Rengøringskvalitet System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet

Transkript

1 Dansk standard DS/INSTA udgave COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR OR Rengøringskvalitet System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet Cleaning quality Measuring system for assessment and rating of cleaning quality

2 DS/INSTA 800 København DS projekt: M ICS: Første del af denne publikations betegnelse er: DS/INSTA, hvilket betyder, at det er en fælles nordisk standard, der har status som dansk standard. Denne publikations overensstemmelse er: IDT med: INSTA 800:2006. DS-publikationen er på dansk. Denne publikation erstatter: DS/INSTA 800:2000. DS-publikationstyper Dansk Standard udgiver forskellige publikationstyper. Typen på denne publikation fremgår af forsiden. Der kan være tale om: Dansk standard standard, der er udarbejdet på nationalt niveau, eller som er baseret på et andet lands nationale standard, eller standard, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som har fået status som dansk standard DS-information publikation, der er udarbejdet på nationalt niveau, og som ikke har opnået status som standard, eller publikation, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som ikke har fået status som standard, fx en teknisk rapport, eller europæisk præstandard DS-håndbog samling af standarder, eventuelt suppleret med informativt materiale DS-hæfte publikation med informativt materiale Til disse publikationstyper kan endvidere udgives tillæg og rettelsesblade DS-publikationsform Publikationstyperne udgives i forskellig form som henholdsvis fuldtekstpublikation (publikationen er trykt i sin helhed) godkendelsesblad (publikationen leveres i kopi med et trykt DS-omslag) elektronisk (publikationen leveres på et elektronisk medie) DS-betegnelse Alle DS-publikationers betegnelse begynder med DS efterfulgt af et eller flere præfikser og et nr., fx DS 383, DS/EN 5414 osv. Hvis der efter nr. er angivet et A eller Cor, betyder det, enten at det er et tillæg eller et rettelsesblad til hovedstandarden, eller at det er indført i hovedstandarden. DS-betegnelse angives på forsiden. Overensstemmelse med anden publikation: Overensstemmelse kan enten være IDT, EQV, NEQ eller MOD IDT: Når publikationen er identisk med en given publikation. EQV: Når publikationen teknisk er i overensstemmelse med en given publikation, men præsentationen er ændret. NEQ: Når publikationen teknisk eller præsentationsmæssigt ikke er i overensstemmelse med en given standard, men udarbejdet på baggrund af denne. MOD: Når publikationen er modificeret i forhold til en given publikation.

3 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Indholdsfortegnelse Forord... 5 Introduktion Emne og anvendelsesområde Normative referencer Termer og definitioner urenheder affald løst snavs støv pletter fladesnavs samlinger af urenheder tilgængelige steder (Tg) svært tilgængelige steder (Stg) objektgruppe inspektionsenhed (IE) kvalitetsprofil kvalitetsniveau for godkendelse, AQL (acceptance quality limit) partistørrelse (N) stikprøvestørrelse (n) godkendelsestal (Ac) afvisningstal (Re) producentens risikokvalitet, PR (producer s risk) kundens risikokvalitet, CR (consumer s risk) modtagerens risikokvalitet, CRQ (consumer s risk quality) aftalegrundlag rengøringsrelaterede serviceopgaver kunde producent Beskrivelse af systemet baseret på visuel kontrol Systemets opbygning Urenhedsgrupper Opdeling på inspektionsenheder/lokaler Kvalitetsniveauer Tillægskrav Fremgangsmåde ved vurdering af rengøringskvalitet Vurdering af snavs i gruppe Vurdering af snavs i gruppe Vurdering af lokalet Registrering af resultater Hvem foretager vurdering/kontrol? Systemets anvendelse til kontrol af den opnåede rengøringskvalitet Forudsætninger for anvendelse af kontrolsystemet Krav til aftalegrundlaget Statistiske forudsætninger for kontrol Acceptabelt kvalitetsniveau AQL Praktisk anvendelse af prøvetagningsmetoden Normal, skærpet og reduceret inspektion Inspektion ved påbegyndelse Fortsættelse af inspektion Overgang fra normal inspektion til skærpet inspektion Overgang fra skærpet inspektion til normal inspektion Overgang fra normal inspektion til reduceret inspektion Overgang fra reduceret inspektion til normal inspektion Afbrudt inspektion Oversigt Stikprøvestørrelse for normal, skærpet og reduceret inspektion Krav til udformning af tilbagemeldinger til kunde

4 Bilag A (informativt) Kvalitetsprofiler Bilag B (informativt) Vurderingsskema Bilag C (informativt) Rapportskema til kontrol af rengøringskvalitet Bilag D (informativt) Målinger med instrumenter Standardens tilblivelse

5 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Forord Denne standard er udarbejdet i et samarbejde mellem repræsentanter for rengøringsselskaber, offentlige og private bygningsejere, arbejdsgiverorganisationer, forskningsinstitutter og fagforeninger i Danmark, Sverige og Norge. Interessen for at udarbejde en fælles nordisk standard for et system til at beskrive og vurdere rengøringskvalitet opstod, efter at den europæiske standardiseringskomité CEN/TC 328, Standard Measurement System for Cleaning Performance, besluttede at udarbejde en rammestandard. Standarden blev udgivet første gang i 2000, og efter at standarden har været brugt i praksis i nogle år, har der vist sig behov for en mindre revision, hvad denne anden udgave er et udtryk for. Denne standard er ens i Danmark, Sverige og Norge med enkelte nationale bemærkninger. Den danske standard er suppleret med yderligere tre AQL-værdier og medtager derfor flere definitioner. Denne anden udgave af DS/INSTA 800 ophæver og erstatter den første udgave: DS/INSTA 800:2000. Denne anden udgave er en teknisk revision af den første. Introduktion Denne standard beskriver et system til fastlæggelse og vurdering af rengøringskvalitet. Standarden DS/INSTA 800 angiver et fælles rengøringssprog. Det letter samarbejdet og kommunikationen mellem aktørerne på rengøringsområdet. Dermed mindskes risikoen for misforståelser. Standarden giver mulighed for entydig dokumentation af den på forhånd fastlagte kvalitet. Standarden giver leverandøren mulighed for at kontrollere at aftalt kvalitet er opnået. Standarden giver medarbejderen mulighed for at kontrollere eget arbejde efter fastlagte kvalitetsprofiler. Medarbejderen får gennem standarden større muligheder for at vurdere sin egen arbejdsindsats. Standarden giver kunden mulighed for entydigt at specificere sine kvalitetskrav. Standarden giver mulighed for at informere brugerne af lokalerne og faciliteterne, om hvilken rengøringskvalitet de kan forvente. Standarden indeholder objektive målekriterier, så der ikke er tvivl om, hvilken kvalitet der er valgt. Standarden gør det lettere for kunden at foretage sammenligninger af tilbud, og det gør det lettere for leverandøren at udforme tilbud, fordi kvalitetskravene er defineret entydigt. 5

6 1 Emne og anvendelsesområde 1.1 Generelt Denne standard beskriver et system til fastlæggelse og vurdering af rengøringskvalitet. Standarden bygger på overordnede krav fastsat i DS/EN 13549:2001. Standarden beskriver to hovedprincipper: visuel kontrol, se afsnit 4 og kontrol med måleinstrumenter (instrumentelle målemetoder), se bilag D. For et konkret rengøringsarbejde kan det være aktuelt at benytte det ene eller det andet princip eller begge. Enkelte af de instrumentelle målemetoder vil være et supplement for specielle typer lokaler inden for fx elektronik-, lægemiddelfremstilling, levnedsmiddelfremstilling, laboratorier m.m., hvor kunden stiller særlige kvalitetskrav, eller hvor der er lovkrav, der skal overholdes. Indeklimaet påvirkes i særlig grad af støv. For at opnå et acceptabelt indeklima kan det være aktuelt at opstille særlige krav til støv. Dette kan bedst gøres ved at anvende støvmålinger. Kunden kan definere støvmålinger som beskrevet i bilag D.1 alene eller som et supplement til den visuelle kontrol. Kunden skal definere, hvornår målingen skal foretages, og hvilket støvniveau der accepteres i henhold til tabel D.1. Systemet kan anvendes på flere forskellige måder: som kontrol af den opnåede rengøringskvalitet til vurdering af belastning og/eller genbesmudsning som udfaldskrav i forbindelse med at udføre, bestille og/eller udbyde en rengøringsydelse til vurdering af den rengøringsaktivitet, der er nødvendig for at opnå et givent kvalitetsniveau som konstatering af det opnåede kvalitetsniveau i forhold til rengøringsaktiviteten. Denne standard beskriver udelukkende systemets anvendelse til fastlæggelse af en ønsket kvalitet samt til kontrol af den opnåede rengøringskvalitet. Standarden kan anvendes i alle typer bygninger og lokaliteter, fx alle typer lokaler i kontorbygninger, sygehuse, skoler, børnehaver, indkøbscentre, butikslokaler, produktionslokaler, skibe, busser, tog, fly, hoteller og serveringssteder uafhængigt af hvilke rengøringsmetoder, hvilken frekvens eller hvilket system som anvendes. Standarden beskriver det resultat, som er opnået umiddelbart efter udført rengøring. Bemærkning Standarden omfatter ikke måling og kontrol af rengøringsrelaterede serviceopgaver som opfyldning af toiletartikler, tømning af papirkurve, genbrugshåndtering etc. Hvis disse opgaver skal udføres, skal det fremgå af rengøringsaftalen. 1.2 Hovedprincipper for visuel kontrol Standarden bygger på følgende hovedprincipper: beskrivelse af 6 forskellige kvalitetsniveauer, hvor niveau 0 er det laveste kvalitetsniveau og niveau 5 det højeste inddeling i 4 objektgrupper: inventar, vægge, gulve og loft beskrivelse af kvalitetsprofiler med op til 8 kvalitetskrav og eventuelle tillægskrav inddeling i 4 urenhedstyper: affald og løst snavs, støv, pletter og fladesnavs urenhederne grupperes i 2 urenhedsgrupper: 1. affald, løst snavs, støv og pletter og 2. fladesnavs urenhedsgrupperne vurderes på tilgængelige (Tg) og svært tilgængelige (Stg) steder lokalestørrelser bestemmer det tilladte antal urenheder, 4 størrelser (lokaler til om med 15 m 2, større end 15 m 2 til og med 35 m 2, større end 35 m 2 til og med 60 m 2 og større end 60 m 2 til og med 100 m 2 ) kontrol efter rengøring inden lokalet tages i brug ved kontrol registreres forekomst af snavs for hver objektgruppe lokalet er godkendt, hvis mængden af urenheder på hver objektgruppe er mindre end eller lig med det tal som tillades for det respektive kvalitetsniveau kunden vælger det kvalitetsniveau, som passer til det respektive lokale se efterfølgendende processkema 1 6

7 kontrollen skal udføres mindst en gang i kvartalet i form af stikprøvekontrol se nedenstående processkema 2. Bemærkning Hvert kvalitetsniveau er defineret ved et antal tilladte urenheder, som må findes inden for de respektive objektgrupper efter udført rengøring. Der tages hensyn til, om samlingerne af urenheder findes på et tilgængeligt eller et svært tilgængeligt sted, når man sammenlægger samlinger af urenheder og fastsætter kvalitetsniveauet. Processkema 1 Fastlæg kvalitetskravene COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION 7

8 Processkema 2 Bedømmelse af opnået rengøringskvalitet Resultatet af prøvetagningen skal altid dokumenteres og oplyses over for kunden. Eksempel på en blanket er vist i bilag C. 8

9 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION 2 Normative referencer I denne standard henvises til følgende standarder: DS/EN 13549:2001, Rengøringsservice Grundlæggende krav og anbefalinger for kvalitetsmålingssystemer NS-EN SS-EN DS/ISO Cor.1:2001, 2. udgave, Metoder for stikprøveinspektion ved alternativ variation Del 1: Puljer af stikprøveplaner opstillet efter kvalitetsniveau for godkendelse (AQL) for inspektion af partier i fortløbende rækker ISO :1993, Statistics Vocabolary and symbols Part 2: Statistical quality control. 9

10 3 Termer og definitioner I denne standard gælder følgende definitioner: 3.1 urenheder affald Urenheder, der kan samles op Eksempel: papirstumper, blade og cigaretskod. Bemærkning I standarden behandles "affald" og "løst snavs" samlet som én snavstype, se pkt løst snavs Mindre partikler, som ikke let kan hvirvles op Eksempel: grus, sand, jord, aske, fibre, hår, spindelvæv, insekter og krummer. Bemærkning I standarden behandles "affald" og "løst snavs" samlet som én snavstype, se pkt støv Fine, mindre partikler, der kan danne et lag på objektoverfladen, og som kan hvirvles op pletter Tørre fastsiddende eller våde urenheder, som ikke skyldes skader eller manglende bygningsmæssig vedligeholdelse af en overflade. Eksempel enhver form for spild (blod, sekret, ekskret, kaffe, sodavand, olie m.m.), skjolder, rande, nedtrådt tyggegummi, streger, skridmærker og fingermærker fladesnavs Tørre fastsiddende eller våde urenheder, som ikke skyldes skader eller manglende bygningsmæssig vedligeholdelse på ikke afgrænsede områder af en overflade (dvs. sammenhængende urenheder på et større areal). Eksempel ophobede eller nedtrådte urenheder, kalk- og rustbelægninger, fedtfilm, pleje- eller rengøringsmiddel og -vand, nikotin, skrid- og fingermærker i større omfang samt ujævnheder i overfladebelægninger. Bemærkning Spild eller støv er ikke fladesnavs. Større forekomster af spild tælles altid som samlinger af pletter. 3.2 samlinger af urenheder Forekomster af samme urenhedstype inden for afgrænsede områder på 0,5 m 0,5 m på en objektgruppe (inventar, vægge, gulv eller loft). Bemærkning 1 Såfremt der er tale om urenheder af samme snavstype på et større areal på et enkelt objekt, skal urenhederne tælles som en samling pr. 0,5 0,5 m på objektet. Eksempel støv eller spild på en overflade. Bemærkning 2 Urenheder på lange smalle flader, der udgør en naturlig enhed fx fodlister, regnes som én samling dog må længde bredde maks. udgøre 0,25 m 2 (fx. 1 cm 25 m eller 10 cm 2,5 m). 3.3 tilgængelige steder (Tg) Umiddelbart frie flader uanset størrelse. 10

11 3.4 svært tilgængelige steder (Stg) Steder, der ikke er umiddelbart frie. Bemærkning Se tabel 1 i punkt 4.1. COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION 3.5 objektgruppe Grupper af forskellige rengøringsoverflader, inventar, vægge, gulve og lofter. Bemærkning Se tabel 2 i punkt inspektionsenhed (IE) Lokale eller del af et lokale med en størrelse til og med 100 m 2. Bemærkning Lokaler på mere end 100 m 2 opdeles i mindre inspektionsenheder. Opdelingen sker ved at inddele lokalet i størst mulige lige store enheder, indtil hele lokalet er dækket. Se kvalitetsprofil Den aftalte kvalitet for et givet lokale. Bemærkning Se 4.1 for de to urenhedsgrupper i hver af de fire objektgrupper. 3.8 kvalitetsniveau for godkendelse, AQL (acceptance quality limit) Kvalitetsniveau, som er det ringeste procesgennemsnit, der kan tolereres, når en fortløbende række partier fremlægges til inspektion. (DS/ISO Cor.1:2001, ). Bemærkning AQL angiver det acceptable kvalitetsniveau, defineret som den nedre grænse for, hvilken kvalitet af rengøringen der netop kan anses for god nok. Eksempel AQL kan fx være 4 %, hvilket betyder, at det er acceptabelt, at 4 ud af 100 lokaler i en tilfældigt udvalgt stikprøve i gennemsnit ikke opfylder det aftalte kvalitetsniveau. 3.9 partistørrelse (N) Antal lokaler med samme kvalitetsprofil stikprøvestørrelse (n) Det antal af lokaler med samme kvalitetsprofil, der skal udvælges til stikprøvekontrol godkendelsestal (Ac) Det tilladte antal afvigende enheder, dvs. antal kontrollerede lokaler, der tillades ikke at overholde den aftalte kvalitetsprofil. Eksempel Hvis der skal kontrolleres 13 lokaler og Ac = 1, så må et af de kontrollerede lokaler falde i kontrollen, og den samlede stikprøvekontrol er stadigvæk bestået. 11

12 3.12 afvisningstal (Re) Det ikke-acceptable antal afvigende enheder. Eksempel Hvis der skal kontrolleres 13 lokaler og Re = 2, så vil den samlede stikprøvekontrol falde, hvis 2 af de kontrollerede lokaler ikke overholder den aftalte kvalitetsprofil producentens risikokvalitet, PR (producer s risk) Den sandsynlighed en producent/leverandør af en rengøringsydelse har for fejlagtigt at få vurderet rengøringskvaliteten som uacceptabel, selv om den aftalte kvalitet er leveret. Bemærkning Så længe der kun udtages stikprøver, vil denne risiko altid være til stede kundens risikokvalitet, CR (consumer s risk) Den sandsynlighed en kunde/aftager har for fejlagtigt at få vurderet en rengøringskvalitet som acceptabel, selv om den leverede kvalitet er dårligere end aftalt. Bemærkning Så længe der kun udtages stikprøver, vil denne risiko altid være til stede modtagerens risikokvalitet, CRQ (consumer s risk quality) Kvalitetsniveau for et parti eller en proces, som svarer til en angiven værdi af modtagers risiko for den betragtede risikoplan. (DS/ISO Cor.1:2001, ). Bemærkning Utilfredsstillende kvalitetsniveau (CRQ) angiver den nedre grænse for gennemsnitskvaliteten af leverancen. Eksempel Betegner et utilfredsstillende kvalitetsniveau dvs. et uacceptabelt niveau af rengøringsydelsen, hvor der skal være en lille sandsynlighed for, at kvaliteten godkendes i en kvalitetskontrol. CRQ fastsættes generelt til 3 gange AQL. Hvis AQL som eksempel er 4 %, bliver CRQ 12 % (eksempel 12 ud af 100 lokaler). Det betyder, at en rengøringskvalitet, hvor 12 ud af 100 lokaler ikke opfylder det aftalte kvalitetsniveau, med stor sandsynlighed vil blive vurderet som uacceptabel i den pågældende kontrol aftalegrundlag Aftale i såvel privat som offentligt regi, der indgås mellem udbyder (kunde) og leverandør, om rengøring og eventuelle rengøringsrelaterede serviceopgaver rengøringsrelaterede serviceopgaver Opgaver, som ikke er rengøringsaktiviteter kunde Den formelle bestiller/udbyder af rengøringen producent Offentlig eller privat leverandør af rengøring/serviceopgaver. 12

13 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION 4 Beskrivelse af systemet baseret på visuel kontrol 4.1 Systemets opbygning Systemet bygger på en beskrivelse af seks forskellige kvalitetsniveauer, der hver er defineret ved en række udfaldskrav. Udfaldskravene udtrykker, hvor mange samlinger af urenheder der må forefindes efter rengøring på såvel tilgængelige som svært tilgængelige steder (se tabel 1) inden for de fire forskellige objektgrupper (se tabel 2). Tabel 1 Svært tilgængelige steder (Stg) Sted (Steder, der ikke er umiddelbart frie) Vandrette flader på reoler, borde, skriveborde m.m., hvor de tilgængelige flader er mindre end 20 cm 30 cm (ca. A4-størrelse eller tilsvarende areal) Steder, som har uhensigtsmæssig placering af inventar eller høj møbleringsgrad Flader, hvor højden er over 180 cm (arbejde, der foregår med armene i eller over skulderhøjde, steder, der kræver, at man står på noget) Steder, hvor arbejdet udføres med mere end 1 meters afstand fra kroppen (arbejde med ryggen foroverbøjet og vredet) Steder, hvor arbejdet uanset metode ikke kan udføres uden at bøje mere end 90 i knæled og hofteled Lofter Bemærkning De angivne afstande, mål, bøjninger og vinkler er ikke fastsat på et ergonomisk grundlag. Objektgruppe Inventar Vægge Gulv Loft Tabel 2 Objektgrupper Eksempler (Grupper af forskellige rengøringsoverflader) Borde, stole, papirkurve, lamper herunder nedhængte loftslamper, sanitet, hvidevarer, lamelgardiner, persienner, radiatorer, tavler og kridtrender, flytbare skillevægge, reoler, skabe, billeder, løse spejle og vindueskarme Vægflader, rør på vægge, døre (inkl. sparkeflader), internt glas/indvendige glasvægge, dørkarme, vinduesrammer, el-kontakter, ventilationsriste, væglamper, lister, rækværk, gelændere, håndtag, paneler og radiatorkabinetter Gulvflader, gulvriste, konvektorgrave, dørtrin og trapper, både lodrette og vandrette flader Loftsplader, lyskasser og rammer i loftsvinduer, bjælker, udvendig del af ventilationskanaler, rør under lofter, spær, loftsriste, lemme og lamper i/på loft og undersiden af indvendige trapper Urenhedsgrupper Urenhederne inddeles i to urenhedsgrupper i ovennævnte fire forskellige snavstyper: Gruppe 1: affald og løst snavs støv pletter (tørre og våde). Gruppe 2: fladesnavs (tørt og vådt). 13

14 Inden for urenhedsgruppe 1, affald og løst snavs, støv og pletter, angives antallet af tilladte samlinger af urenheder inden for det respektive kvalitetsniveau. Inden for urenhedsgruppe 2 angives fladesnavs som en procentandel af den totale overflade inden for de respektive objektgrupper Opdeling på inspektionsenheder/lokaler Antal samlinger af urenheder for de forskellige kvalitetsniveauer sættes i relation til lokalestørrelsen. Der benyttes følgende lokalestørrelser: lokaler til og med 15 m 2 lokaler større end 15 m 2 til og med 35 m 2 lokaler større end 35 m 2 til og med 60 m 2 lokaler større end 60 m 2 til og med 100 m 2. Et lokale kan opdeles i flere separate inspektionsenheder, hvis de enkelte inspektionsenheder udgør en naturlig enhed. Fx kan hvert enkelt toilet i større sanitære rum være en enhed Kvalitetsniveauer Kvalitetsniveauerne er udtryk for den rengøringskvalitet, kunden ønsker at opleve visuelt. De seks kvalitetsniveauer er nævnt i tabel 3. Kvalitetsniveau Beskrivelse Tabel 3 Kvalitetsniveauer 0 Antallet af samlinger af urenheder er højere end anførte urenheder i niveau 1 1 Samlinger af urenheder må kunne konstateres i ubegrænsede mængder på svært tilgængelige steder. På tilgængelige steder må der konstateres op til X samlinger af urenheder. Fladesnavs op til X % 2, 3, 4, 5 Samlinger af urenheder må kunne konstateres i op til X samlinger på svært tilgængelige steder. På tilgængelige steder må der konstateres op til X samlinger af urenheder. Fladesnavs op til X % X = antal tilladte samlinger af urenheder respektive fladesnavs inden for samme objektgruppe. Se tabel 4. Kvalitetsniveauet fastsættes på objektniveau. De enkelte typer lokaler beskrives med en kvalitetsprofil, som består af maksimalt otte kvalitetskrav (krav til maksimumniveauer for to urenhedsgrupper af snavstyper på fire objektgrupper). 14

15 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Nedenstående tabel 4 viser det højeste antal tilladte samlinger af urenheder: affald og løst snavs, støv, pletter og procentandel for fladesnavs inden for hver objektgruppe opdelt på inspektionsenheder/lokaler. Tabel 4 Kvalitetsniveauer for hver objektgruppe med angivelse af antal tilladte samlinger samt tilladt procentandel for fladesnavs Totalt antal tilladte samlinger af affald og løst snavs, Fladesnavs, støv og pletter for hver objektgruppe ved forskellige procentandel lokaler eller inspektionsenhedsstørrelser af arealet Niveau Lokaler (IE) Lokaler (IE) > 15 Lokaler (IE) > 35 Lokaler (IE) > 60 Lokaler (IE) til og med 15 m 2 til og med 35 m 2 til og med 60 m 2 til og med 100 m 2 fra m 2 0 > Niveau 1 > Niveau 1 > Niveau 1 > Niveau 1 > Niveau 1 1 Tg: 10 Tg: 12 Tg: 18 Tg: 24 Tg: 75 % Stg: ubg Stg: ubg Stg: ubg Stg: ubg Stg: 75 % 2 Tg: 7 Tg: 8 Tg: 13 Tg: 18 Tg: 50 % Stg: 8 Stg: 10 Stg: 15 Stg: 20 Stg: 50 % 3 Tg: 5 Tg: 6 Tg: 9 Tg: 12 Tg: 25 % Stg: 6 Stg: 8 Stg: 12 Stg: 18 Stg: 25 % 4 Tg: 2 Tg: 3 Tg: 5 Tg: 7 Tg: 10 % Stg: 3 Stg: 5 Stg: 6 Stg: 8 Stg: 10 % 5 Tg: 1 Tg: 1 Tg: 2 Tg: 4 Tg: 0 % Stg: 1 Stg: 2 Stg: 4 Stg: 6 Stg: 0 % ubg: ubegrænset Tg: tilgængelige steder Stg: svært tilgængelige steder IE: inspektionsenhed Tillægskrav Tillægskrav kan anvendes for at opstille specielle krav til forekomsten af enkelte snavstyper. Eksempel 0 forekomster af støv på inventar og lofter i rum med høje krav til godt indemiljø. 0 forekomster af rester efter kropsvæsker i sanitære rum, operationsstuer og andre steder med høje hygiejnekrav. Inden for urenhedsgruppe 1, affald og løst snavs, støv og pletter, angives antallet af tilladte samlinger af urenheder inden for det respektive kvalitetsniveau. Inden for urenhedsgruppe 2 angives fladesnavs som en procentandel af den totale overflade inden for de respektive objektgrupper. 4.2 Fremgangsmåde ved vurdering af rengøringskvalitet Vurderingen af rengøringskvalitet foretages visuelt ved almindelig færdsel rundt i lokalet/inspektionsenheden med besigtigelse af alle overflader, der er omfattet af aftalegrundlaget. Ved almindelig færdsel rundt i et lokale forstås, at man går rundt i de naturlige gangbaner for at vurdere lokalet. Det er tilladt at kigge lige eller skråt på de overflader, der kontrolleres. Det er tilladt at bøje sig ned for at se efter urenheder under inventar og trække stole ud. Ved vurdering af høje flader er det tilladt at anvende stige eller lignende. Det er ikke tilladt at bruge hjælpemidler såsom eks. fingre, penne, klude, ekstra belysning og lignende i forbindelse med gennemførsel af kontrollen. Dog er det i tvivlstilfælde tilladt at bruge en egnet metode, fx finger, klud eller lignende for at vurdere, hvorvidt fastsiddende urenheder skyldes manglende bygningsmæssig vedligehold Vurdering af snavs i gruppe 1 Ved vurderingen foretages en optælling af antal samlinger af urenheder inden for de forskellige snavstyper på såvel tilgængelige som svært tilgængelige steder på de forskellige objektgrupper. Antal samlinger af urenheder inden for grupperne affald og løst snavs, støv og pletter slås sammen, før resultaterne sammenlignes med kravene til kvalitetsniveauet. 15

16 Kvalitetsniveauet er opnået, når det totale antal samlinger af urenheder pr. objektgruppe er mindre end eller lig med antallet af tilladte samlinger af urenheder for niveauet og lokalestørrelsen. Se tabel 4. Hvis kravene til niveauet overskrides (for højt antal samlinger af urenheder) på enten tilgængelige eller svært tilgængelige steder, falder resultatet til det niveau, hvor begge kravene indfries Vurdering af snavs i gruppe 2 Ved vurderingen foretages et overslag over, hvor stor en andel i % af objektgruppens overflade der er dækket af snavs. Kvalitetsniveauet er opnået, når procentandelen af fladesnavs på objektgruppen er mindre end eller lig med procentandelen angivet for niveauet i tabel 4. Hvis kravene til niveauet overskrides (for høj procentandel af fladesnavs) på enten tilgængelige eller svært tilgængelige steder, falder resultatet til det niveau, hvor begge kravene indfries Vurdering af lokalet Kvalitetsvurderingen foretages på lokaleniveau, og godkendelse foretages ved vurdering af den opnåede kvalitet i forhold til kvalitetsprofilen. Lokalet er godkendt, når de fastlagte kvalitetsniveauer for alle objektgrupperne og begge snavsgrupperne er opnået Registrering af resultater Ved optællingen kan anvendes et vurderingsskema, se bilag B. Bemærkning Selve udfyldelsen af skemaet kan foregå i hånden eller ved brug af EDB-baseret system Hvem foretager vurdering/kontrol? Vurderingen gennemføres af: rengøringspersonalet selv som kontrol af udført arbejde rengøringspersonale og arbejdsledere alene eller i samarbejde med kunden. 4.3 Systemets anvendelse til kontrol af den opnåede rengøringskvalitet Når systemet anvendes som kontrol af den gennemførte rengøring i henhold til aftalegrundlaget, skal nedenstående retningslinjer følges Forudsætninger for anvendelse af kontrolsystemet For at sikre en ensartet kvalitet over tid, skal der foretages mindst en kontrol pr. kvartal. Når systemet anvendes til kontrol af den opnåede rengøringskvalitet, skal kontrollen af lokaler foretages: umiddelbart efter udført rengøring eller senest inden lokalet tages i brug. Såfremt de udvalgte lokaler er taget i brug, skal nærmere procedurer for udvælgelse af nye lokaler aftales med kunden inden for følgende alternativer: Forlængelse af kontrolperioden, fx opdelt over flere dage og/eller på forskellige tidspunkter af døgnet, indtil det udtagne antal lokaler er kontrolleret. Mindre tilfældig prøveudtagning er det udvalgte lokale taget i brug, udvælges et nærliggende lokale med samme kvalitetsprofil, som ikke er taget i brug. En kombination af disse Krav til aftalegrundlaget Det skal klart fremgå, hvad der er omfattet af kontrollen. Derfor skal følgende forhold fastlægges i aftalegrundlaget: Hvilke bygninger, lokaler og opdeling af inspektionsenheder der er omfattet af aftalegrundlaget. Omfanget af rengøring inden for de enkelte objektgrupper. 16

17 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Kvalitetsprofiler for lokaletyper og objektgrupper (bilag A kan anvendes til fastlæggelse af kvalitetsprofiler). Dersom kunden ønsker at stille specielle krav til en eller flere urenhedstyper (tillægskrav, se pkt ), skal dette fremgå af aftalegrundlaget, og kravene skal specificeres. Eksempel Der kan være kunder, som af indeklimahensyn vil stille specielle krav til støv, eller som af andre æstetiske eller hygiejniske hensyn vil stille specielle krav til pletter. Eventuel opdeling af lokaler i flere separate inspektionsenheder, se Fastlæggelse af AQL for de enkelte kvalitetsprofiler for normal inspektion. Hvem der foretager kontrollen, og tidspunktet i forhold til rengøringstidspunktet. Omfang og hyppighed af kontrollen. Når instrumentelle målemetoder anvendes, skal arten, omfanget, hyppigheden og ønskede niveauer klart fremgå. Bemærkning Omfanget af rengøringsrelaterede serviceopgaver og kriterier for måling af disses kvalitet skal aftales specielt Statistiske forudsætninger for kontrol Kontrollen kan enten gennemføres som en total inspektion, kontrol af samtlige lokaler, som er omfattet af aftalen, eller som en stikprøveinspektion af samtlige bygninger eller dele heraf. Den prøvetagningskontrol, som angives i denne standard, er i overensstemmelse med DS/ISO 2859, del 1, normalt kontrolniveau II. Overgangsreglerne er også dem, som angives i DS/ISO Cor.1:2001. I denne standard er valgt klyngeudvælgelse. Alle objekter inden for et givent område (oftest et lokale) betegnes som en klynge. Alle objekter i en klynge bedømmes. Lokalerne udvælges ved simpel tilfældig udvælgelse eller stratificeret udvælgelse. Stratificeret udvælgelse betyder, at det totale antal lokaler inddeles i et antal ikke-overlappende grupper, fx etager i en bygning eller forskellige typer lokaler (profiler). En specificeret andel fra hver gruppe udvælges ved simpel tilfældig udvælgelse til kontrollen. Formålet med kontrollen er at bedømme kvaliteten af rengøringen af lokaler med en given kvalitetsprofil som acceptabel eller ikke-acceptabel. Forudsætningerne for anvendelse af stikprøveinspektion er, at der i den totale mængde lokaler kun er en lille andel lokaler, som ikke lever op til det fastsatte niveau. Yderligere forudsættes, at rengøringspersonalet udfører rengøringen ensartet og efter samme instruktion. Det betyder, at alle objekters renhed har samme sandsynlighed for at afvige fra de i kvalitetsprofilen fastlagte niveauer. Det betyder, at usikkerheden i kontrollen hovedsageligt skyldes, at kun en del af det samlede antal lokaler kontrolleres i stikprøveinspektionen. Observeres flere samlinger af urenheder i ét lokale/én inspektionsenhed, end kvalitetsprofilen tillader, er lokalet ikke godkendt. En stikprøveplan er defineret ved en stikprøvestørrelse, et godkendelsestal og et afvisningstal. Afvises der flere inspektionsenheder end godkendelsestallet, anses den aftalte rengøringskvalitet for ikke at være opnået Acceptabelt kvalitetsniveau AQL Når en AQL-værdi angives, indebærer dette, at størstedelen af de kontrollerede rengøringer accepteres, hvilket ses på prøvetagningsskemaet, forudsat at disse har et kvalitetsniveau (andel af afvigende rengjorte lokaler udtrykt i %), som ikke er højere end den fastsatte AQL-værdi. I denne standard anvendes værdierne: 2,5 %, 4 %, 6,5 % og 10 %. Eksempel På hospitaler, skoler, i administrative bygninger og medicinalvirksomheder er der områder med en given kvalitet, som kræver større sikkerhed for, at kvaliteten af leverancen overholdes. Derfor kan der være behov for forskellige AQL. Jo lavere AQL, jo større sikkerhed er der for, at aftalt kvalitet opnås. 17

18 4.3.3 Praktisk anvendelse af prøvetagningsmetoden Til løbende kontrol af rengøringsydelser anvendes nedenstående fremgangsmåde til bestemmelse af en stikprøveplan for lokaler med den samme kvalitetsprofil baseret på DS/ISO Cor.1:2001 se processkema 2: 1. Antallet af lokaler med samme kvalitetsprofil optælles og angives som (N). Bemærkning Det tilfredsstillende kvalitetsniveau (AQL) skal fastsættes. Valg af AQL er udtryk for den sikkerhed, der kræves for opnåelse af den aftalte kvalitet 2. Tabel 5, 6 og 7 benyttes til at bestemme stikprøvestørrelsen (n), godkendelsestallet (Ac) og afvisningstallet (Re). 3. Antallet af lokaler, der afvises, sammenholdes med godkendelsestallet Normal, skærpet og reduceret inspektion Denne standard specificerer overgangen til skærpet inspektion, hvis rengøringskvaliteten forringes, og muligheden for reduceret inspektion af rengøringskvaliteten fortsat forventes at være god Inspektion ved påbegyndelse Ved påbegyndelse af inspektion skal normal inspektion anvendes, hvis ikke andet er angivet (tabel 5) Fortsættelse af inspektion Normal, skærpet eller reduceret inspektion fortsætter uforandret ved efterfølgende kontrol af rengøringskvaliteten, hvis accepttallet ikke overskrides. Reglerne for overgang for inspektion skal anvendes for hver kvalitetsprofil for sig Overgang fra normal inspektion til skærpet inspektion Når der bruges normal inspektion, skal der indføres skærpet inspektion, så snart 2 ud af 5 på hinanden følgende udførte inspektioner ikke har kunnet godkendes Overgang fra skærpet inspektion til normal inspektion Overgang fra skærpet til normal inspektion sker, når 5 på hinanden følgende inspektioner er godkendt Overgang fra normal inspektion til reduceret inspektion Overgang fra normal til reduceret inspektion skal ske, hvis de 10 senest udførte rengøringer har været underkastet normal inspektion, og alle resultater har kunnet godkendes Overgang fra reduceret inspektion til normal inspektion Ved reduceret inspektion skal normal inspektion gennemføres, såfremt nedenstående hændelse indtræffer: a) en rengøring godkendes ikke (godkendelsestallet (Ac) overskrides) Afbrudt inspektion Inspektion afbrydes, såfremt 5 på hinanden følgende skærpede inspektioner ikke har kunnet godkendes. Skærpet inspektion genoptages, når leverandøren har forbedret kvaliteten. 18

19 Oversigt COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Stikprøvestørrelse for normal, skærpet og reduceret inspektion Se efterfølgende tabel 5, 6 og 7 med stikprøvestørrelser (n), godkendelsestal (Ac) og afvisningstal (Re) baseret på antal lokaler (N) med samme kvalitetsprofil (DS/ISO Cor. 1:2001). 19

20 Tabel 5 Normal inspektion. PR og CR baseret på AQL og CRQ = 3 gange AQL (DS/ISO Cor.1:2001) 20

21 Tabel 6 Skærpet inspektion. PR og CR baseret på AQL og CRQ = 3 gange AQL (DS/ISO Cor.1:2001) COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION 21

22 Tabel 7 Reduceret inspektion. PR og CR baseret på AQL og CRQ = 3 gange AQL (DS/ISO Cor.1:2001) 22

23 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Krav til udformning af tilbagemeldinger til kunde I rapporten fra inspektion af rengøringskvalitet skal følgende generelle oplysninger fremgå: formålet med inspektionen hvem der har foretaget inspektionen, og hvem der er ansvarlig hvor inspektionen er foretaget: virksomhed, adresse, etage dato og tidspunkt for inspektionen. Følgende oplysninger omkring inspektionen skal fremgå: antallet af lokaler i de forskellige kvalitetsprofiler (N) antallet af lokaler udvalgt til inspektion (n) godkendelsestal (Ac) og afvisningstal (Rc). Inspektionsresultatet skal som minimum bestå af: resultat for hver kvalitetsprofil (godkendte eller afviste) angivelse af antallet af godkendte/afviste lokaler inden for hver kvalitetsprofil konsekvenser af ovenstående, eventuelt et skift af stikprøveplan. Rapporten kan beskrive antallet af samlinger af urenheder i de enkelte objektgrupper for hver snavstype. Det skal noteres, hvor de enkelte afvigelser optræder, så resultatet kan anvendes til korrigerende handlinger. Eksempel på et rapportskema er vist i bilag C. 23

24 Bilag A (informativt) Kvalitetsprofiler 24

25 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Bilag B (informativt) Vurderingsskema Kunde Adresse/afdeling Dato Tid Signatur Lokalebetegnelse: Lokalestørrelse: Bemærkninger: Objektgruppe Affald og løst Støv Pletter Totalt antal Niveau Fladesnavs % Niveau snavs samlinger Tg Stg Tg Stg Tg Stg Tg Stg 0-5 Tg Stg 0-5 Inventar Vægge Gulv Loft Lokalebetegnelse: Lokalestørrelse: Bemærkninger: Objektgruppe Affald og løst Støv Pletter Totalt antal Niveau Fladesnavs % Niveau snavs samlinger Tg Stg Tg Stg Tg Stg Tg Stg 0-5 Tg Stg 0-5 Inventar Vægge Gulv Loft 25

26 Bilag C (informativt) Rapportskema til kontrol af rengøringskvalitet Rapport for kontrol af rengøringskvalitet: 26

27 Bilag D (informativt) Målinger med instrumenter COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Indholdsfortegnelse D.0 Kontrol med måleinstrumenter D.0.1 Generelt D.0.2 Måling af støv D.0.3 Måling af hygiejniske forhold D.0.4 Måling af friktion D.0.5 Måling af glans D.0.6 Måling af statisk elektricitet D.0.7 Måling af overflademodstand D.1 Måling af støv på overflader D.1.1 Emne og anvendelsesområde D.1.2 Henvisninger D.1.3 Termer og definitioner D personnære flader D tilgængelige flader, inventar D svært tilgængelige flader, inventar D tilgængelige flader, gulv D svært tilgængelige flader, gulv D støvdækningsprocent D støvindeks D støvfaldsrate D.1.4 Metode D Princip D Prøvetagning D Prøvetagning med metode A, fx Carpet-tester D Prøvetagning med metode B, fx STEPP-tester D Måleinstrumenter D.1.5 Kvalitetsniveauer D.1.6 Udførelse D Målehyppighed D Måleobjekter D Inspektionsenheder D Udvælgelse af inspektionsenheder D Antal målepunkter pr. målested D Måletidspunkt D Kontrol af udført rengøring D Kontrol af rengøringssystemet D Måling af genbesmudsning D Måling D.1.7 Vurdering af måleresultater D.1.8 Rapportering D.1.9 Anbefalinger D.2 Måling af hygiejniske forhold D.2.1 Emne og anvendelsesområde D.2.2 Henvisninger D.2.3 Termer og definitioner D kimtal D.2.4 Metode D Princip D Målemetode D.2.5 Kvalitetsniveauer D Måling af kimtal D.2.6 Udførelse D Målehyppighed

28 D Måleobjekter D Inspektionsenheder D Udvælgelse af inspektionsenheder D Antal målepunkter pr. målested D Måletidspunkt D Måling D.2.7 Vurdering af måleresultater D Måling af kimtal D.2.8 Rapportering D.2.9 Anbefalinger D.3 Måling af friktion D.3.1 Emne og anvendelsesområde D.3.2 Henvisninger D.3.3 Termer og definitioner D dynamisk friktionskoefficient D glider D.3.4 Metode D Princip D Måleinstrumenter D.3.5 Kvalitetsniveauer D.3.6 Udførelse D Målehyppighed D Måleobjekter D Inspektionsenheder D Udvælgelse af inspektionsenheder D Antal målepunkter pr. målested D Måletidspunkt D Måling D.3.7 Vurdering af måleresultater D.3.8 Rapportering D.3.9 Anbefalinger D.4 Måling af glans D.4.1 Emne og anvendelsesområde D.4.2 Henvisninger D.4.3 Termer og definitioner D glans D.4.4 Metode D Princip D Måleinstrumenter D.4.5 Kvalitetsniveauer D.4.6 Udførelse D Målehyppighed D Måleobjekter D Inspektionsenheder D Udvælgelse af inspektionsenheder D Antal målepunkter pr. målested D Måletidspunkt D Måling D.4.7 Vurdering af måleresultater D.4.8 Rapportering D.4.9 Anbefalinger D.5 Måling af statisk elektricitet D.5.1 Emne og anvendelsesområde D.5.2 Henvisninger D.5.3 Termer og definitioner D elektrostatisk opladningstilbøjelighed D.5.4 Metode D Princip D Testsandaler D Måleinstrumenter D.5.5 Kvalitetsniveauer D.5.6 Udførelse

29 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION D Målehyppighed D Måleobjekter D Inspektionsenheder D Udvælgelse af inspektionsenheder D Antal målepunkter pr. målested D Måletidspunkt D Måling D.5.7 Vurdering af måleresultater D.5.8 Rapportering D.5.9 Anbefalinger D.6 Måling af overflademodstand D.6.1 Emne og anvendelsesområde D.6.2 Henvisninger D.6.3 Termer og definitioner D overflademodstand D.6.4 Metode D Princip D Måleinstrumenter D.6.5 Kvalitetsniveauer D.6.6 Udførelse D Målehyppighed D Måleobjekter D Inspektionsenheder D Udvælgelse af inspektionsenheder D Antal målepunkter pr. målested D Måletidspunkt D Måling D.6.7 Vurdering af måleresultater D.6.8 Rapportering D.6.9 Anbefalinger

30 D.0 Kontrol med måleinstrumenter D.0.1 Generelt Såfremt der ønskes anvendt instrumentelle målinger til vurdering af rengøringskvaliteten, skal typen af målinger og hyppighed for gennemførelsen af disse fastlægges i aftalegrundlaget. Følgende forhold kan kontrolleres ved hjælp af måleinstrumenter: støv på overflader hygiejne friktion glans statisk elektricitet overflademodstand. Principper for de instrumentelle målinger er kort beskrevet nedenfor. D.0.2 Måling af støv For at sikre et godt støvmæssigt indeklima bør målinger foretages umiddelbart før rengøring som en kontrol af rengøringsaktiviteten (hyppighed og udførelse), og støvniveau 4 benyttes. Måling af støvniveauet på overflader giver et instrumentelt mål for støvmængden på overflader. På tæpper måles, hvor meget støv der frigøres ved prøvetagning (støvindeks). Der skal således fastlægges entydige grænser for, hvor meget støv der maksimalt må forekomme på de forskellige typer overflader. Måling af støv på flader anbefales benyttet i lokaler med en jævn og kendt besmudsning som kontorer, mødelokaler, klasseværelser, sengestuer, laboratorier, gange og lignende. Måling af støv på flader bør ikke benyttes i våde rum, køkkener, indgangspartier og tilsvarende steder med stærkt aktivitetsafhængig genbesmudsning. Måling af støvniveauer på hårde/halvhårde gulve anbefales kun benyttet til kvalitetskontrol på gulve med gulvpolish eller andre hårde overfladebehandlinger. Måling af støv på overflader og tilhørende kvalitetsniveauer er beskrevet i D.1. D.0.3 Måling af hygiejniske forhold Ved måling af hygiejniske forhold kan følgende kontrolleres: 1. Antal totalkim 2. Type og antal af en given mikroorganisme. Bemærkning Hygiejnemålinger anvendes i forbindelse med kontrol af rengøring i levnedsmiddelproduktion. Måling af hygiejniske forhold og tilhørende kvalitetsniveauer er beskrevet i D.2. Denne standard beskriver kun måling af totalkim. Hvis man ønsker at fastslå typer og måleantal af bestemte mikroorganismer, skal metode og kvalitetsniveau fastsættes i aftalegrundlaget. D.0.4 Måling af friktion Friktionsmåling kan bruges på alle typer af hårde og halvhårde gulve, for at bedømme om skridsikkerheden er acceptabel. Målinger af denne type benyttes hovedsageligt i miljøer med høje krav til gangsikkerhed. Friktionsniveau 5 anbefales benyttet i storkøkkener, industrilokaler og andre steder, hvor der spildes fedt og olie. Friktionsniveau 4 anbefales anvendt på sygehuse, plejehjem og andre steder, hvor der færdes gangbesværede personer. 30

31 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Friktionsniveau 4 anbefales som laveste niveau for indkøbscentre, supermarkeder, skoler og andre steder med stor trafik og perioder med fugtige gulve. Friktionsniveau 3 anbefales som laveste niveau i kontormiljø. Niveau 3 kan give dårlig gangsikkerhed ved brug af sko med lille hæleflade (fx høje hæle) og glatte sålmaterialer (fx lædersåler). Friktionsniveau 2 anbefales kun benyttet i forbindelse med vedligeholdelse med bløde plejefilm i helt tørre miljøer. Niveau 2 stiller store krav til brug af rigtigt fodtøj. Friktionsniveau 1 anbefales ikke benyttet i lokaler med normal trafik. Friktionsniveau 1 bør kun foreskrives, hvis man af specielle grunde ønsker glatte gulve. Måling af friktion og tilhørende kvalitetsniveauer er beskrevet i D.3. D.0.5 Måling af glans Glansmålinger benyttes for at fastslå blankhed på alle typer jævne, hårde og halvhårde gulve. Sådanne målinger anvendes hovedsageligt i lokaler, hvor der ønskes blanke gulve. Glansmålinger anbefales kun benyttet til kvalitetskontrol i lokaler, hvor aftalen omfatter vedligeholdelse af gulv. Kontrollen kan udføres i forbindelse med etablering af et polishsystem eller som kontrol i forbindelse med den løbende gulvvedligeholdelse. Glansniveau 5 anbefales kun benyttet på helt jævne gulve uden overfladestruktur. Glansniveau 4 kan benyttes på gulve, som er ujævne og uden overfladestruktur. Glansniveau 3 er højeste anbefalede niveau på gulve med lidt overfladestruktur som fx linoleum. Glansniveau 1 og 2 er niveauer, der kan anbefales, såfremt der arbejdes med plejefilm eller vaskepolish. Måling af glans og tilhørende kvalitetsniveauer er beskrevet i D.4. D.0.6 Måling af statisk elektricitet Ved målinger af statisk elektricitet fra gulv bestemmes personladning ved færdsel på gulvet. Sådanne målinger anbefales kun benyttet til kvalitetskontrol i lokaler, hvor aftalen omfatter vedligeholdelse af gulvets antistatiske virkning og/eller antistatbehandling af elektronisk udstyr. Statisk elektricitetsniveau 5 og 4 anbefales benyttet i lokaler med specielt følsom elektronik. Statisk elektricitetsniveau 3 anbefales som laveste niveau i kontorlokaler og andre steder, hvor der benyttes elektronisk udstyr. Statisk elektricitetsniveau 1 hindrer i tilstrækkelig grad ubehagelige stød og er et rimeligt niveau til hotelgange og lignende steder. Måling af statisk elektricitet og tilhørende kvalitetsniveauer er alene at betragte som øjebliksmålinger og beskrevet i D.5. D.0.7 Måling af overflademodstand Ved måling af overflademodstand kontrolleres gulvets evne til at bortlede eventuel statisk elektricitet, som dannes ved færdsel på gulvet. Sådanne målinger anvendes hovedsagelig i lokaler med følsom elektronik eller i miljøer med eksplosionsfare. Valg af kvalitetsniveau bør tilpasses gulvbelægningen. Overflademodstandsniveau 4 benyttes kun i helt specielle lokaler, hvor der ønskes elektrisk afskærmning, eller der er høje krav til sikring af personale (jording). I sidstnævnte tilfælde kan det være aktuelt at sætte en nedre tillægsgrænse for overflademodstand, fx 10 4 Ω. 31

32 Overflademodstandsniveau 3 benyttes kun, hvor der er lagt en afledende (dissipativ) belægning, mens niveau 2 kan benyttes på steder, hvor der er lagt en antistatisk gulvbelægning, eller hvor gulvets ledningsevne er forbedret ved brug af antistatisk gulvpolish. Overflademodstandsniveau 3 bør benyttes på operationsstuer, laboratorier og andre lokaler, hvor der arbejdes med brandfarlige væsker, og øvrige steder, hvor der er risiko for eksplosionsfare. Måling af overflademodstand og tilhørende kvalitetsniveauer er beskrevet i D.6. D.1 Måling af støv på overflader D.1.1 Emne og anvendelsesområde Måling af støv benyttes for at få et instrumentelt mål for mængden af støv på alle typer af hårde og halvhårde gulvbelægninger samt horisontale inventaroverflader. Disse målinger kan også benyttes til at undersøge mængden af løst støv i gulvtæpper. Formålet med målingerne kan være: kontrol af udført rengøring i forhold til fastsatte resultatkrav (måling foretages umiddelbart efter udført rengøring) kontrol af rengøringen i forhold til fastsatte resultatkrav (måling kan foretages på ethvert tidspunkt) måling af genbesmudsning, "støvfaldsrate" (overfladen nulstilles og måles, derefter foretages målinger med jævne mellemrum). Anvendelsesområder er hovedsageligt miljøer, hvor der ønskes god rengøringskvalitet og lavt støvindhold. Typiske anvendelsesområder er skoler, børnehaver, kontorlokaler, hoteller, elektronikindustri, hospitaler og andre institutioner i sundhedsvæsenet. D.1.2 Henvisninger For yderligere oplysning om måleinstrument og målemetode henvises til følgende publikationer: T. Schneider, O.H. Petersen J. Kildesø, T. Løbner: "Design and calibration of a simple instrument for measuring dust on surfaces in the indoor environment". Indoor Air 1996, 6: T. Schneider, T. Løbner, S.K. Nilsen, O.H. Petersen: "Quality of cleaning quantified". Building and Environment, 1994, 29, J. Kildesø, P. Vinzents, N.P. Kloch, T. Schneider: "Udvikling af instrumentet STEPP-tester til måling af den potentielle støvafgivelse fra tekstile gulvbelægninger". Arbejdsmiljøinstituttet, 1997 J. Kildesø, P. Vinzents, N. P. Kloch, T. Schneider: "A simple method for measuring the potential resuspension of dust from carpets in the indoor environment". Textile Research Journal 1999, 69: "Kvalitetskrav for rengøring i kontorer, skoler og daginstitutioner". AMI dokumentation 5. Arbejdsmiljøinstituttet, D.1.3 Termer og definitioner I denne målemetode gælder følgende definitioner: D personnære flader Horisontale inventarflader inden for en cirkel med radius 1 m fra brugeren (skrivebord etc.). D tilgængelige flader, inventar Synlige og umiddelbart frie, horisontale inventarflader, som ikke er personnære. D svært tilgængelige flader, inventar Flader som beskrevet i standardens punkt

33 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION D tilgængelige flader, gulv Flader som beskrevet i standardens punkt 3.3. D svært tilgængelige flader, gulv Flader som beskrevet i standardens punkt 3.4. D støvdækningsprocent Andel i procent af klæbefoliens areal, som efter optagning af prøver fra hårde og halvhårde overflader er dækket af støv og andet løstsiddende snavs. D støvindeks Andel i procent af klæbefoliens overflade, som efter optagning af prøve fra gulvtæppe er dækket af støv og andet løstsiddende snavs. D støvfaldsrate Øgning af støvdækningsprocent som funktion af tid. D.1.4 Metode D Princip Støvaflejringer opsamles med en klæbefolie. De opsamlede partiklers samlede areal (projiceret) udmåles ved reduktion af laserlys (fx Dustdetector-metoden). Alternativt udmåles arealet med optisk mikroskopi. Støvaflejringer på hårde og halvhårde flader måles i støvdækningsprocent. Løst snavs i tæpper måles ved støvsugning med standardiseret mundstykke og standardiserede sugebetingelser (metode A, fx Carpet-testermetode) eller ved standardiseret bankning af tæppet og afsugning af støvet (metode B, fx STEPP-testermetode) og med efterfølgende opsamling af støvet på klæbefolie i standardiseret udstyr. Det opsamlede støv angives som støvindeks. D Prøvetagning Støvaflejringer opsamles med BM Dustlifters eller klæbefolier med tilsvarende elastiske og optiske egenskaber og klæbeevne. Opsamlingseffektiviteten skal være over 0,95. Til prøvetagning fra hårde og halvhårde overflader benyttes en trykvalse (længde 32 mm, diameter 40 mm) med et tryk på 1 kp mod klæbefolieoverfladen. Foliet presses mod overfladen med trykvalsen, der rulles tre gange over foliet. 1) Før prøverne indhentes, skal trykvalsens overflade være ren og uden støv, løst snavs, fedt og olier. a) Prøvetagning fra tæpper foretages ved hjælp af et standardiseret prøvetagningsmundstykke og en støvsuger efter metode A 2) eller efter metode B 3). Indvendige flader i prøvetagningsudstyret, hvor prøvetagningsluften passerer, skal være rene og frie for støv og fibre. Umiddelbart efter mundstykket opsamles en delmængde af støvet på et klæbefolie med en veldefineret opsamlingseffektivitet 4). Kvalitetsniveauerne fastsat i tabel D.1 forudsætter brug af enten metode A eller metode B. 1) Ved brug af BM Dustlifters er det vigtigt at rulle på tværs af foliet for at opnå god kontakt med overfladen. 2) Mundstykkets længdeakse skal danne en vinkel på 60 i forhold til gulvplanet. Mundstykkets indsugningsåbning skal være afskåret, så kanten ligger i et plan, der er parallelt med gulvets overflade. Afstanden mellem dette plan og gulvplanet skal være 10 mm. Mundstykket skal have en rektangulær åbning som målt i dette plan har sidelængderne 15 mm og 48 mm. Hjørnerne skal være afrundede. Rektanglets lange side skal være vinkleret på det plan, der er defineret af mundstykkets længdeakse og dennes projektion på gulvplanet. Se også principskitse i figur D.1 A. Der skal suges med en volumenstrøm på 20 liter s -1. 3) Støvet skal ophvirvles med et lod, der i frit fald rammer overfladen med en hastighed i anslagsøjeblikket på 140 cm s -1. Massen af loddet skal være, så det i frit fald svarer til en masse på 360 g. Den del af loddet, der rammer overfladen, skal have form som en halvkugle med en diameter på 35 mm. Se også principskitse i figur D.1 B. Det ophvirvlede støv skal afsuges med min. 95 % effektivitet med en volumenstrøm på 17,7 liter s -1. 4) Effektiviteten skal svare til den, der kan opnås ved opsamling med en volumenstrøm på 20 liter s -1 (ved brug af metode A) eller 17,7 liter s -1 (ved brug af metode B) i en radial impaktor, der er således konstrueret: cylinderformet indgang med indvendig diameter på 38 mm, der over en afstand af 40 mm indsnævres til 24 mm, efterfulgt af en 90 udvidelse til en cylinder med indvendig diameter på 38 mm. Støvet opsamles på en klæbefolie placeret på cylinderes indvendige side i en afstand på 15 ± 12 mm (metode A) eller 62 ± 12 mm (metode B) målt nedstrøms fra 90 udvidelsen. Se også principskitse i figur D.1 C. 33

34 D Prøvetagning med metode A, fx Carpet-tester En 2,0 m lang målestok lægges på det område, der skal måles, og prøvetagningsudstyret køres med en hastighed på 10 cm/sek. ud ad den ene side og derefter ud ad den anden side, således at den totale prøvetagningslængde bliver 4,0 meter. D Prøvetagning med metode B, fx STEPP-tester En 2,5 m lang målestok lægges på det område, der skal måles, og prøvetagningsudstyret køres ud ad den ene side og tilbage ad den anden side, således at loddet falder i alt 25 gange (total prøvetagningslængde ca. 5,0 meter). D Måleinstrumenter Foliet måles før og efter prøvetagningen i BM Dustdetector eller lignende instrument eller optisk mikroskop med tilsvarende reproducerbarhed 5). Instrumentet skal være kalibreret med en glasplade, hvorpå der er placeret sorte skiver med diameter 10 µm, og som i alt dækker en arealprocent på 10 %, eller med en tilsvarende metode. Principskitse for optisk måleinstrument kan ses i figur D.1 D. D.1.5 Kvalitetsniveauer Støvaflejringer vurderes i forhold til fem kvalitetsniveauer som vist i tabel D.1. I et lokale kan der aftales forskellige kvalitetsniveauer for de 4-5 overfladekategorier. Kvalitetsniveauerne beskriver lokalets kvalitetsprofil. Kvalitetsniveau Tabel D.1 Kvalitetsniveauer for måling af støvaflejringer, opgivet i støvdækningsprocent for hårde overflader og støvindeks for tæpper Personnære Inventar Hårde gulve Tæpper 6), Tg Tg Tg Stg Tg Stg Metode A Metode B Støvniveau 1 > 4,0 > 5,0 > 15,0 > 12,0 > 18,0 > 20,0 > 1,0 Støvniveau 2 4,0 5,0 15,0 12,0 18,0 20,0 1,0 Støvniveau 3 2,0 2,5 10,0 7,0 10,0 10,0 0,5 Støvniveau 4 1,0 1,5 5,0 3,0 5,0 5,0 0,25 Støvniveau 5 0,7 1,0 3,0 1,5 2,5 3,0 0,15 7) Værdier for støvniveau 2-5 er maksimumværdier. D.1.6 Udførelse Måling af støvaflejringer udføres som beskrevet i aftalegrundlaget. D Målehyppighed Kontrol af rengøringen ved hjælp af denne metode bør foretages mindst 2 gange pr. år. Målehyppighed skal fremgå af aftalegrundlaget. 5) Analysemetoden skal have en variationskoefficient på under 0.01 målt ved en arealprocent på 10 %. 6) De to metoder bygger på forskellige opsamlingsprincipper og er ikke nødvendigvis sammenlignelige. Metode skal aftales i aftalegrundlaget. 7) Denne værdi ligger under detektionsgrænsen for Dustdetectoren. Måleproceduren skal derfor være at køre dobbelt så langt med prøvetagningsmundstykket under en enkelt måling, således at loddet falder 50 gange. Måleresultatet divideres derefter med 2, hvorefter der kan sammenlignes med værdien og støvniveau. 34

35 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION D Måleobjekter Hårde og halvhårde overflader skal have et areal på mindst 20 cm 30 cm, for at målinger med klæbefolie kan udføres. Tæpper skal have en frit tilgængelig længde på mindst 2/2,5 meter og en bredde på mindst 50 cm, for at prøvetagning kan udføres. Der skal derfor ikke måles på svært tilgængelige tæppeoverflader. Der kan tages målinger på følgende kategorier af overflader: personnære, fx skrivebord eller PC-bord tilgængeligt inventar, fx aflastningsbord, bogreol, skabsoverflade eller vindueskarm svært tilgængeligt inventar, fx højt placeret hylde eller skabsoverflade, overside af nedhængt loftslampe eller ventilationskanal tilgængelige hårde gulve, fx i gangzoner svært tilgængelige hårde gulve, fx under skrivebord, skab eller reol tilgængelige tæpper, fx i gangzoner. Det skal fremgå af aftalegrundlaget, hvilke overfladekategorier der skal måles. D Inspektionsenheder Bygningen opdeles i inspektionsenheder som beskrevet i punkt i standarden. Hvert lokale udgør en inspektionsenhed, hvor der kan foretages målinger af støvaflejringer. D Udvælgelse af inspektionsenheder Inspektionsenheder udvælges tilfældigt. Antal inspektionsenheder (lokaler), som skal måles ved kontrol af rengøringsaktiviteten, fremgår af tabel D.2. Tabel D.2 Antal inspektionsenheder til kontrol (n) som funktion af totalt antal inspektionsenheder (N) N > 50 n D Antal målepunkter pr. målested Der indhentes 1-3 klæbefolieprøver fra hver overfladekategori. Antal målepunkter (prøver) pr. overfladekategori afhænger af inspektionsenhedens areal som følger: lokaler til og med 15 m 2 1 prøve lokaler > 15 m 2 til og med 35 m 2 2 prøver lokaler > 35 m 2 til og med 100 m 2 3 prøver. Hvis antallet af inspektionsenheder er mindre end 5, skal det nødvendige antal prøver pr. inspektionsenhed og overfladekategori øges, således at det totale antal prøver bliver mindst 5 for hver overfladekategori. Ekstra målepunkter fordeles bedst muligt ligeligt mellem hver inspektionsenhed. D Måletidspunkt Måletidspunkt afhænger af formålet med målingen. D Kontrol af udført rengøring Som beskrevet i standardens punkt 4.3. D Kontrol af rengøringssystemet Måling kan foretages til enhver tid, men helst så tæt på næste rengøringstidspunkt som muligt. 35

36 D Måling af genbesmudsning Første måling foretages (på tørre flader) umiddelbart efter, at overfladen er blevet rengjort. Derefter gentages målingen med jævne tidsintervaller mindst to gange, fx en uge og to uger efter rengøring. D Måling Klæbefoliets referenceværdi (lysgennemgang i ren tilstand) måles før prøvetagningen. Pas på, at klæbefoliets prøvetagningsoverflade ikke forurenes med fingermærker eller anden uønsket snavs, efter at referenceværdien er målt. Ved prøvetagning med klæbefolie på hårde og halvhårde overflader skal man vente mindst 30 sekunder mellem prøvetagning og måling. Kontroller hvert klæbefolie visuelt efter prøvetagning, således at eventuelt høje resultater som følge af skader i materialeoverfladen opdages og kasseres. Målinger foretages fortløbende med registrering af alle enkeltresultater for hver inspektionsenhed og overfladekategori. Pas på, at der ikke indhentes flere prøver fra samme sted på overfladen. Hvert klæbefolie må kun bruges til indhentning af én prøve. D.1.7 Vurdering af måleresultater Ved kontrol af rengøringsaktivitet vurderes resultatet som tilfredsstillende, når følgende 2 krav er opfyldt for hver overfladekategori: 1. Gennemsnitsresultatet for samtlige målinger skal være lavere end eller lig maksimumkravet for det aftalte niveau. Gennemsnit skal altid beregnes af mindst 5 klæbefolieprøver. 2. Antal overskridelser af en loftsværdi på 1,5 maksimumkravet for aftalt niveau må ikke være flere end angivet i tabel D.3. Tabel D.3 Antal tilladte overskridelser (for hver overfladekategori) af værdi på 1,5 aftalt maksimumværdi Antal målinger Største antal overskridelser Afvigende resultater som følge af skader i materialeoverfladen skal ikke medregnes ved beregning af gennemsnit og vurdering i forhold til loftværdi. Undtaget er skader som følge af rengøringsaktiviteten. D.1.8 Rapportering I rapporten fra måling af støvaflejringer i forbindelse med kontrol af rengøringsaktivitet skal følgende fremgå: dato og tidspunkt for målingerne dato og tidspunkt for sidste rengøring af lokalerne formålet med målingerne (kontrol af udført rengøring eller bedømmelse af rengøringssystemet) hvem der har foretaget målingerne (ansvarlig samt eventuelle andre deltagere) hvor der er foretaget målinger (adresse, etage, inspektionsenheder) 36

37 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION måleresultater for overfladekategori opgives med én decimal efter komma aftalt kvalitetsniveau vurdering af måleresultat i forhold til aftalt kvalitetsniveau for hver enkelt overfladekategori (tilfredsstillende/ikke tilfredsstillende) eventuelle kommentarer ved afvigende resultater som følge af skader i overfladen m.v. Måleresultaterne skal præsenteres som: gennemsnitsresultat for hver overfladekategori alle enkeltresultater delt op for hver overfladekategori antal overskridelser af loftsværdi delt op for hver overfladekategori. I rapport fra målingen af genbesmudsning skal følgende fremgå: dato og tidspunkt for nulstilling af overfladerne og første måling dato og tidspunkt for de efterfølgende målinger formålet med målingerne hvem der har foretaget målingerne (ansvarlig samt eventuelle andre deltagere) hvor målingerne er blevet foretaget (adresse, etage, inspektionsenheder) måleresultatet for hver overfladekategori opgives med én decimal efter komma vurdering af måleresultat i forhold til aftalt kvalitetsniveau for hver enkelt overfladekategori (tilfredsstillende/ikke tilfredsstillende). Måleresultaterne skal præsenteres som: gennemsnitsresultat for hver overfladekategori og måledato alle enkeltresultater delt op for hver overfladekategori og måledato støvfaldsrate for hver overfladekategori opgivet i støvdæknings/indekssøgning pr. dag. D.1.9 Anbefalinger Måling af støvaflejringer på hårde/halvhårde gulve anbefales kun benyttet til kvalitetskontrol på gulv med gulvpolish eller andre hårde overfladebehandlinger. Metoden anbefales ikke brugt på gulve, hvor der anvendes sæbebaseret eller andre bløde plejefilm. Kontrol af rengøringssystemet mod fastsatte resultatkrav anbefales kun benyttet i lokaler med jævn og kendt genbesmudsning. Sådanne krav anbefales ikke benyttet i lokaler såsom vådrum, køkken, indgangspartier og tilsvarende steder med stærk aktivitetsafhængig genbesmudsning. Bemærkning På sådanne steder bør der kun benyttes resultatkrav for udført rengøring. For at sikre et støvmæssigt godt indeklima bør målinger foretages før rengøring som en kontrol af rengøringsaktiviteten (frekvens og udførelse), og støvniveau 4 benyttes. Støvniveau 4 svarer til "indeklimamiljøkvalitet". Henvisning, D

38 REGISTRERINGSSKEMA STØV PÅ OVERFLADER Adresse: Etage: Dato: Måletidspunkt: Rengøringstidspunkt: Formål: Måleansvarlig: Overflade- Lokale Aftalt Måleresultat KOMMENTAR kategori kvalitet 38

39 Figur D.1 A Principskitse Mundstykke til opsamling af støv fra tæpper med metode A COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Figur D.1 B Principskitse Mundstykke til opsamling af støv fra tæpper med metode B 39

40 Figur D.1 C Principskitse Radial impaktor til opsamling af støv på klæbefolie ved prøvetagning af støv fra tæpper med metode A og B 3 ±1 27 ±1 50 ± 1 74 ± 1 Alle mål i mm Figur D.1 D Principskitse til optisk instrument for måling af støvdækningsgrad på klæbefolie Pinhole og detektor 40

41 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION D.2 Måling af hygiejniske forhold D.2.1 Emne og anvendelsesområde Hygiejnemålinger bruges til at måle mængden af biologisk aktivt materiale (organisk materiale og mikroorganismer) på alle typer plane, hårde og halvhårde overflader. Formålet med målingen er at kontrollere, at rengøring af overfladerne er tilfredsstillende i forhold til fastsatte hygiejniske krav. Denne standard beskriver kun måling af totalkim. Dersom man ønsker at bestemme typer og måle antal af bestemte mikroorganismer, skal metode og kvalitetsniveau fastsættes i aftalegrundlaget. Anvendelsesområder for kimtalsvurderinger er produktionsflader i levnedsmiddelindustrien. I denne målemetode er valgt kvalitetsniveauer og henvisninger taget fra Statens Næringsmiddeltilsyn i Norge, hvor metoder er fælles nordiske og vurderingsgrundlaget norsk. Samtlige nordiske landes fødevareforbund anvender disse målemetoder. D.2.2 Henvisninger For yderligere oplysninger om målemetoder henvises til følgende retningslinjer: "Mikrobantalet Bestämning genom svabbmetod eller kontaktplatta på utensilier i kontakt med livsmedel". Nordisk Metodikkomite för Livsmedel NMKL nr. 5, 4. udgave:1987 "Aerobe mikroorganismer Antallet ved 30 C. Bestemmelse i levnedsmidler med petrifilm". Nordisk Metodikkomite för Livsmedel NMKL nr. 146:1993 "Koliforme bakterier og Escherichia Coli i næringsmidler. Bestemt ved petrifilm". Nordisk Metodikkomite för Livsmedel NMKL nr. 147:1993 "Mikrobiologiske retningslinjer for næringsmiddel". Statens Næringsmiddeltilsyn, Norge. D.2.3 Termer og definitioner I denne målemetode gælder følgende definitioner: D kimtal Antal kolonier af mikroorganismer fremkommet ved dyrkning af svaber- eller aftryksprøver på trypton-glukosegærekstrakt-agar. D.2.4 Metode D Princip Prøver fra overfladen, som skal kontrolleres, overføres til et egnet vækstmedie ved direkte aftryk. Prøverne dyrkes i inkubationsskab som opgivet i brugsanvisning til vækstmediet. Efter dyrkning tælles antal kolonier af mikroorganismer på vækstmediets overflade. For yderligere oplysninger om metoden henvises til NMKL nr. 5, 4. udgave:1987, alternativ B (kontaktskålmetoden). Ved brug af petrifilm henvises til NMKL nr. 146:1993 og 147:1993. Metoden giver totalt antal mikroorganismer i form af både bakterier og andet snavs på overfladen (totalkim). Ved brug af petrifilm bruges begge typer film, og resultatet vurderes på baggrund af summen af antal kolonier for begge film. D Målemetode Prøver indhentes ved hjælp af kontaktskåle eller agarstrips med vækstmedium trypton-glukose-gærekstrakt (TGA) eller specifikke vækstmedier efter aftalegrundlaget. Prøverne dyrkes i inkubationsskab som anvist i brugsanvisningen for vækstmediet. Antal kolonier kan tælles manuelt eller automatisk. For yderligere oplysninger om metoden henvises til NMKL nr. 5, alternativ B. Andre vækstmedier kan benyttes, såfremt dette ønskes (kvalitative undersøgelser). Prøvetagning, dyrkning og vurderingskriterier må i påkommende tilfælde justeres i forhold til hensigten med undersøgelsen. 41

42 D.2.5 Kvalitetsniveauer D Måling af kimtal Kimtal vurderes i denne metode ved brug af de seks karakterer, som er vist i tabel D.4. Kravene til kimtal er sat under forudsætning af, at der benyttes vækstmedium med et areal på 26 cm 2. Prøver indhentet med vækstmedier med andet areal må omregnes i forhold til dette. Karakterskalaen i tabel D.4 hidrører fra Statens Næringsmiddeltilsyn i Norge. For de øvrige nordiske lande henvises til samme fællesnordiske metoder og det norske vurderingsgrundlag eller til lokale retningslinjer. Betegnelserne for de enkelte niveauer refererer til retningslinjer for rengjorte flader i levnedsmiddelindustrien. For eksempel se tabel D.4. Tabel D.4 Kvalitetsniveauer for måling af kimtal på overflader i levnedsmiddelindustrien Kvalitetsniveau a) Betegnelse Kolonier pr. skål (kimtal) Karakter 1 Ekstrem god < 25 Karakter 2 God Karakter 3 Acceptabel Karakter 4 Mindre god Karakter 5 Dårlig Karakter 6 Ekstrem dårlig > 300 a) Karakterskalaen hidrører fra Statens Næringsmiddeltilsyn i Norge. Laveste karakter er bedste kvalitet (i modsætning til niveauskalaerne for andre egenskaber i denne standard). D.2.6 Udførelse Hygiejnemålinger udføres, hvor dette fremgår af aftalegrundlaget. D Målehyppighed Målehyppighed aftales med den enkelte kunde. Der bør måles ofte (fx en gang pr. uge) på steder, hvor dårlig hygiejne kan få store helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser (primære flader i levnedsmiddelindustrien). D Måleobjekter Måleobjekter aftales med den enkelte kunde. Aktuelle måleobjekter kan være: Primære flader: Alle flader, som er i direkte kontakt med levnedsmidler, fx skæreborde til kød, transportbånd, indvendige flader i beholdere, maskiner og gryder ect. Sekundære flader: Flader, som kan have indirekte kontakt med levnedsmidler, fx betjeningspaneler eller berøringspunkter for de ansatte. D Inspektionsenheder Normalt regnes hvert enkelt måleobjekt som en inspektionsenhed (objektniveau). Store eller lange måleobjekter (fx transportbånd, skærebræt og ventilationskanaler) bør deles op i flere inspektionsenheder. De forskellige typer af måleobjekter kontrolleres og vurderes hver for sig. 42

43 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION D Udvælgelse af inspektionsenheder Inspektionsenheder udvælges tilfældigt. Antal inspektionsenheder (objekter, dele af objekter eller lokaler), der skal måles, fremgår af tabel D.5. Tabel D.5 Antal inspektionsenheder til kontrol (n) som funktion af totalt antal inspektionsenheder (N) N > 50 n D Antal målepunkter pr. målested På små objekter som fx betjeningspaneler etc. indhentes en prøve pr. objekt. På større objekter som gulve, skæreborde og transportbånd tages 3 prøver pr. objekt. Fra primære flader i levnedsmiddelindustrien skal der altid tages minimum 3 prøver pr. objekt. Der skal indhentes minimum 5 prøver for hver type måleobjekt. Ved for få måleobjekter fordeles ekstra prøver bedst muligt mellem hvert måleobjekt. D Måletidspunkt Måling foretages, efter at rengøring er udført, og før fladerne igen tages i brug. Måling på flader i levnedsmiddelindustrien bør foretages tidligst 2 timer efter, at rengøringen er afsluttet (således at eventuelle aerosoler kan falde til ro). D Måling Målingerne skal foretages på en hygiejnisk korrekt måde på tørre overflader som beskrevet i NMKL nr. 5 (beskriver både brug af svaber og kontaktskåle). D.2.7 Vurdering af måleresultater D Måling af kimtal Gennemsnitskarakter beregnes for hver objekttype, og i levnedsmiddelindustrien også for hvert måleobjekt. Resultatet vurderes som tilfredsstillende dersom følgende 2 krav er opfyldt: 1. Gennemsnitskarakteren er lavere end eller lig aftalt karakter. 2. Dårligste resultat skal ikke være lavere end kravet til nærmeste dårligere niveau. For overflader, der kommer i kontakt med levnedsmidler, kræves endvidere: at gennemsnitskarakteren for hvert måleobjekt skal være lavere eller lig aftalte karakter. D.2.8 Rapportering I rapport for hygiejnemålinger skal følgende fremgå: dato for tidspunkt for målingerne dato for tidspunkt for sidste rengøring og eventuel desinficering af overfladerne metode benyttet ved målingerne hvem der har foretaget målingerne (ansvarlig samt eventuelle andre deltagere) hvor målestederne er (adresse, etage, inspektionsenhed) antal målinger pr. inspektionsenhed måleresultater opgiver i kimtal og karakter aftalt kvalitet vurdering af måleresultat i forhold til aftalt kvalitet (tilfredsstillende/ikke tilfredsstillende). 43

44 Måleresultaterne skal præsenteres som: samtlige enkeltresultater gennemsnitsresultat pr. objekttype. Endvidere opgives for overflader, der kommer i kontakt med levnedsmidler: gennemsnitsresultat for hvert måleobjekt. D.2.9 Anbefalinger Statens Næringsmiddeltilsyn i Norge anbefaler kimtal på færre end 100 kolonier pr. skål anvendt som dårligste tilladte niveau i levnedsmiddelindustrien. Bemærkning Denne standard beskriver kun måling af totalkim. Hvis man ønsker at måle typer og antal af bestemte mikroorganismer, skal metode og kvalitetsniveau fastsættes i aftalegrundlaget. 44

45 REGISTRERINGSSKEMA HYGIEJNEMÅLINGER Adresse: Etage: Dato: Måletidspunkt: Rengøringstidspunkt: Sidste desinfektion: COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Formål: Måleansvarlig: Lokale og Aftalt Enkelt- Gennemsnit KOMMENTAR inspektionsobjekt kvalitet resultat 45

46 D.3 Måling af friktion D.3.1 Emne og anvendelsesområde Friktionsmålinger bruges til at måle skridsikkerhed på alle typer tørre, jævne, hårde og halvhårde gulvbelægninger som fx sten, terrazzo, vinyl og linoleum. Formålet med målingen er at kontrollere, om gulvenes rengøring og vedligeholdelse opfylder aftalte krav til skridsikkerhed. Anvendelsesområder er hovedsageligt miljøer med høje krav til gangsikkerhed, fx hospitaler, plejehjem, supermarkeder og indkøbscentre. D.3.2 Henvisninger For yderligere oplysninger om måleinstrumenter og målemetoder henvises til følgende: Sellmaier Electronic Vertrieb GmbH, Walserstrasse 4 D München. D.3.3 Termer og definitioner For denne målemetode gælder følgende definitioner: D dynamisk friktionskoefficient Kvotient af horisontal friktionskraft og vertikal belastning ved konstant bevægelse af en glider over en horisontal overflade. D glider Måleudstyr med en given vægt og overflade til at bestemme dynamisk friktionskofficient. D.3.4 Metode D Princip Friktion måles ved at registrere den kraft, som skal til for at trække en glider over gulvbelægningen med en konstant hastighed. Trækkraft divideret med tyngdekraft giver friktionskoefficienten (glidemodstanden) mellem glider og gulvbelægning. Friktion måles på en skala fra 0,00 til 1,00. D Måleinstrumenter Friktion måles med en Sellmaier Floor Slide Control FSC 2000 eller andet instrument med tilsvarende måleprincip 1), måleskala, glider og følsomhed. Glider i plast 2) skal benyttes ved målingerne. Instrumentet skal være kalibreret i henhold til leverandørens/producentens anvisninger. D.3.5 Kvalitetsniveauer Friktion vurderes i forhold til 5 friktionsniveauer som vist i tabel D.6: Tabel D.6 Kvalitetsniveauer for friktionsmålinger Kvalitetsniveau Betegnelse Friktionskoefficient, µ Friktionsniveau 1 Meget usikkert gulv < 0,20 Friktionsniveau 2 Usikkert gulv 0,20-0,29 Friktionsniveau 3 Betinget skridsikkert 0,30-0,39 Friktionsniveau 4 Skridsikkert 0,40-0,59 Friktionsniveau 5 Meget skridsikkert 0,60-1,00 1) Glider skal trykkes med en kraft på 24 N mod gulvbelægningen og bevæges med en hastighed på 20 cm/sekund i forhold til gulvbelægningen. Målenøjagtighed skal være 2 %. 2) Glideroverfladen skal have en størrelse på mm, være bøjet, så overfladen dækker 23,6 af omkredsen af en cirkel med en radius på 68 mm, og være belagt med skosålsmateriale i plast med shore-hårdhed (A) 85 og rifler med vekselvis 0,5 mm og 1,0 mm dybde og rifleafstand. Bemærkning Overfladen skal have riller med vekselvis 1,0 mm og 1,5 mm dybde og rilleafstand på 1,5 (bund til bund). 46

47 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION D.3.6 Udførelse Friktionsmålinger udføres, når det er angivet i aftalegrundlaget. D Målehyppighed For at sikre kunden et indtryk af leveret kvalitet over en given periode bør målinger foretages mindst en gang pr. kvartal. Antallet af målinger kan værre større. I så fald skal dette fremgå af aftalegrundlaget (standardens punkt ). D Måleobjekter Der skal kun foretages målinger på tørre, hårde og halvhårde gulvbelægninger. For alle gulve (hele arealet) med samme aftalte kvalitetsniveau beregnes et samlet resultat. D Inspektionsenheder Bygningen opdeles i inspektionsenheder som beskrevet i punkt i standarden. Hvert lokale udgør en inspektionsenhed, hvor der kan foretages friktionsmålinger. D Udvælgelse af inspektionsenheder Inspektionsenheder vælges tilfældigt. Antal inspektionsenheder (lokaler), som skal måles, fremgår af tabel D.7. Tabel D.7 Antal inspektionsenheder til kontrol (n) som funktion af totalt antal inspektionsenheder (N) N > 50 n D Antal målepunkter pr. målested Der foretages målinger på 1-5 tilfældigt udvalgte målepunkter jævnt fordelt over gulvet. Antal målepunkter afhænger af inspektionsenhedens areal som følger: lokaler til og med 15 m 2 1 målepunkt lokaler > 15 m 2 til og med 35 m 2 3 målepunkter lokaler > 35 m 2 til og med 100 m 2 5 målepunkter. Hvis antallet af inspektionsenheder er mindre end 5, skal det nødvendige antal målinger pr. inspektionsenhed øges, således at totalt antal målepunkter bliver mindst 5. Ekstra målepunkter fordeles bedst muligt ligeligt mellem hver inspektionsenhed. D Måletidspunkt Måling skal foretages forholdsvis kort tid efter, at rengøring og vedligeholdelse er foretaget. D Måling Før målingen foretages, skal gulvet være rent og tørt. Bemærkning Gulvet skal være uden fedt og olier. Bemærkning Glideren skal være ren og tør med ubeskadiget plastoverflade. Målingerne skal foretages med glider af plast. Bemærkning Der kan benyttes andre glidermaterialer, hvis der er behov for dette. Ved hver enkelt måling skal der registreres gennemsnitlig friktion over en længde på 2 meter af gulvet. Målinger foretages fortløbende med registrering af alle enkeltresultater for hver inspektionsenhed, således at gennemsnit for inspektionsenheden kan beregnes. 47

48 D.3.7 Vurdering af måleresultater Resultatet vurderes som tilfredsstillende, hvis følgende 2 krav er opfyldt: 1. Gennemsnitsresultat for samtlige målinger skal være højere end eller lig minimumkravet for det aftalte niveau. 2. Dårligste enkeltresultat (gennemsnit for 2 meter gulv) må ikke være mindre end minimumkravet til niveauet under. For niveau 2 accepteres ikke værdier, som er mindre end 0,15. D.3.8 Rapportering I rapport fra måling af friktion på gulv skal følgende fremgå: dato og tidspunkt for målingerne dato og tidspunkt for sidste rengøring og vedligeholdelse af gulvene type måleinstrument og glider benyttet ved målingerne hvem der har foretaget målingerne (ansvarlig samt eventuelle andre deltagere) hvor målingerne er blevet foretaget (adresse, etage, inspektionsenhed) måleresultater, friktionskoefficient med to decimaler aftalt kvalitetsniveau vurdering af måleresultat i forhold til aftalt kvalitetsniveau (tilfredsstillende/ikke tilfredsstillende). Måleresultaterne skal præsenteres som: gennemsnitsresultat pr. inspektionsenhed gennemsnitsresultat for samtlige enkeltmålinger laveste enkeltresultat (for 2 meter gulv). Hvis der måles med flere typer glider, skal resultaterne for hver målesko præsenteres separat. D.3.9 Anbefalinger Friktionsniveau bør vælges på baggrund af de funktionskrav, der stilles til gulvet. Friktionsniveau 5 anbefales benyttet i storkøkkener, industrilokaler og andre steder, hvor der spildes fedt og olie. Friktionsniveau 4 anbefales på sygehuse, plejehjem og andre steder, hvor der færdes gangbesværede personer. Friktionsniveau 4 anbefales som laveste niveau for indkøbscentre, supermarkeder, skoler og andre steder med stor trafik og perioder med fugtige gulve. Friktionsniveau 3 anbefales som laveste niveau i kontormiljøer. Niveau 3 kan give dårlig gangsikkerhed ved brug af sko med lille hælflade (høje) og glatte sålmaterialer (fx lædersåler). Friktionsniveau 2 anbefales kun benyttet i forbindelse med vedligeholdelse med bløde plejefilm i helt tørre miljøer. Niveau 2 stiller store krav til brugen af rigtigt fodtøj. Friktionsniveau 1 anbefales ikke benyttet i lokaler med normal trafik. Friktionsniveau 1 bør kun foreskrives, hvis man af specielle grunde ønsker glatte gulve. 48

49 REGISTRERINGSSKEMA FRIKTIONSMÅLINGER Adresse: Etage: Dato: Måletidspunkt: Rengøringstidspunkt: Vedligeholdelsestidspunkt: COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Formål: Måleansvarlig: Lokale og Aftalt Målesko Måleresultat KOMMENTAR gulvbelægning kvalitet (fx gulvplejemiddel) 49

50 D.4 Måling af glans D.4.1 Emne og anvendelsesområde Glansmålinger bruges til at måle blankhed på alle typer plane, hårde og halvhårde gulvbelægninger som fx sten, terrazzo, vinyl og linoleum, når aftalegrundlaget omfatter vedligeholdelse af gulve. Formålet med målingen er at kontrollere, om gulvenes vedligeholdelse giver den aftalte blankhed. Anvendelsesområder er hovedsageligt steder, hvor der ønskes blanke gulve, fx supermarkeder og indkøbscentre. D.4.2 Henvisninger For yderligere oplysninger om målemetoden henvises til følgende standard: DS/EN ISO 2813:2000, Malinger og lakker Bestemmelse af spejlglans af film af ikke-metalliske malinger ved 20, 60 og 85. D.4.3 Termer og definitioner I denne målemetode gælder følgende definition: D glans Overfladens spejlreflekterende egenskaber for lys, som rammer overfladen i en vinkel på 60 fra overfladens normalplan. D.4.4 Metode D Princip Spejlrefleks måles ved at sende lys ned mod gulvet i en 60 -vinkel. Den reflekterede andel i en vinkel på 60 ud fra gulvet angiver overfladens glans. Glans måles i enheder på en skala fra 0-100, hvor 0 angiver dødmat (ingen refleksion). En polishbehandlet overflade kan have glans på op til 85 enheder. D Måleinstrumenter Der skal benyttes måleinstrumenter, som tilfredsstiller kravene til glansmålere i henhold til DS/EN ISO 2813:2000, 60 spejlrefleks. Instrumentet skal være kalibreret i henhold til leverandørens/producentens anvisninger. D.4.5 Kvalitetsniveauer Glans vurderes i forhold til 5 kvalitetsniveauer som vist i tabel D.8. Tabel D.8 Kvalitetsniveauer for glansmålinger Kvalitetsniveau Betegnelse Glans i enheder Glansniveau 1 Mat 0-19 Glansniveau 2 Silkemat Glansniveau 3 Halvblank Glansniveau 4 Blank Glansniveau 5 Wet-look > 65 D.4.6 Udførelse Glansmålinger udføres, når dette er aftalt i aftalegrundlaget. D Målehyppighed For at sikre kunden et indtryk af leveret kvalitet over en given periode skal der foretages mindst én måling pr. kvartal. Antal målinger kan være større. Dette skal fremgå af aftalegrundlaget (standardens punkt 4.3). 50

51 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION D Måleobjekter Der skal kun foretages målinger på hårde og halvhårde gulvbelægninger. For alle gulve (hele arealet) med samme aftalte kvalitetsniveau beregnes et samlet resultat. D Inspektionsenheder Bygningen opdeles i inspektionsenheder som beskrevet i punkt i denne standard. Hvert lokale udgør en inspektionsenhed, hvor der kan foretages glansmålinger. D Udvælgelse af inspektionsenheder Inspektionsenheder udvælges tilfældigt. Antal inspektionsenheder (lokaler), som skal måles, fremgår af tabel D.9. Tabel D.9 Antal inspektionsenheder til kontrol (n) som funktion af totalt antal inspektionsenheder (N) N > 50 n D Antal målepunkter pr. målested Der foretages målinger på tilfældigt udvalgte målepunkter jævnt fordelt over gulvet. Antal målepunkter afhænger af inspektionsenhedens (lokalets) areal som følger: lokaler til og med 15 m 2 10 målepunkter lokaler > 15 m 2 til og med 35 m 2 15 målepunkter lokaler > 35 m 2 til og med 100 m 2 25 målepunkter. Hvis antallet af inspektionsenheder er mindre end 5, skal det nødvendige antal målinger pr. inspektionsenhed øges, således at totalt antal målepunkter bliver mindst 50. Ekstra målepunkter fordeles bedst muligt ligeligt mellem hver inspektionsenhed. D Måletidspunkt Måling skal foretages umiddelbart efter, at rengøring og vedligeholdelse er foretaget, og senest lige før gulvene igen tages i brug. D Måling Før måling foretages, skal gulvet være rent og tørt. Måleinstrumentet kalibreres, før måling påbegyndes og derefter efter behov. Husk at kalibreringspladen skal være helt ren før brug. Målinger foretages fortløbende med registrering af alle enkeltresultater for hver inspektionsenhed, således at gennemsnit for inspektionsenheden kan beregnes. D.4.7 Vurdering af måleresultater Resultater vurderes som tilfredsstillende, når følgende 3 krav er opfyldt: 1. Gennemsnitsresultater for samtlige målinger skal være højere end eller lig minimumkravet for det aftalte niveau. 2. Dårligste lokale (gennemsnit af målinger) skal ikke være ringere end minimumkravet til niveauet under. 3. I et og samme lokale skal forskellen mellem gennemsnittet for de 5 mindste måleresultater og de 5 højeste måleresultater ikke være større end vist i tabel D

52 Tabel D.10 Maksimale glansforskelle, gennemsnit af 5 højeste minus gennemsnit af de 5 mindste værdier Kvalitetsniveau Betegnelse Maksimal glansforskel Glansniveau 1 Mat 10 Glansniveau 2 Silkemat 15 Glansniveau 3 Halvblank 20 Glansniveau 4 Blank 25 Glansniveau 5 Wet-look 30 D.4.8 Rapportering I rapport fra måling af glans på gulv skal følgende fremgå: dato og tidspunkt for målingerne dato og tidspunkt for sidste rengøring og vedligeholdelse af gulvene type måleinstrument benyttet ved målingerne hvem der har foretaget målingerne (ansvarlig samt eventuelle andre deltagere) hvor målingerne er foretaget (adresse, etage, inspektionsenhed) antal målinger pr. inspektionsenhed måleresultater i hele glansenheder aftalt kvalitetsniveau vurdering af måleresultat i forhold til aftalt kvalitetsniveau (tilfredsstillende/ikke tilfredsstillende). Måleresultaterne skal præsenteres som: gennemsnitsresultat pr. inspektionsenhed gennemsnitsværdi for de 5 mindste glansresultater for hver inspektionsenhed gennemsnitsværdi for de 5 højeste glansresultater for hver inspektionsenhed gennemsnitsresultat for samtlige enkeltmålinger. D.4.9 Anbefalinger Glansmålinger anbefales kun benyttet til kvalitetskontrol i forbindelse med brug af gulvpolish enten til kontrol af udført opskuring eller polishbehandling eller som kontrol af løbende gulvvedligeholdelse. Glansniveau 5 anbefales kun benyttet på helt jævne gulve uden overfladestruktur. Glansniveau 4 kan benyttes på gulve, som er ujævne og uden overfladestruktur. Glansniveau 3 er højeste anbefalede niveau på gulve med lidt overfladestruktur som fx linoleum. Glansniveau 1 og 2 er niveauer, der kan anbefales, såfremt der arbejdes med plejefilm eller vaskepolish. 52

53 REGISTRERINGSSKEMA GLANSSMÅLINGER Adresse: Etage: Dato: Måletidspunkt: Rengøringstidspunkt: Vedligeholdelsestidspunkt: COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Formål: Måleansvarlig: Lokale og Aftalt Enkelt- Gennemsnits- KOMMENTAR gulvbelægning kvalitet resultat værdier 53

54 D.5 Måling af statisk elektricitet D.5.1 Emne og anvendelsesområde Måling af statisk elektricitet benyttes for at undersøge graden af elektrostatisk opladning af gulv. Formålet med målingen er at kontrollere, at rengøring og antistatbehandling tilfredsstiller krav til maksimal elektrostatisk opladning ved gang på gulvet. Anvendelsesområder er alle steder, hvor der ønskes lav elektrostatisk opladning af personer eller ved gang på gulv, således at skader på elektronisk udstyr og ubehagelige udladninger kan undgås. Eksempler er kontorer, EDB-rum, kontrolrum, hotelgange, elektronikværksteder o.l. Formålet er alene at skabe et øjebliksbillede. D.5.2 Henvisninger For oplysninger om måleinstrumenter og målemetoder henvises til følgende standard: DS/EN 1815:1998, Elastiske og textile gulvbelægninger Vurdering af tendens til elektrostatisk opladning. D.5.3 Termer og definitioner I denne målemetode gælder følgende definition: D elektrostatisk opladningstilbøjelighed Statisk elektrisk ladning skabt af en forsøgsperson, som går på et gulv. D.5.4 Metode D Princip En gulvbelægning vurderes med hensyn til tilbøjelighed til at få elektrostatisk opladning ved hjælp af et gangforsøg med en person, som bruger et par standardiserede sandaler. D Testsandaler Der benyttes testsandaler med såler af ledende gummi. Modstand mellem metalplade og person, som står på denne iført sandaler, skal tilfredsstille krav beskrevet i DS/EN 1815 ( Ω). D Måleinstrumenter Der skal benyttes måleinstrumenter og måleopsætning som beskrevet i DS/EN Instrumentet skal være kalibreret i henhold til leverandørens/producentens anvisninger. D.5.5 Kvalitetsniveauer Statisk elektricitetsniveau vurderes i denne standard i forhold til 5 kvalitetsniveauer som vist i tabel D.11. Tabel D.11 Kvalitetsniveauer for statisk elektricitet opgivet i volt Kvalitetsniveau Betegnelse Feltstyrke i volt Statisk elektricitetsniveau 1 Lidt antistatvirkning Statisk elektricitetsniveau 2 Rimelig god antistatvirkning Statisk elektricitetsniveau 3 God antistatvirkning Statisk elektricitetsniveau 4 Meget god antistatvirkning Statisk elektricitetsniveau 5 Ekstremt god antistatvirkning 0-99 D.5.6 Udførelse Måling af statisk elektricitet udføres, hvor dette fremgår af aftalegrundlaget. 54

55 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION D Målehyppighed For at sikre kunden et indtryk af leveret kvalitet over en given periode skal der foretages mindst én måling pr. kvartal. Antallet af målinger kan være større. Dette skal fremgå af aftalegrundlaget (standardens punkt 4.3). D Måleobjekter Målinger skal foretages på let tilgængelige flader af gulvet. Der skal kun måles på heldækkende gulvbelægninger. Der kan også måles på mindre gulvinstallationer, såfremt disse er installeret som ESD-tiltag. D Inspektionsenheder Bygningen opdeles i inspektionsenheder som beskrevet i punkt i standarden. Hvert lokale udgør en inspektionsenhed, hvor der kan foretages målinger af statisk elektricitet. D Udvælgelse af inspektionsenheder Inspektionsenheder udvælges tilfældigt. Antal inspektionsenheder (lokaler), der skal måles, fremgår af tabel D.12. Tabel D.12 Antal inspektionsenheder til kontrol (n) som funktion af totalt antal inspektionsenheder (N) N > 50 n D Antal målepunkter pr. målested Der foretages målinger på 1-5 tilfældigt udvalgte områder af gulvet, jævnt fordelt over arealet. Antal områder, gulvet skal inddeles i, afhænger af inspektionsenhedens totale areal som følger: lokaler til og med 15 m 2 1 område lokaler > 15 m 2 til og med 35 m 2 3 områder lokaler > 35 m 2 til og med 100 m 2 5 områder. Hvis antallet af inspektionsenheder er mindre end 5, skal det nødvendige antal målinger pr. inspektionsenhed øges, således at totalt antal målinger bliver mindst 5. Ekstra målinger fordeles bedst muligt ligeligt mellem hver inspektionsenhed. D Måletidspunkt Måling kan foretages på ethvert tidspunkt. D Måling Målingerne skal foretages på tørre overflader. Testsandaler skal være rene og tørre. Se DS/EN 1815 for egnede rengøringsmetoder. Måleudstyr og den som udfører målingen skal før hver enkelt måling være nulstillet (udladet til jord). Gangforsøg udføres som beskrevet i DS/EN Måleperson iføres rengjort fodtøj med en gennemgangsmodstand på Ω/cm 2, griber om håndelektroden, som udlades mod jord, og går over gulvet med en skridthastighed på 2 skridt pr. sekund, forlæns og baglæns, men altid med kroppen rettet i samme retning. Slæbende eller rullende (hæl til tå) gang skal undgås. Sandalerne løftes 5-8 cm over gulvet ved hvert skridt, og sålen sænkes ned igen mod gulvet i et plan parallelt med gulvet. Målingen fortsættes, indtil spændingen ikke øges længere, dog højst 60 sekunder (120 skridt). Måleresultatet aflæses som gennemsnittet af de fem højeste spændingsminima (spændingen vil have minimum, hver gang foden er i kontakt med gulvet). Måleperson udlades til jord før hver enkelt prøve. Undgå kontakt med andre overflader end gulvet under gang og måling og ved aftagning af sandalerne. I forbindelse med måling af statisk elektricitet skal relativ luftfugtighed også måles med et kalibreret hygrometer eller psykrometer. 55

56 D.5.7 Vurdering af måleresultater Resultatet vurderes som tilfredsstillende, når følgende 2 krav er opfyldt: 1. Gennemsnitsresultatet for samtlige målinger skal være lavere end eller lig med maksimumkravet for det aftalte niveau. 2. Dårligste enkeltresultat skal ikke være højere end maksimumkravet til niveauet over og aldrig højere end 2999 volt. D.5.8 Rapportering I rapport fra måling af statisk elektricitet skal følgende fremgå: dato og tidspunkt for målingerne dato og tidspunkt for sidste rengøring og antistatbehandling af overfladerne type måleinstrument benyttet ved målingerne hvem der har foretaget målingerne (ansvarlig samt eventuelle andre deltagere) hvor målingerne er foretaget (adresse, etage, inspektionssted) antal målinger pr. inspektionsenhed måleresultater, statisk elektricitet opgivet i hele volt aftalt kvalitetsniveau relativ luftfugtighed i lokalerne vurdering af måleresultat i forhold til aftalt kvalitetsniveau (tilfredsstillende/ikke tilfredsstillende). Måleresultaterne skal præsenteres som: gennemsnitsresultat pr. inspektionsenhed gennemsnitsresultat for samtlige enkeltmålinger højeste enkeltresultat. D.5.9 Anbefalinger Statisk elektricitetsniveau 5 og 4 anbefales benyttet i lokaler med specielt følsom elektronik. Statisk elektricitetsniveau 3 anbefales som laveste niveau i kontorlokaler og andre steder, hvor der benyttes elektronisk udstyr. Statisk elektricitetsniveau 1 hindrer i tilstrækkelig grad ubehagelige stød og er tilstrækkelig for hotelgange og lignende steder. 56

57 REGISTRERINGSSKEMA STATISK ELEKTRICITET Adresse: Etage: Dato: Måletidspunkt: Rengøringstidspunkt: Sidst antistatbehandlet: COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Formål: Måleansvarlig: Lokale og Aftalt Enkelt- Gennemsnit KOMMENTAR inspektionsobjekt kvalitet resultat (1-5 målinger) 57

58 D.6 Måling af overflademodstand D.6.1 Emne og anvendelsesområde Måling af overflademodstand bruges til at undersøge hårde og halvhårde gulves evne til at bortlede statisk elektricitet. Formålet med målingen er at kontrollere, at rengøring og vedligeholdelse af gulvene tilgodeser aftalte krav til overflademodstand. Anvendelsesområder er alle lokaler, hvor der ønskes lav elektrostatisk opladning af hensyn til elektronisk udstyr og eksplosionsfare, fx EDB-rum, kontrolrum, produktionslokaler for elektronisk udstyr, operationsstuer og laboratorier. D.6.2 Henvisninger For yderligere oplysninger om målemetoden, måleinstrument, elektroder og klassificering af overflader henvises der til følgende standarder: DS/EN :2005 Elektrostatik Del 4-1: Standard-prøvningsmetoder for specifikke anvendelser Gulvbelægningers og monterede gulves elektrostatiske egenskaber DS/EN Corr.:2002, Elektrostatik Del 5-2: Beskyttelse af elektroniske indretninger mod elektrostatiske fænomener Brugervejledning DS/EN :2001 Elektrostatik Del 2-3: Prøvningsmetode til bestemmelse af absolut og specifik modstand i faste pladeformede materialer for at undgå elektrostatisk ladningsakkumulering Forsvarets Standard FS , Krav til beskyttelse mod statisk elektricitet. D.6.3 Termer og definitioner I denne målemetode gælder følgende definition: D overflademodstand Forholdet mellem spændingen påført mellem to elektroder og strømmen mellem de to elektroder, når disse er placeret på gulvets overflade, målt i en angivet tid, efter at strømmen er sat til, og uden at tage hensyn til eventuelle polarisationsfænomener ved elektroderne. D.6.4 Metode D Princip To standardiserede elektroder placeres i en bestemt afstand (0,30 ± 0,01 m) og presses ved hjælp af et lod (5 kg) med konstant tryk mod en del af materialeoverfladen. Overflademodstanden i ohm måles ved at tilføre materialeoverfladen elektrisk spænding (10 eller 100 V) via de to elektroder. D Måleinstrumenter Der skal benyttes modstandsmåler og måleelektroder, som tilfredsstiller kravene i henhold til DS/EN :2005, bilag A. Instrumentet skal være kalibreret i henhold til leverandørens/producentens anvisninger. D.6.5 Kvalitetsniveauer Overflademodstand inddeles i tre niveauer som vist i tabel D

59 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Tabel D.13 Kvalitetsniveauer for overflademodstand Kvalitetsniveau Betegnelse Modstand i Ω Overflademodstandsniveau 1 Isolerende gulv * > Overflademodstandsniveau 2 Antistatisk gulv * > Overflademodstandsniveau 3 Dissipativt gulv ** > *** Overflademodstandsniveau 4 Ledende gulv ** 10 6 * Klassificering iht. FS ** Klassificering iht. DS/EN :2005. *** Norsk "Forskrift om elektriske lavspenningsanlegg" kræver maks. 2, Ω for gulv i rum, hvor elektrostatiske udladninger er forbundet med fare for mennesker og/eller omgivelser, fx i operationsstuer. D.6.6 Udførelse Målinger af overflademodstand udføres, når dette er aftalt i aftalegrundlaget. D Målehyppighed For at sikre kunden et indtryk af leveret kvalitet over en given periode skal der foretages mindst en måling pr. kvartal. Antallet af målinger kan være større. Dette skal fremgå af aftalegrundlaget (standardens punkt 4.3). D Måleobjekter Der skal kun foretages målinger på hårde og halvhårde gulvbelægninger. Alle gulve (hele arealet) med samme aftalte kvalitetsniveau måles samlet. D Inspektionsenheder Bygningen opdeles i inspektionsenheder som beskrevet i punkt i standarden. Hvert lokale udgør en inspektionsenhed, hvor der kan foretages målinger af overflademodstand. D Udvælgelse af inspektionsenheder Inspektionsenhederne udvælges tilfældigt. Antal inspektionsenheder (lokaler), som skal måles, fremgår af tabel D.14. Tabel D.14 Antal inspektionsenheder til kontrol (n) som funktion af totalt antal inspektionsenheder (N) N > 50 n D Antal målepunkter pr. målested Der foretages målinger på 5-20 tilfældigt udvalgte målepunkter jævnt fordelt over gulvet. Antal målepunkter afhænger af inspektionsenhedens (lokalets) areal som følger: lokaler til og med 15 m 2 5 målepunkter lokaler > 15 m 2 til og med 35 m 2 10 målepunkter lokaler > 35 m 2 til og med 100 m 2 20 målepunkter. Hvis antallet af inspektionsenheder er mindre end 5, skal det nødvendige antal målinger pr. inspektionsenhed øges, således at totalt antal målepunkter bliver mindst 25. Ekstra målepunkter fordeles bedst muligt ligeligt mellem hver inspektionsenhed. D Måletidspunkt Måling kan foretages på ethvert tidspunkt. Ved kontrol af vedligeholdsfilmens overflademodstand skal kontrol foretages forholdsvis kort tid efter rengøring og/eller vedligeholdelse. 59

60 D Måling Før der foretages måling, skal gulvet være rent og tørt. Målinger foretages som beskrevet i DS/EN :2005. Målespænding 10 V benyttes for måling af gulv, som skal have overflademodstand mindre eller lig 10 5 Ω. Hvis den målte værdi er højere end 10 5 Ω, skal målespændingen skiftes til 100 V, og resultatet af målinger ved denne spænding opgives. For gulv med krav til højere overflademodstand end 10 5 Ω benyttes altid målespænding 100 V, og måleværdi fundet ved denne spænding opgives uanset, om resultatet er lavere end 10 5 Ω. Elektroderne skal placeres mindst 10 cm fra væg, fodpanel eller anden afslutning ved gulvbelægning. Afstanden mellem elektroderne skal være 30 ± 1 cm. Målingerne fordeles jævnt over gulvet i tilfældig valgte retninger og sådan, at der foretages ca. 1 måling pr. 2-4 m 2. Målinger foretages fortløbende med registrering af alle enkeltresultater for hver inspektionsenhed, således at gennemsnit for inspektionsenheden kan beregnes. I forbindelse med målingen skal den relative luftfugtighed i lokalerne også måles med et kalibreret hygrometer eller psykrometer. D.6.7 Vurdering af måleresultater Resultatet vurderes som tilfredsstillende, når følgende 3 krav er opfyldt: 1. Gennemsnitsresultater for samtlige målinger skal være lig eller inden for grænseværdierne for det aftalte niveau. Hvis niveau 2 er aftalt, er enkeltresultater, som ligger inden for kravet til niveau 3, også tilfredsstillende. 2. For overflademodstandsniveau 4, 3 og 2: Højeste enkeltresultat skal være mindre end eller lig maksimumkravet for niveauet. 3. For overflademodstandsniveau 3: Laveste enkeltresultat skal være højere end minimumkravet til niveauet. D.6.8 Rapportering I rapport fra måling af overflademodstand på gulve skal følgende fremgå: dato og tidspunkt for målingerne dato og tidspunkt for sidste rengøring og vedligeholdelse af gulvene type måleinstrument benyttet ved målingerne hvem der har foretaget målingerne (ansvarlig samt eventuelle andre deltagere) hvor målingerne er foretaget (adresse, etage, inspektionsenhed) antal målinger pr. inspektionssted måleresultater med én decimal efter komma opgivet i Ω aftalt kvalitetsniveau relativ luftfugtighed i lokalerne vurdering af måleresultat i forhold til aftalt kvalitetsniveau (tilfredsstillende/ikke tilfredsstillende). Måleresultaterne skal præsenteres som: gennemsnitsresultat pr. inspektionsenhed gennemsnitsresultat for samtlige enkeltmålinger laveste enkeltresultat højeste enkeltresultat. 60

61 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION D.6.9 Anbefalinger Kvalitetsniveau bør tilpasses gulvbelægningen. Overflademodstandsniveau 4 benyttes kun i helt specielle lokaler, hvor der ønskes elektrisk beskyttelse, eller der er højere krav til jording af personale. I sidstnævnte tilfælde kan det være aktuelt at sætte en nedre tillægsgrænse for overflademodstand, fx 10 4 Ω (se krav i DS/EN ). Overflademodstandsniveau 3 benyttes der, hvor der er lagt afledende (dissipative) belægninger, mens niveau 2 kan benyttes på steder, hvor der er lagt antistatisk gulvbelægning, eller hvor gulvets overflademodstand er forbedret ved brug af antistatisk gulvpolish. Overflademodstandsniveau 3 bør benyttes i operationsstuer, laboratorier med arbejde med brandfarlige væsker og andre steder med eksplosionsfare. 61

62 REGISTRERINGSSKEMA OVERFLADEMODSTAND Adresse: Etage: Dato: Måletidspunkt: Rengøringstidspunkt: Formål: Vedligeholdelsestidspunkt: Måleansvarlig: Lokale og Aftalt Enkelt- Gennemsnit KOMMENTAR gulvbelægning kvalitet resultat (5-20 målinger) 62

63 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION Standardens tilblivelse Denne udgave af INSTA 800 er udarbejdet i et samarbejde mellem standardiseringsudvalg i Danmark, Norge og Sverige. Det danske standardiseringsudvalg S-326, Rengøringskvalitet, har følgende sammensætning ved udgivelsen: Anne-Lise Schjønning, ISS Facility Service (formand for udvalget) Alice Bugge, RENTEK ApS Annette Weichel, 3F (Fagligt Fælles Forbund) Bente Andersen, Ballerup Kommune Britta Pedersen, H:S Rigshospitalet Christian Thomsen, Sygehus Vestsjælland Erik Hoffmann, Avmor Europe ApS Henning Skotte, Amtssygehuset i Gentofte Jacob Preisler, Servicebranchens Arbejdsgiverforening Jesper Thanning, Rengøringsselskabernes Branche og Arbejdsgiverforening Jørgen Jørgensen, Landssammenslutningen for sanitører og servicefunktionærer under Dansk Funktionærforbund Serviceforbund Lena Kristensen, Novo Nordisk Servicepartner A/S Mette Gliese, Roskilde Amts Sygehus Niels Isberg, Greve Kommune Per Brøgger Jensen, Det Kommunale Kartel Sofie Lydiksen, Forenede Rengøring A/S Thomas Schneider, Arbejdsmiljø Instituttet Amtsrådsforeningen i Danmark Lone Lunding, Dansk Standard. I arbejdet har desuden deltaget: Inge-Lise Wolle, Novo Nordisk Servicepartner A/S Jan Stiiskjær, Servicebranchens Arbejdsgiverforening Mette Rye Andersen, Kvindeligt Arbejderforbund. 63