BEDØMMELSE AF EN SKRIFTTYPES EGENART

BEDØMMELSE AF EN SKRIFTTYPES EGENART 1

INDHOLD GROTESKERNES OPDELING EN OVERORDNET OPDELING EFTER SKRIFTSNITTETS FORM FORMMÆSSIGE PUNKTER ORDBILLEDE KONKLUSION SKEMA FOR KLASSIFICERING KLASSIFICEREDE SKRIFTER 4 9 10 28 29 30 34 2 3

GROTESKERNES OPDELING Univers og Helvetica Fragment af minuskel n Som bekendt tager hele den vestlige verdens skriftformgivning udgangspunkt i ét og samme alfabet, Capitales Quadratae, og alle senere alfabeter er således denne skrift skyldig. Vi er derfor heller ikke i tvivl om et R s basale form, og genkender altid et S når vi ser det. Alle kan være enige om det enkle i at se forskel på en grotesk og en antikvaskrift, problemerne starter straks, når der er tale om forskellen mellem f.eks. 2 antikvaskrifter eller to grotesker, idet det er de små detaljer, der skiller. Med udgangspunkt i den gængse opdeling af antikva-snittene i mediæval (f.eks. Garamond, Bembo, Jenson), nyantikva (f.eks. Bodoni, Centory Scoolbook, Walbaum), overgangsformen (Baskerville) og egyptiennerne (f.eks. Clarendon, Egyptienne, Typewriter) katalogiseres alle groteskerne normalt i én og samme gruppe. En ny gruppering - denne gang dog ikke følgende den historiske udvikling, men i stedet skriftsnittets grundformgivning - vil sikre, at en sammenligning foregår med skriftsnit, der ligner mest muligt. Berthold benytter feks. en tredelt gruppering, men andre og mere fintmaskede måder bør benyttes, så det er de egentlige forskelle, der skiller grupperne, ikke en historisk tilfældighed, eller et forsøg på at overføre antikvaernes måde. De fleste kan se forskel på en Peignot og en Helvetica, eller denne og en Univers. Det er straks sværere med Tempo og Futura. En sammenligning må således foregå i en efter formgivningen naturligt indsnævert gruppe, kun herved opnås muligheden for en egentlig bedømmelse. Det interessante er derfor en skrifts grundformgivning, idet det er hér, det ene skriftsnit basalt adskiller sig fra det andet. I de fleste skrifter forkommer helt specielle karakreristika som f.eks C og c s formgivning i Grotesque. Disse må opfattes som et specielt særkende for en skrift, men er uden egentlig betydning for det samlede billede af skriften i brug. Hvis særkendet derimod er gennemført i de tilsvarende træk på de øvrige karakterer, er der naturligvis ikke længere tale om et særkende, men om en del af skriftsnittets grundformgivning. En sådan grundformgivning er ofte baseret på nogle formgivningsdetaljer, som i første omgang måske kan syne ubetydelige og svært adskilbare ved en betragtning af alfabeternes enkeltkarakterer. Det er således meget vanskeligt at erkende forskellene mellem alfabeternes enkelte karakterer, hvis disse er taget ud af den rette sammenhæng - dvs. resten af skriftsnittet. Detaljerne forstærkes til et - forhåbentligt - samlet hele, når de enkelte bogstaver indgår i ordbilleder. Derfor er ordbilledet altafgørende, idet det jo netop er sådan et alfabet er tænkt anvendt (og tegnet), og det er derfor i de ordbilleder, som det enkelte skriftsnit danner, at man får den fulde oplevelse af det pågældende alfabets karakteristika. ABCDE Peignot ABCDE Helvetica ABCDE Tempo Bold Condensed ABCDE Futura Bold Condensed 4 5

abcde Univers Roman abcde Univers Extended abcde Univers Bold TYNGDE- OG BREDDEFORSKELLE En af de helt umiddelbare forskelle tegner sig ofte i en breddeeller tyngdeforskel. Umiddelbart kunne man måske tro, at netop tyngde- og breddeforskelle er én af de afgørende faktorer. Men siden f.eks. skriftsnittene Univers og Frutiger, tegnet af Adrian Frutiger eller Helvetica af Max Miedinger, er det almindeligt at tale om skriftsystemer. Hermed menes én og samme grundformgivning tilkendegivet i varierende tyngder og bredder. Det er imidlertid ikke nyt at have varierende tyngde- og breddeværdier indenfor samme skriftsnit til rådighed. Gutenberg skar mange bredder af bogstaverne i hans snit Textur, bl.a. benyttet i hans 37 liniers bibel. Det at tage udgangspunkt i et skriftsnits bredde- og/eller tyngdeværdier giver således ingenmening ved en vurdering af en egentlig forskelsangivelse mellem forskellige alfabeter. ORDBILLEDER Den egentlige og afgørende prøve er naturligvis at bedømme de ordbilleder, som de aktuelle skrifter danner. Det er til dannelse af ord alfabeterne er tegnet - en bedømmelse af de enkelte karakterene alene har mere en akademisk interesse. En sammenligning kan naturligvis kun foretages, hvis forholdene er egaliseret (mest muligt). Specielt skal der vælges en ens bredde/tyngde udgave, udligningen skal være ens, men alligevel tilpasset en eventuel forskel i tyngden, så en skrift med en større tyngde kompenseres ved en ikke umiddelbar synlig spatiering. Herved sikres at prøveordenes samlede tyngde er nogenlunde ens. Herved minimeres et af de kraftigere visuelle signaler. Skriften, hvis navn var inspireret af den fremherskende ægyptiske mode, og er som navnet også siger, ikke en ægte grotesk. Karakteristisk for de første forsøg var deres sorthed, tyngde og klumpede udtryk, afspejlet i navne som Gothic og Doric. De første sans serif-alfabeter med minuskler blev udgivet af Sehelter und Giesche-trykkeriet i 1830. I 1832 udgiver Vincent Figgins en skrift, af William Thorowgood døbt Grotesque. Den kom, som den første ægte grotek til at lægge navn til hele skriftgruppen. Et år senere udgav Stephenson & Blake deres bud på en lignende skrift, som de kaldte Sans Serif. I slutningen af det 19. århundrede var skriftarten blevet så udbredt, at næsten alle trykkerier havde en samling grotesker. Stephenson & Blake lancerede omkring århundredeskiftet en nummereret serie af groteskskrifter, der mere end nogen andre tegner det 19. århundredes engelske skrifttradition indenfor grotesker. Stephenson & Blake har rimeligvis gennem opkøbene af skriftstøberier erhvervet en broget, men dog formmæssigt sammenhængende samling grotesker, og har udgivet dem som en samlet serie. Grotesque no. 9 er den kendteste af disse skrifter. skrifterne fra den første halvdel af det 20. Århundrede brød med 1800-tals groteskernes tyngde og sorthed. Formgivningen blev enklere, klarere og mere anonym. skrifterne udviklede sig i to hovedretninger: I England og Tyskland opstod en række skriftsnit med et geometrisk formsprog, og samtidig opstod der i Frankrig Sans Serif -skrifter med markant forskel på hår- og grundstreger. Grotesque må derfor betragtes som groteskernes arketype. ABCDE Grotesque No. 9 abcde Grotesque No. 9 GROTESKERNES OPRINDELSE skrifterne blev først fremstillet i begyndelsen af det 19. århundrede som et resultat af mange forsøg på at skabe nye og slagkraftige accidensskrifter. Skriftarten, som også kaldes sans serif, er inspireret af inskriptioner fra den græske oldtid. Den har altså rødder endnu længere tilbage end antikvaerne. Alligevel skulle der gå 300 år efter opfindelsen af bogtrykkerkunsten, før man igen begyndte at formgive skrifter uden seriffer. De første forsøg på skriftformgivning uden seriffer i nyere tid dukkede op i England i 1803. Den blev præsenteret af Robert Thorne, men er desværre ikke bevaret for eftertiden. Det tidligst kendte forsøg er derfor den såkaldte Caslon s Two-line English Egyptian fra 1816. 6 7

EN OVERORDNET OPDELING EFTER SKRIFTSNITTETS FORM Den overordnede opdeling må nødvendigvis udtrykke sig på forskellig vis, hvis måden skriftsnittet er formgivet på, benyttes som udgangspunkt, idet der af ethevert skriftsnit kan udtrækkes en række karakteristiske formgivningsmåder som fortolkning af arketyperne. Hver gruppe må således være karakteriseret ved en forskel i grundformgivning. Opdelingen kan samtidig benyttes til en gruppering af sammenlignbare alfabeter, en gruppering der naturligvis inddrager nye skrifter alt efter hovedindgangsvinklen for formgivningen. Disse formmæssige forhold er alle betydende for skirften og dennes særkende, og det er derfor hér, bedømmelsen af skriften naturligt finder sted. Det kan dog ikke udelukkes at yderligere hovedpunkter kan inddrages. 1. Åbne eller sluttede bogstavformer e eller geometriske former 3. Bueforløbenes kobling til de lodrette stammer 4. Stammernes modformgivning 5. Bueforløbenes formgivning 6. Forholdet mellem hår- og grundstreger 7. Forholdet mellem x, p og l højde 8. Hjørnernes afslutning 9. Unoder eller specielle løsninger på enkelte træk Disse ni formmæssige forhold gennemgås enkeltvis på de følgende sider. 8 9

1. ÅBNE ELLER SLUTTEDE BOGSTAVFORMER Sammenligner man bogstav S i Gill Sans og Helvetica - begge groteskskrifter - vil man se, at Helvetica arbejder med sluttede bogstavformer (ikke kun i S ets tilfælde), hvor hvert enkelt bogstav lukker sig mod sig selv eller hviler i sig selv - hvorimod Gill Sans lader formerne åbne sig mod det næste bogstav i ordet. Denne løben mod næste bogstav ses ligeledes i de populære skrifter Frutiger og Verdana, hvor der også er opnået stor læselighed. Netop disse to formgivningsmæssige principper er helt afgørende for udtrykket i de ordbilleder, skrifterne danner, og er hver for sig yderst karakteristiske for oplevelsen af skriftsnittene. Frutiger, åben Helvetica, sluttet Eurostile, lukket (fuldt sluttet) ser ser ser Bemærk at de færreste skriftsnit er fuldt konsekvente. F.eks. er bogstav r sjældent sluttet. Dette skyldes, at et sluttet r skaber et hul, der kan ødelægge det samlede satsbillede og skabe unødige huller. serv serv 10 11

o o At en formgivning betegnes organisk betyder blot, at den er baseret på håndens arbejde og øjets opfattelse. Den kan stadig være præcis, men den er ikke tegnet efter definerbar geometri. 2. ORGANISKE ELLER GEOMETRISKE FORMER Her må det bedømmes, om der er tale om en skrift, hvor designeren bevidst har søgt en organisk eller geometrisk formgivning. Et eksempel på en organisk formgivet skrift er Univers, og som en typisk geometrisk formgivet skrift kan nævnes Futura (i sin originale formgivning. Eurostile er et andet eksempel. Spørgsmålet er ligeledes, om geometriske former overhovedet kan danne udgangspunkt for skriftsystemer med forskellige bredder. Det kan diskuteres, om en smal Futura kan siges at være tegnet med samme udgangspunkt, som den ordinære. o o Stone Sans, organisk Avant Garde, geometrisk Eurostile, geometrisk Meget få skriftsnit er fuldt geometriske. At konstruere en skrift med passer og lineal giver æstetiske begrænsninger. At bogstav o kan være en perfekt cirkel betyder ikke, at alle andre karakterer kan opbygges på samme måde. son son son oam oam 12 13

Forstørrelse af ubehandlet og behandlet konling. 3. BUEFORLØBENES KOBLING TIL DE LODRETTE STAMMER Dette er et af de tydeligste karakteristika ved en skrifttype, idet det er afgørende for skriftens rytme i minusklernes ordbilleder - enten som en flydende overgang fra det ene bogstav til det andet, eller som et mere abrupt forløb. Der er mange forskellige måder at formgive disse koblinger på. De mest almindelige er: a. en direkte påsætning uden yderligere overgange b. en lignende påsætning, men med en formmæssig overgang fra det ene træk til det andet c. en integrering af det krumme træk i den lodrette stamme, evt. som en hulning i stammen d. en nedtoning af de krumme træk som det f.eks ses i flere logoer og skriften Industria. Ved undersøgelse af stammernes formgivning er det vigtigt at se på a s formgivning, idet der her bør være en formmæssig overensstemmelse med f.eks b og d. Den direkte påsætning kan variere, så den f.eks. sker i d men ikke i b, der formgives som havende en formmæssigt behandlet overgang, som det sker i f.eks. Franklin. Her er denne formgivning undtagelsen, alle yderligere overgange er lige på. En langt mere nænsom formgivning opnås ved at behandle overgangen, men netop her er der ikke langt til en egentlig integrering af de enkelte træk. Principielt danner den formmæssige behandling blot en overgang fra de direkte påhæftede skriftsnit til de egentligt formgivne. I ordbillederene opnås enten en lodret eller en mere vandret virkning. En direkte påsætning uden yderligere overgange, som det f.eks. ses i Gill Sans og her Lucida Sans En lignende påsætning, men med en formmæssig overgang fra det ene træk til det andet som det f.eks. ses i Folio og her Franklin Nok mere et logotype-fænomen. En generel nedtoning af de krumme træk som det f.eks ses i Industria. En integrering af det krumme træk i den lodrette stamme, evt. som en hulning i stammen som det f.eks. ses i Helvetica og Univers. Uddybes i næste afsnit. rn rn abrn abd abd 14 15

Forstørrelse af vigende stamme. Yderst til venstre blot en forrykkelse af stammens top mod venstre, i midten en svag vigning, og til hojre en kraftig vigning. 4. STAMMERNES MODFORMGIVNING VED KARAKTERER MED BUEFORLØB I f.eks karaktererne m, n og r behandles det lille stykke af stammen over bueforløbets kobling på principielt tre forskellige måder. Den mest ubehandlede er blot at lade stammen gå op i sin normale tykkelse. Dette medfører visuelt at det ser ud som om stammen bliver tykkere opad. En mere konsekvent måde at behandle rummet på er at øge denne virkning ved at lade stammernes afslutning følge bueforløbet. En sidste mulighed er at lade stammen vige, så rummet tydeliggøres. Stammen inden i bueforløbet i de lukkede karakterer som d, b og p behandles ligeledes forskelligt. Skrifter hvor påkoblingen er ligepå behandles stammen naturligvis ikke. Men ellers er der to hovedtyper, den ene graver bueforløbet ind i stammen, den anden lægger bueforløbet udenpå som en fortykkelse. Måden er ret afgørende for om skriften får en mere lodret virkning eller et mere organisk hovedindtryk. Den mest ubehandlede er blot at lade stammen gå op i sin normale tykkelse. Dette medfører visuelt at det ser ud som om stammen bliver tykkere opad. Lucida Sans og Verdana En mere konsekvent måde at behandle rummet på er at øge denne virkning ved at lade stammernes afslutning følge bueforløbet.???? En sidste mulighed er at lade stammen vige, så rummet tydeliggøres. Frankling Gothic og Myriad Pro En integrering af det krumme træk i den lodrette stamme, evt. som en hulning i stammen som det f.eks. ses i Helvetica og Univers. nn?? nn bd 16 17

5. BUEFORLØBENES FORMGIVNING Ud over de tre hovedtyper: den symmetriske bue, buer der starter langsomt/fladt og slutter mere brat samt buer, der begynder brat og slutter langsomt/fladt, er det netop i bueforløbets karaktertræk, de forskellige skrifter skiller sig ud fra hinanden ved næsten usynlige forskelle. F.eks kan en bare lidt kraftigere stigning i et bueforløbs start ænde hele ordbilledets karakter. Det nemmeste sted at se den enkelte skrifts bueforløb er i karakterene m, r og h. Balanceret bueforløb. Univers Flad start, brat afslutning. Gill Sans Flad start, brat afslutning. Tahoma mrn mrn mrn 18 19

Man finder generelt betydeligt større forskelle inden for antikvaskrifterne, her illustreret ved Bodoni og Baskerville 6. FORHOLDET MELLEM HÅR- OG GRUNDSTREGER oo Denne forskel er i nogle skrifter synlig - som f.ex. i Frutiger - mens den i andre bevidst er søgt næsten helt fjernet - f.ex. Futura. Forskellen vil forholdmæssigt være den samme uanset, hvor mager eller fed en udgave af skriften der er tale om, og den er afgørende for hvor djærv henholdsvis elegant et udtryk skriftsnittet fremstår med. Netop forholdet mellem hår- og grundstreger danner en markant forskel i såvel de enkelte karakterer som i ordbillederne. Det vil således være muligt at gruppeopdele groteskerne alene ud fra dette synspunkt. Det viste eksempel er atypisk for groteskskrifter, der normalt har langt mindre forskelle i hår- og grundstreger end antikvaskrifter. Stor forskel. Peignot Forskel. Frutiger Lille eller ingen forskel Futura oo oo oo Forskellen mellem hår- og grundstreger afhænger i høj grad af de enkelte karakterer. Fx har også Futura forskel i bueforløbenes kobling til stammen. oabn 20 21

I denne del af grundformgivningen er det interessante, hvor komprimeret skriften er. Skrifter med lille x-højde er normalt stærkt linjedannende, men en sofistikeret iscenesatte hvor op- og nedløberne danner en kulisse mod næste linie for herigennem at opnå den modsatte Sfrifter med stor forskel er ikke velegnede til arealsats med lav skydning. Generelt finder man mere ekstreme forskelle blandt antikvaskrifter end blandt groteskerne. 7. FORHOLDET MELLEM x, p OG I HØJDE I denne del af grundformgivningen er det interessante, hvor komprimeret skriften er. Skrifter med lille x-højde er normalt stærkt linjedannende, men en sofistikeret iscenesatte hvor op- og nedløberne danner en kulisse mod næste linie for herigennem at opnå den modsatte virkning, kan naturligvis også være tilstræbt. Skrifter med stor kp-højde og lille x- højde egner sig ikke til arealsats med små linieafstande idet de danner tydelige fraværende linier, hvor der alligevel ikke synes at være mulighed for en mindre skydning. En ændring af op- og nedløberes længde vil således klart ændre på linieforløbene, men ikke radikalt på de enkelte ordbilleder ud over at manerede former kan opnås. Normalt synes der at være et naturligt forhold mellem målforholdene. Et eksempel på netop forskellige over/underlængder i forhold til grundalfabetet (ud over mange andre detalje-forskelle) kan ses i englændernes revision til Rail Alphabet, en helt officiel revision af Helvetica - fra formgivernes side heller ikke markedsført som et selvstændigt alfabet, men netop som en revision. Stor x-højde Verdana Normal x-højde Arial Lille x-højde Futura xpi xpi xpi 22 23

Lille afrunding kan give skriften et blødere præg, mens fuld afrunding mere ses i logotypes. Flora og Arial Rounded 8. HJØRNERNES AFSLUTNING Afslutningen af de enkelte bogstavers træk er betydende for, hvor blød eller hård skriften fremstår, ligesom man også kan finde eksempler på skrifter, som ligger på grænsen mellem grotesk- og antikvaskrifter netop i kraft af disse afslutningerne Optima er et eksempel herpå. Endelig har visse skrifter en karakteristisk afslutning, det kan være en egentlig fortykkelse eller f.eks vinkelrette afskæringer. Flere skrifter er imidlertid tegnet i både en skarp og en blød udgave - f.eks. afhængig af, hvilken grad skriften skal anvendes i. Endelig findes visse skrifter en en lapidarisk udgave, hvor det netop er den karakteristisk afslutning med vinkelrette afskæringer, så afslutninger i tynde spidser undgås. Serifrester. Optima Vinkelret afskæring Arial Afrundet. Flora rmn rmn rmn Eksempel lapidar?? 24 25

Karakteristikum: stor toptyngde. Antique Olive res 9. SPECIELLE LØSNINGER PÅ SPECIELLE TRÆK Den nemmeste måde at kende et skriftsnit er at finde et bogstav med et specielt kendetegn, men et studie viser ofte, at andre skriftsnit har netop samme karakteristika. Er karakteristikummet gentaget i formgivningen af de resterende karakterer, er der ikke længere tale om et karakteristikum men en del af grundformgivningen. F.eks. er toptyngden i Antique Olives buede træk en klar del af grundformgivningen idet den går igen i C,G, O, Q, S og c, d, e, o samt s. Enkeelte karakterer har flere formmæssige løsninger, det gælder f.eks lille g, hvor to helt forskellige løsninger benyttes eller k, hvor der ligeledes er to løsninger. Blandt versalerne er specielt G forskellig, idet der her arbejdes med eller uden serifrest. Enkelte karakterer har flere formmæssige løsninger. Lucida Sans, Franklin Gothic, Arial, Eurostile Versal G i forskellige udgaver. Stone Sans, Univers, Helvetica ggkk GGG 26 27

ORDBILLEDE Ved enhver sammeligning bør der først fremfindes en række skrifter der på de enkelte hovedformgivningsdetaljer ligner mest. Og her er det vigtigt at bruge minusklerne idet disse er langt mere karakteristiske end versalerne. En formmæssig opdelinge af et skriftsnits enkelte karakterer vil kunne give følgende grupper: a b e n i k s v å d o m j w æ p c g t x q ø r f y g u l z h For versalerne kunne opdelingen se ud som følger: A R O H K M S Å B U E N V P G I X D Ø T Y Q J Æ C L F Herudover kan følgende karakterer benyttes til overordnet gruppering: 1. s, e for at få valgt mellem åbne og sluttede bogstaver. 2. o, g, a, s for at få valgt mellem organiske og geometriske former. 3. m, n, r for at få klasificeret bueforløbenes overgange til de lodrette stammer 4. b, a, d, p for at få fastslået buernes indvendige træk 5. n,m, r for for at få fastlagt bueforløbenes formgivning 6. alle for at få fastlagt mellem hår- og grundstreger 7. k og alle for at få fastlagt eventuelle karakteristika for hjørner Ord som Reservation og Dansker er tidligere foreslået idet det giver de fleste karakteristika. Et andet benyttet ord er Opgør først de enkelte karakterers forskelle punkt for punkt, så et rimeligt sammenligningsgrundlag opnås. Undersøg om der er tale om unoder eller om det er formgivningsmæssige regelmæssigheder der skiller. Herefter sammenlignes ordbillederne for skrifterne i den pågældende kategori. Da det er til benyttelse i ordbilledet en skrift er formgivet, bør enhver sammenligning naturligvis tage sit udgangspunkt i netop sammenligning af ordbilleder. Ender sammenligningerne med at det er svært/umuligt at kende den ene skrift fra den anden, er der enten tale om samme skrift eller - for den enes vedkommende - et plagiat. Omvendt er en forskel ikke ensbetydende med, at der foreligger et ophavsretsbeskyttet design. Det sker først, hvis formgivningen indeholder egentlig egenformgivning, eller hvis forskellene fra andre alfabeters formgivning må betragtes som en øgning af den kunstneriske værdi - og det uagtet om de sammenlignede alfabeter er kendt eller ej. En af de sværeste tolkninger er om en generel ændring af et eksisterende skriftsnits træk, der ganske vidst fører til at ordbillederne let kan skelnes fra orginalen, bringer værket op i en selvstændig klasse. Eller er det en bevidst ændring for netop at opnå, at det netop ikke ligner. Specielt bør en afvejning af dette forhold indeholde en overvejelse om historisk korrekt formgivning af det endelige skriftsnit. KONKLUSION Men netop begrebet svært/umuligt at se forskel på og en klar forskel i netop dette eller hint træk samt en forøgelse af den kunstneriske værdi er et tolkningsspørgsmål, og der foreligger ingen entydige svar. Men at skabe en egentlig nyhed synes vanskelig, hvis der ikke lige er tale om frie eller dekorative skriftsnit idet formgivningen hviler på arketyper. Men revisioner af alfabeter, der ikke længere er beskyttet af ophavsret, er naturligvis lovligt, også selv om ændringerne ikke er så store, at der er tale om et nyt skriftsnit. Og netop her vil der naturligvis være en del orskellige revisioner, nogle i handlen ander ikke. I de af Louis Poulsens anlagte plagiatretssager, viser dommen, at ethvert forsøg på at producere lamper med en formgivning, hvor målet netop er en svær forskelskendelse, er blevet dømt som overtrædelse af ophavsretsloven. Og det uagtet om der var tale om bevidste eller ubevidste forsøg. SÅ ER DET OP TIL DIG ALENE AT VURDERE, OM DER ER TALE OM EN REVISION ELLER FORMGIVNING AF ET SELVSTÆNDIGT ALFABET, ELLER OM DU HAR LÆRT LIDT FOR MEGET AF ANDRE. 28 29

Skriftens navn: 5. BUEFORLØBENES FORMGIVNING Flad start/brat afslutning Balanceret Brat start/flad afslutning Afvigende karakterer: Kommentarer: 1. ÅBNE ELLER SLUTTEDE BOGSTAVFORMER 6. FORHOLDET MELLEM HÅR- OG GRUNDSTREGER Åben Sluttet Lukket/fuldt sluttet Afvigende karakterer: Kommentarer: Stor forskel Moderat/middel forskel Ingen forskel Afvigende karakterer: Kommentarer: 2. ORGANISKE ELLER GEOMETRISKE FORMER 7. FORHOLDET MELLEM x, p OG I HØJDE Organisk Geometrisk Afvigende karakterer: Kommentarer: Stor x-højde Middel/normal x-højde Lille x-højde Afvigende karakterer: Kommentarer: 3. BUEFORLØBENES KOBLING TIL DE LODRETTE STAMMER Direkte/ubehandlet Behandlet Integreret Neddæmpede bueforløb Afvigende karakterer: Kommentarer: 8. HJØRNERNES AFSLUTNING Vinkelret/skarp Afrundet Fuldt afrundet Andet Afvigende karakterer: Kommentarer: 4. STAMMERNES MODFORMGIVNING VED KARAKTERER MED BUEFORLØB Top: Vigende/fuldt Top: Vigende/flyttet Top: Ikke vigende Indre rum: Indgravet Indre rum: Påklistret Afvigende karakterer: Kommentarer: 9. SPECIELLE LØSNINGER PÅ SPECIELLE TRÆK Ingen For flg. karakterer: For alle karakterer Kommentarer: 30 31

Skriftens navn: Antique Olive Skriftens navn: Arial Tung i toppen 1. Åben Kommentarer: Dog næsten sluttet - smagssag 3. Integreret 4. Top: Vigende/flyttet Indre rum: Indgravet Kommentarer: Små forskelle 5. Flad start/brat afslutning 6. Moderat/middel forskel Kommentarer: Toptyngden gør det vanskeligt at komme med en entydig bedømmelse. 7. Stor x-højde 1. Sluttet Afvigende karakterer: j r (r er dog sluttet en smule mere end i Helvetica) 3. Integreret 4. Top: Vigende/flyttet Indre rum: Indgravet 5. Flad start/brat afslutning 6. Moderat/middel forskel 7. middel/normal x-højde Kommentarer: Man kunne også sige alle pga toppen 32 33

Skriftens navn: Avant Garde Skriftens navn: Eurostile 1. Åben Afvigende karakterer: j r 2. Geometrisk 3. Integreret 4. Top: Vigende/flyttet Indre rum: Indgravet 5. Balanceret 6. Ingen forskel 7. Stor x-højde 9. For flg. karakterer: Q (svungen serif) R (tilspidsning) 1. Lukket/fuldt sluttet 2. Geometrisk 3. Behandlet 4. Top: Ikke vigende Indre rum: Påklistret 5. Balanceret Afvigende karakterer: m n (men det er typisk og så lidt, at den stadig dømmes helt balanceret) 6. Ingen forskel 7. Middel/normal x-højde 34 35

Skriftens navn: Flora Skriftens navn: Folio Kursiveret i sin grundform 1. Åben 3. Behandlet Kommentarer: For så vidt kan man godt sige direkte/ubehandlet, men det kursive giver forløb, der alligevel falder ind i stammerne 4. Top: Ikke vigende Indre rum: Påklistret Afvigende karakterer: b (fuld vigning i bund) 5. Flad start/brat afslutning 6. Moderat/middel forskel Kommentarer: Man kunne godt forsvare, at sige stor forskel ift andre grotesker 7. Middel/normal x-højde 8. Afrundet 1. Sluttet Afvigende karakterer: j r 3. Integreret 4. Top: Vigende/flyttet Indre rum: Indgravet 5. Flad start/brat afslutning 6. Moderat/middel forskel 7. Middel/normal x-højde 36 37

Skriftens navn: Folio Bold Condensed Skriftens navn: Franklin Gothic 1. Sluttet Afvigende karakterer: j r 3. Behandlet 4. Top: Vigende/flyttet Indre rum: Påklistret 5. Balanceret 6. Moderat/middel forskel 7. Stor x-højde 1. Sluttet Afvigende karakterer: j r 3. Behandlet Kommentarer: Ubehandlet, men buerne ligger så tæt på at være behandlede i skæringen, at det giver mening at tale om en behandlet model. 4. Top: Vigende/flyttet Indre rum: Påklistret Afvigende karakterer: b (fuldt vigende bund) 5. Flad start/brat afslutning 6. Moderat/middel forskel 7. Stor x-højde 38 39

Skriftens navn: Frutiger Skriftens navn: Futura En åben udgave af Univers 1. Åben 3. Behandlet 4. Top: Vigende/flyttet Indre rum: Påklistret 5. Flad start/brat afslutning Kommentarer: Tæt på at være balanceret, men dog en tendens til flad start/brat afslutning. 6. Moderat/middel forskel Afvigende karakterer: Ø er som sædvanlig blot et O med en streg igennem - utegnet. 7. Middel/normal x-højde 1. Åben Afvigende karakterer: g 2. Geometrisk 3. Integreret 4. Top: Ikke vigende Indre rum: Indgravet 5. Balanceret 6. Ingen forskel 7. Lille x-højde 40 41

Skriftens navn: Futura Bold condensed Skriftens navn: Gill Sans 1. Åben Afvigende karakterer: g Kommentarer: Faktisk giver det ikke mening at tale om denne version som geometrisk, selv om Futura i sin grund kan opfattes således 3. Integreret 4. Top: Ikke vigende Indre rum: Indgravet Kommentarer: Små forskelle 5. Balanceret Kommentarer: Flad start/brat afslutning på bueforløbenes top (m, n mfl) 6. Moderat/middel forskel 7. Lille x-højde 1. Åben 3. Direkte/ubehandlet Afvigende karakterer: r (virker umotiveret) 4. Top: Ikke vigende Indre rum: Påklistret 5. Flad start/brat afslutning Afvigende karakterer: e o ø 6. Ingen forskel 7. Middel/normal x-højde 9. For flg. karakterer: bdpq Kommentarer: Bundlukkes uden serifrester - mærkværdigvis benyttes samme løsning ikke i a og u, hvorfor det aldrig helt opnår særkendestatus for skriften. Ellers en ret flot afslutning. 42 43

Skriftens navn: Helvetica Skriftens navn: Industria Ikke en skrift til længere tekst. Logoskrift/effektskrift 1. Sluttet Afvigende karakterer: j r t (typisk) 3. Integreret 4. Top: Vigende/flyttet Indre rum: Indgravet 5. Flad start/brat afslutning 6. Moderat/middel forskel 7. Middel/normal x-højde 9. For flg. karakterer: G K k 1. Sluttet 2. Geometrisk Kommentarer: Det må være den tætteste klassifikation 3. Neddæmpede bueforløb 4. Top: Ikke vigende Indre rum: Påklistret 5. Balanceret 6. Ingen forskel 7. Stor x-højde 8. Andet Kommentarer: Kombineret runde og skarpe afslutninger 9. For alle karakterer Kommentarer: Firkantede indre rum 44 45

Skriftens navn: Lucida Sans Skriftens navn: Myriad Pro 1. Åben 3. Direkte/ubehandlet 4. Top: Ikke vigende Indre rum: Påklistret Afvigende karakterer: b (bunden til venstre viger, som det eneste bogstav) 5. Flad start/brat afslutning 6. Stor forskel Kommentarer: For en grotesk er forskellen stor 7. Middel/normal x-højde 1. Åben 3. Behandlet Kommentarer: Tæt på at kunne karakteriseres som direkte/ubehandlet 4. Top/bund: Vigende/fuldt Indre rum: Påklistret 5. Balanceret 6. Moderat/middel forskel 7. Middel/normal x-højde 46 47

Skriftens navn: Optima Skriftens navn: Peignot Serifrester Logo- og effektskrift 1. Åben 3. Integreret 4. Top: Vigende/flyttet Indre rum: Indgravet Afvigende karakterer: b (fuldt vigende i bund) 5. Balanceret 6. Stor forskel 7. Middel/normal x-højde 8. Andet Kommentarer: Afsluttes med serifrester. Sammen med stammekrumning er dette skriftens karakteristikum 1. Sluttet 3. Direkte/ubehandlet Kommentarer: Der er ikke rigtig nogen vedhæftninger, kun g 4. Top: Ikke vigende Indre rum: Påklistret Kommentarer: Der er ikke rigtig nogen vedhæftninger, kun g 5. Balanceret 6. Stor forskel 7. Middel/normal x-højde Kommentarer: Visse karakterer benytter rundinger i overgange 9. For alle karakterer Kommentarer: Hele skriften er speciel, faktisk 48 49

Skriftens navn: Stone Sans Skriftens navn: Tahoma Findes også i antikvaudgave som Stone Serif Smallet verdana 1. Åben 3. Direkte/ubehandlet 4. Top: Ikke vigende Indre rum: Påklistret 5. Flad start/brat afslutning Afvigende karakterer: n m Kommentarer: Interessant, at Stone forekommer mere balanceret i n og m bueforløbene end i fx e og d. Dette er lidt modsat af andre skrifter. Alligevel bedømmes den til flad start/brat afslutning, men dette ligner en smagssag. 6. Stor forskel Kommentarer: At bedømme forskellen som stor skal betragtes i lyset af, hvad der er typisk for grotesker. Det ville måske have været mere rigtigts at sætte den til middel. Igen en smagssag. 7. Middel/normal x-højde 1. Åben 3. Direkte/ubehandlet 4. Top: Ikke vigende Indre rum: Påklistret Afvigende karakterer: b (fuld vigning i bund) q (fuld vigning i top) 5. Flad start/brat afslutning 6. Moderat/middel forskel 7. Stor x-højde 9. For flg. karakterer: P (stencileret - formodentlig for at understrege sammenhæng med Capitalis Monumentalis) 50 51

Skriftens navn: Tempo Heavy Condensed Skriftens navn: Unuvers Minder om Futura. Adskiller sig fra Futura bold Condensed bla i karaktererne a og j. 1. Åben Afvigende karakterer: g Kommentarer: Faktisk giver det ikke mening at tale om denne version som geometrisk, selv om Futura, som Tempo lægger sig op ad, i sin grund kan opfattes således 3. Behandlet 4. Top: Vigende/flyttet Indre rum: Påklistret 5. Balanceret Kommentarer: Adskiller sig fra Futura Bold Condensed her - mere balanceret 6. Moderat/middel forskel 7. Lille x-højde 1. Sluttet Afvigende karakterer: j r t Kommentarer: Helt almindeligt i sluttede skrifter, at j, r og t stadig er holdt åbne. 3. Integreret Kommentarer: Integrationen (hulningen) er yderst diskret, nærmest på enthasis-niveau. 4. Top: Vigende fuldt Indre rum: Indgravet Kommentarer: Vigningen i toppen er yderst diskret men ikke desto mindre synlig. Integrationen (hulningen) er yderst diskret, nærmest på enthasis-niveau. 5. Balanceret 6. Moderat/middel forskel Afvigende karakterer: Ø er som sædvanlig blot et O med en streg igennem - utegnet. 7. Middel/normal x-højde 52 53

Skriftens navn: Verdana 1. Åben 3. Direkte/ubehandlet 4. Top: Ikke vigende Indre rum: Påklistret Afvigende karakterer: b (fuld vigning i bund) q (fuld vigning i top) 5. Flad start/brat afslutning 6. Moderat/middel forskel 7. Stor x-højde 54 55