Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt
Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau. Konvektion: Luftstrømning gennem revner og sprækker. Kapillarsugning: opsugning pga. kapillarkræfter/hårrørsvirkning
Dampspærrer og fugtspærrer Dampspærrer: Anvendes som betegnelse for produkter til hindring af diffusion, fx i ydervægge og tage. Intelligente dampspærrer har særlige egenskaber som kan udnyttes til at sikre tørre konstruktioner Fugtspærre: Anvendes som betegnelse for produkter som også skal beskytte mod kapillær opsugning. Dampbremse: Anvendes undertiden som betegnelse for materialer der kan medføre en (mindre) reduktion i fugttransporten, dvs. med forholdsvis lille Z-værdi
Drives af forskelle i vanddampkoncentration eller vanddampens partialtryk. Foregår også gennem materialet (porerne). Hvor åbent et materiale er for diffusion måles ved at anbringe materialet som skilleflade mellem 2 veldefinerede fugtniveauer. Dernæst vejes hvor mange gram vand der går gennem skillefladen pr. tidsenhed.
Enheden for vanddampmodstand er: GPa m 2 s/kg Vanddampmodstanden med denne enhed betegnes materialets Z-værdi. Tidligere anvendtes betegnelsen PAM-værdi. Omsætningen fra PAM-værdi til Z-værdi er en faktor 2, dvs. 2 x Z-værdi = PAM-værdi Vanddampgennemtrængeligheden er det reciprokke af vanddampmodstanden. Mange materialers vanddampmodstand bliver mindre ved større RF.
Vanddampdiffusion er ufarlig hvis vanddampen frit kan passere gennem konstruktionen uden at kondensere Er der materialer med for stor diffusionsmodstand i kolde dele af konstruktionen, er der risiko for kondens
Konvektion skyldes lufttrykforskelle, fx vind eller termisk opdrift (skorstenseffekt).
Utætheder i konstruktion/dampspærre Samlinger skal være tætte! Gennemføringer Samlinger mellem bygningsdele fx tagfod/væg, loft/skillevæg Revner eller sømhuller i lofter Elementsamlinger Skader skal udbedres!
Det er forudsat at loftet er 20 m 2, Z-værdien af dampspærren er 250, at spalten er 1 mm bred og 1 m lang, der er 6 m til loft og vindhastigheden er 6 m/s.
Materialetyper til dampspærrer og fugtspærrer Plastdampspærrer primært polyethylen (PEfolie) tykkelse/robusthed beskyt mod UV lys Alu-baserede 7-30 m + bærelag evt. armering eller plastlaminering Stil krav til dokumenteret levetid!!
Hygrodiode, Vario, Intello og Rocktæt egenskaber afhængige af fugtforhold særlige egenskaber særlige brugsområder Tagpap kræver fast underlag kan gøres helt lufttæt findes også med alu-indlæg Specialprodukter i flere lag, fx plast med trinlyddæmpende filt eller plast med indlagt metalfolie.
Eksempler på Z-værdier 0,15 mm PE folie ca. 375 Hygrodiode ca. 100 Specialmembraner ca. 5000 Tagpap ca. 500 100 mm beton ca. 50 Tegl 100 mm ca. 5 Gips ca. 0,5 Stillestående luft 100 mm ca. 0,5 Polystyren 100 mm ca. 25 Kalkning ca. 0,5 Silikatmaling ca. 1
Pudsede lofter Pudsede lofter har hvis de er intakte den væsentlige egenskab, at loftsfladen er lufttæt. Derved hindres, at fugt transporteres fra indeklimaet og ud i konstruktionerne ved luftstrømning (konvektion) Tidligere: Vanddamp fra diffusion op gennem loftet blev fjernet med ventilationsluften, og luften blev desuden delvis opvarmet af varmetabet gennem de sparsomt isolerede konstruktioner Med de nye isoleringstykkelser: Konstruktionerne bliver koldere og dermed stiger RF, og det kan derfor ikke længere antages, at fugt i nødvendigt omfang kan fjernes ved naturlig ventilation (ventilationsluften kan ikke bære så meget fugt, når den er kold)
Eksempel I et énfamiliehus er arealerne af ydervægge og lofter begge bestemt til 120 m 2. Ydervæggene er udført som 410 mm isoleret hulmur, og lofterne er udført som gipsplader på forskalling, dampspærre af 0,2 mm PE folie og isolering. Udeforholdene antages at være 0 C, 90 % RF, og indeforholdene 20 C, 40 % RF. Vanddamptrykket ude og inde kan herefter beregnes til henholdsvis P u =0,9 P u, sat = 0,9 611 Pa = 550 Pa og P i = 0,4 P i, sat = 0,4 2337 = 935 Pa. Z-værdierne for de indgående materialer i ydervæggene kan regnes at være: 5 GPa s m 2 /kg for 108 mm tegl og 0,6 GPa s m 2 /kg for isoleringen. Z- værdien for ydervæggene kan beregnes til 5 + 0,6 + 5 = 10,6 GPa m 2 s/kg Fugttransporten gennem ydervæggene pga. diffusion kan beregnes som: G = ((Pi - Pu)/Zp) A = (935 550)/(10,6 10 9 ) 120 = 7008 10-9 kg/s = 377 g/døgn.
Z-værdien for dampspærren i loftet kan regnes at være 500 GPa s m 2 /kg. Z-værdierne for de øvrige materialer I loftskonstruktionen er så små I forhold til Z-værdien for dampspærren, at der kan ses bort fra dem. Fugttransporten gennem loftet pga. diffusion kan beregnes som: G = ((Pi - Pu)/Zp) A = (1169 550)/(500 10 9 ) 120 = 149 10-9 kg/s = 8 g/døgn.
Dampspærre i sommerhuse? Bruges ofte hele året (pensionister/udlejning etc.) Brugen kan ændre sig Dampspærren vil som hovedregel aldrig skade hvis den er anbragt rigtigt Evt. kan der bruges fugtadaptiv dampspærre
UDFØRELSE & DETALJER Arbejdsudførelse/beskadigelse Beskyttet placering 1/3 inde fra den varme side Korrosionsbestandige søm eller klammer Tape Stabilt underlag for detaljer
Samlingsmetoder for dampspærrer
Tak for opmærksomheden Spørgsmål??