Dato: 12.12.2014 Fakta om forureningen på Østerstand risikovurderinger, sagens historik og myndighedsforhold Fakta arkets indhold: Side 1: - Sådan arbejdes der med at stoppe forureningen Side 2: - Risikovurdering Side 3: - Kontakt - Udeluft - Badning Side 4: - Kort over Østerstrand - Nye prøver dec 2014 Side 5: - Drikkevand - Historik - COWI rapport Side 6: - Kort afværgeanlæg Side 8: - Myndighedsforhold Sådan arbejdes der med at stoppe forureningen Fredericia Kommune er ikke miljømyndighed på Shells Havneterminal og har ingen mulighed for at kræve, at forureningen bliver fjernet. At kommunen er gået ind i sagen, skyldes alene forureningen af stranden, som kommunen driver. Der er enighed mellem Shell og kommunen om, at der først skal ryddes op inde på havneterminalen. Shell er i gang med at etablere et afværgeprojekt, som forventes at kunne lede til, at udsivningen til stranden ophører. Og når det er sket, har Fredericia Kommune en klar forventning om, at Shell herefter sørger for, at forureningen på stranden bliver håndteret hensigtsmæssigt, så det afspærrede strandareal kan genåbnes, og folk trygt kan færdes der. Natur & Miljø DK-7000 Fredericia www.fredericia.dk
Overordnet risikovurdering Fredericia Kommune afspærrede for cirka et år siden den aller sydligste del af Østerstrand ud for Shells havneterminal for offentligheden. Der er tale om en strækning på under 100 meter af den i alt 3 km lange Østerstrand, der strækker sig fra Skanseodde mod syd til Hybylund mod nord. Forureningen på den afspærrede del af stranden er ikke umiddelbart tilgængelig, da den ligger under terræn. Derfor er der ikke en umiddelbar kontaktrisiko. Man kan kun komme i kontakt med forureningen ved at grave sig et stykke ned i sandet. De sundhedsskadelige stoffer fra olien vil næppe kunne måles i vandprøver ud for havneterminalen, fordi udsivningen sker meget langsomt, og fordi vandudskiftningen i Lillebælt er meget stor. Ud fra et forsigtighedsprincip bør der dog ikke bades ud for havneterminalen. Om forureningen udgør en risiko for Lillebælt, er regionen ved at vurdere nærmere på. Men vi ved, at Lillebælt er en robust recipient med en stor fortynding. En dykker og havbiolog, som Fredericia Kommune har rådført sig med, har da heller ikke fundet synlige tegning på forurening på havbunden ud for havneterminalen. Risici i detaljer Fredericia Kommune har indhentet en vurdering hos embedslægen. Han er enig med os i, at der en begrænset sundhedsmæssig risiko ved længerevarende ophold og ved særlige meteorologiske forhold på den nu afspærrede del af stranden. Han støtter kommunens beslutning om at afspærre området ud fra et forsigtighedsprincip, da ophold må frarådes. Skiltning - som man bruger det andre steder og i alvorligere sager - kunne dog efter embedslægens vurdering have været nok. Efter at forureningen på stranden var blevet konstateret, afspærrede Fredericia Kommune den forurenede del af stranden med et midlertidigt hegn. Inden for det indhegnede område er der foretaget yderligere undersøgelser. Resultaterne viser, at forureningen er afgrænset indenfor hegnet. Området skal indtil videre skal forblive afspærret. Hegnet kan fjernes, når forureningen og risikoen er fjernet. 2
Kontaktrisiko Forureningen findes ca. en halv meter nede i sandet på den afspærrede del af Østerstrand. Det betyder, at der er en risiko for at komme i kontakt med forureningen, hvis man graver ned i sandet. Den del af Østerstrand, som er påvirket af forureningen bliver almindeligvis ikke benyttet af strandgæster. Den meget besøgte Blå Flag Strand ligger 700 meter længere mod nord, og det er primært her strandgæsterne opholder sig. Udeluft Der er beregnet en teoretisk risiko for afdampning til udeluften. Embedslægen vurderer dog ud fra sit kendskab til andre tilsvarende forureninger, at afdampningen ikke vil have nogen større betydning i praksis. Grænseværdien for, hvad en jordforurening må bidrage med til luften, er meget konservativ og skrappere, end hvad en virksomhed i øvrigt må udlede til omgivelserne fra sine afkast. Badning Arealet er afspærret med et hegn, og der er ikke mulighed for at komme til at bade på den forurenede del af stranden, medmindre man ikke respekterer skiltningen og forcerer hegnet. Embedslægen har tilkendegivet, at der ud fra et forsigtighedsprincip bør være badeforbud samt afspærring af eller skiltning på den allersydligste del af stranden ud for Skanseodden. Embedslægen er enig med kommunen i, at hegning er en brugbar løsning. Efter opsætning af hegnet blev der gennemført en afgrænsende undersøgelse af forureningen. Formålet med undersøgelsen var at sikre, at hegnet var placeret rigtigt. I den forbindelse blev der udtaget vandprøver i vandkanten til Lillebælt. Analyseresultaterne viste, at der ikke er nogen overskridelser af grænse-værdierne i den nordligste del af det afspærrede område. Det betyder, at der ikke er nogen risiko ved at bade på den rigtige side af hegnet. Nord for det afspærrede område har Fredericia Kommune en badevandsstation, hvor der bliver taget vandprøver til badevandsanalyser hvert år i perioden 1. juni 1. september, dvs. i badesæsonen. Den ligger ca. 300 meter nord for Shells Havneteminal. 3
Der er i år udtaget 10 analyser, og de er blevet analyseret af et eksternt analyselaboratorium. Prøverne analyseres primært for biologisk indhold (coli-bakterier m.fl.) og ikke for kemisk/organisk indhold (olie m.v.). Der foretages dog en visuel bedømmelse af hver prøve - f.eks. observeres det, om der er urenheder i vandet. Analyselaboratoriet har ikke i nogen af badevandsprøverne konstateret problemer med badevandet. Nye prøver i december 2014 dokumenterer, at vandet ved Østerstrand er rent Som en ekstra dokumentation er der den 9. december 2014 udtaget nye badevandsprøver. Prøverne er udtaget på 4 badevandsstationer langs Østerstrand samt ud for havneterminalen. Prøverne er analyseret for oliekomponenter, og er alle rene. 4
Drikkevand Selvom grundvandet under Skanseodde er forurenet, har det ingen betydning for drikkevandet i Fredericia By. Drikkevandet i Fredericia leveres af TREFOR, som pumper det op længere inde i landet. Vandet testes ofte, er rent og kan uden bekymring drikkes. Historik Anlægget på Skanseodden med dets tanke til olieprodukter og losse- og lasteanlæg på havnefronten er etableret helt tilbage i 1920 erne af det der senere blev til BP. Altså meget længe inden der blev fastlagt miljøregler, som virksomhederne skulle efterleve. Shell overtog anlægget i midten af 1960 erne i forbindelse med, at raffinaderiet blev bygget. Den første danske miljøbeskyttelseslov med krav om egentlige miljøgodkendelser af forurenende virksomheder trådte i kraft i 1974. Shell fik sin første samlede miljøgodkendelse af raffinaderiet og havneterminalen i 2000. På daværende tidspunkt var Vejle Amt miljømyndighed. I 1985 konstateredes en forurening på Shells Havneterminal. Fredercia Kommune, der på daværende tidspunkt var tilsynsmyndighed, fik rådgivningsfirmaet COWI til at udarbejde en undersøgelse af forureningen. Af COWI s rapporter fremgår det, at årsagen til forureningen var utætte tanke. Nogle registreringer af utætheder går helt tilbage til starten af 1970 erne. Flere af tankene på havneterminalen blev udskiftet midt i 1980 erne i forbindelse med, at forureningen var blevet konstateret. COWI opstillede i sine rapporter forslag til afværgning af forureningen ved etablering af et opsamlingssystem bestående af nogle drænrørssystemer og pumpebrønde. Dette afværgesystem blev efterfølgende etableret og drevet af Shell, formentlig dette: 5
Kommunen førte tilsyn med forureningen ved pejling i en række moniteringsboringer (vha. oliepasta måltes tykkelsen af den fri fase olie/benzin ovenpå grundvandet). Kommunen overdragede tilsyn og forureningssagen endeligt til Vejle Amt i 1993 efter en lovændring i 1991. Af Shells miljøgodkendelse fra 2000 fremgår det, at man i slutningen af 1980 erne konstaterede en positiv effekt af afværgeforanstaltningerne: 6
I Shells miljøgodkendelse fra 2012 kan man læse følgende om afværgeanlægget: Det vil sige, at afværgeanlægget har kørt helt op til nyere tid. 7
Myndighedsforhold Da forureningen blev konstateret i midten af 1980 erne, havde man en konstruktion, hvor det var amtet, der var godkendelsesmyndighed, og kommunen der var tilsynsmyndighed. Derudover var kommunen myndighed på olietanksbekendtgørelsen (overjordiske tanke under 10.000 m 3 ). Amtet havde også en rolle som recipientmyndighed i forhold til Lillebælt. Derfor blev det ovenomtalte afværgeprojekt iværksat i samarbejde mellem Shell, amtet og kommunen, og det har kørt, mens kommunen har haft tilsynet med Shell frem til starten af 1990 erne. Tilsynet og dermed hele myndighedskompetencen overgik til Vejle Amt efter en lovændring i 1991. I 2007, hvor amterne blev nedlagt, overgik den samlede myndighedskompetence til staten (Miljøstyrelsen). 1974-1991 Myndighedskompetencen var delt, så amtet meddelte godkendelser og andre tilladelser (f.eks. tilladelse til direkte udledning af spildevand), mens kommunen var tilsynsmyndighed. 1991-2007 Ved en ændring af miljøbeskyttelsesloven og den tilhørende godkendelsesbekendtgørelse i 1991 overgik tilsynskompetencen fra kommunen til amtet. Første samlede miljøgodkendelse af Shell Raffinaderiet inkl. Shells Havneterminal på Skanseodden blev meddelt af Vejle Amt i 2000. En ændring af miljøbeskyttelsesloven i 1991 betød, at virksomheder, der ikke allerede havde en samlet miljøgodkendelse, skulle søge herom. 2007 Ved kommunalreformen, hvor amterne blev nedlagt, overgik den samlede myndighedskompetence (godkendelser og tilsyn) til staten (Miljøstyrelsen). Staten har lavet en revurdering af miljøgodkendelsen på Shells Havneterminal i 2012. Da amterne blev nedlagt i 2007, overgik amtets ansvar med kortlægning af forurende grunde og offentlig indsats på herreløse forureninger til regionen. (Dvs. de forureninger, hvor myndighederne ikke kan gøre nogen afsvarlige for at rydde op). Shells Havneterminal blev første gang kortlagt i 2005. Da der er tale om en forurening på en grund uden grundvandsinteresser, og hvor der ikke er følsom anvendelse som f.eks. bolig, havde amtet ikke nogen pligt til offentlig indsats her. 8
Ved en lovændring i 2013 blev regionens lovbundne indsats udvidet til også at omfatte en indsats overfor forureninger, der kan udgøre en risiko i forhold til overfladevand, f.eks. vandløb, søer og fjorde. I marts 2014 traf Region Syddanmark afgørelse om, at der er offentlig indsats på Shell Skanseodde i forhold til Lillebælt. Det betyder, at regionen på et eller andet tidspunkt skal vurdere, om risikoen i forhold til Lillebælt er så stor, at regionen skal lave en eller anden form for indsats for at afværge risikoen. (Det vi kalder den offentlige indsats ). Udpegningen som offentligt indsatsområde udløser pligt til at indhente tilladelse efter jordforureningslovens 8 hos kommunen, inden der gennemføres bygge- og anlægsarbejder. Tilladelsen skal sikre, at en evt. offentlig indsats i fremtiden ikke fordyres og at risikoen for overfladevand ikke forværres som følge af det ansøgte projekt. Shell har således ansøgt om og i september i år fået 8 tilladelse til at etablere det nye afværgeanlæg. Rollen som myndighed efter Jordforureningsloven varetages af tilsynsmyndigheden. Det er altså Miljøstyrelsen, som har skullet tage stilling til muligheden for at udstede et påbud om undersøgelse og oprensning i sagen. Miljøstyrelsen har vurderet, at der ikke er hjemmel i lovgivningen til at meddele påbud i sagen. 9