Lidt om vækst af skimmel og meget om årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler

Transkript

1 Lidt om vækst af skimmel og meget om årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler v/ Peter F. Collet 1

2 Introduktion til, civ.ing. ing Ansat på Teknologisk Institut i 1972 Arbejdsområder: Byggefejl fugtskader i konstruktioner fejl ved varmeisolering produktudvikling udvikling af metoder til bygningsundersøgelser at forebygge problemer i byggeriet undervisning 2000 Energikonsulenter fra konsulenter i det offentlige kurser vedr. indeklima, fugtteknik mm 2

3 Introduktion til kompendiet De første mange sider til og med nr. 17 er direkte relateret til emnet og vil blive gennemgået, de sidste sider er genbrug fra kursus for kloakmestre fugt- og varmeisolering Og vil ikke blive gennemgået 3

4 Introduktion til problemstillingen Der florerer mange tommelfingerregler om, hvorfor der opstår skimmelsvampe i boligerne: Viceværter, ejere og entreprenører skylder på brugerne/lejerne, der bader for meget, ikke bruger emhætten, lufter for lidt ud mm Lejere skyder på defekte ventilationsanlæg, ubrugelige konstruktioner, kti kolde rum, manglende vedligeholdelse Brugbare ingeniører (og andet godtfolk) taler om en dårlig balance mellem et sæt problemer, der skal løses, inden man kan gøre det rigtige 4

5 Automatisk registrering g af indeklimaet Kan vi skabe en sikkerhed mod vækst af skimmelsvampe ved automatisk registrering af Indeklimaet. Det korte svar er nej Det lange svar er, at man kan forbedre en varslingen eller forudse en risiko, hvis man ved hvad man taler om I det følgende vil vi forsøge at definere årsag og virkning og så slutte af med Hvad kan en varsling medføre? 5

6 Introduktion til problemstillingen Kender vi vækstbetingelserne for skimmel I grove træk, ja Den relative luftfugtighed > % Der skal være organisk materiale tilstede Det er der næsten altid Temperaturen skal periodevis > 5 10 O C Lys og mørke passer lige godt dvs. vokser Bag tapeter Synligt i hjørner I kolde skabe og ydervæge bag skabe Under gulv osv. 6

7 Introduktion til problemstillingen Hvordan bestemmer man skimmelsvampene? Dette emne er lidt uinteressant i dag, så kort: Aftryksprøver Artsbestemmelse Mængden af sporer Mængden, men ikke om de er aktive Mycometer Bestemmelse af aktiviteten Giver ikke udslag i helt tørre men befængte konstruktioner DNA Artsbestemmelse else af levende, ende spore og nedbrudte svampe Luftprøver Ikke interessant her, da man kun kan opdage sporer men ikke allergene svamperester 7

8 Introduktion til problemstillingen Kender vi årsagerne til vækst af skimmelsvampe i boliger og bygninger? Ret entydigt, ja Den korte version er : Det er et balanceproblem, så når luftens indhold af vanddamp er for høj i forhold til overfladernes (for lave) temperatur kommer der vækst af skimmelsvamp Der kan komme vækst af skimmel på kolde konstruktioner (fx ved O C) Der kan komme vækst på varmere konstruktioner (fx ved O C), Når konstruktionerne udsættes for byggefugt, vandskader eller van(d)skabte konstruktioner 8

9 Kommunernes ansvar Med de nye bygningsreglementer har kommunerne fået et objektivt ansvar for at nye boliger ikke er sundhedsskadelige dvs. at der ikke er angreb af skimmelsvampe At boligerne er tilstrækkelige tørre Det vil nok ikke være objektivt muligt for kommunerne at kontrollere om der er skimmelsvampe i skjulte konstruktioner men kommunerne kan forlange dokumentation for at nybygningen eller den renoverede bygning er tilstrækkelig tør. 9

10 Introduktion til problemstillingen Den lange version er, at balanceproblemet har mange årsager bl.a. Kuldebroer og forkert isolering Termisk flytning af vand Udsugning g af fugtig g rumluft i konstruktionerne Kapillarsugning fx af grund-/jordfugt Sommerkondens For lidt ventilation i forhold til balancen 10

11 Sundhedsstyrelsens udgivelser 11

12 Sundhedsstyrelsens udgivelser 12

13 Introduktion til problemstillingen Den lange version er således, at balanceproblemet har mange årsager: Lave overflade temperaturer af (yder)vægge Kuldebroer giver lave overfladetemperaturer Kuldebroer og forkert isolering fx indvendig isolering i af ydervægge, giver lave vægtemperaturer på den gamle væg og dermed fugt indefra eller ude fra 13

14 Introduktion til problemstillingen Den lange version er, at balanceproblemet har mange årsager bl.a. termisk flytning af vand: For høje temperaturer af våde konstruktioner Gulvvarme i fugtige gulve, der ikke er afspærret med dampspærre mod eget trægulv Med isolering og fugtspærre mod skillevæg og naborum Varmerør direkte på beton, der giver opstrømmende vanddamp til store gulvarealer 14

15 Introduktion til problemstillingen Balanceproblemet har mange årsager bl.a. op/udsugning af rumluft i tage og ydervægge Når mere end 5 10 % af luften i det ventilerede hulrum kommer nedefra Ditto i ydervægge, her dog mere sjældent Når den varme og tilsyneladende ikke våde fyrkælder giver luft til den kolde krybekælder 15

16 Introduktion til problemstillingen Balanceproblemet har mange årsager bl.a. Kapillarsugning fra grunden, fra fugtige konstruktioner mm Opsugning af grundfugt p.gr.a. manglende vandret fugtspærre i kældervægge Manglende fugtsikring af kældervægges yderside (gamle dage asfaltering, i dag udvendig fugt og varmeisolering) Kapillarsugning fra fundament til ydre og indre vægge 16

17 Introduktion til problemstillingen Sommerkondens springer vi over, da den er lidt langhåret og går direkte over til bygningens ventilationen 17

18 Introduktion til problemstillingen Bygningens ventilation I en normal bolig produceres der omkring l vand pr døgn Det svarende til et nødvendigt luftskifte på ca. ½ gange pr time (200 m 3 /t) i ældre boliger uden nævneværdige kuldebroer (overfladetemperaturer > ca O C) ¼ - 1/3 gange pr time i velkonstruerede nyere boliger uden nævneværdige kuldebroer (overfladetemperaturer > ca O C) 18

19 Hvad med en svampevarsling? Der er således ingen direkte sammenhæng mellem en varsling af fx RF og en sikker hindring af vækst af skimmelsvampe. Hvad kunne man så gøre? 19

20 Introduktion til problemløsning Der er således ingen sikker sammenhæng mellem en varsling af fx RF og en sikker hindring af vækst af skimmelsvampe. Hvad kunne man så gøre? Definere mulighederne og forudsætningerne for fugtvarslingen 20

21 Varsling af skimmelrisici I ældre og nyere boliger vil der for hver enkelt bolig være en sammenhæng mellem døgnets udetemperatur og temperaturen på de Indvendige kolde overflader. Denne sammenhæng kan defineres for det enkelte hus Når man så registrerer udetemperaturen får man den forventelige koldeste overfladetemperatur Den kritiske indvendige rumtemperatur og RF kan dermed bestemmes 21

22 22

23 Exempel Ved udetemperatur 0 O C, og rumtemperatur på 21 O C svarende til den dimensionerende koldeste kuldebro med overfladetemperatur på fx 14 O C, får man da: Overfladekriteriet 14 O C og 75 % RF Der giver indeklimakriteriet 21 O C og 45 % RF Dvs varsling, når den indendørs luftfugtighed overstiger 45 % RF ved 21 O C. Og så fremdeles, dvs man skal udarbejde nogle fornuftige algoritmer for sammenhængen mellem udetempertur, bygningstype (kuldebroer), og rumtemperatur og RF På nuværende tidspunkt er dette ikke muligt 23

24 Dårligt projekt De dyreste fejl er ofte det dårlige projekt, da det her ofte drejer sig om principfejl og mangel på viden om god byggeskik/metode fx opsugning af rumluft i tage på grund af manglende lufttæt dampbremse luft utætte konstruktioner fx manglende tæthed af facader på gr. a. luftgennemgang vandgennemgang fx manglende kapillarbrydning mellem mellem fundament og vægge mellem fundament og jord mellem jord og terrændæk 24

25 Fundamentisolering I de senere år har vi i Rørcentret og i Tilstandssektionen set mange problemer og fugtskader med ydermure, udnyttede kælderlokaler og forsænkede stuer mm. Nogle af disse problemer har altid været der, men de er først blevet generende på grund af ændret brug af lokalerne Andre fugtproblemer er opstået på grund af forbedring fx ved asfaltering af gårdsplads hvor der er bagfald, eller ved en ændret ventilation af kælderlokaler 25

26 Fundamentisolering Der kan være problemer med ændrede ydre forhold, ælde og nedbrydning af konstruktioner og materialer Generel forhøjet grundvandstand p. gr. a ændrede forhold for afvanding i området tilstoppede kloaker og nedsivningsanlæg forøgede tilløb af overfladevand nedbrydning af den ældgamle berapning og asfaltering af fundament 26

27 Kapillarsugning Opsugning af vand i fundamenter sker først og fremmest ved kapillarsugning, der er den samme fugttransport som der sker i væger 27

28 Kapillarsugning 28

29 Kapillarsugning 29

30 Diffusion Udtørring af fundamenter sker normalt kun ved diffusion (teoretisk sker der også en udtørring ved kapillarsugning til tørrere materialer). Diffusion er en form for molekylebevægelse gennem et materiale, hvor vandmolekylerne bevæger sig igennem materialer på samme måde som en person i et menneskemylder. Molekylerne søger derhen, hvor der er bedst plads, dvs søger fra højere e koncentrationer til lavere koncentrationer 30

31 Diffusion 31

32 Diffusion 32

33 Diffusion 33

34 Termiske flytning af vand Termisk flytning af vand er en kompliceret proces, men enkelt forklaret så er det det der sker når man fx har gulvvarme hvor vandet fra den våde beton jages ud i de omkring liggende koldere konstruktioner. Der ved kan der opstå skader på trægulve i naborum, og vækst af skimmelsvampe hvor som helst. Mekanismen er interessant da man med en varmetråd i fundamentet kan jage restfugten ud mod den kolde side 34

35 Udtørring Vanddampdiagram Det er velkendt at jo varmere en konstruktion er desto hurtigere sker udtørringen De samme gælder for ventilationen Den enkle forklaring er at en høj temperatur af fundamentet giver et stort fordampningstryk Kolde flader (koldt snapseglas) eller kraftig ventilation sikre hurtig fjernelse af vandet 35

36 36

37 Byggefugt For de fleste af de materialer der er interessant for fundamenter er det vigtigt at kende lidt til vandindholdet og ligevægtsfugten. Her nøjes vi med at vise sammenhængen i kurveform og deraf kan man læse, at materialerne skal være meget tørre for at den relative luftfugtighed g bliver så lav at der ikke kan opstå Fugtproblemer med skjolder, skimmelsvamp, nedbrydning af fodpaneler mm Der skal ikke meget fugt i et fundament før der er problemer med løse tapeter, skimmelsvamp og misfarvninger 37

38 Sorbtionskurve Sammenhæng mellem vægt% vand og luftfugtighed i materialer 38

39 Sorbtionskurve 39

40 Konstruktive problemstillinger Der er visse former for bygningskonstruktioner der giver specielle problemer. Udgående hjørner, der på grund af den specielle geometri altid er koldere og fugtigere, g på den indvendige side kuldebroer der er klart koldere på den indvendige side end den øvrige del konstruktionen De koldere indvendige overflader betinger også at de er fugtigere på grund af mindre udtørring og i værste fald på grund af Overfladekondens 40

41 Kuldebroer Kuldebroer skal først og fremmest minimeres gennem en korrekt isolering. Man får således ikke megen tak for at udføre et omfangsdræn, hvis problemerne med fugt skyldes kuldebroer og ikke opstigende Grundfugt Det er derfor vigtigt at der foreligger en sikker vurdering af årsagerne til problemerne med fugt inden der foretages en udbedring. 41

42 Bruger relaterede kuldebroer Brugernes brugsvaner og møblering af boligen har også en meget kraftig indflydelse på kuldebroslignende lave temperaturer på Ydervæggene: Bag køkkenskabe og klædesskabe er temperaturen måske 5 grader lavere Bag sofaer og skummøbler langs med ydervægge er temperaturen måske 10 grader lavere Dvs bag disse møbler er den relative luftfugtighed måske % RF i stedet for %, der måles i stuen RF I de kolde soveværelser kan det derfor gå helt galt ved udgående hjørner ved senge og skabe 42

43 Målemetoder For at vurdere, hvorledes man kan minimere problemerne med fugt, er det indlysende, at man først og fremmest må vurdere: om der er problemer med fugt dvs. måle hvor stort er omfanget, dvs. måle hvad er årsagen til fugtproblemerne, dvs.? Når man kender omfanget af fugtproblemerne og årsagen dertil kan man normalt på enkel vis finde den teknisk set bedste og billigste Udbedring. 43

44 RF og vand, målemetoder Bestemmelse af opfugtningen og omfanget deraf kan ofte gøres ved en visuel bedømmelse Den visuelle bedømmelse giver dog ofte fejl, så den må absolut tilrådes at foretage en suplerende måling af vandindholdet i fundamentet Derved får man også bestemt om de tilsyne- ladende tørre områder er våde eller tørre. Man får et geometrisk billede af fugtens ud- bredelse, der måske kan antyde om årsagen til problemerne er utætte kloaker og brønde, opsugning af grundfugt og mindre effektive Fugtspærrer 44

45 Måling af vandindhold Vandindhold i materialer kan måles ved Direkte eller indirekte metoder Destruktive eller ikke destruktive metoder 45

46 Måling af vandindhold Direkte metoder Udtagning af prøver, der vejes, tørres og vejes igen Indirekte metoder Ledningsevne måler, fx. alm. træfugtighedsmåler (alle gode til træ, men ej til mur, beton mm) Kapacitive målere, (næsten alle skraldespandsmodeller på nær Gann-måler) Neutronmåler, TROXLER, eneste helt pålidelige NDT-målesystem (non destruktiv) 46

47 Metode ved måling Direkte målinger med udtagning af prøver er dyre, hvorfor man normalt fravælger at udtage prøver Enkeltmålinger er ofte mere vildledende end vejledende, da målepunktet normalt ikke er repræsentativt for problemstillingen Indirekte målinger er billige og af og til også præcise, hvorfor langt de fleste målinger af fugt foregår ved indirekte målinger 47

48 Målenet det er derfor vigtigt, at man måler i et vel valgt net, således at målingerne bliver repræsentative for problemstillingen. Derved får man et godt overblik over arealer med forhøjet vandindhold og dermed ofte også årsagerne til det forhøjede vandindhold 48

49 TROXLER/Gannmåler, målenet Variation af vandindhold i gulv/tag 49