1. Forstærkning af melodien

Transkript

1 Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret, men nogle vil måske foretrække et lidt mere teoretisk grundlag, som denne artikel altså giver en lille introduktion til. Artiklen består af følgende dele: 1. Forstærkning af melodien 2. Valg af interval mellem de to stemmer 3. Kvinde- og mandestemmer 4. Akkordtone i melodien 5. Akkordfremmed tone i melodien 6. Ledetone 7. Akkompagnementets basstemme 8. Opstilling 9. Stemmekryds 1. Forstærkning af melodien Den simpleste form for andenstemme er en forstærkning af melodien. For hver node i melodien er der en node i andenstemmen med samme tekst. Andenstemmen følger desuden melodiens kontur: Hvis melodien går opad, går andenstemmen også op og modsat. En sådan forstækning af melodien kaldes derfor naturligt nok også enmedstemme, da den bevæger sig med melodien: Inden for jazz-arrangement kaldes en sådan forstærkning af melodien af ofte for thickened line, da melodiens linie jo er fortykket vha. andenstemme. Man regner med, at den tidligste form for flerstemmighed opstod på denne måde. Nedenfor ses et eksempel fra Musica Enchiriadis fra år ca. 850, hvor melodien er forstærket med en understemme i en kvints afstand:

2 Til nyere musik vælges oftere en terts eller en sekst som interval mellem de to stemmer. Her er der for eksempel tilføjet en terts-overstemme til Maien-Courante : Andenstemmen kan altså lægges både under og over selve melodien. Hvis man lægger den øverst er der dog en fare for, at den oprindelige melodi sløres. Man vil nemlig være tilbøjelig til at høre den øverste stemme som melodistemmen. Det er dog sjældent, at man mekanisk kan eller vil tilføje en andenstemme med et fast interval hele melodien igennem: Måske bliver andenstemmen umelodisk og svær at synge. Så må man rette andenstemmen i en periode, og derved brydes princippet om et fast interval mellem stemmerne. Måske kommer andenstemmen til at skurre mod de akkorder, man vil bruge til melodien. Igen må andenstemmen rettes til, nu så den passer til akkorderne. Herom mere i det følgende 2. Valg af interval mellem de to stemmer Når man skal lægge andenstemme til en melodi, er intervallet mellem de to stemmervigtigt. Visse intervaller lyder nemlig betydelig bedre end andre; de er gode intervaller. Det er ikke altid, at man kan få et godt interval mellem de to stemmer hele tiden, da det ville betyde meget umelodiske stemmer eller stemmer, der lå meget dybt eller højt. Terts og sekst er gode intervaller. De klinger godt og fyldigt. Prim og oktav giver jo den samme tone i de to stemmer og så er der jo egentlig ikke tale om tostemmighed. Det betyder dog ikke, at det helt skal undgås, hvis f.eks. det kan redde en meget umelodiøs andenstemme. Ren kvart og ren kvint undgås som regel, da de opfattes som kedelige. Især den rene kvint er kedelig og klinger ofte lidt underligt. Undertiden (f.eks. som en speciel effekt eller i visse stilarter) kan kvarter og kvinter dog være udmærkede. Forstørret kvart og formindsket kvint er ret skarpt klingende intervaller med stor indre spænding. Det betyder, at de klinger godt og fyldigt, men også at de skal videreføres på en bestemt måde, der bryder med princippet om at lade de to stemmer gå samme vej.

3 Efter en forstørret kvart skal stemmerne gå trinvist udad til en sekst, efter en formindsket kvint skal stemmerne gå trinvist indad til en terts: Septim og sekund mellem de to stemmer klinger ret skarpt (især den lille sekund og den store septim) og bør anvendes med varsomhed. Intervaller over en oktav bør undgås, da de to stemmer så ikke flyder sammen til én fortykket melodi og det var jo netop meningen, at de skulle det. 3. Kvinde- og mandestemmer Som hovedregel noteres kvindestemmer i g-nøglen og mandestemmer i f-nøglen. Ofte er det dog praktisk også at notere mandestemmer i g-nøglen. Men når mænd synger noget i g-nøglen, synger de det en oktav dybere, end det er noteret: Dette forhold skal man huske at tage højde for, når man ser på intervallet mellem de to stemmer! 4. Akkordtone i melodien Hvis melodien har en akkordtone, bør andenstemmen som regel også have en akkordtone. Dette betyder, at man undertiden må ændre intervallet mellem melodi og andenstemme. Lad os for eksempel se på indledningen til Ge mig en dag, hvor vi måske gerne vil have en tertsoverstemme:

4 I anden takt får overstemmen derved to fis er, der ikke er i akkorden G. Vi må derfor justere andenstemmen, således at der også her er akkordtoner. Det kan for eksempel gøres således: Her følger andenstemmen melodien nedad fra takt 1 til takt 2 den springer nu bare ikke helt så langt. Til gengæld er der et kedeligt interval mellem de to stemmer i anden takt, nemlig en kvart. En anden mulighed er: Her bliver andenstemmen på sin tone, h et, i stedet for at flytte sig, sådan som melodien jo gør det. Men til gengæld får vi så et godt interval mellem de to stemmer, nemlig en sekst. Endelig må man jo ikke glemme, at man også kan ændre akkorderne: 5. Akkordfremmed tone i melodien Hvis melodien har en akkordfremmed tone, kan det være en god ide med en akkordfremmed tone i andenstemmen. Det er dog også helt almindeligt at have en akkordtone i andenstemmen, selv om melodien har en akkordfremmed tone. ET LILLE EKSEMPEL MED AKKORDFREMMEDE TONER Ofte kan man lade melodiens ide smitte af til medstemmen, og det er derfor nødvendigt at analysere melodiens forhold til akkorderne. Første takt: Ser man på melodien i forhold til akkorden, er ideen, at man starter på en akkordtone, e, og går trinvist op til en ny akkordtone, g. Tonen i midten er engennemgangstone.

5 Når man skal lave en andenstemme, kan man med fordel starte med at finde andenstemmen til melodiens akkordtoner. I første takt kan vi for eksempel lade en understemme starte på c. Herved har vi en tone, der passer til akkorden (tonen c er i akkorden C), og vi har et godt interval mellem de to stemmer (en terts): Nu kan vi så udnytte vores lille analyse af melodien og lade melodiens ide smitte af til andenstemmen. Andenstemmen skal altså gå trinvist fra akkordtonen (c), gennem en akkordfremmed tone (d) op til en ny akkordtone (e): Anden takt: Her er melodiens ide i forhold til akkorden, at der først tages en akkordtone og derefter drejes en tonen ned og så tilbage til udgangspunktet. Den ide lader vi smitte af til andenstemmen: TONAL OG KROMATISK DREJENODE Lad os forsøge at lægge en overstemme til starten af Side by Side: Vi beslutter os for, at overstemmen så vidt muligt skal ligge i tertsafstand fra melodien og starter med at lægge andenstemmen på de steder, hvor der er akkordtoner i melodien: Det var der jo ingen ben i. Lad os nu for eksempel se på dis et til teksten -rel. Ideen i melodien er, at der fra e drejes en halv tone ned. Den idé kan vi med held kopiere til andenstemmen:

6 Vi ser nu på melodiens f til teksten a. Her går melodien op fra e. Men hvad er egentlig ideen? Der er vel to mulige tolkninger: Melodien går en halv tone op fra e et. Melodien går op til skalatonen over e et. Hvis vi forsøger at overføre de to tolkninger til andenstemmen, giver det to forskellige andenstemmer: I den første udgave lader vi andenstemmen gå en halv tone op (til as), mens vi i den anden lader andenstemmen gå op til skalatonen over g et (dvs. a). Teoretisk er begge løsninger mulige, men hvis man lytter til de to, vil man ikke være i tvivl: Den anden løsning er absolut at foretrække! Nu mangler vi kun optakten, hvor vi blot lægger andenstemmen i tertsafstand (her er der ingen akkord at tage hensyn til): 6. Ledetone Når man hører tonen en halv tone under grundtonen i en skala, oplever man en spænding op mod grundtonen. Tonen leder op til grundtonen, blandt andet fordi der kun er en halv tone derop. Man kalder derfor tonen lige under grundtonen forledetone til grundtonen eller blot ledetonen. Ledetonens spænding kan opløses ved, at melodien går videre til grundtonen, og det sker da som regel også. Se for eksempel slutningen af White Christmas, der står i C-dur. Ledetonen til grundtonen er derfor h. Hvis man ens andenstemme på et tidspunkt får ledetonen, kan man overveje, om man ikke burde lade ledetonens spænding opløses ved, at andenstemmen går op på grundtonen også selv om det betyder, at andenstemmen måske går en anden retning end melodien:

7 Det er ikke kun ledetonen til grundtonen, der har en melodisk spænding, som det føles rigtigt at opløse på en bestemt måde. Også andre toner i en melodi kan have en spænding, der bør opløses på en bestemt måde. Det er altså nødvendligt at udforme til sin andenstemme, så den er melodisk tilfredsstillende også selv om det betyder, at man undertiden må bryde med nogle andre principper, for eksempel at en medstemme i hovedsagen bør gå samme vej som melodien. 7. Akkompagnementets basstemme Hidtil har vi blot betraget akkompagnementet som et harmonisk grundlag nogle akkorder uden melodisk funktion overhovedet. Men faktisk er der en lille melodi i akkompagnement, nemlig basstemmen, dvs. den dybeste tone i akkompagnementet. Man kan dog ikke blot læse én bestemt basstemme ud fra becifringen, da den samme becifring kan resultere i flere forskellige basstemmer: Man kan dog sige noget om udformningen af basstemmen: Hvis der er mulighed fortrinvis bevægelse, så vælges det. I eksemplet ovenfor ses det to steder, nemlig ved forbindelserne G Am og F C/g, hvor basstemmen da også går trinvist i alle tre eksempler. Alternativet ville være septimspring, der ville lyde højst umelodisk. En andenstemme bør normalt ikke følge basstemmen, da de to stemmer så flyder sammen og bliver til én stemme. Herved formindskes antallet af stemmer fra 3(melodi + bas + andenstemme) til 2 (meloldi + bas og andenstemme), hvilket er kedeligt. Man må altså kontrollere, at ens andenstemme ikke følger basstemmen de steder, hvor bassen går trinvist. Lad os se på et eksempel:

8 Her er basstemmen h c, hvilket kan læses af akkorderne G/h C. Men også andenstemmen er h c. Man må altså foretage en ændring. Nedenfor ses forskellige forsøg på at løse problemet: I den første udgave går andenstemmen ned på g i stedet for at gå op på c. Herved undgås det, at bas- og andenstemme flyder helt sammen. Desuden er der på begge akkorder et godt interval mellem melodi og andenstemme, nemlig en sekst. Men h er jo ledetone i C- dur, og den bør derfor videreføres til grundtonen, c. Denne løsning er derfor ikke så heldig. I den anden udgave er andenstemmens første tone ændret fra h til d. Herved får andenstemmen og basstemmen forskellige melodier: Basstemmen har h c, mens andenstemmen har d c. Men desværre er der så et kedeligt interval mellem melodi og andenstemme, nemlig kvarten mellem g og d. Ikke desto mindre er dette dog en udmærket løsning. I den tredje udgave er den første akkord ændret fra G/h til en almindelig G. Basstemmen er altså nu ændret fra h c til g c. Nu har basstemmen og andenstemmen forskellige melodier, der er på begge akkorder gode intervaller (en sekst mellem g og h på G og en terts mellem e og c på C), og ledetonen h i andenstemmen bliver opløst til grundtonen c. Dette er derfor nok den mest tilfredsstillende løsning. Husk, man kan ændre i becifringen! 8. Opstilling Der er to muligheder for opstilling af to stemmer i 1 eller 2 systemer. Det letteste (også at overskue) er opstilling i 1 system, f.eks. således:

9 For at adskille de to stemmer tydeligere lader man dog ofte den ene stemme have halsene opad, mens den anden har halsene nedad. Det er især en fordel, hvis de to stemmer har forskellig rytme, eller hvis der er stemmekryds: Undertiden er det dog nødvendigt at bruge to systemer, f.eks. hvis man skriver for stemmer, der skal noteres i forskellige nøgler: 9. Stemmekryds Når man udarbejder en andenstemme, bør man undgå stemmekryds. Det skyldes, at tilhøreren da let vil kunne forveksle de to stemmer. Prøv at se på dette eksempel, hvor der er stemmekryds på 4-slaget i første takt: Dette vil umiddelbart høres som: og det var jo ikke meningen. På den anden side er stemmekryds ikke direkte forbudt. For eksempel betyder det måske mindre, hvis melodien er meget velkendt, hvis skiftet sker mellem to fraser, eller hvis de stemmer har meget forskellig klang (for eksempel to ret forskellige instrumenter). 10. Afslutning

10 Husk, at der kan være forskel på hvilke medstemmer, der lyder rigtige i forskellige stilarter. Husk at bruge øret! God fornøjelse