Region Syddanmark. Kvalitetssikring af rengøringen efter DS/INSTA 800 og DS 2451-10. Afrapportering 1. rapport 2014



Relaterede dokumenter
Odense Universitetshospital/Svendborg. Ekstraordinær kontrol Januar Kvalitetssikring af rengøringen efter DS/INSTA 800 og DS

Region Syddanmark. Kvalitetssikring af rengøringen efter DS/INSTA 800 og DS Afrapportering 2. rapport 2015

Region Syddanmark. Kvalitetssikring af rengøringen efter DS/INSTA 800 og DS Afrapportering 1. halvår 2017

Region Syddanmark. Kvalitetssikring af rengøringen efter DS/INSTA 800 og DS Afrapportering 1. halvår 2018

Region Syddanmark. Kvalitetssikring af rengøringen efter DS/INSTA 800 og DS Afrapportering 1. halvår 2019

Intern - ekstern audit på rengøringskvalitet Foråret 2014

Hovedrapport Ekstern Audit 2016 Regions Hovedstadens hospitaler

Hovedrapport Ekstern Audit Rengøringskvalitet og hygiejne Region Hovedstaden Hospitaler Efter standarderne DS/INSTA 800 og DS 2451 del 10

DS-INSTA 800. Formål med INSTA 800

Hovedrapport Ekstern Audit 2016 Regions Hovedstadens Psykiatriske Hospital

henhold til rengøringsstandarden DS/INSTA 800: 2011, gælder punkt 2 (udfaldsbaseret rengøring) i nærværende Leveringsaftalebilag.

Kvalitetsledelse af jeres rengøringsydelser

Ekstern kvalitetskontrol af rengøring efter INSTA800

Vedr. Kvalitetskontrol af rengøringen på Kolding Sygehus.

Vedr. Kvalitetskontrol af rengøringen på Kolding Sygehus.

TEKNISK KRAVSPECIFIKATION SKOLE. Programkoder

Beskrivelse af kontrolskema for rengøring for Sygehus Vendsyssel - Udgave 01/

Vedr. Kvalitetskontrol af rengøringen på Fredericia Sygehus.

Vedr. Kvalitetskontrol af rengøringen på Regionshospitalet Holstebro.

Vedr. Kvalitetskontrol af rengøringen på Vejle Sygehus.

Vedr. Kvalitetskontrol af rengøringen på Sundhedshus Ringkøbing.

Vedr. Kvalitetskontrol af rengøringen på Regionshospitalet Holstebro.

Kvalitet i rengøring SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Sonja Jakobsen, AMU-Fyn Jette Nissen, ZBC December 2015

Vedr. kvalitetskontrol af rengøringen på Regionshospitalet Herning.

Lever din rengøring og hygiejne op til standarden?

Servicemål for skadebehandling i Region Syddanmark

Servicemål for skadebehandling i Region Syddanmark og ventetider på skadebehandling

Audit Rengøringsaudit - Region Hovedstadens hospitaler

Audit 2018 Rengøringsaudit på Region Hovedstadens psykiatriske centre

Randers, februar Vedr. Kvalitetskontrol af rengøringen på Regionshospitalet Randers og Grenaa Sundhedshus

Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest

Rengøringskvalitet System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet

Pjece om god rengøring i pleje- og ældreboliger. Ældre KViK. til KViKKE medarbejdere

Arbejdsplaner & personlig planlægning

INSTA 800 RAPPORT V-ADM-FR9 Administrationen - Frederiksgade 9 ( )

Vedr. kvalitetskontrol af rengøringen på Regionshospitalet Herning.

Rådgivning vedr. valg af fremtidig serviceløsning Notat til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 22. oktober 2014

Rengøringskvalitet System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet

14/03/2016. Rengøring set i et tværfagligt perspektiv. Hvorfor er jeg inviteret i dag?

Rapport udarbejdet af Margit Staun & Gitte Skjøttgaard Regionshospitalet Randers Marts 2016

Om renhold. Her kan du nemt og hurtigt danne dig et overblik over, hvad du kan forvente af rengøringen

Rengøring og hygiejne på hospitaler

Fremtidssikret rengøring i plejeog ældreboliger

Rengøringskvalitet System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet

Guide i god rengøring i pleje- og ældreboliger. Ældre KViK

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Vedr. Kvalitetskontrol af rengøringen på Regionshospitalet Randers og Grenaa Sundhedshus

planlægning af oprydning, så børnene så vidt muligt køre cyklerne på plads. Undersøges nærmere Jens Bliver løbende Rep. Jens 1.

Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Rengøring og vedligeholdelse

Ydelsesbeskrivelse. for. Praktisk hjælp

FREKVENS 1. Daglig rengøring Ugentlig rengøring Periodisk rengøring Inventar:

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

PATIENTSIKKERHEDSINDSATSER

FREKVENS 1. Daglig rengøring Ugentlig rengøring Periodisk rengøring Inventar:

Kvalitetspolitik. for KN Rengøring.

Religiøse rum på sygehusene i Region Syddanmark

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 10: Krav til rengøring

Forudsætninger for rengøring - oprydning og klargøring

Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG. Torsdag d. 30. maj Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP, Reg. Syd.

Rengøringsservice. Vejledende krav til lokaler: AMU - rengøring EUD - serviceassistent

Arbejdsplaner og personlig planlægning

Vurdering og grænsedragning af rengøringen i Ringsted Svømmehal

Evaluering af rengøringsudbud

Transkript:

Kvalitetssikring af rengøringen efter DS/INSTA 800 og DS 2451-10 Afrapportering 1. rapport 2014 Side 1 af 42

Indholdsfortegnelse Rapportopdeling... 4 Rapport... 4 Bilagsoversigt... 4 1. Rapport del 1... 5 Indledning... 5 Formålet med kontrollerne... 5 Benyttelse af DS/INSTA 800 og DS 2451-10... 6 DS/INSTA 800... 6 DS 2451-10... 7 Omfang... 9 Deltagere på kontrollerne... 10... 10 Dansk Servicerådgivning... 10 Kontroltidspunkter... 10 Kontrollens forudsætninger... 11 Kontaktpersoner... 11 Varsling af kontroltidspunkt... 11 Antal... 11 Antal kontrollerede på de enkelte sygehuse... 13 OUH Odense Universitetshospital/Svendborg Sygehus... 13 Sygehus Sønderjylland... 13 Sydvestjysk Sygehus... 13 Sygehus Lillebælt... 14 Lokaleoversigt med fastsættelse af kvalitets- og hygiejneniveauer... 14 Udvælgelse af... 16 Metode til kontroludførelse... 16 Forhold om nuværende rengøring på de enkelte områder... 18 Ekstern leverandør eller eget personale... 19 Rengøringsassistenter & serviceassistenter... 19 Rengøringsmetodik... 20 Rengøringsstyringssystemer herunder kvalitetsniveauer og hygiejneniveauer... 20 Side 2 af 42

Bygningernes stand og vedligeholdelse... 20 Løse ledninger, oprydning og ryddelighed... 20 Observationer af svigt hvor der kan være øvrigt personale, der foretager rengøringen... 21 2. Rapport del 2... 22 Sammenfatningen af kvaliteten for alle områder... 22 Godkendte og afviste på de enkelte områder og sygehuse... 22 Godkendte/afviste sygehuse DS/INSTA 800... 23 Godkendte/afviste sygehuse DS 2451-10... 25 Godkendte/afviste områder DS/INSTA 800... 27 Godkendte/afviste område DS 2451-10... 28 Godkendt eller afvist områder iht. til DS/INSTA 800... 29 Sammenligninger af kontrollen 2013 og 2014... 31 Godkendte og afviste på de enkelte sygehuse i 2013/2014 for DS/INSTA 800... 32 Godkendte og afviste på de enkelte sygehuse i 2013/2014 for DS 2451-10... 33 Godkendte og afviste områder i 2013/2014 for DS/INSTA 800... 34 Godkendte og afviste områder i 2013/2014 for DS 2451-10... 34 Kvalitetsrapporter... 35 Opbygning af kvalitetsrapporterne... 35 Fokuspunkter - direkte rengøringsrelaterede... 36 Fokuspunkter - indirekte rengøringsrelaterede... 37 3. Rapport del 3... 42 Bilagsoversigt... 42 Bilag 1: Godkendte/afviste pr. område (DS/INSTA 800)... 42 Bilag 2: Godkendte/afviste pr. område (DS 2451-10)... 42 Bilag 3: Godkendte og afviste pr. sygehus (DS/INSTA800)... 42 Bilag 4: Godkendte og afviste pr. sygehus (DS 2451-10)... 42 Bilag 5: Godkendte og afviste pr. område/sygehus opdelt på kvalitetsniveauer (DS/INSTA800)... 42 Bilag 6: Godkendte og afviste pr. område/sygehus opdelt på hygiejneniveauer (DS 2451-10)... 42 Bilag 7: Kontrolskemaer pr. lokale for OUH/Svendborg (bemærk 315 skemaer)... 42 Bilag 8: Kontrolskemaer pr. lokale for Sygehus Sønderjylland (bemærk 200 skemaer)... 42 Bilag 9: Kontrolskemaer pr. lokale for Sydvestjysk Sygehus (bemærk 200 skemaer)... 42 Bilag 10: Kontrolskemaer pr. lokale for Sygehus Lillebælt (bemærk 200 skemaer)... 42 Bilag 11: Oversigt over godkendte og afviste for hver lokaletype (DS/INSTA 800) 42 Bilag 12: Oversigt over godkendte og afviste for hver lokaletype (DS 2451-10)... 42 Side 3 af 42

Rapportopdeling Nærværende rapport er opdelt i følgende dele: Rapport 1. Rapport del 1: Beskriver kontrollernes omfang, formål og procedurer. 2. Rapport del 2: Fælles sammenfatning af kontrollerne på alle områder. 3. Rapport del 3: Bilag 1 til 12. Bilagsoversigt Bilag 1: Godkendte/afviste pr. område (DS/INSTA 800) Bilag 2: Godkendte/afviste pr. område (DS 2451-10) Bilag 3: Godkendte og afviste pr. sygehus (DS/INSTA800) Bilag 4: Godkendte og afviste pr. sygehus (DS 2451-10) Bilag 5: Godkendte og afviste pr. område/sygehus opdelt på kvalitetsniveauer (DS/INSTA800) Bilag 6: Godkendte og afviste pr. område/sygehus opdelt på hygiejneniveauer (DS 2451-10) Bilag 7: Kontrolskemaer pr. lokale for OUH/Svendborg Bilag 8: Kontrolskemaer pr. lokale for Sygehus Sønderjylland Bilag 9: Kontrolskemaer pr. lokale for Sydvestjysk Sygehus Bilag 10: Kontrolskemaer pr. lokale for Sygehus Lillebælt Bilag 11: Oversigt over godkendte og afviste for hver lokaletype (DS/INSTA 800) Bilag 12: Oversigt over godkendte og afviste for hver lokaletype (DS 2451-10) Side 4 af 42

1. Rapport del 1 Indledning Det er i besluttet at gennemføre eksterne audits af rengøringen på regionens hospitaler 2 gange årligt. har indgået aftale med Dansk Servicerådgivning om udførelse af disse audits. Det er endvidere aftalt, at kontrollerne gennemføres i foråret og efteråret 2014 som stikprøvekontroller under hensyntagen til følgende standarder: DS/INSTA 800:2012, Rengøringskvalitet - System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet (i nærværende rapport benævnt DS/INSTA 800 ). DS 2451-10:2011, Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 10: Krav til rengøring (i nærværende rapport benævnt DS 2451-10.) Dette er afrapporteringen i forbindelse med 1. halvår 2014. Alle kontrolskemaer er fremsendt i første version til det enkelte sygehus kontaktperson 1-4 dage efter kontrollen er udført således, at der har været mulighed for straks at udføre en korrigerende handling på de observerede svigt. Formålet med kontrollerne gennemfører den eksterne audit blandt andet med det formål at kunne bidrage til en fremtidig ensartet kvalitetskontrol af rengøringsopgaverne på de somatiske sygehuse, samt for at sikre, at der udføres en ekstern kvalitetskontrol på alle sygehusene. Side 5 af 42

Benyttelse af DS/INSTA 800 og DS 2451-10 Med det formål, at den eksterne audit skal sikre et så ensartet billede/en så ensartet vurdering af kvaliteten af rengøringen på sygehusene i som muligt, har Region Syddanmark valgt, at benytte standarderne DS/INSTA 800 og DS 2451-10. DS/INSTA 800 DS/INSTA 800 er en fælles nordisk standard, der anvendes til at fastlægge og give en bedømmelse af rengøringskvaliteten ud fra et entydigt defineret kvalitetskrav. DS/INSTA 800 er udfaldsbaseret, hvilket vil sige, at den ikke er afhængig af de metoder, der anvendes. Den beskriver således resultatet efter endt rengøring. Ved at anvende DS/INSTA 800 mindskes risikoen for misforståelser mellem leverandører af rengøringsydelser og kunder. Det sker blandt andet ved, at måden, der kontrolleres og bedømmes på, er nøjagtig beskrevet. Definitioner vedr. DS/INSTA 800 er beskrevet herefter. Kvalitetsniveauer: Lokalerne inddeles i kvalitetsniveauer 1-5, hvor niveau 5 er som fx operationsstuer. Kvalitetsniveauer i nærværende rapport er forsynet med forbogstavet K. Objektgrupper: DS/INSTA 800 opdeler hele lokalet i 4 objektgrupper: inventar, vægge, gulve og lofter. De svigt, der bliver observeret, bliver omtalt som urenheder. Urenhedsgrupper: Urenheder opdeles i 2 urenhedsgrupper: Urenhedsgruppe 1 er affald og løst snavs, støv og pletter. Urenhedsgruppe 2 er fladsnavs. Fladesnavs er urenheder, der ikke har et afgrænset område, fx kalk, sæbefedt, våde gulve, striber efter fx aftørring på overflader m.m. Side 6 af 42

Samlinger: Urenheder der observeres i urenhedsgruppe 1, optælles i samlinger. En samling er et defineret afgrænset areal på 0,5 x 0,5 m. Urenheder, der optælles i urenhedsgruppe 2, angives i % af alle objektgruppens overflader. Lokalestørrelse og tilgængelighed: Når et lokale vurderes, er lokalestørrelsen af stor vigtighed, da lokalestørrelserne angiver, hvor mange urenheder, der må være i et givent lokale. Der anvendes følgende 4 lokalestørrelser: Lokaler til og med 15 m 2 Lokaler større end 15 m 2 og op til 35 m 2 Lokaler større end 35 m 2 og op til 60 m 2 Lokaler større end 60 m 2 og op til 100 m 2 Ligeledes skelnes der mellem, om de observerede samlinger er på tilgængelige steder (Tg) eller svært tilgængelige steder (Stg). Når kontrollen er udført, optælles alle samlinger, og ud fra et skema 1 over total antal tilladte samlinger på de forskellige kvalitetsniveauer og i forskellige lokalestørrelser, kan det via et på forhånd fastlagt skema konstateres, hvorvidt lokalet er godkendt eller afvist. Der forefindes i standarden DS/INSTA 800 en nærmere definition af, hvad ovennævnte indbefatter 2. DS 2451-10 DS 2451-10 er en standard, der beskriver krav til rengøring af områder, hvor det er sandsynligt, at smitstof kan forekomme og dermed forårsage direkte eller indirekte smitte til og fra patienten. Definitioner vedr. DS 2451-10 er beskrevet herefter. 1 DS/INSTA 800. 3. udgave. 2011-03-14. Rengøringskvalitet - System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet. Tabel 4. Side 15. 2 DS/INSTA 800. 3. udgave. 2011-03-14. Rengøringskvalitet - System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet. Afsnit 3. Side 7-9. Side 7 af 42

Hygiejneniveauer: Lokalerne inddeles i hygiejneniveauer fra 1-5, hvor grad 5 er som fx operationsstuer. Hygiejneniveauer i nærværende rapport er forsynet med forbogstavet H. Risikopunkter: DS 2451-10 har 10 risikopunkter, der skal kontrolleres: 1. Belysning nær patient 2. Leje 3. Håndvask og armatur 4. Afskærmning 5. Anden sanitet 6. Greb 7. Bord 8. Stativer 9. Tekniske installationer nær patient 10. Øvrige tekniske installationer Risikofaktorer: Der kontrolleres efter følgende 3 risikofaktorer: humanbiologisk materiale støv affald/løst snavs Hver lokaletype i de forskellige hygiejneniveauer har på hvert risikopunkt en risikograd. Risikograden angives som risikograd 1, 2 og 3. Det er angivet i tabeller 3 for hver hygiejneniveau, hvilke risikofaktorer der kan være i de forskellige lokaletyper, samt hvilken risikograd risikopunkterne har. Der forefindes i standarden DS 2451-10 en nærmere definition af, hvad ovennævnte indbefatter 4. 3 DS/INSTA 800. 3. udgave. 2011-03-14. Rengøringskvalitet - System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet. Anneks A. Side 20-24. Side 8 af 42

Omfang Efter aftale er følgende somatiske sygehuse udvalgt til kontrol: Område Navn/lokation Adresse Sygehus Lillebælt Kolding Skovvangen 2-8, 6000 Kolding Fredericia Dronningensgade 97, 7000 Fredericia Give Agerbølvej 2B, 7323 Give Middelfart Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart Vejle Kabbeltoft 25, 7100 Vejle OUH Odense Odense Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C35 Universitetshospital/ Odense, Patienthotel Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense Svendborg Sygehus Svendborg Valdemarsgade 51, 5700 Svendborg Nyborg Vestergade 17, 5800 Nyborg Ringe Lindevej 5, 5750 Ringe Ærø Sygehusvejen 18, 5970 Ærøskøbing Sygehus Sønderjylland Haderslev Ribe Landevej 95, 6100 Haderslev Sønderborg Sydvang 1, 6400 Sønderborg Tønder Carstensgade 6, 6270 Tønder Aabenraa Egelund 10, 6200 Aabenraa Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Grindsted Engparken 1, 7200 Grindsted Regionshuset Nørregade, Esbjerg 4 DS 2451-10. 2. udgave. 2011-02-28. Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 10: Krav til rengøring. Afsnit 3. Side 8-11. Side 9 af 42

Deltagere på kontrollerne Alle områder/sygehuse har til alle stikprøvekontroller stillet mandskab til rådighed således, at Dansk Servicerådgivning ikke på noget tidspunkt har foretaget stikprøvekontrollerne uden ledsager. Kontaktpersonerne fra de enkelte områder eller de af kontaktpersonerne udpegede personer har deltaget på alle kontroller. En stor del af stederne har rengøringsassistenterne/serviceassistenterne på de kontrollerede områder ligeledes deltaget. Dansk Servicerådgivning Dansk Servicerådgivning har på hovedparten af alle inspektionsenheder foretaget kvalitetskontrollerne med den samme konsulent: Konsulent og kvalitetskoordinator Pernille Bæk. Pernille Bæk er certificeret på vidensniveau 4 ved Dansk Standard i DS/INSTA 800. Endvidere har Pernille Bæk gennemført kursus i DS 2451-10 ved Dansk Standard. På Tønder sygehus har konsulent Line Berggreen Jørgensen deltaget som observerende led. På Ærø Sygehus har Line Berggreen Jørgensen udført stikprøvekontrollerne. Line Berggreen Jørgensen er certificeret på vidensniveau 3 ved Dansk Standard i DS/INSTA 800. Kontroltidspunkter Stikprøvekontrollerne er udført fra januar 2014 til april 2014. Side 10 af 42

Kontrollens forudsætninger I samarbejde med er der blevet fastsat en række forudsætninger for stikprøvekontrollerne. Kontaktpersoner har udmeldt til områdernes kontaktpersoner om de forestående kvalitetskontroller. har orienteret Dansk Servicerådgivning om, hvem der på de enkelte områder er kontaktperson. Dansk Servicerådgivning har henvendt sig til kontaktpersonerne for derigennem at orientere omkring kvalitetskontrollen og aftale nærmere omkring kontroldage og kontroltider. Varsling af kontroltidspunkt Kontaktpersonerne blev kontaktet 4-6 uger før kontrollerne blev udført. Det understreges for en god ordens skyld, at kontaktpersonerne udelukkende er blevet adviseret om dato/tidspunkt for kontrollerne og altså ikke om hvilke afdelinger og, stikprøven ville omfatte. Antal Der er for hvert af de 4 områder udtrukket et antal, der skal kontrolleres. For hvert område udtages der en samlet stikprøvestørrelse for alle sygehuse med et AQL 5 på 4,0%. AQL er i dette tilfælde anvendt til udvælgelse af stikprøvens størrelse. I DS/INSTA 800, 3. udgave fremgår det af tabel 5 6, hvor mange der skal kontrolleres (n=stikprøvestørrelsen) ud fra det samlede antal (N=partistørrelse). Ligeledes fremgår det af tabellens godkendelsestal (Ac) eller afvisningstal (Re), om stikprøvestørrelsen bliver godkendt eller afvist. 5 DS/INSTA 800. 3. udgave. 2011-03-14. Rengøringskvalitet - System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet. Afsnit 7.2.2. Side 19-20. 6 DS/INSTA 800. 3. udgave. 2011-03-14. Rengøringskvalitet - System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet. Tabel 5. Side 22. Side 11 af 42

Nedenfor er anført de enkelte områders størrelse: Sygehus Lillebælt Partistørrelsen N Stikprøvestørrelsen n Godkendelsestal Ac Afvisningstal Re Antal for alle 5 sygehuse 9.344 200 14 15 OUH Odense Universitetshospital/Svendborg Sygehus: Partistørrelsen N Stikprøvestørrelsen n Godkendelsestal Ac Afvisningstal Re Antal for alle 6 sygehuse 14.365 315 21 22 Sygehus Sønderjylland: Partistørrelsen N Stikprøvestørrelsen n Godkendelsestal Ac Afvisningstal Re Antal for alle 5 sygehuse 5.721 200 14 15 Sydvestjysk Sygehus: Partistørrelsen N Stikprøvestørrelsen n Godkendelsestal Ac Afvisningstal Re Antal for alle 5 sygehuse 4.789 200 14 15 Side 12 af 42

Antal kontrollerede på de enkelte sygehuse Fordelingen af indenfor de enkelte områder og kvalitetsniveauer kan ses herunder. OUH Odense Universitetshospital/Svendborg Sygehus Antal til kontrol K3 K4 K5 Total antal Odense 36 142 28 206 Odense - Patienthotel 3 16 1 20 Svendborg 11 39 13 63 Nyborg 3 7 3 13 Ringe 1 7 0 8 Ærø 0 4 1 5 Sygehus Sønderjylland Antal til kontrol K3 K4 K5 Total antal Haderslev 11 27 5 43 Åbenrå 8 28 6 42 Tønder 2 8 0 10 Sønderborg 17 73 15 105 Sydvestjysk Sygehus Antal til kontrol K3 K4 K5 Total antal Esbjerg 33 113 14 160 Grindsted 8 24 6 38 Regionshuset 1 1 0 2 Side 13 af 42

Sygehus Lillebælt Antal til kontrol K3 K4 K5 Total antal Kolding 7 58 10 75 Give 2 12 2 16 Middelfart 5 15 3 23 Vejle 9 36 11 56 Fredericia 11 16 3 30 Af bilag 11 og 12 til nærværende rapport fremgår antallet af kontrollerede pr. lokaletype samt hvor mange, som er henholdsvis godkendt og afvist i h. t. de fastsatte kvalitetsniveauer (DS/INSTA 800) og hygiejneniveauer (DS 2451-10). Lokaleoversigt med fastsættelse af kvalitets- og hygiejneniveauer Der er i samarbejde med de lokale kontaktpersoner blevet udarbejdet en oversigt med en inddeling af alle lokaletyper i kvalitetsniveauer (K) og hygiejneniveauer (H). Denne oversigt er anvendt på alle sygehuse således, at kvaliteten er vurderet på et ensartet grundlag. Der er fra kontrollen i 2013 sket ændringer i lokaleoversigten, der har medført, at der på en del lokaletyper er sket skærpelser i forhold til kvalitetsniveauerne og hygiejneniveauerne. På enkelte lokaletyper er der sket nedjusteringer. Generelt set er der flyttet en del fra K3 til K4 og fra H3 til H4. Et enkelt lokale er flyttet fra K5 til K4. Side 14 af 42

Lokaletype Kvalitetsniveau Hygiejneniveau Afsnitskøkken/Køkken K4 H4 Autoklave K5 H5 Elevator K3 H2 Fødestue K5 H5 Gang, afdeling K4 H3 Gang, kontorområder K3 H2 Gang, kælder K3 H1 Hotelværelse K4 H3 Intensiv stue m. patient K4 H4 Intensivstue u. patient K5 H5 Kontor, ikke klinisk K3 H2 Kontor, klinisk (Sygeplejekontoret) K4 H3 Kopirum K3 K2 Kuvøsestue K5 H5 Linnedrum K4 H4 Lægevask K4 H4 Medicinrum K4 H4 Mælkekøkken K5 H5 Møde - administrative afdelinger K3 H2 Møde - konference på afdelinger K3 H2 Omklædning, patienter K4 H3 Operationsstue K5 H5 Opholdsrum, patienter K4 H3 Opholdsrum, personale K4 H3 Opvågning K4 H4 Personalegarderobe K4 H3 Personalekøkken K4 H4 Rent rum/rent depot K4 H4 Sengestue K4 H3 Skyllerum K4 H4 Side 15 af 42

Lokaletype Kvalitetsniveau Hygiejneniveau Spisestue, patienter K4 H4 Steril depot K5 H5 Toilet K4 H4 Toilet/bad K4 H4 Trappe- hovedtrapper K3 H2 Trapper - sekundær K3 H1 Træningsrum K4 H3 Undersøgelsesrum invasive procedurer - dialysestuer, K4 H4 doner rum, kemostuer, behandlingsrum m.m. Undersøgelsesrum noninvasive procedurer K3 H3 Vagtværelse K3 H3 Venteværelse K4 H3 Udvælgelse af Det er Dansk Servicerådgivning - og udelukkende Dansk Servicerådgivning - der har udvalgt de specifikke, der er blevet kontrolleret. Kontaktpersonerne har på intet tidspunkt været orienteret om, hvilke der skulle kontrolleres. Fordelingen af stikprøverne sigter mod en hensigtsmæssig og forholdsmæssig fordeling af af forskellig type, kvalitetsniveau og hygiejneniveau med primært fokus på de patientnære områder. Metode til kontroludførelse Alle kvalitetskontroller blev indledt med et orienterende formøde med alle deltagere på kontrollen, hvor bl.a. kontrollen, dens hensigt og måde at blive gennemført på/udførelsesmetode blev gennemgået. Dansk Servicerådgivning gennemførte herefter visuelle stikprøvekontroller af den udførte rengøring i hvert enkelt af de af Dansk Servicerådgivning udvalgte. Side 16 af 42

Det/de evt. observerede snavs/urenheder er blevet vurderet i henhold til såvel DS/INSTA 800 og DS 2451-10. Alle samlinger (urenheder) er blevet registreret i henhold til DS/INSTA 800 i en kvalitetsrapport. Det er ligeledes registreret, hvorvidt rengøringen levede op til kravene i DS 2451-10. Kontrollerne er foretaget efter de i DS/INSTA 800s opsatte krav, hvilket vil sige normal færden i ne og ved visuel kontrol. 7 I enkelte tvivlstilfælde er der anvendt en klud af kontaktpersonen for derved at fastslå, om samlinger på det observerede objekt kunne fjernes. Ved tvivl om samlinger i højden er der en del steder anvendt en finger for at fastslå, om der er snavs. Når der har været anvendt en finger, har fingeren maksimalt kørt max. 2 centimeter på overfladen. Dette er ligeledes altid gjort i overensstemmelse med de øvrige deltagere på kontrollen. Som udgangspunkt er ne kontrolleret efter endt rengøring. Grundet høj belastning og brug af ne er nogle kontrolleret, inden rengøringen er udført, eller noget tid efter rengøringen er udført. Dette blev der på kontrollerne taget højde for. Det skal dog nævnes, at alle i kvalitetsniveau 5 er kontrolleret efter endt rengøring, og inden lokalet er taget i brug. Alle observerede svigt er på kvalitetskontrollerne sagt højt, og der har ikke været uenighed om observerede svigt. Der er på kontrollerne ikke taget hensyn til det enkelte sygehus nuværende aftalegrundlag (herunder aftaler om rengøringsniveau, rengøringsindsats, rengøringsdage, rengøringsmetodik eller rengøringsfrekvens). Ligeledes er der på kvalitetskontrollerne ikke taget hensyn til, hvilke kvalitetsniveauer eller hygiejneniveauer de enkelte sygehuse har sat deres til. Der er udelukkende kontrolleret på 7 DS/INSTA 800. 3. udgave. 2011-03-14. Rengøringskvalitet - System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet. Afsnit 7.1.1. Side 18. Side 17 af 42

baggrund af de kvalitetsniveauer og hygiejneniveauer, der er opstillet til brug ved denne kontrol, for alle bygninger (jf. side 15 og 16 i denne rapport). Samlinger som rust, mug, fastsiddende pletter, der er fremkommet grundet defekte overflader eller nedslidte materialer, er ikke noteret. Bygningsskader, misfarvninger, farvestoffer, kemiskader, misligholdte fuger, nedslidning af overflader, skrabemærker, snavs i udluftningsriste der skal fjernes af teknisk personale, nedslidte stofmøbler, belægningsskader på armaturer eller sanitære installationer, taperester, huller, sorte fuger fra skimmel, rust, støv på planter er ligeledes ikke noteret. Forhold om nuværende rengøring på de enkelte områder Der er på de forskellige sygehuse stor forskel på, hvorledes rengøringsopgaver varetages. Der er ikke taget hensyn til dette i denne kontrolrapport. Grunden til dette er et ønske om at vurdere alle ens og så objektivt som muligt. Nedenstående beskriver nogle af de forhold, der er observeret/konstateret. Side 18 af 42

Ekstern leverandør eller eget personale Der er udført kontrol på 18 sygehuse/enheder. Ud af de 18 sygehuse er der rengøring med eget personale på de 10 enheder og rengøring udliciteret til eksterne rengøringsleverandører på 8 enheder. Område Sygehus Ekstern leverandør eller eget personale Sygehus Lillebælt Kolding Ekstern leverandør Fredericia Ekstern leverandør Give Ekstern leverandør Middelfart Ekstern leverandør Vejle Eget personale OUH Odense Odense Eget personale Universitetshospital/ Odense - Patienthotellet Eget personale Svendborg Sygehus Svendborg Eget personale Nyborg Eget personale Ringe Eget personale Ærø Eget personale Sygehus Sønderjylland Haderslev Ekstern leverandør Sønderborg Ekstern leverandør Tønder Ekstern leverandør Aabenraa Ekstern leverandør Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Eget personale Grindsted Eget personale Regionshuset Eget personale Rengøringsassistenter & serviceassistenter Der er på nogle af sygehusene (eksempelvis Odense og Esbjerg) serviceassistenter. Serviceassistenter arbejder på afdelingerne med andre opgaver end rengøring, fx kørsel af patienter. Dette kan give afbræk i den planlagte hverdag, hvis fx der midt i en rengøring af en stue skal køres en patient afsted til undersøgelse. Side 19 af 42

Rengøringsmetodik Der anvendes forskellige metodikker til rengøringen af de forskellige overflader på de enkelte sygehuse. Det enkelte sygehus har typisk fundet de metodikker, der passer bedst til deres overflader, brug og belastning af ne. Der kan nogle steder være opstået rengøringssvigt grundet skift af metodikker. Rengøringsstyringssystemer herunder kvalitetsniveauer og hygiejneniveauer Den oversigt, der er udarbejdet med kvalitetsniveauer og hygiejneniveauer, og som er anvendt i forbindelse med denne kvalitetskontrol, er ikke nødvendigvis et spejl af de kvalitetsniveauer og hygiejneniveauer, der arbejdes ud fra på de enkelte sygehuse. Den anvendte oversigt er en liste, der er udarbejdet til denne kvalitetskontrol, i samarbejde med de enkelte kontaktpersoner, med udgangspunkt i DS/INSTA 800 og DS 2451-10, for at give et ensartet billede af alle sygehuse (Jf. side 15 og 16 i denne rapport). De enkelte områder/sygehuse arbejder alle med individuelle rengøringssystemer. Det er ikke alle sygehuse, der arbejder efter kvalitetsmålingssystemet DS/INSTA 800. I stedet for kan der fx arbejdes efter programmeret rengøring (indsatsbaseret), hvor der er fastsat ugedage, hvor der skal udføres grundig rengøring uanset brug og belastning af lokalet, eller der kan arbejdes med en blanding af udfalds- og indsatsbaseret rengøring eller et helt tredje system. Bygningernes stand og vedligeholdelse Der er stor forskel på de enkelte bygningers stand for så vidt angår den bygningsmæssige vedligeholdelse. Det har en klar betydning for rengøringen, om bygningerne er nye, om det materiale, der er anvendt til bygningen og til inventarobjekterne fordrer en nem eller vanskelig rengøring, om indretningen er rengøringsmæssig hensigtsmæssig m.m. På de sygehuse, der står overfor hel eller delvis nedlukning, kan kvaliteten af rengøringen være påvirket af dette forhold. Dette kan skyldes dels manglende vedligehold af bygningerne, men også de menneskelige udfordringer, der er, når ens arbejdsplads skal lukke eller flytte. Løse ledninger, oprydning og ryddelighed På primært kontorer, opholdsrum, samtalerum m.m. kan der ligge løse ledninger på gulve, borde m.m. Løse ledninger kan forringe rengøringskvaliteten og udgøre en vis sikkerhedsmæssig risiko. Side 20 af 42

En række steder var der ligeledes ikke ryddeligt og svært at komme til for rengøringspersonalet (manglende rengøringsparathed). Svigt/samlinger i medfør af ovenstående er ikke medtaget i kvalitetsvurderingerne. Observationer af svigt hvor der kan være øvrigt personale, der foretager rengøringen Der er enkelte steder observeret svigt, som ifølge kontaktpersonerne skal udføres af andre faggrupper, fx sygeplejerske, sygehjælpere, tekniskpersonale m.m.. Disse svigt er primært svigt på rengøringen af sengestel og lejer, vugger, indvendige ventilationer i loft og vægge, anæstesiudstyr, sengeborde, liftsystemer, børnemøbler, træningsudstyr og røntgenapparatur. I denne rapport er svigt på sengestel og lejer, vugger, sengeborde, liftsystemer, børnemøbler og træningsudstyr medtaget, uagtet at det ikke rengøres af rengøringspersonalet. Svigt på indvendige ventilationer i loft og vægge, anæstesiudstyr og røntgenapparatur er ikke medtaget i denne rapport. Side 21 af 42

2. Rapport del 2 Sammenfatningen af kvaliteten for alle områder Denne del af rapporten er en sammenfatning af kvaliteten for alle de kontrollerede områder. Godkendte og afviste på de enkelte områder og sygehuse Nedenfor er en skematisk oversigt over, hvor mange der er godkendt og afvist på henholdsvis DS/INSTA 800 og DS 2451-10. DS/INSTA 800 DS 2451-10 Område Lokation/ Sygehus Antal godkendte Antal afviste Antal godkendte Antal afviste Sygehus Lillebælt Kolding 74 1 70 5 Fredericia 30 0 28 2 Give 16 0 16 0 Middelfart 21 2 22 1 Vejle 54 2 55 1 OUH Odense Odense 194 12 186 20 Universitetshospital Odense, 19 1 18 2 /Svendborg Sygehus Patienthotel Svendborg 62 1 58 5 Nyborg 13 0 13 0 Ringe 6 2 4 4 Sygehus Sønderjylland Ærø 5 0 4 1 Haderslev 38 5 37 6 Sønderborg 96 9 96 9 Tønder 8 2 6 4 Aabenraa 42 0 42 0 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 153 7 154 6 Grindsted 38 0 38 0 Regionshuset 2 0 2 0 Et lokale kan godt godkendes på DS/INSTA 800, men afvises på DS 2451-10 og omvendt. Det, der er gældende, er, hvor de observerede svigt forefindes, antallet af svigt der observeres, og om det er svigt, som er omfattet af risikopunkterne i henhold til DS 2451-10. Side 22 af 42

Godkendte/afviste sygehuse DS/INSTA 800 Der er i alt kontrolleret 915. Ud fra det nøjagtige antal, der er kontrolleret på hvert sygehus, viser nedenstående oversigt, hvor mange der procentvis (beregnet) er godkendt ifølge DS/INSTA 800. DS/INSTA 800 Område Sygehus Antal godkendte Antal afviste I alt kontrollerede Godkendelsesprocent Sygehus Lillebælt Kolding 74 1 75 98,67 Fredericia 30 0 30 100,00 Give 16 0 16 100,00 Middelfart 21 2 23 91,30 Vejle 54 2 56 96,43 OUH Odense Universitetshospital /Svendborg Sygehus Sygehus Sønderjylland Odense 194 12 206 94,17 Odense, Patienthotel 19 1 20 95,00 Svendborg 62 1 63 98,41 Nyborg 13 0 13 100,00 Ringe 6 2 8 75,00 Ærø 5 0 5 100,00 Haderslev 38 5 43 88,37 Sønderborg 96 9 105 91,43 Tønder 8 2 10 80,00 Aabenraa 42 0 42 100,00 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 153 7 160 95,63 Grindsted 38 0 38 100,00 Regionshuset 2 0 2 100,00 Side 23 af 42

Figur 2: Fordeling af godkendte og afviste pr. sygehus (DS/INSTA 800) Vejle Middelfart Give Fredericia Kolding Regionshuset Grindsted Esbjerg Aabenraa Tønder Sønderborg Haderslev Ærø Ringe Nyborg Svendborg Odense pa4enthotel Odense 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Side 24 af 42

Godkendte/afviste sygehuse DS 2451-10 Der er i alt kontrolleret 915. Ud fra det nøjagtige antal, der er kontrolleret på hvert sygehus, viser nedenstående oversigt, hvor mange der procentvis (beregnet) er godkendt ifølge DS 2451-10. DS 2451-10 Område Sygehus Antal godkendte Antal afviste I alt kontrolleret Godkendelsesprocent Sygehus Lillebælt Kolding 70 5 75 93,33 Fredericia 28 2 30 93,33 Give 16 0 16 100,00 Middelfart 22 1 23 95,65 Vejle 55 1 56 98,21 OUH Odense Odense 186 20 206 90,29 Universitetshospital Odense, 18 2 20 90,00 /Svendborg Sygehus Patienthotel Svendborg 58 5 63 92,06 Nyborg 13 0 13 100,00 Ringe 4 4 8 50,00 Sygehus Sønderjylland Ærø 4 1 5 80,00 Haderslev 37 6 43 86,05 Sønderborg 96 9 105 91,43 Tønder 6 4 10 60,00 Aabenraa 42 0 42 100,00 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 154 61 160 96,25 Grindsted 38 0 38 100,00 Regionshuset 2 0 2 100,00 Side 25 af 42

Figur 4: Procentvis fordeling af godkendte og afviste pr. sygehus (DS 2451-10) Vejle Middelfart Give Fredericia Kolding Regionshuset Grindsted Esbjerg Aabenraa Tønder Sønderborg Haderslev Ærø Ringe Nyborg Svendborg Odense pa4enthotel Odense 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Godkendt Afvist Side 26 af 42

Godkendte/afviste områder DS/INSTA 800 Der er i alt kontrolleret 915 på de 4 områder. Ud fra det nøjagtige antal, der er kontrolleret på hvert sygehus, viser nedenstående oversigt, hvor mange der procentvis (beregnet) er godkendt ifølge DS/INSTA 800. Område DS/INSTA 800 Antal godkendte Antal afviste I alt kontrollerede Sygehus Lillebælt 195 5 200 97,50 Godkendelsesprocent OUH Odense Universitetshospital/ Svendborg Sygehus 299 16 315 94,92 Sygehus Sønderjylland 184 16 200 92,00 Sydvestjysk Sygehus 193 7 200 96,50 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 1: Fordeling af godkendte og afviste pr. område (DS/INSTA 800) OUH/Svendborg Sygehus Sønderjylland Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Afvist 16 16 7 5 Godkendt 299 184 193 195 Side 27 af 42

Godkendte/afviste område DS 2451-10 Der er i alt kontrolleret 915 på de 4 områder. Ud fra det nøjagtige antal, der er kontrolleret på hvert sygehus, viser nedenstående oversigt, hvor mange der procentvis (beregnet) er godkendt ifølge DS 2451-10. Område DS 2451-10 Antal godkendte Antal afviste I alt kontrolleret Sygehus Lillebælt 191 9 200 95,50 Godkendelsesprocent OUH Odense 283 32 2 89,84 Universitetshospital/ Svendborg Sygehus Sygehus Sønderjylland 181 19 200 90,50 Sydvestjysk Sygehus 194 6 200 97,00 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 3: Fordeling af godkendte og afviste pr. område (DS 2451-10) OUH/Svendborg Sygehus Sønderjylland Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Afvist 32 19 6 9 Godkendt 283 181 194 191 Side 28 af 42

Godkendt eller afvist områder iht. til DS/INSTA 800 Ifølge DS/INSTA 800, 3. udgave, tabel 5, blev der for hvert af de 4 områder udtrukket en stikprøvestørrelse (n) ud fra partistørrelsen (N). Af tabellen fremgår det, om stikprøvestørrelsen (n) er godkendt eller afvist ud fra tabellens godkendelsestal (Ac) eller afvisningstal (Re). 8 Sygehus Lillebælt Partistørrelsen N Stikprøvestørrelsen n Godkendelsestal Ac Afvisningstal Re Antal for alle 5 sygehuse 9.344 200 14 15 Antal afviste 5 Stikprøveplanen er Godkendt OUH Odense Universitetshospital/Svendborg Sygehus: Partistørrelsen N Stikprøvestørrelsen n Godkendelsestal Ac Afvisningstal Re Antal for alle 6 sygehuse 14.365 315 21 22 Antal afviste 16 Stikprøveplanen er Godkendt 8 DS/INSTA 800. 3. udgave. 2011-03-14. Rengøringskvalitet - System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet. Tabel 5. Side 22. Side 29 af 42

Sygehus Sønderjylland: Partistørrelsen N Stikprøvestørrelsen n Godkendelsestal Ac Afvisningstal Re Antal for alle 5 sygehuse 5.721 200 14 15 Antal afviste 16 Stikprøveplanen er Afvist Sydvestjysk Sygehus: Partistørrelsen N Stikprøvestørrelsen n Godkendelsestal Ac Afvisningstal Re Antal for alle 5 sygehuse 4.789 200 14 15 Antal afviste 7 Stikprøveplanen er Godkendt Side 30 af 42

Sammenligninger af kontrollen 2013 og 2014 I nedenstående er der opsat sammenligninger af godkendte og afviste på de enkelte sygehuse, i forhold til kontrollen i 1. kvartal 2013. Det skal nævnes, som tidligere beskrevet på side 14, at der er sket ændringer i nogle af kvalitetsniveauerne og hygiejneniveauerne på de enkelte lokaletyper, hvorfor dette kan have indflydelse på en direkte sammenligning. Side 31 af 42

Godkendte og afviste på de enkelte sygehuse i 2013/2014 for DS/INSTA 800 250 Antal godkendte og afviste i h. t. DS/ INSTA 800 (2013 og 2014) 200 150 100 50 0 Godkendte 2013 Godkendte 2014 Afviste 2013 Afviste 2014 Side 32 af 42

Godkendte og afviste på de enkelte sygehuse i 2013/2014 for DS 2451-10 250 Antal godkendte og afviste i h. t. DS 2451-10 (2013 og 2014) 200 150 100 50 0 Godkendte 2013 Godkendte 2014 Afviste 2013 Afviste 2014 Side 33 af 42

Godkendte og afviste områder i 2013/2014 for DS/INSTA 800 Område DS/INSTA 800 2014 Antal godkendte Antal afviste I alt kontrollerede Godkendelsesprocent DS/INSTA 800 2013 Antal godkendte Antal afviste I alt kontrollerede Godkendelsesprocent Sygehus Lillebælt 195 5 200 97,50 181 19 200 90,50 OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Sygehus Sønderjylland 299 16 315 94,92 254 61 315 78,15 184 16 200 92,00 161 39 200 80,50 Sydvestjysk Sygehus 193 7 200 96,50 179 21 200 89,50 Godkendte og afviste områder i 2013/2014 for DS 2451-10 Område DS 2451-10 2014 Antal godkendte Antal afviste I alt kontrollerede Godkendelsesprocent DS 2451-10 2013 Antal godkendte Antal afviste I alt kontrollerede Godkendelsesprocent Sygehus Lillebælt 191 9 200 95,50 183 17 200 91,50 OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Sygehus Sønderjylland 283 32 315 89,84 277 38 315 87,94 181 19 200 90,50 177 68 200 88,50 Sydvestjysk Sygehus 194 6 200 97,00 187 13 200 93,50 Side 34 af 42

Kvalitetsrapporter Der er udarbejdet detaljerede kvalitetsrapporter for alle, der er kontrolleret, hvori det kan ses, hvilke svigt der er observeret, hvor mange svigt og hvilke urenhedstyper, der er observeret på de enkelte objektgrupper. Derudover kan der specifikt ses, hvilke der godkendes og afvises på henholdsvis DS/INSTA 800 og DS 2451-10. Alle kvalitetsrapporter er udsendt indenfor 1-4 dage efter kontrollen er afsluttet således, at der hurtigt kunne blive udført en korrigerende handling på de observeret svigt. Det skal dog nævnes, at de skemaer der blev udsendt til de områdeansvarlige 1-4 dage efter kontrollernes udførelse, var skemaer i version 1 (kladde), hvilket vil sige før Dansk Servicerådgivnings interne korrektur. Skemaer i denne rapport er version 2. Version 2 er den endelige version efter Dansk Servicerådgivnings korrektur. Disse fremsendes direkte til de enkelte områdeansvarlige, samtidig med at denne rapport afleveres. Kvalitetsrapporterne kan ses i bilag 7 10. Bilagsfordelingen er som følgende: Bilag 7: Kontrolskemaer pr. lokale for OUH/Svendborg Bilag 8: Kontrolskemaer pr. lokale for Sygehus Sønderjylland Bilag 9: Kontrolskemaer pr. lokale for Sydvestjysk Sygehus Bilag 10: Kontrolskemaer pr. lokale for Sygehus Lillebælt Opbygning af kvalitetsrapporterne Kvalitetsrapporterne skal læses på følgende måde: I den øverste del, der er markeret med en lyserød overskrift, findes information om område, lokaletype, lokalestørrelse, lokalenummer og kontroldato. Midterste del, der er markeret med blå overskrift, er de observationer, der er gjort på DS/INSTA 800. Her ses hvilket kvalitetsniveau lokalet har samt antal af samlinger indenfor de enkelte Side 35 af 42

objektgrupper fordelt på de forskellige urenhedstyper. Endvidere kan det aflæses, hvilke svigt der er observeret. De observerede svigt tælles sammen i de lyseblå felter, og i de mørkeblå felter kan det aflæses hvilket kvalitetsniveau den enkelte objektgruppe er placeret i. Er et af niveauerne under lokalets kvalitetsniveau, afvises lokalet. Helt nederst på siden kan det ses, om lokalet er afvist eller godkendt for DS/INSTA 800. Nederste del, der er markeret med grøn overskrift, er de observationer der er gjort på DS 2451-10. Er der observeret svigt på et af de 10 kritiske styringspunkter, er det markeret i skemaet. Der er indsat risikograder og efter tabellen til højre, er det vurderet, om lokalet er godkendt eller afvist. Dette ses ved et ja eller nej i den grønne kolonne hygiejneniveau godkendt. Er der ikke indsat svigt, er der ikke observeret svigt på DS 2451-10. I disse tilfælde er kolonnen hygiejneniveau godkendt altså blank. Det kan ligeledes helt nederst på siden ses, om lokalet er afvist eller godkendt for DS 2451-10. Fokuspunkter - direkte rengøringsrelaterede Som udgangspunkt kan der på alle kontrolskemaer pr. lokale aflæses, hvor der på de enkelte sygehuse skal gøres en indsats for at forbedre kvaliteten. Inden for samme bygning kan der være stor forskel. Nogle områder har ingen svigt af betydning, mens andre områder har mange svigt, som har betydning for rengøringskvaliteten og hygiejnen. Da alle kontrolskemaer er udsendt i første version inden for 1-4 dage efter kontrollen er blevet udført, har de enkelte sygehuse haft mulighed for straks at foretage en korrigerende handling Det skal dog tilrådes, at de enkelte sygehuse endnu engang gennemgår kontrolskemaerne pr. lokale og får fastsat en handleplan for, hvorledes der sker en genopretning, og hvad der skal sættes ind af ressourcer (andre metodikker, oplæring, redskaber, ledelse, tid, andre rengøringsprogrammer, uddannelse m.m.) for i videst mulig omfang at undgå, at de samme svigt gentages. Side 36 af 42

Fokuspunkter - indirekte rengøringsrelaterede Meget generelt kan der opsættes fokuspunkter, som alle sygehuse bør have øget opmærksomhed på: Papkasser til handsker: I, hvor der anvendes handsker og der hænger kasser med handsker, observeres der ofte støv på disse papkasser. Gardiner: Der er observeret pletter på nogle gardiner. Håndsprit: Håndsprit kan ødelægge overflader under og omkring de dispensere, hvori håndspritten er placeret. Det anbefales, at der sættes plader eller skåle op således, at overfladerne ikke ødelægges ved evt. spild. Løse ledninger: Det anbefales, at løse ledninger sættes op således, at det ikke udgør en sikkerhedsmæssig fare for rengøringsassistenterne samt muliggør en bedre rengøring. Ligeledes samles der ofte større støvophobninger i ledninger, som nemt hvirvles rundt på gulvet ved fx gennemtræk. Svag belysning: I nogle er belysningen meget svag, hvilket medfører, at rengøringen ikke kan udføres tilfredsstillende. Møbleringsgrad, indretning og materialevalg I nogle er møbleringsgraden så tæt, at det besværliggør rengøringen. Ligeledes kan nogle møbler være så uhensigtsmæssigt placeret, at rengøringen ikke kan foretages eller besværliggøres, fx placering af borde og senge foran vindueskarme. På børneafdelingen på Kolding Sygehus er sengene meget store og står placeret lige opad vindueskarmene. Materialevalget på nogle møbler er ikke rengøringsvenligt. Fremadrettet bør der indtænkes rengøringsvenlige overflader ved nyanskaffelser af møbler. Gulvtæpper: Der er på enkelte sygehuse tæpper i som opholdsrum, patientomklædning og patientrelaterede kontorer. Ifølge DS 2451-10 må der ikke rengøres med støvsuger i med hygiejneniveau H3, H4 og H5, hvilket i så fald resulterer i, at gulvet ikke kan rengøres på tilfredsstillende vis. Side 37 af 42

Rengøring af lejer: Det skal koordineres og fastlægges, hvilke faggrupper der rengør de lejer, som ikke rengøres af rengøringspersonalet. Aftalerne skal være helt klare og fastlagte, evt. skriftlig dokumenteret. Rengøring af anæstesiudstyr: Alt anæstesiudstyr rengøres af anæstesipersonalet. Der observeres mange steder pletter og støv på disse apparaturer. Slidte overflader Der observeres en del slidte og rustne hjul på rulleborde, stativer m.m. Disse ses primært på sygehuse, der står til nedlukning eller skal flytte. Kalk på sengelejer: På Haderslev Sygehus var der meget kalk på sengene. Denne kalk kan komme fra en forkert rengøringsmetodik i sengevasken. Jordplanter: På nogle afdelinger ses der i opholdsstuer og på fødegange jordplanter. Det bør undersøges, hvorvidt disse jordplanter skal forefindes på bl.a. fødestuer (Haderslev). Rengøring af hjælpemidler på toiletter: På Åbenrå Sygehus blev der på toiletterne observeret hjælpemidler (toiletforhøjere), der var meget snavsede af humanbiologisk materiale. Disse hjælpemidler skal rengøres af afdelingen. På kontrollen blev der straks taget henvendelse til afdelingen således, at dette kunne blive rettet op med det samme. Duftdispenser: Enkelte steder er der opsat duftdispenser af de enkelte afdelinger. Dette er registreret på Esbjerg sygehus. Metodefejl: På nogle overflader blev der observeret metodefejl. Metodefejl registreres som fladesnavs og kan evt. skyldes en forkert metodik således, at der kommer aftørringsstriber efter endt vask, overdossering eller ikke korrekt optørring efter endt vask/aftørring. Ved metodefejl fremstår overfladen ikke visuelt pæn. En metodefejl binder over kort tid snavs, og derfor vil metodefejlen resultere i en snavset overflade. På enkelte operationsstuer på Sønderborg Sygehus ses metodefejl på væggene. Side 38 af 42

Linneddepoter og skyllerum: Flere linneddepoter og skyllerum anvendes til opbevaring. Ofte ses der papkasser, instrumenter m.m. i disse rum, og ofte er rummene svært tilgængelige. Linneddepoter og skyllerum har et højt kvalitets- og hygiejneniveau og for at kunne udfører en rengøring i overensstemmelser med disse niveauer, vil det være fordelagtig med oprydning i disse rum. Støv mellem glas i døre: På Odense Sygehus og Nyborg Sygehus blev der observeret støv mellem de to lag glas i kikhullerne i dørene indtil operationsstuerne. Rengøringspersonalet har ikke mulighed for at rengøre disse. Hygiejnemæssigt har det ikke den store betydning, men visuelt har det en betydning. Omklædningsrum: Generelt fremstår omklædningsrum meget rodet og med meget tøj og mange sko liggende på gulvene. Sko og tøj direkte på gulvene fordrer ikke til en optimal rengøring. Kulisseskinne og opbevaring: Nogle steder anvendes kulisseskinnen på sengestuer til opbevaring af fx handskekasser og udstyr. Opbevaring på kulisseskinnen vanskeligøre rengøringen af denne. Side 39 af 42

Afslutning/opsummering Sammenlignes denne kontrolrunde med kontrolrunden fra 2013, er kvaliteten forbedret væsentligt, både set i henhold til DS/INSTA 800 og DS 2451-10. Ud fra godkendelsesprocenterne fra 2013 og 2014 er følgende difference udregnet: DS/INSTA 800 DS 2451-10 Område Godkendelsesprocent 2014 Difference Godkendelsesprocent 2013 Godkendelsesprocent 2014 Godkendelsesprocent 2013 Difference Sygehus Lillebælt 97,50 90,50 + 7,00 95,50 91,50 + 4,00 OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus 94,92 78,15 + 16,77 89,84 87,94 + 1,90 Sygehus Sønderjylland 92,00 80,50 + 11,50 90,50 88,50 + 2,00 Sydvestjysk Sygehus 96,50 89,50 + 7,00 97,00 93,50 + 3,50 Mest markant er fremgangen på DS/INSTA 800. Dansk Servicerådgivning er i forbindelse med kvalitetskontrollerne blevet mødt med en overordentlig stor og positiv interesse fra kontaktpersonerne og de personer, der har deltaget i kontrollerne. De kontaktpersoner, som deltog i kontrollerne, havde alle et godt kendskab til og overblik over de pågældende sygehus. Dette medvirkede til, at der på kontrollen var et højt effektivitetsniveau, ligesom Dansk Servicerådgivnings generelle indtryk er, at der er et højt rengøringsfagligt niveau blandt de områdeansvarlige. På en del af kontrollerne var de rengøringsassistenter, som gjorde rent netop på det kontrollerede område, med på kontrollen. Dette var medvirkende til en god og faglig dialog omkring de anvendte standarder, kvalitets- og hygiejneniveauer, rengøringsmetodikker, etc. Alle deltagere var igennem hele kontrolforløbet aktivt deltagende og meget opmærksomme på kontrollens udførelse og observationspunkterne. Side 40 af 42

Der har som før nævnt ikke været uenighed omkring de observerede svigt. Det vurderes, at de fleste af de deltagende rengøringsassistenter har fået et bedre indblik i, hvorledes der kontrolleres, samt hvad der observeres. Dette kan de aktivt anvende i deres fremadrettede måde at udføre rengøringen på samt i deres egenkontrol (kontrol af eget arbejde). På kontrollerne var der desuden en god dialog om, hvad der blev observeret, og ofte var der ligeledes dialog omkring, hvad der kunne gøres for at undgå de observerede svigt i det fremadrettede. Observerede svigt i med kvalitetsniveau 5 blev i de fleste tilfælde fjernet umiddelbart efter kontrollen var afsluttet. Alternativt blev der straks rettet henvendelse til en ansvarlig medarbejder. Der blev observeret en klar sammenhæng mellem de sygehuse, hvor der sker en snarlig nedlukning/flytning og de sygehuse, der skal bevares. Sammenhængen sås både på personalets arbejdsglæde og -indsats samt på nedslidningen af sygehusets flader og inventar som følge af manglende vedligehold. Side 41 af 42

3. Rapport del 3 Rapport del 3 består af bilag der beskriver observationerne på forskellige niveauer. Bilagsoversigt Bilag 1: Godkendte/afviste pr. område (DS/INSTA 800) Bilag 2: Godkendte/afviste pr. område (DS 2451-10) Bilag 3: Godkendte og afviste pr. sygehus (DS/INSTA800) Bilag 4: Godkendte og afviste pr. sygehus (DS 2451-10) Bilag 5: Godkendte og afviste pr. område/sygehus opdelt på kvalitetsniveauer (DS/INSTA800) Bilag 6: Godkendte og afviste pr. område/sygehus opdelt på hygiejneniveauer (DS 2451-10) Bilag 7: Kontrolskemaer pr. lokale for OUH/Svendborg (bemærk 315 skemaer) Bilag 8: Kontrolskemaer pr. lokale for Sygehus Sønderjylland (bemærk 200 skemaer) Bilag 9: Kontrolskemaer pr. lokale for Sydvestjysk Sygehus (bemærk 200 skemaer) Bilag 10: Kontrolskemaer pr. lokale for Sygehus Lillebælt (bemærk 200 skemaer) Bilag 11: Oversigt over godkendte og afviste for hver lokaletype (DS/INSTA 800) Bilag 12: Oversigt over godkendte og afviste for hver lokaletype (DS 2451-10) Side 42 af 42