Årgang 21. Nr. 3 - August 2001. Stand- Pladsen



Relaterede dokumenter
Årgang 21. Stand- Pladsen

Aktivitetskalender Maj April 2012

SENIORFISKERNE - Spørgsmål/tilmelding til SENIORFISKERNE kan rettes til Gorm Siiger på tlf eller begosiiger@os.dk.

Årgang 25. Nr. 1 - Februar Stand- Pladsen

SENIORFISKERNE - Spørgsmål/tilmelding til SENIORFISKERNE kan rettes til Gorm Siiger på tlf eller begosiiger@os.dk.

Spørgsmål/tilmelding til SENIORFISKERNE kan rettes til Gorm Siiger på tlf eller

Årgang 24. Nr. 1 - januar Stand- Pladsen

Klubtur til Lyø den maj 2013

Klubmesterskabet i Arts Fiskeri 2017.

FORSIDE. NR. 171 August ÅRGANG

Update. Årets lystfisker Hvem fører i konkurrencerne: Indhold. [3. Sæson, update nr. 1] October 2009 Bornholmerklubben

HYTTEFADET. Medlemsblad for Hillerød Lystfiskerforening

Mörrum 29/5-1/6 2014

Alle andre spørgsmål vedr. turprogrammet kan rettes til Peter på eller Brian på

Lystfiskerforeningen-af Aktiviteter-2013-! Premiere-fiskeri ved Karup Å

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Ugerløse Idrætsforening, Sportsfiskeafdelingen

Spørgsmål/tilmelding til SENIORFISKERNE kan rettes til Gorm Siiger på tlf eller

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Årgang 26. Nr. 1 - februar Stand- Pladsen

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen.

HYTTEFADET. Nr årgang Dec Medlemsblad for Hillerød Lystfiskerforening

Damgårdshave Lystfiskerklub

Tur program

Opslagstavlen, se flere detaljer på hjemmesiden

Bornholm A-holdet 2018

Mörrum september 2014

Årgang 23. Nr. 1 - Februar Stand- Pladsen

NOVEMBER ÅRGANG

Oktober Foredrag m. Kaare Manniche Ebert, biolog DSF

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

Referat fra klubmesterskabet 2014.

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening -

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

SFO1 Pavillonen sommer Tlf. nummer: Hjemmeside:

Tur program

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: / MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM

Min første haj!!! Og min anden haj!!!

Sebastian og Skytsånden

SENIORFISKERNE - Spørgsmål/tilmelding til SENIORFISKERNE kan rettes til Gorm Siiger på tlf eller

REERSØ BÅDKLUB`S FLADFISKEKONKURRENCE For Båd Folket REERSØ OPEN LØRDAG OG SØNDAG DEN 5. OG 6. AUGUST 2017 I SAMARBEJDE MED

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

FORÆLDREOVERTAGELSE - 1.c september 08

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

Vi ses på

Sæsonens første træningsdag

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Klubnyt efterår 2014.

Årgang 24. Nr. 3 - August Stand- Pladsen

NR. 23 OKTOBER 2011 ÅRGANG

Gjern Fiskeriforenings Nyhedsbrev

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Nummer 1. Bornholmerklubben K L U B B L A D. Forårets indberetninger Nyt mærke indført

Turen foregår fra d til d

Årgang 25. Stand- Pladsen

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

DM i Fladfisk. Fra Onsevig Havns side er vi. Der blev fanget massere af fisk, fladfisk fanget til årets DM. Danmarks bedste Fladfiskefarvand

INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Tag med til Belgien til løb. 2. Klubmesterskab Absolut sidste chance!!! 2. Klubmesterskab 2014

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening -

Hjemstavnsfolkedansernes Medlemsblad 36. årgang nr. 2 November Dyb koncentration på Eksperimentariet i forbindelse med 100-kroners turen

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Danish Spring Cup 2016 for 2 mandshold. d April 2016 i Gudenåen ved Stevnstrup og Vasen.

Årgang 22. Nr. 1 - januar Stand- Pladsen

Årgang 28. Stand- Pladsen

Sommerferie Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

Laksetrolling Bornholm (Gulp Cup 2009)

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

Turen efter solnedgangen - på en kold, klam og tåget dag. Af Allan Kierulff en fotoakrobat.

Årgang 28. Stand- Pladsen

HADERSLEV CUP SMÅBÅDSKONKURRENCE

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Juni - juli - august 2018

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Samsø, september 2012

Æ AVIS HUSAVIS LEOS PLEJECENTER

Jagttur den 16. maj 2012

Adresser. Formand Bo Vedstesen Søndervang 42, 6840 Oksbøl. Bestyrelsesmedlem Kaj Olesen Hans Jørgensvej 11B, 6840 Oksbøl

Jule frokost bag tremmer????

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

LIMFJORDENS ØRREDDAGE

LEDER. Johnny Reitz. Jeg håber vi får en rigtig god sommer og glæder mig til alle onsdagsdykkende med grill og hygge på stranden.

Der vil igen i år være 5 afdelinger i Trolling klubmesterskabet, hvoraf 3. og 4. afdeling afholdes som dobbelt weekend, i år i Nyborg Lystbådehavn.

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Harzen Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove

HALSNÆS NY BOLIGSELSKAB Beboer nyt afd. 2502

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

Turen til Sverige. Vejen derop var enten op til Frederikshavn og over med færgen til Göteborg eller over med broerne eller bro/færgerne ved Helsingør.

Dag Dato Aktivitet Personale

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Info om DM i størfiskeri 13., 14. og 15. september 2019.

Nyhedsbrev sommer 2015.

5. afdeling af klubmesterskabet

Transkript:

Årgang 21 Nr. 3 - August 2001 Stand- Pladsen

Formand: Gert Schjönning Strandvej 56 4220 Korsør 58 35 23 95 schjoenning@mail.tele.dk Bestyrelse, mv: Næstformand: Preben Rasmussen Egersundvej 23 4220 Korsør 58 35 62 72 Kasserer: Dan Høj Slg. Landevej 71 4220 Korsør 58 38 52 55 dan_tech@post8.tele.dk KLF Hjemmeside Http://home19.inet.tele.dk/k.l.f/ 2

Da jeg denne gang gik til tasterne, kom jeg til at tænke på at Standpladsen for mit vedkommende havde ændret status. Førhen glædede jeg mig til at se hvad der var planlagt af aktiviteter i klubhuset, hvordan det var gået på de forskellige foreningsture, og andre små fortællinger. Men da sidste nummer kom, kendte jeg jo det hele på forhånd, mange af historierne havde jeg jo læst flere gange under korrekturlæsningen. Min glæde ved at kunne være med til at lave Standpladsen, er at jeg håber der er mange af medlemmerne, der glæder sig som jeg gjorde det tidligere, når det nye nummer ramte bunden af postkassen. Efteråret ligger snart på lur, dog plejer august at være lun samt være den bedste måned i sommerperioden. I øjeblikket er der ihvertfald skruet godt for varmen, det kan blandt andet ses på at multerne går tæt på land i øjeblikket, og kan tit spottes fra bådbroerne i Korsør lystbådehavn. Efter sigende skulle de smage fantastisk, - jeg ved det ikke, men tag ud og fang en, spis den og del din oplevelse med andre her i Standpladsen Fortsat god sommer Michael 3

Bestyrelsen har ordet. Vi er nu midt i den herlige sommer og ferietid, og der sker ikke det store, sådan rent foreningsmæssigt. Det er derfor nu tiden, hvor vi mest helliger os familien, og får lidt aflad for den tid vi resten af året bruger ved fiskevandet, eller i KLF s tjeneste. Mange tager også en tur til et spændende fiskevand i et af vore nabolande, eller en tur til det jydske. En uge eller 14 dage fyldt med - ikke nødvendigvis masser af fisk men alligevel oplevelser der kan gemmes i erindringen, og tages frem i tankerne når det hele bliver for surt i dagligdagen - noget rart at mindes, og måske glæde sig til, når turen igen næste sommer skal gå til favoritvandet. Men selvom det nu er sommer, ligger det ikke helt stille i KLF, siden sidste nummer af Standpladsen kom ind af din brevsprække, har vi haft nogle mere udadvendte aktiviteter, der som resultat, i sidste ende, gerne skulle udmønte sig i en medlemsfremgang ikke sådan at vi forventer at øge medlemstallet med 40-50 stykker men lidt har også ret. d. 20 maj havde vi arrangeret en åben Hornfiskekonkurrence, som vi forventede ville trække i hvert fald et halvt hundrede deltagere. Der var en flot præmieliste med i alt 10 præmier, 1. Præmien var et komplet kystfiskeudstyr. Det var derfor meget skuffende at der kun var 11 deltagere, hvoraf de 7 var bestyrelse/suppleanter. Alle KLFmedlemmer var blevet inviteret direkte, så vi forstår ærlig talt ikke, at der ikke var flere der mødte op, og støttede foreningen. Vi ved godt at den endelige præmieliste først forelå meget sent, men derudover var der vist ikke meget vi kunne have gjort anderledes, for at annoncere konkurrencen, der både blev omtalt i Sjællands Tidende og Korsør Posten, var at læse om på TTV, samt på plakater rundt om i forretninger i Korsør, Slagelse, Ruds Vedby og Kalundborg. Selv om der altså ikke var den store tilslutning, tror vi dog fortsat på 4 (Fortsættes på side 6)

5

(Fortsat fra side 4) ideen om en åben konkurrence, og prøver at gentage den næste år. Så må vi prøve at lære af vores fejl, og gøre det bedre næste gang. En anden måde vi har forsøgt at gøre lidt opmærksom på os selv på, er ved at deltage i en række Torvedage, hvor vi 3 gange har haft en lille stand, hvor vi har delt informationsmateriale ud, har fortalt om foreningen, og haft et lille lotteri til også at trække kunder til. Det har været nogle rigtig hyggelige dage, og der er blevet skabt en del kontakter, der hen ad vejen nok vil give bonus i form af nye medlemmer. Det er helt sikkert noget vi vil gøre igen til næste år. Med hensyn til foreningens drift, så kører det rimeligt lige i øjeblikket, men der er som altid plads til nogle flere der vil give et nap med, til glæde for både forening og medlemsskaren. Som tidligere nævnt, er det især vandplejeudvalget der mangler arbejdskraft, men også til at åbne i Revhuset ca. en gang om måneden mangler der en hjælper. Og alt andet lige, er det vel til at overkomme at afse 3 timer hver fjerde søndag, så skulle du ha lyst til at gi et nap med så henvend dig til Henning Petersen, Mogens Formanden og sekretæren får sig en hyggelig sludder ved årets første torvedag 6

Hansen eller Poul Berth, der står for at åbne de øvrige dage. Og så lige en historie om en stor fisk : Fredag d. 22. 06. ved middagstid ringede telefonen. Det var Lange Ole Hansen, der lige ville høre om jeg var hjemme, så han kunne få vejet en havørred ind, hans egen fjedervægt var gået i bund da han forsøgte at veje den selv, så han mente den var over 10 kilo. Selvfølgelig, kom du bare var svaret, og jeg glædede mig allerede til at se kæmpen. Jeg blev ikke skuffet den sølvblanke fisk vejede nøjagtigt 10 kilo og målte 98 cm, det flotteste stykke sølvtøj jeg til dato har haft i hænderne, så nu har Ole vist sat sig tungt på den nye pokal, han selv har været med til at skænke. Fortsat god sommer På bestyrelsens vegne Gert Schjönning Tilbud - Havstang 30 pound Deles i håndtag 399,- Havnepirk 35 g 10 kr/stk Top - Wobbler 12-16 - 20 g 20,- Fiskeline 1/8 spole - Frit valg 59,- Rabatordning til KLF s medlemmer 7

Karpen på Godset Den 8/6 var det endelig tid til det længe ventede Fish-In på Gisselfeld Gods.Bedre sent end aldrig, var jeg først dernede kl. 1700. Grejet blev hurtigt læsset af bilen, og bragt ned til plads 4 i Gårdsøen, som min makker Ole Aaslo havde trukket til os. Da han var ankommet 3 timer før mig, var han selvfølgelig i fuld gang med at fiske. Der var massere af fisk at se ud i søen så forventningerne var store. Stængerne blev hurtigt rigget til med agn og kastet ud i suppen. Til vores plads hørte en lille lavvandet vig med en ø foran. Der blev hurtigt kastet noget brød ud for at se om der var nogle karper der var interesseret. Efter 1 times tid dukkede der nogle karper op. Min makker havde rigget en stang til med en controler og et stykke toastbrød, og det blev straks kastet ud. Der gik ca. 1 time inden en af karperne forbarmede sig over ham og inhalerede brødet. Fisken var en flot spejlkarpe på 8 kg og 75 cm. Mørket faldt på, så forventningerne til natten var store, men da uret ringede kl. 0500 næste morgen var der ikke sket en disse. Dagen skred frem og der skete ikke ret meget, heller ikke på de andre pladser, selvom der var massere af fisk, men de var ikke i den rette stemning. Først om eftermiddagen d.9 begyndte der at ske noget i vigen. Nu var det min tur, controleren med et stykke brød blev kastet ud, og den landede perfekt lige der hvor en karpe havde været oppe i overfladen og tage stykke brød kort forinden.. 8

Kl. 1610 var der bud efter brødet. Efter 5 min med lidt sved på panden, på grund af den trange plads, var lettelsen stor, da den gled over netkanten. En flot spejlkarpe på 14,6 kg 81 cm lang - Fanget på en let 2 pund stang med Shimano baitrunner 6010 & 0,36 mm Biggame line. Kasseren 9

Aktivitetsprogram Aug. sep. okt. & november. Hvor intet andet er nævnt, mødes vi altid ved Den Danske Banks P-plads på Halsskov, når der står fisketur på programmet. Alle aftenaktiviteter starter kl. 19.00 i Revhuset. Søndag mellem 10.00 12.00 er der ligeledes åbent for kammeratligt samvær i Revhuset. Torsdag d. 09/08 Sommerferieminder Har du oplevet noget spændende fiskeri i ferien, og huskede du videokameraet, så kom ud og del minderne med os andre. Der vil være lysbilledfremviser og videoafspiller til fri afbenyttelse i klublokalet. Lad fotoalbummet cirkulere, mens kaffen og kagen nydes! Vært Ole. Torsdag d. 16/08 Kend-din-Å Kom ud og nyd sommervejret og se vores Å-stykker med en lokalkendt guide, så du ved hvor du må fiske. Husk, at tage det fornuftige tøj på og kom ud i Revhuset. Vi kører derfra kl. 19.30 og da det er længe lyst, skulle det ikke være noget problem! Turledere Vandplejeudvalget. 10

Torsdag d. 23/08 Optaktsaften til makrelturen Vi binder et par forfang og fabrikerer nogle ophængere til lørdagens tur efter de herlige og forrygende fightere. Der aftales tidspunkt og kørsel på denne aften. Vært Gert/Steen Lørdag d. 25/08 Makreltur 2001 med m/s Pli fra Odden Årets anden Hav-kvalifikationstur til KM 2002. Så er det tid til den årlige tur efter de smækre makreller ved Odden. Hvorom alting er, så er der i hvert fald mulighed for nogle drabelige dyster med kilosmakreller, som Kan give godt med flex på klingen, når det lette grej benyttes. Vi har booket hele skibet fra kl. 15 00-22 00, så der kan deltage max. 12 personer. Pris ca. 240,- kroner incl. kørsel i privatbiler. Afgangstidspunktet aftales på turmødet d. 23/8. Sidste tilmelding er d. 16/8 og derefter bliver eventuelt ledige pladser solgt til eventuelt gæster. Afbud efter sidste tilmelding, så betales der for turen kørsel, såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side Turledere Gert/Ole Torsdag d. 30/08 Hyggeaften Vært Rico (Fortsættes på side 12) 11

(Fortsat fra side 11) Torsdag d. 06/09 natkystturen. Natfluer til kysten/optaktsaften til Netop nu kan der opleves et fantastisk skumringsfiskeri efter havørred ved vore kyster, så hvad er mere naturligt end, at få suppleret flueæsken med et par rigtige fluer til fiskeriet? Steen vores lokale ekspert på området, har fundet et par gode mønstre frem og hvem har ikke hørt om, at hans kreationer kan fange store ørreder fra kysten? Desuden aftales der tidspunkt/mødested for weekendens nattur d. 8/9. Vært Steen. Lørdag d. 08/09 Aften-/Nattur på Kysten. Det er nu, de store havørreder kommer tæt under land i ly af natten og der kan opleves et godt fiskeri i skumringen. (Læs f.eks. Steens artikel om Mullen, i Standpladsen 4 November 2000 om fiskeriet) Vi husker vel alle, eller også er Steen lige manden til, at fortælle om den bette havørred på 7,75 kg som forbarmede sig over hans mulle, en tidlig morgen. Tidspunkter og mødested aftales på optaktsaftenen d. 6/9. Vært Steen 12

Torsdag d. 13/09 Havfiskeri ved Hitra Foredragsaften. Vores hjemvendte fiskevenner kommer om fortæller om Nordisk-Big-Game-fiskeri ved Hitra og forhåbentlig fået en masse gode fisk og oplevelser med hjem, som de via film og billeder vil berette stort og bredt om. Er du til havfiskeri, eller bare til gode historier, så er det en god aften, at dukke op på! Værter Gert/Kurth Torsdag d. 20/09 Optaktsaften til fladfisketuren Vært Gert/Ole Lørdag d. 22/09 Fladfisketur med Aksel-Emil Årets tredje Hav-kvalifikationstur til KM 2002. I år har vi valgt at satse på lokaliteterne ved Korsør, da der har været begrænset succes med turene fra Stignæs. Vi har booket 15 pladser og fiskeriet drejer sig udelukkende om medefiskeri efter fladfisk og torsk. Der er store chancer for, at fange pæne fladfisk! Der skal selv medbringes orm og anden agn. Sidste rettidig tilmelding er 13/9 og betalingen foregår direkte til Skipper. Turleder Gert. Torsdag d. 27/09 Bankospil (Fortsættes på side 15) 13

14

(Fortsat fra side 13) Der spilles om lidt mundgodt, samt lidt fiskegrej til fisketuren. Kom og vær med til en hyggelig aften. En god mulighed for at medbringe familien og venner til at deltage en hyggelig aften. Vært Rico Torsdag d. 04/10 Køb-Salg-Bytte Så er det tid til, at rydde op i gemmerne og få fundet det fiskegrej frem, som man alligevel ikke bruger mere. Måske er det lige det en anden gerne vil give en slatskilling for! Samtidig har du måske glæden ved at glæde andre, f.eks en junior eller en senior. Det skal lige nævnes, at det KUN er for medlemmer af KLF og ikke naboens svorger! Vært Kurth. Torsdag d. 11/10 Optaktsaften til Sildeturen 14/10 De sidste informationer aftales og der er også mulighed for at stille spørgsmål om fiskeriet! Vært Gert Søndag d. 14/10 Sildetur med Skjold fra Vedbæk. (Fortsættes på side 16) 15

(Fortsat fra side 15) Ta med og prøv det spændende fiskeri på Øresund, hvor dagsfangster på 100-200 sild er ganske almindeligt, ja faktisk er det normalen, og så er der også mulighed for spændende overraskelser i form af makreller og torsk. De praktiske oplysninger, kommer i næste nummer af Standpladsen og sidste tilmelding er 30/9 Turleder Gert. På Aktivitetsudvalgets vegne Ole Aaslo 16

Problemet med gæster under fiskeri Flot opgænger fra Tude Å Taget af en Gæst som jeg ikke tager med mere :O) Han landede denne 5,5 kg s Havørred og yderligere to på en formiddagsfiskeri med spinder. Hvad jeg fangede husker jeg ikke klart, men det var ikke så meget. Men Knæk & Bræk derude ved Åen De er der endda meget større! Ole Aaslo 17

Aktivitetsreferater Sejerøturen, d. 10-13/05. v/gert. Årets tur til den skønne Sejerø, blev i lighed med de foregående års ture, en herlig blanding af hyggeligt samvær, god mad og drikke og lidt fisk til at krydre det hele med. Og så skal jeg love for at vejret var med os, det var næsten for meget med al det solskin. Nå nu må man ikke klage over for godt vejr det er i forvejen alt for sjældent vi kan glæde os over nogle dejlige forårsdage i lille Dannevang. Det varme vejr fik da også direkte indvirkning på fiskeriet, idet vi stod virkelig tidligt op alle dagene, og tog ud til fiskepladsen som i år primært var Nordvestrevet. Her var der plads til alle, og hornfiskene stod om ikke i kø- så dog tæt nok til at der ikke var længe imellem huggene, og vi fik sådan set hvad vi havde lyst til at fange, uden ligefrem at blive trætte af at hive fisk ind, hvilket godt kan være tilfældet når der står hornfisk på programmet. Sidst på formiddagen tog vi så hjem til frokost og en lille middagslur, hvorefter der blev fisket igen sidst på dagen og aftenen med. På denne måde slap vi for de varmeste timer midt på dagen. Et enkelt lille uheld bliver jeg nok nødt til at nævne. Ikke fordi jeg synes det var særlig sjovt, men nærmere fordi det gik ud over bl.a. mig selv. Nordvestrevet er ikke et rev som vi normalt forestiller os det, med en smal ryg af større og mindre sten, omgivet af dybt vand til begge sider, men nærmere et bredt plateau, der rækker ca. 200-300 m ud i vandet fra kystlinien. Bunden er meget afvekslende med både sandpletter, muslingebanker, rigtig store sten og områder med tangbevoksning. Følger man den rigtige rute er der ingen problemer, så kan man sagtens bunde, indtil man er helt ude ved en samling store kampesten, der er afslutningen på revet. Her havde Ingolf og Mogens, sammen med Kenni på 11 år bevæget sig ud, og de havde vel været der en lille times tid, da jeg sluttede mig til dem. 18

Vi stod så og fiskede yderligere et kvarters tid sammen, hvorefter de to ældre herrer syntes det var ved at være tid til en drikkepause inde på der tørre. Kenni havde endnu ikke lyst til at gå med ind, så vi aftalte at jeg holdt lidt øje med ham. Måske har mit selskab kedet Kenni lidt, i hvert fald gik der kun kort tid, inden også han ville ind. Det syntes jeg var lidt tidligt for mit eget vedkommende, så jeg spurgte om han nu også selv kunne finde den rigtige rute ind. Ok ja, det er nemt nok svarede knægten, så jeg sagde ok, så smut du bare. Mens han var på vej ind, stod jeg selvfølgelig og holdt lidt øje med ham, og kunne godt se at det efterhånden blev lidt problematisk, for pludselig var det ligegyldigt hvilken vej han gik så blev det dybere, og begyndte så småt at løbe ovenind af wadersne. Bliv stående råbte jeg til ham, så kommer jeg og hjælper dig, og så hurtigt jeg kunne, var jeg henne hos ham. Der var kun en ting at gøre, Kenni fik min fiskestang, og jeg tog ham op i armene, så jeg kunne bære ham ind på lidt lavere vand. Det gik også fint de første 5-6 m men så lå der en sten i vejen, jeg ikke havde set. Det er faktisk utroligt så hurtigt det kan gå, det ene øjeblik er der ingen problemer, det næste ligger man i vandet, med den ene hånd i en bunke skarpe muslingeskaller, en 11-års knægt i den anden arm, og 30 liter vand i wadersne. Og nu var det lige pludselig ikke for varmt mere - vandet var kun 7-8 grader!! Nå, vi kom da op igen, og hånd i hånd gik vi indad mod det tørre. Og så var der li som dømt tid til at komme hjem til tørt tøj og en god frokost. Lørdag aften havde vi som sædvanlig bestilt bord til det årlige ædegilde på Rødspætten, hvor vi efterhånden er ved at blive kendte ansigter. Ud over alt den dejlige mad vi kan spise, sørger kromutter Pia altid, på en eller anden måde, for lidt underholdning. I år forelskede hun sig i Jørgen Erhardts seler, der er udsmykket med springende laks, og i øvrigt hjembragt fra en ferietur til Prag. Dem ville Jørgen dog ikke af med, på trods af tilbudet om en omgang påskebryg til hele banden. I stedet fik vi handlet os frem til, at et af de flotte stensmykker med KLF-emblemet, som Jørgen producerer (Fortsættes på side 20) 19

(Fortsat fra side 19) hjemme i sit lille værksted, måtte være lige så meget værd. Så vi fik vores ekstra omgang, og så kom jeg til at love, at jeg ville lede efter nogle seler magen til, når jeg selv skal en tur til Prag senere på året. Grundlovsdagstur med Aksel Emil. Det var ikke de store fangster der prægede årets første havtur, men når man ved hvordan fiskeriet på Storebælt har været hele foråret, var det ikke den store overraskelse. Der har været enkelte rigtig gode dage, men de middelmådige og direkte elendige har desværre været i flertal. Og så skete der oven i købet det utrolige, at Erik Skjoldstrup, der mest er kendt for at være en meget snakkesalig og hyggelig fyr, der for det meste ikke får fisket ret meget, både fangede den største torsk og samlet havde størst vægt for de tre fisk, hver mand kan indveje til kvalifikationen til Regionsmesterskabet Stakkels Heinz, der skulle høre på praleriet hele vejen hjem til Fjenneslev! I alt havde Erik 3,9 kg, mens Preben Rasmussen blev nr 2 med 3,6 kg. Peter Trabant havde på 3.pladsen 3,4 kg, og på en delt 4.plads kom Jens Kok og Harry Madsen med hver 3,0 kg. Jeg selv blev nr 6, med 2,7 kg, mens Heinz havde 2,3 kg på 7.pladsen. Udover torsk, blev der fanget en del hvillinger, men da de ikke talte til konkurrencen, var der hele 4 mand der ikke havde noget til indvejning, hvilket ikke er helt almindeligt når det bl.a. drejer sig om Ingolf, Kurth og Henning, der alle er garvede havfiskere, med mange deltagelser i hhv. KM, RM og DM bag sig. Men så omskifteligt kan fiskeri være og heldigvis for det. 20

21

Kontigentsatser 1.halvår - 1/1-2001 2.halvår - 1/7-2001 Seniorer 330,00 170,00 pensionister 185,00 90,00 Familie 185,00 90,00 Juniorer 185,00 90,00 Fiskekort: Årskort til å 200,00 Dagkort til å 30,00 Gæstekort til å 60,00 Årskort til storebæltsbåd 300,00 Gæstekort/dagkort til båd 50,00 Juniorer Seniorer Pensionister Familie Aldersopdeling: 0-17 år 18-64 år 65 -? år Kan kun benyttes ved fælles bopæl og mindst 1 fuldt medlemskab 22

Kursus til Speedbådskørekort. 19-20-21/10. Som de fleste nok er klar over, er der vedtaget en lov der kræver at førere af småbåde der kan sejle en vis hastighed (regnes ud efter bådens længde i forhold til motorens ydeevne), skal erhverve sig et såkaldt speedbådskørekort, eller det grønne bevis. Hidtil har der været en overgangsordning, men fra og med juni 2002 ophører denne.derfor er det nu på høje tid at få taget kurset. Både hvis du har en båd/motor der kræver det, eller hvis du forventer i fremtiden at anskaffe dig én. Det skal lige nævnes, at der ikke kræves speedbådskørekort til KLF-båden, den ligger lige på grænsen, men derfor er det alligevel en god ide at tage det. Vi har derfor i KLF valgt at arrangere et kursus for medlemmer, og evt. andre interesserede. Instruktør på kurset er Per Vestergård fra Skælskør, der vil sørge for alle undervisningsmaterialer. Kursusforløb: Fredag: 19.00 22.00 i Revhuset Lørdag: 13.00 18.00 i Revhuset Søndag: 14.00 18.00 i Revhuset Prøve aflægges lørdag d. 10. November i Marinaen, hvor vi kan bruge KLF-båden til manøvreprøver m.v. Prisen for kurset er kr. 800,- + kr. 200,- i prøvegebyr.det eneste du skal medbringe, udover en blok papir og noget at skrive med, er et pasfoto og en frankeret svarkuvert, til brug for Søfartstyrelsen når de sender dig beviset efter prøveaflæggelsen. Sidste tilmelding torsdag d. 27. september, hvor den samlede deltagerpris på kr. 1000,- også skal være betalt. Der er plads til max 10 deltagere, så skynd dig inden der bliver fyldt op 23

Åben Hornfiske-konkurrencen. Allerede fra kl. 5 om morgenen den 20 maj, duftede der af nybrygget kaffe i Revhuset. Skodderne var slået op, så forhåbentligt rigtig mange havde lyst til at slå et smut forbi. Desværre havde vejrguderne bestemt sig for en god gang vind til trods for at solen skinnede fra en næsten skyfri himmel. En del nye ansigter kiggede ind i de gamle lokaler og fik en sludder med nogen af de mere kendte ansigter. Til trods for vejret blev der fanget masser af hornfisk på Revet og alle deltagere i konkurrencen, havde fået indvejet en fisk da kl. blev 13, hvorefter der blev uddelt præmier til alle. En stor tak til SYDSLAM som sponsorerede hovedpræmien, som bestod af et komplet kystudrustning, som formanden løb med. Michael Fra venstre mod højre, 7. til 1. pladsen 24

Her mangler vi en annoncør D in lokale grejbutik En vellykket fisketur starter altid her! Alt i fiskegrej og tilbehør! Spræ llevende orm. Døgnet rundt / hele året! W aders / regntøj! O gså dykkerudstyr! R evvej 175 (H alskov Cam ping) 4220 K orsør T lf. 5837 0923 B esøg også vores butik på nettet: w w w.grejbutik.dk 25

Fiskeart. * ny foreningsrekord Kg /cm Fanger. Torsk fra båd. 9,90/83 Heinz Skjoldstrup Torsk fra kyst. 1,85/57 Johnny Ottenfeldt Fladfisk. Hornfisk. 0,562/78 Gert Schjönning Laksefisk fra kyst. 2,10/61 Per Aaslo Laksefisk fra båd 10/98 Ole Hansen Havørred fra Tude å. 4,50/73 Ingolf Pedersen Bækørred. Regnbueørred fra å. 3,25/68 M. Hemmingsen Stalling. Regnbueørred P & T. Gedde. Aborre. * 1,580/43 Ingolf Pedersen Sandart. 1,770/57 Heinz Skjoldstrup * ny foreningsrekord 26

>>Standpladsen<< udkommer ca. 1. februar, 1. maj, 1. august,1. november. Indlæg og fotos skal være redaktøren i hænde senest den 15. i måneden inden udgivelsen. 27

Fiskegrej til faste lave priser Stop 39. Slagelse. Vi forhandler: Okuma