Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 Energisyn?
Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 Hvad er DI Energi? Et branchefællesskab Medlemmer: virksomheder, der arbejder med energi Hvad laver DI Energi? Interessevaretagelse Fremmer branchens eksport Opdaterer på energidagsordenen Sektioner, udvalg og netværk Nyhedsbrev Læs mere på: www.energi.di.dk 2
Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 Hvad kan DI Energi bl.a. tilbyde jer? DI Energis netværk og udvalg: Netværk for energieffektivitet Orientering om nye politikker Danne DI s holdning Gratis for DI-medlemmer ESCO-netværk Markedsnetværk Forsknings- og innovationsudvalg Energiinfrastruktur og smart grid Klimakompasset Læs mere på: www.energi.di.dk Beregning af jeres drivhusgasudledning bruges aktivt i jeres profilering 3
Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 Hvem og hvad er omfattet af energisyn Anne Lund Andersen, DI Energi
5 Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 Dagsorden 1: Hvorfor et energisyn? 2: Hvad er et energisyn? 3: Hvem skal lave et energisyn? 4: Hvad skal et energisyn indeholde? 5: Undtagelser og fleksibiliteter
6 Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 Dagsorden (fortsat) 6: Hvem kan foretage et energisyn? 7: Rapportering 8: Hvilke muligheder er der for støtte i forbindelse med energisyn i Danmark? 9: Straf
7 Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 1: Hvorfor et energisyn? EU s 2020-mål Energieffektivitetsdirektivet Artikel 8: Energisyn i virksomheder Formål med energisyn: Identificerer potentialer for energibesparelser
8 Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 2: Hvad er et energisyn? Energieffektivitetsdirektivet definerer et energisyn som: en systematisk fremgangsmåde, der har til formål at opnå tilstrækkelig viden om den eksisterende energiforbrugsprofil for en bygning eller gruppe af bygninger, en industri- eller handelsvirksomheds drift eller anlæg eller en privat eller offentlig tjeneste, at identificere og kvantificere omkostningseffektive energisparemuligheder og at aflægge rapport om resultaterne.
9 Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 2: Hvad er et energisyn? (fortsat) Kortlægning af virksomhedens energiforbrug identificere energisparepotentialer Ingen krav om realisering af anbefalede energibesparelser Energisynet skal foretages senest 5. december 2015, og Energistyrelsen skal have rapporten senest 1. marts 2016 (til energisyn@ens.dk).
10 Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 2: Hvad er et energisyn? (fortsat) I Danmark: Lov nr. 345 af 8. april 2014: Mandat til ministeren til at fastsætte nærmere regler, føre tilsyn og udstede pålæg om at foretage syn. De er fastlagt i Bekendtgørelse nr. 1212 af 19. november 2014.
3: Hvem skal lave et energisyn? Anne Lund Andersen Ja til alle 5 spørgsmål forpligtet til et energisyn Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 Mere end 250 ansatte globalt Omsætning på mere end 50 mio. euro eller en balance på mere end 43 mio. euro globalt Virksomheden bruger mere end 100.000 kwh/år i Danmark Ingen energisyn imellem 4. december 2012 og 3. juli 2014 Ingen energiledelse på hele virksomheden (ISO50001) Ingen miljøledelse hvor energi er inkluderet (ISO14001) Virksomheden skal lave et energisyn Grønne bokse: Gælder i Danmark. Grå bokse: Gælder i hele EU. 11
12 Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 3: Hvem skal lave et energisyn? (fortsat) Energigennemgangen i ISO14001 skal svare til energigennemgangen i ISO50001 ved recertificeringen. ISO14001 eller ISO50001 skal dække det samlede energiforbrug, evt. med undtagelse af bagatelgrænser mv., som gælder for energisynet.
13 Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 3: Hvem skal lave et energisyn? (fortsat) Danske regler gælder kun for virksomheder beliggende i Danmark (minus Grønland og Færøerne). Det gælder både koncerner og datterselskaber af store danske eller udenlandske virksomheder. Underleverandører og datterselskaber uden for EU skal I som virksomhed IKKE lave energisyn for. Datterselskaber af danske virksomheder i resten af EU skal følge reglerne i det land, de er i.
Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 4: Hvad skal et energisyn indeholde? En kortlægning af virksomhedens energiforbrug af alt hvad virksomheden råder over: Bygninger Processer og installationer Transport Metodefrihed men disse standarder er godkendte (DS/EN 16247 1-4): Del 1: Generelt Del 2: Bygninger Del 3: Processer Del 4: Transport 14
Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 4: Hvad skal et energisyn indeholde? (fortsat) Energisynet skal bygge på følgende: Ajourførte, målte og sporbare driftsdata om energiforbrug Belastningsprofiler for elektricitet Livscyklusomkostningsanalyser når det er muligt. Derudover skal det: Være et forholdsmæssigt, tilstrækkelig repræsentativt og troværdigt billede af den samlede energipræsentation Data skal opbevares til at kunne lave historiske analyser over udviklingen i energipræsentationen. 15
16 Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 4: Hvad skal et energisyn indeholde? (kopi fra direktivets bilag VI) Energisynet skal omfatte hele koncernen og skal overholde følgende krav: 1) bygge på ajourførte, målte, sporbare driftsdata om energiforbrug og (for elektricitet) belastningsprofiler 2) omfatte en detaljeret gennemgang af energiforbrugsprofilen for bygninger eller grupper af bygninger, industrielle aktiviteter eller anlæg og transport(som virksomheden råder over) 3) når det er muligt, bygge på en livscyklusomkostningsanalyse i stedet for simple tilbagebetalingsperioder for at tage hensyn til langsigtede besparelser, langsigtede investeringers restværdier og kalkulationsrenter (fortsættes )
17 Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 4: Hvad skal et energisyn indeholde? (kopi fra direktivets bilag VI, fortsat) 4) være forholdsmæssigt og tilstrækkeligt repræsentativt til at gøre det muligt at tegne et troværdigt billede af den samlede energipræstation og pålideligt identificere de betydeligste muligheder for forbedringer 5) give mulighed for detaljerede og validerede beregninger af de foreslåede foranstaltninger, således at der tilvejebringes præcise oplysninger om potentielle besparelser 6) de data, der anvendes i energisyn, skal kunne opbevares med henblik på historisk analyse og udvikling i energipræstation.
18 Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 5: Undtagelser Skibe mindre end 5.000 bruttoregisterton Bygge- og anlægsprojekter (maskiner i entreprenørvirksomheder er dog omfattet)
Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 5: Fleksibiliteter: Overgangsordning for transportvirksomheder: Forpligtelsen er opfyldt for virksomherder, som deltager i Trafikstyrelsens ordning for Grøn certificering af transportvirksomheder. Gælder frem til 1. marts 2016. 19
20 Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15
21 Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 5: Fleksibiliteter Første energisyn for hele koncernen skal være foretaget senest 5. december 2015. Herefter mulighed for rullende energisyn over en fireårig periode f.eks.: 2016: 25 % 2017: 25 % 2018: 25 % 2019: 25 % Eller f.eks. 2018: 50 % 2019: 50 %
Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 5: Fleksibiliteter (fortsat) Op til 10 % af virksomhedens totale energiforbrug i Danmark kan undtages. Elementer i virksomheden der er omfattet af BATkonklusioner, som er relateret til energieffektivitet, behøves der ikke blive lavet energisyn af. Energisyn af bygningsdelen kan laves ud fra informationerne fra et gyldigt driftsmærke baseret på en bygningsgennemgang. 22
23 Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 5: Fleksibiliteter (fortsat)
Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 6: Hvem kan foretage et energisyn? Virksomhedens egne eksperter, når de er: Uvildige ift. det der laves energisyn på. Opfylder kvalifikationskravene for eksterne eksperter. Dette vurderes af Energistyrelsen på baggrund af indsendte oplysninger om: Eksperten/eksperternes stilling, uddannelse og erfaring. Læs mere på: http://energisyn.teknologisk.dk/ NYT Hvordan bliver jeg Energisynskonsulent 24
Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 6: Hvem kan foretage et energisyn? (fortsat) Eksterne eksperter kan foretage energisyn, når de er: Kvalificerede f.eks. registeret energisynskonsulent eller godkendt af Energistyrelsen Ansat i en virksomhed, der er akkrediteret af DANAK eller tilsvarende akkrediteringsorgan For handel- og servicevirksomheder kan energisynet foretages af eksperter, der er energikonsulent ansat i et certificeret energimærkningsfirma. 25
26 Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 7: Rapportering Energisynsrapport eller resumé indsendes til energisyn@ens.dk senest 1. marts 2016. Er virksomheden ISO50001- eller ISO14001 certificeret skal certificeringsrapporten indsendes. Angivelse af om virksomheden vil nævnes på positivlisten.
Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 8: Støttemuligheder ved energibesparelser i Danmark? Energiselskabernes energispareindsats: Tilskud og/eller rådgivning til at foretage energibesparelser. Aftale med et energiselskab inden energispareprojektet startes. VE til procesordningen: Investeringstilskud til at konvertere procesenergi til vedvarende energikilder samt energieffektiviseringer i den konvertering. 27
28 Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 8: Støttemuligheder ved energibesparelser i Danmark? (fortsat) PSO-godtgørelse til el-intensive virksomheder 7 øre/kwh godtgørelse for PSO-betaling på el frem til og med 2020. Kravet er: Tilhører branche fra bilag 3 i EU s statsstøtteregler. I har energiledelse (ISO50001). og I laver en aftale med Energistyrelsen, bl.a. om at implementerer alle energibesparelser med en tilbagebetalingstid under 5 år. Ordningen afventer endelige godkendelse af Europa-Kommissionen.
29 Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 9: Straf I lovens 22 straffes den, der ikke imødekommer et påbud efter 17, stk. 2 med bøde. Bødens størrelse bestemmes af domstolen og dens størrelse skal virke afskrækkende.
30 Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 Nyttige links Energieffektivitetsdirektivet (artikel 8): http://eur-lex.europa.eu/legalcontent/en/txt/?qid=1399375464230&uri=celex:32012l0027 Bekendtgørelse, som fastsætter reglerne for energisyn i Danmark: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164187 Energistyrelsens hjemmeside om forpligtelsen inkl. vejledningen til energisyn: http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/indsats-virksomheder/tilskud-energispareafgift-aftaleenergieffektivisering/lo-5 Brancheliste i bilag 3: http://eur-lex.europa.eu/legalcontent/da/txt/pdf/?uri=celex:52014xc0628%2801%29&from=en PSO-godtgørelsen, inkl. vejledning til at finde jeres branchekode: http://energi.di.dk/nyheder/pages/statstilskudtilpso-betaling.aspx Energiselskabernes energispareindsats: http://www.ens.dk/forbrugbesparelser/energiselskabernes-spareindsats VE til procesordningen: http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/indsatsvirksomheder/ve-proces
31 Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15
32 Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15
33 Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 Hvem er vi?
Anne Lund Andersen Informationsmøde om energisyn 09. jun. 15 Tak for opmærksomheden
EnergiSyn og EnergiLedelse i større virksomheder Harald Karlsen E-mail: hk@hkrk.dk H.side: www.hkrk.dk Tlf: 30318140
Hvem er jeg? Min Baggrund Harald Karlsen 45 år Civil Ingeniør, Termisk Energiteknik, Aalborg Universitet International Projektledelse (Akademi niveau) Mini MBA Energisynskonsulent på B niveau 2013 - Indehaver og konsulent, Harald Karlsen Rådgivning 2010 2012 Global Energy Manager, LEGO 2001 2010 Team- og projektleder, Danfoss Solutions 1999 2001 Produktansvarlig, Danfoss Randall Ltd, Bedford England 1995 1999 Forretningsudvikling, Danfoss Comfort Division, Silkeborg 1993 1995 Energi Centret Aalborg
Hvem er jeg? Min Baggrund Ca. 20 års erfaring med Energi effektivisering Særdeles stor erfaring med Industriel Energiledelse Implementeret Energiledelse i mere end 20 virksomheder verden over og realiseret gode besparelser herigennem Fx reduceret elforbruget med 35% i en dansk virksomhed alle gennem energiledelse (ingen større tekniske projekter) Erfaring fra både nationale og internationale virksomheder Carlsberg, SAB Miller, Danisco, LEGO, Heineken, ITD, Vola Implementeret Energiledelse i > 20 virksomheder Rådgivet og assisteret et antal virksomheder omkring Energiledelse
Nogle af mine projekter Industry Komponenter Fødevare Fødevare Fødevare* Energibesparelse: DKK 0,5 Mio. DKK 2 Mio. DKK 4 mio. DKK 0,5 Mio. Besparelsen i % 16% 10% 25% 10% Ledelse & adfærd Tekniske installationer ~100% ~0% ~45% ~55% ~40% ~60% ~30% ~70% Tilbagebetalingstid: 1,6 år 2 år 2 år 1,8 år Bedste Resultater El 35% Vand 50% Nitrogen 100% Fj.varme 25% Rød bundlinje vendt til sort Vand&N2 50% Hall of Frame* * Vandt den filippinske energistyrelses pris - Hall of Frame - som den mest energibesparende virksomheder. Den energiansvarlige blev året energileder.
Udvalgte resultater 2014 I tal: Energi: 25% besparelse i gns. Økonomi: Intern forrentning på 30% (Simpel TBT på 3,6 år) Miljø: Reduktion på 1.000 Tons CO2 / 2 tons pr medarbejder Tilskud: 422.000 DKK i tilskud eller godtgørelse i energiafgifter Eksempel: En virksomhed fik anvist 2% besparelser ved anden rådgivning. Vi anviste 40%! reducerede el regningen med 14% ved ny indkøbsaftale sparer 60-80.000 kr. alene ved at skifte trykluft kompressor realiserede 10% besparelse med en TBT på < 1 år ved optimering af driften oplevede at medarbejder tager action på energirapporter efter ændring
EnergiSyn Kort fortalt Hvorfor For at imødekomme EU effektiviserings direktiv og EU 2020 målsætninger Hvad Store virksomheder skal have foretaget et energisyn hvert 4. år eller have et certificeret Energiledelsessystem ISO50.001 (Alternativt ISO 14001 inkl. energi). Bygning, tekniske anlæg, produktionsmaskiner, transport mm. gennemgås Hvordan Installationerne mm gennemgås og der opstilles et troværdigt billede af besparelsespotentialet inkl. økonomisk rentabilitet
EnergiSyn Kort fortalt Bemærk Der er således et krav om at du får udarbejdet et beslutningsgrundlag Ingen krav om at gennemføre det!! Der er dog gode støtte muligheder..
Energisyn Processen 2 faser og 6 trin Grundlag og opdrag Omfang - Kortlægge lokationer og deres energiforbrug Hvad ønsker virksomheden at få ud af Energisynet og hvorfor? Krav til rentabilitet, involvering mm.? Hvad har virksomheden af bygninger, fabrikker mm i EU, Energiforbrug? Hvilke fleksibiliteter? Gennemgang Analyse Energibesparelsespotentialer og tiltag Rapportering Typisk gennemgås anlæg mm hvor tekniske forbedring behandles, men operationelle forbedringer og energiledelsessystem giver mere værdi og typisk langt bedre rentabilitet. Fx kortlægning hvor anvendes energi (basis) tomgang/grundlast/variabelt forbrug (adv.) Konkrete tekniske tiltag + operationelle og via energiledelse. Rentabilitet (LCA vurdering) Rapportering til virksomhed og senere til energistyrelsen.
Energisyn Processen Fase 1 Få defineret opgaven og omfang: Få fastlagt 1. Hvad er det virksomheden ønsker af et energisyn I hvilket sammenhæng skal energisynet ses? Hvilke kriterier er der til rentabilitet mm? Er der andre forhold som er relevante (strategi, økonomi, markedssituation..) 2. Bestem omfang Hvilke lokationer har virksomheden (Bygninger, fabrikker, kontorer) i Europa? Lav en oversigt som angiver dette + energiforbrug + ejer/lejer/udlejet + andre relevante info (husk transport!) 3. Hvilke fleksibiliteter vil/kan virksomheden gøre brug af? 10% reglen, råderet, repræsentative afsnit mm. 4. Hvad er tidligere lavet og hvor meget vil/kan vi bidrage med? Er der tidligere lavet gennemgang, energimærkninger mm. Vil virksomheden selv gennemføre dele af energisynet og har den selv foretaget analyser, idéer og forslag til forbedringer mm
Energisyn Processen Krav til Energisynet Traditionel Energisyn fokuserer på tekniske tiltag Hvis virksomheden ønsker at få et billede af besparelsespotentialet med kort tilbagebetalingstid så stil krav om at energisynet også omfatter gennemgang og forbedringsforslag inkl. økonomi Operationelle forhold Energiledelse Her kan typisk hentes 5-15% IRR på 80-100% TBT på < 1-1,5 år Figur: En kortlægning af energibesparelsespotentialet af operationelle forhold og forbedret energiledelsessystem giver ikke bare adgang til flere besparelse r men også besparelser med en særdeles attraktiv rentabilitet
Energisyn - Kortlægning af opgavens omfang Adresse Type Areal m2 Forhold Råderet El MWh Varme MWh Andet MWh Måler #H/B Transp. MWh Hårupvej 3, Skals, DK Fabrik 25.403 Ejet Fuld 17.587 25.034 F 12/34 176 Lejet Begr. See Str. 2, Munich, DE Fabrik 37.532 Ejet Fuld 46.498 75.605 G 2.145 P Forhold Råderet Torvet 3, Odense, DK Kontor 3.478 Lejet Begræns. 1.132 4.567 F 3/0 43 Lejet Ejet Begr Fuld Gade, By, Land Fabrik, kontor Ejer, lejer, udlejet Fuld, begrænset F=Fjv G=Gas P=Propa n Antal målere inkl. vand
Energisyn Hvad kan jeg typisk lave selv? Kortlægge opgavens omfang dvs. alle grunddata Oversigt over bygninger + energiforhold mm På forhånd være afklaret omkring opgavens mål, omfang mm Indsamle alle relevante data til analyse Sidste årsforbrug og omkostninger (ekskl. afgifter der godtgøres) Sidste 3-5 års historiske data både energi og produktion mm. Adgang til yderligere data fx energileverandør, CTS, energistyring Oversigtskort, diagrammer, tegninger, dokumentation mm Oversigt/lister over bygninger, anlæg og maskiner mm m. data Samle tidligere rapporter, gennemgange, tilbud, idéer mm Husk eftersyn på kedel, ventilation, køl + energimærkning Modtaget tilbud og anbefalinger fra fx leverandører Kortlægning af forbrug Optællinger, opmålinger mm + lister over maskiner, anlæg mm
Energisyn Hvad kan jeg typisk lave selv? Grundlag og opdrag På forhånd være afklaret omkring opgavens mål, omfang mm Omfang - Kortlægge lokationer og deres energiforbrug Have en oversigt over bygninger + energiforhold mm + fleksibiliteter Kontakpersoner oa. praktiske forhold Gennemgang Analyse Energibesparelsespotentialer og tiltag Rapportering Oversigtskort, diagrammer, tegn., dokument.+ lister over bygninger, anlæg og maskiner mm m. Årsforbrug og omkostninger (ex. afgifter der godtgøres). 3-5 års historiske data både energi og produktion mm. + Adgang til flere data fx datahub, CTS, energistyring Tidligere rapporter, energimærkninger o.a. lovpligtige energieftersyn (ventilation, køl mm), eftersynsrapporter, tilbud, planer og idéer Deltage aktivt i Midtvejs præsentationer mm
Energisyn Du kan også lave energisyn selv Virksomhedens kan gennemføre energisyn selv med egne eksperter, når de er: Uvildige ift. det der laves energisyn på. Opfylder kvalifikationskravene for eksterne eksperter* eller alternativt er godkendt energisynskonsulent. Virksomheden har altså gode muligheder for selv at gennemføre energisyn fx ved 1) Dokumentere en medarbejders kvalifikationer* 2) Lade en medarbejder blive registreret / godkendt som energisynskonsulent 3) Projektansætte en energisynskonsulent til at gennemføre energisyn *Dette vurderes af Energistyrelsen på baggrund af indsendte oplysninger om stilling, uddannelse og erfaring
Energisynskonsulenter - Krav 2 Typer konsulenter: A & B niveau A: min 3 års erfaring (3000 timer) indenfor de seneste 6 år B: min 5 års erfaring (5000 timer) indenfor de seneste 10 år Grunduddannelse og kandidat år og relevant efteruddannelse Erfaring med projektledelse: A-niveau: Med flere samarbejdspartnere B-niveau: Med eksterne rådgivere Kortlægning af energiforbrug og prioritering af indsatsområder Gennemførte beskrivelser af anlæg ud fra energibesparelsesovervejelser Gennemførte teknisk/økonomiske vurderinger af besparelsespotentialer Ansvar for etablering af de efterfølgende besparelsestekniske ændringer Evaluering af forskellige energibesparende tiltag Design/igangsætning af energistyringssystemer For B-konsulenter kræves kendskab til energi- og miljøledelse og/eller kvalitetsstyring *Er der tale om bygning kan du nøjes med at være energikonsulent.
HUSK! Energisyn - Krav 1. Være forholdsmæssige og tilstrækkeligt repræsentative til at gøre det muligt at tegne et troværdigt billede af den samlede energipræstation og pålideligt identificere de betydeligste muligheder for forbedringer. 2. Bygge på ajourførte, målte, sporbare driftsdata om energiforbrug herunder belastningsprofiler for elektricitet. 3. Omfatte en detaljeret gennemgang af energiforbrugsprofilen for bygninger eller grupper af bygninger, industrielle aktiviteter eller anlæg, og transport. 4. Bygge på en livscyklusomkostningsanalyse i stedet for simple tilbagebetalingsperioder for at tage hensyn til langsigtede besparelser, langsigtede investeringers restværdier og kalkulationsrenter, når det er muligt. 5. Give mulighed for detaljerede og validerede beregninger af de foreslåede foranstaltninger, således at der tilvejebringes præcise oplysninger om potentielle besparelser. De data, der anvendes i energisyn, skal opbevares af virksomheden med henblik på historisk analyse og udvikling i energipræstation. 6. De data, der anvendes i energisyn, skal opbevares af virksomheden med henblik på historisk analyse og udvikling i energipræstation. 7. Energisynet senest 5. december 2015, og rapport til Energistyrelsen senest 1. marts 2016. Energisynet skal forsynes indenfor en 4 årig periode! Som udgangspunkt er der metode frihed mht. gennemgang men skal være på niveau med DS/EN 16247 1-4
Energisyn Case: Dansk Virksomhed Virksomheden Meget ambitiøs virksomhed der allerede har gjort meget indenfor energi og miljø. Bl.a. er hovedkontoret helt nyt moderne byggeri og virksomheden råder over egen VE anlæg (solceller, fanger og vindmølle) Virksomheden er dog ikke ISO 14.001 eller 15.001 certificeret Baggrund og udgangspunkt Ville have gennemført et energisyn men så billigt som muligt Foretog selv den indledende kortlægning og lavede en beslutning om at den selv ville gennemføre så meget som muligt. Samlede selv alle energidata og lavede udførlige lister over anlæg og maskiner Efter nøje at have defineret opgavens omfang og indhold blev en række rådgivere bedt om at byde på opgaven og efter en række forhandlinger blev der indgået en aftale det billigste rådgivningsfirma. Gennemførelse og nuværende status Energisyn blev gennemført Virksomheden har valgt ikke at gennemføre noget. Der er måske 1-3 projekter som er interessant
Hvorfor Økonomi Motivation & arbejdsglæde Energiledelse Hvad Systematiseret proces til løbende at identificere og realisere energibesparelsespotentialer synliggøre og fastholde allerede realiserede besparelser sikre sig at alle i organisationen arbejder henimod et fælles mål Hvordan Processor/procedurer, organisering, værktøjer mm indenfor min 5 overordnet indsatsområder Det handler i høj grad om ledelse, motivation, synliggørelse mm
Energiledelse Hvorfor? Økonomi IRR på typisk 80-100% (TBT < 1-1,5 år) Typisk kan der realiseres fra 5% til 10-15% besparelser Har i mine projekter i gns realiseret ca. 5% men også realiseret helt op til 35% Bedre ledelse herunder fx Mere motiveret og tilfredse medarbejder Medarbejdere som er villige til at gøre en ekstra indsats Større følelse af at stå sammen om en fælles sag Tillid der bliver belønnet / større ansvar Større opbakning til ledelsen Større fleksibilitet og forandringsvillighed fx ændre egen adfærd Mindre konflikter & mere dialog En ph.d. afhandling fastslår at der er en række fordel v. energiledelse.. Uudnyttet potentiale både økonomisk og ledelsesmæssigt se også case
Energiledelse Hvad og Hvordan Byg et energiledelsessystem som omfatter følgende 5 grundsten Ledelsen / Strategi Vision, lederskab og kultur Strategi og handlingsplan Sikre forankring og ressourcer Opfølgning Energi og miljøstyring Måler og data opsamling Analyse og rapportering Korrigerende handling Evaluere Mennesker Information og træning Rutiner og procedurer Motivation Resultater og successer Løbende forbedringer Identificere Evaluere og implementere Fokus temaer Dokumentere resultater Energi og miljøledelsessystem Standarder & Indkøb Std. for nyt udstyr og byggeri Indkøb Performance contracting Service og vedligehold
Energiledelsessystem - Hvordan For at sikre sig et effektivt energiledelsessystem kræver dette Opbakning, involvering og retning fra ledelsen Hvad er vision, målet mm + omfang Organisering herunder kompetencer kortlægning mm Effektivt Energistyring der kan give et klart billede af energiperformance hvor har jeg besparelser/tab/potentialer Medarbejderinvolvering fokus på hvordan man sikrer sig en mere vedvarende involvering / motivation Kortlægning af potentialer identificeret af energistyring, medarbejder, gennemgang mm Budget og handlingsplaner gerne et budget til de gode idéer Ved implementering af Energiledelse få lavet et beslutningsgrundlag der viser muligheder og økonomi Få derefter løbende lavet et tjek på dit energiledelsessystem så du får maksimalt værdi / afkast
Energiledelse Processen 2 faser Grundlag og opdrag Gennemgang og Analyse Beslutningsgrundlag Implementering Drift + intern Audits Certificering Hvad ønsker virksomheden at få ud af Energiledelse og hvorfor? Visioner, målsætning, økonomi, implementering Gennemgå eksisterende energiledelsessystem, kortlægge fremtidige fokusområder, krav specifikation, tilbud, handlingsplaner mm Endelig beslutningsgrundlag hvor investering, forventet afkast mm fremlægges for og godkendes af ledelsen inkl. handlingsplaner etc Organisering, implementering af fx energistyring, målere, rapporter, processer og rutiner. Træning og Kompetence udvikling Energiledelsesrutiner herunder løbende rapportering & korrigerende handlinger, medarb. Involvering og løbende forbedringer, standarder for indkøb mm. Akkrediteret Certificering + indsendelse af certifikat til energistyrelsen
Energiledelse Fase 1 - Beslutningsgrundlag Det handler om at lave et grundigt forarbejde. Få afklaret hvad er det at virksomheden ønsker at få ud af et energiledelsessystem. ISO 50.001 certifikat nok eller Ønsker virksomheden også at få et udbytte Få lavet et grundigt beslutningsgrundlag der viser: Fremtidige fokus områder og handlingsplan Økonomien både investering og forventet udbytte evt. forskellige løsninger / scenarie at vælge imellem Pas på de klassiske faldgruber det er mere end surt at investere i et system der senere viser sig ikke at være tilstrækkelig
Energiledelse Fase 2 Implementering &drift Energipolitik, visioner mm Målsætninger, budget og Handlingsplaner Implementering Årligt Løbende Energipolitik & visioner fastlægges og kommunikeres Målsætninger, budget og handlingsplaner fastsættes og godkendes af alle relevant personer. Planerne implementeres fx gennemgange, tiltag/ standarder / procedurer / medarb. Involvering / kompetence udvikling mm implementeres Korrigerende og forebyggende handlinger Analyser og gennemgå Mål og rapporter Ugentligt Med energistyring fx udviklingen i besparelser følges! Mål og rapporter besparelser og afvigelser. Anvend dynamiske mål/targets i stedet for fx nøgletal Analyser variationer i standby, grundlast og variabelt forbrug og få et billede performance og potentialer Dit system er intet værd hvis du ikke laver korrigerende handling eller reagerer på identificerede potentialer Opfølgning og status Løbende + årligt Hvilke resultater og læringer har der været undervejs. Hvordan gør du dit system endnu mere effektivt
Dataopsamling Energistyring Light Klassisk Industriel Hovedmålere og enkelte bi målere. Nogle systemer lægger vægt på realtime Analysering Begrænset analyse - sammenligner forbruget med hvad det har været tidligere fx denne måned med måneden sidste år Hovedmålere og enkelte bi målere både automatisk og manuel dataopsamling Forbrugs tal sammenlignes med et forholdsvist statisk budget eller imod et nøgletal (statisk) Alle type måler inkl. opsamling fra økonomisystemer (produktionsdata mm) Adv. analyse hvor forbrug sammenlignes med et dynamisk budget der beregnes ud fra produktionsvolumen o.a. vigtige parameter Rapportering Udvikling i forbrug Udvikling i nøgletal Udvikling i besparelser og afvigelser i fx DKK Fordele Simpelt og nemt forståeligt Nøgletal er industri standard Præcist og pålidelig billede af performance/besparelser/tab Styr på bl.a. tomgang, grundlast og variabelt forbrug mm. Ulemper Anvendelse Industriel ES Giver ikke et tydligt billede af performance / udvikling i realiserede besparelser Kun styr på tomgangsforbrug Kontor, skoler mm og mindre virksomheder Nøgletal er ikke særlig godt til energistyring kan godt have nedadgående nøgletal og alligevel et overforbrug Anvendes typisk i Industrien i DK men.. Ikke industri standard i DK / kun få danske energistyringssystemer tilbyder dette Industri
Energiledelsessystem Evaluering 1 (Point: 0) 1 Virksomheden har ingen visioner og målsætninger indenfor energi og miljø effektiviseringer 2 Virksomheden har formelt ingen er ansvarlig for energi og miljø effektiviseringer. 3 Virksomheden opsamler ikke forbrugsdata og opgør besparelsen på et regelmæssigt grundlag. (Regnskabsafd. opsamler faktura.) 4 Virksomheden har kun hovedmålere og således kan forbrug og besparelser kun opgøres på total niveau X (Point: 1) Virksomheden har visioner indenfor energi og miljø effektiviseringer. Målsætning og handlingsplaner er dog typisk gældende for en årrække. Ledelsen tager ikke løbende en aktiv del og ansvar i energiledelsessystemet. Energiledelsen er out sourced til den energiansvarlige. Forbrugsdata opsamles regelmæssigt. Besparelser måles typisk indirekte fx via nøgletal og typisk på månedsbasis. Virksomheden har bi-målere på de væsentligste forbrugsområder og således opgøres besparelsen også opgøres på væsentlige forbrugssteder. 5 Registrerede overforbrug accepteres som et nødvendigt onde. Der foretages korrigerende handling på de væsentligste rapporterede overforbrug. 2 (Point: 3) Virksomheden har ambitiøse visioner indenfor energi og miljø effektiviseringer. Målsætninger og handlingsplaner opdateres årligt med ledelsen. Ledelsen tager del i energiledelsessystemet og modtager fx ugentlig besparelsesrapporter. Korrigerende handlinger aftales på ledelsesmøder. Forbrugsdata opsamles regelmæssig. Besparelser rapporteres som min. pr uge. og er baseret på mere præcise metoder fx energisignatur Bi-målere på alle væsentlige forbrugsområder, afd. og forsyningsanlæg m.m. således besparelsen måles. Hver afd. leder er ansvarlig for at besparelsesmål realiseres. Der foretages korrigerende handlinger på alle rapporterede overforbrug. Energistyring bruges også til at identificere nye besparelsespotentialer. 6 Ingen medarbejderarbejder involvering Der forekommer i nogen grad medarbejder-involvering. Fuld formaliseret medarbejder involvering. Medarbejderne motiveres gennem kampagner, workshops m.m. til aktiv at jagte besparelser Point 7 Ingen formaliseret arbejde med energi og miljø effektiviseringer. Virksomheden har kun få personer som arbejder og kæmper for energi og miljøeffektiviseringer typisk teknisk personale og ildsjæle. 8 Ingen videre aktiviteter omkring at fastholde medarbejder involvering Medarbejder involvering fastholdes gennem løbende motivationskampagner herunder synliggørelse af realiserede resultater og succes historier 9 Ingen formaliseret system til at opsamle observationer, forslag til energi og miljø effektiviseringer 10 Forslag og løbende forbedringer evalueres og implementeres ikke straks, men behandles typisk først i forbindelse med den årlige handlingsplan 11 Ingen regelmæssige gennemgange og screeninger til at fastlægge energi og miljø effektiviseringspotentialet. 12 Virksomheden har ikke nogen formaliseret procedurer og standarder til at sikre energi og miljø venlig projektering og indkøb Gode forslag og idéer opsamles ad hoc Forslag og løbende forbedringer evalueres. Der er dog ikke et budget for løbende forbedringer hvorfor der skal ansøges gang for gang. Virksomheden gennemfører med nogen års regelmæssighed screeninger af energi og miljø effektiviseringspotentialet. I forbindelse med nybyggeri m.m. udarbejdes business case der beskriver forskellige E&M alternative løsninger. Fx betragtes levetidsomkostninger i forbindelse med indkøb. 13 Ingen kompetence kortlægning og uddannelsesplaner De eller den energisvarlige deltager løbende i relevante netværksmøder, seminarer og / eller efteruddannelser Et team med repræsentanter fra hver afd. arbejder med energi og miljø effektiviseringer. Alle andre medarbejdere uddannes som ambassadører. Virksomheden har et incitament program hvor den gode idé eller det gode resultat præmieres individuelt eller kollektivt Fuldt formaliseret system hvor observationer, forslag til energi og miljø effektiviseringer opsamles og behandles. Der er allerede et godkendt budget for forslag og løbende energi og miljø forbedringer således at de kan behandles og implementeres straks. Energijagter, workshops og fokus events gennemføres løbende hvor bl.a. medarbejdere inddrages. Screeninger gennemføres i fx samarbejde med eksterne rådgivere og eksperter. Virksomheden har klart definerede standarder der sikrer at de rigtige energi og miljø rigtige løsninger vælges og at dette supporterer virksomheden E&M visioner/målsætninger. Kompetencer kortlægges og uddannelsesplaner laves årligt for de enkelte energi og miljø nøgle personer. Sum
Eksempel 1: Dansk Industri Virksomhed Virksomheden havde og har en meget ambitiøs energi og miljø politik. Virksomheden havde dog nogle udfordringer både mht. opstilling af konkrete handlingsplaner og realisere målene. Vi satte ind på følgende områder Energistyring Procedure ændringer Medarbejder involvering Før Efter Resultat Elforbrug: 35% Vand: 50% TBT i alt: 1,5 år
Eksempel 1: Dansk Industri Virksomhed 1. En indledende gennemgang viste at der var store udfordringer omkring kulturen, værdierne, procedurer og adfærd 2. Produktionsapparat stod tændt næsten 24/7 3. Medarbejdere henviste til at Det har vi altid gjort Det kan vi ikke lave om på Vi skal være produktionsklar / vi skal være fleksible Maskinerne kan ikke tåle at blive slukket for 4. Afdelingslederne havde samme begrundelser
Eksempel 1: Dansk Industri Virksomhed Analyse af forbrugsdata viste at det Produktionsuafhængige forbrug (PUF) udgjorde ca. mere end 65% af forbruget. Energi omkostning Dvs. at forbruget uanset produktionsstørrelse udgjorde 65% svarende til en udgift på mere end 1 mio. DKK. 35% Dette blev præsenteret for fabrikschefen. Som herefter tog en beslutning om at dette skulle ændres. 65% Resultat: Virksomheden gik fra ligegyldighed til både at ledelse og medarbejdere to et ansvar PAF PUF
Eksempel 1: Dansk Industri Virksomhed Virksomheden havde allerede et Energi og Miljøledelsessystem. Ved en nærmere analyse fandt vi adskillelige svagheder og udfordringer. Dette blev synliggjort overfor ledelsen og en handlingsplan blev opstillet. Samme værktøj blev anvendt til at måle fremgangen / styrkelsen af energi og miljøledelsessystemet E
Eksempel 1: Dansk Industri Virksomhed Måling viste også at virksomheden brugte en masse ressourcer på Ikke værdiskabende ressourcer og anvendte mindre end 5% på de aktiviteter der i virkeligheden gav værdi. Energi og miljøledelse Anvendte ressourcer 5% En af begrundelserne for denne situation var at der er ikke mere tid Men hvad er det værd at have et energiledelsessystem hvor man aldrig nåede at komme frem til de værdiskabende aktiviteter 95% Værdiskabende Ikke værdiskabende
Energisyn eller Energiledelse? Forvirret?
Energisyn eller Energiledelse? Energisyn Fordele Et godt beslutningsgrundlag der skaber overblik besparelsesmuligheder mm. Billigst her og nu Skal kun udføres hvert 4. år Ingen pligt til at gennemføre tiltag! Ulemper Ren omkostning hvis ingen forslag implementeres Ingen vedvarende effekt Mangler alle fordele som et effektivt energiledelse system medfører Energiledelse God økonomi som også synliggør og fastholder allerede realiserede besparelser Sikrer ledelsens opbakning og fokus og hermed også mere helhjertet Skaber løbende overblik over performance og fokus på områder med potentiale Er sjovt og motiverende som skaber ny energi og forandringsvillighed blandt medarbejdere Sikrer Energirigtig projektering og indkøb Kan implementeres sammen med andre ledelsessystemer og værktøjer fx LEAN Proces som tager tid Kræver sandsynligvis ekstern bistand ISO 50.001 sikrer ikke nogen effektiv energiledelsessystem du sætter selv ambitionsniveauet Skal certificeres af akkrediteret virksomhed hvert 3. år
Energisyn, Energi- eller miljøledelse Udgangspunkt Har allerede ledelsessystemer Har brug for en hurtig løsning Vil gerne men mangler beslutningsgrundlag Mindre virksomhed med energiomkostninger < 0,5-1 mio. kr. Store virksomheder med energiomkostninger > 1-2 mio. kr. Anbefaling Indførelse af Energiledelse ISO 50.001 virker som det oplagte valg! Alternativ udbygges dit ISO 14.001 systemet til også at omfatte energi. Vær opmærksom på om du hører til en virksomhed som omfattes af den nye PSO reduktionsafgift. Denne kræver pt. ISO 50.001. ISO 14.001 er ikke tilstrækkelig! Et energisyn er umiddelbart det oplagte valg. Energisyn gennemføres og eventuelle realiserede besparelser kan benyttes til at finansiere etablering af et energiledelsessystem! Alternativt gennemføres en gennemgang der beskriver mulighederne og rentabiliteten af at indføre et effektivt Energiledelsessystem (se næste punkt) Få udarbejdet en gennemgang der beskriver mulighederne og rentabiliteten af at indføre et effektivt Energiledelsessystem. Vi giver dig en oversigt over de økonomiske konsekvenser (forventet besparelser og investering) samt synliggør hvor der skal fokuseres og omstiller en handlingsplan. I vil sandsynligvis få mere ud af et energisyn. Alternativ få undersøgt mulighederne og besparelsespotentialet ved indførelse af Energiledelse i let udgave. Indførelse af Energiledelse ISO 50.001 virker som det oplagte valg! Få udarbejdet en gennemgang der beskriver mulighederne og rentabiliteten af at indføre et effektivt Energiledelsessystem se punktet Vil gerne men mangler beslutningsgrundlag
Energisyn, Energi- eller miljøledelse Miljøledelse ISO 14.001 Formål bl.a. forebygge forurening Identificere miljøforhold Nødberedskab og afværgeforanstaltninger Drift & vedligehold Afvigelser og korrigerende handlinger Lovmæssige krav Overvågning og måling Etableret system Ledelsesevaluering Dokumenthåndtering Mål og målsætninger Ledelsens ansvar Ressourcer, funktioner, ansvar og beføjelser Kompetencer Handlingsplan Baseline, EnPI (Energi Performance Indikatorer) Energirigtig indkøb og projektering Energiledelse ISO 50.001 Formål at forbedre energipræstationen Gennemgang af virksomhed / kortlægning af energibesparelsespotentialet Energisyn Energisyn hver 4.år iht. DS/EN 16247 el. lign. Ingen krav om gennemførelse
Tilskudsmuligheder mm Salg af energibesparelsen Bred + relativt hurtigt og simpel dog med nogle faldgruber Nuværende pris niveau 0,38-0,50 kr/kwh. Kontakt rådgivere eller alternativt forsyningsselskab (NB: spørg flere forsyningsselskaber mm) VE til proces Tilskud: Konvertere proces energi til VE + effekt. v. konv. Op til 65 % i anlægstilskud (praksis 30-60 %) Mere omfattende ansøgning / dokumentation derfor også mere langsommelig Kontakt rådgivere Ny aftale ordning / Reduktion i PSO* Reduceret PSO afgift for energitunge virksomheder (udvalgt efter branche kode). Lov endnu ikke vedtaget. Forventer ca. 7 øre godtgørelse pr. kwh elektricitet Krav til virksomheden: Energiledelse ISO 50.001 + projekter m. TBT < 5 år gennemføres Grøn Industri Symbiose Tilskud til at få udarbejdet et beslutningsgrundlag om det er muligt såvel teknisk som økonomisk at etablere et symbiose projekt (energi/varme, materialer eller vand) Dækker hhv. 60 (energi) og 85% (materialer og vand) af omkostningerne til undersøgelser dog med et maks. loft (se bilag) Kontakt Task Force herunder MiljøForum Fyn eller rådgivere
Opsummering 1/2 Generelt Tag stilling til hvad du vil gennemføre Energisyn eller alternativt certificeret energi /miljøledelsessystem Brug evt Energisynet til at få lavet et beslutningsgrundlag for videre energi eller miljøledelse (investering, forventet besparelse mm, handlingsplan mm) Få evt. hjælp til de indledende fase både energisyn og energiledelse Hermed undgås de værste brøler + virksomheden får har et godt grundlag til at sende opgaven fx energisyn i udbud Sikrer dig at kompetencer er i orden fx at det er erfarne rådgivere / konsulenter Husk at det er deres kompetencer du køber. som min få CV & referencer på personer! hvis de siger at de er stærke indenfor alle områder så vær kritisk
Opsummering 2/2 Energisyn Vær skarp på at definere mål, omfang, arbejdsfordeling mm. Invitér flere rådgivere til at byde på opgaven Forlang også at besparelsestiltag fra operationelle tiltag og optimering af energiledelse medtages (ej kun tekniske tiltag) Energiledelse / udvidet miljøledelse Vær skarp på at definere mål, omfang, arbejdsfordeling mm. Er et ISO system tilstrækkelig eller sigter vi også imod et maksimalt afkast Få udarbejdet et godt beslutningsgrundlag før I implementerer Et godt Energistyring er et must for et effektivt ledelsessystem Husk at der er stor forskel på Energistyring. Forlang Industriel Energistyring
Et par ekstra råd med på vejen.. Mange tilbud om gratis rådgivning men. Kender du nogen som arbejder gratis? Som udgangspunkt gå ud fra at en energirådgivning koster problemet er bare at du ikke altid ved hvad prisen er Før du siger ja så vær afklaret med hvad prisen er Måske tilbuddet der i første omgang var dyrest i længden er den billigste og endda den mest uvildige! Mange rådgiver om buddet Spørg altid til erfaring, andre projekter og referencer Sikre dig kvalificeret og uafhængig / uvildig rådgivning Annonce omkring energirådgivning Annonce omkring rådgivning om ISO 50001 / 14001
Vil du vide mere? Energisyn Bekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=165880 Forklaring til bekendtgørelsen http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/byggeri/forklaring091214.pdf Energistyrelsen http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/indsats-virksomheder/tilskudenergispareafgift-aftale-energieffektivisering/lo-5 Energisynskonsulenter http://energisyn.teknologisk.dk/ Dansk Industri Rådgiver og Energisynskonsulenter se fx http://energisyn.teknologisk.dk/ Energiledelse Der er en del dansk litteratur omkring energiledelse. Desværre er alt sammen bygget op omkring den klassiske model fremfor Energiledelse i Industri herunder fx Industriel energistyring. Hvis du virkelig vil vide mere så se engelsk sproget litteratur eller kontakt nedenstående!
Vil du vide mere? Tilskud mm http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/indsats-virksomheder/ve-proces/udbetalingtilskud http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/indsats-virksomheder/aftalerenergieffektiviseringer-virksomheder http://groenomstilling.erhvervsstyrelsen.dk/gronindustrisymbiose/0/56 http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/energiselskabernes-spareindsats http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/energiselskabernes-spareindsats/ofte-stilledespoergsmaal/spoergsmaalsvar/1
Tak for i dag Harald Karlsen Rådgivning Telefon: +45 3031 8140 Mail: HK@HKRK.DK www.hkrk.dk
BILAG 2 TILSKUDSMULIGHEDER
Tilskudsmuligheder og andre muligheder Pre-Screening Diverse tilbud fx fra MiljøForum Fyn (typisk rettet mod SMV) Diverse forsynings og rådgivningsselskaber med gratis tilbud Professionel rådgivning Afdækning Grøn Symbiose (Erhvervsstyrelsen) Gennemførelse VE til Proces (Energistyrelsen) Salg af Energibesparelse Opfølgning og dokumentation Energi og miljøledelse Energisyn
Grøn Symbiose En Grøn Industrisymbiose er en kommerciel aftale mellem 2 eller flere virksomheder med det formål at udnytte ressourcer bedre. Materialesymbioser Hvor en virksomheds spildprodukt nyttiggøres af en anden virksomhed som råvare Energisymbioser Hvor en virksomheds energioverskud nyttiggøres hos en anden virksomhed Vandsymbioser Udnyttelse af sekundavand, spildevandssymbioser og lignende
Grøn Symbiose Gevinster ved grønne industrisymbioser: Spar penge på bortskaffelse af affald og spildevand Hvis dit affald eller spildevand kan anvendes i andre virksomheder, kan du spare afgifter på bortskaffelse til forbrænding, deponi eller rensning. Dit affald er værdifuldt Dit affald kan være en værdifuld ressource i andre virksomheders produktion, og der kan derfor være forretning i at sælge det. Spar omkostninger til råstoffer og materialer De materialer og råstoffer, du bruger i din produktion, kan købes billigere, hvis du kan aftage det som et restmateriale fra en eller flere andre virksomheder. Spar på energi- eller vandudgiften Smartere udnyttelse af varme eller vand sammen med nabovirksomheden kan i mange tilfælde sænke energi- og vandregningen. Grønnere profil Ved at medvirke til mere og bedre genanvendelse gennem en industrisymbiose kan du styrke din virksomheds grønne profil ved at nedbringe forbruget af nye ressourcer og reducere udledningen af CO 2.
Grøn Symbiose - Eksempler Vaskevand fra Berendsen tekstilvask genanvendes til togvask hos Region Tog Optimering og samkøring af renseprocessen af spildevand fra SK Forsyning A/S og Harboe Bryggeri Kondensat fra Hjørring Varmeforsynings kan anvendes som teknisk vand i den omkringliggende industri. Overskudsvarme fra virksomheden Mette Munk til Fjernvarme Fyn. Overskudsvarme hos Reno Nord til fjernkøling hos Aalborg Universitet og Region Nordjylland Savsmuld fra Danish Hardwood skal bruges til varmeproduktion hos Holbæk Forsyning. Opsamling af fritureolie som genanvendes til lastbilbrændstof hos GG2D.
Industri Symbiose Ansøgningsrunder i 2015 Fredag d. 17. april kl. 12:00 Fredag d. 19. juni kl. 12:00 Fredag d. 18. september kl. 12:00 Beslutningsgrundlag Go / No go Gennemførelse Implementering og afslutning Symbiose Ansøgning Godkendelse Udarbejde beslutningsgrundlag Ressource Tjek Matching Handlingsplan og ansøgning Tilskudsmulighed Et gratis Ressourcetjek Gratis Handlingsplan + evt. hjælp til ansøgning Gratis
Industri Symbiose Ressourcer Maks. Støttesats Maks. beløb en symbiose kan få tildelt Materialer og vand 85 % Overskudsvarme 60 % 120.000 kr. til symbiosepartnerskaber med tilskud til 1-2 virksomheder 170.000 kr. til symbiosepartnerskaber med tilskud til 3+ virksomheder 80.000 kr. til symbiosepartnerskaber med tilskud til 1-2 virksomheder 120.000 kr. til symbiosepartnerskaber med tilskud til 3+ virksomheder Tilskud til 1-2 virksomheder: Symbiosepartnerskaber, hvor tilskuddet fordeles mellem to virksomheder eller samles hos én virksomhed, kan ansøge om op til hhv. 120.000 kr. og 80.000 kr. afhængig af, hvilken ressource der skal nyttiggøres. Tilskud til 3+ virksomheder: Symbiosepartnerskaber, hvor tilskuddet fordeles mellem tre eller flere virksomheder, kan ansøge om hhv. 170.000 kr. og 120.000 kr. afhængig af, hvilken ressource der skal nyttiggøres. Bemærk at der også kan ansøges om at få undersøgt en intern udnyttelse af overskydende ressourcer. Der kan ansøges om tilskud til at dække op til 50 pct. af udgifterne til rådgivning. Der ydes dog højest et tilskud på 40.000 kr. eksl. moms. Der er en række betingelser knyttet til tilskudsordningen bla. at Task Force for Grøn Symbiose. Der ydes IKKE tilskud til intern varmesymbiose projekter
VE til proces Ordning fra Energistyrelsen startet aug. 2013 Støtte til Anlægstilskud til konvertering til vedvarende energi eller fjernvarme Energieffektiviseringer i direkte tilknytning til konverteringen Målrettet virksomheder, der konverterer deres procesenergi fra fossilt brændsel Olie-, gas- og kulkedler til proces, staldvarme eller korntørring mm til Biomasse, varmepumper eller fjernvarme (solceller/paneler, vindmøller, biogas) 500 mio. årligt fra 2014 til 2021 (2014 = 500 mio., 2015 til 2020 = 400 mio., 2021 = 500 mio.) Op til 65 % i anlægstilskud, i praksis 30-60 % Mulighed for op til 40 % til energieffektivisering
VE til proces - Ansøgning Ansøgningsskema udfyldes Tilhørende Excel ark udfyldes Energi Økonomi Projektbeskrivelse Detaljeret beskrivelse Tidsplan Beregninger Budget Principtegninger Husk Afgiftspligtig procesenergi Tilbud ikke accepterede/ evt. forstudie Energipriser Energisynsrapport/energirapporter Seneste årsrapport Fuldmagter ved grupper af virksomheder Erklæring om brugsret (ved leje)
VE til proces Støtte til Omstilling til VE og fjernvarme til procesenergi og energieffektiviseringer (energisyn, procesoptimeringer, overskudsvarme m.m.) i forbindelse hermed. De nødvendige omkostninger, som betales af tilskudsmodtager (rådgivning, miljøundersøgelse, anskaffelser, udførelse m.m.). Der kan ikke både modtages støtte fra VE til proces og sælges energibesparelser til forsyningsselskaber. Enkeltvirksomheder og grupper af virksomheder. Ombygninger kontra ny-anlæg.
VE til Proces - Processen 1. Indsendelse af ansøgning Elektronisk ansøgningsmateriale m.m. på Energistyrelsens hjemmeside 2. Sagsbehandling i Energistyrelsen 3. Godkendelse og tilsagn Husk, Start projektet efter tilsagn 4. Projektet gennemføres 5. Indsendelse af anmodning om udbetaling På baggrund af regnskab og dokumentation 6. Udbetaling af tilskud
BILAG I DEFINITIONER
Energi og miljøstyring Typer af forbrug 40-75% ProduktionsAfhængigt forbrug Variabelt forbrug 15-40% 10-20% ProduktionsUafhængigt Forbrug Grundlast Tomgang Type Tomgang PUF/Grundlast PAF/Variabelt Beskrivelse Det forbrug der optræder når virksomheden er slukket / forladt fx helligdage, ferie, weekender og nat Det forbrug vi har selv om vi producerer 0 eller 100.000 enheder. Kaldes også produktionsuafhængigt forbrug Det forbrug som er direkte afhængig af produktionsvolumen. Kaldes også Produktions Afhængige Forbrug