Digitalisering af udsatte børn og unge (DUBU) området

Digitalisering af udsatte børn og unge (DUBU) området Datastandardisering af centrale DUBU begreber Fællesoffentligt OIO-projekt Marts 2009

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 1. Baggrund for projektet...4 1.a. Arbejdsgruppens deltagere...4 1.b. Tidsplan...4 2. Indledning...5 2.a. Formål...5 2.b. Målgruppe...5 3. Kort redegørelse for standardiseringen...6 3.a. Standardisering...6 3.b. Ramme for terminologiarbejdet...8 4. Den centrale model...10 4.a. Den centrale model terminologi...10 4.b. Den centrale model DUBU-OIO, introduktion...12 4.c. Den centrale model DUBU-OIO...15 5. Ydelser...22 5.a. Ydelser terminologi...22 5.b. Ydelser DUBU-OIO...29 6. Leverandør...32 6.a. Leverandør terminologi...32 6.b. Leverandør DUBU-OIO...36 7. Sagsbehandling...47 7.a. Sagsbehandling terminologi, generisk sagsbehandling...47 7.b. Sagsbehandling DUBU-OIO...52 8. DUBU-OIO-økonomi...64 9. Eksempler på brug af modellerne...66 10. Datamodel...73 udestårbilag 1...73 Bilag 1...74 Bilag 2 Målgrupper...80 Bilag 3 Læsevejledning til begrebsdiagrammer...91 2

Forord På udsatte børn- og ungeområdet har det længe været et ønske at få dannet en række fællesoffentlige begreber, således at alle parter vil have samme forståelse samt mulighed for lettere IT understøttelse af området. Resultatet af dette arbejde er præsenteret i dette dokument. Begrebsarbejde er udført af OIO-projektets arbejdsgruppe for udsatte børn og unge. Arbejdet er udført i perioden maj 2008 til marts 2009 og præsenteres med henblik på forelæggelse for begrebsstyregruppen i regi af Digital strategi for det sociale område samt OIO-udvalget for det sociale område. Hensigten med det begrebsarbejde, der udføres under begrebsstyregruppen, er at skabe klarhed over det semantiske indhold i dels en række begreber, der er centrale inden for kommunikation og digital udveksling på det sociale område, dels en række projektrelaterede begreber, der udspringer af konkrete, forretningsmæssige behov. Dokumentationen skal også bruges til at udviklingen af OIOXML-skemaer. OIOXMLskemaerne skal godkendes af ITST på NDR niveau samt af OIO-komiteen på domæneniveau. Tilsammen vil semantikken og syntaksen udgøre en række datadefinitioner, som vil være fællesoffentlige standarder på udsatte børn- og ungeområdet. OIO-projektet har to formål. Det ene er at skabe fællesoffentlige standarder på udsatte børn- og ungeområdet og samtidig varetage DUBU projektets behov for standarder. Standarderne skal kunne bruges uafhængig af IT-systemerne. 3

1. Baggrund for projektet Arbejdsgruppen blev nedsat af it-arkitekturarbejdsgruppen på vegne af OIO-udvalget i marts 2008. Arbejdsgruppens opgave har været at belyse området udsatte børn og unge på baggrund af et behov for at få standarder på området, specielt i forhold til DUBUprojektets behov. Arbejdsgruppens kommissorium har været at afgrænse og beskrive et konsistent og terminologisk velfunderet begrebsdiagram med definitioner, der på det generelle plan formidler en forståelse af de begreber, der omhandler udsatte børn og unge søge sammenhæng og konsistens mellem områdets begrebsdiagram og andre tilstødende områder bidrage til at formidle og skabe accept af en fælles forståelse af områdets begrebsverden og sprogbrug sikre udviklingen af fællesoffentlige standarder for myndigheds-/sagsbehandlings for udsatte børn- og ungeområdet. 1.a. Arbejdsgruppens deltagere Arbejdsgruppemedlem Nini Lolle Gitte Ulsø Madsen Ane K. Christensen Peter Thrane Peter Anton Sørensen Helle Wittrup-Jensen David Rosendahl Michael Dyhr Thomsen Anne Sofie Nobel Mette Kurland Udpeget af Allerød kommune Esbjerg kommune KL KL Velfærdsministeriet Servicestyrelsen Servicestyrelsen Servicestyrelsen Kommune Holding Kommune Holding Arbejdsgruppen er sammensat, således at den repræsenterer de offentlige parter, der er involveret i området for udsatte børn og unge. Kommune Holding er facilitator for projektet. 1.b. Tidsplan Arbejdsgruppen har afholdt en lang række fælles workshops for hele arbejdsgruppen samtidig med, at dele af arbejdet har været uddelegeret i mindre grupper mellem workshops. Derudover har arbejdsgruppen været konsulteret via e-post og har mellem møderne fundet materiale og kommenteret udkast. 4

2. Indledning Denne dokumentation er udarbejdet i forbindelse med OIO projektet for udsatte børn og unge. 2.a. Formål Formålet med dette dokument er at lave en samlet dokumentation, som kan bruges af forskellige målgrupper. Samtidig skal dokumentet være så omfattende, at det både kan bruges som dokumentation for arbejdet med begreberne, herunder dokumentere dele af processen samt bruges i forbindelse med høringsprocessen og udviklingen af OIOXMLskemaerne. Da dokumentet vil indeholde mange forskelligartede oplysninger er nedenstående en læsevejledning: Kapitel 1 og 2 er indledende kapitler, der omhandler OIO-projektet Kapitel 3 er en kort redegørelse for standardisering Kapitel 4 beskriver den centrale model Kapitel 5 beskriver ydelser Kapitel 6 beskriver leverandører Kapitel 7 beskriver sagsbehandling Kapitel 8 beskriver DUBU-økonomi Kapitel 9 viser eksempler på brug af modellerne Kapitel 10 viser datamodellerne 2.b. Målgruppe Dette dokument har flere målgrupper og henvender sig til af tre typer af læsere: Beslutningstagere, herunder OIO-udvalget Fagfolk, med viden om udsatte børn- og ungeområdet IT-teknikere, med en IT-faglig baggrund 5

3. Kort redegørelse for standardiseringen Før begrebsarbejdet blev påbegyndt, blev der truffet valg om at benytte UML til begrebsmodelleringen og til den efterfølgende datamodellering. Samtidig blev der truffet valg om at benytte begrebslister og begrebsdiagrammer som supplement til UML begrebsmodelleringen. I forbindelse med arbejdet med udviklingen af standarder blev det tydeligt for arbejdsgruppen, at der er et klart skel mellem terminologisk (semantisk) begrebsafklaringen og UML-begrebsmodelleringen. I visse situationer er begrebsdiagrammet og UML-begrebsmodellen sammenfaldende, men ikke i alle. En del af begreberne i terminologien vil svarer til klasser i UML-modellen, mens andre begreber svarer til attributter eller værdier for attributter i UML-modellen. Arbejdsgruppen valgte derfor at opdele terminologien og UML-modellerne i to supplerende dele Datamodellering: Begrebsmodel: en UML-model inologi (semantisk afklaring): Begrebsliste: liste med termer, definitioner og eventuelle kommentarer for hvert af begreberne indenfor et område. Begrebsdiagram: grafisk oversigt, der viser de semantiske relationer mellem begreberne indenfor et område. Alle de steder, hvor datamodellerne anvender begreber, der indgår i terminologien, er beskrivelsen af den pågældende klasse indledt med den relevante term og begrebets definition. og definition er gengivet i en grå kasse svarende til de terminologiske artikler, som bruges i præsentationen af terminologien for de enkelte områder. Når gennemgangen af klasserne i den enkelte begrebsmodel ikke indledes med en grå kasse med en term og en definition, er det fordi den pågældende klasse ikke er defineret i terminologien. Datamodelleringen er kun foretaget i UML. 3.a. Standardisering Standardisering handler om at forstå begreber/data på en fælles måde i hele sektoren. Der er oftest to grunde til at standardisere data. Den første grund er et ønske om at præcisere, hvorledes data skal se ud, når de skal udveksles. Den anden grund er et ønske om at sammenlægge data, f.eks. i forbindelse med sammenlægning af flere systemer/databaser. Uanset hvilken begrundelse, der ligger til grundlag for standardiseringen, vil det medføre, at man skal igennem fire niveauer i standardiseringsprocessen. Det er ikke hensigtsmæssigt at standardisere data, uden at begreberne er standardiseret først. Det vil sige, at semantikken skal være afklaret, før der er behov for at afklare syntaksen. De fire 6

niveauer er behovsafklaringen (behov), begrebsafklaringen (konceptuel model), herunder semantikken, logiske modeller (logisk model), hvor semantik og syntaks mødes og dokumentation til det fysiske niveau (fysisk model), herunder syntaks. De 4 niveauer i beskrivelse af standardiseringen. De forretningsbehov, der har udløst standardiseringen er følgende: Den information, der oftest går igen i sagsbehandlingen og it-understøttelsen af den, er formodentlig de indsatser, som de udsatte børn og unge modtager. Det er også den oplysning, der går igen i flest systemer herunder fagsystemer, økonomisystemer, ledelsesinformationssystemer, centrale indberetninger, tilbudsportal etc. Det har været et selvstændigt formål at lette udvekslingen af denne type informationer vedr. barnets indsats [med attributter.] Derudover skulle den nye begrebsmodel gerne give en mere nuanceret og præcis registrering af, hvad det er for indsatser, der gives på området, således at man kan danne sig et bedre billede på tværs af sagerne og være mere præcis i sin visitation i den enkelte sag. Den væsentligste strukturelle forskel fra lovgivningens kategorier er, at begrebsmodellen følger tilbudsportalens opdeling i "ydelser" og "tilbud" (=leverandør). Begge dele indgår i 7

"indsatsen". Et tilsvarende og parallelt arbejde gennemføres på andre sociale områder, konkret området handicap og udsatte voksne området. Indsatser med underliggende begreber og attributter forventes ophøjet til domænestandarder. Herudover er der også med baggrund i DUBU-projektet specificeret begreber vedrørende sagsprocessen. Disse begreber forventes ophøjet til OIO-NDR standard. 3.b. Ramme for terminologiarbejdet inologiarbejdet er udført indenfor de rammer og krav, der ligger i den særlige metode for terminologiafklaring og præsentation, som er fastlagt i de internationale ISO-standarder for området : ISO 704 inologiarbejde Principper og metoder - omhandler det teoretiske fundament for begrebsarbejdet og de bagvedliggende principper for udarbejdelse af terminologi. 8

ISO 1087-1 inologisk arbejde Vokabular Del 1: Teori og anvendelse - omhandler begreberne i arbejdet med terminologi, dvs. en standardisering af terminologiarbejdets egen terminologi. ISO 10241 International terminology standards Preparation and layout - omhandler forberedelsen af et terminologiprojekt og giver specifikke retningslinjer for den grafiske fremstilling af arbejdets resultater i form af begrebsdefinitioner og begrebsdiagrammer. Alle begrebslisterne indeholder en dansk term, en generel definition og evt. en kommentar. Alle begrebsdiagrammer anvender en grafisk symbolik for at markere forskellige semantiske relationer, inddelingskriterier og særlige træk, der er centrale for definitionen af de enkelte begreber. I bilag 3 findes en kort læsevejledning til begrebsdiagrammerne. 9

4. Den centrale model Den centrale model beskriver den helt centrale sammenhæng mellem leverandører, ydelser og indsatser. I afsnit 4.a. er gengivet terminologien i relation til den centrale model. I det efterfølgende afsnit er sammenhængen i modellen nærmere beskrevet. 4.a. Den centrale model terminologi Begrebsliste ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der ydes en borger Ydelse kan i visse tilfælde også bestå af tvangsmæssige tiltag, som fx forældrepålæg. tilbud Foretrukken term leverandør organisation, der leverer ydelser indsats en eller flere ydelser, der leveres til en borger af et eller flere tilbud enkeltindsats indsats, der tilkendes en borger i én afgørelse samlet indsats indsats, der omfatter alle enkeltindsatser i relation til en borger tilbudsindsats leverandørindsats indsats, der leveres af ét tilbud visiteret indsats tilkendt indsats indsats, der iværksættes på baggrund af en eller flere afgørelser ikke-visiteret indsats ikke-tilkendt indsats indsats, der iværksættes på en anden baggrund end en afgørelse målgruppe gruppe, hvis medlemmer er genstand for en indsats 10

Begrebsdiagram 11

4.b. Den centrale model DUBU-OIO, introduktion Under arbejdet med begrebsmodelleringen på DUBU-området har vi udarbejdet det, vi kalder Den centrale Model, som viser den centrale sammenhæng mellem ydelser, leverandører og indsatser. Ydelse ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der ydes en borger Ydelse kan i visse tilfælde også bestå af tvangsmæssige tiltag, som fx forældrepålæg. Ydelser er det en borger kan få bevilget fra det offentlige. Det kan dreje sig om eksempelvis ophold, støttet samvær, økonomisk støtte m.m. Det er altså alle de forskellige ting en sagsbehandler kan bevilge. Ydelser er inddelt i ydelsestyper eller ydelseskategorier. Kategorierne giver struktur og kan anvendes i forbindelse med opsamling af ledelsesinformation. Eksempelvis kan der genereres en oversigt over, hvor mange penge der er anvendt til støttepersonordning på tværs af de forskellige typer af støttepersonordninger. 12

Leverandør/tilbud tilbud Foretrukken term leverandør organisation, der leverer ydelser Leverandører leverer ydelser til borgerne. Der er tale om konkrete leverandører, som varetager selve udleveringen, udførelsen eller udbetalingen afhængigt af, hvilken type ydelse det drejer sig om. En leverandør kan være døgninstitutionen Æblehaven eller familien Hansen. Det kan også være kommunen selv, hvilket ofte vil være tilfældet med de økonomiske ydelser. En leverandør levere bestemte ydelser. Tilbud og leverandør er synonymer. I terminologien er tilbud valgt som den foretrukne term. Derfor er tilbud også udgangspunktet for inddelingen i en række underkategorier, dvs. for inddelingen af tilbud i forskellige tilbudskategorier eller tilbudstyper. I begrebsmodellen anvendes imidlertid termen leverandør. Typer af tilbud kan betragtes som forskellige roller, som et tilbud/en leverandør kan optræde i. Ofte vil en leverandør kun have en rolle (dvs. være én tilbudstype), men i nogle tilfælde kan den samme leverandør godt spille flere roller, dvs. være mere end én tilbudstype. Eksempelvis kan leverandøren Æblehaven være både en døgninstitution og en daginstitution på samme tid, og dermed være to forskellige tilbudstyper. Indsats indsats en eller flere ydelser, der leveres til en borger af et eller flere tilbud Indsats er det, vi gør for en borger. Indsatsen er det sæt af ydelser, der leveres af en eller flere leverandører til en bestemt borger. Man kan opdele indsatsen på flere måder ud fra forskellige perspektiver. I nedenstående er angivet tre forskellige måder, hvorpå indsatsen kan opdeles. De tre perspektiver på indsatsen, adskiller sig ved at have tre forskellige udgangspunkter, hhv. en person (et cprnummer), en afgørelse (et sagsnummer) og en leverandør (et p-nummer). Det er tre forskellige og ligeværdige måder at samle eller perspektivere de ydelser og tilbud, som kan indgå i en indsats. Samlet indsats samlet indsats indsats, der omfatter alle enkeltindsatser i relation til en borger Den samlede indsats samler alle de enkeltindsatser, der er iværksat overfor en given borger. Der vil altid være mindst en enkeltindsats tilknyttet den samlede indsats. I begrebsmodellen beskriver samlet indsats bl.a., hvem der er handlekommune og hvem der er betalingskommune i forhold til de underliggende enkeltindsatser. 13

Enkeltindsats enkeltindsats indsats, der tilkendes en borger i én afgørelse Den indsats der ydes overfor en borger i henhold til én afgørelse. I en enkeltindsats kan indgå flere ydelser. I begrebsmodellen kan man på enkeltindsatsen sættes en foreløbig omkostning, som eventuelt kan være baseret på gennemsnittet at tidligere lignende indsatser. Leverandørindsats tilbudsindsats leverandørindsats indsats, der leveres af ét tilbud Leverandørindsatsen er den del af den samlede indsats overfor borgeren, der leveres af én leverandør. Leverandørindsatsen udtrykker den aftale/kontrakt, der indgås med en bestemt leverandør I begrebsmodellen indeholder leverandørindsatsen en aftale om at levere en eller flere bestemte ydelser i et bestemt tidsrum og til en aftalt pris. Efterfølgende kan den specifikke leverandørindsats evalueres. 14

4.c. Den centrale model DUBU-OIO Leveran dør/ti lbud Han dlep lan #Etableringsår #Ejerform #Vedtægter #Indberettende myndighed #Værdigrundlag #Behandliingsmetode #Ledernavn #Antal ansatte #Ansattes uddannelse #Øvrige kompetencer #Antal frivillige #Sammensætning af råd #Samarbejdsrelationer #Kontrakt med VISO #Gennemsnitlig tilfredshed #Erfaring #Navn på tilsynsførende #Gennemsnitlig ansættelse * Yde lseska teg ori #Ydelseskategoribetegnelse #Ydelseskategoridefinition #/ Gennemsnitspris #Myndighedsomkostninger 1 1 #Formål #Mål #Delmål #Kommentar 1 Samlet indsats #/ Samlet pris #Statsrefusion #Refusionstilsagn #Betalingskommune #Handlekommune * 1 1 0..* Godkendt til 0..* Yde lse #YdelsesID #Ydelsesbetegnelse #Ydelsesdefinition #/ Gennemsnitspris #Prisenhed #Egenbetalingsmarkering * En kel tindsats #Indsatsperiode #Forslagspris #Forslagsprisenhed 1..* 0..* #Mål #Delmål #Lovhjemmel-paragraf Indsats * 1..* 1 * L eve randørindsats 0..* 0..* #Indsatsperiode #Kontraktpris #Kontraktprisenhed #Aftalte_enheder #Planlagt opfølgningsdato #Opfølgningsdato #Opfølgningsnotat #Betalingsfrekvens #betalingsdag #Egenbetaling DUBU-OIO-central model Den centrale model beskriver den helt centrale sammenhæng mellem leverandører, ydelser og indsatser. Leverandør/tilbud tilbud Foretrukken term leverandør organisation, der leverer ydelser Jf. afsnit 4.b. er en leverandør det samme som et tilbud. Tilbuddet kan optræde i forskellige roller (tilbudstyper) og derigennem levere ydelser. Attributter Navn Etableringsår Beskrivelse Der ønskes registreret etableringsår i forhold til gældende oplysninger i CVRregistret. 15

Ejerform Vedtægter Indberettende myndighed Værdigrundlag Behandlingsmetode I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at registrere ét entydigt etableringsår, er der mulighed for at skrive fritekst. Beskriver ejerformen for tilbuddet. Afspejler også ejerformen i CVR. Kommunal Regional Fond/selvejende institution Interessentskab Enkeltmandsvirksomhed Anpartsselskab Aktieselskab Andet Der findes som regel en nedskrevet vedtægt for virksomheden, som fastsætter formål, mulige medlemmer og beslutningskompetencer. Vedtægten kan bl.a. indeholde følgende: Navn Beliggenhed Formål Eksklusion Generalforsamling - afholdelse, dagsorden osv Bestyrelsen - valg, kompetence arbejde Formueforvaltning, regnskab og budget - fremlæggelse, revision, osv. Det skal angives, hvem der er indberettende eller godkendende myndighed. Hvis leverandøren har en godkendelse og dermed en godkendende myndighed, skal han angive denne. Hvis leverandøren ikke har en godkendelse angives kun den indberettende myndighed. Tilbuddets værdigrundlag og normer. Da værdigrundlaget er kvalitativt betonet - og ofte udtryk for det enkelte tilbuds unikke egenart - er dette punkt ikke struktureret yderligere. Der gives en meget kort præsentation af tilbuddets værdigrundlag her og en mere udførlig præsentation på tilbuddets egen hjemmeside, hvortil der linkes fra Tilbudsportalen. Følgende spørgsmål bør besvares her: Hvilke gennemgående værdier bygger det daglige arbejde i tilbuddet på? Hvad er tilbuddets menneske- og livssyn? Hvad er den overordnede vision/målsætning med tilbuddet? Behandlingsmetoder inkluderer socialfaglige metoder, pædagogiske metoder og sundhedsfaglige metoder. Som eksempel på metoder kan nævnes særlige indsatser i forhold til demente eller familiebehandling for alkoholmisbrugere: Eksempel: Navn: Familiebehandling. Kort beskrivelse: Samtaleterapi, der har til formål at hjælpe misbrugeren ud af dennes misbrug. Behandlingen leveres både til (familie)grupper og familie/netværk. Metodens redskaber: Samtalerne er baseret på en given metode. Der deltager en behandler og en person til supervision af 16

Ledernavn Antal ansatte behandleren. Samtalerne kan foregå med video i specielt indrettet lokale. Metodens systematik: Der gennemføres 6 samtaler i løbet af ½ år med de tre første samtaler i løbet af de første 3 uger. Hvordan fastsættes mål og delmål for indsatsen?: Sammen med misbrugeren fastsættes målet for behandlingen. Metodens effekt: Inden for behandlingsforløbet er det dokumenteret, at et antal % afvendes fra deres forbrug. Der foreligger ikke større undersøgelser af metodens længerevarende effekt. Mad og spiseforhold Mad og spiseforhold på tilbuddet (tekstfelt) Beskrivelsen af mad og spiseforhold kan indeholde information om rammerne. Navn på lederen af tilbuddet. Opgørelsen skal omfatte samtlige personer, der er ansat og lønnet hos leverandøren, uanset om personerne er fraværende (pga. sygdom, barselsorlov, kursus e.l.), når opgørelsen foretages. Der er tale om en her-og-nu optælling. Personalet fordeles efter DISCO-koder. DISCO er en dansk udgave af en international klassifikation af arbejdsfunktioner. DISCO åbner mulighed for at sammenholde personer, der reelt udfører samme type arbejde, men ikke nødvendigvis tilhører samme fag eller har samme uddannelse. Antal ansatte Her anføres det samlede antal ansatte uanset arbejdstid. Samlet antal arbejdstimer pr. uge Arbejdstimerne opgøres for hver personalegruppe som summen af det ugentlige antal arbejdstimer for medarbejderne ved opgørelsen. Det er den officielle arbejdstid, dvs. det antal timer, som den pågældende får løn for, der medregnes - herunder også timer ved kursus, sygdom, barsel e.l., dog maksimalt 37 timer for hver medarbejder. Fravær, hvorunder der ikke udbetales løn, medregnes ikke. For medarbejdere, der ikke arbejder hver uge, men i øvrigt har fast arbejdstid, medregnes det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge. For medarbejdere uden regelmæssig arbejdstid, angives det ugentlige timetal skønsmæssigt, som udtryk for det antal timer, der gives løn for. Ledere placeres under arbejdsfunktionen: Ledelse. Mellemledere placeres sammen med de personer, de leder. Medarbejdere placeres under den arbejdsfunktion, de tilhører ifølge ovenstående beskrivelser. Vikarer og personer i fleksjob placeres under den arbejdsfunktion, de tilhører ifølge beskrivelserne. Elever placeres under den arbejdsfunktion, de uddanner sig til at varetage. Personer, der udfører betalt arbejde for institutionen uden at være direkte lønnet af institutionen, medregnes ikke. Dette gælder fx en læge, som er tilknyttet leverandøren eller et rengøringsselskab, som leverandøren har indgået kontrakt med. Personer i jobtræning og militærnægtere skal ikke medtages. 17

Ansattes uddannelse Øvrige kompetencer Antal frivillige Sammensætning af råd Samarbejdsrelationer Kontrakt med VISO Gennemsnitlig tilfredshed Erfaring Navn på tilsynsførende Gennemsnitlig ansættelse Man kan finde hjælp til indplacering af ansatte på denne side: http://www.dst.dk/vejviser/portal/loen/disco/kode.aspx Se http://www.dst.dk/vejviser/portal/loen/disco/kode.aspx De kompetencer, som en eller flere ansatte har og som indgår i tilbuddet, og som ikke på anden måde kan registreres. Fx hvis én eller flere medarbejdere er tilknyttet et forskningsprojekt i forhold til tilbud, angives det med afkrydsning i feltet Forskning. Antal frivillige og samlet antal frivillige årsværk på tilbuddet Angiv antal frivillige og det samlede antal årsværk for frivillige tilknyttet tilbuddet. Til frivillige regnes fx besøgsvenner, motionsvenner etc. Angiv sammensætningen af bruger-, beboer-, pårørende-, forældreråd eller Afdelingsbestyrelse mv. Sammensætningen angives pr. rådtype. Tilbuddets formelle samarbejdspartnere (kun samarbejdspartnere, med hvem der er et tæt og formaliseret samarbejde, inkluderes) Samarbejdsrelationer registreres på institutionsniveau og ikke på individniveau. Samarbejdsrelationer er opdelt efter sektorer. Der kan kun registreres formaliserede samarbejdsrelationer, hvor der foreligger et regelmæssigt samarbejde og en egentlig samarbejdsaftale på skrift. Da samarbejdsrelationernes karakter kan variere meget fra tilbud til tilbud, er det ikke muligt at beskrive samarbejdets formål og indhold nærmere. Er der indgået kontrakt med VISO? Kommentar VISO er den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation. Det registreres, hvorvidt tilbuddet er VISO-leverandør, således at VISO køber ydelser af tilbuddet. Forældres, barnets/den unges og sagsbehandlerens gennemsnitlige tilfredshed med leverandør målt ved opfølgning på indsats (kvantitativ tilfredshedsvurdering af indsats). Erfaring med fuldtids-, aflastnings- eller akutanbringelser Navn på tilsynsførende. Gennemsnitlig ansættelse blandt medarbejderne. Angives i hele år. Gennemsnit skal beregnes blandt samtlige personer, der er ansat og lønnet på tilbuddet. Ydelse Attributter Navn YdelsesID Ydelsesbetegnelse ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der ydes en borger Ydelse kan i visse tilfælde også bestå af tvangsmæssige tiltag, som fx forældrepålæg. Beskrivelse Entydig identifikation af ydelsen. for ydelse. Kommentar 18

Eks: "Familiebehandling", "Støttet samvær" Betegnelsen anvendes i det daglige arbejde. Ydelsesdefinition Definition af ydelsesbetegnelsen. Eks: "behandling/træning, der rettes mod en familie og har til formål at bevare familien samlet". Gennemsnitspris Gennemsnitligt forbrug på den enkelte ydelsestype/kategori på tværs af indsatser pr. enhed. Eks: "Familiebehandling" : 8000,- pr. Døgn (prisenhed). Beregnet værdi. Prisenhed Enheden den enkelte ydelses pris opgøres i. Eks: "Døgn", "måned", "timer", "styk". Egenbetalingsmarkering Markering af om der skal være en egenbetaling, dvs. den betaling sagens parter selv bidrager med til at finansiere en indsats. Samlet indsats Attributter Navn Samlet pris Statsrefusion Refusionstilsagn Betalingskommune Handlekommune Enkeltindsats samlet indsats indsats, der omfatter alle enkeltindsatser i relation til en borger. Beskrivelse Beregnet felt, der samler op på den samlede udgift for de etablerede enkeltindsatser. Den refusion staten giver til kommuner i særligt dyre enkeltsager, jfr.sel 176 eller uledsagede flygtningebørn SEL 181. Tilsagn fra tidligere handlekommune (afsenderkommune) til modtagerkommune om dækning af udgifter til indsatser for barnet jf. RTL 9c Den kommune, der betaler for den samlede indsats i forhold til Serviceloven. Den kommune, der er kompetent til at træffe afgørelse om at yde hjælp eller støtte efter reglerne om særlig støtte til børn og unge. enkeltindsats indsats, der tilkendes en borger i én afgørelse. Kommentar. Én afgørelse modsvarer én enkeltindsats. Attributter Navn Indsatsperiode Forslagspris Forslagsprisenhed Mål Delmål Beskrivelse Indsatsperioden defineret ved en start- og en slutdato. Et overslag på, hvad indsatsen kommer til at koste. Der kan bla. tages udgangspunkt i tidligere lignende indsatser og deres gennemsnitspris samt tilbudsportalen. Den enhed forslagsprisen opgøres i. Eksempelvis timer/døgn/styk etc. Ønsket resultat af en konkret indsats for det enkelte barn/den unge. Ønsket delresultat af en konkret indsats for det enkelte barn/den 19

Lovhjemmel-paragraf Leverandørindsats unge. Den/de paragraffer, der giver hjemmel til afgørelsen om indsatsen. (oplistet i DUBU blanket 20) tilbudsindsats leverandørindsats indsats, der leveres af ét tilbud Leverandørindsatsen er så at sige kontrakten med leverandøren om at levere bestemte ydelser i et bestemt tidsrum og til en aftalt pris. Efterfølgende kan den specifikke leverandørindsats evalueres. Attributter Navn Indsatsperiode Kontraktpris Kontraktprisenhed Aftalte enheder Planlagt opfølgningsdato Opfølgningsdato Opfølgningsnotat Betalingsfrekvens Betalingsdag Egenbetaling Beskrivelse Indsatsperioden defineret ved en start- og en slutdato. Den, med leverandøren, aftalte pris for en eller flere konkrete ydelser. Den enhed kontraktprisen opgøres i. Eksempelvis timer/døgn/styk etc. Mængden af enheder, der er aftalt med leverandøren. Den planlagte dato for opfølgning på indsatsen. Den konkrete dato for opfølgning på indsatsen. Notat omkring opfølgningen. Bla. Angives, om der er baggrund for at justere i handleplanen? Ved løbende bevillinger angives frekvensen for betaling til leverandøren. Eksempelvis månedligt, 14 dags etc. Hvilken dag er aftalt, at betalingen skal finde sted. Eksempelvis "sidste bankdag i perioden". Den betaling sagens parter selv bidrager med til at finansiere en indsats. Handleplan Handleplanen er et dokument i den del af sagsbehandlingen, der i terminologien for sagsbehandling kaldes for planlægning af indsats, og som består i at fastlægge rammer og formål for indsatsen. Attributter Navn Formål Mål Delmål Kommentar Beskrivelse Det overordnede mål med en indsats. Ønsket resultat af en konkret indsats for det enkelte barn/den unge. Ønsket delresultat af en konkret indsats for det enkelte barn/den unge. Barnets/den unges og/eller forældrenes holdning til indholdet eller udfaldet af en given sag. Dette ledsaget af en dato samt underskrift. 20

Ydelseskategori Ydelseskategori opdeler og strukturerer ydelser i et hierarki. På den måde kan opsamles information om ydelser (eksempelvis penge), der bevilges på tværs af ydelser i en bestemt ydelseskategori. Ydelseskategorier kan etableres i flere niveauer. Attributter Navn Ydelseskategori-betegnelse Ydelseskategoridefinition Gennemsnitspris Myndighedsomkostninger Beskrivelse Navnet/betegnelsen på ydelseskategorien. Beskrivelse af hvad ydelseskategorien er og hvad den skal benyttes til. Gennemsnitligt forbrug på den enkelte ydelsestype/kategori på tværs af indsatser pr. enhed. Eks: "Familiebehandling" : 8000,- pr. døgn(prisenhed). Beregnet værdi. Omkostninger relateret til myndighedsfunktionen, primært sagsbehandlingstid. 21

5. Ydelser 5.a. Ydelser terminologi Begrebsliste ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der ydes en borger Ydelse kan i visse tilfælde også bestå af tvangsmæssige tiltag, som fx forældrepålæg. afklaring ydelse, der har til formål at klarlægge en persons situation. undersøgelse m.h.p. erklæring afklaring, der har til formål at afdække en persons tilstand, evner og/eller sociale forhold med henblik på at afgive en erklæring. forældreevneundersøgelse afklaring, der har til formål at afdække relationen og samspillet mellem forældre og barn, samt forældrenes evne til at etablere og indgå i denne relation. behandling/træning ydelse, der har til formål at opretholde, forbedre eller minimere en forværring af en fysisk, psykisk eller social tilstand. familiebehandling behandling/træning, der rettes mod en familie. misbrugsbehandling behandling/træning, der har til formål af afhjælpe et misbrug psykologisk behandling behandling/træning, der forestås af en psykolog. socialpædagogisk behandling behandling/træning, der har til formål systematisk at vurdere og stimulere den fysiske, psykiske og sociale udvikling Den socialpædagogiske behandling sker normalt med udgangspunkt i en behandlingsplan. vedligeholdelsestræning behandling/træning, der har til formål at forhindre eller minimere en 22

fysisk funktionsnedsættelse eller psykisk funktionsnedsættelse eller fastholde et givet funktionsniveau. genoptræning behandling/træning, der er tidsbegrænset og specifikt rettet imod en persons fysiske funktionsnedsættelse med det formål, at bringe personen tilbage til samme funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne. Genoptræning kan eksempelvis være vederlagsfri fysio- eller ergoterapi. Genoptræning er ofte rettet imod ældre borgere og foretaget efter en genoptræningsplan fra sundhedsvæsenet. Genoptræning kan også gives til børn og unge, fx som fysio- eller ergoterapi. praktisk hjælp ydelse, der har til formål at hjælpe en person med praktiske opgaver i hjemmet, der relaterer til dagliglivet, fx rengøring. personlig hjælp ydelse, der har til formål at hjælpe en person med basale opgaver, der relaterer til pleje af personen selv, fx vedrørende hygiejne, indtagelse af mad, drikke og/eller medicin. støttepersonordning ydelse, der har til formål at stille en personlig hjælper til rådighed til en specifik opgave eller inden for nogle afgrænsede ressourcer. ledsageordning støttepersonordning, der yder den konkrete hjælp, der er nødvendig for at kunne komme fra et sted til et andet Ledsageordningen kan eksempelvis omfatte hjælp med overtøj og kørsel i bil eller offentlige transportmidler. kontaktperson støttepersonordning, der har til formål at tilknytte en person fast til et barn eller en ung, og hvis opgave det er at forholde sig til barnets eller den unges samlede situation. personlig rådgiver støttepersonordning, der har til formål at råde og vejlede et barn eller en ung om en række praktiske forhold. koordinator støttepersonordning, der har til formål at sikre kontinuitet og sammenhæng i ungdomssanktionens tre faser, herunder at afholde møder og levere rådgivning. 23

Koordinator gælder kun for unge underlagt ungdomssanktion. Såfremt den unge har tilkendt en personalig rådgiver eller kontaktperson, træder koordinatoren i stedet for denne. støtteperson til forældre støttepersonordning, der har til formål at bistå forældrene i forbindelse med en anbringelse af et barn eller en ung udenfor hjemmet. støtte i hjemmet "hjemme-hos"-ordning støttepersonordning, der har til formål at yde praktisk og pædagogisk støtte hjemme hos en familie. kontantydelse ydelse, der har til formål at imødekomme et konkret behov eller tab gennem en enkeltstående eller periodevis udbetaling af et pengebeløb. merudgift kontantydelse, der ydes til dækning af sandsynliggjorte, nødvendige udgifter, som følger af en varig funktionsnedsættelse. tabt arbejdsfortjeneste kontantydelse, der ydes til dækning af mistede indtægter som følge af hjemmeboende barn eller ung med funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Tabt arbejdsfortjeneste kan også ydes i forbindelse med netværksanbringelser. økonomisk støtte kontantydelse, der ydes til dækning af udgifter i forlængelse af eller som erstatning for en given indsats. Økonomisk støtte kan på børn og unge-området eksempelvis gives til merudgifter, transport, fritidsaktiviteter, øget kontakt mv. i forlængelse af en anbringelse, til efterskoleophold, for at undgå en mere indgribende foranstaltning eller for at fremskynde en hjemsendelse af barnet/den unge. ophold ydelse, der har til formål at huse en person Ophold giver blot mulighed for overnatning(er). Det varierer hvorvidt man bor der fast, kortvarigt, periodevist eller andet. aflastning ophold, der har til formål at afløse eller aflaste en person med funktionsnedsættelse eller sociale problemer, pårørende til personen 24

eller et tilbud, som er tilkendt personen. rådgivning ydelse, der har til formål at give kvalificeret vejledning inden for et område. Serviceloven indeholder dels et generelt krav om rådgivning ( 10 og 11, stk. 1 og 2) og et krav om specialrådgivning ( 11, skt. 3 for børn og unge og 12 for voksne) kontrolordning ydelse, der har til formål at sikre, at aftaler, samvær eller kommunikation foregår indenfor nogle klart fastsatte rammer. støttet samvær kontrolordning, hvor samvær mellem et barn eller en ung og forældrene, i forbindelse af en anbringelse, der er støttet af en tredjeperson. overvåget samvær kontrolordning, hvor samvær mellem et barn eller en ung og forældrene, i forbindelse af en anbringelse, foregår under tilstedeværelse af en myndighedsperson. telefon-/brevkontrol kontrolordning, der, i forbindelse med en anbringelse, overvåger kontakten mellem et barn eller en ung og forældrene. forældrepålæg kontrolordning, der stiller et fremadrettet og sanktionsbehæftet krav til forældremyndighedshavere om udførelsen af en eller flere konkrete opgaver ungepålæg kontrolordning, der stiller et fremadrettet og insisterende krav til barnet/den unge om udførelsen af en eller flere konkrete opgaver Ungepålægget kan ikke efter serviceloven indeholde direkte sanktioner, men kan fx gennem tilknytning af en kontaktperson eller gennem sammenkædning med et forældrepålæg indeholde indirekte sanktioner. hjælpemiddel ydelse, der har til formål at afhjælpe de varige følger af en funktionsevnenedsættelse, lette den daglige tilværelse i hjemmet og/eller understøtte personen i at udøve et erhverv. særligt personligt hjælpemiddel 25

hjælpemiddel, der understøtter kroppen eller kropslige funktioner. kropsbåret hjælpemiddel særligt personligt hjælpemiddel, der bæres direkte på kroppen Kropsbåret hjælpemiddel kan eksempelvis være protese, paryk, ortopædisk hjælpemiddel og stomihjælpemiddel. ikke-kropsbåret hjælpemiddel særligt personligt hjælpemiddel, der ikke bæres direkte på kroppen Ikke-kropsbåret hjælpemiddel kan eksempelvis være diabeteshjælpemiddel, nødkald, informationsteknologiske hjælpemiddel og kørestol. forbrugsgoder hjælpemiddel, der gives i form af støtte til produkter, som er fremstillet og forhandlet bredt til den almindelige befolkning, og som i særlige tilfælde kan have en konkret kompenserende funktion. støtte til boligindretning hjælpemiddel, der gives i form af støtte til indretning af bolig, som er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for en person med varig funktionsevnenedsættelse. Støtten kan i undtagelsestilfælde også gives til anskaffelse af ny bolig. støtte til individuel befordring hjælpemiddel, der gives i form af støtte til personer med varig funktionsevnenedsættelse, som har behov for befordring med individuelle transportmidler. støtte til bil hjælpemiddel, der gives i form af støtte til køb af bil til personer med varig funktionsevnenedsættelse, der er af en sådan karakter, at bilen er en nødvendig forudsætning for at fungere i dagligdagen, herunder muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse. praktik ydelse, der har til formål at integrere en person på arbejdsmarkedet og i det almindelige samfundsliv. pasning ydelse, der har til formål, gennem pædagogiske og sociale aktiviteter, at give omsorg og støtte til udvikling af sociale og andre almindelige færdigheder. 26

aktivitets- og samværsydelse ydelse, der har til formål at iværksætte socialt samvær samt udviklende aktiviteter for de målgrupper, hvor det er relevant I aktivitets- og samværsydelser kan der også indgå individuel vejledning og støtte samt fysisk og praktisk hjælp til at indgå i og deltage i aktiviteterne. Begrebsdiagram 27

28

5.b. Ydelser DUBU-OIO 1..* Lov Kontoplan 1..* Tildelingshjemmel * 0..* Ydelse #YdelsesID #Ydelsesbetegnelse #Ydelsesdefinition #/ Gennemsnitspris #Prisenhed #Egenbetalingsmarkering Ydelseskategori 1..* 0..1 #/ Gennemsnitspris #Myndighedsomkostninger 1 * * Ydelseshiererki Kan bevilges indenfor rammerne af Konteringsregel 1 1 0..* Em nesystem atik 1 Tilbudstype Målgruppe 1 Takst #Taksttype #Takstenhed #Takst_pr._enhed #Takstbetingelse 1 DUBU-OIO-Ydelser Diagrammet viser sammenhængen mellem ydelser og de ydre rammer, som er med til at definere ydelserne. Således vil alle ydelser have en hjemmel i loven og også være knyttet til et bestemt punkt i KL's emnesystematik. Ydelser konteres på bestemte konti og konteringsreglerne beskriver under hvilke betingelser, det skal ske. Ydelserne henvender sig til bestemte målgrupper, hvilket er en hjælp, når relevante ydelser skal fremfindes i en konkret situation. Herudover beskrives de takster, som knytter sig til ydelserne. Her er tale om takster, som enten er givet i loven eller takster, som kommunen har vedtaget for den givne ydelse. Nogle omtaler også taksten som "prisen på en ydelse" Ydelse Attributter Navn YdelsesID Ydelsesbetegnelse Ydelsesdefinition ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der ydes en borger Ydelse kan i visse tilfælde også bestå af tvangsmæssige tiltag, som fx forældrepålæg. Beskrivelse Entydig identifikation af ydelsen. for ydelse. Kommentar Eks: "Familiebehandling", "Støttet samvær" Betegnelsen anvendes i det daglige arbejde. Definition af ydelsesbetegnelsen. 29

Eks: "behandling/træning, der rettes mod en familie og har til formål at bevare familien samlet". Gennemsnitspris Gennemsnitligt forbrug på den enkelte ydelsestype/kategori på tværs af indsatser pr. enhed. Eks: "Familiebehandling" : 8000,- pr. Døgn (prisenhed). Beregnet værdi. Prisenhed Enheden den enkelte ydelses pris opgøres i. Eks: "Døgn", "måned", "timer", "styk" Egenbetalingsmarkering Markering af om der skal være en egenbetaling, dvs. den betaling sagens parter selv bidrager med til at finansiere en indsats. Lov Lov skal i denne sammenhæng ses som en oversigt over de bestemmelser i lovgivningen som kan danne grundlag for afgørelse om bestemte indsatser. Kontoplan Kontoplanen er en samling af konti, som der kan konteres udgifter og indtægter på. Strukturen i kontoplanen gør, at der kan opsamles information om eksempelvis forbrug på bestemte ydelser eller indenfor bestemte områder. Konteringsregel Beskriver reglerne for kontering. Der kan være tilknyttet flere konti til en ydelse og det er op til de konkrete forhold at afgøre, hvorvidt, der skal konteres på den ene eller den anden konto. Eksempelvis kan der konteres på en konto, hvis barnet er under 15 år og en anden, hvis det er over 15 år - men det er samme ydelse, der er tale om. Emnesystematik Redskab til systematisk registrering og identifikation af opgaver, sager og dokumenter. Takst Den af regeringen/styrelse fastsatte takst for en ydelse. Attributter Navn Taksttype Takstenhed Takst pr. enhed Takstbetingelse Beskrivelse Typen af takst tilknyttet en ydelse. Eks: til ydelsen "Ophold" er tilknyttet taksttypen "lommepenge". Takstenhed er uge/time etc. Den fastsatte takst pr. enhed (defineret på ydelsen). Eks.: Lommepenge: 200 pr. uge. Psykologhjælp: 600 pr. time. Betingelser for tildeling af takst Målgruppe Se bilag 2 Ydelseskategori Ydelseskategori opdeler og strukturerer ydelser i et hierarki. På den måde kan opsamles information om ydelser (eksempelvis penge), der bevilges på tværs af ydelser i en bestemt ydelseskategori. Ydelseskategorier kan etableres i flere niveauer. 30

Attributter Navn Ydelseskategori-betegnelse Ydelseskategoridefinition Gennemsnitspris Myndighedsomkostninger Beskrivelse Navnet/betegnelsen på ydelseskategorien. Beskrivelse af hvad ydelseskategorien er og hvad den skal benyttes til. Gennemsnitligt forbrug på den enkelte ydelsestype/kategori på tværs af indsatser pr. enhed. Eks: "Familiebehandling" : 8000,- pr. døgn(prisenhed). Beregnet værdi. Omkostninger relateret til myndighedsfunktionen, primært sagsbehandlingstid. Tilbudstype Typer af tilbud kan betragtes som forskellige roller, som et tilbud/en leverandør kan optræde i. Ofte vil en leverandør kun have en rolle (dvs. være én tilbudstype), men i nogle tilfælde kan den samme leverandør godt spille flere roller, dvs. være mere end én tilbudstype. Eksempelvis kan leverandøren Æblehaven være både en døgninstitution og en daginstitution på samme tid, og dermed være to forskellige tilbudstyper. Attributter Navn Gennemsnitspris for leverandørtype Myndighedsomkostninger Beskrivelse Gennemsnitligt forbrug på den enkelte tilbudstype på tværs af ydelser. Omkostninger relateret til myndighedsfunktionen, primært sagsbehandlingstid. 31

6. Leverandør 6.a. Leverandør terminologi Begrebsliste tilbud Foretrukken term leverandør organisation, der leverer ydelser. tilbud til børn og unge tilbud, der retter sig imod børn og unge Tilbud til børn og unge kan i visse tilfælde rette sig imod personer op til 23 år. ambulant tilbud til børn og unge tilbud til børn og unge, der, en enkelt gang eller regelmæssigt i en periode, leverer en eller flere ydelser til en person på tilbuddets egen lokalitet eller der, hvor personen opholder sig Der, hvor en person opholder sig, vil typisk være i eget hjem eller på et botilbud, men det kan undtagelsesvist også være andre steder. Ambulant tilbud leverer ofte behandlings- eller rådgivningsydelser. dagtilbud til børn og unge tilbud til børn og unge, der leverer en eller flere ydelser i forbindelse med at personen opholder sig på tilbuddet i en del af dagtimerne. almindeligt dagtilbud dagtilbud dagtilbud til børn og unge, der leverer pasning til mindre børn. særligt dagtilbud dagtilbud til børn og unge, der leverer pasning til mindre børn med særlige behov, der ikke kan dækkes af de almindelige dagtilbud Særlige dagtilbud kan tilbyde lejlighedsvis aflastning, og er i disse tilfælde ikke begrænset til dagtimer og hverdage. almindeligt klubtilbud klubtilbud dagtilbud til børn og unge, der leverer fritidsmæssige aktivitets- og samværsydelser til større børn og unge. særligt klubtilbud dagtilbud til børn og unge, der leverer fritidsmæssige aktivitets- og 32

samværsydelser til større børn og unge med særlige behov, der ikke kan dækkes gennem de almindelige klubtilbud Ved almindelige klub- og fritidstilbud forstås de tilbud der er nævnt i Serviceloven 33. dagbehandlingstilbud dagtilbud til børn og unge, der leverer behandling/træning eller andre ydelser i sammenhæng med et undervisningsforløb Formelt er tilbuddet delt i en undervisningsdel, der følger folkeskoleloven, og en behandlingsdel, der følger serviceloven. botilbud til børn og unge tilbud til børn og unge, der leverer ophold og eventuelt andre ydelser i forbindelse med at personen opholder sig på tilbuddet. eget værelse botilbud til børn og unge, hvor den unge råder over egen bolig Eget værelse kan også dække over kollegier og kollegielignende opholdssteder. døgninstitution botilbud til børn og unge, der er offentligt drevet. sikret døgninstitution døgninstitution, som omfatter mindst én sikret afdeling, der er godkendt til at have yderdøre og vinduer aflåst. familiepleje botilbud til børn og unge, hvor barnet/den unge bor i et privat hjem og deltager i familielivet. netværksplejefamilie familiepleje, der etableres specifikt i tilknytning til anbringelse af et barn/en ung, hvortil der er en familierelation eller netværksrelation. plejefamilie familiepleje, hvor der ikke er en familierelation eller netværksrelation til et barn/en ung. socialpædagogisk opholdssted Foretrukken term privat opholdssted botilbud til børn og unge, der er privat drevet. 33

Dansk term skibsprojekt socialpædagogisk opholdssted, hvor hovedparten af de socialpædagogiske aktiviteter foregår på et skib For skibsprojekter gælder desuden oftest, at der udover skibet er tilknyttet en landbase, og skibet skal være godkendt af Søfartsstyrelsen. Skibsprojekter kan i visse situationer også drives som enkeltmandsprojekter. socialpædagogisk efterskoletilbud socialpædagogisk opholdssted, der leverer undervisning på 8. -10. klasses niveau til unge med behov for at bryde med uhensigtsmæssige sociale miljøer og adfærdsmønstre Begrebet omfatter også tilbud på husholdnings- og håndarbejdsskoler. Socialpædagogisk efterskoletilbud adskiller sig fra kostafdelinger ved frie grundskoler og efterskoler, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved den lovmæssige og økonomiske regulering samt den pædagogiske tilgang. socialpædagogisk kostskoletilbud socialpædagogisk opholdssted, der leverer undervisning på 1. - 10. klasses niveau samt behandling/træning eller andre ydelser til børn og unge med sværere sociale problemer og særlige behov Socialpædagogisk kostskoletilbud adskiller sig fra kostafdelinger ved frie grundskoler og efterskoler, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved den lovmæssige og økonomiske regulering samt den pædagogiske tilgang. Begrebsdiagram 34

35

6.b. Leverandør DUBU-OIO DUBU-Leverandør Virksom he d #CVR-nummer #Virksomhedsnavn #Virksomhedsform Person #Personnummer #Personnavn L ov 1 * L evera n dør/tilbud #Etableringsår #Ejerform #Vedtægter #Indberettende myndighed Må lgru p pe 1 * #Værdigrundlag #Behandliingsmetode #Ledernavn #Antal ansatte #Ansattes uddannelse #Øvrige kompetencer #Antal frivillige #Sammensætning af råd #Samarbejdsrelationer #Kontrakt med VISO #Gennemsnitlig tilfredshed #Erfaring Eva lue ring e r 1 * #Navn på tilsynsførende #Evalueringsrapport #Gennemsnitlig ansættelse Leverandør med egne faciliteter #Fysiske rammer #Handikaptilgængelighed #Faciliteter for medfølgende børn #Antal pladser i alt #Antal pladser Aflastning/akut #Antal pladser dag/akut #Antal pladser døgn #Antal ledige pladser #Ledige pladser bemærkning #Mad- og spiseforhold #Aktiviteter til beboerne #Beliggenhed Leverandør uden egne faciliteter Botilbud til børn og unge Dagtilbud til børn og unge Ambulant tilbud til børn og unge Økonomisk leverandør (kommune) #Gennemsnitstilfredshed Almindeligt dagtilbud Særligt dagtilbud Almindeligt klubtilbud Særligt klubtilbud Dagbehandlingstilbud b an d Eget værelse Døgn institu tio n Fam iliepleje Socialpædagogisk opholdssted #Kollegium-markering #Ungdomsbolig-markering #Boligtype #Aflastning-markering Kostsko le Efte rskole Sikret døgninstitution Ne tværksp lejefa m ilie Plejefa m ilie #Antal pladser sikrede #Familierelation #Netværksrelation #Aflastning-markering #Uddannelse #Hjemmarbejde #Antal hjemmeboende børn #Antal hjemmeboende voksne #Værelse til barnet-markeing #Plejehjemsforenings-markering #Allergi-markering #Husdyr-markering #Ægtefælle/sambos personnummer Socialpædagogosk kostskoletilbud Socialpædaogisk efterskoletilbud Skibsprojekt Leverandører/Tilbud beskriver alle de forskellige slags tilbud, der findes indenfor området, samt de informationer, der kendetegner de enkelte tilbud. Der er tale om en "nedarvning", således at en rolle på et lavere niveau (i den modsatte ende af,hvor pilespidsen er) arver alle de informationer, som er på det højere niveau. Eksempelvis arver en leverandør de informationer, der er i CVR (hvis det er en virksomhed) og en døgninstitution kommer totalt set til at bestå af data i CVR+leverandør+leverandør med egne faciliteter+botilbud til børn og unge. 36

Virksomhed Selvstændig juridisk enhed. Attributter Navn CVR-nummer Virksomhedsnavn Virksomhedsform Beskrivelse Unik og generelt brugbar identifikator for alle juridiske enheder under CVR. Navn på virksomhed. Fond/selvejende institution Interessentskab Enkeltmandsvirksomhed Anpartsselskab Aktieselskab Andet Person Attributter Navn Personnummer Personnavn Beskrivelse Unik identifikation af en person i Det Centrale Personregister. En persons fulde navn. Leverandør/tilbud tilbud Foretrukken term leverandør organisation, der leverer ydelser. Jf. afsnit 4.b. er en leverandør det samme som et tilbud. Tilbuddet kan optræde i forskellige roller (tilbudstyper) og derigennem levere ydelser. Attributter Navn Etableringsår Beskrivelse Der ønskes registreret etableringsår i forhold til gældende 37

Ejerform Vedtægter Indberettende myndighed Værdigrundlag Behandlingsmetode oplysninger i CVRregistret. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at registrere ét entydigt etableringsår, er der mulighed for at skrive fritekst. Beskriver ejerformen for tilbuddet. Afspejler også ejerformen i CVR. Kommunal Regional Fond/selvejende institution Interessentskab Enkeltmandsvirksomhed Anpartsselskab Aktieselskab Andet Der findes som regel en nedskrevet vedtægt for virksomheden, som fastsætter formål, mulige medlemmer og beslutningskompetencer. Vedtægten kan bl.a. indeholde følgende: Navn Beliggenhed Formål Eksklusion Generalforsamling - afholdelse, dagsorden osv Bestyrelsen - valg, kompetence arbejde Formueforvaltning, regnskab og budget - fremlæggelse, revision, osv Det skal angives, hvem der er indberettende eller godkendende myndighed. Hvis leverandøren har en godkendelse og dermed en godkendende myndighed, skal han angive denne. Hvis leverandøren ikke har en godkendelse angives kun den indberettende myndighed. Tilbuddets værdigrundlag og normer. Da værdigrundlaget er kvalitativt betonet - og ofte udtryk for det enkelte tilbuds unikke egenart - er dette punkt ikke struktureret yderligere. Der gives en meget kort præsentation af tilbuddets værdigrundlag her og en mere udførlig præsentation på tilbuddets egen hjemmeside, hvortil der linkes fra Tilbudsportalen. Følgende spørgsmål bør besvares her: Hvilke gennemgående værdier bygger det daglige arbejde i tilbuddet på? Hvad er tilbuddets menneske- og livssyn? Hvad er den overordnede vision/målsætning med tilbuddet? Behandlingsmetoder inkluderer socialfaglige metoder, pædagogiske metoder og sundhedsfaglige metoder. Som eksempel på metoder kan nævnes særlige indsatser i forhold til demente eller familiebehandling for alkoholmisbrugere: Eksempel: Navn: Familiebehandling. Kort beskrivelse: Samtaleterapi, der har til formål at hjælpe misbrugeren ud af dennes misbrug. Behandlingen leveres både til (familie)grupper og familie/netværk. Metodens redskaber: Samtalerne er baseret på en given metode. Der deltager en behandler og en person til supervision af 38

Ledernavn Antal ansatte behandleren. Samtalerne kan foregå med video i specielt indrettet lokale. Metodens systematik: Der gennemføres 6 samtaler i løbet af ½ år med de tre første samtaler i løbet af de første 3 uger. Hvordan fastsættes mål og delmål for indsatsen?: Sammen med misbrugeren fastsættes målet for behandlingen. Metodens effekt: Inden for behandlingsforløbet er det dokumenteret, at et antal % afvendes fra deres forbrug. Der foreligger ikke større undersøgelser af metodens længerevarende effekt. Mad og spiseforhold Mad og spiseforhold på tilbuddet (tekstfelt) Beskrivelsen af mad og spiseforhold kan indeholde information om rammerne. Navn på lederen af tilbuddet. Opgørelsen skal omfatte samtlige personer, der er ansat og lønnet hos leverandøren, uanset om personerne er fraværende (pga. sygdom, barselsorlov, kursus e.l.), når opgørelsen foretages. Der er tale om en her-og-nu optælling. Personalet fordeles efter DISCO-koder. DISCO er en dansk udgave af en international klassifikation af arbejdsfunktioner. DISCO åbner mulighed for at sammenholde personer, der reelt udfører samme type arbejde, men ikke nødvendigvis tilhører samme fag eller har samme uddannelse. Antal ansatte Her anføres det samlede antal ansatte uanset arbejdstid. Samlet antal arbejdstimer pr. uge Arbejdstimerne opgøres for hver personalegruppe som summen af det ugentlige antal arbejdstimer for medarbejderne ved opgørelsen. Det er den officielle arbejdstid, dvs. det antal timer, som den pågældende får løn for, der medregnes - herunder også timer ved kursus, sygdom, barsel e.l., dog maksimalt 37 timer for hver medarbejder. Fravær, hvorunder der ikke udbetales løn, medregnes ikke. For medarbejdere, der ikke arbejder hver uge, men i øvrigt har fast arbejdstid, medregnes det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge. For medarbejdere uden regelmæssig arbejdstid, angives det ugentlige timetal skønsmæssigt, som udtryk for det antal timer, der gives løn for. Ledere placeres under arbejdsfunktionen: Ledelse. Mellemledere placeres sammen med de personer, de leder. Medarbejdere placeres under den arbejdsfunktion, de tilhører ifølge ovenstående beskrivelser. Vikarer og personer i fleksjob placeres under den arbejdsfunktion, de tilhører ifølge beskrivelserne. Elever placeres under den arbejdsfunktion, de uddanner sig til at varetage. Personer, der udfører betalt arbejde for institutionen uden at være direkte lønnet af institutionen, medregnes ikke. Dette gælder fx en læge, som er tilknyttet leverandøren eller et rengøringsselskab, som leverandøren har indgået kontrakt med. Personer i jobtræning og militærnægtere skal ikke medtages. 39

Ansattes uddannelse Øvrige kompetencer Antal frivillige Sammensætning af råd Samarbejdsrelationer Kontrakt med VISO Gennemsnitlig tilfredshed Erfaring Navn på tilsynsførende Gennemsnitlig ansættelse Man kan finde hjælp til indplacering af ansatte på denne side: http://www.dst.dk/vejviser/portal/loen/disco/kode.aspx Se http://www.dst.dk/vejviser/portal/loen/disco/kode.aspx De kompetencer, som en eller flere ansatte har og som indgår i tilbuddet, og som ikke på anden måde kan registreres. Fx hvis én eller flere medarbejdere er tilknyttet et forskningsprojekt i forhold til tilbud, angives det med afkrydsning i feltet Forskning. Antal frivillige og samlet antal frivillige årsværk på tilbuddet Angiv antal frivillige og det samlede antal årsværk for frivillige tilknyttet tilbuddet. Til frivillige regnes fx besøgsvenner, motionsvenner etc. Angiv sammensætningen af bruger-, beboer-, pårørende-, forældreråd eller Afdelingsbestyrelse mv. Sammensætningen angives pr. rådtype. Tilbuddets formelle samarbejdspartnere (kun samarbejdspartnere, med hvem der er et tæt og formaliseret samarbejde, inkluderes). Samarbejdsrelationer registreres på institutionsniveau og ikke på individniveau. Samarbejdsrelationer er opdelt efter sektorer. Der kan kun registreres formaliserede samarbejdsrelationer, hvor der foreligger et regelmæssigt samarbejde og en egentlig samarbejdsaftale på skrift. Da samarbejdsrelationernes karakter kan variere meget fra tilbud til tilbud, er det ikke muligt at beskrive samarbejdets formål og indhold nærmere. Er der indgået kontrakt med VISO? Kommentar VISO er den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation. Det registreres, hvorvidt tilbuddet er VISO-leverandør, således at VISO køber ydelser af tilbuddet. Forældres, barnets/den unges og sagsbehandlerens gennemsnitlige tilfredshed med leverandør målt ved opfølgning på indsats (kvantitativ tilfredshedsvurdering af indsats). Erfaring med fuldtids-, aflastnings- eller akutanbringelser. Navn på tilsynsførende. Gennemsnitlig ansættelse blandt medarbejderne. Angives i hele år. Gennemsnit skal beregnes blandt samtlige personer, der er ansat og lønnet på tilbuddet. Leverandør med egne faciliteter Leverandør der levere ydelser i kraft af egne faciliteter. Attributter Navn Fysiske rammer Beskrivelse Tilbuddets fysiske rammer Følgende elementer bør indgå i beskrivelsen af de fysiske rammer for tilbuddet: Bygningens karakter (nyere eller ældre). 40

Handicaptilgængelighed Faciliteter for medfølgende børn Antal pladser i alt Antal pladser Aflastning/akut Antal pladser dag/akut Antal pladser døgn Antal ledige pladser Ledige pladser bemærkning Mad- og spiseforhold Aktiviteter til beboerne Beliggenhed Tilbuddets inddeling i afdelinger (herunder om der er skærmede pladser, særlige afsnit for demente, leve-bo-miljø etc.). Antal rum og deres anvendelse, herunder rum til den enkelte bruger og fællesrum (herunder om der er mulighed for at få bolig til to personer). Køkken- og badefaciliteter. Andre indendørs faciliteter, fx vaskerum, tv-stue, systue, værksted, café, computerrum, gymnastiksal, fitnessrum eller træningsfaciliteter, kontor, poolrum m.v. Udendørs faciliteter, fx boldbane, have, terrasse, cykelskur m.v. Hvor handicaptilgængeligt er tilbuddet. Angives pr. brugergruppe. Se Tilbudsportalen for vurderingskriterier for hver handicapgruppe. Hvilke fysiske faciliteter til eventuelle medfølgende børn er der på tilbuddet? Her angives fysiske faciliteter i forhold til tilbuddet, fx om der på et krisecenter er legerum til mindre børn og opholdsrum til større børn. Antal pladser i alt er defineret som antal normerede pladser. En leverandørs pladsnormering opgøres som det fysiske antal pladser, der findes på stedet. Pladserne kan herefter inddeles i dag- eller døgnpladser. Aflastningspladser omregnes, afhængig af om de er helårsdagspladser eller helårsdøgnpladser. Fx skal aflastningspladser på specialbørnehaveområdet omregnes til helårsdagpladser og aflastningspladser på døgninstitutioner omregnes til helårsdøgnpladser. På alkohol- og stofmisbrugsområdet opgøres antal af personer, der gennem året benytter tilbuddet, da det ikke vil være muligt at opgøre normerede pladser. Pladser for ambulant behandling er dagpladser. Pladser i plejefamilier skal opgøres i antal pladser uden underopdeling. Pladser i almene ældreboliger jf. 5, stk. 2 i Lov om almene ældreboliger svarer til antal boliger. Opgørelsen følger opdelingen fra den sociale ressourcetælling fra Danmarks statistik, blanketterne 30, 50 og 55 og 74. Pladser som er normeret til aflastning/akut behandling. Pladser som er normeret til dag/akut behandling. Pladser som er normeret til døgn behandling. Antal pladser leverandøren kan håndtere samtidige. Bemærkning omkring de ledige pladser. Eksempelvis begrænsninger på hvem der kan tildeles pladserne. Beskrivelsen af mad og spiseforhold kan indeholde information om rammerne omkring måltidet, tilberedning, ernæring, mulighed for diætkost, små/store portioner, mad til gæster etc. De aktiviteter beboerne tilbydes. Tilbuddets beliggenhed 41

Da det vil være meget forskelligt, hvad der er relevant for de forskellige tilbud, er dette punkt ikke struktureret yderligere. Hvis en oplysning er relevant, skal den registreres. Følgende spørgsmål bør berøres: Tilbuddets umiddelbare omgivelser (fx by/land, trafikale forhold) Tilbuddets afstand til natur (fx skov, strand) Afstand til by og tilhørende faciliteter (fx indkøbsfaciliteter, museum, biografer, sportshaller) Tilgængelighed med offentlig transport. Leverandør uden egne faciliteter Leverandør der ikke har egne faciliteter. F.eks. en psykolog uden egne klinik Botilbud til børn og unge botilbud til børn og unge tilbud til børn og unge, der leverer ophold og eventuelt andre ydelser i forbindelse med at personen opholder sig på tilbuddet Attributter Navn Gennemsnitstilfredshed Beskrivelse Forældres, barnets/den unges og sagsbehandlerens gennemsnitlige tilfredshed med leverandør målt ved opfølgning på indsats (kvantitativ tilfredshedsvurdering af indsats). Dagtilbud til børn og unge Ambulant tilbud til børn og unge dagtilbud til børn og unge tilbud til børn og unge, der leverer en eller flere ydelser i forbindelse med at personen opholder sig på tilbuddet i en del af dagtimerne ambulant tilbud til børn og unge tilbud til børn og unge, der, en enkelt gang eller regelmæssigt i en periode, leverer en eller flere ydelser til en person på tilbuddets egen lokalitet eller der, hvor personen opholder sig Der, hvor en person opholder sig, vil typisk være i eget hjem eller på et botilbud, men det kan undtagelsesvist også være andre steder. Ambulant tilbud leverer ofte behandlings- eller rådgivningsydelser. Økonomisk leverandør (kommune) Leverandør som udelukkende leverer økonomiske ydelser. Dette vil som regel være kommunen. Almindeligt dagtilbud Særligt dagtilbud almindeligt dagtilbud dagtilbud dagtilbud til børn og unge, der leverer pasning til mindre børn. særligt dagtilbud 42

Almindeligt klubtilbud Særligt klubtilbud Dagbehandlingstilbud Eget værelse dagtilbud til børn og unge, der leverer pasning til mindre børn med særlige behov, der ikke kan dækkes af de almindelige dagtilbud Særlige dagtilbud kan tilbyde lejlighedsvis aflastning, og er i disse tilfælde ikke begrænset til dagtimer og hverdage. almindeligt klubtilbud klubtilbud dagtilbud til børn og unge, der leverer fritidsmæssige aktivitets- og samværsydelser til større børn og unge. særligt dagtilbud dagtilbud til børn og unge, der leverer pasning til mindre børn med særlige behov, der ikke kan dækkes af de almindelige dagtilbud Særlige dagtilbud kan tilbyde lejlighedsvis aflastning, og er i disse tilfælde ikke begrænset til dagtimer og hverdage. dagbehandlingstilbud dagtilbud til børn og unge, der leverer behandling/træning eller andre ydelser i sammenhæng med et undervisningsforløb Formelt er tilbuddet delt i en undervisningsdel, der følger folkeskoleloven, og en behandlingsdel, der følger serviceloven. eget værelse botilbud til børn og unge, hvor den unge råder over egen bolig Eget værelse kan også dække over kollegier og kollegielignende opholdssteder. Attributter Navn Kollegium-markering Ungdomsbolig-markering Beskrivelse Markering af om eget værelse er en del af et Kollegium. Markering af om eget værelse er en ungdomsbolig. Døgninstitution døgninstitution botilbud til børn og unge, der er offentligt drevet. Familiepleje Attributter Navn Boligtype familiepleje botilbud til børn og unge, hvor barnet/den unge bor i et privat hjem og deltager i familielivet. Beskrivelse Type af bolig: Lejlighed 43

Socialpædagogisk opholdssted Villa Landbrug Etc. socialpædagogisk opholdssted Foretrukken term privat opholdssted botilbud til børn og unge, der er privat drevet Attributter Navn Aflastning-markering Sikret døgninstitution Attributter Navn Antal pladser sikrede Netværksplejefamilie Attributter Navn Familierelation Netværksrelation Plejefamilie Beskrivelse Markering af, om tilbuddet tilbyder ydelsen aflastning. sikret døgninstitution døgninstitution, som omfatter mindst én sikret afdeling, der er godkendt til at have yderdøre og vinduer aflåst Beskrivelse Det antal pladser institutionen har normeret. netværksplejefamilie familiepleje, der etableres specifikt i tilknytning til anbringelse af et barn/en ung, hvortil der er en familierelation eller netværksrelation Beskrivelse Relation til barnet/den unge indenfor familien. Relation til barnet/den unge/familien i familiens netværk, som ikke er en del af familien. plejefamilie familiepleje, hvor der ikke er en familierelation eller netværksrelation til et barn/en ung. Attributter Navn Beskrivelse Aflastning-markering Markering af, om tilbuddet tilbyder ydelsen aflastning. Uddannelse Markering af, om en af plejeforældrene har uddannelse som pædagog eller inden for pleje/omsorg. Hjemmearbejde Markering af om en af de voksne er hjemmegående eller har erhverv i hjemmet. Antal hjemmeboende Antal hjemmeboende børn. børn Antal hjemmeboende Antal hjemmeboende voksne. 44

voksne Værelse til barnetmarkering Plejehjemsforeningsmarkering Allergi-markering Husdyr-markering Ægtefælle/sambos personnummer Markering af, om der er eget værelse til barnet. Markering af om plejefamilie er med i plejehjemsforening. Markering for om der er taget specielt hensyn til allergiproblemer. Markering for om der findes husdyr i hjemmet. Personnummer for ægtefælle/sambo til plejemor/-far. Socialpædagogisk kostskoletilbud socialpædagogisk kostskoletilbud socialpædagogisk opholdssted, der leverer undervisning på 1. - 10. klasses niveau samt behandling/træning eller andre ydelser til børn og unge med sværere sociale problemer og særlige behov Socialpædagogisk kostskoletilbud adskiller sig fra kostafdelinger ved frie grundskoler og efterskoler, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved den lovmæssige og økonomiske regulering samt den pædagogiske tilgang. Socialpædagogisk efterskoletilbud socialpædagogisk efterskoletilbud socialpædagogisk opholdssted, der leverer undervisning på 8. -10. klasses niveau til unge med behov for at bryde med uhensigtsmæssige sociale miljøer og adfærdsmønstre Begrebet omfatter også tilbud på husholdnings- og håndarbejdsskoler. Skibsprojekt Socialpædagogisk efterskoletilbud adskiller sig fra kostafdelinger ved frie grundskoler og efterskoler, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved den lovmæssige og økonomiske regulering samt den pædagogiske tilgang. Dansk Generel definition: skibsprojekt socialpædagogisk opholdssted, hvor hovedparten af de socialpædagogiske aktiviteter foregår på et skib For skibsprojekter gælder desuden oftest, at der udover skibet er tilknyttet en landbase, og skibet skal være godkendt af Søfartsstyrelsen. Skibsprojekter kan i visse situationer også drives som enkeltmandsprojekter. Evalueringer Evaluering er en systematisk indsamling af informationer og data, der giver grundlag for at skabe viden om og vurdering af gennemførelse, organisering og/eller resultater af konkrete indsatser, med henblik på praktisk anvendelse. Procesevaluering er evaluering, der fokuserer på gennemførelsen af indsatsen. 45

Effektevaluering: resultatevaluering, der fokuserer på de ændringer, som tilskrives indsatsen og/eller på sammenhængen mellem indsatsen og ændringerne. Brugerevaluering er evaluering, der fokuserer på brugernes (målgruppen for indsatsen) perspektiv på indsatsen og/eller udfaldet af indsatsen. Det er frivilligt, hvorvidt man ønsker at uploade eller linke til brugerevalueringer. Attributter Navn Evalueringsrapport Beskrivelse Upload eller link til evalueringsrapporten. 46

7. Sagsbehandling 7.a. Sagsbehandling terminologi, generisk sagsbehandling Begrebsliste forvaltning administration af midler, love eller rettigheder. sagsbehandling forvaltning, som udgør varetagelsen af en myndighedssag. sagsåbning Foretrukken term sagsrejsning sagsoprettelse sagsstart del af sagsbehandlingen, der består i at indlede en myndighedssag ud fra indikation af en opgave, der kræver myndighedens stillingtagen Sagsåbning kan være helt eller delvist sammenfaldende med sagsbehandlingsfaser, der i andre sammenhænge benævnes som henvendelse, underretning, ansøgning, anmeldelse eller kontakt. sagsoplysning Foretrukken term sagsbelysning sagsudredning sagsafklaring sagsundersøgelse del af sagsbehandlingen, der består i at indsamle sagsinformation i det omfang, der er tilstrækkeligt til, at myndigheden kan træffe en afgørelse. sagsvurdering del af sagsbehandlingen, der består i at overveje og bedømme sagsinformationer med henblik på den videre sagsbehandling. planlægning af indsats del af sagsbehandlingen, der består i at fastlægge rammer og formål for indsatsen I nogle sager vil denne fase bestå i udarbejdelsen af en handleplan. Myndighedens fastsættelse af formål må ikke forveksles med de konkrete mål for indsatsen, som udarbejdes på leverandørniveauet. afgørelse Foretrukken term 47

forvaltningsakt del af sagsbehandlingen, der består i at fastsætte, hvad der er eller skal være ret eller ikke-ret for borgeren i en given myndighedssag Afgørelsen kan både omhandle én eller flere ydelser eller omhandle omfanget af den eller de tilkendte ydelser. 'Fastsættelse af ret' præciserer ombudsmanden som "en offentlig myndigheds ensidige og for borgeren bindende tilkendegivelse om forhold af væsentlig betydning for de berørte med mindre andet fremgår eller forudsættes ved særlige lovbestemmelser; hertil føjer sig sådanne beslutninger som efter fast tradition og praksis anses for afgørelser." bestilling af indsats del af sagsbehandlingen, der består i at vælge hvilken leverandør, der skal levere indsatsen Bestilling kan være helt eller delvist sammenfaldende med den sagsbehandlingsfase, der i andre sammenhænge benævnes som leverandørvalg. Det er oftest myndigheden, der forestår kontakten til leverandøren, men på visse områder er det borgeren, der vælger hvilken leverandør, der skal bestilles hos, og i visse tilfælde har borgerne også selv kontakten til leverandøren. indsats en eller flere ydelser, der leveres til en borger af et eller flere tilbud. sagsopfølgning del af sagsbehandlingen, der består i at vurdere og sikre, at indsatsen løbende er i overensstemmelse med formålet. sagsafslutning del af sagsbehandlingen, der består i at lukke en myndighedssag. faktisk forvaltningsvirksomhed forvaltning, der ikke går ud på at træffe afgørelser i en given myndighedssag og heller ikke er en del af det forberedende arbejde frem mod en afgørelse Ombudsmanden definerer eksplicit faktisk forvaltningsvirksomhed som et rent residualbegreb, dvs. hele restgruppen af alle de mangeartede forvaltningsmæssige aktiviteter, der ikke handler om at træffe afgørelser eller er forarbejde hertil. myndighedssag situation, problem eller opgave for en borger eller en myndighed som ligger indenfor myndighedens kompetenceområde, og som myndigheden forholder sig til med henblik på afklaring, handling eller opnåelse af et bestemt resultat. 48

samlesag myndighedssag, der samler enkeltsager i relation til en bestemt person, et emne, et formål m.v. enkeltsag myndighedssag, der samler alle sagsinformationer, der ligger til grund for én afgørelse. sagsinformation viden som angår en myndighedssag. sagsdokumentation kompleks af sagsinformationer samlet til dokumentation af en myndighedssag Sagsdokumentationen bør i videst muligt omfang afspejl samtlige aspekter af sagsindsigten som er relevant for sagens afgørelse. sagskendskab myndighedens samlede viden om og overvejelser af en bestemt myndighedssag Sagsindsigt dækker over myndighedens samlede indsigt i den pågældende sag, herunder også sagsbehandlerens indtryk, fornemmelser og erfaringer i forbindelse med den konkrete sagsbehandling. Der kan være tale om en distribueret viden, dvs. en viden der kan fordele sig på flere sagsbehandlere og andre socialfaglige medarbejdere eller over flere organisatoriske enheder. borger individ, der er indbygger i kommune, region eller stat. part individ eller myndighed, der har en væsentlig, individuel, retslig og direkte interesse i en myndighedssag. myndighed forvaltningsinstitution som har kompetence til at træffe afgørelser på et bestemt område. sagsstyring myndighedens brug, kontrol og prioritering af sine myndighedssager. sagsbehandler person, der repræsenterer myndigheden, og som varetager en given myndighedssag. 49

procesbeslutning beslutninger som træffes i løbet af sagsbehandlingen, men som ikke udgør en formel afgørelse Procesbeslutninger udgør ofte afslutningen på en sagsbehandlingsfase og markerer dermed overgang til en anden fase i sagsbehandlingsprocessen. sagsadministration tværgående element i sagsbehandlingen, der angår varetagelsen af sagsinformation for at sikre dokumentation, vidensdeling og genfinding. sagshåndtering tværgående element i sagsbehandlingen, der angår metoder, regler og procedurer, der sikrer overholdelse af frister, love, forskrifter, politikker m.m. socialfaglig proces tværgående element i sagsbehandlingen, der angår aktiviteter i sagsbehandlingen, der gør specifikt brug af fagprofessionelle kompetencer indenfor socialområde I en række sammenhænge vil der være tale om en social- og sundhedsfaglig proces med tilsvarende brug af både socialfaglige og sundhedsfaglige kompetencer. sagsøkonomi tværgående element i sagsbehandlingen, der angår myndighedens forbrug af penge i den givne myndighedssag. Begrebsdiagram 50

51

7.b. Sagsbehandling DUBU-OIO Person {ordered} Virksom hed Parter Barn/ung med særligt behov Ydelsesmodtager Sagspart Sagsbehandler {ordered} 1..1 1 1 1 Hændelse 0..* * 0..* 1..* Sag * * * * 1 Sagsåbning #Orientering af Sagsparter #Tidligere henvendelser/underretninger #Tidligere indsatser 1 Indledende vurdering #Sagsbehandlers indledende vurdering #Afgørelse i relation til indledende vurdering #Begrundelse for afgørelse #Kommentar 1 $50-undersøgelse #Gennemførelse med samtykke #Oplysninger efter 50.9 #Undersøgelse efter 51 # 51 dato og sted # 51 ikke samtalebegrundelse # 51 begrundelse #Partsgennemgangsdato #Afgørelsesdato #Foreløbig_vurdering 1..1 #Undersøgelse af andre børn #Kommentar 1 Afgørelse om indsats #Afgørelsesdato * #Formål og mål med indsatsen #Hovedbegrundelse for afgørelse 1 1 Handleplan 1 #Formål #Mål #Delmål #Kommentar 1 Enkeltindsats 1 * #Indsatsperiode #Forslagspris Planlægning af #Forslagsprisenhed indsats #Mål #Delmål #Lovhjemmel-paragraf * 1 0..* 1 Opfølgning på indsats #Opfølgningsdato #Oprindeligt mål #Kvalitativ vurdering af målopnåelse #Kvantitativ vurdering af målopnåelse #Kvalitativ vurdering af indsats #Kvantitativ tilfredshedsvurdering af indsats 1..1 Sagsåbning Sagsvurdering Sagsoplysning Afgørelse Indsats Sagsopfølgning Henvendelse #Henvendelsesdato #Henvendelsesform #Henvenderkontaktoplysninger #Henvendelsesindhold #Modtager af henvendelse Underretning #Underretningsdato #Underretningsform #Underretter #Underretningsparagraf #Underretterkontaktoplysninger #Underretningsindhold #Modtager af underretning #Kvittering til underretter 0..* Undersøgelsesaktivitet #Aftaledato #Gennemførelsesdato #Aktørnavn #Aktørtype #Bemærkning #Partshøring-markering 0..* Barnets forhold #Individuel behovsforhold #Forholdsdimension #Forældres udsagn #Barnets/den unges udsagn #Andres udsagn #Sagsbehandlers observationer #Forældrekompetence #Udækkede behov #Familieforhold - familie og omgivelser * 1..* Leverandørindsats Ydelse 0..* 1..* 1 0..* 0..* Bestilling af indsats Leverer 0..* Leverandør/tilbud 0..* Forbrug #Forbrugsperiode #Enhedstype #Antal enheder #Faktisk_forbrug * DUBU-OIO-process DUBU-procesmodellen beskriver de data, som afleveres i processen. Der er altså ikke tale om en decideret arbejdsgang, men alene om de informationer, der "samles op" i processen. Procesmodellen læner sig op af Servicestyrelsens standardprocesmodel: Sagsåbning -> Sagsvurdering -> Sagsoplysning -> Afgørelse -> Planlægning af indsats -> Bestilling af indsats -> indsats -> Sagsopfølgning. Henvendelse En borgers eller juridisk persons henvendelse til en offentlig myndighed med et ønske om at blive genstand for en afgørelse. Attributter Navn Henvendelsesdato Henvendelsesform Henvenderkontaktoplysninger Henvendelsesindhold Modtager af henvendelse Beskrivelse Dato for en borgers henvendelse til en offentlig myndighed med ønske om at blive genstand for en juridisk afgørelse. Det format henvendelsen kommer ind i. Eksempelvis mail, brev osv. Kontaktoplysninger på den person der henvender sig. Navn, adresse, e-mail, telefonnummer. Henvendelsens indhold. Navn på personen i kommunen der modtager henvendelsen. 52

Sagsåbning Attributter Navn Orientering af Sagsparter Tidligere henvendelser/ underretninger Tidligere indsatser sagsåbning Foretrukken term sagsrejsning sagsoprettelse sagsstart del af sagsbehandlingen, der består i at indlede en myndighedssag ud fra indikation af en opgave, der kræver myndighedens stillingtagen Sagsåbning kan være helt eller delvist sammenfaldende med sagsbehandlingsfaser, der i andre sammenhænge benævnes som henvendelse, underretning, ansøgning, anmeldelse eller kontakt. Beskrivelse Dato for hvornår sagsparter er blevet orienteret om at der er kommet en henvendelse/underretning. De tidligere henvendelser/underretninger der har været på pågældende person. De indsatser der tidligere har været iværksat for barnet eller den unge. Underretning En borgers eller juridisk persons henvendelse til en offentlig myndighed med et ønske om at blive genstand for en afgørelse. Attributter Navn Underretningsdato Underretningsform Underretningsparagraf Underretter Underretterkontaktoplysning er Underretningsindhold Modtager af underretning Kvittering til underretter Beskrivelse Dato for en borgers eller juridisk persons underretning til en offentlig myndighed med ønske om at blive genstand for en juridisk afgørelse. Det format underretningen kommer ind i. Eksempelvis mail, brev osv. Den paragraf som underretningen er sket efter. Den aktør, der foretager en underretning efter serviceloven Kontaktoplysninger på den person der underretter. Navn, adresse, email, telefonnummer. Det indhold, som underretningen drejer sig om Navn på personen i kommunen der modtager underretningen. Kvittering og dato for modtagelse af underretningen. Indledende vurdering Del af sagsbehandlingen i henvendelses/underretningssag, der består i at overveje og bedømme sagens oplysninger med henblik på den videre sagsbehandling Attributter Navn Sagsbehandlers indledende vurdering Afgørelse i relation til Beskrivelse Sagsbehandlerens indledende overvejelse og vurdering af sagen med henblik på videre sagsbehandling. Den afgørelse som er truffet i forhold til det videre forløb: 53

indledende vurdering Begrundelse for afgørelse Kommentar Rådgivning, sagens afslutning, formandsbeslutning, iværksættelse af 50-undersøgelse, sagen afsluttet med underretning til anden kommune. Den begrundelse som ligger til grund for afgørelsen Barnets/den unges og/eller forældrenes holdning til indholdet eller udfaldet af en given sag. Dette ledsaget af en dato samt underskrift. Person Attributter Navn Personnummer Personnavn Beskrivelse Unik identifikation af en person i Det Centrale Personregister En persons fulde navn Barn og ung med særligt behov Børn og unge med særlige behov er gruppen af individer, der er i aldersgruppen 0 år (inkl. det ufødte barn) til 17 år (23 år ved efterværn), der kan have behov for særlig støtte, jf. serviceloven. Sag myndighedssag situation, problem eller opgave for en borger eller en myndighed som ligger indenfor myndighedens kompetenceområde, og som myndigheden forholder sig til med henblik på afklaring, handling eller opnåelse af et bestemt resultat. En sag samler forskellige oplysninger og dokumenter, der vedrører et bestemt formål. Begrebet kan sammenlignes med et fysisk omslag. Der findes forskellige typer af sager: enkeltsag (de oplysninger, der ligger til grund for en afgørelse), dossiersager (en sag om en bestemt person eller objekt), samlesag (oplysninger om et bestemt emne) og projektsag, dagsordenssag osv. Sager kan indgå i andre sager. En sags egenskaber bestemmes af dens sammenhænge til andre forretningsobjekter. 50-undersøgelse En 50 undersøgelse er en kvalificeret socialfaglig og dokumenteret afdækning af, om der forekommer problemer, som bør resultere i en indsats, herunder en vurdering af, hvilke forhold hos barnet/den unge, der bør være mål for indsatsen og hvilken indsatstype der tænkes at kunne sikre disse mål. Attributter Navn Beskrivelse Gennemførelse med En tilslutning til og underskrift fra samtykke forældremyndighedsindehavernes og den unge (over 15 år) på, at der gennemføres en undersøgelse efter SEL 50. Ja (accept af samtykke) eller nej (ikke accept). Oplysninger efter 50.9 Markering af om der er indhentet eksisterende oplysninger efter 54

50.9 i serviceloven uden samtykke. Undersøgelse efter 51 Undersøgelse uden samtykke fra forældremyndighedsindehaverne, som er besluttet af børn- og ungeudvalget til gennemførelse, hvor barnet eller den unge evt. opholder sig på en institution eller er indlagt på et sygehus. 51 dato og sted Periode (start- og slutdato) samt sted (adresse, email og telefon) for gennemførelsen af undersøgelse efter SEL 51. 51 ikke Begrundelse for manglende gennemførelse af lovpligtig samtalebegrundelse børnesamtale efter SEL 48. 51 begrundelse myndighedens meddelelse til borgeren eller anden juridisk person om baggrunden for afgørelsen, jfr. forvaltningsloven Partsgennemgangsdato Dato for gennemgang af undersøgelsen med forældremyndighedsindehaver eller den unge (over 15 år). Afgørelsesdato Dato for afsendelse af afgørelse eller procesbeslutning Foreløbig vurdering Sagsbehandlerens foreløbige vurdering, hvis undersøgelsen ikke er afsluttet inden 4 måneder. Undersøgelse af andre børn Stillingtagen til om undersøgelsen giver anledning til undersøgelse af andre børn/unge i familien. Kommentar Barnets/den unges og/eller forældrenes holdning til indholdet eller udfaldet af en given sag. Dette ledsaget af en dato samt underskrift. Undersøgelsesaktivitet En undersøgelsesaktivitet foregår som et led i den socialfaglige undersøgelse, hvor der indhentes oplysninger til belysning af sagen enten skriftligt eller mundtligt. Der er ofte flere undersøgelsesaktiviteter i forbindelse med en undersøgelse efter SEL 50. Attributter Navn Aftaledato Gennemførelsesdato Aktørnavn Aktørtype Bemærkning Partshøring-markering Beskrivelse Aftalt dato for undersøgelsesaktivitet (pr. aktivitet). Dato for den faktiske gennemførelse af undersøgelsesaktivitet (pr. aktivitet). De personer og/eller institutioner som inddrages i undersøgelsesaktiviteten. Angivelse af type af aktør som inddrages (valgt ud fra foruddefineret liste). Eventuelle bemærkninger til planlægningen af undersøgelsesaktiviteten. Markering af om de indhentede oplysninger fra undersøgelsesaktiviteten er partshørt hos barnet/den unge og forældremyndighedsindehaver. Ydelsesmodtager Ydelsesmodtageren er den borger (barnet/den unge/forældrene/familien) som modtager ydelsen (se definition af ydelse, s. 10). Virksomhed Selvstændig juridisk enhed. 55

Attributter Navn CVR-nummer Virksomhedsnavn Virksomhedsform Beskrivelse Unik og generelt brugbar identifikator for alle juridiske enheder under CVR. Navn på virksomhed. Fond/selvejende institution Interessentskab Enkeltmandsvirksomhed Anpartsselskab Aktieselskab Andet Afgørelse om indsats Attributter Navn Afgørelsesdato Formål og mål med indsatsen Hovedbegrundelse for afgørelse afgørelse Foretrukken term forvaltningsakt del af sagsbehandlingen, der består i at fastsætte, hvad der er eller skal være ret eller ikke-ret for borgeren i en given myndighedssag Afgørelsen kan både omhandle én eller flere ydelser eller omhandle omfanget af den eller de tilkendte ydelser. 'Fastsættelse af ret' præciserer ombudsmanden som "en offentlig myndigheds ensidige og for borgeren bindende tilkendegivelse om forhold af væsentlig betydning for de berørte med mindre andet fremgår eller forudsættes ved særlige lovbestemmelser; hertil føjer sig sådanne beslutninger som efter fast tradition og praksis anses for afgørelser." Beskrivelse Dato for afgørelse. Udslagsgivende faktorer hos barnet/den unge og/eller den voksne for kommunens valg af indsats, forældres relation til barnet/den unge, prioritering af elementer i handleplan, handleplanens delmål, samt formål med evt. efterværn (ud fra Ankestyrelsens foruddefinerede lister). Det forhold der har været udslagsgivende for kommunens valg af indsats. Bla. beskrives forhold hos barnet og/eller den voksne. Barnets forhold Problemer og ressourcer hos barnet/den unge og familie, som afdækkes i 50 undersøgelsen og som evt. søges imødekommet med handleplan og efterfølgende indsats. Barnets forhold er lovgivningens begreb, mens barnets velfærd er det begreb der anvendes i Integrated Children s System (ICS). Begrebet er et overbegreb for de dimensioner, der indgår i en undersøgelse, handleplan eller opfølgning. Attributter Navn Individuelt behovsforhold Beskrivelse Synonym: Barnets/den unges udviklingsmæssige behov. 56

Forhold vedrørende en person, der kan imødegå eller afstedkomme støttende eller kompenserende tiltag, og som har betydning for personens velfærd. Forældres udsagn Barnets/den unges udsagn Andres udsagn Sagsbehandlers observationer Forældrekompetence Udækkede behov Familieforhold - familie og omgivelser Individuelle udviklingsmæssige behov, som er centrale for barnets/den unges udvikling og velfærd. Rummer barrierer og/eller ressourcer for om barnets/den unges behov dækkes og skal samlet give et billede af barnets/den unges velfærd og muligheder for udvikling. Forældrenes udsagn om behovsområdet (beskrives for hvert behovsområde) Barnets/den unges udsagn om behovsområdet (beskrives for hvert behovsområde) Andres udsagn om behovsområdet (beskrives for hvert behovsområde). Sagsbehandlerens observationer og iagttagelser af behovsområdet. Forhold vedrørende et barns/en ungs primære.omsorgspersoner, der kan imødegå eller afstedkomme støttende eller kompenserende tiltag, og som har betydning for personens velfærd. Ressourcer og barrierer i forbindelse med forældrenes forudsætninger for at kunne tilgodese barnets/den unges udviklingsmæssige behov. (beskrevet med udgangspunkt i 6 forældrekompetencer: grundlæggende omsorg, sikkerhedsaspekter, følelsesmæssig varme, stimulering, vejledning og grænsesætning eller stabilitet). Delanalyse, der beskriver de behov som ikke umiddelbart dækkes af forældrene, vist ved afdækningen af barnets/den unges udviklingsmæssige behov i forhold til forældrekompetencer. Forhold vedrørende en persons familie og familiens omgivelser og netværk, der kan imødegå eller afstedkomme støttende eller kompenserende tiltag, og som har betydning for personens velfærd. Faktorer i barnets/den unges familie, omgivelser og netværk som: har betydning for barnets/den unges velfærd kan tilgodese eller vanskeliggøre, at barnets/den unges behov dækkes, og kan udgøre barrierer eller ressourcer for forældrenes mulighed for at varetage forældrerollen. Sagspart part individ eller myndighed, der har en væsentlig, individuel, retslig og direkte interesse i en myndighedssag. 57

Handleplan Handleplanen er et dokument i den del af sagsbehandlingen, der i terminologien for sagsbehandling kaldes for planlægning af indsats, og som består i at fastlægge rammer og formål for indsatsen. Attributter Navn Formål Mål Delmål Kommentar Beskrivelse Det overordnede mål med en indsats. Ønsket resultat af en konkret indsats for det enkelte barn/den unge. Ønsket delresultat af en konkret indsats for det enkelte barn/den unge. Barnets/den unges og/eller forældrenes holdning til indholdet eller udfaldet af en given sag. Dette ledsaget af en dato samt underskrift. Leverandørindsats tilbudsindsats leverandørindsats indsats, der leveres af ét tilbud Leverandørindsatsen er så at sige kontrakten med leverandøren om at levere bestemte ydelser i et bestemt tidsrum og til en aftalt pris. Efterfølgende kan den specifikke leverandørindsats evalueres. Attributter Navn Indsatsperiode Kontraktpris Kontraktprisenhed Aftalte enheder Planlagt opfølgningsdato Opfølgningsdato Opfølgningsnotat Betalingsfrekvens Betalingsdag Egenbetaling Sagsbehandler Beskrivelse Indsatsperioden defineret ved en start- og en slutdato. Den, med leverandøren, aftalte pris for en eller flere konkrete ydelser. Den enhed kontraktprisen opgøres i. Eksempelvis timer/døgn/styk etc. Mængden af enheder, der er aftalt med leverandøren. Den planlagte dato for opfølgning på indsatsen. Den konkrete dato for opfølgning på indsatsen. Notat omkring opfølgningen. Bla. angives, om der er baggrund for at justere i handleplanen? Ved løbende bevillinger angives frekvensen for betaling til leverandøren. Eksempelvis månedligt, 14 dags etc. Hvilken dag er aftalt, at betalingen skal finde sted. Eksempelvis "sidste bankdag i perioden". Den betaling sagens parter selv bidrager med til at finansiere en indsats. sagsbehandler person, der repræsenterer myndigheden, og som varetager en given myndighedssag 58

Enkeltindsats enkeltindsats indsats, der tilkendes en borger i én afgørelse. Kommentar. Én afgørelse modsvarer én enkeltindsats. Attributter Navn Indsatsperiode Forslagspris Forslagsprisenhed Mål Delmål Lovhjemmel-paragraf Beskrivelse Indsatsperioden defineret ved en start- og en slutdato. Et overslag på, hvad indsatsen kommer til at koste. Der kan bla. tages udgangspunkt i tidligere lignende indsatser og deres gennemsnitspris samt tilbudsportalen. Den enhed forslagsprisen opgøres i. Eksempelvis timer/døgn/styk etc. Ønsket resultat af en konkret indsats for det enkelte barn/den unge. Ønsket delresultat af en konkret indsats for det enkelte barn/den unge. Den/de paragraffer, der giver hjemmel til afgørelsen om indsatsen. (oplistet i DUBU blanket 20). Ydelse ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der ydes en borger Ydelse kan i visse tilfælde også bestå af tvangsmæssige tiltag, som fx forældrepålæg. Attributter Navn Beskrivelse YdelsesID Entydig identifikation af ydelsen. Ydelsesbetegnelse for ydelse. Kommentar Eks: "Familiebehandling", "Støttet samvær" Betegnelsen anvendes i det daglige arbejde. Ydelsesdefinition Definition af ydelsesbetegnelsen. Eks: "behandling/træning, der rettes mod en familie og har til formål at bevare familien samlet". Gennemsnitspris Gennemsnitligt forbrug på den enkelte ydelsestype/kategori på tværs af indsatser pr. enhed. Eks: "Familiebehandling" : 8000,- pr. Døgn (prisenhed). Beregnet værdi. Prisenhed Enheden den enkelte ydelses pris opgøres i. Eks: "Døgn", "måned", "timer", "styk". Egenbetalingsmarkering Markering af om der skal være en egenbetaling, dvs. den betaling sagens parter selv bidrager med til at finansiere en indsats. 59

Leverandør/tilbud tilbud Foretrukken term leverandør organisation, der leverer ydelser Jf. afsnit 4.b. er en leverandør det samme som et tilbud. Tilbuddet kan optræde i forskellige roller (tilbudstyper) og derigennem levere ydelser. Attributter Navn Etableringsår Ejerform Vedtægter Indberettende myndighed Værdigrundlag Beskrivelse Der ønskes registreret etableringsår i forhold til gældende oplysninger i CVRregistret. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at registrere ét entydigt etableringsår, er der mulighed for at skrive fritekst. Beskriver ejerformen for tilbuddet. Afspejler også ejerformen i CVR. Kommunal Regional Fond/selvejende institution Interessentskab Enkeltmandsvirksomhed Anpartsselskab Aktieselskab Andet Der findes som regel en nedskrevet vedtægt for virksomheden, som fastsætter formål, mulige medlemmer og beslutningskompetencer. Vedtægten kan bl.a. indeholde følgende: Navn Beliggenhed Formål Eksklusion Generalforsamling - afholdelse, dagsorden osv Bestyrelsen - valg, kompetence arbejde Formueforvaltning, regnskab og budget - fremlæggelse, revision, osv Det skal angives, hvem der er indberettende eller godkendende myndighed. Hvis leverandøren har en godkendelse og dermed en godkendende myndighed, skal han angive denne. Hvis leverandøren ikke har en godkendelse angives kun den indberettende myndighed. Tilbuddets værdigrundlag og normer. Da værdigrundlaget er kvalitativt betonet - og ofte udtryk for det enkelte tilbuds unikke egenart - er dette punkt ikke struktureret yderligere. Der gives en meget kort præsentation af tilbuddets værdigrundlag her og en mere udførlig præsentation på tilbuddets egen hjemmeside, hvortil der linkes fra Tilbudsportalen. Følgende spørgsmål bør besvares her: Hvilke gennemgående værdier bygger det daglige arbejde i 60

Behandlingsmetode Ledernavn Antal ansatte tilbuddet på? Hvad er tilbuddets menneske- og livssyn? Hvad er den overordnede vision/målsætning med tilbuddet? Behandlingsmetoder inkluderer socialfaglige metoder, pædagogiske metoder og sundhedsfaglige metoder. Som eksempel på metoder kan nævnes særlige indsatser i forhold til demente eller familiebehandling for alkoholmisbrugere: Eksempel: Navn: Familiebehandling. Kort beskrivelse: Samtaleterapi, der har til formål at hjælpe misbrugeren ud af dennes misbrug. Behandlingen leveres både til (familie)grupper og familie/netværk. Metodens redskaber: Samtalerne er baseret på en given metode. Der deltager en behandler og en person til supervision af behandleren. Samtalerne kan foregå med video i specielt indrettet lokale. Metodens systematik: Der gennemføres 6 samtaler i løbet af ½ år med de tre første samtaler i løbet af de første 3 uger. Hvordan fastsættes mål og delmål for indsatsen?: Sammen med misbrugeren fastsættes målet for behandlingen. Metodens effekt: Inden for behandlingsforløbet er det dokumenteret, at et antal % afvendes fra deres forbrug. Der foreligger ikke større undersøgelser af metodens længerevarende effekt. Mad og spiseforhold Mad og spiseforhold på tilbuddet (tekstfelt) Beskrivelsen af mad og spiseforhold kan indeholde information om rammerne. Navn på lederen af tilbuddet. Opgørelsen skal omfatte samtlige personer, der er ansat og lønnet hos leverandøren, uanset om personerne er fraværende (pga. sygdom, barselsorlov, kursus e.l.), når opgørelsen foretages. Der er tale om en her-og-nu optælling. Personalet fordeles efter DISCO-koder. DISCO er en dansk udgave af en international klassifikation af arbejdsfunktioner. DISCO åbner mulighed for at sammenholde personer, der reelt udfører samme type arbejde, men ikke nødvendigvis tilhører samme fag eller har samme uddannelse. Antal ansatte Her anføres det samlede antal ansatte uanset arbejdstid. Samlet antal arbejdstimer pr. uge Arbejdstimerne opgøres for hver personalegruppe som summen af det ugentlige antal arbejdstimer for medarbejderne ved opgørelsen. Det er den officielle arbejdstid, dvs. det antal timer, som den pågældende får løn for, der medregnes - herunder også timer ved kursus, sygdom, barsel e.l., dog maksimalt 37 timer for hver medarbejder. Fravær, hvorunder der ikke udbetales løn, medregnes ikke. For medarbejdere, der ikke arbejder hver uge, men i øvrigt har fast arbejdstid, medregnes det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge. For medarbejdere uden regelmæssig arbejdstid, angives det ugentlige timetal skønsmæssigt, som 61

udtryk for det antal timer, der gives løn for. Ledere placeres under arbejdsfunktionen: Ledelse. Mellemledere placeres sammen med de personer, de leder. Medarbejdere placeres under den arbejdsfunktion, de tilhører ifølge ovenstående beskrivelser. Vikarer og personer i fleksjob placeres under den arbejdsfunktion, de tilhører ifølge beskrivelserne. Elever placeres under den arbejdsfunktion, de uddanner sig til at varetage. Personer, der udfører betalt arbejde for institutionen uden at være direkte lønnet af institutionen, medregnes ikke. Dette gælder fx en læge, som er tilknyttet leverandøren eller et rengøringsselskab, som leverandøren har indgået kontrakt med. Personer i jobtræning og militærnægtere skal ikke medtages. Ansattes uddannelse Øvrige kompetencer Antal frivillige Sammensætning af råd Samarbejdsrelationer Kontrakt med VISO Gennemsnitlig tilfredshed Erfaring Navn på tilsynsførende Gennemsnitlig ansættelse Man kan finde hjælp til indplacering af ansatte på denne side: http://www.dst.dk/vejviser/portal/loen/disco/kode.aspx Se http://www.dst.dk/vejviser/portal/loen/disco/kode.aspx De kompetencer, som en eller flere ansatte har og som indgår i tilbuddet, og som ikke på anden måde kan registreres. Fx hvis én eller flere medarbejdere er tilknyttet et forskningsprojekt i forhold til tilbud, angives det med afkrydsning i feltet Forskning. Antal frivillige og samlet antal frivillige årsværk på tilbuddet Angiv antal frivillige og det samlede antal årsværk for frivillige tilknyttet tilbuddet. Til frivillige regnes fx besøgsvenner, motionsvenner etc. Angiv sammensætningen af bruger-, beboer-, pårørende-, forældreråd eller Afdelingsbestyrelse mv. Sammensætningen angives pr. rådtype. Tilbuddets formelle samarbejdspartnere (kun samarbejdspartnere, med hvem der er et tæt og formaliseret samarbejde, inkluderes) Samarbejdsrelationer registreres på institutionsniveau og ikke på individniveau. Samarbejdsrelationer er opdelt efter sektorer. Der kan kun registreres formaliserede samarbejdsrelationer, hvor der foreligger et regelmæssigt samarbejde og en egentlig samarbejdsaftale på skrift. Da samarbejdsrelationernes karakter kan variere meget fra tilbud til tilbud, er det ikke muligt at beskrive samarbejdets formål og indhold nærmere. Er der indgået kontrakt med VISO? Kommentar VISO er den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation. Det registreres, hvorvidt tilbuddet er VISO-leverandør, således at VISO køber ydelser af tilbuddet. Forældres, barnets/den unges og sagsbehandlerens gennemsnitlige tilfredshed med leverandør målt ved opfølgning på indsats (kvantitativ tilfredshedsvurdering af indsats) Erfaring med fuldtids-, aflastnings- eller akutanbringelser Navn på tilsynsførende. Gennemsnitlig ansættelse blandt medarbejderne. Angives i hele år. Gennemsnit skal beregnes blandt samtlige personer, der er ansat 62

og lønnet på tilbuddet. Opfølgning på indsats Attributter Navn Opfølgningsdato Oprindeligt mål Kvalitativ vurdering af målopnåelse Kvantitativ vurdering af målopnåelse Kvalitativ vurdering af indsats Kvantitativ tilfredshedsvurdering af indsats sagsopfølgning del af sagsbehandlingen, der består i at vurdere og sikre, at indsatsen løbende er i overensstemmelse med formålet Beskrivelse Planlagt dato for opfølgning på indsatsen, som den registreres i forbindelse med afgørelsen om indsats. Mål og delmål, som de er formuleret i den handleplan, der følges op på. Sagsbehandlerens kvalitative beskrivelse af i hvilken grad det oprindelige mål/delmål er opnået Sagsbehandlerens kvantitative vurdering af i hvilken grad det oprindelige mål/delmål er opnået, angivet med afkrydsning af faste svarkategorier. Sagsbehandlerens kommentarer til indsats/aftalepartner. Barnets/den unges, forældremyndighedsindehavers og sagsbehandlerens kvantitative tilfredshedsvurdering af indsatsen angivet med afkrydsning af faste svarkategorier. Forbrug Det forbrug der skal afregnes efterfølgende. Indsamles under afvikling af indsats. Attributter Navn Forbrugsperiode Antal enheder Enhedstype Faktisk forbrug Beskrivelse Perioden for et opgjort forbrug. Hvor mange enheder der forbrugt i den angivne periode. Typen af enheder der tælles i f.eks. døgn, timer mm. Det realiserede forbrug til en indsats i kroner og ører. Hændelse En hændelse er en besked om en begivenhed (f.eks. tilstandsskift) for et objekt. Så det burde rettelig hedde hændelsesbesked. Begrebet 'hændelse' er oversat fra begrebet 'Event', som indgår i BPMN BPMN står for Business Process Modelling Notation. 63

h8. DUBU-OIO-økonomi Ventende afregni ng Forbrug #Forbrugsperiode #Antal døgn #Faktisk_forbrug 0..* 1..1 Afregni ng #Afregningsdato #Forfaldsdato #Afregningsperiode DUBU-OIO-økonomi Diagrammet viser sammenhængen mellem det opsamlede forbrug og den afregning, der skal foretages til leverandørerne. Forbruget opsamles undervejs, når selve indsatsen afvikles. Eksempelvis kan der opsamles forbrug hver dag, hver uge eller lignende. Disse forbrugsperioder kan opsamles til en afregning eksempelvis en gang om måneden til en samlet afregning til leverandøren. Evt. kan forbrug fra flere forskellige indsatser (på forskellige børn) samles på samme afregning. Forbrug Det forbrug, der skal afregnes efterfølgende. Indsamles under afvikling af indsats. Attributter Navn Forbrugsperiode Antal enheder Enhedstype Faktisk forbrug Beskrivelse Perioden for et opgjort forbrug. Hvor mange enheder der forbrugt i den angivne periode. Typen af enheder der tælles i f.eks. døgn, timer mm. Det realiserede forbrug til en indsats i kroner og ører. Afregning En samlet opgørelse over forbrug i en afregningsperiode. Attributter Navn Afregningsdato Forfaldsdato Afregningsperiode Beskrivelse Dato for udsendelse af afregningen eksempelvis fakturadato. Dato for seneste rettidige betaling. Den periode afregningen omfatter. Eksempelvis 1/3 31/3 2009 64

Ventende afregning Opsamlet forbrug der ikke er afregnet. Afholdt afregning Opsamlet forbrug der er afregnet. Attributter Navn Dispositionsdato Afregnet beløb Beskrivelse Den dato pengene skal være til disposition på modtagerens konto. Det beløb der er indsat på kontoen. 65

9. Eksempler på brug af modellerne Eksempler Leverandør Ydelse Øvrige bemærkninger Allerød Kommune B- 3 år Særligt dagtilbud (med fysioterapeut/ /psykolog/talepædagog) Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Ved ledsagelse til kontrol og undersøgelse på sygehus Søger om hjemmetræning kombineret med særligt dagtilbud C 4 år Merudgifter ved forsørgelse - 218 Lønkompensation, 7 timer pr. uge til en forælder Vedligeholdelsestræning 12 timer + konsulenttakst 550 kr. pr. time Særligt dagtilbud 1.2.5 Vedligeholdelsestræning/ 1.2.6 Genoptræning Økonomisk leverandør, kommunen Økonomisk leverandør, kommunen Økonomisk leverandør, kommunen Økonomisk leverandør, kommunen Økonomisk leverandør, kommunen Ambulant tilbud til børn og unge 1.6.3 Tabt arbejdsfortjeneste Talepædagog er udeladt, da talepædagog ikke kan visiteres efter Serviceloven. Henvises til PPR, Pædagogisk /psykologisk rådgivning. Økonomisk leverandør, kommunen påføres 1. DUBU-OIOleverandører. 1.6.3 Tabt arbejdsfortjeneste 1.6.4 Økonomisk støtte 50-undersøgelse. Aba-træning?. Kræver en handleplan. Sagen kan indeholde 1, 2 eller 3 afgørelser. 1.6.2 Merudgift 1.6.3 Tabt arbejdsfortjeneste 1.2.5. Børnefysioterapi. Vedligeholdelsestræning

Eksempler Leverandør Ydelse Øvrige bemærkninger P 8 år Har nu følgende foranstaltninger dagbehandling i Lynghuset (kommunens egen) kontaktperson (pædagog 7 timer ugentlig ansat på overenskomstmæssig løn) praktisk pædagogisk støtte i hjemmet 10 timer ugentligt. Pædagog ansat i kommunens korps af familiekonsulenter Dagbehandlingstilbud Ambulant tilbud til børn og unge? 1.2 Behandling/træning 2.1.4. Socialpædagogisk behandling 1.8.2 Kontaktperson Ekstern pædagog. Oprettes som enkeltleverandør. Leverandør 1.8.5 Støtte i hjemmet 1.8.5. Støtte i hjemme (1.8 Rådgivning) flyttes ud som selvstændig kasse. Hjemme hos-ordning Ikke visiteret ydelse, administrative sagsoplysninger. mor har hjemmehjælp Ikke visiteret ydelse, administrative sagsoplysninger. fodboldklubben er også med i netværket om barnet Ikke visiteret ydelse, administrative sagsoplysninger. R 12 år Flygtning ankommet 01.09.07 (3 års refusion) Økonomisk tilskud til fodboldkontingent og udstyr, 2.000 kr. pr. år Medicinbevilling min. 4.000 kr. pr. år Aflastningsfamilie 4 X plejevederlag i 4 døgn pr. måned Økonomisk leverandør, 1.6.4 Økonomisk støtte kommunen Økonomisk leverandør, 1.6.2 Merudgift kommunen Plejefamilie 1.4.2.1 Aflastning 67

Eksempler Leverandør Ydelse Øvrige bemærkninger Økonomisk tilskud til sommerlejr med røde Økonomisk leverandør, kors, 2.000 kr. kommunen Esbjerg Kommune Forebyggende foranstaltninger Følgende bevillinger er givet i forhold til SEL 52.4 (til et konkret barn) 1 cykel som enkeltbevilling Økonomisk leverandør, kommunen 1 klubkontingent som enkelt bevilling Økonomisk leverandør, kommunen 1 fodboldkontingent + udstyr som enkelt Økonomisk leverandør, bevilling kommunen 1.6.4 Økonomisk støtte 1.6.4 Økonomisk støtte 1.6.4 Økonomisk støtte 1.6.4 Økonomisk støtte Følgende bevillinger er givet i henhold til SEL 52.3.2. (til et konkret barn): Praktisk hjælp i hjemmet 5 timer ugentligt som løbende bevilling Kontaktperson via ekstern leverandør som løbende bevilling Følgende bevillinger er givet i henhold til SEL 52.3.1 (til et konkret barn): Rengøringshjælp 7 timer mdl. som løbende bevilling Følgende bevillinger er givet i forhold til SEL 52.3.1 (til et konkret barn): Taxakørsel som løbende bevilling Leverandør 1.8.5 Støtte i hjemmet 1.8.5. Støtte i hjemme (1.8 Rådgivning) flyttes ud som selvstændig kasse. Leverandør 1.8.5 Støtte i hjemmet 1.8.5. Støtte i hjemme (1.8 Rådgivning) flyttes ud som selvstændig kasse. Økonomisk leverandør, kommunen Økonomisk leverandør, kommunen 1.3.3 Praktisk hjælp 1.6.4 Økonomisk støtte 68

Eksempler Leverandør Ydelse Øvrige bemærkninger Kontingent til musikskole som enkelt bevilling Følgende bevillinger er givet i henhold til SEL 52.3.10 (til et konkret barn): Psykologisk undersøgelse som en enkelt bevilling Følgende bevillinger er givet i henhold til (til et konkret barn) 52.3.5 - Aflastning i privat familiepleje til 3 *vederlag, 60 døgn i alt. Stop 31.08.2008 Økonomisk leverandør, kommunen Ambulant tilbud til børn og unge el. leverandør (kommunen) 52.3.6 Personlig rådgiver. Start 01.09.2008 som løbende bevilling 52.4 Depositum til efterskole som enkeltbevilling 52.4 Tilskud til efterskole som løbende bevilling i perioden 01.09.2008 30.06.2009 52.5 Sommerferietur som enkelt bevilling Økonomisk leverandør, Anbringelse Midlertidig anbringelse på opholdssted. Start 15.03.2008 til 12.04 2008 1.6.4 Økonomisk støtte Undersøgelse mhp. erklæring 52.3.10 el. 52.3.1 Visiteres til en ydelse, ikke til en bestemt leverandør. Familiepleje 1.4.2.1 Aflastning Nr. ændres evt. pga. mulig ændring af opdelingen af ophold. Antal og enheder kan ikke angives pt., PTH ændrer.? 1.8.3. Personlig rådgiver Ydelse registreres uden slutdato. Økonomisk leverandør, 1.6.4 Økonomisk støtte kommunen Økonomisk leverandør, 1.6.4 Økonomisk støtte Er ikke en anbringelse. kommunen Tilskud til egenbetaling. 1.6.4 Økonomisk støtte kommunen Socialpædagogisk opholdssted 1.4. Ophold el. 1.4.2 Midlertidigt ophold David afklarer om/ hvordan ophold skal opdeles. 69

Eksempler Leverandør Ydelse Øvrige bemærkninger Beslutning om anbringelse på opholdssted er truffet, men det konkrete sted er ikke fundet endnu. Afsat 50.000 kr. mdl. Uden stopdato. Anbragt på opholdssted hele 2008 til 49.267 kr. mdl. Hertil følgeudgifter bestående af taxa til mor, som en engangsudgift på 900 kr. Anbragt på opholdssted. Start 01.06.2008 til 51.870 kr. mdl. Hertil samværsudgifter i form af kørsel, som løbende udgift 1.300 kr. mdl. Anbragt i familiepleje til 4 * vederlag hele 2008. Hertil kost, beklædning, lommepenge, kørsel og samvær. Socialpædagogisk opholdssted Botilbud til børn og unge Økonomisk leverandør, kommunen Botilbud til børn og unge Økonomisk leverandør, kommunen Plejefamilie Økonomisk leverandør, kommunen 1.4. Ophold el. 1.4.1 længerevarende ophold 1.4. Ophold el. 1.4.1 længerevarende ophold 1.6.4 Økonomisk støtte 1.4. Ophold el. 1.4.1 længerevarende ophold 1.6.4 Økonomisk støtte 1.4. Ophold el. 1.4.1 længerevarende ophold 1.6.4 Økonomisk støtte David afklarer om/ hvordan ophold skal opdeles. Der kan ikke bevilges et specifikt beløb. De 50.000 kr. er en gns.pris. Mangler en forslagsprisenhed under enkeltindsats. Tilføjes den centrale model. Gns.pris knyttes på tilbudstypen. David afklarer om/ hvordan ophold skal opdeles. Følgeudgifter. Tillægsinfo:? David afklarer om/ hvordan ophold skal opdeles. Følgeudgifter. Tillægsinfo:? David afklarer om/ hvordan ophold skal opdeles. Kost, beklædning, lommepenge. Takst? 70

Eksempler Leverandør Ydelse Øvrige bemærkninger Anbragt på døgninstitution. Flyttes til anbringelse på eget værelse, hvor der udbetales indskud, kostpenge, husleje, etableringsomkostninger og misbrugsudredning. Handicap - 41 og 42 En mor er bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter 42 med 10 timer ugentlig. Familien er herudover bevilget løbende merudgifter efter 41 samt aflastning i henhold til 52.3.5. Der kan forekomme ansøgning om hjælpemidler. Sikrede institutioner En ung anbringes i henhold til dom på sikret institution i 2 måneder. Herefter anbringes den unge minimum 12 måneder på opholdssted. Døgninstitution Eget værelse Økonomisk leverandør, kommunen? Økonomisk leverandør, kommunen Plejefamilie 1.4 Ophold 1.4.1 længerevarende ophold 1.6.4 Økonomisk støtte Undersøgelse mhp. erklæring eller inkluderet i leverandørens tilbud (f.eks. misbrugskonsulenter) 1.6.3 Tabt arbejdsfortjeneste 1.6.2 Merudgift 1.4 Ophold 1.10 Hjælpemiddel Ændre slutdato. David afklarer om/ hvordan ophold skal opdeles. Kost, beklædning, lommepenge. Takst? (ny under 1.1. Afklaring) Enheder tilføjes model. Sikret døgninstitution 1.4 Ophold Hjemmelparagraf tilføjes. Straffelovens 74? i Serviceloven. 71

10. Datamodel udestår

Bilag 1 Nedenfor er oplistet en traditionel opdeling af indsatser, det vil sige primært styret af numre og ikke opdelt efter tilbud og ydelser. Tabellen viser sammenhængen mellem denne opdeling, lovhjemmel og kontonummer og en struktur baseret på tilbud og ydelser. Kode Type Tillæg lovhjemmel Konto-nr. Placering mht. til tilbuds- og ydelseskategorierne 1 Anbringende foranstaltninger 1.1 Plejefamilier (SEL 142 stk. 3) 1.2 Netværksplejefamil ie (SEL 142 stk. 2) 1.3 Slægtsanbringelse (SEL 142 stk. 2) 1.4 Opholdssted (SEL 142 stk. 4 eller 5) 1.5 Døgninstitution sikret afdeling (SEL 67) SEL 52 stk. 3 nr. 8 (frivillighed) SEL 58 (tvang) SEL 75 (formandsbeslutning) SEL 60 (hjemgivelsesperiode på op til 6 måneder) SEL 76 (efterværn) SEL 76 stk. 3 nr. 4 (udslusningsordning) SEL 52 stk. 3 nr. 8 (frivillighed) SEL 58 (tvang) SEL 75 (formandsbeslutning) SEL 60 (hjemgivelsesperiode på op til 6 måneder) SEL 76 (efterværn) SEL 76 stk. 3 nr. 4 (udslusningsordning) SEL 52 stk. 3 nr. 8 (frivillighed) SEL 58 (tvang) SEL 75 (formandsbeslutning) SEL 60 (hjemgivelsesperiode på op til 6 måneder) SEL 76 (efterværn) SEL 76 stk. 3 nr. 4 (udslusningsordning) SEL 52 stk. 3 nr. 8 (frivillighed) SEL 58 (tvang) SEL 75 (formandsbeslutning) SEL 60 (hjemgivelsesperiode på op til 6 måneder) SEL 76 (efterværn) SEL 76 stk. 3 nr. 4 (udslusningsordning) Straffeloven 74a BEK nr. 1613 af 12.12.2006 7 stk. 1-3 Retsplejeloven 765 Lov om fuldbyrdelse 78 stk. 2 Straffelovens 74 a Udlændingeloven 11-13 20.1.001 Tilbud: "plejefamilie" Ydelse: "ophold" og evt. flere konkrete ydelser under eksempelvis "behandling/træning", "støttepersonordning" eller andre. 20.1.002 Tilbud: "netværksplejefamilie" Ydelse: "ophold" og evt. flere konkrete ydelser under eksempelvis "behandling/træning", "støttepersonordning" eller andre. 20.1.002 Se netværksplejefamilie ovenover 20.1.003 Tilbud: "socialpædagogisk opholdsted" eller et af de tre underbegreber: "skibsprojekt", "socialpædagogisk efterskole" eller "socialpædagogisk kostskole" Ydelse: "ophold" og evt. flere konkrete ydelser under eksempelvis "behandling/træning", "støttepersonordning" eller andre. 23.1.002 Tilbud: "sikret døgninstitution" Ydelse: "ophold" og evt. flere konkrete ydelser under eksempelvis "behandling/træning", "støttepersonordning" eller andre. 74

Kode Type Tillæg lovhjemmel Konto-nr. Placering mht. til tilbuds- og ydelseskategorierne 1.6 Døgninstitution anden afdeling (SEL 67) 23.1.001/ 2 Tilbud: "døgninstitution" 1.7 Kostskole (SEL 142 stk. 5 eller godkendt af UVM) 1.8 Efterskole (SEL 142 stk. 5 eller godkendt af UVM) 1.9 Eget værelse (SEL 142 stk. 4) 1.10 Skibsprojekt mv. (SEL 142 stk. 5ss eller SEL 67) 1.11 Støtteperson til forældre i forbindelse med barnets/den unges anbringelse 1.12 Omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling til barnet, den unge eller de vordende forældre SEL 52 stk. 3 nr. 8 (frivillighed) SEL 58 (tvang) SEL 75 (formandsbeslutning) SEL 60 (hjemgivelsesperiode på op til 6 måneder) SEL 76 (efterværn) SEL 76 stk. 3 nr. 4 (udslusningsordning) Straffeloven 74a SEL 52 stk. 3 nr. 8 (frivillighed) SEL 58 (tvang) SEL 75 (formandsbeslutning) SEL 60 (hjemgivelsesperiode på op til 6 måneder) SEL 76 (efterværn) SEL 76 stk. 3 nr. 4 (udslusningsordning) SEL 52 stk. 3 nr. 8 (frivillighed) SEL 58 (tvang) SEL 75 (formandsbeslutning) SEL 60 (hjemgivelsesperiode på op til 6 måneder) SEL 76 (efterværn) SEL 76 stk. 3 nr. 4 (udslusningsordning) SEL 52 stk. 3 nr. 8 (frivillighed) SEL 58 (tvang) SEL 75 (formandsbeslutning) SEL 60 (hjemgivelsesperiode på op til 6 måneder) SEL 76 (efterværn) SEL 76 stk. 3 nr. 4 (udslusningsordning) SEL 52 stk. 3 nr. 8 (frivillighed) SEL 58 (tvang) SEL 75 (formandsbeslutning) SEL 60 (hjemgivelsesperiode på op til 6 måneder SEL 76 (efterværn) SEL 76 stk. 3 nr. 4 (udslusningsordning) Ydelse: "ophold" og evt. flere konkrete ydelser under eksempelvis "behandling/træning", "støttepersonordning" eller andre. 20.1.004 Tilbud: "socialpædagogisk kostskole" Ydelse: "ophold" og evt. flere konkrete ydelser under eksempelvis "behandling/træning", "støttepersonordning" eller andre. 20.1.004 Tilbud: "socialpædagogisk efterskole" Ydelse: "ophold" og evt. flere konkrete ydelser under eksempelvis "behandling/træning", "støttepersonordning" eller andre. 20.1.005 Tilbud: "eget værelse med tilknyttet personale" eller "eget værelse uden tilknyttet personale" Ydelse: "ophold" og evt. flere konkrete ydelser under eksempelvis "behandling/træning", "støttepersonordning" eller andre. 20.1.006 Tilbud: "skibsprojekt" Ydelse: "ophold" og evt. flere konkrete ydelser under eksempelvis "behandling/træning", "støttepersonordning" eller andre. SEL 54 21.1.013 Ydelse: "støtteperson til forældre" SEL 55 Jf. vejledningens kap. 17 skal det aftales præcist hvilke ydelser anbringelsesstedet skal levere, dvs. det relevante udvalg af ydelser. 75

Kode Type Tillæg lovhjemmel Konto-nr. Placering mht. til tilbuds- og ydelseskategorierne 1.13 Støttet samvær SEL 71 stk. 3 (med forældrenes samtykke) Konteres på den valgte anbringel Ydelse: "støttet samvær" 1.14 Overvåget samvær SEL 71 stk. 3 (foreløbig afgørelse) 1.15 Kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med nærmere angivne personer uden for institutionen 1.16 Støtte til udgifter til forældrenes transport i forbindelse med møder i barnets opholdskommune 2 Forebyggende foranstaltninger 2.1 Konsulentbistand mht. barnets/den unges forhold SEL 123, stk. 2 ( 71, stk. 5) SEL 71, stk. 6 SEL 52 stk. 3 nr. 1 SEL 56(uden forældrenes samtykke) se Konteres på den valgte anbringel se Konteres på den valgte anbringel se Konteres på den valgte anbringel se Ydelse: "overvåget samvær" Ydelse: "telefon-/brevkontrol" Ydelse: "økonomisk støtte" 21.1.001 Paragraffen bruges meget forskelligt. Det kan fx være: "økonomisk støtte", "rådgivning", "psykologbehandling" eller "forældrepålæg" 2.2 Praktisk, SEL 52 stk. 3 nr. 2 21.1.002 Ydelse: "støtte i hjemmet" pædagogisk eller anden støtte i hjemmet 2.3 Familiebehandling SEL 52 stk. 3 nr. 3 21.1.003 Ydelse: "familiebehandling" 2.4 Behandling af barnets/den unges problemer 2.5 Døgnophold for både forældremyndighed sindehaver og barnet/den unge og andre familiemedlemmer SEL 52 stk. 3 nr. 3 21.1.003 Ydelse: "familiebehandling", "psykolog behandling" eller "socialpædagogisk behandling" SEL 52 stk. 3 nr. 4 21.1.004 Tilbud: "døgninstitution" eller andre tilbudstyper, hvor der finder familiebehandling sted. Ydelse: "familiebehandling" 76

Kode Type Tillæg lovhjemmel Konto-nr. Placering mht. til tilbuds- og ydelseskategorierne 2.6 Aflastningsophold/- ordning SEL 52 stk. 3 nr. 5 SEL 76 stk. 2 (efterværn) SEL 56 (uden forældrenes samtykke) 21.1.005 Tilbud: "døgninstitution", "plejefamilie" eller anden tilbudstype hvor aflastningen foregår. Ydelse: "aflastning" 2.7 Personlig rådgiver for barnet/den unge 2.8 Fast kontaktperson for barnet/den unge 2.9 Fast kontaktperson for barnet/den unge og familien 2.10 Økonomisk støtte, foranstaltninger 2.11 Økonomisk støtte for at undgå anbringelser udenfor hjemmet 2.12 Økonomisk støtte til fremskyndelse af hjemgivelse SEL 52 stk. 3 nr. 5 SEL 76 stk. 2 (efterværn) SEL 56 (uden forældrenes samtykke) SEL 52 stk. 3 nr. 5 SEL 76 stk. 2 (efterværn) SEL 56 (uden forældrenes samtykke) SEL 52 stk. 3 nr. 5 SEL 76 stk. 2 (efterværn) SEL 56 (uden forældrenes samtykke) 21.1.006 Ydelse: "personlig rådgiver" 21.1.007 Ydelse: "kontaktperson" 21.1.008 Ydelse: "kontaktperson" eller "støtte i hjemmet"? SEL 52 stk. 4 21.1.011 Ydelse: "økonomisk støtte" SEL 52 stk. 5 21.1.012 Ydelse: "økonomisk støtte" SEL 52 stk. 5 21.1.012 Ydelse: "økonomisk støtte" 2.13 Praktiktilbud hos SEL 52 stk. 3 nr. 9 21.1.009 Ydelse: "praktik"? offentlig eller privat arbejdsgiver 2.14 Forældrepålæg SEL 57a stk. 3 Ingen Ydelse: "forældrepålæg" 2.15 Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. 3 Undervisningsdel en 3.1 Specialklasse i kommunen 3.2 Specialundervisnin g på specialskoler (i kommunen) 3.3 Specialundervisnin g (i regionen) 3.4 Undervisning på opholdssted og lign. (interne skoler, SEL 52 stk. 3 nr. 10 21.1.010 Paragraffen bruges meget forskelligt. Det kan fx være: "økonomisk støtte", "rådgivning" eller "psykologbehandling" FSL 20 stk. 2 3.22.08 Undervisning er ikke medtaget som en kategori, da den ikke leveres efter serviceloven. FSL 20 stk. 2 3.22.08 Undervisning er ikke medtaget som en kategori, da den ikke FSL 20 stk. 3 3.22.07.1.002 FSL 20 stk. 5 Konteres ikke særskilt, men er leveres efter serviceloven. Undervisning er ikke medtaget som en kategori, da den ikke leveres efter serviceloven. Undervisning er ikke medtaget som en kategori, da den ikke leveres efter serviceloven. 77

Kode Type Tillæg lovhjemmel Konto-nr. Placering mht. til tilbuds- og ydelseskategorierne heldagsskoler mv.) en ydelse under en anbringe nde foranstalt ning 4 Dagpleje, daginstitution, klubber for børn og unge 4.1 Almindeligt dagtilbud (dagpleje, vuggestue, børnehaver og integrerede institutioner) SEL 52 stk. 3 nr. 1 (hvor kommunen bestemmer at barnet den unge skal søge dagtilbud mm.) Ellers kan den vanskeligt adskilles fra foranstaltninger under 1. Ingen 4.2 Særlige dagtilbud SEL 32 17.1 003 Fripladse r, særlige dagtilbud 005 Tilskud til nedsætte lse af forældre betalinge n, særlige dagtilbud 007 Søskend etilskud, særlige dagtilbud 092 Forældre betaling inkl. tilskud, særlige dagtilbud ( 32) 093 Forældre betaling inkl. tilskud, særlige klubtilbud ( 36) 4.3 Særlige klubtilbud SEL 36 17.1 004 Fripladse Tilbud: "almindeligt dagtilbud" Ydelse: "pasning" Tilbud: "særlig dagtilbud" Ydelse: her vælges den eller de relevante ydelser, fx "pasning" og "socialpædagogisk behandling" Tilbud: "særlig klubtilbud" Ydelse: her vælges den eller de relevante ydelser, fx "pasning" og 78

Kode Type Tillæg lovhjemmel Konto-nr. Placering mht. til tilbuds- og ydelseskategorierne r, særlige "socialpædagogisk behandling" klubtilbud 006 Tilskud til nedsætte lse af forældre betalinge n, særlige klubtilbud 008 Søskend etilskud, særlige klubtilbud Forældre betaling inkl. tilskud, særlige klubtilbud ( 36) 5 Kompenserende foranstaltninger 5.1 Merudgifter SEL 41 72.009 Ydelse: "merudgift" 5.2 Tabt SEL 42 72.015 Ydelse: "tabt arbejdsfortjeneste" arbejdsfortjeneste 5.3 Ledsageordning SEL 45 [72.009] Ydelse: "ledsageordning" 5.4 Hjælpemidler SEL 112 35.1.002-7 Ydelse: "kropsbåret hjælpemiddel" eller "ikkekropsbåret hjælpemiddel" 5.5 Boligindretning SEL 116 35.1.010 Ydelse: "støtte til boligindretning" 5.6 Boligskift SEL 116 35.1.010 Ydelse: "støtte til boligindretning" 5.7 Støtte til bil SEL 114 35.1.001 Ydelse: "støtte til bil" 5.8 Tolkebistand Lov om offentlig forvaltning 7 Ingen (Konto 6) Tolkebistand er ikke medtaget som en kategori, da den ikke leveres efter serviceloven. 79

Bilag 2 Målgrupper Begrebsliste gruppe system, hvis entiteter har fælles egenskaber. gruppe af individer gruppe af personer gruppe, hvis medlemmer består af individer. etnisk minoritet gruppe af individer, der nationalt eller kulturelt hører til en mindre befolkningsgruppe i samfundet. par gruppe af individer, der består af to personer, der lever i et parforhold, fx som kærester, samlevende eller ægtefolk. familie gruppe af individer, der er forbundne med hinanden gennem fx slægtsskab, ægteskab eller adoption. familie med børn familie, der består af én eller to forældre og ét eller flere børn. individ person et enkelt menneske, ofte i modsætning til en gruppe, en klasse eller en familie. barn/ung individ, der er i aldersgruppen 0 år til 17 år. voksen individ, der er i aldersgruppen 18 år og opefter. mand individ, der er af hankøn far fader mand, der har barn/børn. 80

alenefar alenefader fader, der lever alene med sit barn/sine børn. kvinde individ, der er af hunkøn. mor moder kvinde, der har barn/børn. alenemor alenemoder moder, der lever alene med sit barn/sine børn. gravid kvinde kvinde, der er gravid. forælder individ, der har barn/børn. kommende forælder vordende forælder forælder, der venter barn/børn. målgruppe gruppe, hvis medlemmer er genstand for en indsats. aldersgruppe gruppe, hvis medlemmer tilhører et aldersinterval. 0 år aldersgruppe, der dækker det første leveår. 1 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 1 og endnu ikke 2 år. 2 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 2 og endnu ikke 3 år 3 år 81

aldersgruppe, hvor individet er fyldt 3 og endnu ikke 4 år. 4 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 4 og endnu ikke 5 år. 5 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 5 og endnu ikke 6 år. 6 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 6 og endnu ikke 7 år. 7 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 7 og endnu ikke 8 år. 8 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 8 og endnu ikke 9 år. 9 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 9 og endnu ikke 10 år. 10 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 10 og endnu ikke 11 år. 11 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 11 og endnu ikke 12 år. 12 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 12 og endnu ikke 13 år. 13 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 13 og endnu ikke 14 år. 14 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 14 og endnu ikke 15 år. 15 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 15 og endnu ikke 16 år. 16 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 16 og endnu ikke 17 år. 82

17 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 17 og endnu ikke 18 år. 18 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 18 og endnu ikke 19 år. 19 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 19 og endnu ikke 20 år. 20 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 20 og endnu ikke 21 år. 21 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 21 og endnu ikke 22 år. 22 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 22 og endnu ikke 23 år. 23 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 23 og endnu ikke 24 år. 24 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 24 og endnu ikke 25 år. 25 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 25 og endnu ikke 26 år. 26-29 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 26 og endnu ikke 30 år. 30-39 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 30 og endnu ikke 40 år. 40-49 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 40 og endnu ikke 50 år. 50-59 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 50 og endnu ikke 60 år. 60-66 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 60 og endnu ikke 67 år. 83

67-74 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 67 og endnu ikke 75 år. 75-79 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 75 og endnu ikke 80 år. 80-84 år aldersgruppe, hvor individet er fyldt 80 og endnu ikke 85 år. 85 år - aldersgruppe, hvor individet er fyldt 85. funktionsevne overordnet begreb for kroppens funktioner, kroppens anatomi, aktiviteter og deltagelse Begrebet dækker bredt over aspekter af samspillet mellem et individ og individets kontekstuelle faktorer. Begrebet spænder således både over individets helbredstilstand (kroppens anatomi og funktioner), de handlingsmæssige og sociale muligheder, som følger deraf (aktivitet og deltagelse) samt individets kontekstuelle faktorer (omgivelsesfaktorer og personlige faktorer), som er afgørende for, hvad individet opfatter som en begrænsning. Til kroppens funktioner hører også de mentale funktioner. funktionsevnenedsættelse funktionsevne, der er nedsat med hensyn til kroppens funktioner, kroppens anatomi, aktiviteter eller deltagelse Begrebet dækker over de negative aspekter af samspillet mellem et individ (med en given helbredstilstand) og individets kontekstuelle faktorer (omgivelsesfaktorer og personlige faktorer). funktionsnedsættelse handicap funktionsevnenedsættelse, der skyldes en begrænsning i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, herunder også mentale funktioner. fysisk funktionsnedsættelse fysisk handicap funktionsnedsættelse, der skyldes en legemlig begrænsning. mobilitetsnedsættelse fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i et individs mulighed for at bevæge sig. 84

synsnedsættelse fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i et individs synsskarphed, synsfelt og/eller synskvalitet. hørenedsættelse fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i et individs opfattelse af lyd. kommunikationsnedsættelse kommunikationsproblem fysisk funktionsnedsættelse, der skyldes en begrænsning i et individs evne til at frembringe meddelelser. psykisk funktionsnedsættelse psykisk handicap funktionsnedsættelse, der skyldes mentale begrænsninger eller nedsat eller manglende mental udvikling. sindslidelse psykisk funktionsnedsættelse, der skyldes forstyrrelser i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet. spiseforstyrrelse sindslidelse, der er kendetegnet ved et afvigende spisemønster. angst sindslidelse, der er kendetegnet ved en følelse af frygt, uden at det er muligt at identificere en umiddelbar årsag. depression sindslidelse, der er kendetegnet ved en markant, vedvarende følelse af tristhed, håbløshed og handlingslammelse. forandret virkelighedsopfattelse sindslidelse, der er kendetegnet ved en virkelighedsopfattelse, der udgør en væsentlig afvigelse fra accepterede statistiske normer Begrebet dækker over skizoide/psykotiske tilstande. personlighedsforstyrrelse sindslidelse, der er kendetegnet ved en forstyrrelse i evnen til at forholde sig til andre mennesker Begrebet dækker over borderline, psykopati og karakterafvigelser. intellektuel/kognitiv forstyrrelse psykisk funktionsnedsættelse, der skyldes forstyrrelser i 85

overordnede mentale funktioner. udviklingshæmning intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der er kendetegnet ved en langsom eller manglende udvikling, enten inden for bestemte områder af psyken eller mere generel mental retardering udviklingsforstyrrelse intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der er kendetegnet ved en dysfunktion/nedsat funktion i hjernen, enten medfødt eller som følge af arvelige forhold eller forhold under graviditeten eller fødslen. autismespektrum udviklingsforstyrrelse, der er kendetegnet ved kommunikative og sociale problemer samt stereotyp adfærd. ADHD udviklingsforstyrrelse, der er kendetegnet ved opmærksomhedsforstyrrelse og/eller hyperaktivitet og impulsadfærd. demens intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der er kendetegnet ved en fremadskridende nedsættelse af et individs intellektuelle og kognitive færdigheder, heriblandt hukommelsesfunktionen. hjerneskade intellektuel/kognitiv forstyrrelse, der er kendetegnet ved misdannet eller ødelagt hjernevæv Årsagen kan fx være apopleksi eller traume. medfødt hjerneskade hjerneskade, der er opstået før eller under fødslen. erhvervet hjerneskade senhjerneskade hjerneskade, der er kommet til efter fødslen. socialt problem funktionsevnenedsættelse, der skyldes en begrænsning i et individs aktivitet og deltagelse. misbrug socialt problem, hvor et individ er afhængig eller har et forbrug i et 86

sådant omfang, at det medfører legemlige, psykologiske og/eller sociale skader for individet og/eller dennes omverden. stofmisbrug misbrug, hvor et individ periodisk eller hele tiden anvender et euforiserende eller narkotisk stof. alkoholmisbrug misbrug, hvor et individ periodisk eller hele tiden anvender alkohol. medicinmisbrug misbrug, hvor et individ periodisk eller hele tiden anvender medicin. hjemløshed socialt problem, hvor et individ ikke har adgang til eller ikke kan opholde sig i egen bolig. prostitution socialt problem, hvor et individs seksuelle ydelser sælges enten af individet selv eller af andre. personfarlig kriminalitet kriminalitet, der påfører eller risikerer at påføre et andet individ mén. ikke-personfarlig kriminalitet kriminalitet, der ikke påfører eller risikerer at påføre et andet individ mén. kriminalitet socialt problem, hvor et individ begår en strafbar handling. voldsramt socialt problem, hvor et individ udsættes for fysisk eller psykisk vold. seksuelt misbrugt socialt problem, hvor et individ har været udsat for seksuelt overgreb. tilknytningsforstyrrelse tidligt skadet socialt problem, hvor et individ i en tidlig alder har oplevet omsorgssvigt og nu har svært ved at knytte følelsesmæssige 87

relationer til andre mennesker. problematisk adfærd socialt problem, hvor et individ ved sin adfærd er, eller er i fare for at blive, marginaliseret i samfundet og/eller har svært ved at indgå i normale, sociale sammenhænge. selvskadende adfærd problematisk adfærd, der er kendetegnet ved at kunne påføre eller påfører et individ mén. seksuelt krænkende adfærd problematisk adfærd, er kendetegnet ved, at et individ udsætter andre for seksuelle krænkelser eller seksuelt overgreb. indadreagerende adfærd problematisk adfærd, der er kendetegnet ved, at et individ er præget af en lukket og indadrettet opførsel. udadreagerende adfærd problematisk adfærd, der er kendetegnet ved, at et individs udadrettede opførsel er aggressiv eller voldsom. social isolation socialt problem, hvor et individ føler sig isoleret fra omverdenen. omsorgssvigt socialt problem, hvor et individ ikke får den omsorg, som det har brug for. underbemidlet socialt problem, hvor et individ har begrænsede økonomiske ressourcer. kroppens funktion de fysiologiske funktioner i kroppens systemer inklusiv mentale funktoner "Krop" refererer til hele den menneskelige organisme og omfatter således også hjernen. Derfor er mentale (eller psykologiske) funktioner henregnet til kropsfunktionerne. kroppens anatomi kroppens forskellige dele som organer, lemmer og enkeltdele af disse. 88

aktivitet en persons udførelse af en opgave eller handling Aktivitet repræsenterer funktionsevne på individniveau. deltagelse en persons involvering i dagliglivet Deltagelse repræsenterer funktionsevne på samfundsniveau. Begrebsdiagram 89

90

Bilag 3 Læsevejledning til begrebsdiagrammer 91

Vejledning til hvordan man læser et begrebssystem generisk relation Underbegrebet er en type af overbegrebet. Repræsenteres med en grøn "vifte". Nummereres fortløbende adskilt af et punktum, fx 1.1 og 1.2 Eksempel: samlesag er en type af myndighedssag enkeltsag er en type af myndighedssag associativ relation Begreberne har en fastlagt relation til hinanden, som ordet beskriver. Repræsenteres med en sort streg med en pil og et beskrivende ord. Eksempel: sagsbehandling skaber en myndighedssag træksepcifikation Type eller emneområde som beskriver et eller flere underbegreber og i forhold til hvilken disse underbegreber adskiller sig. adskillende træk Karakteristisk træk, der adskiller begreber under samme overbegreb og indenfor samme trækspecifikation, dvs. den "værdi" som trækspecifikationen har for det enkelte begreb temporal relation Begreberne står i en bestemt rækkefølge, eksempelvis en logisk, tidsmæssig eller kausal rækkefølge. Repræsenteres med en blå pil. Eksempel: efter sagsåbning kommer sagsoplysning før sagsoplysning kommer sagsåbning karakteristiske træk Den egenskab eller det træk som særligt karakteriserer eller adskiller begrebet i forhold til beslægtede eller relaterede begreber indenfor samme emne eller område. Træk som udgør essensen af definitionen af begrebet. del-helhedsrelation Underbegrebet er en del af overbegrebet. Repræsenteres med en rød "rive". Nummereres fortløbende adskilt af en bindestreg, fx 1-1 og 1-2 Eksempel: afgørelse er en del af sagsbehand-ling sagsoplysning er en del af sagsbehand-ling 92