Det andet hold af Line Knutzon

Transkript

1 FORLAG Det andet hold af Line Knutzon Udskolingen Af Lone Nornes. Teaterlærer og instruktør for børn og unge gennem 12 år, uddannet folkeskolelærer, bachelor i dramaturgi. Introduktion "Når det handler om undertekst, er ikke interessant at spille det, der står på papiret. Det er det, der ikke står, der er interessant. (Citat: Mads Thygesen, rektor på dramatikeruddannelsen i Aarhus) Med udgangspunkt i dette citat giver det rigtig god mening at arbejde med dramatik i praksis. Dramatik er skrevet til at blive spillet! Det andet hold Det andet hold er skrevet af Line Knutzon i samarbejde med elever på DramatikVærket, Filurens Skole for Teater og Dans i Aarhus år Stykket handler om 13 unge mennesker, der på den ene eller anden måde er anderledes. Derfor er de blevet sorteret fra og lukket inde på en skole. De har hver deres tydelige karaktertræk, men viser overraskende sider af sig selv hen ad vejen. De fleste er i konflikt med sig selv. Når Line Knutzon skriver dramatik, tager hun udgangspunkt i karaktererne, som bliver omdrejningspunktet i hendes stykker. Karaktererne går således forud for handlingen, som er helt enkel. Ofte er karaktererne lige kloge i starten som i slutningen de gennemgår så at sige ikke en udvikling, som vi ellers ofte oplever i traditionel dramatik. Når dramatik bliver iscenesat Dramatik er skrevet med det formål at blive iscenesat - hørt og set af et publikum i nuet. Samme manuskript bliver aldrig iscenesat ens flere gange. Forestillingen former sig efter, hvem der opsætter den. Fra manuskriptet slipper dramatikerens hænder til den færdige forestilling, har det været gennem manges hænder. Instruktørens, scenografens, lysmesterens og ikke mindst skuespillernes. Folkene bag forestillingen og deres valg/tolkning af værket, økonomi, scene, teknisk udstyr osv. er alt sammen med til at forme den færdige forestilling. En skuespillers arbejde Det er en skuespillers fornemmeste opgave at få publikum til at tro, at man er en anden. Én replik kan tillægges mange betydninger afhængig af, hvordan den bliver udtrykt gennem krop og stemme. Måden man siger tingene på, gestik og kropsholdning er afgørende for, hvordan det bliver tolket af modtageren. Derfor er det vigtigt at arbejde i praksis, når man arbejder med dramatik. DANSKLÆRERFORENINGENS HUS A/S CVR RATHSACKSVEJ FREDERIKSBERG C FORLAG@DANSKLF.DK DANSKLF.DK TLF.:

2 Side 2 af 8 Formål med forløbet Du får som dansklærer redskaber til at arbejde analytisk med Det andet hold i praksis - arbejde med værket på den måde, det er tiltænkt at blive set og hørt. Værket åbnes på en måde, som traditionel analyse ikke formår - karaktererne bliver ikke bare tolket ud fra ordene i manuskriptet, de bliver afprøvet og tolket på elevens egen krop. Eleverne opdager mangfoldigheden i det talte ord, at hver en replik kan udtrykkes på mange måder. Der er mange fortolkningsmuligheder af karaktererne afhængig af, hvordan replikkerne bliver udtrykt og af hvem. Eleverne vil opdage flere sider af samme karakter. Særligt når man arbejder med ny dansk dramatik, er det vigtigt at arbejde praksis, da det oftest er karaktererne, der bærer stykket og ikke handlingen. Om undervisningsforløbet Undervisningsforløbet er delt i to. Forløb 1: KOM PÅ SCENEN - giver redskaber til, hvordan man udtrykker sig på scenen skuespil- og sceneteknik. Arbejdspapir med nultekster i bilag 1. Forløb 2: PRAKSISFORLØB MED DRAMATIKVÆRKET - forløb, hvor man i praksis arbejder analytisk med Det andet hold. NB: Eleverne skal ikke læse stykket forud for forløbet. Arbejdspapirer med uddrag fra manuskriptet findes i bilag 2-4. Forløbet er tilrettelagt og beskrevet af Lone Nornes. Teaterlærer og instruktør for børn og unge gennem 12 år, uddannet folkeskolelærer, bachelor i dramaturgi og redigeret for Dansklærerforeningens Forlag af Birgitte Therkildsen, marts 2013.

3 Side 3 af 8 Forløb 1: KOM PÅ SCENEN (estimeret tid: 2-3 lektioner) Øvelse Aktivitet Kommentarer Øvelse 1 Koncentration og parathed 123, 12klap, 1bøjklap Stå overfor hinanden to og to. Tæl til tre om og om igen, hvor I skiftes til at sige tallene fra 1 til 3. Udvid til fase to, hvor tallet tre erstattes med et klap. Udvid til fase tre, hvor tallet to bliver erstattet med et let buk i knæene. Her trænes: Koncentration, parathed, hjernen kommer i gang. Når man står på en scene er der altid risiko for, at noget går galt. Derfor er det vigtigt, at skuespillerne koncentrerer sig, og hvis noget går galt, kommer i gang igen. Det trænes bl.a. i denne første øvelse. Øvelse 2 Tømmerflåde*/gå rundt mellem hinanden. *Øvelsen hedder tømmerflåde, fordi man skal fylde hele gulvet så tømmerflåden ikke tipper = gå derhen, hvor der ikke er nogen. 1. Version robotstøvsugere Gå i lige linjer. Hvis man møder forhindringer på sin vej, skifter man retning. Læreren klapper signaler: 1 klap = stop 2 klap = gå igen 3 klap = drej rundt om dig selv. Her trænes: Fornemmelse for hinanden i rummet 2. Version tempi Eleverne skal fortsat fylde hele gulvet - gå derhen, hvor der ikke er andre. De skal ikke længere gå i lige linjer, men navigere udenom hinanden. Eleverne finder et fælles tempo almindeligt gåtempo. Det kalder læreren tempo 5 på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er slowmotion, 5 er normalt tempo og 10 er hurtig gang (ikke løb). Læreren kaster nu forskellige tempi ind, som eleverne går efter. Her trænes: Fortsat fornemmelse for hinanden (her: finde fælles tempo) og dynamik. Teater bliver altid til i samspil med andre. Man får ikke en god forestilling med egotrippere på scenen. I denne øvelse trænes samspil eleverne imellem. En forestilling bliver monoton, hvis ikke der forekommer temposkift. Det kan trænes i denne øvelse. 3. Version afprøv følelser Eleverne finder ind i tempo 5. Når man møder en på sin vej, hilser man pænt på hinanden ved at give hånd og sige Hej Mette eller Goddag Rasmus til den man møder. NB: Man skal stadig sørge for at fylde hele gulvet, så man ikke klumper sammen på midten. Fortsæt med at hilse, men sæt nu forskellige følelser på (genert, vred, glad, lalleglad, pigesur, bange ) Det er svært for mange, så det kan være en god idé at tale til elevernes forestillingsevne: Eks. Forestil dig første skoledag i en ny klasse(genert). Dine forældre er urimelige(vred). Du har lige vundet den store gevinst i lotto (lalleglad). Sæt ord på, hvad følelserne gør ved ens krop og stemme. Når en skuespiller skal formidle betydningen af en replik, er der brug for at kunne udtrykke følelser.

4 Side 4 af 8 Hjælpespørgsmål: Hvilken spænding er der i kroppen på en skala fra 1-10 hvor et er meget lav spænding og 10 er meget høj? Hvor søger øjnene hen? Ned i gulvet, øjenkontakt flakkende eller op i loftet? Hvordan er tempoet på en skala fra 1-10 hvor et er meget langsom og 10 meget hurtig? Her trænes: Udtryk med udgangspunkt i følelser og bevidstgørelse af, hvad forskellige følelser gør ved ens krop og stemme. Øvelse 3: Mime Mime 2 og 2 Man står overfor hinanden med en usynlig kasse imellem sig. Den ene starter med at mime en ting (eks. tage en halskæde på) og den anden gætter. Rollerne byttes og den anden mimer. Mimeøvelsen på række Setup: Sæt en skillevæg op, som fungerer som bagvæg for scenen og bagscene for dem som ikke er på. Sæt 4 stole op ved siden af hinanden, og vælg 4 elever ud som sætter sig på stolene. De øvrige elever sætter sig foran scenen og er nu publikummer. Lad på skift de fire elever tage en ting op af kassen og lad publikum gætte. Her trænes: Mime, få publikum til at tro på noget, der ikke er der. Langtfra alt kræver fysisk form på scenen. Publikum vil gerne tro på, at man f.eks. ligger i en container, hvis skuespillerne spiller det. Det varmer denne øvelse op til. Øvelse 4: Opmærksomhed og sceniske regler Stoleøvelsen Brug samme setup som i mimeøvelsen på række. Nu kun med en stol placeret midt på scenen ca. 1,5 meter fra bagvæggen. Forløb: Forklar øvelsens faser (se længere nede), mens du udfører den. Faser: 1. Træd ind på scenen fra kongesiden (venstre) og kig på publikum 2. Få øje på stolen 3. Gå hen til stolen 4. Sæt dig på stolen, og kig på publikum 5. Rejs dig fra stolen, og bevæg dig ud 6. Kig på publikum lige inden du går ud. Når man står bag scenen og venter på at komme ind, eksisterer man ikke for publikum. Man må hverken ses eller høres. Når man står på scenen, er det vigtigt man er publikum bevidst og ved hvordan, man bevæger sig på en scene.

5 Side 5 af elever melder sig eller vælges ud og går på skift ind og spiller scenen foran publikum Fortæl dem vigtigheden i, at der er absolut ro på bagscenen og at de ikke må kigge ind på scenen. Hvorfor? Det tager fokus fra det, som sker på scenen. 5 elever melder sig frivilligt eller vælges ud (det er ikke farligt) og stiller sig bag scenen. Øvelse 5: Nultekster Her trænes: Opmærksomhed på publikum, sceniske regler (kontakt til publikum, ikke ryggen mod publikum, undtagen når man forlader scenen) Eleverne ved nu, hvordan man mimer, hvordan man gebærder sig på en scene og har eksperimenteret med udtryk. Det lærte skal nu afprøves i en nultekst, som er en tekst uden indhold. Indholdet skal eleverne bestemme og gøre klart for publikum gennem udtryk og mime. Eleverne må kun sige de ord, der stå i nulteksten. Eleverne går sammen to og to og beslutter i grupperne, hvad deres nultekst skal handle om. Det kan være alt lige fra et faldskærmsudspring til at sætte sig på en stol. Nultekst: A: Skal vi gøre det? B: Det ved jeg ikke, hvad synes du? A: Jeg synes vi skal. B: Okay, så gør vi det. Tekster til denne øvelse i bilag 1. Indholdet kommer ikke til udtryk gennem teksten, men gennem udtrykket det de gør. Forløb 2: PRAKSISFORLØB MED DET ANDET HOLD (8-10 lektioner) Øvelse Aktivitet Kommentarer Øvelse 1 Klip et manuskript/tekstarbejde 1. Fase (estimeret tid: min.) Inddel klassen i grupper á 3 (evt. 2). Hver gruppe modtager en konvolut med udklippede replikker fra dramastykket, et stykke A3 papir og en limstift. Replikkerne har i bilaget numre fra 1 til 8, og hver konvolut skal indeholde samme tal. Eleverne bliver i denne øvelse præsenteret for bidder af dramaet, som de vil genkende, når de i næste fase skal læse hele manuskriptet. Tekster findes i bilag 2.

6 Side 6 af 8 Elevernes opgave: Læs replikkerne/ brudstykkerne fra dramaet. Sæt replikkerne i en rækkefølge, som I bliver enige om. Lim dem på A3papiret 2. Fase (estimeret tid min.) Gruppen læser manuskriptet højt internt. Gruppen beslutter hvem, der skal sige hvad. (KRAV: Mindst to replikker skal læses i kor) Efter 5 minutter: Gruppen går på gulvet og øver sig på, hvordan replikkerne skal siges. Eleverne kan bruge inspiration fra tømmerflådeøvelsen (version 3), hvor de afprøvede følelser. Alle grupper fremfører deres manuskripter for publikum. Brug sceneopsætningen fra forløb 1. Øvelse 2: Læseprøve Læseprøve: (estimeret tid: En dobbeltlektion) Når man læser dramatik, skal man hele tiden holde øje med, hvem der siger hvad, og det kan være vanskeligt. Når man laver en læseprøve, hvor rollerne er delt ud, er det nemmere at holde karaktererne adskilt. Læseprøve er hentet fra virkelighedens verden. De afholdes på teatre med det formål at skuespillerne får en fælles forståelse for historien og karakterernes rolle. Skuespillerne har mulighed for at stille spørgsmål til instruktøren, som står for iscenesættelsen, og instruktøren formidler til skuespillerne, hvad han/hun vil med forestillingen. Her får eleverne forståelse for dramaet i sin helhed og for de forskellige karakterer.

7 Side 7 af 8 Placer eleverne ved borde i grupper, som svarer til antallet af roller i dramaet. Træk lod om rollerne. Tag hensyn til evt. læsesvage, så de ikke ender med en teksttung rolle. Gør det hyggeligt med te/kaffe Øvelse 3 Replikarbejde Replikarbejde i kreds (estimeret tid 45 min.) En replik kan tillægges mange betydninger afhængig af, hvordan den bliver udtrykt gennem krop og stemme. Det skal afprøves i denne øvelse. I teater arbejder man med begrebet undertekst det man i virkeligheden siger. Optakt: Alle står i en rundkreds. Læreren tager øjenkontakt med sidemanden og klapper, sidemanden vender sig mod sin sidemand (husk øjenkontakt) og klapper fortsæt til alle har modtaget og afgivet et klap. (Variationer: Klap så hurtigt som muligt, klap med ens intervaller mellem hvert klap) Læreren sender et Hej rundt på samme måde som et klap. I anden runde stilles krav om, at Hej -et skal siges på så mange forskellige måder som muligt. Læreren sender en replik fra nulteksten rundt. F.eks. Jeg synes, vi skal gøre det med krav om at lægge forskellige undertekster ind. Eleverne skal tage stilling til om de vil gøre det eller ej. Husk dem på brug af forskellige følelser. Tag nu afsæt i forskellige replikker fra værket, og prøv de forskellige karakteres replikker af. Hvordan kan replikken siges, og hvilken betydning får det for tolkningen af karakteren. Eleverne afprøver, hvordan replikkerne ændrer betydning afhængig af, hvordan de bliver udtrykt. Eleverne får et nuanceret billede af, hvordan de forskellige karakterer er/kan tolkes. Tekst til øvelsen i bilag 3.

8 Side 8 af 8 Øvelse 4 Den varme stol (Estimeret tid: 45 min.) Sæt jer i en rundkreds. Fordel rollerne mellem eleverne, gerne flere på samme rolle, så de kan supplere hinanden. Underviseren spørger karakteren, om hans/hendes liv udenfor arkivet og relationen til kolleger. Eleverne er medskabende af de forskellige karakterer og deres indbyrdes forhold. Øvelse 5 Den store fremvisning (2 lektioner over to dage en til at komme i gang med opgaven og en til fremvisning) Eleverne inddeles nu i grupper efter det antal personer, der er i de enkelte tekstuddrag. Hver gruppe har til opgave at iscenesætte deres uddrag. Forslag til fremvisning: Uddragene vises i kronologisk rækkefølge uden afbrydelser og kommer derigennem til at fremstå som en selvstændig forestilling. Kommentarer gemmes til bagefter. Eleverne skal nu omsætte de redskaber og erfaringer, de har fået gennem forløbet i en praksis, som ligner rigtigt teater. Tekst til øvelsen i bilag 4. Videre arbejde og perspektivering Som en tredje fase kan hele stykket læse og spilles. Her kan vægtningen være forskellig alt efter om det er den danskfaglige analyse af dramaets handling, komposition, symbolik og replikker etc. - eller det er selve dramatiseringen med de dramaturgiske opgaver og teknikker der er i fokus. Endelig er der jo mulighed for at kombinere de to aktiviteter. Find mere inspiration i artiklen Om Det andet hold af Malene Hedetoft.