Kommunens udgifter ved personskader i trafikken

Kommunens udgifter ved personskader i trafikken En beregningsmetode Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Rapport: Kommuners udgifter fra personskader i trafikken. En beregningsmetode Projektgruppe: Karen Reif Andersen Steffen Rasmussen Konsulenter: Oxford Research A/S Henrik Sterner Pedersen Kim Møller Dato: August 1998 Foto: Karsten Bidstrup, Thomas Tolstrup (s. 6-7) Copyright: Vejdirektoratet Oplag: 1000 Layout & produktion: Bureau T. J. Andersen Udgiver: Vejdirektoratet, Kopiering: Vejsektorudvikling Eftertryk tilladt med kildeangivelse ISSN: 0909-4288 ISBN: 87-7491-922-9 Rapport nr. 158 1998

Indholdsfortegnelse Forord... 5 1. Indledning... 6 2. Behandlingsforløb og udgifter... 8 Investeringer og besparelser...10 3. Metode - sådan opgøres udgifterne til trafikskader... 12 Fase 0: Projektforberedelse...14 Fase 1: Find de trafikskadede personer... 16 Fase 2: Notår relevante oplysninger om trafikskadede personer... 18 Fase 3: Find udgifter til den trafikskadede person... 20 Fase 4: Beregn udgifter...22 4. Fem virkelige behandlingsforløb... 23 Bente 32 år... 24 Thomas 27 år... 26 Niels 41 år... 28 Dorte 43 år... 30 Erik 37 år... 32 Oplysningsskema til opgørelse af behandlingsudgifter... 34 Forord 500 mennesker slås ihjel og ca. 10.000 kommer hvert år til skade i trafikken i Danmark. For den enkelte og de pårørende kan ulykkerne være årsag til sorg, smerte, tab af arbejdsevne og forringet livskvalitet. Det viser de fem virkelige behandlingsforløb, som er gennemgået i denne rapport. Derudover giver personskaderne både stat, amter og kommuner store udgifter blandt andet til hospitalsophold, genoptræning, sygedagpenge, revalidering, pension m.m. En systematisk indsats for at forebygge trafikulykker kan også give staten, amterne og kommunerne en besparelse - og dermed på længere sigt et øget råderum. Vejdirektoratet har sammen med Helsingør Kommune gennemgået og vurderet offentlige udgifter som følge af trafikulykker i 1997. - Med denne rapport ønsker vi at gøre metoden og beregningerne tilgængelige for alle kommuner og amter. Henning Christiansen Vejdirektør 4 5

1. Indledning Offentlige udgifter til trafikuheld De årlige offentlige udgifter til behandling af tilskadekomne efter trafikuheld ligger i størrelsesordenen 2,3-2,5 mia. kr. 1. Dette er markant højere end hidtil antaget, hvor analyser estimerede de samlede udgifter til 0,8 mia. kr. 2. Den højere vurdering skyldes primært, at kommunernes udgifter til livslang pleje af personer i eget hjem og udgifter til plejehjem ikke tidligere har været medtaget i fuldt omfang. Et behandlingsforløb efter en trafikulykke er individuelt og afhænger blandt andet af skadestypen og skadesgraden. Der kan både være tale om et livsvarigt behandlingsforløb eller et hurtigt besøg på skadestuen. Det betyder også, at de kommunale udgifter er forskellige både med hensyn til omfang og størrelsesorden og med hensyn til udgiftstyper. For en lille kommune kan én alvorligt tilskadekommen borger medføre betydelige udgifter - over mange år. Øget viden om størrelsesordenen på de kommunale behandlingsudgifter til trafikskadede personer vil medvirke til at forbedre beslutningsgrundlaget for investeringer i kommunerne. Vejdirektoratet har udarbejdet denne publikation til landets kommuner. Sammenhængen mellem behandlingsforløb og offentlige udgifter fordelt på stat, amt og kommune forklares, og der redegøres for forskellen mellem historiske opgørelser og fremskrivninger af udgifter. Desuden diskuteres sammenhængen mellem 6 investeringer i uheldsforebyggelse/-bekæmpelse og besparelser i udgifter til behandling af tilskadekomne i trafikken. Vejledningen beskriver en metode, som kommunerne kan anvende i opgørelsen af egne udgifter til behandling af tilskadekomne i trafikken i et givent år. Metoden består af følgende fem faser, som beskriver, hvordan man: * forbereder projektet * finder frem til de trafikskadede personer * noterer relevante oplysninger * finder udgifter til den enkelte trafikskadede * og beregner kommunens samlede udgifter 1: Kidholm og Kronborg Andersen, 1998 og Ecoveval, 1998. 2: Kidholm og Søgård, 1998. Sidst i vejledningen gennemgås fem virkelige skades- og behandlingsforløb. Eksemplerne illustrerer de forskellige udgiftstyper, der knytter sig til konkrete behandlingsforløb, og hvordan udgifterne er sammensat - ikke mindst de kommunale. De sygesikringsfinansierede udgifter og udgifter til hospitalsvæsenet bliver ikke afdækket ligesom udgifter til materiel skade, produktionstab, Politi og redningstjeneste er ikke medtaget i denne opgørelse. Vejledningen er testet i et pilotprojekt i Helsingør Kommune i januar 1998. I Helsingør Kommune med godt 58.000 indbyggere kan en undersøgelse af samtlige 7 udgifter i ét år gennemføres på godt 11 arbejdsuger. I udviklingen af metoden er der gennemført interview med Helsingør, Nakskov og Glamsbjerg Kommuner. Oxford Research A/S har fungeret som rådgiver i udarbejdelsen af Vejledningen og gennemførelsen af pilotprojektet.

2. Behandlingsforløb og udgifter Varierende behandlingsforløb Et behandlingsforløb efter en trafikulykke varierer meget. Det afhænger blandt andet af sværhedsgrad og den tilskadekomnes alder. Derfor er udgifterne til behandling af personskader efter trafikuheld forskellige. Det samme er den procentvise fordeling af de offentlige udgifter på stat, amt og kommune. De mindre alvorlige personskader - her forstået som skader, der ikke umiddelbart kræver hospitalsindlæggelse - vil typisk kunne færdigbehandles på skadestue eller hos en praktiserende læge. Her vil det være amtet, som bærer udgiften, enten til drift af hospitalsvæsenet eller til de sygesikringsfinansierede udgifter. Ved de sygesikringsfinansierede ydelser vil der desuden ofte også være egenbetaling. Ved de alvorlige skader, som medfører hospitalsindlæggelse, udgør udgifter til indlæggelse typisk den største del af behandlingen i de første år efter ulykken. Den største procentvise andel af udgifterne betales af amterne, hvis der ses på fordelingen mellem stat, amt og kommune. Bevæger man sig længere væk fra skadetidspunktet, ændres den procentvise fordeling af udgifter mellem stat, amt og kommune. Når skaden er færdigbehandlet på hospital, og der er behov for fortsat behandling, vil der komme en række andre udgifter til pleje i eget hjem, hjælpemidler og lignende. Det betyder, at jo længere tid efter ulykken, behandlingen fortsætter, jo mindre vil udgifter til hospitalsbehandling veje i de samlede udgifter. Amtets andel i udgifterne falder. skal lægges udgifter til personer på plejehjem og andre institutioner. Her deles udgiften som hovedregel med amtet. De kommunale udgifter udløses altså typisk i forbindelse med længere behandlingsforløb, og de vil ofte belaste de kommunale budgetter i måneder eller år. For førtidspension gør det yderligere forhold sig gældende, at den først tildeles, når situationen er "stabil". Det vil sige, når alle muligheder for revalidering er udtømte. Den tildeles således, indtil personen går på folkepension. Frem til dette tidspunkt deles udgiften til førtidspension mellem kommune og stat. Alvorlige skader med hospitalsindlæggelse kræver ofte efterfølgende behandling. Men også lettere skader uden indlæggelse kan nødvendiggøre langvarig behandling. Her kan blandt andet nævnes de såkaldte "piskesmæld" eller andre skader, hvor effekten først viser sig flere år efter ulykken. Det kan være i form af tabt erhvervsevne som følge af koncentrationsbesvær eller sociale konsekvenser. Når der er behov for længerevarende behandling og revalidering, kommer de kommunalt og statsligt finansierede udgifter ind i billedet. Det er typisk sygedagpenge, boligsikring, revalidering og førtidspension. Amtet vil ligeledes fortsat have en række udgifter - der deles med kommunen efter forskellige afregningsprincipper - såsom transport, hjælpemidler, ombygning af hjemmet, hjemmepleje og -sygepleje. Til de kommunale udgifter 8 9

Investeringer og besparelser Regeringen estimerer i sin handlingsplan fra 1997, at hvis stat, amter og kommuner i de kommende fire år tilsammen laver forebyggende foranstaltninger svarende til 200 kr. pr. indbygger om året, så kan antallet af trafikdræbte reduceres med cirka 160 personer om året og antallet af tilskadekomne med godt 2.100 personer om året. Det kan altid diskuteres, om en ren økonomisk betragtning giver et passende eller velegnet billede, når der skal investeres i trafiksikkerhed. De direkte og indirekte økonomiske udgifter forårsaget af personskade som følge af trafikuheld kan opgøres. De direkte udgifter kan defineres som udgifter, der knytter sig til behandlingen af den enkelte tilskadekomne. Denne type udgifter er, som nævnt, fokus for denne vejledning. De indirekte udgifter kan være tab af produktionsevne for samfundet, materiel skade, politi og redningstjeneste samt en forringelse af det skattemæssige udskrivningsgrundlag, når erhvervsaktive personer kommer til skade. Når der er tale om personskader, er det ligeledes vigtigt at være opmærksom på de menneskelige omkostninger for den enkelte og dennes pårørende. Sådanne omkostninger kan betegnes som forringet livskvalitet eller tab af velfærd. Velfærdstabet har hidtil været en politisk fastsat størrelse og skønnet til en værdi af 3.4 millioner kroner pr. dræbt i trafikken. En anden mulighed er at estimere befolkningens vilje til at betale mere for større sikkerhed i trafikken. Viljen til at betale for øget trafiksikkerhed er til stede i befolkningen og ifølge både danske og udenlandske opgørelser vil tallene være flere gange højere end velfærdstabet. Der er således en række faktorer, som skal med, hvis investeringer i trafiksikkerhed planlægges ud fra en betragtning om indtægter og udgifter. Gevinsten ved et sparet liv eller en undgået alvorlig personskade vil altid være større end den offentlige besparelse. Denne opgørelse er imidlertid afgrænset til alene at se på kommunernes, amternes og statens direkte udgifter som følge af personskader i trafikken. For kommunerne gør det specielle forhold sig gældende, at deres udgifter til tilskadekomne i trafikken først kommer senere i et behandlingsforløb. Dette skyldes, at kommunale udgifter som hovedregel knyttes til pleje i eget hjem eller på behandlingsinstitution; eller med andre ord, efter den trafikskadedes tilstand er stabiliseret. Det vil derfor typisk være udgifter, som strækker sig over en længere periode, og hvor kommunerne bærer den forholdsmæssigt største andel - fordelt på stat, amt og kommune. Heraf følger, at kommunale investeringer i trafiksikkerhed først vil "give afkast" senere, sammenlignet med statslige og amtslige investeringer. HISTORISKE OPGØRELSER De historiske opgørelser indebærer, at ter, som i 1996 knytter sig til behandling alle udgifter til behandling af alle hidtil af tilskadekomne i trafikken. forekommende trafikuheld opgøres; den metodiske betegnelse for sådanne De historiske opgørelser er således et mål opgørelser er "prævalensmål". Man for de økonomiske konsekvenser - målt vælger således et givent år, eksempelvis som udgifter - i dag af alle "fortidens 1996, og opgør dernæst alle udgif- synder", uanset hvornår disse fandt sted. FREMSKRIVNINGER Fremskrivninger af udgifter betyder, at udgifter til nyligt tilskadekomne henføres til det år, skaden opstår - og ikke til et år, hvor udgiften afholdes. Denne type opgørelser kaldes "incidensmål". Udgifterne, som forekommer på forskellige tidspunkter efter ulykken, tilbagediskonteres til et fælles år. Fremskrivninger er især relevante, hvis resultaterne skal anvendes til at planlægge projekter, der skal forebygge fremtidige ulykker. Men det forudsætter for det første, at man er i stand til at indsamle alle udgifter, som knyttes til den tilskadekomne. Jo tættere man er på ulykkestidspunktet, jo større er chancen for, at man ikke kan fange ydelser, der senere tildeles personen. For det andet, at man kan fremskrive udgifterne. Det vil sige, at udgifterne knyttes til personen i den periode, der fremskrives til. 10 11

3. Metode 1 0 - sådan opgøres udgifterne Vejledningen anviser en "trin for trin"-model for, hvordan en kommune kan opgøre de kommunale udgifter til trafikskadede i et givent år. Nedenfor vises en kort oversigt over, hvordan hele processen kan forløbe. Processen består af fem faser, og i hver fase gennemløbes en række trin i undersøgelsen. 1 0 Fase 0: Projektforberedelse I fase 0 skal projektet besluttes og forberedes. 1. trin: Beslut at lave undersøgelsen 2. trin: Etabler kontakt mellem teknik- og socialforvaltningen 3. trin: Udarbejd projektbeskrivelse og undersøgelsesdesign 4. trin: Forelæg projektet for relevante instanser i kommunen 5. trin: Informer om projektet Fase 1: Find de trafikskadede personer I fase 1 findes så mange trafikskadede personer som muligt gennem registreringer i kommunens systemer. Det sker ved at gennemgå tre typer sagsmapper fra den periode eller det år, man undersøger. 1. trin: Gennemgå sygedagpengesager - det vil fremgå, om en sag skyldes trafikskader 2. trin: Gennemgå revalideringssager - det vil fremgå, om en sag skyldes trafikskader 3. trin: Gennemgå førtidspensionssager - det vil fremgå, om en sag skyldes trafikskader (også ved ældre sager) 2 3 4 Fase 2: Notér relevante oplysninger om trafikskadede personer I fase 2 skal man finde personoplysninger, der senere skal bruges i beregningerne af udgifter til enkelte tilskadekomne. Notér følgende oplysninger fra sagsmapperne i skema 1. 1. trin: CPR-nummer 2. trin: Nuværende alder 3. trin: Skadetidspunkt/alder på skadestidspunkt 4. trin: Nuværende adresse 5. trin: Social situation før og efter ulykken Fase 3: Find udgifter til de trafikskadede I fase 3 registreres udgifterne som muligt forbundet med hver tilskadekommen. 1. trin: Brug edb-systemet - enten egen PC eller via regnskabsafdelingen 2. trin: Find personen ved hjælp af CPR-nummeret 3. trin: Notér, hvor personen er "aktiv". Hvis udgifterne fremgår, noteres disse 4. trin: Kontakt afdelinger, hvor personen er "aktiv", men oplysningerne er mangelfulde 5. trin: Spørg, om der er kendskab til andre afledte udgifter til personen Fase 4: Beregn udgifter 4 32 I fase 4 beregnes de samlede udgifter til tilskadekomne eller en "enhedspris". 1. trin: Læg alle udgifter sammen for det seneste år 2. trin: Læg alle udgifter sammen for et sagsforløb over alle år 3. trin: Lav en årlig "enhedspris" for en trafikskadet person. Dividér de samlede udgifter med det samlede antal trafikskadede i kommunen I det efterfølgende gennemgås faserne mere detaljeret. Hver fase indledes med en oversigtsfigur for, hvordan fasen forløber. 12 13

00 Fase 0: Projektforberedelse I fase 0 skal projektet besluttes og forberedes. 1. trin: Beslut at lave undersøgelsen 2. trin: Etabler kontakt mellem teknik- og socialforvaltningen 3. trin: Udarbejd projektbeskrivelse og undersøgelsesdesign 4. trin: Forelæg projektet for relevante instanser i kommunen 5. trin: Informer om projektet TILLADELSER Tilladelser Når der skal laves undersøgelser, hvor der indgår personspecifikke oplysninger, kan en tilladelse være nødvendig. Meget afhænger af udformningen af den konkrete undersøgelse, men der findes i al fald to instanser, som kan komme på tale i forbindelse med opgørelse af behandlingsudgifter til tilskadekomne i trafikken, Registertilsynet og Videnskabsetisk Komité: ling fra og til en offentlig myndighed. Nærmere oplysninger kan fås hos Registertilsynet på telefon: 33 14 38 44 eller i "Lov om offentlige myndigheders registre". Videnskabsetisk Komité Det videnskabsetiske komitésystem består af syv regionale og én central komité. Inden den egentlige undersøgelse kan gå i gang, er der en række forhold, som skal være på plads. Det vil lette arbejdet, at projektet defineres og konkretiseres. 1. trin: Beslut at lave undersøgelse En eller flere personer beslutter sig for, at de vil foreslå, at der laves en undersøgelse af kommunens udgifter til behandling af personer, der er kommet til skade i trafikken. Det er vigtigt, at fastholde en personkreds, som følger projektet igennem hele dets løbetid, således at det sikres forankring og kontinuitet. 2. trin: Etabler kontakt mellem teknik- og socialforvaltningen Hvis ikke der har været involveret personer fra Teknisk forvaltning eller Socialforvaltningen i den indledende beslutning, skal der etableres kontakt mellem de to forvaltninger. Det vil ofte være den tekniske forvaltning, der ønsker undersøgelsen gennemført, blandt andet for at få viden om de økonomiske konsekvenser af trafikulykkerne. Socialforvaltningen har adgang til informationerne og den konkrete viden om, hvad der kan lade sig gøre - og hvordan. Samtidig er det Socialforvaltningen, der ligger inde med informationerne. Derfor er det afgørende, at projektet også forankres i Socialforvaltningen. 3. trin: Udarbejd projektbeskrivelse Den næste opgave bliver at udarbejde en projektbeskrivelse, som beskriver formål, forventede resultater og undersøgelsesdesign. Man skal også gøre sig klart, hvilken periode eller år man ønsker at undersøge. Projektbeskrivelsen skal også indeholde en rollefordeling - hvem gør hvad og hvornår, og hvor skal projektet fysisk gennemføres. Herudover opstilles en forventet tidsplan og et budget; eventuelt en redegørelse for, hvordan finansieringen tænkes tilvejebragt. Når undersøgelsesdesignet fastlægges, skal det overvejes, om undersøgelsen skal anmeldes til Registertilsynet eller Videnskabsetisk Komité; (se tekstboks). I bekræftende fald er det en god idé at gøre det hurtigst muligt. Registertilsynet Registertilsynet vil typisk komme på tale, hvis der oprettes eller lagres personoplysninger i et særskilt register. Der skal laves forskrifter for sådanne registre og foretages anmeldelse til Registertilsynet. Registre, der føres for en kommunal myndighed, skal oprettes i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning, som også fastsætter forskrifter. Inden beslutningen skal der indhentes en udtalelse fra Registertilsynet. Dette gælder dog ikke registre, der ikke indeholder "oplysninger af en fortrolig karakter"; uden forskrifter kan der således registres personnummer og oplysninger om beta- 4. trin: Forelæg projektet for relevante instanser i kommuner Senest, når projektet er beskrevet og uddybet, skal det forelægges relevante instanser i kommunen. Eksempler herpå er relevante fagudvalg. f.eks. udvalget for teknik og miljø eller socialudvalget. Selvom finansieringen er faldet på plads, skal der orienteres om projektet. Det er vigtigt, at der er ledelsesmæssig og politisk opbakning til projektet i kommunen. Som hovedregel skal der indhentes tilladelse, hvis der er tale om data, som skal bruges til "biomedicinsk forskning". Det samme vil typisk gælde, hvis undersøgelsen forestås af en lægelig myndighed eller instans. Derfor vil undersøgelser, der baserer sig på data, som findes i forvejen, normalt ikke skulle anmeldes til komitéerne; det kan være oplysninger fra journaler, registre, sagsakter mv. Men komitésystemet kan kræve "patientens/forsøgspersonens" samtykke til at bruge disse oplysninger, selvom vedkommende ikke deltager aktivt i projektet, men kun med data. Nærmere oplysninger kan fås hos de regionale komitéer. 5. trin: Informer om projektet Når det er besluttet at gennemføre projektet, skal der informeres om det. Erfaringen viser, at det skaber langt større velvillighed og forståelse, hvis formålet med projektet er almindeligt kendt i kommunen. Mulige medier er kommunens eget nyhedsbrev og lokalavisen. 14 15

11 Fase 1: Find de trafikskadede personer I fase 1 findes så mange trafikskadede personer som muligt gennem registreringer i kommunens systemer. Det sker ved at gennemgå tre typer sagsmapper fra den periode eller det år, man undersøger. 1. trin: Gennemgå sygedagpengesager - det vil fremgå, om en sag skyldes trafikskader 2. trin: Gennemgå revalideringssager - det vil fremgå, om en sag skyldes trafikskader 3. trin: Gennemgå førtidspensionssager - det vil fremgå, om en sag skyldes trafikskader (også ved ældre sager) Man kan identificere en stor del af de trafikskadede, som kommunen afholder udgifter til ved at gennemgå sager vedrørende sygedagpenge, revalidering og førtidspension. Der foreligger normalt oplysninger om årsagen til den tildelte ydelse i sagerne. Ikke alle trafikskadede vil blive identificeret gennem denne metode, fordi trafikskadede godt kan modtage andre ydelser, uden først at have modtaget sygedagpenge-, revalidering- eller pension; erfaringsmæssigt vil der dog være tale om et lille antal. 1. trin: Sygedagpenge Ved en manuel gennemgang af sygedagpengesager vil det være muligt at identificere, hvorvidt den enkelte sag skyldes trafikuheld. Men man kan kun identificere personer, som: * er kommet til skade for nyligt, grundet tidsbegrænsningen for sygedagpenge. Hvor langt tilbage, man kan gå med sygedagpengesager, afhænger af den enkelte kommunens arkiver. For eksempel opbevarer Helsingør Kommune i arkiv sygedagpengesager for 5 år tilbage. * er tidligere erhvervsdygtige * har været syge i mindst 2 uger 16 Samtidig vil man kunne se, om personen - hvis sygedagpengesagen er afsluttet - er gået videre til revalidering eller førtidspension. Herved får man en god indgang til undersøgelse af de tilknyttede udgifter. Man kan se, om personen "er gået videre i systemet", eller om sagen er endt med, at den tilskadekomne er vendt tilbage. Sygedagpenge skal kompensere for tab af erhvervsindtægt. Til grund for tilkendelse af sygedagpenge vil der som oftest ligge enten en lægeerklæring eller en dagpengeattest. Der skal udfyldes et anmodningsskema til kommunen om sygedagpenge, hvor erhvervsudygtigheden skal dokumenteres. Senest 8 uger inde i sygedagpengeperioden finder en opfølgningssamtale sted mellem kommunen og den sygemeldte. Det er blandt andet på baggrund af denne samtale, at det besluttes, om personen skal på revalidering, eller om der skal indledes pensionssag. Med kommunernes mulighed for at søge erstatning fra skadevolder fra 1/1-96 er det blevet lidt nemmere at finde frem til de sager, der skyldes trafikuheld. 2. trin: Revalidering Revalidering kan omfatte personer, der ikke først har været på sygedagpenge. I kommunerne vil der ofte være separate kontorer eller afdelinger for revalidering. For at indlede et revalideringsforløb skal der være realistiske udsigter til at personen kan blive erhvervsaktiv igen. Samtidig skal der foreligge dokumentation for, at personen opfylder betingelserne for revalidering; der skal med andre ord være et dokumenteret handicap. Det vil ofte indebære lægelige oplysninger. Ved at gennemgå revalideringssagerne vil det således fremgå, om en trafikulykke er årsag til revalideringsforløbet. 3. trin: Førtidspension I modsætning til sygedagpengesager vil en gennemgang af sager om førtidspension også kunne identificere trafikskader for år tilbage og dermed også flere personer. Når en person tilkendes førtidspension, skal det være godtgjort, at alle muligheder for revalidering er udtømte. For en trafikskadet person vil det betyde, at tilstanden er stabil, og at der ikke er mulighed for at genskabe erhvervsevnen. Til dokumentation heraf kan kommunen blandt andet få journaler fra hospital, lægeerklæringer og andet, som indgår i vurderingen af den enkelte sag. Samtidig foregår der samtaler mellem sagsbehandlere og den tilskadekomne person. Af sagsmappen for førtidspension vil det derfor fremgå, hvorvidt sagen er forårsaget af trafikuheld. 17 Det er vigtigt at være opmærksom på niveauet på førtidspensionen. Ofte regnes med mellemste eller forhøjet almindelig førtidspension, men der kan også være tale om højeste førtidspension med diverse tillæg. Aktive førtidspensionssager kan være arkiveret sammen med aktive folkepensionssager. Hvis en sag er passiv, typisk i tilfælde af dødsfald, opbevares den i 5 år. Der er imidlertid en genvej. Gennem Kommunedata kan man bestille en liste, der udelukkende indeholder aktive førtidspensionssager - eventuelt med henvisningsnumre, hvis kommunen arkiverer sager under mandens cpr-nummer. Dette skyldes, at der foretages beregning af husstandsindkomst ved tildeling af offentlig forsørgelse.

22 Fase 2: Notér relevante oplysninger om trafikskadede personer I fase 2 skal man finde personoplysninger, der senere skal bruges i beregningerne af udgifter til enkelte tilskadekomne. Notér følgende oplysninger fra sagsmapperne i skema 1. 1. trin: CPR-nummer 2. trin: Nuværende alder 3. trin: Skadetidspunkt/alder på skadestidspunkt 4. trin: Nuværende adresse 5. trin: Social situation før og efter ulykken 5. trin: Social situation før og efter ulykken Notér relevante oplysninger om den trafikskadedes sociale situation før og efter ulykken. Den sociale situation kan bruges til at sortere udgifter fra, der ikke stammer fra trafikulykken. Hvis eksempelvis en person på førtidspension bliver udsat for et trafikuheld, kan udbetaling af førtidspension ikke siges at være forårsaget af uheldet. Det vil derimod eventuelle nye tillæg til pensionen, forhøjelse af samme eller hjemmehjælp. forvejen bor på plejehjem, bliver skadet i et trafikuheld, skal udgifter til plejehjem ikke tilskrives trafikulykken. Det kan derimod udgifter til ekstra støttetimer eller overførsel til en anden institution. Det er derfor vigtigt, at sammenholde skadestidspunktet og den tildelte ydelse. Udgiften skal naturligvis ligge efter tidspunktet for skadens opståen. For at kunne foretage denne sammenligning skal hver enkelt udgiftspost undersøges, således at kun udgifter som følge af ulykken medtages. Når de tilskadekomne personer er identificeret, er der en række oplysninger, som man skal bruge til at kunne beregne behandlingsudgifterne. Disse oplysninger findes i sagsmapperne, som er samlet i fase 1. Som bilag er vedlagt et skema med de oplysninger, man skal notere for hver person; skemaet indeholder både oplysninger om den tilskadekomne person og udgifterne. 1. trin: CPR-nummer CPR-nummeret bruges til at søge videre i de kommunale systemer om dentilskadekomne person. 2. trin: Nuværende alder Personens nuværende alder bruges til at fremskrive de forventede udgifter i personens restlevetid. 3. trin: Skadetidspunkt/alder på skadestidspunkt Skadestidspunktet giver mulighed for at få et overblik over antal trafikskadede personer i et givent år. Disse oplysninger giver også mulighed for at beregne de hidtidige udgifter til den tilskedekomne med det formål at fast-slå omfanget af udgifter til dato. 4. trin: Nuværende adresse Notér personens nuværende adresse: Eget hjem, kommunalt plejehjem, beskyttet bolig, bofællesskab, amtsinstitution mv. Personens nuværende adresse bruges til at opgøre udgifter til personer i eget hjem og til personer på institution. Samtidig kan man se, hvorvidt personen er fraflyttet kommunen. Det samme vil gøre sig gældende for personer på plejehjem. Hvis personer, der i 18 19

33 Fase 3: Find udgifter til de trafikskadede I fase 3 registreres udgifterne som muligt forbundet med hver tilskadekommen. 1. trin: Brug edb-systemet - enten egen PC eller via regnskabsafdelingen 2. trin: Find personen ved hjælp af CPR-nummeret 3. trin: Notér, hvor personen er "aktiv". Hvis udgifterne fremgår, noteres disse 4. trin: Kontakt afdelinger, hvor personen er "aktiv", men oplysningerne er mangelfulde 5. trin: Spørg, om der er kendskab til andre afledte udgifter til personen Nedenfor vises et skema med eksempler på kommunale udgifter til behandling af trafikskadede personer. Listen giver en idé Tabel 1: Sociale ydelser Pleje i eget hjem Institution og lignende Børn Afledte udgifter Kilde: Oxford Research om, hvilke typer af udgifter, man skal se efter. Eksempler på kommunale udgifter Sygedagpenge, revalidering, førtidspension Hjælpemidler, hjemmehjælp og -sygepleje, aflastning, tabt arbejdsfortjeneste, 48,4 hjælper, transport, dagtilbud, ombygning, boligstøtte (genoptræning, medicin) Dagspriser, støttetimer, hjælpemidler, lommepenge, sociale ydelser, transport Specialskole, hjælpemidler, skoletandpleje, aflastning til forældre, institution Børns anbringelse udenfor hjemmet, accept af tingenes tilstand (Bistandslovens 46A) 1. trin: Brug edb-systemet - enten egen PC eller via regnskabsafdelingen Kommunens informationsteknologi afgør, om informationerne kan hentes via egen PC, eller om det er nødvendigt at gå via kommunens regnskabsafdeling. 2. trin: Find personen ved hjælp af CPR-nummeret Når personen er identificeret og CPRnummeret noteret i de to foregående faser, indtastes personens CPR-nummer i kommunens edb-system. 3. trin: Notér hvor personen er "aktiv". Hvis udgifterne fremgår, noteres disse Via edb-systemet kan man se, i hvilke afdelinger personen er "aktiv". Det vil sige, i hvilke afdelinger personen modtager hjælp. Hvis personen har modtaget hjælp, som efterfølgende er ophørt, er personen registreret som "passiv". Selvom personen er aktiv, er det ikke sikkert, at udgiften fremgår. 4. trin: Kontakt afdelinger, hvor personen er "aktiv", men oplysningerne er mangelfulde Det vil ofte være nødvendigt at kontakte flere afdelinger, da der ikke foretages centrale registreringer af alle udgifter til trafikskadede i de enkelte kommuner. For eksempel kan man i edb-systemet se, at en person får hjemmehjælp, men det fremgår ikke, hvor mange timer. Det samme kan gøre sig gældende for hjælpemidler. 5. trin: Spørg om der er kendskab til andre afledte udgifter til personen Det er vigtigt at tale med de medarbejdere, som har kendskab til de specifikke sager. De vil ofte kende andre typer udgifter eller ydelser, som den trafikskadede modtager. Der kan være udgifter til trafikskadede, som ikke lige springer i øjnene. Det er de afledte udgifter. Især udgifter til trafikskadede børn har en tendens til at "gemme" sig. Grunden er, at børnene så vidt muligt bor hos deres forældre med særlig støtte - såsom diverse hjælpemidler, kørestol, lift, seng, stol eller lignende, og dagtilbud/specialskole. I så fald vil udgifterne konteres på forældrenes CPR-nummer. Afledte udgifter kan være tabt arbejdsfortjeneste til forældre og aflastningsophold. Trafikskadede børn kan også bo på institutioner for børn med fødselsskader eller psykisk udviklingshæmmede, eller være placeret uden for hjemmet som følge af en trafikulykke, hvor forældrene er kommet til skade. Desuden bør andre sager under hjemmeplejen undersøges. En trafikskadet kan have hjemmehjælp som den eneste ydelse, f.eks. hvis han eller hun kan fortsætte i sit job på trods af skaden. Endvidere er der udgiftstyper, der ikke føres på CPR-nummer, og som derfor er uhyre svære at opgøre. Det er for eksempel personlige tillæg til medicin. 20 21

4. Fem virkelige behandlingsforløb Når udgifterne, der knytter sig til de enkelte trafikskadede personer, er fundet, skal der foretages beregninger. 1. trin: Læg alle udgifter sammen for det seneste år Man kan lægge alle de fundne udgifter for alle personer sammen for den undersøgte periode. Herved fås de samlede kommunale udgifter til tilskadekomne i trafikken i et givent år, for eksempel 1997. Det vil med andre ord være et tal, som baserer sig på registrerede udbetalinger og dermed reelle udgifter. Udgifterne kan fordeles på stat, amt og kommune. Udgifter, der skal afholdes af stat og amter, er relevante, fordi kommunerne skal lægge pengene ud og dermed belaster likviditeten. 2. trin: Læg alle udgifter sammen for et sagsforløb over alle år Man kan også lægge alle udgifter sammen for et sagsforløb. Dermed beregnes udgifterne til hver trafikskades forløb og de samlede udgifter til hver trafikskade. 3. trin: Lav en årlig "enhedspris" for en trafikskadet person Enhedsprisen er et prisgennemsnit for trafikskadede personer, som kommunen afholder udgifter til. 22 Fase 4: Beregn udgifter fase 4 beregnes de samlede udgifter til tilskadekomne eller en "enhedspris". 1. trin: Læg alle udgifter sammen for det seneste år 2. trin: Læg alle udgifter sammen for et sagsforløb over alle år 3. trin: Lav en årlig "enhedspris" for en trafikskadet person. Dividér de samlede udgifter med det samlede antal trafikskadede i kommunen 44I Enhedsprisen bør beregnes på baggrund af kommunale udgifter efter korrektion for statsrefusion og udgiftsdeling med stat eller amt. I sådanne beregninger vil det være nødvendigt at trække på den kompetence og kendskab til regler for udgiftsdeling og statsrefusion, som de enkelte afdelinger i kommunen besidder. Man skal være opmærksom på, at prisen er og bliver et gennemsnit. Enhedsprisen kan efterfølgende ganges med antallet af personskader blandt kommunes egne borgere, hvorved der opnås et billede af udgiftsomfanget i et givent år. Den kan også bruges til at lave fremskrivninger for nye sager i kommunen. Det vil sige, at hver gang en ny sag opstår, kan der ganges med enhedsprisen og dermed fås et estimat af de årlige udgifter til personen. Interviews i 96 Når mennesker kommer til skade i trafikken, er der stor forskel på ulykkesgrad og de typer af skader, de ulykkesramte pådrager sig. Nogle slipper med et besøg hos deres praktiserende læge, andre runder skadestuen og andre igen må se et langvarigt hospitalsophold med efterfølgende genoptræning i møde. De efterfølgende fem forskellige behandlingsforløb efter trafikuheld illustrerer 23 kompleksiteten i de mange typer offentlige udgifter, som en trafikulykke kan medføre. Personerne er anonymiserede, og navnene er fiktive. Udgifter til indlæggelser, behandling mv. er præcise gengivelser af de faktiske forhold. Interviewene med de 5 personer og deres pårørende blev gennemført i 1996. Når der i teksten refereres til den nuværende situation gælder det altså situationen i 1996. Udgifterne er på samme måde gengivet i 1996-priser.

Bente, 32 år Bente blev kørt ned i et fodgængerfelt i en alder af 29 år. Hun er i dag 32 år. Bilisten, der ramte Bente, kørte over for rødt lys. Ved påkørslen pådrog Bente sig kraniebrud, en stor blodansamling i højre side af hovedet, brækkede venstre lårben og fik revet korsbånd over i højre knæ. Hun var bevidstløs i 1 1 /2 måned efter ulykken og var lammet i den ene side, da hun kom til bevidsthed. Efter opvågningen skulle hun lære at tale på ny og opøve almindelige daglige færdigheder. Bente har været indlagt på flere forskellige hospitaler, fra ulykkestidspunktet til ca. seks måneder senere. Hun gennemgik i denne periode diverse operationer og talrige undersøgelser, modtog genoptræning, taleundervisning og psykologhjælp m.m. Bente har været genindlagt for at få fjernet søm og skruer i låret samt for mindre operationer i ansigtet. 24 I dag (1996) er Bente stadig i fysioterapeutisk behandling flere gange om ugen og er i gang med et arbejdsprøvningsforløb. Hun har stadig kontakt til taleinstituttet og skal formodentlig resten af livet tage gigtpræparater mod smerter. Bente blev i 1994 vurderet 35% invalid, men sagen er ikke afsluttet. Hun regner selv med, at sagen ender med en 50/50 vurdering af arbejdsevne. Bente bor alene og klarer sig uden hjemmehjælp. Hun har stadig kraftnedsættelse og føleforstyrrelser og har som følge af dette og det ødelagte knæ problemer med at gå på trapper og at gå langt. Hun bliver hurtigt træt, har problemer med korttidshukommelsen og koncentrationsevnen, og det kniber med at lære og huske nyt stof. De samlede offentlige udgifter indtil d.d. udgør 1.236.430,10 kr. Hertil kommer erstatningsbeløb fra forsikring og forsikringsdækkede udgifter. De tildelte ydelser fordeler sig som vist i nedenstående skema: Ydelse (kr.) Stat Amt Kommune Forsikring/ skadevolder Hospitalsophold 495.343,00 Transport/Falck 4.700,00 Fysioterapi 65.894,42 Taleundervisning 3.900,00 Psykologisk behandling 4.407,00 9.084,00 Neuropsykologisk undersøgelse 5.000,00 Genoptræning 242.350,00 57.550,00 Sygedagpenge 164.447,25 164.447,25 Boligsikring 12.675,00 Foreløbig erstatning fra forsikringsselskab 300.000,00 Medicin 5.816,00 5.816,00 Samlede udgifter d.d. 164.447,25 822.410,66 249.572,25 305.000,00 Procentfordeling 13% 67% 20% - De samlede offentlige udgifter efter Bentes trafikskade er beregnet til knap 7 mio. kr. De årlige offentlige udgifter fremover er beregnet til ca. 160.000 kr. Heri indgår pension (p.t. sygedagpenge), vedligeholdende fysioterapi, boligsikring 25 Som skemaet side 24 viser, har den største udgift været til hospital og genoptræning. Af denne grund falder 67% af de samlede udgifter indtil d.d. på amtet. Udgifter Estimerede årlige Udgifter i Bentes Samlede udgifter efter indtil d.d. udgifter fremover. restlevetid. Bentes trafikskade. (67-32 = 35 år) 1.236.430 kr. 163.298 kr. 5.715.430 kr. 6.951.860 kr. og medicin. Amtet har udelukkende udgifter til fysioterapi og medicin, mens staten bærer halvdelen af udgiften til pension. Kommunen har fremover udgifter til pension, boligsikring samt medicin og bærer dermed cirka 40% af de samlede 3 udgifter. Samlede udgifter efter trafikskade fordelt på stat, amt og kommune - 6.951.860 kr Bente - 32 år Kommune 41% Stat 37% Amt 22% 3: De samlede offentlige udgifter i de trafikskadedes restlevetid er udregnet på baggrund af de indhentede oplysninger, idet: Pension og evt. boligsikring regnes som uændrede fremover. Det samme gælder udgifterne til medicin og fysioterapi, hvis de trafikskadede personer er gået ind i 'den vedholdende fase'. Forbruget af hjælpemidler er anslået til 10% af udgifterne indtil d.d. "Restlevetiden" er sat til 67 år, hvor personen går på folkepension. Ellers er restlevetiden ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik (1995) sat til 77 år for kvinder og 72 år for mænd. (De eksakte tal er hhv. 77,76 og 72,49 år).

Thomas, 27 år I en alder af 25 år var Thomas på vej over en dårligt oplyst gade, da en bil ramte ham med høj fart. Thomas fik hjertestop umiddelbart efter ulykken, men blev genoplivet af en sygeplejerske, der tilfældigvis befandt sig på ulykkesstedet. Thomas blev slået bevidstløs, slog venstre side af hovedet og fik indre blødninger i hovedet. Han brækkede den øverste nakkehvirvel, et skinneben og et kraveben. Han var bevidstløs i tre uger og lå de første 1 1 /2 uge i respirator. Da han vågnede op efter ulykken, var han lammet fra halsen og ned. Han er blevet spastisk og trækker vejret gennem en kanyle i halsen. Efter ulykken var han på hospital i 4 1 /2 måned, hvorefter han blev overført til et almindeligt plejehjem for ældre nær forældrenes bopæl. Thomas har siden ulykken gennemgået flere operationer, talrige undersøgelser og er blevet neuropsykologisk vurderet. Han har modtaget fysioterapi og er blevet behandlet for gentagne infektioner. Thomas er i dag (1996) 100% plejekrævende og afhængig af andres hjælp. Han bor på plejehjem, blandt ældre mennesker. Han trækker stadig vejret gennem en kanyle i halsen og får kanylen skiftet på hospital en gang om måneden. De samlede offentlige udgifter udgør til d.d. 1.291.124,40 kr. Hertil kommer egenbetaling af plejehjemsophold samt erstatning fra forsikringsselskabet på 1.100.000,00 kr. Ydelse (kr.) Stat Amt Kommune Forsikring/ Egenbetaling skadevolder Thomas blev skadet for 1 1 /2 år siden, og hospitalsudgiften vejer indtil nu tungt i det samlede billede. Udgiften til hospitalsophold påhviler amtet, og 4 1 /2 måneds indlæggelse bringer amtets andel af udgiften op på 62%. Udgiften til plejehjem deles ligeligt mellem amt og kommune, ligesom udgifterne til hjælpemidler. Førtidspensionen deles mellem stat og kommune. Hvis Thomas bliver på plejehjem, bliver udgifterne til plejehjem, hjælpemidler og pension dominerende fremover. Kommunen dækker halvdelen af alle disse udgifter, mens amt og stat deler resten. Den fremtidige årlige, offentlige udgift er beregnet til ca. 450.000 kr., og de samlede offentlige udgifter efter Thomas' trafikskade ca. 19 mio. kr., hvoraf kommunen Udgifter Estimerede årlige Udgifter i Thomas Samlede udgifter efter indtil d.d. udgifter fremover. restlevetid. Thomas trafikskade. (67-27 = 40 år) 1.291.124 kr. 452.207 kr. 18.088.280 kr. 19.379.404 kr. Samlede udgifter efter trafikskade fordelt på stat, amt og kommune - 19.379.404 kr Thomas - 27 år Stat 15% Hospitalsophold 485.593,00 Transport/ Falck 27.471,00 Neuropsyk. Funktion 11.250,00 Plejehjemsophold 220.647,00 220.647,00 72.108,00 Zoneterapi 3.060,00 Hjælpemidler 56.966,22 56.966,22 Pension 71.772,00 71.772,00 Sygedagpenge 51.030,00 17.010,00 Erstatning 1.100.000,00 Samlede udgifter d.d. 122.802,00 801.927,22 366.395,22 1.100.000,00 75.168,00 Kommune 48% Amt 37% Procentfordeling 10% 62% 28% - - 26 27

Niels, 41 år Niels var 31 år, da han på cykel blev ramt bagfra af en lastbil. Han fik åbent kraniebrud i højre side, hjerneblødning og brækkede venstre skulder. Niels var efter ulykken indlagt på forskellige hospitaler i godt fem måneder. Han var bevidstløs de første ca. fire måneder efter ulykken og lå i respirator de første tre måneder. Da han kom til bevidsthed efter fire måneder, var han lammet i den ene side og havde talebesvær. Niels gennemgik efter ulykken et neurokirurgisk indgreb og har siden fået foretaget talrige undersøgelser og modtaget forskellige former for behandling. Efter et fire måneders genoptræningsophold blev Niels udskrevet til eget hjem med kørestol. Niels har de efterfølgende år været indskrevet til yderligere tre måneders genoptræning, og derudover har han selv bekostet et halvt års ophold på en højskole for handicappede. Niels har modtaget massiv fysioterapeutisk behandling gennem alle årene siden ulykken og har i dag ikke længere behov for kørestol. Han bor i dag (1996) alene og passer et ulønnet deltidsarbejde. Han er førtidspensionist og kan klare sig med hjemmehjælp to timer fire gange om ugen. Niels går stadig til fysioterapi og har gået til handicap-ridning som genoptræning i otte år. Han går desuden til varmtvandssvømning to gange om ugen på det lokale sygehus. Fra tid til anden er det stadig nødvendigt at tage smertestillende medicin. De samlede, offentlige udgifter er d.d. 3.161.036,00 kr. Hertil kommer erstatning fra forsikringsselskab samt egenbetaling af højskoleophold og psykolog. De offentlige udgifter fordeler sig anderledes, når der er tale om en trafikulykke, der er sket for år tilbage. Niels blev skadet for 10 år siden, og på grund af udgifter til hospitalsophold, genoptræning og fysioterapi, tegner amtet sig for 46% af de offentlige udgifter, hvor kommunen dækker 32%. De største kommunale enkeltposter udgøres af pension, hjemmehjælp og transportudgifter. De største amtslige udgifter er til hospitalsophold, genoptræning, fysioterapi og hjemmehjælp. Mens de mest betydelige kommunale udgifter således vil være nogenlunde stabile i Niels' restlevetid, er det af de amtslige udgifter udelukkende den vedligeholdende fysioterapi samt hjemmehjælpen, der fremover vil figurere på det årlige budget. Statens del begrænser sig til pensionen. Udgifter Estimerede årlige Udgifter i Niels Samlede udgifter efter indtil d.d. udgifter fremover. restlevetid. Niels trafikskade. (67-41 = 26 år) 3.161.036 kr. 269.045 kr. 6.995.170 kr. 10.156.206 kr. De samlede offentlige udgifter efter Niels' trafikskade er ca. 10 mio. kr., mens de årlige offentlige udgifter fremover er beregnet til ca. 270.000 kr. Kommunen vil bære den største andel, 40%, og stat og amt vil bære henholdsvis 25% og 35%. Ydelse (kr.) Stat Amt Kommune Forsikring/ Egenbetaling skadevolder Transport/ Falck 2.700,00 113.000,00 Hospitalsophold 514.320,00 Genoptræning 470.481,00 Højskole-ophold 7.280,00 33.020,00 Fysioterapi 245.886,00 Psykolog 6.000,0 Hjælpemidler 4.088,00 3.975,00 Hjemmehjælp 223.800,00 223.800,00 Pension 675.853,00 675.853,00 Erstatning 1.600.000,00 Samlede udgifter d.d. 683.133,00 1.461.275,00 1.016.628,00 1.600.000,00 39.020,00 Samlede udgifter efter trafikskade fordelt på stat, amt og kommune - 10.156.206 kr Niels - 41 år Kommune 40% Stat 25% Amt 35% Procentfordeling 22% 46% 32% - - 28 29

Dorthe, 43 år Dorte var 43 år på ulykkestidspunktet. Hun holdt stille i sin bil ved et fodgængerfelt, da en lastbil påkørte hende bagfra. Ved påkørslen pådrog Dorte sig et såkaldt whip-lash eller piskesmæld og fik en stor bule i baghovedet. Endvidere er smerter i hofte og bækken kommet til senere, og diverse gener menes at have forbindelse med ulykken. Hun var indlagt seks timer til observation lige efter ulykken, samt i otte timer til observation to uger senere, idet tilstanden var forværret. Dorte var først sygemeldt i tre uger, men måtte senere forlænge sygemeldingen. Hun prøvede på et tidspunkt at genoptage arbejdet, men måtte opgive det. Dorte har siden ulykken modtaget massiv fysioterapeutisk behandling både på hospital og hos en privat praktiserende fysioterapeut. Effekten heraf har været begrænset. Dorte har siden ulykken været plaget af smerter i nakkeregionen og hovedet samt af bevægelsesindskrænkning af nakken. Hun har desuden hævelser, føleforstyrrelser og kraftnedsættelse i venstre arm. Dorte har derudover problemer med smerter i hofte og bækken, især ved overanstrengelse og gang på trapper. På grund af disse gener har Dorte selv bekostet en større ombygning af sit køkken. Hun har gået til psykolog i en periode med henblik på bearbejdning af sin ændrede livssituation og nedsatte ydeevne. Dorte har desuden fået lavet talrige speciallægeerklæringer på forskellige instansers foranledning. Dorthe er i dag (1996) ikke i stand til at passe et lønarbejde og blev opsagt fra sin stilling efter et års sygdomsperiode. Hendes arbejdsskadesag er blevet afgjort med 50% erhvervsevnetab og 12% i varige mén. Hun lider stadig af næsten konstante smerter og af koncentrations- og hukommelsesgener. Hun er fortsat i fysioterapeutisk behandling. De samlede offentlige udgifter er d.d. 395.943,00 kr. Hertil kommer de udgifter, der er dækket af skadevolders forsikring og via egenbetaling. Kommunens andel af Dortes hjemmehjælp - via tilskud til et ungdomsprojekt - er ikke medtaget. Alle de udgifter, der hører ind under hospitalsvæsenet eller sygesikringen, figurerer som amtslige, men i princippet kunne de lige så godt være opgjort som kommunale udgifter, da Københavns Kommune, hvor Dorte bor, også fungerer som et amt. I Dortes tilfælde er den amtslige andel af udgifterne langt den største. Dette skyldes, at de største udgifter indtil d.d. er til hospitalsindlæggelse, ambulante undersøgelser og genoptræningsforløb. Derudover er der det særlige ved de offentlige udgifter efter Dortes trafikuheld, at udgifterne til sygedagpenge og pension er meget lave. Dette har konsekvenser dels for udgifternes fordeling mellem de offentlige kasser, dels for den samlede årlige udgift fremover. Med hensyn til udgiftsfordelingen deles udgifterne til sygedagpenge og pension mellem stat og kommune, hvorfor den statslige og den kommunale andel af de samlede offentlige udgifter indtil d.d. er meget lave - set i forhold til den amtslige udgift til især fysioterapi. Udgifter Estimerede årlige Udgifter i Dortes Samlede udgifter efter indtil d.d. udgifter fremover. restlevetid. Dortes trafikskade. (67-43 = 24 år) 395.943 kr. 68.381 kr. 1.641.144 kr. 2.037.087 kr. Den årlige, offentlige udgift fremover er beregnet til ca. 70.000 kr. Da dette beløb er sammensat af pension, månedligt kontrolbesøg hos fysiurg, hjælpemidler og medicin, bliver Dortes indkomst endog en del lavere end 70.000 kr./år. Hvis pensionen forbliver uændret, bliver de samlede, offentlige udgifter efter Dortes trafikskade således omkring 2 mio. kr. De samlede udgifter efter Dortes trafikskade ses af nedenstående figur. Her bærer amtet den største andet af udgifterne, fulgt af kommune og stat med henholdsvis 31% og 30%. Ydelse (kr.) Stat Amt Kommune Forsikring/ Egenbetaling skadevolder Transport/ Falck o.a. 5.472,00 Hospitalsophold - inkl. ambulante undersøgelser 11.396,00 Praktiserende røntgenlæge 560,00 Statusopgørelser 62.361,00 Fysioterapi 183.157,00 1.116,00 Psykolog 4.510,00 1.490,00 Hjælpemidler 3.600,00 3.600,00 18.000,00 Ombygning af køkken 104.000,00 Speciallægeerklæringer 12.500,00 Medicin 1.375,00 529,50 845,50 Hjemmehjælp 7.800,00 Sygedagpenge 39.215,95 4.736,05 Pension 37.980,00 37.980,00 Erstatning 1.340.000 Samlede udgifter d.d. 77.195,95 272.431,00 46.316,05 1.355.635,50 103.645,50 Procentfordeling 19% 69% 12% - - Samlede udgifter efter trafikskade fordelt på stat, amt og kommune - 2.037.087 kr Dorthe - 43 år Kommune 31% Amt 39% Stat 30% 30 31

Erik, 37 år Erik var på ulykkestidspunktet 32 år gammel. Han sad bag på sin egen scooter, som en ven kørte. Scooteren kom i skred og væltede. Vennen var uskadt efter faldet, mens Erik slog ryggen meget voldsomt. Ved faldet pådrog Erik sig en væskeansamling i rygmarven. Denne væskeansamling forårsagede lammelser i hele kroppen, således at Erik i dag er tetraplegiker, det vil sige lam fra halsen og ned. Erik var først indlagt i tre uger på hospital og blev herefter overført til en genoptræningsinstitution, hvor han opholdt sig 11 måneder. I denne 11 måneders periode var Erik samlet indlagt ca. 14 dage på hospital, dels til forskellige undersøgelser og dels til en enkelt operation. Efter genoptræning blev Erik overflyttet til et almindeligt plejehjem for ældre. Her boede han i ni måneder, til han blev udskrevet til eget hjem, på Bistandslovens 48.4-ordning. Denne ordning indbefatter, at Erik selv ansætter sine hjælpere og administrerer ordningen. Hjælpernes løn betales af stat og kommune, ikke som ved 'almindelig' hjemmehjælp af amt og kommune. Erik bor i dag (1996) i egen bolig, som er blevet ombygget til kørestolsbruger. Han har hjælpere døgnet rundt efter Bistandslovens 48.4-ordningen. Erik går stadig til fysioterapi. De samlede offentlige udgifter udgør til d.d. 8.464.542,60 kr. Erik blev skadet for fem år siden (1996). De offentlige udgifter efter trafikulykken er allerede nu omkring 8,5 mio. kr. - 48.4-ordningen udgør den største udgiftspost indtil dato. Erik får derudover en relativt høj førtidspension. Begge disse udgifter deles mellem stat og kommune, hvorfor kommunen har dækket hele 48% af de samlede udgifter indtil dato, mens stat og amt står for hhv. 36% og 16%. Denne udgiftsfordeling bliver endnu mere markant fremover, idet det skønnes, at Erik har overstået genoptræningsfasen. Udgifterne i resten af Eriks liv er beregnet således: Udgifter Estimerede årlige Udgifter i Eriks Samlede udgifter efter indtil d.d. udgifter fremover. restlevetid. Eriks trafikskade. (67-37 = 30 år) 8.464.543 kr. 1.637.609 kr. 49.128.270 kr. 57.592.813 kr. De samlede udgifter efter Eriks trafikulykke er således beregnet til ca. 57 mio. kr., hvoraf stat og kommune stort set kommer til at dække halvdelen af udgifterne hver; jf. nedenstående figur. De årlige udgifter fremover er beregnet til ca. 1,6 mio. kr. Ydelse (kr.) Stat Amt Kommune Forsikring/ Egenbetaling skadevolder Hospitalsophold-inkl.div. ambulante undersøgelser. 190.342,00 Transport - Falck 2.700,00 Genoptræning - fysiurgisk hospital 462.924,00 462.924,00 Ophold på plejehjem 298.237,50 276.237,50 Fysioterapi 61.713,60 Fodterapi 4.275,00 48.4 hjælpeordning 2.469.750,00 2.469.750,00 Hjælpemidler 307.500,00 307.500,00 55.000,00 Medicin 8.580,00 1.980,00 Ombygning af lejligheder 22.000,00 22.000,00 7.000,00 Boligstøtte 54.800,00 Sygedagpenge 51.721,50 17.240,50 'Lommepenge' under plejehjemsophold 10.175,00 10.175,00 Førtidspension 477.028,50 477.028,50 Erstatning 727.000,00 Samlede udgifter d.d. 3.008.675,00 1.358.272,10 4.097.595,50 727.000,00 63.980,00 Procentfordeling 36% 16% 48% - - Samlede udgifter efter trafikskade fordelt på stat, amt og kommune - 57.592.813 kr Erik - 37 år Kommune 49% Amt 6% Stat 45% 32 33

Oplysningsskema til opgørelse af behandlingsudgifter Personoplysninger (Udfyldes per identificeret tilskadekommen) Oplysning Cpr. nummer Køn Alder på skadetidspunkt Skadetidspunkt Bopæl - på skadetidspunkt Bopæl - nuværende Trafikanttype Skadetype; brud, hjerneskade etc. Sted Notér oplysning Udgifter (Udfyldes per identificeret tilskadekommen) Udgifter- fyld Periode Notér beløb Angiv om brutto Kommunal del flere på - fra/til eller timetal eller netto kr. af udgiften i kr. Sygedagpenge Revalidering Førtidspension Boligstøtte Hjælpemidler Ombygning Hjemmehjælp Ergoterapi Plejehjem/institution Transport Personlige tillæg; f.eks.til medicin I alt 34