Status på økonomi og handleplan
|
|
|
- Arne Lucas Eriksen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej Juelsminde T:
2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser... 7 Igangsatte indsatser i henhold til handleplanen for anbringelser... 7 Forventede udgifter til anbringelser i Status på de øvrige indsatser fra handleplanen Konklusion Bilag Bilag 1: Status på indsatser Bilag 2: Tids og procesplan 2
3 Indledning Udvalget for Læring fik den 2. februar 2015 gennemgået økonomien og de økonomiske udfordringer for Børn og Familie. Efterfølgende blev der udarbejdet en handleplan med 16 indsatser på Børn og Familieområdet. Handleplanen blev godkendt på udvalgsmøde den 2. marts Arbejdet med de 16 indsatser har nu været i gang i 6 måneder og forventes at fortsætte i såvel resten af 2015 og Der er udarbejdet en tids- og procesplan, hvor formålet er at sikre en løbende fremdrift på alle 16 indsatser. Der er for hver indsats etableret arbejdsgrupper, der involverer medarbejdere på alle niveauer og fra tværgående afdelinger, og der er en tidsplan der justeres efter behov. Enkelte af indsatserne er blevet implementeret og vil herefter indgå som en del af de løbende drifts-/ledelsesopgaver. Der følges løbende op på effekt og status på indsatsen og ledergruppen for Børn og familie orienteres løbende herom. Specialkonsulent Heidi jul Nielsen fungerer som tovholder for hele projektet. Hensigten med dette notat er, at give en status på handleplanens 16 indsatser samt give en status på den forventede økonomiske udvikling for 2015 og Regnskab 2014 er udarbejdet, og der er udarbejdet et forventet regnskab Budget 2016 er endnu ikke vedtaget, men er her medtaget som det forventes på nuværende tidspunkt. Udvikling i økonomien Tabel 1 viser det forventede regnskab 2015, samt forventet budget Budget 2016 er baseret på et forventet reelt udgiftsniveau, hvor der er taget højde for budgettilførslen af 6,3 mio.kr. samt mindre forbrug som følge af de igangsatte indsatser i henhold til handleplanen. Som det fremgår af Tabel 1, er der fra regnskab 2014 til forventet regnskab 2015 sket en reduktion i udgifterne på 2,6 mio. kr., hvilket i vidt omfang skal ses som resultat af handleplanen, hvor de igangsatte indsatser har ført til en reduktion i udgifterne fordelt med 2,1 mio.kr. for børnehandicap og 0,5 mio. kr. for familieområdet. For overholdelse af budget 2016 skal der ske yderligere reduktioner i udgiftsniveauet i forhold til forventet regnskab 2015 på 3,3 mio. kr. 3
4 Tabel 1. I 2015 forventes på nuværende tidspunkt et samlet merforbrug for Børn- og Familie i forhold til korrigeret budget på 9,7 mio. kr. fordelt med 0,2 mio. kr. til Børnehandicap og 9,5 mio. kr. til Familieområdet. 4
5 Figur 1 og 2 viser de budgetmæssige udfordringer dels på Familieområdet og Børnehandicap. Figur 3 viser de budgetmæssige udfordringer samlet for hele Børn og Familie. Figur Familieområdet i alt Regnskab , samt budget Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Forventet regnskab 2015 Korrigeret Budget 2015 Budget 2016 Figur Børnehandicap i alt Regnskab , samt budget Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Forventet regnskab 2015 Korrigeret Budget 2015 Budget
6 Figur Børn- og Familie i alt Regnskab , samt budget Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Forventet regnskab 2015 Korrigeret Budget 2015 Budget 2016 Med det fortsatte arbejde med handleplanen forventes budgettet at blive overholdt i
7 Udvikling i niveauet for anbringelser Igangsatte indsatser i henhold til handleplanen for anbringelser Den økonomiske gennemgang i februar 2015 viste, at der er sket en del ændringer i anbringelsestyper. Som det fremgår af figur 4 er andelen af anbringelser i plejefamilie reduceret fra 45 % i 2009 til 39 % i Andelen af anbringelser i døgninstitutioner steget fra at udgøre 12 % af de samlede anbringelser i 2009 til at udgøre 30 % i Danmarks statistik er ikke opdateret med 2014 tal, hvorfor nedenstående figur endnu ikke er opdateret. Figur 4. (Danmarks Statistik) En væsentlig del af handleplanen er et fokus på, hvilke typer foranstaltninger der bliver i gangsat, og ikke mindst at anbringelse uden for hjemmet gøres efter princippet om mindst indgribende foranstaltning; plejefamilie, socialpædagogisk opholdssted og døgninstitution - i overensstemmelse med Barnets Reform. Som det fremgår af Bilag 1 Status på handleplan vedrører punkt 7,10,13 og 14 anbringelser. 7
8 Punkt 7.: Systematisk gennemgang af alle længerevarende forebyggende foranstaltninger ved rådgiver og teamleder (Børnehandicap) Gennemgangen er foretaget, og der er udarbejdet en procedure der fremadrettet sikrer, at faglig leder for børnehandicap gennemgår alle længerevarende foranstaltninger hver 3 måned sammen med sagsbehandlerne. I forbindelse med gennemgangen af alle længerevarende foranstaltninger er der flyttet flere borgere til voksenhandicap, og der er igangsat alternative tiltag til flere anbragte børn og unge. Der forventes på nuværende tidpunkt en reduktion i udgifterne på 2,5 mio. kr. i 2015 stigende til 3 mio. kr. i de efterfølgende år. Punkt 14: Alle eksisterende anbringelser genvurderes for afklaring af, hvorvidt barnet/den unges udvikling giver mulighed for at kunne bo hjemme og profitere af dagbehandlingstilbuddet. Punktet er slået sammen med Punkt 15: Systematisk genvurdering af længerevarende forebyggende foranstaltninger ved rådgiver og faglig leder. Alle længerevarende foranstaltninger og anbringelser er gennemgået. Der er udarbejdet en procedure, der sikrer, at hver 3 måned vil alle sagsbehandlere sammen med de fagligere ledere gennemgå alle sager. Dermed sikres såvel status som opfølgning på alle foranstaltninger. Der forventes som følge heraf en reduktion i udgifterne allerede fra og med 2015 på 1 mio. kr. pr. år. Punkt 10: Det afklares hvorvidt Bakkevejs Dagbehandlingstilbud, der skal ses som en foranstaltning til at forebygge en anbringelse, kan dække barnets/den unges behov og barnet/den unge med fordel kan blive boende i hjemmet. Der er etableret et dagtilbud på Bakkevejen, hvor der pt. er 8 unge i tilbuddet. Det skal ses som en foranstaltning for at forebygge en anbringelse. De øgede udgifter der på den korte bane vil være på forebyggende foranstaltninger til dagtilbud, forventes derfor at blive modsvaret af mindre forbrug på anbringelser efterfølgende. Derfor forventes på nuværende tidspunkt en reduktion i udgifterne på ca. 1 mio. kr. på anbringelser fra og med Punkt 13: Når anbringelse uden for hjemmet er nødvendigt gøres det efter princippet om mindst indgribende foranstaltning; plejefamilie, socialpædagogisk opholdssted og døgninstitution Øget fokus på netværksanbringelser, plejefamilieanbringelser fremfor opholdsanbringelser og døgninstitution, hvilket forventes at reducere udgifterne med 0,5 mio. kr. fra og med Dette indgår i den socialfaglige vurdering i valg af anbringelsessted ud fra barnets behov. Af det forventede mindre forbrug som følge af de 5 indsatser fra handleplanen er effekten for 2015 og 2016 på henholdsvis 3,5 og 4,5 mio. kr. realiseret og derfor indregnet i Forventet regnskab 2015 og Budget Men der forventes en yderligere reduktion i udgifterne på 1 mio. kr. i 2017 og
9 Effekten af de 5 indsatser i 2015 bliver synliggjort ved gennemgang af udviklingen i forventede udgifter til anbringelser samt antal årspersoner og takster pr. årsperson for anbringelser. Forventede udgifter til anbringelser i 2015 For anbringelser gør det sig gældende at der samlet set for Børn og Familie er sket en reduktion i udgifterne på 6,9 mio. kr. fordelt med 3,6 mio.kr. på Familieområdet og 3,3 mio. kr. på Børnehandicap. Plejefamilier og opholdssteder For udgifter til Plejefamilier og opholdssteder gør det sig gældende, at der er sket et fald i udgiftsniveauet fra 2014 til 2015 på såvel børnehandicap som familieområdet på samlet set 2,1 mio. kr. Figur Plejefamilier og opholdssteder Børn- og Familie i alt Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Forventet regnskab 2015 Korrigeret Budget 2015 Budget 2016 For Familieafdelingen gør det sig gældende, at udgifterne til plejefamilier og opholdssteder forventes reduceret med 1,6 mio.kr. 9
10 Figur Plejefamilier og opholdssteder Familieområdet Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Forventet regnskab 2015 Korrigeret Budget 2015 Budget 2016 Udviklingen ved familieområdet i antal årspersoner og taksterne pr. årsperson for plejefamilier viser, at der er sket en stigning i antallet af anbringelser i plejefamilier samt en mindre stigning i taksten pr. anbragt. Taksterne pr. årsperson er opdelt i billige ( kr. pr. år), gennemsnitlige foranstaltninger ( kr. pr. år og dyre foranstaltninger (mere end kr. pr. år). Figur Driftsudgifter til Plejefamilier som gennemsnit pr. årsperson Familieområdet Forventet 2015 Billig foranstaltning gns. foranstaltning dyr foranstaltning 10
11 Figur 8. 40,0 35,0 30,0 31,2 31,1 Årspersoner - Plejefamilier Familieområdet 35,3 36,4 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 7,7 14,3 13,8 12,8 9,3 4,4 17,2 18,5 15,8 16,3 2,3 1,7 0, Forventet 2015 Billig foranstaltning gns. foranstaltning dyr foranstaltning I alt For anbringelser ved familieområdet på opholdssteder er der sket et fald i såvel antal årspersoner som i taksten på de dyreste foranstaltninger. Figur Driftsudgifter til Opholdssteder som gennemsnit pr. årsperson Familieområdet Forventet 2015 Billig foranstaltning gns. foranstaltning dyr foranstaltning 11
12 Figur ,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,2 2,0 0,0 14,7 10,0 Årspersoner - Opholdssted Familieområdet 18,1 12,3 3,3 2,5 2,6 3,0 9,9 13,6 0,6 1,3 9,1 13, Forventet ,6 Billig foranstaltning gns. foranstaltning dyr foranstaltning I alt For børnehandicap er forventningen, at udgifterne til plejefamilier og opholdssteder reduceres fra 2014 til 2015 med 0,5 mio. kr. Figur 11. Plejefamilier og opholdssteder Børnehandicap Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Forventet regnskab 2015 Korrigeret Budget 2015 Budget
13 Ser vi på udviklingen i antal årspersoner og taksterne pr. årsperson for anbragte børn i plejefamilier under børnehandicap, er der sket et fald i taksten og en lille stigning i antallet af personer fra 2014 til Figur 12. Driftsudgifter til Plejefamilier som gennemsnit pr. person Børnehandicap Forventet 2015 Billig foranstaltning gns. foranstaltning dyr foranstaltning Figur 13. 6,0 Årspersoner - Plejefamilier Børnehandicap 5,3 5,3 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 3,8 3,6 3,0 2,8 2,8 2,5 2,6 2,3 1,0 1,0 0,0 0,0 0, Forventet 2015 Billig foranstaltning gns. foranstaltning dyr foranstaltning I alt 13
14 For anbragte børn i børnehandicap på opholdssteder er der sket et fald i såvel antal som i taksten. Figur 14 Driftsudgifter til Opholdssteder som gennemsnit pr. årsperson Børnehandicap Forventet 2015 Billig foranstaltning gns. foranstaltning dyr foranstaltning Figur 15 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2,2 Årspersoner - Opholdssteder Børnehandicap 4,3 3,8 3,2 3,3 2,3 2,0 2,0 1,6 1,2 1,1 1,0 0,7 0,2 0,3 0, Forventet 2015 Billig foranstaltning gns. foranstaltning dyr foranstaltning I alt 14
15 Samlet set for Børn og Familie forventes derfor, at der sker en stigning i antallet af plejefamilier og et fald i antallet af anbringelser på opholdssteder, samt som det vil fremgår herunder også et fald i antallet af personer ved døgninstitutioner. Døgninstitutioner For udgifterne til døgninstitutioner samlet for Børn og Familie, sker der en reduktion fra 2014 til 2015 på 4,8 mio. kr. For Budget 2016 gør det sig gældende at det mindre budget for døgninstitutioner og opholdssteder, modsvares af et højere budget på Plejefamilier i henhold til arbejdet med handleplanen. Figur 16 Døgninstitutioner Børn- og Familie i alt Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Forventet regnskab 2015 Budget 2016 For Familieafdelingen forventes på nuværende tidspunkt et reduktion i udgifterne til døgninstitutioner fra 2014 til 2015 på 1,9 mio. kr. 15
16 Figur 17 Døgninstitutioner Familieområdet Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Forventet regnskab 2015 Budget 2016 Ser vi på udviklingen i antal årspersoner og taksten pr. årsperson til døgninstitutioner, så forventes der et fald på såvel antal som på taksten for familieområdet. Figur Driftsudgifter til Døgninstituion som gennemsnit pr. person Familieområdet Forventet 2015 Billig foranstaltning gns. foranstaltning dyr foranstaltning 16
17 Figur ,00 16,00 14,00 12,00 Årspersoner - Døgninstitutioner Familieområdet 11,29 11,83 17,08 16,54 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 8,00 8,50 7,21 7,38 6,21 6,50 3,33 2,25 2,38 2,67 1,58 0, Forventet 2015 Billig foranstaltning gns. foranstaltning dyr foranstaltning I alt For børnehandicap forventes en reduktion i udgifterne til døgninstitutioner på ca. 2,8 mio. kr. Figur 20. Døgninstitutioner Børnehandicap Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Forventet regnskab 2015 Budget
18 Taksen for de dyreste anbringelser er steget fra gennemsnitlige 1,1 mio. kr. pr. årsperson til 1,6 mio. kr., samtidig er der sket et fald i antallet af årspersoner, og der er sket en flytning fra de dyre og gennemsnitlige anbringelser til de billigere. Figur Driftsudgifter til Døgninstitution som gennemsnit pr. årsperson Børnehandicap Billig foranstaltning gns. foranstaltning dyr foranstaltning Figur 21 Årspersoner - Døgninstitution Børnehandicap 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 14,08 13,25 6,00 6,17 4,67 4,25 3,42 2,83 11,83 7,83 3,00 1,00 10,00 4,50 4,08 1,42 0, Billig foranstaltning gns. foranstaltning dyr foranstaltning I alt 18
19 Samlet set for døgnanbringelser i Børn og Familie er der sket en reduktion i antallet af årspersoner, der er kommet færre af de dyre og gennemsnitlige anbringelser og flere af de billigere. Denne udvikling forventes at forsætte og skal bidrage til yderligere reduktion i udgifterne i
20 Status på de øvrige indsatser fra handleplanen Se Bilag 1 og Bilag 2 Punkt 1: Sammenhængende Børnepolitik og sagsbehandlingsstandarder (Opdatering og redefinering) Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Familieafdelingen, Ungeenheden, Børnehandicap og modtagerteam. Der har været afholdt 4 møder i arbejdsgruppen, og arbejdet med at få skrevet et udkast til nye kvalitetsstandarder er i gang. Dialogen i gruppen er konstruktiv og giver mange tværgående og vigtige drøftelser. Processen i arbejdet er højt prioriteret, da ejerskab til kvalitetsstandarder er vigtigt for at sikre en efterfølgende implementering. Det er også aftalt, at alle procedurer skal udfordres i forhold til indhold og serviceniveau. Eksempelvis vil Punkt 6. Forældres egenbetaling ved anbringelse af handicappede børn indgå i drøftelserne. Udgangspunkt for lovgivning er der er egenbetaling for forældre til anbragte handicappede børn, men med mulighed for hel eller delvis fritagelse for betaling, med henvisning til at opholdet har et udpræget behandlingsmæssigt sigte, og hvor der er udsigt til udvikling af ikke ubetydeligt omfang. Afgørelse fra Ankestyrelsen i Århus sagen slår fast, at udpræget behandlingssigte skal forstås således, at der skal være et massivt behandlingsbehov, der har stået på over en længere periode, og hvor der er udsigt til en udvikling af ikke ubetydeligt omfang. I situationer, hvor vanskelighederne er konstateret, skal der som udgangspunkt ikke ske fritagelse for egenbetaling ved forebyggelse af vanskelighederne med mindre der er tale om forebyggelse for at imødekomme en markant forværring af barnets eller den unges tilstand. I dag er alle forældre til anbragte handicappede børn i Hedensted Kommune som udgangspunkt meddelt hel fritagelse for egenbetaling. Der er derfor behov for at få drøftet serviceniveau i forhold til lovgivning på området. Det vil ske ved drøftelser af procedurer for området. Punkt 11: Systematisk afdække ressourcer i netværket bl.a. ved metoden inddragende netværk, og alene iværksætte hjælpe foranstaltninger der, hvor netværket ikke kan afhjælpe samt Punkt 12: Endnu større skarphed ift. afklaring af grundlaget for børnefaglig undersøgelse 50 contra 11 forløb Indgår i beskrivelser i kvalitetsstandarder og procedurer. Der forventes, ved udarbejdelse af kvalitetsstandarder og revurdering af procedurer, at der vil kunne opnås en mindre udgift på 0,5 mio. kr. fra 20
21 og med 2016, afhængig af den endelige politiske drøftelse og godkendelse af kvalitetsstandarder og procedurer primo Punkt 2: Budgetlægning Budgetmodel baseret på vurdering af faktisk udgiftsbehov Arbejdet med at sikre en ny budgetmodel baseret på faktiske udgifter anvendes for budget Efter vedtagelse af Budget 2016 skal udarbejdes en beskrivelse af budgetmodellen. Punkt 3. Økonomisk styring på 3 niveauer: Politisk, Ledelse og medarbejdere Det er aftalt i ledergruppen, at ledelsesinformation udsættes til DUBU igangsættes i efteråret da det forventes sammen med FLIS at blive en væsentlig del af ledelsesinformationen. Herudover er følgende aftalt i forhold til økonomistyring: Ledergruppen: Opfølgning på kvartalsmøder i ledergruppen. Medarbejder niveau: 1 årligt møde: Analyse og økonomital præsenteres for hele medarbejdergruppen. Budgetstyringslister hvert kvartal. Politisk: Temamøde hvert 1/2 år: Analyse med status på området - økonomisk, indsatser, udvikling i indsatser m.v. Punkt 4: Kommunal Task Force I arbejdsgruppen Kommunal Taskforce deltager HR og Analyse med henblik på udarbejdelse af effektmålinger. I første omgang på 2 typer foranstaltninger; Anbringelser og Familiecentret 52. Målet er at fastslå, hvorvidt de igangsatte foranstaltninger virker. Herudover arbejdes med afdækning af mulighederne for tidligere indsats ved hjælp af en Forecast model. Ideen er, at vi ved kig på tværs af vores systemer tidligere kan spotte børn med behov. Der laves forsøg med at trække data fra fagsystemer for eksempel fra Sundhedsplejen, tandplejen, dagtilbud m.v. Punkt 5: Analyse af udvikling og serviceniveau på 41 (merudgifter), 42 (tabt arbejdsfortjeneste), 84 (aflastning i eller uden for hjemmet). 42 Tabt arbejdsfortjeneste 84 Aflastning 41 Tilskud til merudgifter Alle udbetalinger i forhold til 41 er gennemgået, og der har vist sig flere positive effekter af denne gennemgang. Det har f.eks. ført til omlægning af en uhensigtsmæssig praksis ved tilskud til medicin efter 41. For 42 vil alle sager på samme måde blive gennemgået i løbet af efteråret Ved en øget fokus på 41 og 42 forventes dermed samlet en reduktion i udgifterne på 0,5 mio. kr. i 2016 stigende til 0,75 mio. kr. i
22 Punkt 8. Undersøge, hvorvidt mor/barn ophold kan etableres på anden vis end døgnophold. Der arbejdes med at forældreevneundersøgelser, som udgangspunkt foregår ambulant. Der forventes en reduktion i udgifterne på 0,4 mio. kr. i 2015 stigende til 1 mio. kr. i Punkt 9. Imødegå det stigende antal graviditeter blandt unge og dårligt fungerende voksne Der har været et stigende antal graviditeter blandt unge mødre, der har været / er anbragt. Der er derfor behov for øget fokus på forebyggelse. Indsatsen forventes igangsat primo Det kan eksempelvis ske ved etablering af tættere samarbejde med relevante samarbejdspartnere. Efter den oprindelig handleplan blev vedtaget i marts 2015, blev endnu en indsats vedtaget efter drøftelser i Ledergruppen for Børn og Familie: Punkt 16: Børnehandicap - Alternativt tilbud under Børnehandicap. Projektet er i gang og der arbejdes med forskellige modeller og foranstaltninger. 22
23 Konklusion Fra regnskab 2014 til forventet regnskab 2015 er sket en reduktion i udgifterne på 2,6 mio. kr., hvilket i vidt omfang skal ses som resultat af handleplanen, hvor de igangsatte indsatser har ført til en reduktion i udgifterne fordelt med 2,1 mio.kr. for børnehandicap og 0,5 mio. kr. for familieområdet. I 2015 forventes på nuværende tidspunkt et samlet merforbrug for Børn- og Familie i forhold til korrigeret budget på 9,7 mio. kr. fordelt med 0,2 mio. kr. til børnehandicap og 9,5 mio. kr. til familieområdet. Budget 2016 er baseret på et forventet reelt udgiftsniveau, hvor der er taget højde for budgettilførslen af de 6,3 mio.kr. samt mindre forbrug som følge af de igangsatte indsatser i henhold til handleplanen. Af det forventede mindre forbrug som følge af de igangsatte indsatser fra handleplanen er effekten for 2015 og 2016 på henholdsvis 3,9 og 4,5 mio. kr. Der forventes yderligere reduktion i udgifterne på 2 mio. kr. i 2016 stigende til 3,3 mio. kr. i Ved et fortsat arbejde efter handleplanen. For overholdelse af budget 2016 skal der sker reduktioner i udgiftsniveauet i forhold til regnskab 2015 på 3,3 mio. kr. Figur Børn- og Familie i alt Regnskab , samt budget Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Forventet regnskab Korrigeret Budget Budget
24 Som det fremgår af tabel 2 er forventningen, at handleplanens indsatser vil give en yderligere reduktion i udgifterne på 3,25 mio. kr. i år 2017 og Tabel 2. Forventet reduktion i udgifterne pr. indsats ved arbejdet med handleplanen: Indsatser vedr. anbringelser (Punkt 7,10,13,14,15) 3,5 4,5 5,5 5,5 Øvrige indsatser Børnehandicap (Punkt 5,16) 0 0,5 0,75 0,75 Øvrige indsatser Familie (Punkt 8,9) 0, Øvrige generelle (1,2,3,4,6,11,12) 0 0,5 0,5 0,5 Forventede reduktioner i udgifterne i alt 3,9 6,5 7,75 7,75 Allerede indregnet i Forventet Regnskab 2015 samt Budget ,9 4,5 4,5 4,5 24
Status på Børn og Familie
Status på Børn og Familie Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Beskrivelse og status... 3 Økonomi... 5 Udvikling i de faglige udfordringer... 9 Budgetmæssige udfordringer
Styring af det specialiserede udsatte område
Styring af det specialiserede udsatte område BKF, 14. juni 2013 v. Familie- og rådgivningschef Mette Andreassen Faglighed og økonomi hånd i hånd 1. At arbejde med en fast budgetramme på et ustyrbart område
Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3
Ledelsestilsyn Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Udvælgelse af sager til ledelsesmæssig revision... 3 Kontrollen gennemførelse
Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering
Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to
Handlingsplan - Familieområdet
Notat Handlingsplan - Familieområdet Kommunaldirektørens område og Familieafdelingen Økonomi Ramsherred 5 5700 Svendborg 1. Status. Udvikling i sagstal og udgifter 2007 2009 Baggrunden for de iværksatte
Ankestyrelsens principafgørelse om anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse - behandlingssigte - udvikling
KEN nr 9158 af 26/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 3. august 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2119-05155 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Detaljeret budgetopfølgning pr for det specialiserede børneområde.
LEMVIG KOMMUNE 30-05- Detaljeret budgetopfølgning pr. 31-05- for det specialiserede børneområde. Korr. Budget Forbrug i perioden Procent Forv. forbrug i hele Forv. Mer(-) eller mindreforbrug Samlet resultat
Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.
Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Bemærk: Dette forslag er udarbejdet på baggrund af den nye lovgivning pr. 1.1.2011, den såkaldte
Vedtaget Korrigeret Forbrug
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april Bilag 8: Udsatte børn og unge I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser
Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid
SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle
Hjørring Kommune. Børne- og undervisningsforvaltningen Den Årsberetning på underretnings- og anbringelsesstatistik
Hjørring Kommune Børne- og undervisningsforvaltningen Den 19.02.2016 Årsberetning på underretnings- og anbringelsesstatistik Underretninger Når der modtages underretninger på børn og unge under 18 år,
NOTAT. Udgiftspres på de specialiserede socialområder
NOTAT 29. august 2016 Udgiftspres på de specialiserede socialområder Dette notat beskriver det forventede udgiftspres, som kan konstateres på de specialiserede socialområder i forhold til budget 2017.
Lov og ret Hvilken hjælp kan I få?
Lov og ret Hvilken hjælp kan I få? Spastikerforeningen Indhold Aflastning for familier... 4 Aflastning for barnet/den unge... 4 Anbringelse udenfor hjemmet... 4 Boligændringer... 4 Børnefagligundersøgelse
NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge
Børn og Unge Sagsnr. 302754 Brevid. 2827080 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 [email protected] NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge 31. maj 2018
I Frederiksberg Kommune, Familieafdelingen, arbejdes der ud fra tankegangen i Integrated Children System i myndighedssagsbehandlingen.
Familieafdelingens Socialfaglige metode. I Frederiksberg Kommune, Familieafdelingen, arbejdes der ud fra tankegangen i Integrated Children System i myndighedssagsbehandlingen. På basis af engelske og svenske
Fællesskabsmodellen. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for:
Sagsnr.: 27.00.00-A00-5-18 Fællesskabsmodellen Indledning Med indførelse af Fællesskabsmodellen i februar 2017 i Ballerup var der ønske om en række kvalitetsmæssige effekter for børn og unge, bl.a.: Færre
Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.
Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder
Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det
Svendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.
Svendborg Kommune Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde. Børn, Unge, Kultur og Fritid Familie og Uddannelse Centrumpladsen 7, 1. sal 5700 Svendborg
Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge
Børne- og Familierådgivningen Ungeenheden Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge 2 Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge i henhold
Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter:
Svendborg kommune Familieafdelingen 19. april 2010 Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter: Udgangspunkt: Familieafdelingens budget for 2010 udgør
Solrød-model, BDO-analyse m.m.
Solrød-model, BDO-analyse m.m. Orientering til Familie- og uddannelsesudvalget 13. marts 2017 Poul Edvard Larsen, leder af Børn og Unge Rådgivningen Lone Vandborg, leder af Familieafsnittet Disposition
NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning
SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon
Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation
Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken
Kilde: Budget- og regnskabstal for Københavns Kommune, 2017 korrigeret for fejlkonteringer, jf. socialforvaltningens regnskabsbemærkninger 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april 2018 Bilag 5: Borgere med handicap I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser
