TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN

Oktober 2008 Årgang 37 nr. 4 TS TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN LANDSFORENINGEN FOR BEVARELSE AF ÆLDRE BRUGSFARTØJER

TS-bestyrelse Formand Poul-Erik Clausen Karetmagerstien 3 8400 Ebeltoft 8634 2688/2339 3123 arkitekten@softhome.net Næstformand Nis-Edwin List-Petersen Møllevænget 19 Hostrupskov 6200 Aabenraa 4017 6132 nis-edwin@list-petersen Kasserer Egon Hansen Høje Gladsaxe 26, 2.tv 2860 Søborg 3969 1290/2148 7159 egonhansen@mail.dk Bestyrelsesmedlemmer Charsten Karger Skattergade 30 5700 Svendborg 6252 2866 chk@ts-skib.dk Jørn Hansen Kirkevej 14 Strynø 5900 Rudkøbing 2140 0374 joernhansen@mailcity.com Gert Iversen Havebyen Mozart 34 2450 København SV 3646 7406 / 2016 1089 Ole Brauner Eskjærsvej 10 7800 Skive 9753 1331 administration@skivephs.dk Suppleanter Peter Ladefoged Strandvejen 61 A 5720 V. Skerninge 2947 4321 friluftshajen@live.dk Alexander Feirup Søndergade 57 7620 Lemvig 2484 2646 alexander@ts-skib.dk Revisor Kirsten Hjort Løjtoftevej 189 4900 Nakskov 4156 9013 k.hjort@os.dk Revisorsuppleant Sv. Erik Haase Hvidtjørnen 44 2791 Dragør 3253 4143 TS-lokalfolk Nordjylland Bo Rosbjerg FDF Vestre Fjordvej 67 9000 Aalborg 9813 2957 br@math.aau.dk Djursland Torben Kirkegaard Silkehalevej 18 8400 Ebeltoft 8634 4881 t.kirkegaard@mail.dk Limfjorden Niels Sohn Engvej 31 7800 Skive 9752 8201/2944 5013 nielssohn@c.dk Vestkysten Svend Lykke Sandgade 9 9850 Hirtshals 9897 7173 Østjylland Poul Erik Bugge Hvidbjergvej 16 Ølsted 8380 Trige 8624 2440 bugge@buggetermografi. dk Sønderjylland Maria Heebøll Jormorvej 11 6100 Haderslev 7458 4124/2143 4214 callesen@dlgtele.dk Østfyn Kristian Fribo Fiskergade 38 5300 Kerteminde 6532 3966 fribo@mobilixnet.dk Vestfyn Jens Glinvad Provstskovvej 9 5500 Middelfart 6440 1877 jgsnug@profiber.dk Sydfyn Peter Ladefoged Strandvejen 61 A 5720 V. Skerninge 2947 4321 friluftshajen@live.dk Nordsjælland Ingelise Brandt Krondrevet 36 3140 Aalsgaarde 4970 8509 ingelise@brandt.mail.dk Vestsjælland Flemming Olsen Hallenslevvej 31 4281 Gørlev 5885 5446 kirst.mik.flem@mail.tele.dk Lolland Benny Jacobsen Løjtoftevej 3 4900 Nakskov 2823 4018 galley@nakskovnet.dk Isefjord Henning Sanderhof Sleipners Plads 5 3650 Ølstykke 4717 9341/2449 0779 hejesoka@mail.dk Køge Bugt Peter Holger Nielsen Vænget 4 Hastrup 4600 Køge 5665 0636/3022 1298 veritas5pak@live.dk Kbh. Christianshavn Anvar Tollan Overgaden oven Vandet 44, st. 1415 København K. 3254 3853 anvar@post.tdcadsl.dk Kbh. Nyhavn Eric Erichsen Knapmagerstien 30 2300 København S 3284 0881 ere@tib.dk Repræsentanter i Skibsbevaringsfonden Jens Poulsen Jacob Gadesvej 20 Torø Huse 5610 Assens 64715860/4043 5860 jensassens@gmail.com John Walsted Dråby Bygade 10 B 8400 Ebeltoft jvw@fregatten-jylland.dk Repræsentant i EMH Poul-Erik Clausen Repræsentant i Træskibenes Fond Nis-Edwin List-Petersen Forsikring Dansk System Assurance 3379 6060 Konsulenter Restaurering Skibsbevaringsfonden Skovhusevej 35 4720 Præstø 5599 9518 (hverdage 8-16) Sejl og rig Harry Randa Narviksgade 11 8200 Århus N 8616 8184 Redaktionen Redaktør Per Hjort St. Karlsmindevej 143 Sølager 3390 Hundested 4777 2311/6177 4619 ph@cervus.nu I redaktionen Andrea Gotved Esrumvej 17 A 3000 Helsingør 2275 5135 andrea@ts-skib.dk Sven Bülow Birkevænget 4 3060 Espergærde 4052 9123/4913 3928 ts-red@teliamail.dk Ulf Brammer Møllehaven 44 4300 Holbæk 5945 1015/2589 1080 ulf.brammer@get2net.dk Forside: Drivkvaser mødes på Fejø. Foto: Arne Gotved Tryk: P.J. Schmidt, Vojens

Formanden har ordet TS-sekretariatet v/lisbeth Møller Andersen Skattergade 30 5700 Svendborg Tlf. 7023 4049 sek@ts-skib.dk TS-hjemmeside www.ts-skib.dk Webredaktør: Per Hjort Webmaster: Andrea Gotved Medlemskontingent for 2008: 350 kr. Ungdomskontingent u. 25 år: 150 kr. Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelsesformularen på hjemmesiden. Foruden medlemskontingentet betales kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten, som flg: Joller og åbne både -2 BRT: 0 kr. Fartøjer 2-13,9 BRT: 300 kr. Fartøjer 14-19,9 BRT: 600 kr. Fartøjer 20-49,9 BRT: 900 kr. Fartøjer over 50 BRT: 1200 kr. For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander. Næste nummer af TS-bladet (årbog 2008) udkommer medio december. Stof til årbogen skal indsendes senest 3. november. ISBN 0905-1635 Lige siden Skibsbevaringsfonden i foråret afholdt en konference om fartøjsværnecentre, har der løbet rygter om, at TS går ind for, at der skal oprettes sådanne delvist offentlige centre, som uundgåeligt vil blive konkurrenter til de eksisterende værfter. Jeg har muligvis været med til at give næring til rygterne ved at tale for, at truede beddinger og tomme værftsbygninger bliver brugt og bevaret som»puslepladser«for mindre fartøjer. Størstedelen af TS-medlemmernes skibe er imellem 25 og 45 fod, og en del af disse medlemmer har ingen bil. Derfor har jeg sagt, at det er vigtigt, at der ikke bliver for langt til en bedding og et værft, for så bliver det lige pludselig uoverskueligt at få sit skib vedligeholdt. Den professionelle hjælp har vi altid behov for, når vore skibe skal repareres. I TS bestyrelse har vi debatteret bevarelsen af vore værfter og beddinger og helt klart besluttet, at vi støtter alle initiativer til, at disse bliver bevaret. Men selvfølgelig er det ikke TS` holdning, at de bådeværfter, vi har tilbage, skal påføres urimelig konkurrence. Vi ønsker tværtimod, at vore værfter kommer til at leve længe og godt. For de er en forudsætning for, at vi stadig kan få repareret vore skibe herhjemme. Vore lokalfolk har vi opfordret til at være aktive omkring værfterne og beddingerne. TS bestyrelse ser meget gerne, at lokalfolkenes arbejde omkring værfterne og beddingerne kan munde ud i flere puslepladser efter Lillebælt-Værftets model, og hvor Træskibenes Fond medvirker til at skaffe fondsmidler til disse projekter. Det er vigtigt, at der ikke bliver for langt til en bedding og værft, for skibsejerne med skibe op til ca. 45 fod. For skibene fra 45 fod og opefter er der ofte en organisation og en besætning bag, og disse kan langt nemmere klare store afstande til værfterne. Træskibenes Fond Træskibenes Fond har med økonomisk støtte fra Danmarks Rederiforening trykt en folder, som gør opmærksom på,»at træskibene har brug for dig«og samtidig gør opmærksom på, at man kan blive støttemedlem af fonden. Det koster 250 kr. at blive medlem og»privatsponsor«, som det kaldes, og som tak for hjælpen får man en T-shirt med fondens logo. Der er efterhånden uddelt omkring 15.000 foldere, bl.a. under Fyn Rundt, Limfjorden Rundt og den flydende bådudstilling i Kolding, men ret mange»privatsponsorer«er der ikke kommet ud af det, fortæller fondens ledelse. Selv om det er tanken, at privatsponsoraterne først og fremmest skal give folk uden for TS mulighed for at støtte landets gamle træskibe, er det ikke forbudt for TS-medlemmer at blive privatsponsor, og jeg kan kun opfordre alle, der kan afse 250 kr., til at give vores fond en håndsrækning ved at tilmelde sig på fondens hjemmeside www.ts-fond.dk. Vi skal nemlig huske, at de 250.000 kr., vi har givet til fonden, ikke kan bruges til fondens drift. De udgør blot den garantikapital, som permanent skal være til stede, for at fonden kan fungere som en almennyttig fond. Poul-Erik Clausen 3

Siden sidst Nyhavns Kaffekop druknede i regn For første gang måtte arrangørerne af Nyhavns Kaffekop aflyse den traditionsrige kapsejlads, der skulle afvikles 23. august. Udsigten til dagsregn - prognosen for Øresundsregionen sagde op til 80 mm og vindstød op til 13 m/s - samt en afslutningsmiddag på Flakfortet, hvor det ville blive svært at få gang i grillene, var udslagsgivende for Nyhavns Skipperlaugs beslutning. Skuffelsen over aflysning af sejladsen var størst hos Benny fra smakkejollen LILLE ORBE:»Er det kun fordi det regner?«en ikke-eksisterende Plan B blev hurtigt iværksat. Det blev besluttet at samles i TIB 9 i Valby, ikke mindst fordi Eric fra LOTTE BRINCH arbejder på stedet og hurtigt kunne sætte»aktivister«i gang med udsmykning, borddækning og madlavning. Da sejlerfolkene efterhånden dukkede op, gav alle et nap med, så lokaliteterne blev udrustet til en maritim fest. Aftenen indledtes med stor klapsalve til John Bo, kasserer i Nyhavns Skipperlaug, der havde foreslået at mad og drikkevarer grundet omstændighederne - var gratis. Herefter røg humørbarometeret helt i top og forblev der resten af aftenen. Karakteristisk for Nyhavns Kaffekop er flotte gevinster til alle via lodtrækning, så hvert deltagende skib vender begavet hjem. Også på spisebilletterne var der præmielodder, ligesom der i år var sponsorgaver til børnene. Spillemænd fra VERITAS, GASEN og LOTTE BRINCH fik gang i de gamle sømandsviser med fællessang, og festen fortsatte... Trods indendørs arrangementet, blev det en»våd«aften. Nyhavns Skipperlaug har modtaget herlig respons fra flere af de deltagende skibe der trods manglende sejlads havde en hyggelig weekend i Sten Lykkebo annoncerer en regn af gaveposer til deltagerne (tv). Spillemænd akkompagnerer til fællessang (herover). Også til børne var der gaver (tv). Tekst og fotos Annette Dres København. Håber vi ses igen næste år til Nyhavns Kaffekop! Nu er den gal i Hobro Som så mange andre steder går man i Hobro Kommune med planer om at bygge stort og højt på byens havn. Et højhus med boliger og udstilling tæt på det gamle Hobro Værft. En række af byens borgere har protesteret mod planerne og har oprettet en hjemmeside, hvor der informeres om sagen. Hjemmesiden hedder www.hobrohavn.dk. 4

Kurser i bådebygning Løgstør Bådebyggeri afholder i løbet af efteråret og vinteren en række korte kurser i bådebyggeri. Mange af kurserne foregår i weekenderne og blandt emnerne er»opmåling, linjetegning og afslagning«(1.-2. november),»træbådens vedligeholdelse«(15. november og 17. januar) og»klinkbygning«(10.-11. januar). Hele kursusprogrammet kan ses på www.baadebygningskurser.dk. Yderligere oplysninger kan fås hos Finn Nielsen, Løgstør Bådebyggeri, tlf. 98 67 18 85 eller Løgstør Aftenskole - AOF, tlf. 98 67 32 37. RØRET på vej hjem Indtil 1968 sejlede galeasen RØRET, bygget i 1902, post, gods og passagerer mellem Nyord og Stege. Så blev der etableret broforbindelse, og RØRET blev overflødig og følgelig afhændet. I mange år har den gamle galease ligget i Christianshavns Kanal, men en nat midt i august sank den. En gruppe fra Møns lokalhistoriske forening havde forsøgt at erhverve RØRET for at bringe den tilbage til øen. Ejeren var dog ikke tilbøjelig til at sælge, men ændrede mening, da galeasen pludselig stod på bunden af kanalen. Foreningen overtog RØRET for 1 kr., fik den hævet og vil nu gå i gang med en omfattende restaurering. God idé er 75.000 kr. værd Friluftsrådet har udskrevet en idékonkurrence, som har titlen»fælles mødested - byens mødested«. Klubber, institutioner og kommuner kan deltage i konkurrencen, hvis formål er at skabe rammer for, at forskellige foreninger, klubber mv. i fællesskab kan dyrke eller inspirere andre til at dyrke et aktivt friluftsliv. Det kunne fx være ubrugte bygninger, tomme værftsbygninger eller lignende på en havn, der udvikles til mødesteder for foreninger med fælles interesse for det maritime. Forslag skal være indsendt til Friluftsrådet inden 1. december, og de bedste idéforslag honoreres med op til 75.000 kr. Yderligere oplysninger kan findes på www.friluftsraadet.dk Ib Egholm er død Nekrolog af Flemming Olsen, formand for Holbæk Træskibslaug og lokalmand for TS. Efter mange års stadigt mere svigtende helbred mødte Ib Egholm»færgemanden«søndag aften den 24. august. Ib har været medlem af TS fra start og med til at få fripladsordning for TS-skibe i Holbæk. På grund af sit væsen, der ud over at vinde mange venner desværre også gav mange uvenner, har Ib levet en nomadetilværelse med sin lille flåde af skibe. Dette sluttede, da borgermesteren i Holbæk tog godt imod Ib og hans mange planer og visioner. Ib var i sit liv ofte talsmand og støtte for mange af de borgere, som de andre ikke vil lege med, hvorfor der altid var hjerterum på ELLEN MARGRETHE, hvor Ib tilbragte de sidste år i Holbæk Havn. Da Ib ikke sparede sig selv, svigtede helbredet og til sidst også overblikket, hvorfor projekter og visioner forfaldt. For os, der har sejlet med og kendt Ib, efterlades mange gode minder. Æret være hans minde. Desværre efterlades også en meget forfalden flåde, som de pårørende har mere end vanskeligt ved at genoprette. Ideer og tilbud er derfor mere end velkomne for at løfte opgaverne SORGENFRI og ELLEN MARGRETHE. 5

Fyn Rundt i flere slags godt sommervejr Fyn Rundt 2008 startede køligt og blæsende og sluttede varmt og vindsvagt. Af Per Hjort Foto: Kasper D. Hjort m.fl. Selv om der var færre fartøjer end sædvanligt i årets Fyn Rundt for bevaringsværdige skibe, fyldte de 22 deltagende skibe godt op ved kajen, da de mødtes i Korsør den 20. juli. Med fadølsbarer, musiktelte og boder på stribe og masser af besøgende på havnen var alt, som det skulle være på en Fyn Rundt. Vejret var også fortsat i sporet af 2007. Det var køligt og blæsende, og rundt omkring på skibene blev der snakket om, at det nok ikke lod sig gøre at følge programmet og ligge for svaj ved Æbelø den følgende aften. Programmet blev da også ændret, så første stræk i stedet gik til den mere beskyttede Vejle Fjord, hvor flåden ankrede op i læ for en strid nordvesten. Meteorologerne havde imidlertid lovet et nydeligt sommerhøjtryk, og det indfandt sig da også, da ski- 6

I den lette luft i Lillebælt havde mange fartøjer sat alle klude (herover). Var der ikke vind til kapsejlads, var der i hvert fald vand nok til badning (øverst til højre). En ung gast på HAABET imponerer publikum med balancegang på bommen i Assens Havn (nederst til højre) bene efter ophold i Fredericia stod ud på tredje etape gennem Lillebælt til Assens. Det blev en lang og varm dag for besætningerne og sen ankomst til Assens, hvor der skulle være fællesspisning i en hal på havnen. Restauratøren blev imidlertid nervøs for, at der slet ikke kom nogen, så da skibene endelig nåede frem, havde han solgt sin mad til de mange ventende tilskuere på havnen. Det vakte ikke ligefrem jubel blandt besætningerne, men der blev på forunderlig vis alligevel improviseret noget mad frem, så ingen behøvede at gå sultne til køjs. 7

Herover tæt sejlads med HAVET til læ. Til venstre taktikmøde om bord på EMANUEL. Heller ikke næste etape til Faaborg var begunstiget med ret meget vind, så kapsejladsen blev først skudt i gang ud for Helnæs efter en del timers motorsejlads. På sidste etape til Svendborg var der let til jævn vind, og da der oven i købet var medstrøm i Svendborg Sund, nåede alle frem i god tid til soignering og opladning til den store afslutningsfest i et telt ved siden af pakhuset. I høj stemning blev der rundhåndet uddelt præmier. I den store klasse vandt ARON i år foran BRITTA LETH efter den sædvanlige tætte dyst. I mellemklassen tog ELSA MARGRETHE sejren foran 8

LILLA DAN anløb Assens med lord Nelson og byens berømte søn Peter Willemoes om bord. Det så ud til, at de to søhelte havde bilagt deres strid, hvilket er forståeligt, når man ved, at bag lord ens ydre gemmer sig formand for Træskibenes Fond Jens Poulsen (herover). Træskibenes Fond havde en bod på havnene og tilbød støttemedlemskab, T-shirts, kasketter, tasker og bøger til de besøgende (øverst til højre). Den smukke tyske lodsskonnert ELBE V deltog traditionen tro i Fyn Rundt (nederst til højre). MIRA, mens VALKYRIEN vandt den lille klasse foran HAVGASSEN. Fyn Rundt blev i år ledet af Martin Stockholm, idet formand Anker Lauritsen var forhindret, og Martin og hans hjælpere sled som galejslaver for at få alt til at klappe, hvilket også lykkedes udmærket. 9

Øhavet Rundt 2008 Der var feststemning, frisk vind og masser af musik på årets Øhavet Rundt. Af Eric Erichsen Foto: Annette Dres Erichsen Efter at LOTTE BRINCH havde ligget en uge i Rudkøbing Havn, hvor vi holdt ferie, lakerede dørk og hyggede os med folkene omkring pakhuset, sejlede vi til Thurø Bund via Svendborg for at mødes med skibene, der skulle med på TS-turen Øhavet Rundt. I diset vejr og småregn lagde vi til uden på EINO i Thurø, der var startsted for sejladsen. Resten af uge 30 var det et pragtfuldt vejr om end lidt for blæsende. På skippermøderne blev ruten lagt af en mand med bowlerhat, det var Jønne fra TS. Vi skulle sejle til Skarø og Korshavn på Avernakø, Drejø blev valgt undervejs grundet vindforholdene og afslutningsvis Strynø. 16 smakkejoller, 6 gaffelriggere og en»outsider«var med i showet,( på grund af det store sejlertræf i Brest deltog der ikke så mange smakker i år, som der plejer). Omkring 60 personer fandt sammen på bedste anarkistiske vis, godt ledet af den lille mand med bowlerhatten der var ganske underholdende! Alle generationer var repræsenteret lige fra bedsteforældre og børnebørn til unge mennesker samt os, der er lidt grå i kanten. Herligt at opleve, hvordan de unge piger i tøseskuden SILDEN drog omsorg for de yngre deltagere, bl.a. gennem de daglige børnemøder, der resulterede i et fantastisk show, som blev præsenteret under afslutningen ved smakkecenteret på Strynø. Det var sikkert ikke helt tilfældigt, at syv musikere spillede og spillede på alle slags instrumenter hver dag, dejlig iørefaldende musik. Det var en utrolig energi, der blev udfoldet af disse musikere. Det toppede i Drejø Havn, hvor der lå en stor hollandsk kuf Musikerjam på havnekajen i Drejø. Jønne har tænkt på det hele og har selvfølgelig en lille tromme gemt under dækket på HELENE. 10

11

12

til kaj med en tysk familie om bord. Citat fra Fyns Amts Avis:»Pludselig blev parret overrasket af syv musikere fra det fine skib HAUMOANA af Faaborg. Det var rygtedes, at en familie på 22 fra Hamborg fejrede guldbryllup. Og så gav de brave musikanter den på harmonika, guitar, sang m.m. en fem timer lang koncert i sommernatten. Det var stemningsfuldt, det var smukt det var Det sydfynske Øhav, når det er bedst og slår alverdens turistattraktioner med op til flere kabellængder«. Ja, den slags opstår, når glade mennesker er sammen. Mere planlagt var lagkage- og modelskibskonkurrencen, hvor det ikke handler om at vinde, men om at være med i alt slags vejr: Frisk vind, hård vind, havblik og kuling, men solen var med os hele tiden. Det var sommer, bål, telt, skib, vand, musik, sang og leg, meget hyggeligt og livsbekræftende. Næste år skal besætningen på det gode skib HAU- MOANA stå for Øhavet Rundt. Jeg tror på, at der kommer meget musik. Og en ting er sikkert LOTTE BRINCH deltager også næste år. Tak for en fed uge til alle deltagerne. Vi ses igen i uge 30 2009. Venstre side: Startskuddet går til modelskibskonkurrencen. Lasse fra LOTTE BRINCH i katameranudgave vinder præmie for gennemtænkt sikkerhedsudstyr om bord. Vinder af kapsejladsen bliver besætningen EINO. Øverst t.v.: Smakkejollerne ligger sikkert i læ ved strandbredden på Avernakø. Øverst t.h.: Der er kraftig pålandsvind på ydermolen på Avernakø, så HE- LENE vælger at krybe i læ på en pæleplads. Herover: Benny på LILLE ORBE venter på levering af kolde drikkevarer. 13

Festlig træbådstrængsel i Holbæk Holbæk Gamle Havn var i år centrum for Træf Fjordens Både, hvor træfartøjer fra Isefjorden, Roskilde Fjord mv. sætter hinanden stævne. Af Per Hjort Foto: Eva og Per Makwarth For tiende år i træk blev der holdt Træf Fjordens Træbåde, denne gang med Holbæk Gamle Havn som samlingssted. Træffet er for fartøjer af alle størrelser med tilknytning til de indre sjællandske fjorde, Roskilde Fjord, Isefjord, Holbæk Fjord og Lammefjord. Dog er organisatorerne ikke mere restriktive, end at der også gives plads til fartøjer som åledrivkvasen VICTORIA, som godt nok er hjemhørende i Roskilde i dag, men blev bygget i 1904 af Niels Christian Nielsen på Fejø. Heller ikke åledrivkvasen CONCORDIA, som har hjemhavn i Holbæk, er bygget ved fjordene. Også den er fra Fejø, bygget i 1927 af Mortensen. Begge kvaser så dog ud til at befinde sig helt godt 14

i selskab med adskillige Lynæsjoller og andre fyldige fjordfartøjer. Træffet blev i år arrangeret af Holbæk Museum i samarbejde med de to Holbæk-foreninger KDL Lodsbådens Skibslaug og Forum for Gamle Havn, og som sædvanlig med træffets ophavsmand Karsten Munkvad som det kyndige midtpunkt. De omkring et halvt hundrede træfartøjer i alle størrelser fra en køn lille Lynæsjolle bygget i Sølager til topsejlsgaleasen HAVET, som blev søsat i Holbæk for 54 år siden lokkede mange mennesker til havnen, og adskillige arrangementer på kajen fra sømandskor til rebslageri, lokkede besætninger i land. Vejret var så nydeligt, som det kan blive på gode Galeasen HAVET (øverst til venstre) ligger normalt i Helsingør (eller rettere lå, for den er vel også blevet smidt ud, mens havnen er under omdannelse), men havde taget turen til Holbæk, hvor den blev bygget i 1954. Åledrivkvasen VICTORIA (øverst til høre) ankom med den lille MARKUS NOER surret til fribordet, med jollens storsejl skødet til VICTORIA og med begge fartøjers besætninger i åledrivkvasen. Det gav klapsalver under anløbet. Herover tre rundgattede fartøjer. Yderst Lynæsbåden TEJSTEN, i midten CONCORDIA fra Fejø og inderst VILHELM af Gilleleje, som byggedes i 1888 i Lynæs. augustdage, hvilket dog også betød, at der ikke var megen vind at sejle opvisningssejlads på. 15

LOA nu med master og mønter Selv om tidsplanen ikke helt kunne holde, varer det ikke længe, før LOA igen er under sejl. Af Jens Thidemann, LOA Sidst vi fortalte nyt om LOA af Aalborg i TS-bladet, havde vi en forventning om at være sejlende på nuværende tidspunkt, men desværre har stramme tidsplaner let ved at skride, når de er afhængige af mange forskellige faktorer såsom stram økonomi, sponsorater og frivillig arbejdskraft. Det er en stor og kompliceret proces at genopbygge et stort tremastet træskib. Særlig når der ikke på forhånd er sat penge af og hele tiden skal kæmpes for at søge midler, og når mange dele af arbejdet er afhængige af frivillig arbejdskraft og sponsorerede tjenesteydelser. Restaureringen af LOA er dog på ingen måder gået i stå, og skibet forventes at stå til søs og indlede prøvesejladser senere på året. Der har gennem det sidste år været arbejdet på højtryk på LOA Værft. Siden LOA blev søsat i november 2007, er der blevet arbejdet under dæk. Tanke og rørgennemføringer samt el-arbejde er kommet på plads, inden det egentlige apteringsarbejde kunne begynde, og motor og maskinrum er blevet etableret. Agterst under halvdæk og ruf er der bestiklukaf og kahyt til skipper og maskinrum. Forskibet er indrettet med to tomandskahytter, og midtskibs i det gamle lastrum bliver der lavet en stor banje med køjer, borde, siddepladser og kabys. Indretningsplanerne er 16

lavet i samarbejde med studerende fra Aalborg Universitets linie for arkitektur og design, der er kommet med mange spændende løsninger på at få det optimale ud af den begrænsede plads. I grove træk er apteringen færdig. Køjer og skabe er bygget op, og i banjen er borde og sofagrupper ved at tage form. To ud af tre Over dæk begynder LOA nu igen at ligne et rigtigt sejlskib. 11 meter bovspryd rejser sig nu over klipperstævnen og følger harmonisk skibets spring og er med til at fuldende indtrykket. Gennem det sidste halve år er der blevet arbejdet på master og rundholter på LOA Værft. På Nordjyllandsværket, det store elværk ved Limfjorden, har de kunnet ligge indendørs, mens de er blevet smurt i et betydeligt antal lag af lak. Lørdag den 16. august var der så igen en milepæl at markere ved LOA, da masterne blev rejst det vil sige næsten, for foreløbigt er det kun to ud af tre, der er kommet på plads. Det er de i kraft af sponsorater, hvor Aalborg Portland og Nørresundby Bank har købt hver en mast. Der manglede umiddelbart sponsor til den tredje, men på den store dag mødte Spar Nord frem med en check, således at LOA kan få sin sidste mast. Det var dog ikke det manglende sponsorat, men en forsinkelse i udarbejdelsen af beslag, der var skyld i, at den sidste mast har måttet vente. Rejsningen af masterne blev markeret med en fest på kajen ud for LOA Værft med jazzmusik, øl og pølser, og så selvfølgelig traditionen tro med at lægge mønter under masterne. Traditionen med at lægge mønter under masterne er meget gammel, og ofte har det netop været mønterne, der har kunnet give en datering, når et skibsvrag blev fundet. Hvad der har været formålet med traditionen, er der mange menin- Til venstre: En rundholt er ved at blive tildannet på LOA Værft. Til højre: Anders Rieck Sørensen styrer masten gennem dæksgennemføringen. 17

Værftsleder Herluf Stærk Christensen lægger mønter fra 2008 under mastefoden (tv). LOA s ll meter lange bovspryd er kommet på plads (midterste foto). LOA med to af sine tre master ved kaj i Aalborg (th). ger om. Mønten kan have haft flere betydninger, men det mest sandsynlige er, at den skulle bringe held. De søfarende har alle dage været blandt de mest overtroiske, hvilket er forbundet med de mange farer, der er i forbindelse med sejlads. Besætningerne om bord på de havgående sejlskibe har altid taget varsler og forholdsregler med respekt, og kunne nok have brug for en lykkeamulet. Således skulle ritualet med mønten altså være en af mange måder, hvorpå man kunne beskytte besætning og skib mod ulykke og død. Andre mener, at ritualet med mønter under masterne havde til formål at gøre skibets sejladser indbringende, og at mønterne helst skulle være sølvmønter. Enten gav rederen eller skipperne mønterne, eller også blev de samlet ind blandt skibsbyggerne. Skikken skal have fortsat med at præge skibsbyggeriet helt op i moderne tid, hvor mønten blev placeret på kølen de nye skibe havde jo ingen mast. Endelig er traditionen med mønten kædet sammen med at sikre adgangen til det hinsides, på samme måde som sømændenes guldøreringe. WASA, det berømte svenske kongelige flagskib kæntrede som bekendt på sin jomfrurejse, inden den nåede ud af Stockholms havn i 1628. Skibet blev fundet i 1956 og bjærget i 1961, men her fandt man ingen mønt under masten. LOA skulle gerne nå at sejle længere, end WASA gjorde, så skibet er sikret med en af hver af de nye mønter fra 2008 under hver mast. Under sejl på ny Endnu mangler der den sidste finish under dæk, etablering af kabys, færdiggørelse af maskinrum og teknik, mens der over dæk primært skal arbejdes med master og rig. Sejlene bliver formentlig, desværre som på de fleste større sejlskibe og skoleskibe syet i udlandet, hvor priserne er langt lavere, end hvis det skulle udføres af danske håndværkere. Den udvikling er med til at udhule det gamle danske håndværk, og med tiden vil det medføre, at det kan blive vanskeligt at få udført sejlmagerarbejde i Danmark. Ved så stort et projekt som LOA bliver man dog nødt til også at tænke på den trængte økonomi, samtidig med at man med hele skibet som projekt først og fremmest ønsker at bevare og styrke de gamle danske håndværk og skibsbygningstraditioner. Hvis tidsplanen holder vil mange TS-læsere og sejlere have set LOA med master på værftet i Aalborg i forbindelse med Limfjorden Rundt og forhåbentligt under sejl i det næste nummer af TS-bladet. 18

KAROLINE Efter opfordring har Arne Gotved indvilget i at lave tegninger af nogle af skibstyperne i TS. Her er et fiskefartøj, som er genopstået i ny skikkelse. Tekst og tegning: Arne Gotved Fiskefartøjet KAROLINE af Sakskøbing fra 1941 er under restaurering og oprigning. Skroget, apteringen og glødehovedmotoren er på plads og i orden, og resten skal nok komme. Ejer og skipper er Henrik Mortensen tredje generation af bådebyggerdynastiet Mortensen på Fejø der viderefører værftet i Dybvig. Så skuden er i de bedste hænder. Skibet der tidligere havde en blåt skrog er nu hvidmalet, og det bliver spændende at se det»under sejl påny«. 19

Laug har givet gammelt værft nyt liv Den røde værftsbygning i Rønnes sydhavn skulle være revet ned, men Bornholms Bådelaug fik skrabet penge sammen til at købe bygningen, og nu summer den igen af liv. Tekst og foto: Per Hjort Da bådebygger Knud Stenby for nogle år siden måtte opgive at videreføre sit værft i Rønnes sydhavn, var det videre forløb ret enkelt. Værftsbygningerne skulle rives ned, så Rønne Havn, som ejer grunden, kunne leje området ud igen. Sådan kom det heldigvis ikke til at gå. Bornholms Træbådelaug, som i forvejen havde et værksted i Allinge, fik skrabet 400.000 kr. sammen til køb af værftsbygningen takket være donationer fra Sparekassen Bornholms Fond og Friluftsrådet.»Derefter brugte vi mere end et år på at rydde op, og vi er endnu ikke færdige, for skidtet lå i halvanden meters højde«, fortæller bådelaugets formand Poul Forum Sørensen. En ny lorja Laugets medlemmer blev dog så færdige, at der i begyndelsen af juni 2007 kunne holdes officiel åbning. Der kom også gang i bygningen af en»lorja«, en flad- 20

Foran værftsbygningen står den nybyggede og nymalede lille»lorja«. Herover»Melsted«, en typisk bornholmsk spejlbåd med den karakteristiske nedadbøjede rorpind. bundet bornholmsk pram. Det er en nøjagtig kopi af en medtaget og nedbrudt pram, som blev gravet frem af sandet ved Sorthat mellem Rønne og Hasle og målt omhyggeligt op. Den nybyggede»lorja«er nu kommet til Sorthat, hvor den selvfølgelig hører hjemme. Arbejdet med at bygge kopier af bornholmske fartøjstyper begyndte i Allinge, hvor der blandt andet er blevet bygget en»solæwa«, en slank pram af norsk oprindelse, men bygget og brugt på Bornholm siden 1800-tallet. Derudover er laugets medlemmer i gang med at renovere nogle af de mange ældre bornholmske fartøjer, som efterhånden finder vej til værftsområdet skænket af ejere eller arvinger.»de fartøjer, der er så medtagne, at de ikke kan renoveres, måler vi op, så vi har mulighed for senere at bygge en kopi«, fortæller Poul Forum Sørensen. Det særdeles aktive bådelaug har i dag omkring hundrede medlemmer. Blandt dem er tre pensionerede bådebyggere, som gerne lærer fra sig. Plads til sejlloft Stadig er det dog arbejdet med selve bygningen, der kræver mest tid.»vi er ved at bygge et klublokale, hvor der kan være omkring 50 personer til foredrag og lignende, og også i gang med at indrettet et motorværksted«, forklarer Poul Forum Sørensen. Også et sejlloft skal der skaffes plads til i værftsbygningen, for lauget har modtaget sejldug, tovværk 21

Dæksbåden RITA af Rønne blev bygget i 1944 på Christian Linds bådebyggeri. Den ejedes af fiskeskipper Thor Kofoed, som brugte den til fiskeri i Østersøen efter laks, ofte ved Polen, og efter sild og torsk, hvor de kunne findes. RITA var den sidste aktive dæksbåd med hjemhavn i Nørrekås ved Rønne og blev lagt op i 1984, hvorefter den blev overtaget af Bornholms Museum. og symaskiner af arvingerne efter Rønnes sidste sejlmager, Ole Byder, som døde sidste år. Planen er, at der i vinterens løb skal etableres undervisning i sejlsyning, så laugets medlemmer bliver i stand til selv at betjene symaskinen. Under halvtag ved siden af værftsbygningen opbevares en række fartøjer. Ud over laugets egne er det også fartøjer, som Bornholms Museum har indsamlet gennem årene, og som nu har fået husly her og med tiden vil blive renoveret. Side om side med laugets medlemmer har en professionel bådebygger også fået plads i den gamle værftsbygning. Det er Raffaello Batolino, som er flyttet til Bornholm fra Dragør med sin familie. Den nyankomne bådebygger er blandt andet i gang med at bygge en kopi af»jonna«, et bornholmsk fiskefartøj, hvortil der er doneret midler fra A.P. Møller-fonden og fra Bornholmstrafikken. Desuden udfører han reparationsarbejder for private bådejere og forsikringsselskaber. Det genopstandne bådebyggeri i Rønne fungerer således lige som Lillebælt-Værftet i et samspil mellem entusiaster og professionelle og er ligesom værftet i Middelfart et smukt eksempel på, at traditioner kan bevares og videreføres ved ildsjæles hjælp. Enhver med interesse for ældre fartøjer bør under 22

Herover den lille nymalede»lorja«, som blev første nybygning fra det genopstandne værft på Rønne Havn. Til højre en typisk bornholmsk båd til kystnært fiskeri. Også den med nedadbuet rorpind, som det brugtes på øen. et besøg i Rønne tage en tur til byens sydhavn. Engang var denne del af havnen fyldt med fiskekuttere. Det er den ikke længere, men Bornholms Træbådelaug har sørget for, at i hvert fald havnens karakteristiske røde værftsbygning stadig står der, og at den er fyldt med aktiviteter. Yderligere oplysninger om Bornholms Træbådelaug kan findes på www.traebaade.dk 23

Livligt på Limfjorden Limfjorden Rundt har forlængst markeret sig som Danmarks største sejlads for gamle træskibe. Efter årets meget velykkede arrangement bliver den nok ved med at være det. Af Per Hjort Foto: Maritim Center Skive, Niels Kjeldsen Vinden var pænt med hele vejen under den sædvanlige rundtur mellem de gæstfrie byer Løgstør, Thisted, Struer og Skive samt den ikke mindre gæstfri ø Fur, så de 55 startende fartøjer i årets Limfjorden Rundt, fik lejlighed til at lufte de fleste af kludene. Det var 21. gang, at sejladsen fandt sted, og 20. gang med Niels Sohn som primus motor, hvilket han fortjent blev hædret for. Bortset fra en regnfuld første etape til Thisted var der solskin om bord resten af turen rundt og masser af Til venstre bruser bramsejlsskonnerten MAJA af Helsingør mod målet i Skive. Herunder er tilskuere gået langt ud på en tange ved Sundsøre for at se fartøjerne på tæt hold. 24

Til højre fører FULTON feltet an foran MIRA til styrbord og hajkutteren BOLETTE på dens bagbord side. Derunder: Fartøjerne udgjorde også et smukt syn i havnene. Her ligger forrest jagten HERMES af Aalborg og uden på den kattegatbåden DREYFUS af Løgstør. mennesker i havnebyerne og langs kysterne for at se de smukke skibe. Tilskuerne fik blandt andet lejlighed til at beundre LILLA DAN bruse over mållinjen ved Fur med 10 knob og alle sejl til vejrs. Den røde topsejlsskonnert vandt iøvrigt også den store klasse temmelig suverænt, mens MADONNA tog førstepladsen blandt de tremastede. 25-45 BRT-klassen blev vundet af galeasen ARKO- NA af Kiel, mens VALKYRIEN med Peter Leth også i år var hurtigst i 15-25 BRT-klassen, og den rundgattede jagt HERMES vandt 5-15 BRT-klassen. Den lokale BERTA af Glyngøre vandt den lille klasse. Som sædvanligt formeligt styrtregnede det med præmier under den festlige præmieuddeling i Skive. Her vankede der også en præmie til det mest uheldige skib, som i år blev galeasen FIE, der undervejs var blevet forvandlet til en skonnert, da stormastens topstang røg. Ærespræmien, slæbeloggen»den roterende«blev i år givet til færøbåden GEIRFUGLEN, hvis gæve besætning sled ved årerne, når de sunde, der var for smalle til kryds, skulle forceres. 25

Maritimt møde i Vigo Tre TS-folk repræsenterede Danmark på EMH-mødet i den galiciske havneby Vigo. Af Jørgen Josephsen Akvarel og skitser Arne Gotved Torsdag morgen den 22. maj mødtes vi tre i Københavns Lufthavn, Arne Gotved og undertegnede samt vores formand Poul-Erik Clausen, for at flyve til EMH mødet, som denne gang skulle holdes i Vigo, Spanien. Dette skulle være Arnes og mit farvel til EMH faldet for aldersgrænsen. Poul-Erik tog med for som TS formand at finde ud af, hvad EMH nu er for en størrelse. Under mellemlandingen i Madrid, hvor der var et par timers ventetid, stødte vi på vore venner fra Sverige, EMH s gamle præsident Anders Berg og Per Inge Lindqvist, der har afløst Arne som formand for Cultural Council (CC). Grunden til, at mødet skulle holdes helt ude på vestkanten af Europa var, at Galicien havde bedt om at blive medlem af EMH som region. Det var blevet accepteret og for at fejre vort nye medlem, skulle mødet altså afholdes i Vigo. Arne fandt formelen I Vigo blev vi installeret i et lille beskedent hotel, strategisk placeret ca. 100 meter fra det helt nye fiskeriog søfartsmuseum, hvor møderne skulle holdes. Hele fredagen brugte vi tre til møde i CC, hvor vi startede med at diskutere et oplæg fra det finske medlem af CC, Hannu Mattikka, som havde udarbejdet forslag til et spørgeskema omhandlende antal bevaringsværdige skibe og hvilke typer de forskellige lande i EMH-samarbejdet har. Eftermiddagen diskuterede vi definitioner på, hvad et bevaringsværdigt skib er. Vort mål er at kunne have en af alle accepteret definition, som også kan bruges. Arne havde med hjemmefra et forslag, som bygger på Barcelona Charteret. Det blev selvfølgelig også diskuteret en del, men det endte dog med, at Arnes forslag blev vedtaget som det brugbare. Det var den dags møder. Om aftenen deltog vi sammen med en hel masse inviterede i den officielle åb- 26

gårsdagens arbejde. Det blev vedtaget at bruge den af Arne formulerede definition, samt at CC går videre med udarbejdelsen af spørgeskemaet, som så skal udformes, så det kan besvares under hensyntagen til definitionen. Godt gået Arne. Sækkepibe og violin ning af det nye fiskeri- og søfartsmuseum. Åbningstalen blev holdt af Galiciens kvindelige kulturminister, og EMH s præsident fik også lejlighed til at fortælle gæsterne om, hvad EMH står for, behørigt oversat fra engelsk til galicisk af museumsdirektøren. Blåmuslingernes hovedstad Efter denne seance inviterede vore værter, søfartsmuseet og Federación Galega pola Cultura Marítima e Fluvial (FGCMF) på spisning i et af byens rigtige galiciske spisehuse, hvor vi fik alt godt fra havet. Vigo er jo Spaniens vigtigste fiskerihavn, og alt i byen har noget med hav og fiskeri at gøre. Bl.a. produceres her 75% af verdens forbrug af blåmuslinger, ca. 380.000 tons om året. FGVMF er paraplyorganisation for 38 foreninger og sammenslutninger, der på den ene eller anden måde tager sig af den maritime kulturarv. Mange langfartssejlere kender også til Vigo som det sted, man kan søge ind til, hvis man har haft en besværlig tur over Biscayen. Alt i reservedele kan fås her, ligesom de mange skibsværfter kan reparere alt. Lørdag formiddag var der plenarmøde, hvor de forskellige underudvalg forelagde resultaterne af Om eftermiddagen havde vore værter arrangeret en bus- og sejltur for os. En skøn tur rundt til de forskellige små havne, som ligger i den store Vigo Bugt. I en af disse havne steg vi om bord i en smuk damper, en tidligere vandbåd fra 1920erne, nænsomt restaureret. En dejlig sejltur i ro og mag. Det er nu herligt at kunne sejle lydløst med en smuk damper. Efter sejlturen videre rundt i Vigos omegn. Ved nitiden om aftenen endte vi ude på landet, hvor vi i en gammel og primitiv landsbykro blev bespist og -skænket. Undervejs hev museumsdirektøren sin sækkepibe ud af sit hylster og straks var mange af galicerne klar til at synge med på sømands- og kærlighedssange. Heldigvis havde Arne sin violin med, så det blev også til hopsaer og seksture. En rigtig hyggelig aften. Søndagen blev vi nødt til at tilbringe i Vigo, da der ingen fly afgik til Madrid den dag. Sammen med vore svenske venner tog vi på bytur. Der blev også tid til en sejltur med en af de passagerbåde, der forbinder Vigo med de mange småbyer i bugten. Mandag bar det atter hjemad efter et godt og givtigt møde. 27

Skibsportrætter fra Marstal Søfartsmuseum 2 Galeasen Museumsleder ved Marstal Søfartsmuseum Erik B. Kromann viser skibsportrætter fra museet og fortæller om de viste skibstyper. Af Erik B. Kromann Galeasen er et halvandet mastet fartøj, en forlænget udgave af jagten ofte bogstaveligt. Mange galeaser er nemlig født som jagter, men omtaklet i forbindelse med, at de blev forlænget og ombygget i takt med tidernes krav om øget kapacitet og selvfølgelig også i Navnestandere Sommeren er slut og den var da dejlig. Måske er det snart tid til at pakke skibet sammen. Se nøje på din navnestander og overvej om det ikke er nu du skal have en ny! Eller...det er jo ikke kun om sommeren der forekommer fødselsdage og juleaftener, så giv en gave der bliver værdsat af en træskibsejer. Ring og få et godt tilbud. Henvendelse Asta Graunbøl 32847914. mob.28526326. Mail asta_graunbl@yahoo.dk sammenhæng med ejerens økonomiske formåen, der afhang af den opsejlede indtægt. Skroget er for disses vedkommende selvsagt jagtbygget. Jagtfaconen var også normen for de skibe, der blev født som galeaser klipperbyggede galeaser er atypiske. De ældre galeaser arvede jagternes hvergarnsstriber på skroget. Galeasen er rigget med to gaffelriggede pælemaster, hvoraf den agterste er den korteste. Todelte master forekom dog også i ældre tid. Ud over gaffelsejlene fører galeasen naturligvis forsejl samt i nyere tid gaffeltopsejl. Nogle af de ældre galeaser havde et råsejl, placeret under godset, ligesom nogle var rigget som topsejlseller bramsejlsgaleaser. Fartsområdet for galeaserne var i lighed med jagterne nærfarten, altså indenrigs, den vestlige del af Østersøen, Norge, Sverige og desuden Nord- og Østersøfart bl.a. en del fart på England og Skotland. Længere rejser kunne ikke svare sig for disse mindre fartøjer med overskuelig lastekapacitet. Enkelte har dog været i fart på Island, hvor man drev handel med købmandsvarer. Marstalflåden har talt godt 100 galeaser med en tonnage på mellem 20 og 90 brutto. Den her viste galease på 90 brutto, der ligger på bagbord halse for en fair vind med slæk på skøderne, er ENIGHEDEN, der fører et råsejl på stormasten. Læsejlsspirene er rigget an, således at skibet fører læsejl og desuden bredfok. Det bemærkes, at mesanen er rigget med topstang. Ligesom på mange portrætter af jagterne ses skibet også agterfra på samme skibsportræt. Galeasen var bygget af J. J. Bager, Marstal 1853 til det lokale H. C. Christensen rederi i kompagniskab med Harboerne i Skælskør. Skibsportrættet er udført af en af de mest velanskrevne inden for branchen, F. Sørvig, Bergen, og dateret 1862. Året efter forliste galeasen i Kattegat i november måned. 28

29

Boganmeldelser Fængslende bog om forskningsskibe Af Arne Gotved I løbet af efteråret vender topsejlsskonnerten ACTIV tilbage efter en vellykket ekspedition til det nordgrønlandske ishav. Skonnerten har sejlet i Danmarksekspeditionens kølvand i anledning af denne berømte ekspeditions 100 års jubilæum. En ekspedition med fantastiske videnskabelige resultater, men også med den store tragedie for Mylius-Erichsen, Høeg Hagen og Jørgen Brøndlund, der omkom i isørkenen og ikke var med, da fangstskibet DANMARK kom hjem til København i 1908. ACTIV der er dansk bygget, har sejlet under engelsk flag og er tysk ejet sejlede fra Grønlands Handels Plads i København sidst i juni måned i år, og den gamle Ring Andersen skonnert har, ifølge aviserne, klaret sig særdeles vel i det vanskelige farvand, og klimaændringerne har gjort det muligt at komme et godt stykke længere nordover (76 grader og 54 minutter nord) end DANMARK, der måtte stoppe ved den 76. nordlige breddegrad, hvor ekspeditionen blev landsat, og stedet døbt Danmarkshavn. Forskerholdet om bord på ACTIV har hentet meget ny viden blandt andet en række opmålinger af ukendte fjorde og det hele skal nu hjem og analyseres. ACTIV er en af ni store motorgaleaser heriblandt MADONNA og CARENE STAR som blev bygget på Ring Andersens værft efter anden verdenskrig med værftets vellykkede motorgalease NOOMA DAN fra 1939 som forlæg. Og nu nærmer vi os det, jeg egentlig skal skrive om. NOOMA DAN blev nemlig benyttet som ekspeditionsskib i 1961-62, hvor den sejlede gennem Panama over Salomonøerne til Indo Pacific-området nord for Australien, hvor danske forskere udførte en række videnskabelige undersøgelser. NOOMA DAN er i dag tysk ejet og hedder såmænd SEUTE DE- ERN (sød pige på plattysk), så den kender de fleste af os. Såvel den tragiske Danmarksekspedition og ekspeditionen til Indo Pacific-øriget samt et hav af andre spændende ekspeditioner kan man læse om i forlaget Skibs seneste udgivelse Danske havforskningsskibe gennem 250 år, som Thorkild Sandbeck (forfatter medsejler på MARTHA og trofast TS-medlem) har skrevet med imponerende viden og smittende fortællerglæde. De halvthundrede vidt forskellige fartøjer, der i tidsforløbet har været brugt til videnskabelige formål, er beskrevet, ikke bare i forskningens tjeneste, men fra søsætning til udfasning eller forlis. Der er redegjort for skibenes forskningsopgaver, og der er et persongalleri over nøglepersonerne, folkene der stod bag. Det er en enestående måde at få fortalt skibshistorie på. For år tilbage var vi til et TSmedlemsmøde i Hirtshals, hvor vi blandt andet besigtigede Danmarks nuværende havundersøgelsesskib DANA 4. For mig var det en oplevelse at se og høre om skibet, som jeg ikke kendte til i forvejen (stålskib fra 1981 på 2.484 BRT) og nu er der med Thorkild Sandbeck s nye bog, meget mere at læse om skibet, hvor forfatteren i øvrigt selv har været påmønstret som telegrafist i 12 år. Og så er der selvfølgelig også beretningerne om DANA 1, DANA 2 og DANA 3, samt tre Galathea-verdensomsejlinger i 1845-44, 1950-52 og 2006-2007. Den sidste Galatheaekspedition foregik med Flådens inspektionsskib VÆDEREN, der 30

midlertidigt blev ombygget til formålet DANA 4 var desværre for lille til den store tur. Og så følger der fyrretyve andre spændende historier med. Bogen behøves ikke læst i et stræk den er velegnet til pluklæsning og jeg kan kun anbefale, at bogen sættes øverst på ønskelisten, hvis du da ikke allerede har anskaffet den til skibsbiblioteket. Thorkild Sandbeck Danske Havforskningsskibe gennem 250 år. 398 kr. Skib Forlag Kromann, Kromann & Kromann Af Per Hjort Der var vist engang et advokatfirma, der hed sådan, og det kommer man uvilkårligt til at tænke på ved læsning af bogen om rederiet Erik B. Kromanns 100 år (1907-2007), for der er en vrimmel af»kromænd«at holde styr på. Jubilæumsbogens titel er Churhill s slogan»never give up!«også brugt af Storm-P. i Peter & Ping, og forfatteren er Karsten Hermansen fra Marstal Søfartsmuseum. Han giver et detaljeret billede af hundrede års maritim danmarkshistorie med Marstalrederiet som hovedrolleindehaver. Det er en periode med voldsomme forandringer. Mest synligt selvfølgelig, at sejlskibene efterhånden udfases og erstattes af motorskibe, men også de sociale omvæltninger og problemerne med at drive et rederi i en periode, der blandt andet omfattede to verdenskrige får man indblik i. Erik B. Kromann holdt længere end noget andet dansk rederi fast ved sejlskibene. I 1928 var der stadig hele 16 motorløse sejlskibe i rederiets flåde, og først i 1941, da der blev installeret hjælpemotor i barkentinen DANA, var alle blevet motoriserede. I løbet af 100 års rederivirksomhed sker der naturligvis mange dramatiske ting. Dem bliver læseren ikke snydt for. Der berettes bl.a. om bramsejlsskonnerten ELISABETH, som i 1917 blev sat i brand af en tysk ubåd, om NORDSTJERNEN, som havde mistet sine master i hårdt vejr og som kun fik nye, fordi Kromann selv fløj til Orkneyøerne og fik en skovfoged til at fælde et par træer, om BIRTHE BOYE, som i 1996 undslap fra en urimelig arrest på Haiti, og talrige andre historier, mange af dem fortalt af de personer, som var involverede.»never give up!«er en bog, som alle med interesse for søfart bør få fingre i. Karsten Hermansen Never give up! 249 kr. Udgivet af Marstal Søfartsmuseum Støt Træskibenes Fond Bliv privatsponsor. Det koster kun 250 kr. Du får en flot T-shirt med fondens logo og kan købe andre gode produkter med rabat. Tilmeld dig nu på www.ts-fond.dk 31

Jollesejlere: Kig på TS hjemmeside På hjemmesiden findes en omfattende kortlægning af jollelaug og jolleaktiviteter landet over. Af Ulf Brammer Specialist i lærk og egetræ Kapacitet: Længde 35 m, diam: 1,4 m Som noget nyt tilbyder vi høvling af tømmer op til 80 cm. i brede og 28 m i længden Specialsavværket Sneglerup Møllevej 10 B 4571 Grevinge Tlf. 59 31 82 28 Fax 59 31 62 28 På adressen www.ts-skib.dk kan man under menupunktet Jollelaug finde nye og anderledes farvand. Der er to formål med denne Michael Jensen Mobil 21 60 66 51 - Mogens Hansen Mobil 23 70 72 28 oversigt. Det er både en fortegnelse farvande. Mon ikke der hos mange over aktive laug for jollerne og de af os rumsterer minder om vovelig mindre fartøjer fortrinsvis medlemmer af TS og kønne HF - søfart steder. Dette arbejde handler ikke om færd for 1000 år siden? Listen er udarbejdet Maritim med Forberedelse håbet vore fartøjer, mere om de ildsjæle, om, at man vil sejle til nye destinationer. Dette her er en praktisk der, som kan give en oplevelse. Det der får ting til at ske. Om de ste- mulighed for at finde Kystskippereksamen dem. Set gælder både en dejlig natur og og fra en anden vinkel giver listerne de mange udtryk for menneskelige et overblik over, hvor Sætteskippereksamen meget der aktiviteter på og nær vandet. De faktisk foregår i det lille land med fleste oplysninger er ført a jour Skibsførereksamen de fordums store maritime traditioner. Vi taler om kystkultur, Hold starter og i januar i og hele august landet. Prøv at gå på inter- gennem kontakt til TS-medlemmer det er glædeligt at se, hvordan vi nettet. Der er rigtig mange hjemmesider, som på trods af nutidens Marstal økonomiske Navigationsskole Tlf: er et 6253 studie 1075 værd. og politiske forhold alligevel kan Tak for hjælpen til alle, der dyrke glæden ved at færdes i vore bidrog til denne fælles liste. Kom til Aalbæk (mellem Skagen og Frederikshavn) Vi elsker træskibe Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggeri sponserer havneafgiften i Aalbæk havn det første døgn for alle træbåde, der gæster havnen. www.kurt-soerensen.dk kurt@kurt-soerensen.dk Sdr. Havnevej 65, 9982 Aalbæk Tlf: 9848 9202 30 Alle former for fartøjer modtages i kommission. Vi har mange ventende købere i vort kartotek til mange forskellige former for fartøjer. Ring uforbindende til os og hør nærmere. De får altid en reel betjening. Østsjællands Yacht- og Skibssalgsbureau 56 50 68 41 40 45 69 41 Asta Graunbøl Mød os Tlf: på 3284 www.cmskibe.dk 7914 / 2852 6326 mail: asta_graunbl@yahoo.dk 32

Nyoptagne fartøjer Tegninger: Sven Bülow HERBORG, Augustenborg. Rejsefartøj KGH, 10,16 BRT, kravelbygget eg på eg. Bygget 1962 i Holbæk. Peter Sandholdt, tlf. 24 83 53 91. DONNA WOOD, København. Galease, 88 BRT, egeklædning. Bygget 1918 i Faaborg. Jes L. Schmidt, tlf. 32 96 90 16. ILSE, København. Motorskib, 19,74 BRT, kravelbygget eg på eg. Bygget 1939 i Vrå. Københavns Kommunes Socialforvaltning, Michael Larsen, tlf. 28 88 82 15. Aktivitetskalender 2008 Danmark Oktober 10.-11. Æbleræs. www. maritimt-center.dk Uge 42 Træf på Anholt. www.lottebrinch.dk 25.-26. Medlemsmøde i Rudkøbing Tilmelding skal ske til sekretariatet, som også kan arrangere overnatning. Se programmet på www.ts-skib.dk. Udland Oktober 10.-12. Flensburg Apfelfahrt December 26. Flensburg Grogtörn Skibs- og grejmarked Medlemmer kan annoncere gratis her. Teksterne skal være kortfattede, mens mere uddybende tekster kan benyttes på hjemmesiden. IDAMAYA til salg Bygget som halvdækket fiskefartøj i 1938 på Fejø. Totalrenoveret 2004 på Havnsø Værft. L 6,62 m, B 2,51 m, D 1,16 m. 11 hk Vetus diesel. Poul Johansen tlf. 5965 3540, mail pj@pjm.dk MEJSEN kan købes Jagt bygget i Ribe 1988-94 i lærk på eg. L 17,5 m, B 3,95 m. D 1,9 m, Ford 50 KW. Thyge Jensen, tlf. 2121 8763, mail thyge.jensen@stofanet.dk. 33