Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # 3 2014 En kold arm Kim Kühnell Petersen har fået fjernet pulsåren i højre arm Side 32 MED DETTE NUMMER MODTAGER DU: Aktivitetskalender Invitation til Sundhedsdag Ny kampagneinfo PTU har fået ny formand Side 6 Whiplash er et neurobiologisk syndrom side 16
ÉN SAMLET BPA-LØSNING VI STØTTER PTU TOP-PARTNER 2014 GØR DET LET AT VÆRE ARBEJDSLEDER Samlet IT-løsning Timeregistrering Vagtplansmodul APV Hjælp til det praktiske Rekruttering Fast rådgiver Vikarservice NYHED TIL DIG SOM ARBEJDSLEDER Deltagelse i netværksgrupper for arbejdsledere KONTAKT OS tlf. 3634 7900 eller e-mail bpa@formidlingen.dk formidlingen.dk København tlf. 3634 7900 Aarhus tlf. 7026 2709 bhf@formidlingen.dk formidlingen.dk
I INDHOLD Gode råd til at spise uden at få maden galt i halsen 28 20 6 Ny formand 6 Tilbage til Hornbæk 9 År 2050: Fremtidens kørestol 10 Fremtidens kørestol Læs tre bud på hvad den teknologiske udvikling vil bringe 10 Nyt rejsesygesikringskort 15 Whiplash er et neurobiologisk syndrom, der lander mellem mange stole 16 Hassans paradis en succeshistorie fra ørkenen 20 Spis uden at få maden galt i halsen 28 En kold arm 32 Tid til en god bog 39 Hvert nummer Leder 5 PTU's partnere 14 Opgavesiden 26 Værd at vide 30 Brevkasse 36 Medlemssider 41 Aktuelle kredsarrangementer 45
Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere HjulmandKaptain - Kirk Larsen - Ascanius Har du været ude for en Når personskade? ulykken ude... Personskade Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Vi har en specialafdeling bestående af mere end 15 medarbejdere, med op til 17 års Muligheden erfaring, der for udelukkende erstatning beskæftiger kan være sig afgørende med personskadeerstatning. for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os og få en gratis og grundig Kontakt vurdering os, og få af en din vurdering sag, eller af din læs sag, mere eller på: læs mere på www.personskade-erstatning.dk. www.personskade.dk Esbjerg. Herning. Skjern Tlf. 70 30 10 14 info@klapersonskade.dk www.kirklarsen.dk. Tlf. 70 22 66 60 Gitte Møller Iversen Gitte Møller Iversen Rikke Lenette Omme Rikke Lenette Omme Anne Katrine Bay BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG ÆLP TIL STATNING? u været udsat for en ulykke, eller har du ist med dit forsikringsselskab? r stor erfaring med Personskadeerstatning og er hvert år mere end 2.000 skadelidte med KONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ sag. Tag en gratis og uforpligtende snak PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING A d v o k A t A kti esel ska b t elefon 3 3 67 6 7 6 7 store borgergade kongensgade 24b 23 telef A x 3367 3 6750 1300 baghuset københavn. 1264 kbh k www.elmer-a w w. e dv.dk HJÆLP TIL ERSTATNING? Erstatning HJÆLP TIL og forsikring Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain ERSTATNING? har vi specialiseret os i: Har Har du du været Erstatningskrav udsat for en en ulykke, ved ulykker eller eller har har du du en en tvist tvist med dit Ulykkesforsikringer forsikringsselskab? Vi Vi har har stor stor erfaring Personforsikringer med Personskadeerstatning og og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med med Vi har tilknyttet egen speciallæge. deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak snak Tal med med én én Karina af af vores Kellmer, specialister Lingsie Jensen, ved at at ringe Henrik ringe på på Uhrenholdt, tlf. tlf. 7015 Marianne 1000. Fruensgaard, Du kan også læse John mere Arne Dalby om om os os eller på på Anker Laden-Andersen. www.erstatningsspecialisten.dk. Har du været udsat for en ulykke, eller har du en tvist med dit forsikringsselskab? Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak Aalborg Hjørring Sæby Frederikshavn Skagen HjulmandKaptain er blandt Tlf. Danmarks 70 15 største 10 00advokatfirmaer med med 125 125 ansatte, heraf www.erstatningsspecialisten.dk 48 jurister, som alle samarbejder inden inden for for en lang en lang række juridiske specialer. mail@70151000.dk med én af vores specialister ved at ringe på WWW.ADVOKATERNE-STORETORV16.DK tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os på én af vores specialister ved at ringe på 15 1000. Du kan også læse mere om os på www.erstatningsspecialisten.dk. 36 32 års erfaring.erstatningsspecialisten.dk. GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA - når skaden er sket HjulmandKaptain er blandt Danmarks Kontorets advokater største advokatfirmaer har gennem en med årrække Elmer && Partnere Partnere yder har rådgivning 5 erfarne om advokater, alle juridiske der spørgsmål kan rådgive efter en om personskade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden. Vi repræsenterer en lang alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder 125 ansatte, overfor modparten, heraf 48 jurister, specialiseret som alle samarbejder sig i erstatningsinden og for forsikringsret. udelukkende i forhold de skadelidte. til egne Vi forsikringer er 11 advokater, og de 3 fuldmægtige, sociale myndigheder. studenter og Læs 6 række juridiske specialer. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring. et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring. med disse retsområder. Henvendelse til til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk. Vi yder kun bistand til skadelidte. ndkaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. atte, heraf 48 jurister, ELMER som alle & samarbejder PARTNERE inden for en lang juridiske specialer. i European Whip-lash Association. ADV Adv OKA oka TER ter Sankt Annæ Plads 7, st. st. 1250 København K. Telefon 33 36 99 99 Fax 33 36 99 98 Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité Telefon 33 36 99 99 Fax 33 36 99 98 Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk E-mail: gp@grove-partnere.dk
LEDER // LIVTAG #3 2014 L 5 Velkommen til den nye formand Formandsskiftet i PTU er nu en realitet. PTU s formand har siden den 24. maj 2014 heddet Niels Balle. Holger Kallehauge tiltrådte denne dag posten som ærespræsident vedtaget af et enigt repræsentantskab. Det er noget, vi i PTU har talt om og diskuteret længe. Hvad gør vi den dag, Holger Kallehauge træder tilbage? Der er brugt mange kræfter på at finde den bedste løsning til at udfylde det hul, Kallehauge efterlader. Forskellige veje er drøftet igennem de seneste fire år, og adskillige spor er blevet fulgt. Sidste år i august var vi så heldige, at Niels Balle meldte sit kandidatur, og i september besluttede hovedbestyrelsen efter grundige drøftelser at bakke op om Niels Balles kandidatur. På repræsentantskabsmødet den 24. maj blev Niels Balle valgt som PTU s formand. Med Niels Balle som formand mener vi at have lagt op til et generationsskifte i PTU med fortsat fokus på fællesskab, solidaritet og ordentlig dialog. For selvom vi er forskellige i PTU, er der meget, der binder os sammen. Vi skal være bevidste om, at hver målgruppe har sine kvaliteter og fortrin, vi skal gøre nytte af. Vi har tradition for dialog og fælles fodslag, og den tradition skal vi fortsætte for at sikre fællesskabsfølelsen på tværs af målgrupperne. Ved at stå sammen sikrer vi den bedste udvikling for PTU. Et godt trekløver Vi glæder os til samarbejdet med Niels Balle og med ham som formand, mener vi, at vi i formandskabet har et godt trekløver, der supplerer hinanden godt. Janus Tarp har fingeren på pulsen på den handicappolitiske scene, og Ghita Tougaard har en stor indsigt i, hvad der rører sig ude i kredsene og blandt medlemmerne. Niels Balle er en dygtig forretningsmand og kan være med til at styrke PTU og vende det faldende medlemstal, så vi bliver endnu flere til at kæmpe for kvaliteten på handicapområdet. Det er en spændende tid, vi går i møde, og forandringer skal vi indstille os på i den kommende tid. Ambitionen er, at PTU skal vokse, og derved i endnu højere grad kan komme til at gøre en forskel for medlemmerne samtidig med, at PTU skal sætte dagsorden på vores område. Tak for 40 gode år Lørdag den 24. maj blev således sidste arbejdsdag for Holger Kallehauge i PTU. Efter 40 år som formand kom den dag, vi i lang tid egentlig ikke havde lyst til at forholde os til. Men der var ingen vej uden om, og vi vil gerne takke dig for 40 fantastiske år. Du har om nogen stået op for en sag. Du har været og er stadig en utrættelig forkæmper, ikke blot for alle os i PTU, men for alle handicappede. Der er ingen over dig og ingen ved siden af. Du er i en klasse helt for dig selv, og PTU skylder dig en stor del af æren for, at vi er, hvor vi er i dag. Ingen er uundværlig, men med dig er det vel tæt på. Mange har i hvert fald spurgt: hvad vil I egentlig gøre, den dag Kallehauge ikke er formand mere? Nu er dagen kommet, og det glæder os at vide, at du er tryg ved at overlade PTU til din efterfølger og den eksisterende ledelse, repræsentantskab og hovedbestyrelse. Du tror nemlig på, at det er den rigtige konstellation, der kan føre PTU fremad. Og hvis det kommer til at knibe lidt ind imellem, så ved vi, at du stadigvæk er til at få fat i og er klar med et godt råd. Af Ghita Tougaard og Janus Tarp, næstformænd i PTU Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: Niels Balle Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: livtag@ptu.dk. Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf. 7610 1143, fax 7610 1122 crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: ESSENSEN Forsidebillede: Billedbyroet Oplag 6.500 ISSN nr. 1904-4798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer 8.9.2014 Deadline: Redaktion 4.8.2014 Annoncer 4.8.2014.
6 Jeg har en tung arv, jeg skal løfte, og jeg er både meget rørt og ydmyg over den tillid, I viser mig. Jeg er bevidst om det store ansvar, der følger med hvervet som formand for PTU.
AF Kira S. Orloff, journalist, PTU FOTO Christian Grønne 7 Niels Balle PTU'S NYE FORMAND PTU har fået ny formand. Efter 40 år med Holger Kallehauge var det en velkendt realitet, at han trak sig tilbage ved dette års repræsentantskabsmøde den 24.-25. maj. Dermed er en epoke slut, og det var med en vis portion vemod, repræsentantskabet tog afsked med Holger Kallehauge, der på grund af sygdom desværre ikke kunne være til stede på mødet. Vi ved, at det ikke er med Kallehauges gode vilje, at han ikke er her i dag. Han har siddet foran repræsentantskabet 40 gange, og han ville gerne have sagt pænt farvel og samtidig ønske den nye formand tillykke med valget, sagde direktør Philip Rendtorff, der i stedet læste en hilsen fra den afgående formand. I den understregede Holger Kallehauge bl.a. at: Jeg går af på det bedst tænkelige tidspunkt for PTU. PTU s ledelse kunne ikke have timet det bedre, end det sker nu. Jeg har givet Jer alle de evner og kræfter, som jeg har haft i hele min formandstid. Det har ikke været noget offer, men en opgave, som jeg har været glad for og stolt af. Velkommen til Niels Balle Niels Balle er PTU's nye formand, og han blev valgt med klapsalver af repræsentantskabet. Han benyttede lejligheden til at takke forsamlingen og samtidig løfte lidt af sløret for det arbejde, der venter. Jeg har en tung arv, jeg skal løfte, og jeg er både meget rørt og ydmyg over den tillid, I viser mig. Jeg er bevidst om det store ansvar, der følger med hvervet som formand for PTU, sagde Niels Balle og sendte en stor tak til både repræsentantskabet for valget, Holger Kallehauge for støtten og til de to næstformænd, Janus Tarp og Ghita Tougaard. Jeg er et relativt ubeskrevet blad indenfor den handicappolitiske verden, så jeg håber, I begge vil tage mig i lære, sagde Niels Balle henvendt til de to næstformænd. Niels Balle har stor erfaring med forretningsudvikling, hvilket han kan bruge i arbejdet som formand for PTU. Han lagde ikke skjul på, at der ligger et stort arbejde forude, hvor det bl.a. har høj prioritet at få vendt den medlemstilbagegang, der er en realitet. Vi står foran en kæmpe udfordring, hvor vi sammen skal have vendt udviklingen og kæmpe for kvaliteten på handicapområdet. Vi skal have styrket PTU, og det er en lang proces, der vil strække sig over flere år, sagde Niels Balle og understregede, at han glæder sig til at involvere alle PTU s kredse i arbejdet. Niels Balle kort fortalt Niels Balle voksede op i en landsby uden for Køge, og da han brækkede ryggen i et cykeluheld som 13-årig bakkede det lille samfund ham op. På den lokale skole byggede de en elevator osv., så der gik en del år, før Niels begyndte at omgås andre med et handicap. Som ung dyrkede han handicapidræt, men først som 25-årig meldte han sig ind i PTU. I 2008 blev han aktiv i PTU Rygmarv, og i 2009 blev han formand for interessegruppen PTU Ryg. Her har han blandt andet været med til at starte PTU Fri, hvor alle medlemmer kan træne gratis tirsdag aften. Niels Balle er partner i medicovirksomeden MBH-International. Niels er uddannet inden for marketing, bl.a. med en MBA fra Bond University i Australien. Inden sit partnerskab i MBH-International har han bl.a. arbejdet for Rambøll og Coloplast. Niels er gift med Michele og sammen har de 2 børn.
8 Året der gik i PTU Som det sig hør og bør aflagde bestyrelsen beretning for året, der gik i PTU på årets repræsentantskabsmøde. Især blev PTU s forskningsaktiviteter fremhævet. To store projekter i samarbejde med hhv. Syddansk Universitet og Glostrup Hospital er godt i gang, mens to andre projekter forventes at komme i gang snart. I alt er PTU lige nu involveret i forskningsprojekter til over to mio. kroner. Det er både vigtigt og glædeligt, at PTU kan være med i forskning og bidrage til konkrete projekter inden for medlemsgruppernes områder, sagde næstformand Janus Tarp. Læs mere om PTU s forskningsprojekter og presseaktivitet på www.ptu.dk Synlighed har ligeledes været prioriteret i 2013, og bestyrelsen slog fast, at PTU har været mere synlig end nogensinde før. Med ansættelsen af en pressemedarbejder i 2013 er der forventninger om, at den gode tendens vil fortsætte. HOLGER KALLEHAUGE UDNÆVNT TIL ÆRESPRÆSIDENT Repræsentantskabet besluttede enstemmigt at udnævne Holger Kallehauge som ærespræsident. Kallehauge er den første, der tildeles denne titel. Det er en æresbevisning, som markerer, at Kallehauge er en helt enestående person i PTU sammenhæng. Fra manuel til elektrisk kørestol på få sekunder! -se en demonstration på: www.mobility4you.dk tlf 69156916 mail@mobility4you.dk Mød os i Bella Center 9.-11. sept.
9 AF Mogens Folkmann Andersen, pressemedarbejder, PTU Tilbage til Hornbæk Før anden verdenskrig var Hornbæk Badehotel et sted, der tiltrak det bedre borgerskab fra København. Siden blev det til et sygehus, der husede polioramte børn i 1950'erne, og i dag bruges stedet til genoptræning af mennesker med rygmarvsskade. Den 8. maj 2014, slog stedet dørene op for besøgende og gav dermed en gruppe tidligere patienter mulighed for at vende tilbage til det sted, hvor de tilbragte en kortere eller længere tid af deres barndom. Mere end 60 patienter og pårørende havde taget mod tilbuddet om at vende tilbage til barndommen i Hornbæk, og for mange var det første gang i 60 år, de var tilbage. Jeg var fire år, da jeg kom til Hornbæk, og jeg lå deroppe i et års tid. I virkeligheden husker jeg det meste af det som ok, men det, der nok fortsat står klarest for mig efter de mange år, er savnet af mine forældre, fortæller Peter Michelsen. Han husker også, hvordan børnene fik et farvet bånd hængt om halsen, når de blev indlagt. Farven på båndet indikerede, hvor syge de var, og efterhånden som de gjorde fremskridt, fik de en ny farve bånd. Der var en gang, hvor min udvikling var stagneret, og jeg havde fået en farve, der betød, at jeg ikke udviklede mig. Der blev min mor vældig ked af det. I virkeligheden tror jeg måske, at farverne var ment som et forsøg på at anspore os børn til at træne og blive bedre, fortæller Peter Michelsen. Ud over at dele minder og oplevelser med hinanden, fortalte Lone Kuhlman fra Hornbæk om stedets historie, ligesom de fremmødte havde mulighed for at genopleve det sted, de tilbragte en del af deres barndom. Vil du dele dine oplevelser med andre? Har du eller en pårørende været indlagt i Hornbæk, og har du lyst til at fortælle om dine oplevelser eller dele billederne med andre, så hører den lokalhistoriske forening i Hornbæk gerne fra dig. Du kan kontakte dem på: info@lokalhistorie-hornbaek.dk Du kan også dele dine oplevelser med andre på PTU s facebookside for polioramte: www.facebook.com/ polioskadede
10 ÅR 2050 Fremtidens kørestol AF Majken S. Eliasen, journalist Kørestolsproducenten Permobil Danmark, Teknologisk Institut og Instituttet for Fremtidsforskning kommer hver med deres bud på, hvad den teknologiske udvikling vil betyde for folk, der har mistet førligheden. Fra de konkrete opfindelser til de mere visionære gæt. Livtag har bedt tre eksperter kigge i krystalkuglen og komme med et kvalificeret bud på, hvordan fremtidens kørestol år 2050 ser ud hvis der overhovedet er tale om en stol?
11 KØRESTOLSPRODUCENT PERMOBIL DANMARK: Fra transportmiddel til intelligent robot-stol EKSO SKELET Fremtidens kørestol er stadig en stol på hjul, men den kan meget mere end blot at transportere brugeren rundt. Jan Backe, der er direktør i Permobil Danmark, har arbejdet med produktion og udvikling af kørestole i 30 år og har derfor allerede været vidne til en stor udvikling af el-kørestolen. Jeg vil gætte på, at fremtidens kørestol er et transportmiddel med hjul, men teknologisk vil den være helt anderledes, den vil give langt flere muligheder til brugeren af el-kørestolen, fortæller han. Brugeren kan komme op at stå, ligge, og den vil være forsynet med udstyr for eksempel en robotarm, der kan kompensere for brugerens manglende evne til at gøre forskellige ting. Udgangspunktet for udviklingen er, at man skal Brugeren kan komme op at stå, ligge, og den vil være forsynet med udstyr for eksempel en robotarm, der kan kompensere for brugerens manglende evne til at gøre forskellige ting. Udgangspunktet for udviklingen er, at man skal kunne klare sig selv, derfor får man udviklet hjælpemidler, der gør folk uafhængige. kunne klare sig selv, derfor får man udviklet hjælpemidler, der gør folk uafhængige. Færre mister førligheden Før i tiden var en el-kørestol blot et transportmiddel, der skulle fragte folk fra A til B, og som kompenserede for brugerens manglende evne til at gå. Sådan bliver det ikke fremover. Når man kigger ud i fremtiden, er der ingen tvivl om, at teknologien vil forandre de handicappedes verden fuldstændig i forhold til, hvordan den er i dag, siger Jan Backe. Dels vil teknologien og den medicinske forskning medføre, at langt færre mister førligheden. Og for dem, der gør, bliver det en anderledes uafhængig tilværelse end den, mange kørestolsbrugere har i dag. Jeg tror, at hvis man bliver svært handicappet, så vil man kunne tage et eksoskelet på om morgenen, måske er det bare et par ben, måske er det en heldragt, som gør, at det er muligt både at bruge arme og ben. Den udvikling er relativt langt fremme, fortæller kørestolsproducenten. Robotteknologien er så langt fremme, at priserne er ved at nå et niveau, hvor de kan blive udbredt til den brede befolkning. Der vil muligvis som standardudstyr på en kørestol sidde en robot, der kan hjælpe den bruger, som sidder i kørestolen, siger Jan Backe. For selvom ekso-skeletter er en realitet, mener han, at kørestolen stadig findes, bare i en anden form. Jeg tror stadig, at kørestolen om 25-30 år har hjul. Det er en rationel måde at blive transporteret på. Men om det er to hjul eller ét hjul eller seks hjul, det er vanskeligt at spå om.
12 TEKNOLOGISK INSTITUT: Menneske og teknologi smelter sammen CUSTOMIZED KØRESTOLE HJERNE IMPULSER Fremtidens kørestol er integreret med sin bruger. Den kan både åbne, låse og lukke døre og har ekstra arme, hvis du har brug for det. dag. Kørestolene vil også være udstyret med robotarme, så man kan række ud efter ting og bære ting. Fremtidens kørestole vil også være integrerede med brugerens motoriske funktioner. I dag kan man godt øjenstyre en kørestol eller styre den med hjerneimpulser tankens kraft det vil helt sikkert være den almindelige måde at gøre det på i 2050, mener seniorkonsulenten. I 2050 er kørestolene anderledes intelligente og er med til at gøre brugerne uafhængige af andres hjælp. Det er forudsigelsen fra Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut, hvor Jakob Iversen arbejder som seniorkonsulent. Kørestolen i 2050 er langt mere integreret med sine omgivelser, end man ser ved kørestole i dag. Den vejer væsentligt mindre, højst 1/3 af den vægt, en kørestol vejer i dag. Den har betydelig større batterikapacitet, og den har en længere rækkevidde, fortæller han. På den elektroniske side er den intelligent, så den kan hjælpe brugeren rundt, den kan kommunikere med omgivelser såsom døre, vinduer, og varmeanlæg. Den kan åbne, lukke og låse dørene. Op at stå I dag kan man på varme sommerdage i Danmarks storbyer se turister køre rundt på Segways: opretstående, en-personers køretøjer. Oprindeligt blev Segway en opfundet som en kørestol, men på det tidspunkt var balancen endnu ikke god nok til, at den kunne blive brugt af gangbesværede, men det vil den være i fremtiden. Man vil operere i flere planer, så der også er mulighed for at komme op og stå. Det vil nok ligne en Segway eller bygge på en Segway, forklarer Jakob Iversen. De har den enorme fordel, at de er på to hjul, de er smallere og hurtigere og mere terrængående end kørestole i Unik udformning I dag findes der fem-ti forskellige kørestolstyper at vælge imellem, men i fremtiden bliver kørestolen din helt unikke stol. Kørestolen i 2050 er langt mere integreret med sine omgivelser, end man ser ved kørestole i dag. Den vejer væsentligt mindre, højst 1/3 af den vægt, en kørestol vejer i dag. Kørestolene bliver mere individuelle, de bliver customized til brugeren. Stolen kommer til at tage udgangspunkt i dine behov og den person, du er, fortæller Jakob Iversen. Og det er kun, hvis du overhovedet får brug for en kørestol. Der er en stor gruppe af de mennesker, der i dag bruger kørestol, der om 30 år slet ikke bruger kørestol mere, fordi de vil bruge ekso-skeletter i stedet for. Det er robotskeletter, man tager uden på kroppen, og som kompenserer for ens manglende styring af muskler. Jakob Iversen vurderer, at det i særdeleshed gælder for trafik- og ulykkesskadede. Man bliver i højere grad selvhjulpen, det er allerede meget udbredt i USA og Canada. Trenden er i gang: det man kan selv, skal man selv.
13 INSTITUTTET FOR FREMTIDSFORSKNING: Kørestolsbrugere bliver fremtidens supermennesker Kørestolsbrugere, som vi kender dem i dag, er snart en saga blot. I fremtiden vil helt- og delvis lammede i stedet for bruge ekso-skeletter og intelligente proteser, hvis de da ikke ligefrem får klonet nye lemmer. STYRET VIA TANKENS KRAFT KLONE ORGANER Kunstige øjne, klonede organer og kunstige lemmer. Det lyder som en science fiction-roman, men ifølge Klaus Æ. Mogensen fra Instituttet for Fremtidsforskning er det allerede realiteter. De skal bare videreudvikles, finpudses for børnesygdomme og finde et fornuftigt prisleje, så de kan blive udbredt til den brede befolkning. Perspektiverne er spændende: Det vil give leveglæde til brugerne, og det gavner samfundsøkonomien, siger Klaus Æ. Mogensen om fremtidens supermennesker. Ekso og intelligens Teknologien findes allerede, ekso-skeletter og intelligente proteser er opfundet. I fremtiden er de mere udbredte. Det første, man kan sige om fremtidens kørestol er, at den ikke vil ligne en kørestol. For folk der bare midlertidigt har brug for en kørestol, kan det godt være, det minder om det, men allerede i dag har man prototyper på ting, som fysisk handicappede kan bruge, hvor de kan gå i stedet for at sidde i en kørestol, fortæller Klaus Æ. Mogensen. Det er det, man kalder et ekso-skelet, der bliver spændt uden på benene, som har energi, så man både kan holde balancen og gå. I dag er de store og tunge og meget dyre, men hvis man tænker 30 år ud i fremtiden, så vil man have nogle meget lette nogen. I dag bliver de styret via knapper, men i fremtiden vil de blive styret af nerveimpulser tankens kraft. Der findes allerede hele protese-arme til folk, der har mistet armene, som bliver styret ved nerveimpulser, så hvis vi tænker den teknologi frem og kobler den til ekso-skeletter, så vil det blive udbredt i løbet af 10-15 år, hvor det også vil blive billigere. Et nyt legeme Det er også en mulighed, at man i fremtiden ikke blot har smidt kørestolen, men at ekso-skeletter og intelligente proteser også allerede vil være på vej til at blive udskiftet med næste skridt. Man forestiller sig, at man kan klone organer og måske også muskelmasse og arme fra stamceller. Om skelettet bliver klonet, eller Det første, man kan sige om fremtidens kørestol er, at den ikke vil ligne en kørestol. om man 3D-printer et skelet, som man så vokser en klonet arm udenpå, er også en mulighed, vurderer fremtidsforskeren. Folk, der har mistet førligheden, vil simpelthen få nye lemmer, nye organer eller måske et nyt skelet. Vi taler om at lade 3D-printere printe organiske lemmer, og de kunstige organer er bedre på nogle punkter. Stærkere og mere holdbare end naturlige organer og lemmer. Det kan man godt forestille sig i 2050.
14 BLIV PARTNER MED PTU og bidrag til livskvaliteten for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner. Læs mere om de to partnerskaber på www.ptu.dk/partner Sådan bliver du ptu partner Kontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på 7610 1143 eller via e-mail crp@rosendahls.dk også hvis du har spørgsmål! TOPPARTNER 18.000 kr. pr. år ex. moms Logo, tekst og link på www.ptu.dk Logo i hvert nummer af PTU s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU s logo må bruges i virksomhedens markedsføring Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer Ekstra rabatter på annoncer i PTU s magasin Livtag PTU s magasin Livtag ERHVERVSPARTNER 10.000 kr. pr. år ex. moms Logo, tekst og link på www.ptu.dk Logo i hvert nummer af PTU s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU s magasin Livtag top partnere moderne kvalitets cykelhjelme til virksomheder og organisationer www.urbanwinner.dk erhvervs partnere P.P. Handicapservice ApS
AF Kira S. Orloff, journalist, PTU 15 Nyt rejsesygesikringskort FRA 1. AUGUST I ÅR ERSTATTES DET GULE KORT AF DET BLÅ Folketinget vedtog den 6. februar i år at afskaffe den offentlige rejsesygeforsikring det gule kort. I stedet er danske rejsende dækket af det fælles blå EU-kort, som stiller de rejsende lige med borgerne i det EU-land, de rejser til. Det betyder, at du skal gøre op med dig selv, hvordan du ønsker at være dækket på en rejse. Det blå kort dækker nemlig anderledes på en række områder bl.a. har man ikke adgang til hjælp via en alarmcentral eller til behandling på privatklinik/hospital. Hvad betyder ændringen? Fra 1. august 2014 kan du ikke længere bruge det gule sundhedskort som rejseforsikring. I stedet skal du benytte det blå EU-sygesikringskort eller en privat rejseforsikring. Hvornår er jeg dækket af det blå EU-kort? EU-sygesikringen dækker ved midlertidige ophold (dvs. op til 1 år) i EU og EØS-landene det vil sige EU-landene samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Rejser du uden for disse lande, bør du i stedet tegne en privat forsikring, der som minimum dækker behandling af sygdom og også gerne hjemtransport i forbindelse med sygdom. Hvad dækker det blå kort? EU-sygesikringskortet dækker udgifter til nødvendig lægeog sygehusbehandling, medicin m.m. under et ophold i et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz. Sygesikringskortet dækker både akut sygdom/tilskadekomst og såkaldt 'behovsbestemt sygehjælp'. Det dækker altså også nødvendig behandling, hvis du fx har en kronisk sygdom, også selvom du ved, du kan få behov for behandling. Det er lægen, der afgør, hvilken behandling der er nødvendig under opholdet. Det afhænger bl.a. af, hvor længe du skal opholde dig i landet, og hvilken behandling der er tale om. EU-sygesikringen dækker kun, hvis behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det land, du opholder dig i. EU-sygesikringen dækker altså normalt ikke behandling på private hospitaler eller klinikker. EU-sygesikringskortet viser, at du har ret til de samme ydelser og på de samme vilkår som borgerne i det land, du opholder dig i. Du kan derfor komme til at betale en del af behandlingen selv, hvis det gælder for sikrede i det pågældende land. Bliver det dyrere for kronikere? Ifølge Forsikring & Pension sidestilles personer med handicap fuldstændig forsikringsmæssigt med personer uden et handicap, når de ønsker at tegne en privat rejseforsikring. Det er ikke dyrere for kronisk syge at tegne forsikring. De fleste forsikringsselskaber stiller krav om, at kronisk syge skal have foretaget en forhåndsvurdering inden afrejse. Der er tale om individuelle lægelige vurderinger, men forsikringsbetingelserne regulerer i dag, hvordan kronisk syge er dækket. Typisk vil de være undtaget dækning for udgifter, som relaterer sig til den kroniske sygdom, hvis det med rimelighed kan forventes, at sygdommen vil medføre et behandlingsbehov under rejsen. Hvordan får jeg det blå kort? Du skal bestille det blå EU-sygesikringskort digitalt på www. borger.dk. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket. Det tager 2-3 uger fra du har bestilt kortet på borger.dk, til du modtager det.
16 Der er brug for at tænke anderledes, når det drejer sig om whiplash. Det mener Marianne Sandberg, der netop har stiftet en organisation, som skal støtte forskning og dele viden inden for whiplash og hjernerystelse.
AF Kira S. Orloff, journalist FOTO Colourbox og PTU 17 WHIPLASH er et neurobiologisk syndrom, der lander mellem mange stole De seneste to år har Marianne Sandberg arbejdet på at indsamle dokumentation for en hypotese om, at whiplash er et neurobiologisk syndrom, som bliver selvforstærkende, hvis det ikke stoppes i tide. Selvom det er komplekst, mener hun, at whiplash allerede om 5 år vil kunne diagnosticeres og behandles med nye metoder. Der er stor brug for, at vi spoler tilbage og tænker anderledes på det her område. Vi må arbejde ud fra en ny hypotese, som naturligvis tager udgangspunkt i den eksisterende viden om en ekstrem overfølsomhed i centralnervesystemet. Så må vi se mod øst og vest på udenlandsk forskning og ikke mindst arbejde på tværs af faggrupper. Der er lavet masser af forsøg rundt omkring i verden det er bare om at samle puslespillet se det store sammenhængende billede. Jeg har nu studeret hen ved tusinde forskningsarbejder og har samtidig fra sidelinjen fulgt grupper af patienter i nye behandlinger på pilotplan. Jeg mener, at jeg har en sammenhængende hypotese baseret på forskningsartikler inden for både lægevidenskab, neurobiologi og biokemi. Det hænger sammen og giver også mening rent terapeutisk. Det er overaskende og virker revolutionerende. Men det var det jo også dengang, Columbus sagde, at jorden er rund, smiler Marianne Sandberg. Ændringer i hjerne og rygsøjleområdet Andre steder i verden har forskere gennemført whiplashforsøg på rotter. Fra den dag, der sker et sammenstød, kan man måle nogle biokemiske ændringer i rottens hjerne. Det er Marianne Sandbergs hypotese, at det er øjeblikkelige neurobiologiske ændringer, som er kilden til en lavine af fysisk sygdom, som til tider kan involvere organerne eller give psykiske følger. Marianne Sandberg er ikke blot interesseret i sygdomsmekanismerne lige efter et whiplash. Hun har også søgt en forklaring på de utallige følgesygdomme, som whiplashpatienter får, de såkaldte whiplash associated disorders (WAD). Vi må arbejde ud fra en ny hypotese, som naturligvis tager udgangspunkt i den eksisterende viden om en ekstrem overfølsomhed i centralnervesystemet. Når man studerer biokemien, ser man på hvilke stoffer i kroppen, der omdannes til andre stoffer. Når man studerer neurobiologien, ser man for eksempel på, hvad der sker på cellernes overflader, i hjerne og centralnervesystemet, siger Marianne Sandberg og fortæller
18 PÅ VEJ MOD ORGANISATIONEN WORLD WHIPCON Gennemgang af forskningslitteratur Udarbejdelse af ny hypotese Marianne Sandberg illustrerer udfordringerne i sit projekt på denne måde Skabe alliancer med læger ( ) Stifte organisation Business Strategi Skaffe kapital = gennemført at forskerne typisk bruger rotter og studerer cellerne, efter de har ladet livet. Jeg er enig med de forskere, der mener, at hjernecellerne ændrer deres forbrænding efter et stød på hovedet. Hele cellestofskiftet ændres, og det kan igen hænge sammen med kronisk træthed, mener Marianne Sandberg. I de internationale lægevidenskabelige forskningstidsskrifter dukker hele tiden nye sammenhænge op, som vil kunne forklare de mange følgesygdomme. For at kunne dokumentere en ny hypotese nemlig at tingene hænger sammen på en anden måde, skal man som forsker selvfølgelig kunne vise det ved at måle direkte på mennesker. Det kræver et stort tværfagligt samarbejde, fortæller Marianne Sandberg, der er uddannet civilingeniør i bioteknologi, herunder biokemi og har arbejdet næsten hele sit liv i medicinal- og health care branchen. Problemet i dag er, at whiplashpatienter ofte evalueres ud fra deres velbefindende. Uanset hvor godt og standardiseret et spørgeskema måtte være, kan svarene fortolkes, så patienten let får en psyko-somatisk diagnose, for psyken berøres ofte også ved whiplash. Nye målemetoder kan betyde en ny sikker diagnose Der er over alt i verden brug for en sikker og målbar whiplashdiagnose. Det vil kunne tage presset af de mange uheldige patienter, der kæmper en kamp med systemet i årevis for overhovedet at få anerkendt, at de har en fysisk sygdom. I fremtiden bør diagnosen whiplash kunne stilles på baggrund af et par laboratorieprøver, som lægerne kan indsende og måske en fmri scanning, siger Marianne Sandberg. Her kommer biokemikerne ind, for det er dem, der udvikler laboratorietests, som kan anvendes af lægerne til at stille diagnoser. Kun med eksakt måling af eksempelvis molekyler (biomarkører) kan lægen sige, at der er noget fysisk galt med kroppen, fortsætter hun. Problemet i dag er, at whiplashpatienter ofte evalueres ud fra deres velbefindende. Uanset hvor godt og standardiseret et spørgeskema måtte være, kan svarene fortolkes, så patien-
19 Har du grafiske eller journalistiske evner, og vil du yde en frivillig indsats for at hjælpe projektet fremad, så send en mail til kso@ptu.dk, der formidler kontakt til Marianne Sandberg. Seneste status på projektet Den stiftende generalforsamling for Komiteen World WHIPCON er afholdt, og eksistensen er nu en realitet med tildelingen af cvr nr 35722033. Projektet kan følges på bloggen whipcon.dk og der kan også doneres penge via www.whipcon.dk. Er der 100 mennesker, der donerer 50 kroner her i starten, kan det blive fradragsberettiget. ten let får en psyko-somatisk diagnose, for psyken berøres ofte også ved whiplash. Man mangler simpelthen eksakte fysiske målinger. De basale tests, der i dag anvendes af neurologer, er heller ikke nok til at afsløre en neurologisk ændring efter et whiplash. Derfor kan nye halvpsykiatriske diagnoser vinde indtog i Danmark, siger Marianne Sandberg, der har en ambition om at få gang i mere whiplashforskning med biomarkører herhjemme. Politikerne må meget gerne komme med konkret finansiel støtte til whiplashforskning med biomarkører frem for at bruge penge på f.eks. endeløs sagsbehandling og sygedagpenge. Det vil der være god samfundsøkonomi i, siger Marianne Sandberg. Penge og nytænkende samarbejdspartner ønskes Marianne Sandberg har gennem de seneste år knoklet for at finde forskningsartikler. Nu skal der skaffes penge til at finansiere sammenskrivningen af hypotesen til et forskningstidsskrift, og hun har mange ringbind med forskningsartikler stående i sin stue. Når man ikke har en stor organisation bag sig, som jeg havde i mit tidligere job på Novo Nordisk, så er der nu to hovedudfordringer ved projektet: penge og alliancer, fortæller Marianne Sandberg, der deler sin opfattelse med en gruppe danske læger. Hun arbejder ligeledes på at skabe en alliance med en internationalt anerkendt læge, som ligeledes kunne give adgang til en organisation, der kan løse de mange opgaver. Og der er lys forude. Efter et vellykket første møde med en lægelig professor håber jeg meget på en alliance. I første omgang kunne det blive en alliance om videndeling på en ny blok, siger Marianne Sandberg og krydser fingre i al ydmyghed. Det har været en lang proces at være den enlige biokemiker, siger hun. Donationer For at indsamle penge til arbejdet, har Marianne Sandberg etableret en dansk forening med hjemmesiden whipcon.dk. Mit håb er, at pårørende til whiplashramte vil donere lidt til den nytænkende forskning. Mange bække små kan gøre det her i starten, siger Marianne Sandberg. PTU har støttet Marianne Sandberg med et beløb på 20.000 kr., men derudover har hun kun søgt enkelte legater. For som hun siger Lægelig alliance først, så skal de store forskningslegater nok komme. Jeg skal mindst skaffe 300.000 kr. for at bringe projektet videre, siger Marianne Sandberg, der dog får brug for endnu flere penge, hvis tankerne om et forskningsprojekt skal realiseres. Men Marianne Sandberg lader sig ikke slå ud af udfordring er, for hun er virkelig opsat på, at det arbejde, hun indtil nu har lagt i projektet, skal komme andre til gode.
40-årige Hassan er, på trods af den polio, der har gjort ham delvis handicappet, i fuld gang med at udleve sin drøm: En økologisk oase med plads til ro og forskelligheder.