Hvordan fungerer en ordning med rød boks i praksis?

Transkript

1 Farligt Affald-ordninger og Boks Glostrup Kommune ønsker at få farligt affald og problemaffald som småt elektronik, sparepærer og batterier ud af husholdningsaffaldet. Farligt affald kan skade miljøet og ødelægge muligheden for at genanvende det øvrige affald. Derfor skal det sorteres fra og håndteres særskilt. Valget af indsamlingsordning for farligt affald kan have betydning for, hvor meget farligt affald der i den enkelte kommune bliver sorteret fra til specialbehandling. Formålet med dette notat er at undersøge muligheden for husstandsindsamling af farligt affald samt indsamling ved samlede bebyggelser (initiativ samt 61 kommunens i affaldsplan). Notatet er udarbdet af Glostrup Forsyning og Glostrup Kommune i fællesskab. Glostrup Affald A/S Ørnebjergv Glostrup Telefon forsyning@glostrupforsyning.dk CVR nr september 2017 Hvordan fungerer en ordning med rød i praksis? Glostrup Kommune ønsker en vurdering af muligheder for husstandsindsamling af farligt affald, batterier og småt elektronik. (se kommunens affaldsplan indsatsområde 8, initiativ nr. 54)). En mulighed, som er implementeret i en række kommuner i Vestforbrændings opland inden for de seneste år, er rød ordningen. Blandt andet startede Lyngby, Herlev, Ishøj, Vallensbæk og Albertslund rød ordninger i løbet af. er en rød plast på enten 21 eller 42 liter, som er foret med en plastpose. Boksen omdeles til parcelhuse/rækkehuse med individuel dagrenovationsløsning. Boksen er i nogle kommuner forsynet med et navneskilt på låget, som skal udfyldes inden en stilles ud. På den måde kan man identificere affaldsproducenten. Når en er fyldt, stiller borgeren den ud til afhentning sammen med dagrenovationen eller storskrald. Den fyldte tages med på renovationsbilen og der stilles en tom til husstanden. Boksen afleveres af renovatøren på Vestforbrænding eller på den lokale genbrugsplads enkelte renovatører har også mulighed for, at samle til bunke på egen plads og køre et større træk af e på genbrugspladsen. På afleveringsstedet ves og sorteres en og gøres klar til udbringning igen rengjort og med frisk pose. Renovatøren tager klargjorte e med ud på bilen når han afleverer de fyldte e. Lidt afhængig af om ene bliver hentet i storskralds- eller dagrenovationsordning bliver ene placeret på et stort lad eller på dertil indrettede hylder mellem førerhus og bagaksel. Det er en fordel, hvis ene sidder i lukkede kasser når de sidder foran bagakslen så bliver de ikke så svinede om vinteren. Glostrup Forsyning har i sin kontrakt med Renonorden en option på indsamling af farligt affald i rød i forbindelse med storskraldsindsamlingen. Prisen er 11 kr. ex. moms pr. indsamlet.

2 Transport med farligt affald er omfattet af regler om farligt gods. Dette indebærer, at renovatøren skal være godkendt til at køre med farligt gods. Det betyder også at plasten skal være godkendt. De plaste, der pt. er på markedet, er godkendt med en levetid på 5 år, hvilket vil sige at man skal budgettere med indkøb af nye beholdere hvert 5. år. Den foreløbige erfaring fra andre kommuner er, at ca. 40% af ene vil blive sat ud til afhentning på et år. Dvs. at i gennemsnit vil hver blive benyttet til afhentning 2 gange inden den efter 5 år skal udskiftes med en ny. Data/erfaring fra andre der har indført rød ordning Ifølge Vestforbrænding har en række kommuner indført rød -ordningen. I nedenstående skema fremgår antal e udleveret og benyttelsesgrad for et udvalg af de kommuner, der har været i gang et stykke tid. Der er dog kun 1-2 års erfaringer ind til videre så mængder og benyttelsesgrad skal tages med forbehold. Det fremgår af tabellen, at ca. 35% af ene bliver hentet en gang om året. Kilde: VF oplæg Herlev Ishøj Vallens bæk Lyngby Gentofte Andel Volumen 21 liter 21 liter 21 liter 42 liter 42 liter Antal e Andel hentet pr. 45% 37% 40% 36% 16% år (gnm 34,5%) Antal måneder EE affald (kg) ,3% Batterier (kg) ,7% Kemi (kg) ,0% Erfaringerne viser, at mængderne fordeler sig med ca. 66% til kemiaffald, 17% til batterier og 17% til elektronikaffald. I tabellen vises også de indsamlede mængder. Data stammer ikke fra et helt år.i den efterfølgende tabel er mængderne omregnet til årlige mængder samt mængder pr. husstand. Af tabellen fremgår også de mængder, der blev indsamlet i Glostrup Forsynings poseordning i samt forventningerne til 2017 for Glostrup. Årsmængder beregnet kg og g/husstand Herlev Ishøj Vallensbæk rød ordning Lyngby middel værdi Glostrup * pose ordning Glostrup 2017* EE affald (kg) EE affald g/husstand Batterier (kg) Batterier g/husstand Kemi (kg) Kemi g/husstand *for glostrup eksisterer kun tal for ét halvt år, både i og Mængderne er skønnet udfra de registrerede mængder fra et halvt år. 2

3 Tilsyneladende er den indsamlede mængde batterier og småt elektronik pr. husstand betydelig større i de 4 kommuner med rød end i Glostrup. I 1. halvår af 2017 er der imidlertid i poseordningen indsamlet næsten 4 gange så mange batterier som i, hvilket tyder på at forskellen måske ikke er stå stor. I en tidligere undersøgelse af affald fra parcelhuse (Kilde: VF oplæg ) blandt flere jyske kommuner fremgår det at mængden af farligt affald indsamlet pr. husstand varierer mellem 11 og 22 kg/husstand/år. (Kommune A-I, se figur) Undersøgelsen viser også at de 5 kommuner (Kommune A-E) der benytter Boks ikke er dem der indsamler mest farligt affald. Man kan dog ikke deraf konkludere at den e Boks ikke har en effekt. Modsat peger undersøgelsen heller ikke entydigt på at Boks er en succes. Der kan være mange årsager til variationerne i samlet indsamlede mængder. Senest har man i Kolding besluttet at udfase Boks. I flg. Vestforbrænding pga. problemer med for mange flsorteringer (bl.a knive og glasskår) batterier kg/husstand 10 5 Farligt affald kg/husstand Småt elektronik kg/husstand 0 A B Boks C D E F G H I Miljøstyrelsen lavede i 2012 en rapport som såede tvivl om effekten af den røde. I rapporten fra 2012 der analysere på mængden af farligt affald der ikke sorteres fra, men kan findes i dagrenovationen konkluderes at: På baggrund af denne undersøgelse kan der ikke peges på en direkte sammenhæng mellem forekomsten af batterier, farligt affald og småt elektronikaffald i dagrenovation og kommunernes ordninger til indsamling af disse. (.). Der må altså være andre forhold, der har betydning for borgernes adfærd. Nærværende undersøgelse giver indikationer på, at disse forhold f.eks. kan være borgernes informationsniveau, kendskab til ordningerne, samt forståelse af hvorfor disse fraktioner skal sorteres separat. (MST, 2012, Kortlægning af husholdningers i enfamiliehuse ) Samme undersøgelse viser i øvrigt at der går fra 2 til 5 år mellem hver gang en benyttes. 3

4 Ser man på den samlede mængde indsamlet farligt affald i en kommune er billedet heller ikke entydigt. Nedenstående tabel viser indsamlede mængder farligt affald i forskellige VF-kommuner opgørelse er angivet i kg/borger/år og dækker over forskellige ordninger herunder poseordning, rød, etagebolig indsamling samt genbrugsstationen. Her ses det tydeligt, at det ikke er givet, at en rød -ordning giver mere indsamlet farligt affald end andre ordninger. Sammenligningen skal dog tages med forbehold. Medtaget i mængderne over farligt affald er også de mængder der indsamles via genbrugsstationen og fra kolonihaver. Halsnæs har eksempelvis rigtig mange sommerhuse og kolonihaver som ikke tælles med i antallet af indbyggere i kommunen men deres mængder tælles med når den samlede mængder pr. borger pr. år skal beregnes. Har kommunen en Genbrugsstation med en stor andel af erhvervskunder vil disse kunder givet betyde en større mængde farligt affald indsamlet fra kommunen og dermed også en større mængde indsamlet pr. borger pr. år. Det er formentlig en af årsagerne til at Glostrup ligger meget højt på listen over mængder indsamlet pr. borger. Mængden af farligt affald (Kilde: SMOKA) Kommune Indbyggere Kg/borger/år Boks Halsnæs/Frederiksværk ,5 x Glostrup ,5 ovre ,3 Brøndby ,2 x Herlev ,2 x Albertslund ,0 x Gladsaxe ,9 x Hillerød ,9 Høje Taastrup ,6 Ballerup ,4 Furesø ,4 Lyngby-Taarbæk ,3 x Ishøj ,9 x Hvidovre ,1 Vallensbæk ,5 x Total ,6 SMOKA-data, indsamlet farligt affald - baseret på 9 måneder, fremskrevet til 12 måneders indsamling 4

5 Konkrete udformninger af rød ordning og økonomiske forhold I det følgende gennemgås et udvalg af kommuner i Vestforbrændings opland som for nylig har indført rød. ovre ovre kommune har indført en ordning ved 900 husstande. Indkøb af en kostede 68 kr. pr. Samling og uddeling kostede 45 kr. pr. stk. Levetiden på beholderen er 5 år. Tømning af renovatøren koster 23 kr. tømning. I ovre afleveres den røde på genbrugspladsen hvor medarbderne sorterer og tømmer affaldet i de fraktioner som i forven findes på pladsen. Man vurdere at der skal bruges 5 minutter pr. modtagelsen og sortering af affald fra den e Boks. Herlev Herlev kommune har indført en ordning for farligt affald i en rød. Boksen stilles på beholder til dagrenovation hvad enten denne er sæk eller container. Boksen tages med på bilen og en tom stilles til husstanden i stedet. Boksen afleveres på Vestforbrænding og der er plads til mellem 13 og 20 e lidt afhængig af bilens indretning når det er dagrenovationsbilen der tager dem med. Håndtering af rød ved levering på Vestforbrænding koster 46 kr. pr.. Herlev kommune har ca parcel-, række- og dobbelthuse. Ca af disse har fået tildelt en rød kasse på 21 L. Til indkøb af miljø, fare-label, pose i, adressemærkater, sorteringsklæb og folder er der brugt ca. 80,-/stk. Samling, klargøring og uddeling af miljøe ved opstart beløber sig til ca. 26,-/stk. Brøndby I Brøndby Kommune tilbydes borgerne også en ordning med en rød 21 L. til farligt affald. Boksen bliver hentet sammen med dagrenovationen. Der er udleveret ca e og der udskiftes ca e om året svarende til ca. 70% Boksen bliver afleveret på kommunens genbrugsplads hvor den sorteres og gøres klar til udlevering igen. Medarbder bruger ca. 16 timer om ugen på denne opgave. Kommunen skønner, at denne måde at håndtere ene på, koster dem omtrent det halve i håndteringsomkostninger sammenlignet med Vestforbrændings pris på samme ydelse. Renovatøren tager ca. 11. kr. for en ombytning. i Glostrup (opsamling) Omkostningerne til en ordning med Boks for parcelhuse i Glostrup vil ud fra ovenstående erfaringstal fra nabokommunerne være ca kroner (se nedenstående beregning) om året ud af et årligt affaldsbudget på ca. 25 mio. Det svarer til under 1% af budgettet. Under forudsætning af, at ordningen tilbydes husstande og at 40 % af ene tømmes én gang om året, koster det kr./ husstand. Vestforbrænding har tidligere vurderet at en ordning med Boks koster ca. 50 kr. pr. husstand pr. år. Pga. takststrukturen i Glostrup vil omkostningen dog blive fordelt på alle forbrugere svarende til en takststigning på ca. 15 kr. 5

6 Hvis indsamlingen resulterer i samme mængder som i andre kommuner i Vestforbrænding forventer Glostrup Forsyning en mængde på kg om året. Med en forventet omkostning på ca kr. om året svarer det til en omkostning pr. kg på kr./kg. Dette er en betydelig højere kg pris end ordningen med Miljøskabe der tilbydes etageboligerne og koster ca. 20 kr./kg. 6