1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed. Selskabet arbejder støt og professionelt med flere frivillige og anført af de to dygtige medarbejdere Erik Christensen og Ole Rønnest. Rigtig mange resultater er opnået i vinterens løb og hvis vore lokaleforhold var bedre - var det ovenud overskueligt. Selskabets virke følges nøje af formanden, chefanklager Søren Gade, som interesserer sig indgående for politiets historie. Generalforsamling i selskabet. Selskabet holdt torsdag 24. april 2008 generalforsamling på Politigården i Aalborg. Repræsentanter fra Aalborg, Frederikshavn, Løgstør og Hobro deltog. Formanden anførte, at det var den første generalforsamling efter politireformens indførelse. Omtalte lokalespørgsmålet, som han mente løste sig snart. Roste selskabets virke, klaret flot af Erik Christensen og Ole Rønnest. Omtalte våbensamlingen, overvejelser om udskiftning af udstillingen og konstaterede, at udstillingen på Garnissonsmuseet var velbesøgt. Omtalte samarbejdet med de tidligere nordjyske kredse. Opfordrede til at tidligere politifolk refererede personlige oplevelser.glædede sig over, at mange pårørende havde skænket samlingen effekter og skrifter. Nævnte sponsorer og selskabets rimelige økonomi. Der vil ske henvendelser til politikredsens 8 kommuner om støtte. Omtalte selskabets manglende revisor, hvilket bevirkede, at en revisor blev valgt.
2 Det blev Nicoulai Cimpu som havde takket ja. Mente selskabet var i god gænge. Efterlyste samarbejde med lokalstationerne, idet det formodes, at der ligger et betydeligt historisk materiale der. Intet må gå tabt Forskellige indlæg om kommunalt tilskud, våbensamling i Løgstør, honorering af bidragydere o.s.v. Regnskabsaflæggelse af kasserer Ib Arne Rasmussen, der kunne fremføre et godt regnskab. I øvrigt en positiv dialog og debat og alt lover godt for selskabets fremtidige virke. Alle valg var genvalg. Profil af kendt modstandsmand. Selskabet har udarbejdet en personprofil over den kendte modstandsmand, kriminaloverbetjent Svend Middelboe Jensen (15. maj 1908 død 2. november 1953). Middelboe var et fremtrædende medlem af de jyske L.grupper, der havde domicil i Vejle, men foretog likvideringer over hele Jylland. Hans virke er blevet kendt og aktuel efter at den sjællandske L.gruppe er filmatiseret i filmen Flammen og Citronen. Den jyske L.gruppe havde domicil i Vejle. Svend Middelboe Jensen var tjenstgørende i Aalborg kriminalpoliti. Han var en meget markant personlighed og yderligere kendt som en meget dygtig politimand. Personprofilen beror i Politihistorisk Selskabs arkiv, hvorfra den til enhver tid kan ses. Bidrag til samlingen. Fra Søren Panny Pedersen, Mosevænget 42, 8800 Viborg, (søn af nu afdøde ekstern medlem Ellen Pedersen), har vi modtaget den sjældne bog Radiogrupperne Moses og Cain, som omhandler radiogruppernes arbejde ved den jyske nedkastningstjeneste marts 1944 maj 1945. Bogen indeholder beretninger om de engelske nedkastninger af våben i Nordjylland, kontakten til England, hvorfra våbnene kom, personerne bag, herunder nedkastningschef Toldstrup de modige frihedskæmpere, telegrafisterne, vagterne o.s.v.. En enestående beskrivelse af de modige danskere, som med livet som indsats, bidrog
3 til Danmarks befrielse og til at Danmark kunne betragtes som allierede efter krigen. Bogen er kun skrevet i ganske få eksemplarer og er et enestående aktiv for selskabets samling. Kan lånes hos Selskabet. Yderligere fra samme bidragyder Spejder Gilde og FDF. i Aalborg under 2 verdenskrig 1940 1945. Bogen er kun trykt i 300 eksemplarer. Giver et billede af, at mange spejderledere blev involveret i modstandsarbejdet, bl.a. læge Richardt Raetzel, der blev myrdet 7. oktober 1944 i Rosenlundsgade, efter at være lokket i baghold samt Niels Erik Vangsted, der blev skudt under en våbennedkastning 18. august 1943 ved Hollandshus i Rold Skov. Mange flere nævnes i bogen. Kan lånes i selskabet. Selskabet har endvidere modtaget Erindringer fra tyskernes aktion mod Politiet 19. september 1944 samt fangenskab i KC.lejre i Tyskland skrevet af tidligere politimand i Nørresundby, Harald Christian Nielsen (f.d. 1. maj 1915). Tjenstgørende i Nørresundby til 1956, hvorefter han efter 3 års auditørtjeneste ved 3. regiment i Viborg, blev kriminaloverbetjent i Viborg. Pensioneret i 1978 og død i 1993. Bogen er en meget interessant beretning om opholdet i KC.lejre med beskrivelser, brevkorrespondance, tegninger og enkelte fotos fra H.C.Nielsen s ophold i lejrene fra 19. september 1944 til 8. maj 1945. Bogen er et virkeligt aktiv i selskabets bestræbelser for at bevare historien om politiets mørke kapitel. o-o-o-o-o-o-o-o-o-o
4 Fremtidige opgaver. Foranlediget af Nordjyske Stiftstidendes udsendte særtryk om 40 året for ungdomsoprørets markeringer i 1968, bl.a. med Frøstruplejren i Thisted politikreds og besættelsen af Hjardemål kirke vil selskabet søge at beskrive Aalborg politi s (regionens) indsats ved ransagninger i lejren efter euforiserende stoffer og ved kirkebesættelsen ved at lade nogle af de politifolk som deltog, fortælle om deres oplevelser af begivenhederne. Selskabets udstillinger. Selskabets udstilling på Garnissonsmuseet er a jourført af Erik Christensen og Ole Rønnest, så udstillingen nu fremtræder som en god og orienterende fremvisning af politiets virke før og til dels nu formentlig til glæde for de besøgende. Det er på tale at ændre og forny udstillingen på politigårdens 2. etage. Anton Jensen.
5