1 Borgermøde om væsentlige ændringer i krav til affaldssortering afholdt på Stenløse Rådhus den 29. november 2012 Referat & kommentarer af Kjeld Glückstadt Hvis I tror, I er verdensmestre i at sortere affald, så kan I godt tro om igen! Helt så bombastisk blev det ikke udtalt men alligevel Meningen var ikke til at tage fejl af. Vi, der var mødt op til det annoncerede borgermøde, mente nok, at vi var både vel motiverede, og at vi gjorde vores bedste for at sortere vores affald til genbrug, biologisk forarbejdning til muld eller biogas osv. Og vores kommune er vel helt i front med affaldssortering eller hvordan? Kære læser: Vi går helt andre tider i møde. Hvad enten du vil eller ej, så SKAL vi altså blive meget bedre til at sortere affald og det bliver bestemt ikke gratis for hverken dig eller mig! Det er ikke Egedal Kommune, der har fået nykker eller vil lægge ekstra udgifter på vores anstrengte økonomi. Det er i første omgang et lovkrav, der skal efterleves. Kommunerne skal ifølge Affaldsdirektivet opfylde følgende: Senest i 2015 skal der være indført indsamlingsordninger for papir, metal, glas og plast for husholdninger. Senest i 2020 skal ordningen fungere med min. 50 %. Ikke-farligt bygge- og anlægsaffald skal senest 2020 genbruges, genanvendes eller materialeudnyttes min. 70 %. Hertil kommer målene i den endnu ikke kendte ressourcestrategi fra Regeringen! Affaldsgruppen under kommunens Teknik- og Miljøudvalg ønskede at orientere om og ikke mindst at debattere mulighederne for en langt bedre sortering og håndtering af affaldet. Efter oplæg fra udvalgsformand (og tidl. Hampelænder ) Ida Bode og en repræsentant fra Vestforbrænding I/S, blev deltagerne præsenteret for nogle forslag til sorteringsmuligheder.
2 Løsning 1: Madam Skrald med 4 rum Madam Skrald med de fire rum til plast, metal, glas og papir har været afprøvet i Herlev Kommune. Containeren placeres ved eget hus foruden det eksisterende affaldsstativ med sække til bio-affald og restaffald. Med denne løsning kan man nøjes med ét ekstra affaldssystem ved huset. (Om der var andre, divergerende meninger, fortæller historien ikke noget om.)
3 Løsning 2: To containere med 2 rum i hver Containeren med kun to rum kræver, at der opstilles 2 stk. af sådanne ved huset stadigvæk foruden det eksisterende dobbeltstativ. Andre løsninger: En tredje mulighed kunne være at anbringe containere af samme type og størrelse som de kendte avis- og flaskecontainere på centrale steder nær bebyggelsen. Det kunne fx være på vores parkeringspladser. Så kunne man foretage første sortering inde i huset og vandre ud til den store container hver eller hver anden dag og foretage den næste sortering dér. Første sortering kunne fx ske i en rum-inddelt bærepose af denne type. Hvorefter affaldet nemt kunne deponeres i store fælles containere af denne type. Det er ikke usandsynligt, at der kunne peges på andre løsninger, måske i form af hyppig fælles kørsel til genbrugspladsen. Ingen sådanne alternativer kom til diskussion vel nok fordi de ikke anses for at være realistiske.
4 Basar Efter præsentationen var der god tid til at gå rundt og kigge på plancher og praktiske indretningsmuligheder fx dette affaldsstativ som erstatning for det 2-delte under køkkenvasken. Samtidig blev der serveret lækre sandwicher, kaffe og sodavand så at alle var ladet op til næste punkt på dagsordenen. Debat / workshop Den måske væsentligste idé med borgermødet var at få et feedback fra deltagerne, som var opdelt i passende små grupper. Nogle udgangspunkter var: Hvordan når vi målene om mere genanvendelse? Hvordan får vi alle sorteret mere og bedre? Hvilken løsning vil være bedst (for din bebyggelse)? Hvor meget må det koste? Fordelingen af boligformer i Egedal kommune har en meget stor overvægt af parcelhuse, dobbelthuse samt række- og kædehuse. Kan man finde en fælles løsning for disse boliger? Der findes imidlertid også et anseligt antal etageboliger (ca. 1.500), hvor man formentlig må pege på andre løsninger.
5 Opsamling Hvordan får vi sorteret bedre? Som forventet, var der bred tilslutning til den første løsning, Madam Skrald med de fire rum en løsning, som er afprøvet i Herlev Kommune. Der var forslag om, at man kunne forsøge at supplere mulighederne ved at tillade brugte batterier lagt i en plastpose oven på låget umiddelbart inden tømning. Der blev også nævnt behov for at kunne komme af med de farlige sparepærer samt medicinrester på en måde, der kunne spare borgeren for at skulle køre til genbrugspladsen eller på apoteket med sådanne småting, som det er vigtigt at sortere fra andet affald. Hvor meget må det koste? På spørgsmål fra salen oplyste Ida Bode, at kommunen vil stå for anskaffelsen af beholderne, således at den enkelte borger ikke bliver opkrævet et særligt beløb i den forbindelse. (Da kommunen er borgerne, vil den endelige regning naturligvis lande samme sted i sidste ende.) I længden kommer den største udgift til at ligge i den mere krævende fjernelse af det sorterede affald. Der vil blive flere afhentninger end nu, og nogen skal investere i specialbyggede vogne og større kapacitet i deponering og udnyttelse af de kasserede produkter. De fleste (og muligvis realistiske) bud var en årlig meromkostning på 400-500 kroner pr. husstand. Personligt bød jeg max. 399 kr. pr. år, da jeg mener, at en stigning på mere end 35 % på én gang vil skabe bred utilfredshed og en masse debat om prisen i stedet for om selve projektet. Jeg fremførte, og jeg mener fortsat, at ordningen med afhentning af haveaffald er blevet så ringe, at den er uden betydning. Endvidere foreslog jeg afskaffelse af storskraldsafhentningen, som jeg mener må blive en personlig udgift de få gange i livet, det er aktuelt for den enkelte borger. Afskaffelse af disse dårligt fungerende services kunne måske finansiere en pæn del af en ny og bedre indsamlingsordning ved matriklen. (Det er den slags meninger man har mulighed for at fremføre, når man tager imod invitationen til et borgermøde.) Hvordan når vi målene om mere genanvendelse? Svaret ligger i overvejende grad i de allerede nævnte tiltag: En praktisk og økonomisk overkommelig metode til at få sorteret mest muligt affald fra husholdningerne (forudsat der tages tilsvarende initiativer for håndværk og industri). Den praktiske indretning har imidlertid ringe værdi, med mindre alle kommunens borgere har ægte forståelse for værdien af en detaljeret sortering af eget affald.
6 Personligt ser jeg to mulige problemer for at en ny ordning kan blive en succes: 1. Ligegyldighed ( Hvorfor skulle jeg gøre noget for de kommende generationer? De skiderikker har aldrig gjort noget for mig! Frit efter Groucho Marx) 2. Mistro pga. myter Myter skal aflives! De blander alligevel det hele sammen i sidste ende jeg har selv set det! De blander alligevel det hele sammen i sidste ende jeg kender én, der Det er spild af tid! Det gør ingen gavn! Jeg har hørt tilsvarende udtalelser adskillige gange både fra unge og ældre beboere i Hampeland. Og så er det, jeg tænker Hvorfor er der skiftende afhentninger ved hoveddøren allerede nu? Hvorfor bruger man tid og mange penge på sorteringsordninger i kommunerne? Er det rimeligt at antage, at alle i forvaltningerne kun arbejder på at narre folket? Og hvad mener I om den afhentningsvogn, man allerede benytter i Herlev Kommune? Dette vidunder af elektronik og automatik er skabt til at indsamle og sortere i én arbejdsgang. Dyrt ser det ud! Mon ikke det også er effektivt? Fra affaldsgruppen lød der indrømmelse og beklagelse af, at der en gang har været en alvorlig kikser, som blev observeret af mange mennesker. Men at et enkeltstående tilfælde skulle danne myten om, at det hele bliver blandet sammen alligevel, dét lyder ikke sandsynligt. Ikke desto mindre eksisterer myten, og det er vigtigt, at vi får den aflivet og får alle med på vognen: Det ER vigtigt at sortere og genbruge. Danmark SKAL være i forreste række med sådanne ekspertiser. VI skal vise vejen eller i hvert fald noget af den!
Det videre forløb Bliver det så sådan? Der er lang vej endnu, inden den endelige plan kan vedtages. Borgermødet/Affaldsbasaren var første trin (forberedelsen) i serien af opgaver, der skal løses, inden det endelige forslag kan bringes til afstemning og forhåbentlig vedtagelse i Kommunalbestyrelsen. 7 I mellemtiden håber jeg, at du, kære læser, vil være med til at bane vej for de nødvendige forbedringer i sortering og udnyttelse af ressourcer. Tag JA-hatten på, og vær med til at få familien og naboerne til at gøre det samme. Og først og fremmest: Vær med til at aflive de myter og vandrehistorier om, at det er lige meget med affaldssorteringen. Det er vigtigt! Og det er vigtigt! Jeg håber, at også Egedal Kommune vil tage kampen op mod myterne i en eller flere former for kampagne. AFFALDSHÆFTE 2013 er endnu ikke publiceret på kommunens hjemmeside. Forhåbentlig sker det straks efter nytår. På forsiden i hæftet står der blandt andet: BRUG MIT AFFALD PÅ VORES HJEMMESIDE. Og den er: www.egedalkommune.dk/affald Det nye AFFALDSHÆFTE 2013 er netop kommet ind ad døren til os alle. I årets hæfte er der flere uddybninger vedrørende affaldssortering, og der er adskillige gode råd og henvisninger i det. Hæftet har oftest fokuseret på praktisk information, og vi er nok en del, som har hængt kalenderen op og derefter kun slået op i hæftet, når det var påkrævet. Gi det mere end en chance i år! Blad det ordentligt igennem! De første 5 sider er information ud over de mange praktiske anvisninger. Jeg ønsker alle et godt nytår og en god samvittighed Kjeld Glückstadt Løven 9 3650 Ølstykke