17. september 2014 Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der kan tilskrives campingturismen samt nøgletal for branchens samfundsøkonomiske betydning i form af, værditilvækst (sammenligneligt med BNP) og skatteprovenu. Alt dette er både opgjort for hele Danmark og på kommunalt niveau. Turismeforbruget er baseret på Turismens økonomiske betydning 2012, der er det nyeste satellit-regnskab for turismen udarbejdet af VisitDenmark. De afledte samfundsøkonomiske effekter er beregnet vha. den generelle ligevægtsmodel LINE. Notatet er udarbejdet for Campingrådet af VisitDenmark. Resultater I det følgende er de overordnede resultater præsenteret. De kommunale resultater fremgår af bilagene. I 2012 brugte campingturisterne i Danmark 4,4 mia. kr. Knap to tredjedele af dette forbrug kan tilskrives danske campinggæster. Campinggæsternes forbrug svarer til 9,6 pct. af det samlede kommercielle turismeforbrug i Danmark. Tælles turismeforbruget fra den ikke-kommercielle del af turismen med bliver den tilsvarende andel 5 pct. Den ikke-kommercielle del af turismen dækker over overnatningsformerne eget feriehus, lånt sommerhus, familie-vennebesøg og endagsturisme. Campinggæsternes forbrug skaber, inkl. afledte effekter, en bruttoværdivækst (sammenligneligt med BNP) på knap 3,2 mia. kr. eller 7 pct. af den samlede turismeafledte værditilvækst i Danmark. Dette betyder, at for hver én mio. kr. campinggæsterne lægger i turismeforbrug skabes på 736.000 kr. Dette er noget over turismeerhvervet generelt, hvor der skabes 514.000 kr. i pr. mio. kr. i turismeforbrug. Campingturisternes forbrug skaber (inkl. afledte effekter) også næsten 7.500 beskæftigede årsværk i Danmark svarende til godt 6 pct. af den samlede turismeskabte. Dette svarer til, at 1 million kr. i forbrug fra campinggæsterne skaber 1,7 årsværk, hvilket er noget over den generelle smultiplikator for turismen på 1,4 årsværk. Derover skaber campinggæsternes forbrug et afledt offentligt skatteprovenu på knap 3,1 mia. kr. svarende til knap 9 pct. af det samlede turismeskabte skatteprovenu ekskl. ejendomsskatter- og grundskatter. Knap to tredjedele af det offentlige provenu campinggæsternes forbrug skaber kan tilskrives moms- og vareskatter. Den tilsvarende andel for al turisme er 58 pct. Forskellen kan givetvis tilskrives, at camping er en relativ billig overnatningsform, hvilket betyder, at en relativ større andel af campinggæsternes forbrug bliver brugt i detailhandel sammenlignet med den gennemsnitlige turists forbrug. Tabel 1 opsummerer hovedresultaterne for campingturismen i Danmark 2012. I bilagene fremgår resultaterne på kommunalt niveau. Her kan man bl.a. læse, at Region Syddanmark er den største campingregion målt på både turismeforbrug, skabte årsværk og skatteprovenu. 1
Tabel 1 Nøgletal for campingturismen i Danmark 2012 Camping-gæsternes forbrug og afledte effekter Samlet turismeforbrug (RTSA/LINE) Campings andel af samlet Turismeomsætning (mio. kr.) 4.398 87.234 5% Bruttoværditilvækst (mio. kr.) 3.235 44.807 7% Beskæftigelse (årsværk) 7.489 122.455 6% Skatteprovenue (mio. kr.)* 3.053 35.037 9% * Ekskl. ejendoms- og grundskatter Kilde: 'Turismens økonomiske betydning 2012', VisitDenmark 2014 og LINE-særkørsel Metoden kort VisitDenmark har i turismeregnskabet 2012 for Danmark (RTSA 2012) opgjort det samlede turismeforbrug i Danmark. Turismeforbruget knyttet til campingturister opstår som en kombination af overnatninger (mængder) og tilhørende døgnforbrug (priser). Mængden af overnatninger baserer sig på den officielle overnatningsstatistik for campingpladser fra Danmarks Statistik, suppleret med estimater for overnatninger på campingpladser med under 75 enheder. Døgnforbruget bygger på VisitDenmarks turistundersøgelse fra 2011. Al turismeforbrug er placeret i overnatningskommunen, mens før-rejseforbrug er placeret i bopælskommunen (kun relevant for danskere). Det samlede forbrug blandt campinggæster er herefter isoleret i den generelle ligevægtsmodel LINE for at beregne de afledte samfundsøkonomiske effekter, der kan henføres til denne turismeform i Danmark. e effekter indeholder dels de direkte effekter fra turismeforbruget, men også såkaldte indirekte effekter, der opstår når de virksomheder der sælger direkte til turisten køber varer og tjenesteydelser fra andre virksomheder, og såkaldte inducerede effekter der opstår, da ansatte i turismeindustrien jo får løn de selv bruger andet steds. I forhold til turismeforbruget på kommunalt niveau kan der i turismesatellitregnskabet, og dermed også i LINE modellen, være foretaget justeringer fra de oprindelige overnatningsoplysninger og døgnforbrug af hensyn til afstemning med Danmarks Statistiks nationalregnskab. Dermed er der ikke altid en tydelig sammenhæng mellem offentlig kendte overnatningstal på kommunalt niveau og tilhørende turismeomsætning i turismesatellitregnskabet. Bemærk, at der ikke er entydig sammenhæng mellem campinggæsternes samlede forbrug i en given kommune og så de afledte effekter af dette forbrug i samme kommune. Kun en vis andel af forbrugets afledte effekter vil forblive i forbrugs- (dvs. overnatnings) kommunen (de såkaldte intra-effekter), mens en anden del vil ende i andre kommuner via de såkaldte inter-effekter. De afledte effekter i en given kommune vil altså være sammensat af intra- og inter effekter fra egen og andre kommuners turisme. Hvor store intra- og intereffekterne er i den enkelte kommune, afhænger bl.a. af i hvor høj grad kommunen er selvforsynende i den bagud vertikale værdikæde til turismens slutprodukter og er leverandør af produktionsfaktorer til selvsamme værdikæde i andre kommuner. Ændringer i forhold til "Turismens økonomiske betydning 2011" I den bagvedliggende turismemodel er der kun sket mindre ændringer ift. "Turismens økonomiske betydning 2011". Alligevel er nærværende analyse ikke direkte sammenlignelige med resultaterne i "Analyse af campingturisternes forbrug og afledte samfundsøkonomiske effekter 2011". For eksempel fremskrives de tidsrækker i nationalregnskabet der ikke er nået 'lang nok' i den bagvedliggende LINE-model, og det er klart, at i det omfang disse fremskrivninger ikke rammer præcist vil det smitte af på de beregnede afledte turismeeffekter. Særligt er der i LINE-modellen sket en opskrivning af de afledte turismeeffekter for skat og værditilvækst i 2012 sammenlignet med 2011, hvilket også smitter af på campingturismens betydning for disse størrelser. 2
Bilag: Kommunale nøgletal for campingturismen 2012 Tabel 2. Kommunale og regionale nøgletal for campingturismen 2012 Turismeforbrug mio. kr. årsværk mio. kr. mio. kr. Region Hovedstaden 955 1.716 859 664 København 530 716 381 239 Frederiksberg 3 46 18 17 Albertslund 1 26 13 5 Allerød 1 12 8 4 Ballerup 3 35 25 8 Bornholm 106 163 74 84 Brøndby 1 36 22 6 Dragør 25 14 7 13 Egedal 6 30 6 8 Fredensborg 14 22 10 11 Frederikssund 13 40 17 18 Halsnæs 31 31 13 24 Furesø 2 12 6 6 Gentofte 21 26 14 19 Gladsaxe 3 28 26 10 Glostrup 2 22 15 5 Gribskov 38 70 31 42 Helsingør 51 72 28 31 Herlev 1 15 8 4 Hillerød 12 27 12 11 Hvidovre 2 24 15 8 Høje-Taastrup 3 38 21 9 Hørsholm 2 9 6 6 Ishøj 17 19 9 11 Lyngby-Taarbæk 4 34 15 11 Rudersdal 18 38 21 16 Rødovre 42 39 17 21 Tårnby 1 67 19 11 Vallensbæk 0 4 4 4 3
Turismeforbrug mio. kr. årsværk mio. kr. mio.kr. Region Sjælland 553 1.010 397 443 Faxe 88 87 38 46 Greve 12 51 20 15 Guldborgsund 50 88 36 43 Holbæk 42 66 27 28 Kalundborg 34 44 16 26 Køge 34 85 28 25 Lejre 9 24 12 10 Lolland 51 72 29 36 Næstved 44 77 30 33 Odsherred 45 84 31 48 Ringsted 16 42 14 13 Roskilde 15 96 38 32 Slagelse 38 68 27 30 Solrød 1 8 6 6 Sorø 15 22 9 10 Stevns 21 33 12 15 Vordingborg 36 61 25 29 Region Syddanmark 1.306 1.958 799 830 Assens 30 49 17 22 Billund 103 124 55 51 Esbjerg 67 98 48 41 Fanø 31 26 11 17 Fredericia 27 69 32 24 Faaborg-Midtfyn 34 59 24 27 Haderslev 100 108 41 53 Kerteminde 28 35 13 21 Kolding 61 132 56 44 Langeland 32 41 15 26 Middelfart 52 82 32 32 Nordfyns 44 42 16 29 Nyborg 30 49 18 19 Odense 43 196 74 43 Svendborg 66 99 34 41 Sønderborg 92 120 47 56 Tønder 95 123 44 55 Varde 187 163 72 101 Vejen 5 28 12 10 Vejle 89 189 77 63 Ærø 9 14 7 7 Aabenraa 81 110 53 47 4
Turismeforbrug mio. kr. årsværk mio. kr. mio.kr. Region Midtjylland 834 1.607 692 607 Favrskov 8 30 13 12 Hedensted 28 50 27 19 Herning 16 55 25 18 Holstebro 41 73 32 29 Horsens 38 92 36 28 Ikast-Brande 17 35 16 14 Lemvig 20 26 15 16 Norddjurs 65 91 40 46 Odder 30 39 13 20 Randers 28 70 28 24 Ringkøbing-Skjern 161 137 61 81 Samsø 14 16 11 12 Silkeborg 72 150 61 51 Skanderborg 22 54 23 27 Skive 29 66 26 27 Struer 24 40 12 14 Syddjurs 73 126 46 56 Viborg 44 74 31 29 Aarhus 104 382 177 87 Region Nordjylland 751 1.198 488 508 Brønderslev 11 26 12 13 Frederikshavn 188 247 88 102 Hjørring 99 162 64 70 Jammerbugt 179 169 66 96 Læsø 4 9 5 5 Mariagerfjord 46 68 31 36 Morsø 43 46 22 24 Rebild 11 39 11 12 Thisted 41 77 33 36 Vesthimmerland 35 86 28 27 Aalborg 93 269 129 88 5