Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis
|
|
- Philip Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte Gyrd-Hansen Mickael Beck Dansk Sundhedsinstitut Oktober 2008 Yderligere information: Senior projektleder Kim Rose Olsen, kro@dsi.dk, tlf Vicedirektør Henrik Hauschildt Juhl, hhj@dsi.dk, tlf DSI publikation Juli 2008 Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Hele publikationen kan ligesom sammenfatningen downloades gratis fra ISBN (sammenfatning) Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej Postboks København Ø DSI Århus: Olof Palmes Allé Århus N Tlf Fax dsi@dsi.dk
2 Sammenfatning Denne rapport præsenterer resultaterne af en registeranalyse af henvisningsmønstret i almen praksis. Med data fra Sygesikringsregisteret, Landspatientregisteret, PLO s praksistælling, opgørelser fra Danske Regioner og en række registre i Danmarks Statistik belyses udvikling og variation i henvisningsmønstre over tid. Rapporten indleder med en kortlægning af henvisningsmønstret til speciallæger og sygehuse. I tillæg er der foretaget opgørelser for specialerne psykologhjælp, fysioterapi og fodterapi. Herefter beskrives udviklingen over tid ( ) og variationen illustreres på almen praksis, kommunalt og regionalt niveau. Data er fra før strukturreformen, hvorfor det regionale niveau som udgangspunkt vil være de tidligere amter, men der er også enkelte opgørelser på regionsniveau og for de nye kommuner. Endelig undersøges, hvilke faktorer der kan forklare variationen i henvisninger. Henvisninger til speciallæge er opgjort som antal 1. konsultationer, idet CPR-nummer for en patient i konsultation er koblet med patientens praktiserende læges ydernummer, og her er antaget, at egen læge stået for henvisningen. Henvisninger til sygehuse er opgjort som antal indlæggelser og ambulante forløb, der i Landspatientregistret (LPR) er registreret som henvist fra almen praksis, hvor patientens CPR-nummer via patientlisterne kan kobles til egen læges ydernummer. Rapportens konklusioner er i det følgende anført under temaerne henvisningsmønster, udvikling over tid, variation og forklaring på variation. Henvisningsmønster Henvisningsmønstret er opgjort på to måder, dels som antal henvisninger pr tilmeldte på lægens patientliste, dels som antal henvisninger pr konfrontationskontakter. Analyserne vedrører primært praksispopulationen, her den gruppe 1-sikrede del af befolkningen (ca. 98 %). En konfrontationskontakt hos praktiserende læge er en kontakt, hvor læge og patient er fysisk til stede, dvs. telefon- og konsultationer indgår ikke. I gennemsnit har patienterne 3,6 konfrontationskontakter hos egen læge om året. Analysen af henvisningsmønster fører til følgende konklusioner: I gennemsnit foretages der 748 henvisninger til sygehus, speciallæger, private radiologiklinikker, fysioterapeut, psykolog og fodterapeut pr tilmeldte i almen praksis. Det svarer til, at hver 5. konfrontationskontakt fører til en henvisning. I gennemsnit går 270 af henvisningerne til sygehuse (indlæggelse eller ambulant) pr tilmeldte i almen praksis, hvilket svarer til, at hver 13. konfrontationskontakt fører til en henvisning til et sygehus I gennemsnit går 438 af henvisningerne til speciallæger (inkl. psykolog, fodterapi og fysioterapi) pr tilmeldte i almen praksis, hvilket svarer til, at hver 9. konfrontationskontakt fører til en henvisning til en speciallæge. For henvisning til fysioterapi, fodterapi og psykolog gælder, at der skal 56 konfrontationskontakter til én henvisning. I gennemsnit går 40 af henvisningerne til private radiologiklinikker pr tilmeldte i almen praksis. Disse henvisninger blev i 2006 udelukkende foretaget i H:S, Københavns Amt og Århus amt. Der foretages henholdsvis 215, 25 og 31 henvisninger pr tilmeldte til private radiologiklinikker i de tre amter. Dette svarer til at henholdsvis hver 15, 147 og 100 konfrontationskontakt fører til en henvisning til privat radiologiklinik. Under antagelse af, at en praktiserende fuldtidslæge i gennemsnit har 25,4 konfrontationskontakter om dagen, svarer det til, at en læge i gennemsnit har ca. 2 henvisninger til et sygehus om dagen, ca. 3 henvisninger til speciallæge om dagen og én henvisning hver anden dag til psykolog, fodterapi og fysioterapi. I H:S, Københavns Amt og Århus Amt har én læge derudover henholdsvis 8, 1 og 1 henvisning(er) til private radiologiklinikker om ugen. Ca. 20 % af praksispopulationen (gruppe 1- sikrede) bliver henvist en eller flere gange til et sygehus (indlæggelse eller ambulant) i løbet af et år. Af disse henvises 28 % mere end 1 gang. Knap 30 % af praksispopulationen (gruppe 1- sikrede) bliver henvist en eller flere gange til en speciallæge i løbet af et år. Af disse henvises 32 % mere end 1 gang. Side 2
3 De 10 % hyppigst henviste står for 25 % og 20 % af henvisningerne til hhv. speciallæge og sygehus. Disse hyppigst henviste får i gennemsnit 3,5 henvisninger (speciallæge og sygehus) pr. år. Sammenlignet med gennemsnittet på 0,7 henvisninger pr. år for hele praksispopulationen må det anses for relativt mange henvisninger. Generelt er henvisningsmønsteret ens, hvad enten det måles i form af henvisning pr. tilmeldt eller henvisning pr. konfrontation. En fuldtidslæge ser på årsbasis hver tilmeldt lidt under 4 gange om året. Dette tal er stort set uafhængig af, hvor mange patienter der er på listen. Henviste pr. tilmeldt er derfor ca. 4 gange højere end henvisninger pr. konfrontation. Udvikling over tid Udviklingen over tid er målt i perioden , da patientfortegnelserne, der sammenkæder CPRnummer og praktiserende læges ydernummer kun opbevares hos med en historik på 5 år. Analysen af henvisningsmønstret over tid fører til følgende konklusioner: Over tid er der sket en forskydning i henvisningerne til speciallæge, idet en nedgang i henvisninger til sygehus til dels er opvejet af en stigning. I perioden er det totale antal af henvisninger pr tilmeldte til praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, fodterapeuter og psykologer steget 5,6 %. De specialer, der primært er årsag til stigningen er kirurgi med 32 %, psykiatri og intern medicin med hver 15 %, gynækologi og obstetrik med 14 % samt fysioterapi med en stigning på godt 10 %. I perioden har der været et fald på 5,8 % i henvisninger pr tilmeldte til ambulante sygehuskontakter og et fald på 11,1 % i henvisninger til sygehusindlæggelser. Dette kan synes i modstrid med den gængse opfattelse af en øget aktivitet over tid på sygehusene. Der kan her være tre grundlæggende forklaringer: 1) Opgørelsen af henvisninger til sygehuse er behæftet med registreringsfejl, 2) Der er over tid sket et skift, således at flere henvises til sygehuse af speciallæge i stedet for praktiserende læger og 3) Sygehusene henviser i højere grad selv patienter til videre behandling/kontrol. Der er dog ikke foretaget nærmere analyse af forklaringsgraden af de enkelte faktorer. Variation En henvisning fra en alment praktiserende læge er defineret ved, at lægen aktivt anmoder om en sundhedsfaglig vurdering af en anden end lægen selv. Det kan være med henblik på en indlæggelse på sygehus eller behandling/udredning hos en speciallæge. Det er naturligt, at der er forskelle i henvisningsmønstret hos praktiserende læger. Lokal adgang til speciallæge og sygehus samt den generelle sygelighed hos de tilmeldte på lægens liste vil f.eks. have betydning for omfanget af henvisninger. Forhold som lægens erfaring og organisering af praksis med hensyn til laboratorieudstyr, klinikpersonale m.v. kan også have betydning. Analysen af de observerede variationer i henvisningsmønster fører til følgende konklusioner: Der er en forholdsvis stor variation i henvisningsmønstret hos almen praksis. Antallet af henviste pr tilmeldte varierer med en faktor 6 og 9 for hhv. speciallæger og sygehuse. Tallene reduceres begge til 3, hvis der standardiseres for patienternes køn og alder. De 10 % mest ekstreme observationer har stor betydning for disse variationsfaktorer. På amtsniveau varierer antallet af henviste pr tilmeldte med en faktor 2 for henvisninger til speciallæger og en faktor 2,6 for henvisninger til sygehuse. Standardiseres for køn og alder reduceres disse tal til 1,2 og 1,3. Analysen viser, at variationen i henvisningsmønster i høj grad kan tilskrives variation mellem amter og kun i mindre grad variation mellem kommuner. Praksis i samme amt ligner således hinanden mere end praksis på tværs af amter. Denne sammenhæng er mest udbredt for henvisninger til sygehus, og en del af forklaringen kan her være forskelle i, hvordan amterne registrerer henvisninger i Landspatientregistret. Forklaring på variation For at forklare variationen i alment praktiserende lægers henvisningsmønster har vi dels undersøgt betydningen af patientkarakteristika, praksiskarakteristika og udbudsfaktorer (adgang til speciallæger Side 3
4 og sygehuse), dels undersøgt, om der er nogen geografisk systematik i den variation, der er tilbage efter, der er taget højde for disse faktorer. Analysen af mulige forklaringer har før til følgende konklusioner: Patientkarakteristika Samlet set forklarer patientkarakteristika omkring 50 % af variationen i henvisningsmønstret. Andelen af praksispopulationen, der henvises til specialiseret behandling, øges i takt med alderen. Kvinder henvises oftere end mænd til både speciallæger og sygehus, og forskellen er størst i kvindernes fødedygtige alder. Der er problemer med, at variable for socioøkonomi og udbud påvirker i hinanden. De kan opstå, hvis der i områder med høj koncentration af personer med høj socioøkonomisk status også er et stort udbud af såvel sygehuse som speciallæger. Socioøkonomiske variable har en betydning for henvisningsmønsteret, også selvom der tages højde for forskelle i adgangen til speciallæger og sygehuse. Der er konstateret en tendens til, at personer med høj uddannelse og/eller høj familieindkomst henvises oftere til speciallæge, og en tendens til, at personer med lav uddannelse og/eller lav familieindkomst henvises oftere til sygehusindlæggelse. 10 ud af tilmeldte i almen praksis henvises årligt til sygehuse med en forebyggelig henvisning pga. kronisk sygdom, og der er en variationsfaktor mellem praksis på 5 uden de 10 % mest ekstreme observationer. Henvisning af kronikere til sygehusvæsenet er en kvalitetsindikator, forstået på den måde at en korrekt kronikerindsats som udgangspunkt kan forebygge disse henvisninger til det specialiserede sundhedsvæsen. Praksiskarakteristika Samlet set bidrager praksiskarakteristika kun med 2 % af forklaringen af henvisningsmønsteret. Sammenhængen mellem praksisform og henvisningsmønster er påvirket af et sammenfald mellem udbudsfaktorer og praksisform, fx hvis solopraksis primært er lokaliseret i et område med høj koncentration af speciallæger. Tages der højde for forskelle i udbud i analysen, kan der ikke konstateres nogen klar sammenhæng mellem praksisform og henvisningsmønster. Der er ikke fundet nogen klar sammenhæng mellem brug af klinikpersonale (bioanalytiker, sygeplejerske og sekretær) og henvisningsmønster. Der er en positiv sammenhæng mellem antal konfrontationskontakter pr. tilmeldt person og antal henvisninger pr. tilmeldt. Listestørrelse pr. læge har ikke vist sig at have nogen signifikant sammenhæng med henvisningsmønsteret til hverken speciallæger eller sygehuse. Dermed ser det ud til, at praksis med mange tilmeldte personer ikke henviser flere til det sekundære sundhedsvæsen, hvor disse praksis i højere grad kunne have kapacitetsproblemer, end praksis med færre patienter. En separat analyse viser, at jo flere timer almen praksis bruger på egne laboratoriefunktioner, des færre henvisninger til speciallæge og des flere henvisninger til sygehuse. Forklaringen kan være, at laboratoriefunktionerne substituerer for henvisning til lignende aktiviteter hos speciallæger, og at de samtidig kilde til identifikation af flere symptomer, der kræver henvisning til sygehus. Der er stor geografisk forskel i laboratoriefaciliteter, idet praksis uden for storbyerne (med større udbud af speciallæger) har flere laboratoriefaciliteter. Derfor kan det nemt tænkes at den fundne sammenhæng forklares af geografi. Udbudsfaktorer Udbudsfaktorer (adgangen til speciallæge og sygehus) forklarer mellem 13 % og 20 % af variationen i henvisningsmønstret. Hvis der er et sygehus i kommunen, henviser man 65 flere til sygehus pr tilmeldte i almen praksis. Set i forhold til det gennemsnitlige antal henvisninger til sygehuse på 270 svarer dette til ca. 25 %. Side 4
5 Hvis antallet af speciallæger stiger med 1 pr indbyggere i kommunen, henvises 42 flere til speciallæge pr tilmeldte i almen praksis. Set i forhold til det gennemsnitlige antal henvisninger til speciallæger på 438 svarer dette til ca. 10 %. Hvis antallet af speciallæger stiger med 1 pr indbyggere i kommunen, henvises 2,4 færre til sygehuse pr tilmeldte i almen praksis. Det vil sige, der eksisterer en substitutionseffekt. Denne substitution gælder for ambulante besøg, men ikke for sygehusindlæggelser. Hvis der er et sygehus i kommunen, henviser man 63 færre til speciallæge pr tilmeldte i almen praksis. Det vil sige, at der her er en substitutionseffekt. Det samlede billede Patient- og praksiskarakteristika samt udbudsfaktorer i form af speciallægetæthed og tilstedeværelse af et sygehus i kommunen kan forklare op til 50 % af variationen i henvisningsmønstrene. Af den resterende uforklarede variation kan en stor andel (15 % for speciallægehenvisninger og 37 % for sygehushenvisninger) tilskrives uidentificerede amtsspecifikke forhold. Der kan f.eks. være tale om forskelle i forhold til lokal organisering af praksissektoren eller geografisk forskelle i lokale traditioner. Noget af den amtsspecifikke variation i henvisninger til sygehuse kan givetvis også skyldes forskelle i registreringspraksis. Side 5
Analyse af henvisningsmønstret i dansk almen praksis
Analyse af henvisningsmønstret i dansk almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte Gyrd-Hansen Mickael Bech Dansk Sundhedsinstitut Juli
Læs mereHENVISNINGSMØNSTERET I ALMEN PRAKSIS I DANMARK
HENVISNINGSMØNSTERET I ALMEN PRAKSIS I DANMARK 2 Kolofon Henvisningsmønsteret i almen praksis i Danmark Udarbejdet af: Arbejdsgruppe under Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde (STS) med repræsentanter
Læs merePLO faktaark 2017 Region Midtjylland
PLO faktaark 2017 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs merePLO faktaark 2017 Region Syddanmark
PLO faktaark 2017 Region Syddanmark Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs merePLO faktaark 2017 Region Sjælland
PLO faktaark 2017 Region Sjælland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs merePLO faktaark 2017 Region Nordjylland
PLO faktaark 2017 Region Nordjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereKontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs merePLO faktaark 2017 Region Hovedstaden
PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereSammenfattende analyser for henvisningsmønstret i almen praksis
Sammenfattende analyser for henvisningsmønstret i almen praksis Peter Vedsted Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus Aarhus Universitet Sammenfattende analyser for henvisningsmønstret i almen praksis
Læs mereErfaringer med opfølgende hjemmebesøg
Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis
Læs mereAlmen praksis analyser - kort fortalt
Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.
Læs mereBrugen af privatpraktiserende speciallæger
Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien
Læs mereAfdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper
A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende
Læs mereØkonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune
Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra
Læs mereOverenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis
07-11-2012 Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis I sommerferien 2012 blev der udvekslet ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger mellem Praktiserende
Læs mereYdelser i praksis. Kvantitativ analyse PUBLIKATION SEPTEMBER Eskild Klausen Fredslund Anne Hvenegaard Rebecca Zachariae Nielsen
Kvantitativ analyse Eskild Klausen Fredslund Anne Hvenegaard Rebecca Zachariae Nielsen PUBLIKATION SEPTEMBER 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej 27-29 Postboks 2595 2100 København Ø Tlf. +45 35 29
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard
Læs mereGenerelt om den kommunale medfinansiering
Indeværende sag har til formål, at give et indblik i udviklingen indenfor den kommunale medfinansiering. Generelt om den kommunale medfinansiering Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev
Læs mereUdvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre
A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt
Læs mereOmfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud
A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til
Læs mereUdvalget for Sundhedsfremme
REFERAT Udvalget for Sundhedsfremme Møde nr.: 4 Mødedato: 24.09.2009 Fraværende: Mødevarighed: 16.00-17.45 Mødested: Mødelokale 4 Charlotte Juhl Andersen, Hans Bang-Hansen, Jytte Holm, Lisbeth Skibsted
Læs mereMulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen Faxe Kommune Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt
Læs mereDen permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018
Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018 Notat om rapporten UDVIKLING I KOMMUNAL MEDFINANSIERING I REGION HO- VEDSTADEN OG KOMMUNER FRA 2013 TIL 2015 Baggrund og
Læs mereLær at leve med kronisk sygdom
Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann
Læs mereForbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering
Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk
Læs mereSystematisk samarbejde om kvalitet
Sammenfatning af ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Systematisk samarbejde om kvalitet Samspil mellem personalepolitik og arbejdet med udvikling af kvalitet og tværfaglighed på sygehusene Jens Albæk,
Læs mereLedelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering
Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte
Læs mereFlertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden for deres bopælsregion
19. FEBRUAR 2019 Flertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden Kontakter på tværs i det danske sundhedsvæsen Resumé I Danmark har størstedelen af befolkningen årligt kontakt
Læs mere1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte
Læs mereTabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet.
N O TAT Bemærkninger til udvalgte nøgletal på sundhedsområdet Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Søjle
Læs mereFORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25
FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER 2003-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereForbrugsvariationsprojektet
Sundhedskoordinationsudvalget 13.6. 2016 Forbrugsvariationsprojektet Finn Breinholt Larsen Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1)
Læs mereDet sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser
Det sammenhængende sundhedsvæsen - set igennem forbrug af sundhedsydelser Dagsorden Forbrug af sundhedsydelser hvorfor er det interessant? Region Nordjylland har gjort analyse af forbrug af sundhedsydelser
Læs mereHvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?
DSS årsmøde TEMA: Hvordan holder vi patienterne uden for sygehusvæsenet? Svendborg d. 7. juni 2018 Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem
Læs mereUdvikling i lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre
A N A LYSE Udvikling i lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre patienter,
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereForebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mereOperationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.
Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis
Læs merePLO faktaark Udgivet oktober 2017
Udgivet oktober 2017 PLO faktaark 2017 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1. Antal... 1 1.2. Geografi... 2 1.3. Køn... 3 1.4. Alder... 4 1.5. Praksisform... 9 2. Lægemangel... 11 2.1. Patienter
Læs mereUdgivet januar PLO faktaark 2018
Udgivet januar 2019 PLO faktaark 2018 Indhold 1. Karakteristika for praktiserende læger... 3 1.1. Antal... 3 1.2. Geografi... 4 1.3. Køn... 5 1.4. Alder... 6 1.5. Praksisform... 11 2. Lægemangel... 13
Læs merePLO Analyse Stigende antal kontakter og konsultationer i almen praksis
Sengepladser på offentlige sygehuse Indlæggelsestid i dage PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 8. marts 27 Sagsnr. 27-72 Aktid. 425539 PLO Analyse Stigende antal kontakter og konsultationer i almen
Læs mereHenvisning og visitationspraksis i de fem regioner
Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades
Læs mereANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET Flere patienter får genoptræning i kommunerne Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven, har området været kendetegnet ved en markant vækst (jf. figur
Læs merePLO-kursus. forebyggelsesydelser m.m. De praktiserende læger hvad med dem? Hotel Føroyar lørdag d. 7. oktober 2006 kl
PLO-kursus Sammenhængende - i overenskomstens sundhedsvæsen nye De praktiserende læger hvad med dem? forebyggelsesydelser m.m. Hotel Føroyar lørdag d. 7. oktober 2006 kl. 10.00 16.00 DSS seminar 2. marts
Læs mereUdvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015
Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen
Læs mereBeskrivelse af almen praksissektoren i Danmark
Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram September 216 Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Almen praksis er borgerens primære
Læs mereKORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse
KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsydelser
Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Social-
Læs merePLO Analyse Stort fald i andelen af gruppe 2-patienter
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 14. november 2017 PLO Analyse Stort fald i andelen af gruppe 2-patienter Hovedbudskaber Der er ca. 16.000 gruppe 2-sikrede patienter i Danmark. Det er 75. pct. færre
Læs mereSygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet
Oktober 218 Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet En sammenligning af sygelighed og kontaktmønster for tre udvalgte grupper af borgere, fordelt på regioner 1. Resumé Analysen er en del af et samlet
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mereØkonomi og styring i praksissektoren
Kapitel 10 102 Økonomi og styring i praksissektoren Praksissektoren omfatter alment praktiserende læger, speciallæger (blandt andet øjenlæger og ørelæger), tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer
Læs mereSpørgsmål: Jeg vil gerne have en beskrivelse af aktiviteten i praksissektoren. Til brug herfor ønskes oplyst de seneste tal for nedenstående:
Center for Økonomi Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød SPØRGSMÅL TIL FORSLAG TIL BUDGET 2017-2020 Spørgsmål nr.: 013 Dato: 10. august Stillet af: Per Seerup Knudsen (A) Besvarelse udsendt
Læs mereRegion Midtjylland. Forbruget af sundhedsydelser i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 7. februar Punkt nr.
Region Midtjylland Forbruget af sundhedsydelser i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 11 FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER 2003-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereFakta om almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 3. juni 2013 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2013. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.590 praktiserende
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereDemensdagene. Fremtidens sundhedsvæsen organisering og økonomi
Demensdagene Fremtidens sundhedsvæsen organisering og økonomi Jakob Kjellberg 23. Maj - København Aldrene befolkning, lav økonomisk vækst. Alle kommer til at mangle!!! Den forventede pct.vise ændring i
Læs mere7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme
Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske
Læs mereKommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status
Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status KLs sundhedskonference 2012, Hotel Nyborg Strand Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Den 17. januar 2012 Astrid
Læs mereigt$i Gigt fagforeningen
Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 465 Offentligt Sundhedsudvalget Folketinget Christiansborg 1 København K igt$i Gigt fagforeningen for alle med ondt i led, ryg og muskler 12. maj 29 Gigtforeningen
Læs mereBeskrivelse af opgave, Budget 2015-2018
Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen
Læs mereBudget 2019 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER
Budget 2019 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse MÅL OG BEMÆRKNINGER Side Forebyggelsesudvalget... 5 19 Forebyggelse... 7 FOREBYGGELSESUDVALGET Forebyggelsesudvalgets
Læs merePLO Analyse Behov for praktiserende læger i 2030
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Behov for 5.000 praktiserende læger i 2030 Hovedbudskaber Antallet af kontakter til den praktiserende læge vil stige som følge af, at befolkningssammensætningen
Læs mereForbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering
Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk
Læs mereBilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri
Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...
Læs mereGrundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)
Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den
Læs merePOTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL
POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL v/ Bodil Helbech Hansen, KL s Analyseenhed Konference om sundhedsanalyser 25. oktober 2016 POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL
Læs mereNår sygeplejersker visiterer i lægevagten
Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm
Læs mereBilag 3: Metode. Oktober 2018
Bilag 3: Metode Oktober 2018 Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen på analysen,
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med
Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 216 Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med KOL I denne analyse belyses variationen i alment praktiserende
Læs mereSomatisk genoptræning i Region Midtjylland
Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Somatisk genoptræning i Region Midtjylland Genoptræningsplaner, genoptræningsaktivitet og kommunale udgifter til genoptræning. 2007 Susanne Reindahl
Læs mereNotat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013
NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet
Læs mereForebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og
Læs mereMulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt
Læs mereFLIS. Version 1.01 SUNDHED- KOMMUNAL AFREGNING AF REGIONALE SUNDHEDSYDELSER
FLIS SUNDHED- KOMMUNAL AFREGNING AF REGIONALE SUNDHEDSYDELSER Version 1.01 2017-09-19 Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 3 2 DATAKVALITET... 3 3 TIDSSERIE... 3 4 SYSTEM PÅ KOMMUNAL AFREGNING AF REGIONALE
Læs mereRegion Midtjylland Regionssekretariatet
Region Midtjylland Regionssekretariatet Viborg, den 11. april 2011 /SUBERG Referat af møde den i det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og åben dagsorden Alle medlemmer var mødt, undtagen Susanne
Læs mereAnden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015
Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for
Læs mereKorrigeret budget. Regnskab
Bilag 1 16. marts 2016 Ledelsesinformation regnskab 2015 I dette notat præsenteres regnskab 2015 samt ledelsesinformation, som kan understøtte strategiske beslutninger på sundhedsområdet. Ledelsesinformationen
Læs mereDET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)
DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereA N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet
A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser
Læs mereNotat om henvisning til speciallæge og fysioterapeut
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMSEB Sags nr.: 1111928 Dok. Nr.: 712509
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereFinansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23
Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet Varde Kommune 2015 Maj 2016, Social og Sundhed 1/23 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 INDHOLD...4 RESUME...5 AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL MEDFINANSIERING...6
Læs mereHvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige?
76 Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Ved alene at se på de 65+ årige, fokuseres på en befolkningsgruppe,
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008
Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med
Læs mereSygehusbehandling og genoptræning side 1
Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos
Læs mereUdvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis
Sundheds- og Ældreministeriet September 1 ANALYSE Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Indledning og sammenfatning Honorarsystemet i almen praksis består af et fast honorar pr. tilmeldt
Læs mereAnalyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet
A N A LYSE Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse forbrug af sundhedsydelser
Læs mereMed økonomiaftalen for 2014 blev yderligere tildelt 0,65 mio. som varigt beløb til udvidet Akutteam og udmøntning af sundhedsplanen 2013.
Notat Notat vedr.: Besparelse ved etablering af akutteam Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Beskæftigelse og Sundhed Bakkedraget 1 8362 Hørning Dato: 06-02-2015 Sagsbeh.: Mads Iversen Rasztar
Læs mereHvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet
VingstedCenteret 15. november 2018 Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Hovedpunkter 1. Hvad kan en sundhedsreform evt.
Læs mereKommunal medfinansiering
Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007
Læs mere