SMART NETVÆRK I HJEMMET

MICHAEL B. KARBO SMART NETVÆRK I HJEMMET SMART NETVÆRK I HJEMMET Sådan opbygger du et smart netværk i hjemmet Lær om de mange forskellige teknologier Få enheder til at tale sammen

MICHAEL B. KARBO SMART NETVÆRK I HJEMMET

Smart netværk i hjemmet 1. udgave, 1. oplag 2010 Copyright 2010 Forfatter: Michael B. Karbo Forlagsredaktion: Peter Svendsen Omslag: Per-Ole Lind DTP: Michael B. Karbo Korrektur: Jens Lyng Tryk: AKA-PRINT A/S ISBN: 978-87-7843-930-7 Om Libris Libris er sat i verden for at gøre vanskeligt stof tilgængeligt og anvendeligt for både professionelle og almindelige brugere. Siden 1994 har vi gjort det inden for Computer og it Digitalfoto Job, karriere og erhverv Sundhed og sygdom Alene i Danmark er hæfterne solgt i over otte millioner eksemplarer, og vores titler udgives i 14 europæiske lande. Besøg Libris.dk Besøg os på libris.dk, hvor du finder alle vores udgivelser. Her kan du også give os kommentarer og tilmelde dig vores gratis nyhedsservice. På www.libris.dk/bilag kan du hente eventuelle øvelsesfiler, smagsprøver og opdateringer. Fås overalt Vores udgivelser kan købes i alle boghandler. It-hæfterne fås tillige i større computerforretninger, og flere større kiosker fører et udvalg af vores hæfter. Er der et hæfte, du ikke kan finde, så kan boghandleren normalt skaffe det hjem på et par dage. Hæfterne kan også købes på Libris.dk, men vær klar over, at der tillægges et ekspeditionsgebyr.

Indholdsfortegnelse 1. FORORD 4 2. NETVÆRK SKAL DER TIL 5 3. KORT OM UDSTYRET 6 4. TÆTTERE PÅ INFRASTRUKTUREN 8 5. GODE KABLER 13 6. INTERNET SKAL DER TIL 15 7. ADSL PÅ KOBBERKABLER 15 8. FIBERNET 16 9. ANDRE TEKNOLOGIER 18 10. TEST HASTIGHEDEN 19 11. IP-TELEFONI 21 12. INTERNET-RADIOEN 24 13. INDE I ROUTEREN 28 14. ADRESSERESERVATION 30 15. NAS INTELLIGENT HARDDISK 33 16. KLARGØR DEN LILLE NAS 35 17. DEN STORE NAS 36 18. NETVÆRKSMAPPERNE 39 19. MEDIEAFSPILNINGEN 43 20. SMARTPHONES PÅ NETTET 49 21. DIGITALT TV 55 22. IP-TV OVER NETVÆRKET 59 23. FJERNSYN MED NETADGANG 61 24. NETVÆRKET OG WINDOWS 64 25. NETVÆRKSENHEDER 66 26. SIKKERHEDSKOPIERING 67 27. AFSLUTNING 69 ORDFORKLARINGER 70 STIKORDSREGISTER 72

Netværkets nye muligheder i det digitale hjem 1. Forord og mere intelligente lokalnet rundt omkring i de små hjem. Velkommen til et fremadrettet hæfte! Et hæfte, som beskriver teknologier, der findes nu, som vi alle i forskellig grad omgås og som med garanti får endnu større betydning i vores hverdag. Pc ens fremtid? Brugen af computere har været stigende de sidste 25 år. Men spørgsmålet er, om ikke kulminationen er nået? Mange eksperter tvivler i hvert fald på, om pc en har den store fremtid. Men det er pc en ikke digitaliseringen; den har masser af fremtid foran sig. Der er en uformindsket eksplosiv udvikling inden for digital elektronik; fokus er bare flyttet fra almindelige pc er til smartphones, ipads, fladskærms-tv i HD, medieservere og -afspillere samt meget andet. Og det er alle disse nye enheder og ikke mindst den netværksplatform, teknologierne hviler på, som dette hæfte handler om. Hurtigere internet Netværkets fremtid er lovende! Der kommer flere og flere dimser, som skal kobles sammen noget kablet, andet trådløst. Derfor er der brug for kraftigere Figur 1. Der kommer konstant nye dimser og apparater, der kan gå på nettet. Men nettet samlet i den blå sag i midten det bliver bare udbygget, så forbindelserne trænger ud i flere og flere rum. Samtidig ser vi, at internettet fortsat udvikles. Det geniale ved internetforbindelsen er jo, at den er meget robust og fleksibel. Den kan køre over mange forskellige typer kabler og med trådløse teknologier, og så kan den bruges til alt muligt tekst, billeder, video og lyd på alle mulige måder. Internettet er som en motorvej, hvor al mulig trafik findes. Motorvejsnettet udvides konstant, og trafikken stiger tilsvarende. I Danmark er vi meget godt med; mange hjem har bredbånd, og endnu flere vil få det. Teleselskaberne opgraderer konstant det gamle telefonnet, så det kan leve op til de nye ADSL-teknologier. 4

Netværk skal der til Samtidig ruller elselskaberne fibernet ud over hele landet, så internethastigheder på 50 og 100 Mbit snart er tilgængelige for mange. Det vil åbne for endnu flere nye tjenester (som dvd-film on demand ), men samtidig kommer netværkets infrastruktur endnu mere i fokus. Jeg håber, at dette hæfte vil give dig mod på at gå i gang med at udbygge og optimere dit eget netværk. For selv om mange af dimserne hurtigt bliver forældede, så vil det bagvedliggende netværk holde i mange år, ikke mindst hvis man fra starten designer det ordentligt. Tak til Jens Grundtvig, netværksadministrator hos UniversitätsSpital Zürich, for forklaringer om ip-adresser mv. Tak også til Jes Nyhus for sparring om TDC HomeTrio og meget, meget andet. Bagest i hæftet finder du links til nogle af de websteder, jeg omtaler. Der er også en liste med ordforklaringer. Hæftets egen hjemmeside findes på adressen: www.mkdata.dk/smartnet 2. Netværk skal der til Juli 2010, Michael Karbo www.karbosguide.dk I dette kapitel introducerer jeg den type netværk, der er installeret rundt i hjem og kontorer. Vi taler om lokalnet og ethernet, om trådløs og kablet forbindelse, ser på de underlige bokse og meget mere. Revolutionerende teknologier Har du tænkt over, hvor afhængige vi er blevet af netværk? Bare tag et begreb som ethernet en revolutionerende teknologi, der de sidste 30 år har ændret samfundet fuldkommen. Alligevel taler man ikke ret meget om ethernet, og mange kender slet ikke navnet. Uden ethernet var der ikke internet i hjemmene, der var ikke lokalnet i virksomhederne og ingen Facebook Data i hjemmet For at digitale enheder kan tale sammen i hjemmet eller på kontoret, må vi installere et netværk sådan er det! Og i praksis vil det betyde et ethernet-baseret lokalnet, et såkaldt LAN. Lokalnettet kobler de forskellige pc er, smartphones, ip-radioer og andet digitalt isenkram sammen, så de kan udnytte hinandens ressourcer og funktioner. Nogle af enhederne finder nettet via et kabel, hvor andre går den trådløse vej begge dele fungerer fint. Den infrastruktur, der sørger for at få enhederne til at tale sammen, kaldes det lokale netværk altså et privat hjemmenetværk. Internetadgang Alt kører i dag over netværk, og mange af enhederne (pc er, smartphones, ip-telefoner, ipads og andre tablets, ip-radioer, fladskærms-tv mv.) kan udveksle data på internettet. Det er de gode grunde til at oprette et lokalnet. Det ville jo være lidt tåbeligt, hvis hver pc og anden dims skulle have sit eget modem for at kunne komme på internettet. Lokalnettet er altså forbundet til en eller anden enhed (en boks), som sørger for forbindelsen ud af huset til internettet: 5

Kort om udstyret Her er et (for mange nok velkendt) eksempel på en enkel boks: Figur 2. Lokalnettet er koblet til internettet via én bestemt boks. Internettet kommer med et abonnement hos én af udbyderne (TDC, Telenor, Fullrate, Telia, Skyline mfl.). Boksen, som forbinder lokalnettet til internettet, leveres for det meste gratis af internetudbyderen. I de kommende kapitler vil jeg gå nærmere ind på de enkelte led i det lokalnet, der ses i Figur 2. Og så skal vi se på, hvilke muligheder der i det hele taget er i et sådant netværk. For det kan bruges til rigtig meget 3. Kort om udstyret Lad mig nu begynde med en lille introduktion til de bokse og dimser, som normalt indgår i de lokalnet, der anvendes rundt omkring i hjem og på kontorer. Figur 3. Et meget simpelt ADSL-modem findes i mange hjem. Ingen router kun én pc Figur 3 viser et ganske almindeligt ADSL-modem af den slags, der findes tusindvis af rundt omkring i landet. Det har kun én opgave: at give din pc en internetforbindelse via det kobberkabel, som udgør din telefonforbindelse. Det viste ADSL-modem har altså ikke indbygget routerfunktion; det betyder, at der kun kan sluttes én pc direkte til det. Det ser man tydeligt på modemmets bagside. Der er kun to stik, ét til telefonlinjen (til venstre, [1] mærket DSL) og ét til pc en (gult stik [2] mærket Ethernet): Udstyret fra internetudbyderen Internetudbyderens boks, der ses midt i Figur 2, findes i mange udformninger. Den kan være helt enkel, eller den kan være mere sammensat (hvor der indgår en router). Figur 4. Dette ADSL-modem kan kun give direkte internetforbindelse til én pc. Skal flere pc er kunne gå på internettet gennem ADSL-modemmet, skal det sluttes til en router. 6

Kort om udstyret Kabelmodemmet er en meget tilsvarende boks, som bare bruger fællesantenneanlæggets kabler til internetforbindelsen. Et kabelmodem har typisk også kun et ethernetstik, så der kun kan forbindes én pc direkte til det. Figur 5. Et kabelmodem giver internetadgang via fællesantennenettet. Men der er kun ét ethernetstik. Med router kører det Har vi brug for mere end én pc på samme internetforbindelse, kommer vi ikke uden om den næste boks, som er routeren. Routeren sørger for, du kan koble flere pc er og andre enheder på nettet. Rent teknisk får man nemlig kun én netværksadresse tildelt fra internetudbyderen; det er routerens opgave at tildele alle lokalnettets enheder hver sin netværksadresse. Hvis du fx har det lille almindelige ADSL-modem, der ses i Figur 3, eller et tilsvarende kabelmodem, så har du brug for en router for at kunne slutte mere end én pc til internettet. Den ses i Figur 6. ADSL-modem med indbygget router Hvis der er noget, mange forbrugere virkelig hader, så er det at have en masse forskellige små bokse hver med sin strømforsyning Figur 6. Routeren sørger for, at data sendes korrekt mellem lokalnettets enheder og internettets tjenester. Heldigvis har hardwarefabrikanterne da også fundet ud af at samle flere funktioner i samme boks. I Figur 7 ser du et eksempel på en meget udbredt boks, som benyttes af flere af de store internetudbydere. Det er et ADSL-modem, som har indbygget trådløs router, kablet router og en adapter til internettelefoni. Sådan en moderne router samler altså en masse praktiske funktioner i én og samme boks. Internetudbyderen kan levere boksen færdigkonfigureret, så den er klar til at gå på nettet. Den sluttes til telefonstikket via et såkaldt skillefilter, som bare er en lille passiv boks. Når den er tilsluttet, sender og modtager ADSL-delen data via telefonkablet. Routerdelen sørger for at andre enheder kan få adgang til internettet. Senere i hæftet beskriver jeg routeren mere detaljeret. 7

Tættere på infrastrukturen Figur 8. Denne router har fra venstre antenne [1] til trådløst net, internet-stik [2] (til ADSL-modemmet), to telefonstik [3] og tre ethernet-stik [4]. 4. Tættere på infrastrukturen I dette kapitel skal vi se på, hvordan nettet hænger sammen. I denne sammenhæng er den vigtigste enhed routeren. Hvis du går tilbage og ser Figur 1 på side 4, så ses routeren som den blå boks midt imellem alle enhederne. Figur 7. Den trådløse router (bemærk antennen) er her kombineret med ADSL-modemmet [1], en fireports kablet router (de fire gule ethernet-stik ved [3]) samt to telefonstik [2], som benyttes til internettelefoni. Har du tegnet abonnement på ip-telefoni, slutter du bare din telefon til ét af de to telefonstik (kaldet RJ-11), så virker det. Derudover kan du trække kabler mellem nogle af dine pc er og routeren, mens du lader andre enheder bruge nettet trådløst. Herunder ses bagsiden af en anden meget udbredt routertype fra Linksys, som dog ikke har indbygget ADSL-modem. Men der er både trådløs og kablet netadgang samt telefonadapter i den: Navn/ Funktion Telefoni /Phone/FON Internet/ WAN/DSL Ethernet/ LAN USB (findes kun på mere avancerede routere) Stik RJ-11 RJ-45 RJ-45 USB Bemærk Kræver ip-telefoniabonnement. Tilsluttes (afhængigt af model) skillefilter eller internet-boks (fx ADSL-modem). Standardstik til lokalnettets enheder (100 Mbit eller gigabit). Harddisk, USB-nøgle eller måske printer, kan deles på nettet, evt. med medieserverfunktionalitet. Figur 9. Typiske stiktyper, vi finder på routere. 8

Tættere på infrastrukturen Der er stor forskel på routere. Hvis internetudbyderen leverer en router, er det formentlig en lidt uinteressant standardmodel som den i Figur 7. Hvis du vil designe et rigtig effektivt og fleksibelt hjemmenetværk, så skal du ikke spare på routeren. Køb en ordentlig én fra start af med kræfter og med mange funktioner! Det vil du ikke fortryde. Det er routeren, som alle netværkets data render gennem, så der er virkelig tale om en lille arbejdshest. Og der kan være stor forskel på, hvor god den er til at løse denne opgave. Figur 10. Til venstre det lille telefonstik RJ-11. Til højre det almindelige netværksstik RJ-45. Bare en boks? Routeren er på mange måder nok den mindst interessante boks, man kan forestille sig. En plastkasse med forskellige stik og evt. et par blinkende lamper så er det sagt. Men bag dette (indrømmet) meget uinspirerende udseende gemmer sig spændende og vigtige funktioner. Vi kan finde (alt efter hvor avanceret routeren er): Kablet adgang til pc er og forskellige enheder (helst med gigabit-porte) Trådløs adgang (WiFi) til andre enheder Adressetildeling til lokalnettets forskellige enheder (se side 30) Serverfunktioner for en delt printer eller harddisk via USB-porten Anden funktionalitet som indbygget telefonadapter og evt. DECTbasisstation. Den kablede forbindelse For ti år siden var stort set alle netværk kablede. Siden er kommet udmærkede muligheder for trådløs adgang. Der er indbygget WiFi i masser af smartphones, ip-radioer, ipads, medieafspillere mv. Og har du en effektiv trådløs router, så kan den give gode og stabile forbindelser. Men kabler giver fortsat langt den sikreste og hurtigste forbindelse. Kabelforbindelsen etableres i modsætning til den trådløse næsten øjeblikkeligt, og den giver fuld hastighed. Routeren har typisk tre (som i Figur 8) eller fire ethernetstik (kaldet RJ-45), der bruges til det kablede ethernet: Figur 11. Bagsiden af min Netgear WNDR3700. Til venstre de fire ethernetstik. Dernæst stik med blåt kabel til internettet (fx ADSL-modem). Til højre ses en USB-nøgle, som deles på nettet via routerens READYSHARE-funktion, og som kan bruges til en smart og billig medieserver. 9

Tættere på infrastrukturen Figur 12. Den moderne router kan samle mange funktioner det er faktisk en hel lille computer i sig selv. Hastighed skal der til Fordelen ved kablede forbindelser er, at de er hurtigere, mere stabile og mere sikre. Mine egne erfaringer er, at kablet netværk bare fungerer bedst. Man skal i hvert fald bruge kabler i stationære situationer, hvor der er brug for at kunne flytte mange data med god hastighed. Det er typisk mellem pc er og ved forbindelse til NAS. Personlig foretrækker jeg dog kablede forbindelser alle de steder, det kan lade sig gøre det virker bare bedre. Målestokken for datatrafikkens hastighed er megabit pr. sekund. Den angiver den maksimale datahastighed, for bits der løber gennem porten. De ethernetporte, du finder på routere, benytter i øjeblikket to standarder: Den ældre standard på 100 Mbit/sek (nogle gange beskrevet som 10/100 Mbit) Nyere gigabit, dvs. 1000 Mbit/sek (nogle gange beskrevet som 10/100/1000 Mbit) Begge hviler på den ældre standard på 10 Mbit/sekund. Det fine er, at alle porttyperne er nedadkompatible. Så kobler du fx en ældre pc med 100 Mbit-netkort til en moderne router med gigabit-port, så virker det fint, dog kun ved den lave hastighed. 10

Tættere på infrastrukturen Begge standarder benytter samme stiktype (RJ-45), men kablerne til gigabit skal være af bedre kvalitet (Cat-6, som senere beskrevet). Figur 13. En lille smart tysk sag en FritzBox, made in Berlin. Det er en router som også har indbygget DECT-basisstation, der kan styre trådløse telefoner uanset mærke. Trådløst med WiFi Satser du på trådløs overførsel mellem enheder på dit netværk, så skal du satse på de nyeste teknologier. Der kommer nemlig løbende nye standarder, som giver hurtigere trafik (større båndbredde). De forskellige standarder er heldigvis nedadkompatible, så den nyeste trådløse router fungerer fint med alt ældre udstyr. Du skal finde en router med ægte Wireless-N dual-band. Det betyder, at routeren samtidigt kan sende på to frekvensområder (5 GHz og 2,4 GHz). Det giver meget bedre båndbredde, når der er flere enheder, som kappes om routerens opmærksomhed. Læs mere om trådløse net i Jes Nyhus hæfter om emnet. Vælg gigabit Porthastigheden har ingen betydning, når vi taler om internettet. Datatrafikken til og fra nettet er fortsat så lav, at man sagtens kan nøjes med en 100 Mbit-forbindelse det er helt tilstrækkeligt. Men når vi taler om data, der flyttes fra pc til pc, til servere (som NAS er de smarte harddiskbokse, jeg omtaler senere i hæftet), så har hastigheden stor betydning. Der vil netværksforbindelsen typisk være en flaskehals, så jo højere hastighed, jo bedre. Samtidig er der tegn på, at vi får markant hurtigere internetadgang i de kommende år, så der er ingen grund til at spare på infrastrukturen. Prisforskellen fra 100 Mbit til gigabit er minimal, så vælg det bedste! Figur 14. Her aktiveres det hurtige WiFi-net i routeren. Det skal sættes op med kryptering og en adgangskode, som skal indtastes på de enheder, der trådløst vil på nettet. En god router Routeren er netværkets centrum det er den, som får alle enhederne til at kunne tale sammen, og den skal kunne håndtere rigtig mange data. Det stiller krav til den 11

Tættere på infrastrukturen processor, der sidder inde i routeren den skal være hurtig! Jeg er selv ganske tilfreds med min Netgear WNDR3700, som du ser afbildet i Figur 15. Den er bygget op omkring en processor med arbejdsfrekvens på 680 MHz, hvilket er ganske hurtigt for sådan en enhed. Og det har faktisk betydning, for routeren kan have mange opgaver kørende samtidig i et net med mange enheder. Den hurtige processor sikrer kvik og problemfri afvikling af opgaverne. Routeren har så også hele fire gigabitporte og dobbelt WiFi (som i Figur 12). Derudover har den et USB-stik med Readyshare-funktionalitet, så man lynhurtigt kan dele en USB-enhed over nettet (se side 64). Der er også indbygget medieserver, så MP3-filer kan streames fra USBenheden til afspillere på netværket (se side 46). Der er også mulighed for at navngive flere SSID er, så man kan oprette flere uafhængige netværk (noget jeg ikke har haft brug for). Netgear WNDR3700 i Figur 15 kan også vægmontereres, hvilket er praktisk, og så er al dens software på dansk (se side 28 og frem). Det svarer lidt til it-situationen for 20 år siden, hvor man sagde, at ingen er blevet fyret for at købe IBM. IBM var den gang standarden, som alle andre lænede sig op ad. Linksys har lidt samme position så ønsker du at være helt sikker på, at alt virker som det skal, kan udstyr fra Linksys være et godt bud. Switchen En router har måske selv fire gigabitporte, og det er ikke nok. Jeg har flere pc er, en telefonadapter, internetradioer, en netværksprinter, en NAS og meget af det skal kables sammen. Så jeg skal have udvidet nettet med nogle flere porte! Det er heldigvis meget let, løsningen er en såkaldt switch. Figur 16. Switchen kobles til en af routerens porte, og derved udvides netværket. Samlet set udgør router plus switch her et såkaldt krydsfelt et centralt samlingspunkt for alle netværkets enheder. Figur 15. En moderne router, hvor antennerne til det trådløse net er indbyggede i boksen. Et af de allermest udbredte mærker er Linksys, og mange foretrækker deres routere. Switchen er en meget enkel boks. Den leder simpelt hen data videre på nettet fra enhed til enhed, men den gør det intelligent og effektivt (uden spild). 12

Gode kabler 5. Gode kabler Hvis du først er begyndt at bruge hjemmets netværk, så kan du lige så godt tage skridtet fuldt ud med kabling! Figur 17. Du kan få Windows til at optegne et kort over dit netværk og her ser man switchen. Den forbinder min pc til routeren, der er koblet på internettet. Switchen skal tilsluttes en router for at virke; den har nemlig ikke al den software indbygget, vi finder i routeren. Til gengæld er den billig og meget effektiv. Den Netgear 8-ports gigabit-switch, som ses i Figur 18, koster eksempelvis under 300 kr. Der er nul installation forbundet med den. Den skal bare tilsluttes ét kabel til routeren, og så kan man ellers tilslutte alt muligt andet udstyr til de syv andre porte. Kabler er nummer ét Jeg har selv haft en del boliger og kontorer med netværk igennem årene. Og de steder, hvor vi har trukket kabler, har det altid været en succes. Man kan sige meget godt om trådløst netværk som på mange måder fungerer rigtig godt men det kan ikke sammenlignes med et kablet netværk. Når du først har lavet en plan over infrastrukturen i dit hjem og derefter har fået trukket kablerne så vil du nyde det. Tingene fungerer, de gør det altid, og alt kører ved maksimal hastighed. Figur 19. En af mange skitser over hjemmets digitale infrastruktur. Her har routeren fire gigabit-porte. Den er koblet til en 8-ports gigabit-switch. De to bokse fungerer som et såkaldt krydsfelt altså et samlingspunkt for netværket. Figur 18. En billig og effektiv switch, der hurtigt udvider netværket med 8 gigabit-porte. Vælg Cat-6 eller Cat-7 Hvis du er fiks på fingrene, kan du trække dine egne datakabler. Jeg foretrækker nu selv at få elektrikeren til det; det er måske lidt dyrere, men det er jo en engangsinvestering, og når elektrikeren laver det, så virker det bare. Det bliver også 13

Gode kabler gjort pænt, især hvis man beder ham lægge kablerne i kabelbakker (kablerne kan være grønne og orange; man tror at det er løgn). I det hele taget er det godt at fæstne og skjule kablerne. Der findes også Cat-7-kabler, som er endnu mere stabile over lange afstande; vælg endelig dem, hvis det kan lade sig gøre. Du skal tænke på, at de kabler, du monterer nu, måske kommer til at blive brugt de næste 10-20 år. Så vælg de bedste kabler! Figur 20. Bare en enkelt kabelsamler kan pynte meget på gulvet bag fjernsynet. Nogle elektrikere vil anbefale dig de såkaldte Cat-5-kabler. De fungerer da også ofte fint til gigabit-forbindelser. Du skal sikre dig, at du får Cat-6-kabler. De er mere stabile i kraft af den bedre isolering, og er normeret til 10 Gbit-forbindelser. Nødløsning med HomeLink Har du brug for en kabelforbindelse uden at have mulighed for at trække et rigtigt datakabel, så kan du benytte dig af en HomeLink-forbindelse. Det kan bedst beskrives som en slags én-til-én kabelforlængelse, der løber over ejendommens elektriske system. Et HomeLink består af to adaptere, der sælges sammen. De tilsluttes almindelige 220 volts stikkontakter fx i hver sin ende af huset. Elledningerne, som går fra den ene stikkontakt til den anden, udnyttes så til datatransport. Den eneste begrænsning på systemet er, at de to adaptere skal være placeret inden for samme målergruppe. HomeLink er ganske udmærket, når man ikke har andre muligheder. Dataoverførslen er ikke lynhurtig, men den kan fx være glimrende til en internetforbindelse. Figur 21. Dataudtag til vægmontering. En lille stikdåse med to RJ-45 stik. Kablet føres frem til udtaget i en kabelbakke så ser det pænt ud, og der er ingen, som har noget at klage over. Figur 22. HomeLink-adapterne findes i sæt. De sættes i stikkontakten, og forbindes så med ethernetkabel til en netværksenhed. 14