2014> 2015 PREMIERE 26. februar 2015 Lille scene Cock /Bull
Cock/Bull Af Mike Bartlett Instruktør: Robert Chevara Scenograf: Nicolai Hart Oversættelse: Caroline Malling Lysdesigner: Clement Irbil Lyddesigner: Jonas Hvid COCK: Martin Bo Lindsten... John Sigurd Holmen Le Dous...M Laura Kold...K Henrik Weel... F Bull: Sigurd Holmen Le Dous... Thomas Laura Kold... Isobel Martin Bo Lindsten... Tony Henrik Weel... Carter Forestillingsleder: Erik Lund Sceneformand: Anders Sørensen Lys- og lydafvikling: Thomas Holmstrøm Suffli: Yvonne Senderovitz Frisør: Elsebeth Simonsen, Lars Ditlev, Vibeke Carøe, Helle Denhardt Skræddersal: Elsebeth Tanghøje, Conni Idskov Jensen, Vivi Ørtoft Andreasen, Astrid Nygaard Thomsen Malersal: Karsten Legård, Rikke Wilkenschildt Rekvisitørassistent: Lisa Dissing Hansen Snedkersal: Bent Jakobsen, Peter Rask Nielsen Påklæder: Jane Andersen, Peter Bonnén Produktionsleder: Torben Omann Sørensen Produktionschef: Troels Dahl Stunt-koordinator: Martin Coops Foto: Allan Toft Art Director: Jesper Højland Dramaturg: Kjersti Hustved PR og marketing: Casper Lyngholm Thomsen, Helle Vagner, Thomas Villefrance Teaterdirektør: Morten Kirkskov Spilleperiode: 26. februar 28. marts 2015 Forestillingen varer 2 timer og 50 min inkl. pause Se billeder og anmeld forestillingen på aalborgteater.dk/cock/bull Følg os på facebook.com/aalborgteater
af Caroline Malling, dramatiker og oversætter af Mike Bartletts Cock og Bull HANE & TYR kunne disse to tekster af Mike Bartlett også have heddet. Det er den direkte og korrekte danske oversættelse. Det er det de to ord betyder. Det er ikke svært. Der kan man som oversætter ikke gå helt galt i byen. Så er der selvfølgelig lige den sjove detalje, at selve handlingsforløbene i Cock og Bull, altså teksternes dramaturgiske opbygning, faktisk er opbygget på samme måde som henholdsvis en cockfight og en bullfight på dansk: hanekamp og tyrefægtning en reference/association som er ret tydelig i de engelske titler, men som på dansk nok ville gå de flestes næser forbi. Så er der selvfølgelig også lige den anden sjove lille detalje, at ordet COCK ikke kun betyder HANE. Men også PIK. Og stykket Cock handler sagt meget forenklet jo lidt om en pik, der ikke ved, hvor den hører hjemme. Og Bull. Ja. Sætter man et Y bagpå, så står der jo BULLY, som både betyder EN BØLLE men også at MOBBE/TYRANISERE, og det må man jo sige passer ret godt på det der udfolder sig i den tekst. Så HANE og TYR? Nej, jeg synes de engelske titler er bedre. Det er som om de danske ikke helt dækker godt nok. Og sådan havde jeg det langt hen af vejen i mit arbejde med oversættelserne. Det danske havde svært ved at dække, syntes jeg. Enhver der har prøvet at oversætte ved, at det ikke er bare sådan lige. En ting er, hvad der står i teksten hvad ordene direkte betyder det er nemt nok. Noget helt andet er, hvordan teksten føles, og med det mener jeg alt det, der ikke er den direkte tekst. Underteksten, referencerne, humoren, rytmen, musikaliteten, stemningen, alt det der gør at disse tekster er Mike Bartletts tekster og ikke nogen andens. Og så begynder det at blive lidt ukonkret og svært at forklare, for så afhænger det hele af min følelse, min fornemmelse for Mike Bartletts sprog. Eller Mike Bartletts lyd, kunne jeg også sige. Tekst er lyd og billeder, og siden Mike Bartlett hverken vil have scenografi eller rekvisitter eller at skuespillerne mimer noget som helst, så bliver meget af det billede, som vi ellers er vant til er en væsentlig og aktiv del af et teaterstykkes udtryk, pillet væk. Der plejer at være et rum som både skuespillere og publikum skal forholde sig til, men det er der ikke rigtig her. Tilbage står så skuespilleren overfor sit publikum. Og det eneste han kan gøre er at lave en lyd. Sproget må være nok. Og når der så er så meget der er bundet op på det sprog, den lyd, den tekst, så er det med en vis forsigtighed man går i gang med en oversættelse. Jeg følte virkelig at enhver fejl fra min side ville blive endnu tydeligere, da den ikke ville have noget at gemme sig bag så at sige. Ti procent af mit arbejde gik ud på at oversætte replikkerne. 90 procent gik ud på at omsætte dem. Og ændre dem. Frem og tilbage hele tiden. Være i tvivl hele tiden. Læse dem højt på engelsk, læse dem højt på dansk. Læse den engelske tekst i flow, læse den danske i flow. Og forfra og forfra, hele tiden forfra. Hele tiden sige ordene for at få den der følelse af den der fornemmelse for den der lyd. Lyden af Mike Bartlett. Hvis Mike Bartlett var dansk.
Stilheden er lige så lang Af Kjersti Hustvedt, Dramaturg Mike Bartlett (f. 1980) er en af Storbritanniens mest succesrige unge dramatikere. Han har siden sin debut som dramatiker i 2002 skrevet over tyve skuespil og hørespil. Han har været husdramatiker ved to af Londons førende teatre; National Theatre og The Royal Court, og hans dramatik har vundet flere priser. Et af Bartletts nyeste stykker King Charles III er noget så ualmindeligt som et kongedrama skrevet på blankvers. Det skriver sig dermed ind i en britisk historisk tradition med Shakespeare som det åbenlyse forbillede og går lige nu for fulde huse i Londons West End. Cock og Bull er to typiske eksempler på, hvor den britiske samtidsdramatik står i dag. Ved første øjekast er det ikke så ligetil at sætte fingeren på, hvad der gør, at Bartlett regnes for at være en af Storbritanniens mest interessante dramatikere. Den britiske dramatik har fra Howard Barker og Edward Bonds provokerende dramatik fra tresserne og halvfjerdserne til Sarah Kane og Mark Ravenhill In-Yer-Face teater i halvfemserne været kendt for at være både formmæssigt og indholdsmæssigt grænseoverskridende. Rent dramaturgisk er Cock og Bull ret konventionelle i formen. De kan beskrives som moderne bud på det realistiske drama. Karaktererne er almindelige mennesker og konflikterne er hentet fra henholdsvis parforholdet og arbejdspladsen. Det iøjefaldende, eller som mellemrummene måske rettere sagt iørefaldende, ved Bartletts dramatik er sproget. Bartlett er en dramatiker der orkestrerer sproget ned i mindste detalje. Replikkerne er korte, karaktererne afbryder sig selv og hinanden, og sproget ligger tæt op ad et realistisk hverdagssprog. Bartletts regibemærkninger retter sig ikke mod handlinger, men mod sproget. Et nuanceret tegnsystem indikerer, hvornår næste replik begynder, at en replik skal afbrydes, at en replik skal fades ud eller at en karakter gerne vil sige noget men forbliver tavs. Replikker uden ord markerer, at karakteren bevidst ikke siger noget. Mellemrum mellem replikker betyder stilhed. Stilheden er lige så lang som mellemrummene., skriver Bartlett indledningsvis til instruktør og skuespillere. Man kan måske sige, at sproget er hovedpersonen hos Bartlett, fordi han næsten renser alt andet væk. I den indledende regibemærkning til instruktøren står der: Der er ingen scenografi, ingen rekvisitter, intet bliver mimet. Netop i fraværet af alt det ydre blotstiller Bartletts dramatik sprogets magt, og den fysiske brutalitet der har præget meget af den britiske dramatik afløses hos Bartlett af den vold, karaktererne udøver overfor hinanden gennem sproget. Ikke kun igennem hvad karaktererne siger, men også ved hvad de ikke siger, gennem stilheden, afdækker Bartlett i Cock og Bull den sproglige vold der finder sted i de private relationer og på arbejdspladsen.
Instruktørens noter om Cock og Bull af Robert Chevara Cock bruger seksuel konkurrence som den styrende metafor for magt. Det er mindre overraskende at finde darwinistisk brutalitet på arbejdspladsen, mere overraskende at finde det i soveværelset. I Cock står en mand splittet mellem sin mangeårige partner kaldet M, og en kvinde, der elsker ham, K. Der er en lammende ubeslutsomhed, der stammer fra, at man ikke helt ved, hvem man selv er, eller ikke har indset, at man har skiftet mening om sit eget liv. Schopenhauer betegner dette fænomen som svaghedens tyranni. Behovet for vished og det grusomme ubehag ved ambivalens driver M og K ud i en regulær konkurrence om mandens gunst, men kan denne situation egentlig have en reel vinder? Vi er besatte af selvbevidsthed og selviagttagelser. Og det i en grad, så kommunikationen nogle gange kvæler de eksperimentelle aspekter i et forhold. Behøver vi at forstå noget til bunds for at vi kan rumme det helt og fuldt? Seksualitet? En kærlighedsaffære? En beslutning om at leve et nyt liv? Vi lever i en kultur, som dyrker kærligheden som den højeste værdi, og alligevel stiller vi ustandseligt spørgsmål til den og tvivler på den. Der ligger en absurditet i det forhold, at vi lever i en tid med krig og grusomme kriser, men alligevel er vi kulturelt set kun optagede af kærlighed og parforhold. Den røde tråd i begge tekster er interessen for den primale, dyriske og hæslige måde, hvorpå vi opfører os i konkurrencesituationer. Bull er kompleks på en helt anden måde end Cock, men den tjener også et helt andet formål. BULL, BULLYING. BULLISHNESS. BULLSHIT. Bartlett afdækker, hvordan mobning (bullying) fungerer gennem løgne, manipulation, ydmygelse og grusomhed. Dette er frøene til en meget moderne tragedie og den særdeles metaforiske slutning efterlader os med spørgsmålet om mening, men uden at give svar.
LÆS MERE OG BESTIL BILLETTER PÅ AALBORGTEATER.DK FACEBOOK.COM/AALBORGTEATER AALBORG TEATER JERNBANEGADE 11 9000 AALBORG BILLETSALG 96 31 60 20 HOVEDSPONSORER: KERNESPONSORER: LYST TIL MERE TEATER? Ein Bisschen Frieden Melodi Grand Prix teaterkoncert 01.05.>13.06.2015>Store Scene Daemon Nyt dansk-græsk mytologisk drama 06.05.>06.06.2015>Lille Scene