Sikkerhedsorganisationens opbygning



Relaterede dokumenter
Opbygning af en sikkerhedsorganisation

Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar

Succes med arbejdsmiljøarbejdet

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Den gode arbejdsdag og arbejdsmiljøet

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering

arbejdsmiljøorganisationen

Succes med arbejdsmiljøarbejdet

10 gode råd om dit arbejdsmiljø, når du sidder i kassen

At-VEJLEDNING. Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde GRØNLAND. September 2006

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

Retningslinier for valg/udpegning til sikkerhedsorganisationen i Region Midtjylland. Baggrund

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Arbejdsmiljøorganisationen

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Overblik over den nye trepartsaftale

krydderi Skab engagement i samarbejdet om arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø sætter på din hverdag Branchevejledning til kontorarbejdspladser om:

1. Procedurer for ændringer af lokale MED organisation

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

valg af sikkerheds repræsentant

Fra museskader til stress

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljørepræsentant i Region Syddanmark - Forventninger og opgaver for lederrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøgrupperne.

VEJLEDNING FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde GRØNLAND. September 2006

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Arbejdsmiljøorganisation (AMO)

AFSKRIFT. Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde 1

God trivsel. - en fælles opgave for alle i butikken

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte

Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

At-VEJLEDNING. Sikkerhedsgrupper og sikkehedsrepræsentanter GRØNLAND. September 2006

Røveri, butikstyveri, ran og vold i butikker

I det følgende gives en gennemgang af bekendtgørelsens punkt for punkt.

Online arbejdsmiljøuddannelse /Arbejdsmiljøgruppen

APV i detailhandlen Branchevejledning om arbejdspladsvurdering for detailhandelsområdet

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

VALG AF ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

Fra sikkerhedsorganisation til arbejdsmiljøorganisation

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg 1)

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Kasseassistenters arbejdsmiljø. Branchevejledning til arbejdsgivere og sikkerhedsorganisation

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

BILAG 2. Notat til Arbejdsmiljøorganisationen vedrørende ændringer i arbejdsmiljøloven

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland

10.5 Sikkerhed og sundhed

Bliv arbejdsmiljørepræsentant. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Nye arbejdsmiljøregler

Arbejdsmiljøarbejdet. På virksomheder med mindst 35 ansatte. - Opgaver, roller, uddannelse og organisering

Arbejdsmiljøarbejdet. På virksomheder med mindst 35 ansatte. - Opgaver, roller, uddannelse og organisering

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe

Indhold 1. Indledning Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2

Arbejdstilsynets screening

Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen

ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT - SÅDAN GØR DU! Få overblik over dine muligheder og dit ansvar.

arbejdsmiljøet Få styr på Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg tlf

Alle virksomheder har de samme arbejdsmiljøopgaver, som skal løses i samarbejde mellem arbejdsgiver, de ansatte og eventuelle arbejdsledere.

Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på faste offshoreanlæg 1)

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler

Arbejdsmiljøledelse hvad er det?

Sikkerhedsarbejde. Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe. Regel 1 Anvendelse og definitioner. Regel 2 Passagerskibe

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1

Nedenfor er en oversigt over implementering af Rammedirektivets art. 7:

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med ansatte

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte. At-vejledning F.3.3-1

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF FAX

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

Arbejdsmiljøuddannelser. Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf

ARBEJDSPLADS VURDERINGER

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte At-vejledning F.3.2

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

Samarbejde om sikkerhed og sundhed. ved offshore olie- og gasaktiviteter mv.

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte At-vejledning F.3.2-1

At-VEJLEDNING. GL.6.4 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige og skiftende arbejdssteder, herunder bygge- og anlægsarbejde GRØNLAND

Arbejdsmiljø i folkeskolen

2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads

Transkript:

Tag vare på... Sikkerhedsorganisationens opbygning Branchevejledning

Forord Indhold På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) - herunder Branchearbejdsmiljørådet for detailhandelsområdet (BAR Handel). BAR Handel har til formål at medvirke ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål og derved understøtte arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne inden for detailhandelen. BAR Handel giver konkret vejledning om aktuelle arbejdsmiljøproblemstillinger inden for branchen, i form af f.eks. branchevejledninger, kampagnemateriale og afholdelse af temadage. BAR Handel er sammensat af repræsentanter for arbejdsgiver-, leder- og arbejdstagerorganisationer inden for detailhandelsområdet. Holdningerne, der udtrykkes i BAR Handels forskellige former for vejledning, viser disse parters fælles opfattelse af, hvad der er god arbejdsmiljøstandard inden for branchen. Arbejdstilsynet har BAR Handels branchevejledninger til gennemsyn. Arbejdstilsynet finder denne vejledning i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. BAR Handel vil gerne rette en særlig tak til de butikker, som har bidraget med citater og inspiration til denne branchevejledning. Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø... 1 Samarbejdet om arbejdsmiljø... 2 Sikkerhedsorganisationens form... 4 Den almindelige sikkerhedsorganisation... 4 Den virksomhedsaftalte sikkerhedsorganisation... 4 Sikkerhedsgruppen... 6 Sikkerhedsrepræsentanten og arbejdslederen udgør ofte sikkerhedsgruppen... 6 I store butikker kan der være behov for flere sikkerhedsgrupper... 6 Sikkerhedsudvalg... 8 Sikkerhedsudvalget består af repræsentanter fra sikkerhedsgrupperne og en formand... 8 Der kan være behov for flere sikkerhedsudvalg... 9 Hovedsikkerhedsudvalg... 10 Viden om arbejdsmiljø... 12 Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse... 12 Litteratur... 13 Bilag: Valg af sikkerhedsrepræsentanten... 14 Oversigt over sikkerhedsgruppen... 17

Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø giver ofte færre arbejdsskader, mere sunde og tilfredse medarbejdere, mindre sygefravær og lavere personaleomsætning Tilfredse medarbejdere yder også bedre service, hvilket giver mere tilfredse kunder. Et godt arbejdsmiljø er derfor i alles interesse og mange vil også gerne være med til at sikre det gode arbejdsmiljø. Alle butikker, uanset størrelse, har ifølge arbejdsmiljøloven de samme arbejdsmiljøopgaver, og samarbejdet om opgaverne skal i alle butikker foregå mellem arbejdsgiveren, arbejdsledere og medarbejdere. I større butikker skal der oprettes en sikkerhedsorganisation, som skal støtte og fremme samarbejdet om arbejdsmiljøet. Denne branchevejledning giver gode råd om, hvordan større butikker kan opbygge deres sikkerhedsorganisation. Arbejdsmiljølovens begreb, sikkerheds- og sundhedsarbejde, omfatter det arbejde, virksomhederne udfører for at undgå ulykker, sygdom og nedslidning, som følge af arbejdet. I jeres butik kalder I måske dette arbejde noget andet, f.eks. sikkerhedsarbejde eller arbejdsmiljøarbejde. Ens for disse begreber er, at de i praksis alle dækker over det arbejde, I udfører for at sikre det gode arbejdsmiljø. Hent mere hjælp i BAR Handels branchevejledninger om arbejdet med arbejdsmiljø I tilknytning til denne branchevejledning har BAR Handel udarbejdet to branchevejledninger, som kan give yderligere inspiration til butikkens arbejde med arbejdsmiljø: Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar giver uddybende råd om, hvordan butikken kan gennemføre sine arbejdsmiljøopgaver i praksis. Succes med arbejdsmiljøarbejdet giver uddybende råd om, hvordan der kan skabes engagement og et godt samarbejde om arbejdsmiljø i sikkerhedsorganisationen og butikken generelt. 1

Samarbejdet om arbejdsmiljø Det er en fælles opgave at sikre det gode arbejdsmiljø at tage vare på hinanden og et godt samarbejde er forudsætninger for det gode arbejdsmiljø Sikkerhedsorganisationen løser jo ikke i sig selv arbejdsmiljøopgaverne, men den kan være med til at sætte dem i system. Der er helt bestemt blevet mere struktur og information omkring arbejdsmiljøarbejdet, efter at sikkerhedsorganisationen er blevet oprettet. Butikkens overordnede arbejdsmiljøopgave er at overholde arbejdsmiljøloven. Det indebærer, at butikken har følgende arbejdsmiljøopgaver: Vær løbende opmærksom på arbejdsmiljøet Gennemfør Arbejdspladsvurdering (APV) Inddrag arbejdsmiljø i planlægningen Undersøg eventuelle arbejdsskader Samarbejdet om arbejdsmiljøopgaverne skal i alle butikker foregå mellem arbejdsgiveren, arbejdsledere og medarbejdere. Har butikken en sikkerhedsorganisation, skal samarbejdet om arbejdsmiljøopgaverne støttes og fremmes af denne. Sikkerhedsorganisationen fungerer som butikkens egen rådgiver om arbejdsmiljø. Det er arbejdsgiveren, som har ansvaret for, at der bliver oprettet en sikkerhedsorganisation, og at dette sker i samarbejde med arbejdsledere og medarbejdere. Sådan afgøres det, om butikken skal have en sikkerhedsorganisation Det er antallet af medarbejdere, som afgør, om virksomheden skal oprette en sikkerhedsorganisation. Hvilket antal medarbejdere der er tale om, fremgår af Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Se litteraturliste. Alle medarbejdere, inklusive elever, i alle afdelinger og filialer under samme selskab medregnes, når det skal afgøres, om butikken skal have en sikkerhedsorganisation. Følgende personer indgår dog ikke i opgørelsen: Medarbejdere, der arbejder under 10 timer om ugen i butikken Arbejdsledere Arbejdsgivere Familie, der hører til arbejdsgiverens husstand. Disse tæller med, såfremt der er andre ansatte. Kontakt organisationerne eller Arbejdstilsynet, hvis der er tvivl om, at der skal oprettes en sikkerhedsorganisation. Frank Christensen, økonomidirektør, TOP-TOY A/S 2

Sikkerhedsorganisationens form Arbejdet med arbejdsmiljø bliver mere effektivt, hvis sikkerhedsorganisationen er tilpasset butikkens organisation, kultur og traditioner for samarbejde Butikken kan ifølge arbejdsmiljøloven vælge at oprette: En almindelig sikkerhedsorganisation Hovedsikkerhedsudvalg I store butikskæder eller koncerner, hvor der er flere sikkerhedsudvalg, bør butikken overveje, om der er behov for et hovedsikkerhedsudvalg til at planlægge og koordinere sikkerhedsudvalgenes arbejde. Læs mere side 10. En virksomhedsaftalt sikkerhedsorganisation Den virksomhedsaftalte sikkerhedsorganisation Den almindelige sikkerhedsorganisation Den almindelige sikkerhedsorganisation kan, afhængig af butikken/butikskædens størrelse og organisation, bestå af sikkerhedsgrupper, sikkerhedsudvalg og et hovedsikkerhedsudvalg. Sikkerhedsgrupper I mange butikker består sikkerhedsorganisationen af én sikkerhedsgruppe, som står for den praktiske udførelse af butikkens arbejdsmiljøopgaver. I store butikker kan der være behov for flere sikkerhedsgrupper. Læs mere side 6. Der er mulighed for at indgå en virksomhedsaftale om en mere tilpasset organisering af butikkens arbejdsmiljøarbejde. En mulighed, der typisk anvendes af butikskæder og koncerner. Forudsætningerne for at udarbejde en virksomhedsaftale er, at: arbejdsgiver, arbejdsledere og medarbejdere vurderer, at arbejdsmiljøarbejdet kan styrkes og løses mere effektivt end i den traditionelle sikkerhedsorganisation der er indgået en aftale mellem de pågældende lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere Efter vi har fået en sikkerhedsorganisation, er der kommet mere struktur på og dybde i arbejdsmiljøarbejdet. Tim Albrecht, butikschef, B.O. Sikkerhedsudvalg Er der 20 medarbejdere eller derover i butikken, skal der som hovedregel også oprettes et sikkerhedsudvalg, der overordnet skal planlægge og koordinere butikkens arbejde med arbejdsmiljø. Læs mere side 8. Virksomhedsaftalen skal indgås mellem arbejdsgiver, arbejdsledere og medarbejdere i den enkelte butik/butikskæde. Det er butikken selv, der udarbejder virksomhedsaftalen, men der kan hentes hjælp hos organisationerne. Nogle organisationer har udarbejdet aftaler og retningslinjer for, hvordan en virksomhedsaftale bygges op. 4

Det væsentligste er, at alle områder i butikken er dækket af en sikkerhedsgruppe, og at sikkerhedsorganisationen er tilpasset butikken/butikskædens størrelse, struktur og traditioner for samarbejde. I praksis findes der derfor mange varianter af den almindelige sikkerhedsorganisation. Organisationerne giver rådgivning om, hvordan butikken/butikskæden kan opbygge en tilpasset sikkerhedsorganisation, så der sikres et effektivt arbejde med arbejdsmiljø. Det gælder rådgivning om både den almindelige og den virksomhedsaftalte sikkerhedsorganisation.

Sikkerhedsgruppen Sikkerhedsgruppen er kernen i sikkerhedsorganisationen, da sikkerhedsgruppen står for det praktiske arbejde i forbindelse med butikkens arbejdsmiljøopgaver Da sikkerhedsorganisationen skulle starte op, var der faktisk kampvalg. Alle tog sikkerhedsorganisationen til sig, da det var endnu en mulighed for at få gjort noget ved de opgaver, der ligger i arbejdsmiljøarbejdet. Johnny Østergaard, sikkerhedsrepræsentant, B.O. I mange butikker er der kun én sikkerhedsgruppe. Er der flere sikkerhedsgrupper, dækker de hver deres område, f.eks. en afdeling eller et arbejdsområde, i butikken. Det er vigtigt, at butikken nøje overvejer, hvordan man ønsker at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet, så det fungerer smidigt og effektivt i praksis. Sikkerhedsrepræsentanten og arbejdslederen udgør ofte sikkerhedsgruppen En sikkerhedsgruppe består typisk af én sikkerhedsrepræsentant og én arbejdsleder. Sikkerhedsrepræsentanten vælges blandt og af medarbejderne for to år ad gangen. Læs mere om valg af sikkerhedsrepræsentanten i bilag. Arbejdslederen er ofte den, der har den direkte ledelse af afdelingen/arbejdsområdet, som sikkerhedsgruppen dækker. Arbejdsgiveren kan også indgå i sikkerhedsgruppen - i stedet for arbejdslederen. I nogle butikker indgår arbejdsgiveren sammen med arbejdslederen i sikkerhedsgruppen. Er medarbejdere og arbejdsledere enige, kan valgperioden forlænges til fire år for både sikkerhedsrepræsentanten og arbejdslederen. For arbejdsgivere, der indgår i sikkerhedsorganisationen, er der ingen valgperiode. I store butikker kan der være behov for flere sikkerhedsgrupper I mange butikker er der kun behov for én sikkerhedsgruppe. Men i store butikker kan der være behov for flere sikkerhedsgrupper. Når det skal vurderes, om der er behov for flere sikkerhedsgrupper, er det vigtigste, at arbejdsmiljøarbejdet fungerer effektivt og smidigt i praksis. Det er også vigtigt at sikre, at alle er dækket af en sikkerhedsgruppe, at der er enighed om organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, og at arbejdsopgaverne for den enkelte sikkerhedsgruppe har et rimeligt omfang og indhold. Der skal også tages hensyn til, hvilken type arbejde der udføres, i det område sikkerhedsgruppen skal dække. For eksempel adskiller arbejdet i produktionsområder sig fra arbejdet i ekspeditionsområderne. Nogle gange oprettes en sikkerhedsgruppe for hver afdeling eller arbejdslederområde, men afdelinger/arbejdslederområder med under 10 medarbejdere kan danne en fælles sikkerhedsgruppe, eller tilslutte sig en anden sikkerhedsgruppe i butikken. Organisationerne rådgiver om, oprettelse af sikkerhedsorganisation og af sikkerhedsgrupper. Der bør også hentes opdaterede oplysninger om de aktuelle regler for oprettelse af sikkerhedsgrupper. Se litteraturliste. 6

Der kan være særlige forhold, der skal tages højde for: Butikker med afdelinger der er geografisk adskilte Holddrift/skiftehold Sæsonbutikker Hvis butikken har afdelinger med under 10 medarbejdere, der ligger geografisk forskellige steder, er det muligt at tilknytte disse afdelinger til en eksisterende sikkerhedsgruppe eller oprette én sikkerhedsgruppe, der dækker alle disse afdelinger, hvis der er enighed herom blandt ledere og medarbejdere. Det skal dog sikres, at alle i butikken ved, hvem de skal kontakte, hvis de har spørgsmål om arbejdsmiljø, og at sikkerhedsgruppen kommer på besøg med passende mellemrum. Der skal være en besøgsbog, hvor sikkerhedsgruppen kan notere arten og omfanget af besøget. I butikker, hvor arbejdet regelmæssigt foregår i holddrift, skal der normalt oprettes en sikkerhedsgruppe for hvert skiftehold. Hvis butikken har mere flydende/rullende holddrift, hvor medarbejderne møder på forskellige hold fra gang til gang, kan sikkehedsorganisationen tilpasses herefter, hvis ledere og medarbejdere er enige herom. Det skal dog sikres, at medarbejderne på skifteholdet kan kontakte deres sikkerhedsrepræsentant i arbejdstiden, eller at de til enhver tid kan komme i kontakt med en ansvarlig person fra butikken. Det vil sige en person, der på arbejdsgiverens vegne kan besvare arbejdsmiljøspørgsmål. I sæsonbutikker, der kun holder åbent i visse perioder af året, skal der normalt oprettes en sikkerhedsorganisation, hvis der er 10 medarbejdere eller derover, som er ansat i butikken i tre måneder eller derover om året. Dette skal dog ses i sammenhæng med, om der er en rimelig funktionsperiode og mulighed for at gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.

Sikkerhedsudvalg Sikkerhedsudvalget skal overordnet planlægge, lede og koordinere butikkens arbejde med arbejdsmiljø Er der samlet 20 medarbejdere eller derover i hele butikken, inklusiv afdelinger/filialer under samme selskab, skal der oprettes et sikkerhedsudvalg. Sikkerhedsudvalget består af repræsentanter fra sikkerhedsgrupperne og en formand Et sikkerhedsudvalg består af repræsentanter fra sikkerhedsgruppen/-erne og en formand. Formanden er arbejdsgiveren selv eller en ansvarlig repræsentant, der kan træffe arbejdsmiljømæssige beslutninger i samme omfang som arbejdsgiveren. I praksis medfører oprettelsen af et sikkerhedsudvalg blot, at arbejdsgiveren deltager i arbejdsmiljøarbejdet sammen med medlemmer fra de allerede eksisterende sikkerhedsgrupper. Er der i butikken kun én eller to sikkerhedsgrupper udgør disse sammen med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant sikkerhedsudvalget. Har butikken mere end to sikkerhedsgrupper, udvælger sikkerheds- og arbejdslederrepræsentanterne hver især to repræsentanter til sikkerhedsudvalget. Derudover skal der også være suppleanter for sikkerheds- og arbejdslederrepræsentanterne i sikkerhedsudvalget, som kan træde til i tilfælde af fravær eller afgang. Suppleanterne udvælges på samme måde som sikkerheds- og arbejdslederrepræsentanter. Sikkerhedsudvalgets repræsentanter og suppleanter vælges for to år ad gangen. Er medarbejdere og ledere enige, kan perioden dog forlænges til fire år. Den daglige sikkerhedsleder Er der i butikken oprettet et sikkerhedsudvalg, skal der udpeges en person, som skal være den daglige leder af butikkens arbejde med arbejdsmiljø og handle på udvalgets vegne mellem møderne i sikkerhedsudvalget. Arbejdsgiveren udpeger den daglige sikkerhedsleder efter drøftelse i sikkerhedsudvalget. Sikkerhedslederen kan udpeges blandt udvalgets medlemmer, inklusiv arbejdsgiveren, men kan også udpeges blandt de øvrige ansatte. Sikkerhedslederen kan også være en person, der er ansat i butikken til at varetage butikkens arbejde med arbejdsmiljø i samarbejde med sikkerhedsorganisationen. 8

Der kan være behov for flere sikkerhedsudvalg I store og decentrale butikker, f.eks. koncerner og store butikskæder, kan der være behov for flere sikkerhedsudvalg. Er det tilfældet, udpeger arbejdsgiveren en daglig sikkerhedsleder for hvert sikkerhedsudvalg.

Hovedsikkerhedsudvalg Hovedsikkerhedsudvalget planlægger og koordinerer sikkerhedsudvalgenes arbejde Det kan være en god idé at oprette et hovedsikkerhedsudvalg, når der f.eks. foretages: Centrale indkøb af inventar og tekniske hjælpemidler Central planlægning af indretning, ombygninger eller ændringer af arbejdspladsen Central planlægning eller ændring af arbejdsgange, arbejdsprocesser eller arbejdsmetoder Hovedsikkerhedsudvalget består af højst to sikkerhedsrepræsentanter, to arbejdslederrepræsentanter og arbejdsgiveren selv eller en ansvarlig repræsentant, der kan træffe arbejdsmiljømæssige beslutninger i samme omfang som arbejdsgiveren. Sikkerheds- og arbejdslederrepræsentanterne i sikkerhedsudvalget vælger blandt sig repræsentanterne til hovedsikkerhedsudvalget. Derudover skal der vælges suppleanter for sikkerheds- og arbejdslederrepræsentanterne. 10

Tjek www.barhandel.dk

Viden om arbejdsmiljø Med sund fornuft kan mange arbejdsmiljøproblemer løses, men det er en god idé at have en vis grundlæggende viden om arbejdsmiljø Det var først efter, jeg havde været på arbejdsmiljøuddannelsen, at jeg blev klar over, hvor meget af det arbejde, vi i forvejen gør, der er arbejdsmiljøarbejde. Mikael Schaub, varehuschef, Sibas ComputerCity Viden om arbejdsmiljø fås gennem deltagelse på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, men også gennem f.eks. arbejdsmiljøloven, branchevejledninger, bøger, tidsskrifter og hjemmesider. Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse Arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten i sikkerhedsgruppen skal ifølge arbejdsmiljøloven gennemgå en lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse på 37 timer (tidligere 9- kursus). Det er muligt at tage en brancherettet arbejdsmiljøuddannelse inden for handelsområdet. Det er ligeledes muligt at gennemføre uddannelsen som fjernundervisning. På uddannelsen får medlemmerne af sikkerhedsgruppen viden om arbejdsmiljø, herunder hvordan de kan varetage deres arbejdsmiljøopgaver. Det bedste udbytte af uddannelsen opnås, hvis arbejdslederen og sikkerhedsrepræsentanten deltager på samme kursus. Arbejdsgivere, f.eks. en administrerende direktør, har ikke pligt til at gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen, selv om de indgår i en sikkerhedsgruppe. Medlemmer af en sikkerhedsgruppe skal ikke gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, hvis de efter den 1. april 1991 har deltaget i den daværende generelle sikkerhedsuddannelse på 32 timer eller den reducerede sikkerhedsuddannelse på 16 timer. Medlemmer af en sikkerhedsgruppe, der har deltaget i en sikkerhedsuddannelse før den 1. april 1991 eller har taget en sikkerhedsuddannelse ved selvstudium, skal deltage i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, når sikkerhedsgruppen etableres eller ændres ved nyvalg eller genvalg. Det betyder for eksempel, at en arbejdsleder, der har en 9-uddannelse fra før den 1. april 1991 eller har erhvervet en sikkerhedsuddannelse ved selvstudium, skal gennemgå arbejdsmiljøuddannelsen, når sikkerhedsgruppen ændres ved f.eks. ny- eller genvalg af sikkerhedsrepræsentanten eller arbejdslederen. Arbejdsgiveren skal tilmelde sikkerhedsgruppens medlemmer til uddannelsen senest fire uger efter, at gruppen er oprettet, og uddannelsen skal være gennemført senest otte måneder efter, at sikkerhedsgruppen er blevet oprettet. Det er arbejdsgiveren, der afholder udgifterne til uddannelsen, herunder at der afsættes den nødvendige tid. 12

Litteratur Love, bekendtgørelser og vejledninger www.at.dk Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 om lov om arbejdsmiljø, samt ændringer der følger af lov nr. 437 af 10. juni 2002 Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, samt ændringer der følger af bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002 Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 457 af 14. juni 1999 om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse At-anvisning nr. 6.1.0.4 af april 1999 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde At-vejledning F.2.1 af marts 2000 om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse Branchevejledninger www.barhandel.dk BAR Handels branchevejledning om APV APV? der kan man bare se! BAR Handels branchevejledning om APV APV-abc BAR Handels branchevejledning om Sikkerhedsorganisationens opgaver, roller og ansvar BAR Handels branchevejledning om Succes med arbejdsmiljøarbejdet På arbejdsmiljøuddannelsen har vi lært at undgå hovsaløsninger. Peter Elsborg, Sikkerhedsrepræsentant, Sibas ComputerCity 13

Bilag Valg af sikkerhedsrepræsentanten Jeg var spændt på at se, hvad det indebar at være sikkerhedsrepræsentant. Jeg har nu fået afmystificeret ordet sikkerhedsrepræsentant. Det lyder, så omfattende, men det er det i virkeligheden ikke. Det handler meget om at bruge sin sunde fornuft. Medarbejderne har ret og pligt til at vælge en sikkerhedsrepræsentant, som kan være med til at fremme og støtte butikkens samarbejde om arbejdsmiljø. Hvem kan vælges? Alle medarbejdere, der arbejder over 10 timer ugentligt, kan vælges som sikkerhedsrepræsentant. Dog ikke elever, arbejdsledere og arbejdsgivere. Arbejdsmiljøloven anfører ikke krav til anciennitet og kvalifikationer, men som tommelfingerregel følges ofte retningslinierne for valg af tillidsrepræsentant fra det pågældende overenskomstområde. Sikkerhedsrepræsentanten repræsenterer alle faggrupper inden for det område, som sikkerhedsgruppen skal dække. Der er ingen krav om, at sikkerhedsrepræsentanten skal være medlem af en faglig organisation. Hvem kan stemme? Sikkerhedsrepræsentanten vælges af de medarbejdere, der arbejder inden for det område, som sikkerhedsgruppen skal dække. Alle medarbejdere i området, inklusive elever, vikarer m.fl., som arbejder minimum 10 timer om ugen, kan stemme. Arbejdsgivere og arbejdsledere er ikke stemmeberettigede. Forberedelser til valget Det er en god idé, at arbejdsgiveren i god tid før valget informerer om, hvad arbejdet i en sikkerhedsgruppe omfatter, og hvordan arbejdet med arbejdsmiljø vil gavne butikken som helhed. Det kan også være information, der afmystificerer sikkerhedsrepræsentantrollen og belyser de positive sider ved at være sikkerhedsrepræsentant, f.eks. at sikkerhedsrepræsentanten: ikke skal vide alt om arbejdsmiljø med sund fornuft kan man nå langt ikke skal kontrollere sine kolleger, men mere være deres dialog- og sparringspartner ikke står alene, men at alle skal samarbejde om arbejdsmiljøet vil opleve, at der faktisk sker noget, når man engagerer sig Informationen kan gives mundtligt på f.eks. et personalemøde og/eller skriftligt ved f.eks. opslag i frokoststuen/kantinen eller andre steder, som bruges til information. Grith Isbrandtsen, sikkerhedsrepræsentant, Imerco 14

Informationen kan være med til at motivere medarbejderne til at stille op og få dem til at bakke op om arbejdet med arbejdsmiljø, så en nyvalgt sikkerhedsrepræsentant føler en opbakning fra kollegerne. Tid kan også være en faktor, som reducerer interessen for rollen som sikkerhedsrepræsentant. Det er derfor vigtigt at gøre klart, hvor meget tid sikkerhedsrepræsentanten skal bruge på sit hverv. Det er arbejdsgiveren, som afgør, hvor megen tid der skal stilles til rådighed. Tiden bør være rimelig i forhold til butikkens art og dens arbejdsmiljømæssige standard. Indtil selve valget kan medarbejderne opfordre hinanden til at stille op som sikkerhedsrepræsentant. De medarbejdere, der ønsker at stille op, oplyser det til arbejdsgiveren. Inden valget bør alle få at vide, hvem der stiller op, så alle er klar over, hvem de kan stemme på. Er der ingen medarbejdere, som ønsker at stille op, er det arbejdsgiveren eller arbejdslederen alene, som varetager sikkerhedsgruppens funktion. Det er dog en god idé at finde årsagen til, hvorfor ingen ønsker at stille op, og at det dermed tilstræbes at finde medarbejdere, der ønsker at stille op. Gennemførelse af selve valget Der er ingen specifikke regler for, hvordan valget skal foregå i praksis. Det er dog en god idé at udsende en indkaldelse til valget med minimum 14 dages varsel. Der kan også sættes opslag op om valget i frokoststuen/ kantinen eller andre steder, som bruges til information. Valget kan f.eks. foregå skriftligt, hvor medarbejderne ikke er fysisk samlet, men kan også foregå på et personalemøde eller lignende i det område, som sikkerhedsgruppen skal dække. Hvis flere stiller op som sikkerhedsrepræsentant, og der er ønske om anonymitet fra de øvrige medarbejdere, bør der på mødet afholdes en skriftlig afstemning. Typisk vil den medarbejder, som får mere end halvdelen af samtlige medarbejderes stemmer, være valgt. Er dette ikke muligt, er den medarbejder, som har fået flest stemmer, valgt. Arbejdsgiver og arbejdsleder kan ikke stemme. 15

Efter valget Hvis arbejdsgiveren ikke er til stede ved valget, skal arbejdsgiveren efter valget have oplysninger om, hvem der er valgt. Derudover bør alle i det område, sikkerhedsgruppen dækker, have at vide, hvem der indgår i sikkerhedsgruppen, så alle ved, hvor de skal henvende sig, hvis de har spørgsmål om arbejdsmiljø. Informationen kan gives på et personalemøde eller lignende møde. En oversigt, der viser, hvem sikkerhedsgruppen består af, er også en god idé. (Eksempel på oversigt se side 17). Har butikken en personalehåndbog, kan informationerne også gives her. Valget af en organiseret sikkerhedsrepræsentant er først gyldigt, når dennes faglige organisation har godkendt valget, og organisationen har oplyst valget til den tilsvarende arbejdsgiverorganisation eller til den ikkeorganiserede arbejdsgiver. Sikkerhedsrepræsentantens beskyttelse mod afskedigelse træder i kraft, når valget er oplyst til arbejdsgiveren. 16

Oversigt over sikkerhedsgruppen Sikkerhedsgruppens område: Sikkerhedsgruppen består af: Navn:, Sikkerhedsrepræsentant. Telefonnr.: Navn:, Arbejdslederrepræsentant. Telefonnr.: Sikkerhedsgruppen er oprettet den: Til kopiering 17

Alle butikker har ifølge arbejdsmiljøloven de samme arbejdsmiljøopgaver, og samarbejdet herom skal foregå mellem arbejdsgiveren, arbejdsledere og medarbejdere. I større butikker skal der oprettes en sikkerhedsorganisation, som skal støtte og fremme samarbejdet om arbejdsmiljø. Denne branchevejledning henvender sig til større butikker, som skal oprette en sikkerhedsorganisation. Branchevejledningen giver gode råd om, hvordan butikkerne kan opbygge deres sikkerhedsorganisation. BAR Handel Fællessekretariatet Dansk Handel & Service Vester Farimagsgade 19 1506 København V Tlf.: 33 74 60 00 - Fax: 33 74 60 80 E-mail: info@barhandel.dk www.barhandel.dk Faglige spørgsmål kan rettes til partssekretariaterne: Arbejdstagersekretariatet HK/HANDEL Weidekampsgade 8 Postboks 470 0900 København C Tlf.: 33 30 47 48 E-mail: arbejdstager@barhandel.dk Arbejdsgiversekretariatet Dansk Handel & Service Vester Farimagsgade 19 1506 København V Tlf.: 33 74 60 00 - Fax: 33 74 60 80 E-mail: arbejdsgiver@barhandel.dk Sekretariatet for ledere Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Tlf.: 32 83 32 83 - Fax: 32 84 32 84 E-mail: lederne@barhandel.dk Branchevejledningen kan købes hos: Arbejdsmiljørådets Service Center Tlf.: 36 14 31 31 ASC varenummer: 21 20 09 www.arbejdsmiljoebutikken.dk Layout: Gorm Larsen & Partners Tryk: 1. udgave, 1. oplag 2002. ISBN 87-988102-7-8 541-458 HK-varenummer: 4405050038