4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler

Transkript

1 4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler v/ Peter F. Collet Hvis vi når det kommer der også lidt om forsknings- og udviklingsprægede produkter Altså de populære FUP materialer 1

2 Introduktion til, civ.ing. Ansat på Teknologisk Institut i 1972 Arbejdsområder: Byggefejl fugtskader i konstruktioner fejl ved varmeisolering produktudvikling Udvikling af metoder til bygningsundersøgelser at forebygge problemer i byggeriet Undervisning 2000 Energikonsulenter fra konsulenter i det offentlige kurser vedr. indeklima, fugtteknik mm 2

3 Introduktion til kompendiet De første mange sider til og med nr. 17 er direkte relateret til emnet og vil blive gennemgået, de sidste sider er genbrug fra kursus for kloakmestre: fugt- og varmeisolering Og vil ikke blive gennemgået 3

4 Automatisk registrering af indeklimaet Kan vi skabe en sikkerhed mod vækst af skimmelsvampe ved automatisk registrering af Indeklimaet. Det korte svar er nej Det lange svar er man kan bedre varslingen, hvis man ved hvad man taler om I det følgende vil vi forsøge at definere årsag og virkning og så slutte af med Hvad kan en varsling medføre? 4

5 Introduktion til problemstillingen Kender vi vækstbetingelserne for skimmel I grove træk, ja Den relative luftfugtighed > % RF Temperaturen skal periodevis > 5 10 O C Der skal være organisk materiale tilstede Det er der næsten altid Lys og mørke passer lige godt dvs. Skimmel vokser Bag tapeter Synligt i hjørner I kolde skabe og på ydervæge bag skabe Under gulv osv. 5

6 Introduktion til problemstillingen Hvordan bestemmer man skimmelsvampene? Dette emne er delvis uinteressant her, så kort: Aftryksprøve Artsbestemmelse Mængden af sporer Mængden, men ikke om de er aktive Mycometer Bestemmelse af aktiviteten Giver ikke udslag i helt tørre men befængte konstruktioner DNA Artsbestemmelse af levende, spore og nedbrudte svampe Luftprøver Ikke interessant her, da det generelt ikke er pålideligt 6

7 Introduktion til problemstillingen Kender vi årsagerne til vækst af skimmelsvampe i boliger og bygninger? Ret entydigt, ja Den korte version er : Det er et balanceproblem, så når luftens indhold af vanddamp er for høj i forhold til overfladernes (for lave) temperatur, bliver luftfugtigheden høj i overfladen (> 75 RF), og der kommer vækst af skimmelsvampe Der kan komme vækst af skimmel på kolde konstruktioner (fx ved O C) Der kan komme vækst på varmere konstruktioner (fx ved O C) I kolde og i varme kældre og krybekældre 7

8 Introduktion til problemstillingen Den lange version er, at balanceproblemet har mange årsager bl.a. Kuldebroer og forkert isolering Termisk flytning af vand Udsugning af fugtig rumluft i konstruktionerne Kapillarsugning fx af grund-/jordfugt Sommerkondens For lidt ventilation i forhold til balancen mellem fugtproduktion og overfladetemperaturer 8

9 Introduktion til problemstillingen Den lange version er således, at balanceproblemet har mange årsager: Lave temperaturer på klimaskærmens overflader: ydervægge, lofter, tagrum, kælderydervægge og her er det typisk: Kuldebroer ved fx vinduesindfatninger med massiv udmuring Geometriske kuldebroer fx udgående hjørner Forkert isolering fx indvendig isolering af ydervægge, der giver lave vægtemperaturer på den gamle væg og dermed fugt indefra eller fugt (slagregn) ude fra 9

10 Introduktion til problemstillingen Den lange version er, at balanceproblemet har mange årsager bl.a. termisk flytning af vand: Ved for høje temperaturer af våde konstruktioner flyttes vandet til de koldere konstruktioner Gulvvarme i fugtige (beton) gulve, der ikke er afspærret med dampspærre mod oven over liggende trægulv Med fugt- og varmeisolering mod skillevæg og naborum Varmerør direkte på beton, der giver opstrømmende vanddamp til store gulvarealer 10

11 Introduktion til problemstillingen Balanceproblemet har mange årsager bl.a. op/udsugning af rumluft i tage og ydervægge Når mere end 5 10 % af luften i det ventilerede hulrum kommer nedefra Ditto i ydervægge, her dog mere sjældent Når den varme og tilsyneladende ikke våde fyrkælder giver (fugtig) luft til den kolde krybekælder 11

12 Introduktion til problemstillingen Balanceproblemet har mange årsager bl.a. Kapillarsugning fra grunden, fra fugtige konstruktioner mm Opsugning af grundfugt p.gr.a. manglende vandret fugtspærre i kældervægge (mange FUP-Produkter) Manglende fugtsikring af kældervægges yderside (gamle dage asfaltering, i dag udvendig fugt- og varmeisolering (en del FUP-produkter) Kapillarsugning fra fundament til ydre og indre vægge (en del FUP-produkter) 12

13 Introduktion til problemstillingen Sommerkondens springer vi over, da den er lidt langhåret, men når solen skinner på en fugtig og ikke for tung ydervæg fx en en-stens mur kan opvarmningen medføre en afdampning fra den ydre del af murværket, der giver kondens indefter i konstruktionen, fx på dampbremse og gipsplader mm. 13

14 Introduktion til problemstillingen Bygningens ventilation I en normal bolig produceres der omkring l vand pr døgn Det svarende til et nødvendigt luftskifte på ca. ½ gange pr time (200 m 3 /t) i ældre boliger uden nævneværdige kuldebroer (overfladetemperaturer > ca O C) ¼ - 1/3 gange pr time i velkonstruerede nyere boliger uden nævneværdige med kuldebroer (overfladetemperaturer > ca O C) 14

15 Introduktion til problemstillingen Af det foregående kan man udlede, at der er andre og normalt vigtigere faktorer end netop indeklimaet, der er bestemmende for, om der kommer et problem med vækst af skimmelsvamp. Der er således ingen direkte sammenhæng mellem en skimmelvarsling på basis af ude- eller indeklima (fx RF) og en sikker forebyggelse af vækst af skimmelsvampe. Hvad kunne man så gøre? 15

16 Introduktion til problemløsning Der er således ingen direkte sammenhæng mellem en skimmelvarsling på basis af ude- eller indeklima (fx RF) og en sikker forebyggelse af vækst af skimmelsvampe. Hvad kunne man så gøre? Definere mulighederne og forudsætningerne for fugtvarslingen 16

17 Varsling af skimmelrisici I ældre og nyere boliger vil der for hver enkelt type bolig være en vis sammenhæng mellem døgnets udetemperatur og temperaturen på de indvendige kolde overflader. Denne sammenhæng kan defineres for det enkelte hus eller type af huse. Når man så registrerer udetemperaturen, kan man automatisk beregne den forventelige koldeste overfladetemperatur i den speciellet type huse, fx i udvendige hjørner eller bag møbler og køkkenskabe Som følge af vurderingen af husets type/risiko kan man beregne en sikkerhedsmargin og derved automatisk regulere på husets mekaniske ventilation, således at man derved minimere risici for vækst af skimmelsvampe 17

18 Lidt fugtteori og enkelte praktiske exempler Forudsætningen for at forstå, hvornår der er risiko for vækst af skimmelsvampe, er, at man har et vist kendskab til sammenhængen mellem indeklimaets temperaturniveau, den relative luftfugtighed og overfladetemperaturernes betydning. Det er derfor vigtigt, at man har en minimal forståelse af vanddampdiagrammet 18

19 19

20 Exempel Udetemperatur 0 O C, svarende til en given hustypes dimensionerende koldeste overfladetemperatur på 14 O C Der er risiko for vækst af skimmelsvampe, når RF > 75 % RF. Kriteriet 14 O C og 75 % RF kan plottes ind på vanddampsdiagrammet, og man får, at der er ca. 9 gr. vand pr m 3 rumluft, hvilket giver Et varslingspunkt på fx rumklima ved 21 O C og højst 50 % RF Og så fremdeles, dvs. man skal udarbejde nogle fornuftige algoritmer for sammenhængen mellem udetemperatur, bygningstype, rumtemperatur og RF 20

21 Dårligt projekt De dyreste fejl er ofte det dårlige projekt (arkt.- ingeniørprojektet), da det her ofte drejer sig om principfejl og mangel på viden om god metode fx opsugning af rumluft i tage på grund af manglende lufttæt dampbremse luft utætte konstruktioner fx manglende tæthed af facader på gr. a. luftgennemgang vandgennemgang fx manglende kapillarbrydning mellem mellem fundament og vægge mellem fundament og jord mellem jord og terrændæk 21

22 Fundamentisolering I de senere år har vi i Rørcentret og i Tilstandssektionen set mange problemer og fugtskader med ydermure, udnyttede kælderlokaler og forsænkede stuer mm. Nogle af disse problemer har altid været der, men de fleste er først blevet generende på grund af ændret brug af lokalerne Andre fugtproblemer er opstået på grund af forbedring fx ved asfaltering af gårdsplads, hvor der er bagfald, eller ved en ændret ventilation af kælderlokaler Mange problemer ser vi ved indvendig efterisolering (og gavlvægge), hvor der sker en vækst af skimmelsvampe mellem isolering og ydermur 22

23 Fundamentisolering Der kan være problemer med ændrede ydre forhold, ælde og nedbrydning af konstruktioner og materialer Generel forhøjet grundvandstand p. gr. a ændrede forhold for afvanding i området tilstoppede kloaker og nedsivningsanlæg forøgede tilløb af overfladevand nedbrydning af den ældgamle berapning og asfaltering af fundament 23

24 Kapillarsugning Opsugning af vand i fundamenter sker først og fremmest ved kapillarsugning, der er den samme fugttransport som der sker i væger 24

25 Kapillarsugning 25

26 Kapillarsugning 26

27 Diffusion Udtørring af fundamenter sker normalt kun ved diffusion (teoretisk sker der også en udtørring ved kapillarsugning til tørrere materialer). Diffusion er en form for molekylebevægelse gennem et materiale, hvor vandmolekylerne bevæger sig igennem materialer på samme måde som en person i et menneskemylder. Molekylerne søger derhen, hvor der er bedst plads, dvs. søger fra højere koncentrationer til lavere koncentrationer 27

28 Diffusion 28

29 Diffusion 29

30 Diffusion 30

31 Termiske flytning af vand Termisk flytning af vand er en kompliceret proces, men den enkle forklaring er, at fx gulvvarmen jager vandet fra det varme og våde betongulv ud i de omkringliggende koldere konstruktioner, hvor det opfugter materialerne Der ved kan der opstå skader på trægulve i naborum, og vækst af skimmelsvampe, hvor som helst. Mekanismen er interessant, da man kan bruge termisk flytning til at minimere fugtskader fx i en kælderydermur, hvor man med en varmetråd i ydervæggen lige over gulvet kan jage restfugten ud mod den kolde side og derved holde den indvendige vægside tør. 31

32 Udtørring /Vanddampdiagram Det er velkendt at jo varmere en konstruktion er, desto hurtigere sker udtørringen De samme gælder for ventilationen, jo mere ventilation (med lav RF) desto hurtigere går udtørringen. Den enkle forklaring er at en høj temperatur af fugtige materialer giver et stort fordampningstryk og kraftig ventilation fjerner overskydende fugt Kolde flader (koldt snapseglas) suger vandet til sig fra de varme flader. 32

33 33

34 Byggefugt For de fleste af de materialer, er det vigtigt at kende lidt til vandindholdet i materialet og ligevægtsfugten, dvs. vandindholdet i afhængighed af RF. Her nøjes vi med at vise sammenhængen i kurveform, og deraf kan man læse, at mange materialerne skal være meget tørre for, at man kan være sikker på at den relative luftfugtighed er så lav, at der ikke kan opstå fugtproblemer med misfarvninger, vækst af skimmelsvampe eller nedbrydning af fodpaneler mm Der skal således ikke meget fugt i et fundament før der er problemer med løse tapeter, skimmelsvamp, misfarvninger og saltudfældninger 34

35 Sorbtionskurve Sammenhæng mellem vægt% vand og luftfugtighed i materialer 35

36 Sorbtionskurve 36

37 Konstruktive problemstillinger Der er visse former for bygningskonstruktioner der giver specielle problemer. Udgående hjørner, der på grund af den specielle geometri altid er koldere og fugtigere, end resten af væggen kuldebroer, der er klart koldere på den indvendige side end den øvrige del konstruktionen De koldere indvendige overflader betinger også, at de er fugtigere på grund af mindre udtørring og i værste fald på grund af overfladekondens 37

38 Kuldebroer Kuldebroer skal først og fremmest minimeres gennem en korrekt isolering. Man får således ikke megen tak for at udføre et omfangsdræn, asfaltering, udtørring mm, hvis problemerne med fugt skyldes kuldebroer og ikke opstigende grundfugt Det er derfor vigtigt, at der foreligger en sikker vurdering af årsagerne til problemerne med fugt inden der foretages en udbedring. 38

39 Målemetoder For at vurdere, hvorledes man kan minimere problemerne med fugt, er det indlysende, at man først og fremmest må vurdere: omfanget af problemerne med fugt dvs. Måle/scanne omfanget Og evt. hvor våd er konstruktionen Så man kan vurdere, hvad der er årsagen til fugtproblemerne. Når man kender omfanget af fugtproblemerne og årsagen dertil, kan man normalt på enkel vis finde den teknisk set bedste og billigste udbedring. 39

40 Målemetoder Bestemmelse af opfugtningen og omfanget deraf kan ofte gøres ved en visuel bedømmelse Den visuelle bedømmelse giver dog ofte fejl, så det må absolut tilrådes at foretage en supplerende måling af vandindholdet i konstruktioner og fundamenter Derved får man også bestemt om de tilsyneladende tørre områder er våde eller tørre, og om de våde områder også er så våde, som man tror (der er foretaget mange dyre og ubrugelige udbedringer på denne konto) Man får et geometrisk billede af fugtens udbredelse, der måske kan antyde om årsagen til problemerne er utætte kloaker og brønde, opsugning af grundfugt og mindre effektive fugtspærrer, utætte inddækninger på tage 40

41 Måling af vandindhold Vandindhold i materialer kan måles ved Direkte eller indirekte metoder Destruktive eller ikke destruktive metoder 41

42 Måling af vandindhold Direkte metoder Udtagning af prøver, der vejes, tørres og vejes igen Indirekte metoder Ledningsevne måler, fx. alm. træfugtighedsmåler (alle er gode til træ, men ej til mur, beton mm) Kapacitive målere, (næsten alle skralde-spandsmodeller på nær Gannmåler) Neutronmåler, TROXLER, eneste helt pålidelige NDT-målesystem (non destruktiv) 42

43 Metode ved måling Direkte målinger med udtagning af prøver er dyre, hvorfor man normalt fravælger at udtage tilstrækkeligt antal prøver med de fejlantagelser dette medfører Enkeltmålinger er således ofte mere vildledende end vejledende, da målepunktet normalt ikke er repræsentativt for problemstillingen Indirekte målinger er billige og af og til også præcise, hvorfor langt de fleste målinger af fugt foregår ved indirekte målinger 43

44 Målenet det er derfor vigtigt, at man måler i et vel valgt net, således at målingerne bliver repræsentative for problemstillingen. Derved får man et godt overblik over arealer med forhøjet vandindhold og dermed ofteogså årsagerne til det forhøjede vandindhold 44

45 TROXLER/Gannmåler, målenet Variation af vandindhold i gulv/tag 45