2 Alle kan lave mad! Alle kan lave mad, hvis de lærer hvordan. Gennem de seneste år er det desværre gået ned ad bakke, når man ser på madlavningen herhjemme. Der er nemlig færre og færre, som kan tilberede et sundt og velsmagende måltid mad fra bunden. Arla Fonden er skabt for at inspirere børn og unge til at finde glæden og lysten til madlavning, og kompetencerne til at skabe det gode måltid. Hånd i hånd med skoler, lærere, forældre og elever er det vores mål at højne maddannelsen og skabe en ny, sund generation fuld af kompetente hverdagskokke, som har en klar holdning til, hvad de spiser. Sanne Vinther Arla Fonden
14 5 Det gælder de gode madtraditioner! Alle kulturer har deres eget forhold til mad, og i mange år har Danmark været blandt de lande, som med størst succes har bevaret en sund måltidskultur. Denne trend er desværre ved at vende til fordel for en kultur, hvor mere og mere mad købes færdiglavet, og i mange familier er aftensmaden efterhånden det eneste måltid, der jævnligt spises i fællesskab. Børnenes deltagelse er også en vigtig del af traditionen, men kun 4 % af de danske børn laver mad sammen med en voksen på hverdagsaftener, og kun 14 % har en fast maddag. Det kan have konsekvenser. Børn og unge, der ikke kan lave mad, har en udfordring, når de flytter hjemmefra, og de kan heller ikke lære fra sig senere. På den måde kan vi miste den gode madkultur i løbet af blot en enkelt generation. Den udvikling vil vi gerne være med til at vende, så vi i fællesskab kan sikre fremtidens madkultur.
6 Mission mad glad & derudad I Arla Fonden mener vi, at en af de største gaver, vi kan give videre til næste generation, er evnen til at kunne selv ikke mindst når det handler om mad. Der ligger nemlig en stor glæde i at kunne tage vare på sin egen mad, sig selv og andre mennesker. Vi tror på, at det gode måltid er mere end fysisk næring det er også fællesskab, velsmag og nærvær. Det vil vi gerne støtte op om i Arla Fonden ved at give de unge varige redskaber, så det gode måltid kan blive en integreret del af hverdagen. Arla Fonden tror på, at større forståelse er kilde til større medansvar. Når unge lærer at lave mad fra bunden, får de samtidig en større forståelse for råvarer, produktion og bæredygtighed. Gode madvaner går i arv, og gode madvaner smitter. Det understreger vigtigheden af, at de, der har mulighed for det, påtager sig et ansvar for at lære fra sig. Mad er energi til krop, sanser og sind, og i Arla Fonden ser vi det som både en gave og en pligt at støtte de unge, så de får en større interesse for og viden om mad. I Arla Fonden vil vi gerne bidrage til, at den næste generation bliver en modig generation særligt når det handler om mad. De skal turde smage på nye råvarer og kaste sig ud i spændende retter, samtidig med at de bliver mere bevidste om sundhed, ressourcer og miljø. På den måde kan de også få modet til at sætte bæredygtigheden øverst på dagsordenen. Arla Fonden vil gerne investere i de unges muligheder for at vælge et aktivt liv, skabe gode måltider og sætte fokus på bæredygtighed, og vi håber dermed at kunne bidrage til, at den næste generation bliver en generation af hverdagskokke, som har mod på madlavning og holdninger til, hvad de spiser.
9 GANG I GRYDERNE OG KUL PÅ KØKKENTØJET Arla Fondens hovedaktivitet er MADlejr, hvor børn og unge får mulighed for at prøve kræfter med masser af spændende råvarer og retter, samtidig med at de lærer om tilberedning og sundhed og om madens betydning for det gode liv. MADlejr er en helt ny måde at tænke lejrskole på. I samarbejde med skolerne inviteres klasser på en uges ophold, hvor nysgerrighed, fællesskab og eftertanke er i centrum, og hvor der arbejdes med alle sanser. Konceptet er baseret på de nyeste læringsmetoder, hvor eleverne hver dag kommer til at opleve naturen og dens råvarer, samtidig med at de får mulighed for at dykke ned i alt fra tilberedning, smag og køkkenhygiejne til sundhed, bæredygtighed og naturens råvarer.
10 Stærke Partnerskaber En af hjørnestenene i Arla Fondens arbejde er at indgå stærke partnerskaber med dygtige aktører, der har erfaring med læring og med børn og unges maddannelse, sundhed og trivsel. Partnerskaberne giver os de bedste muligheder for at kunne gøre en konkret forskel i børn og unges daglige liv. Et af de partnerskaber, der allerede har haft stor betydning for Arla Fonden, er vores samarbejde med Fødevareministeriets initiativ Madkulturen. Det er Madkulturen, der har har stået i spidsen for arbejdet med at udvikle programmet og undervisningsmaterialet til MADlejr. Dette er sket i tæt kontakt med en lang række specialister, hvis ekspertise er med til at garantere høj kvalitet og engagerende forløb for de unge, der deltager i MADlejr.
13
15 arla fondens BESTYRELSE Arla Fondens bestyrelse er et stærkt hold. Med sin brede sammensætning af kompetente ildsjæle fra både erhvervslivet, handlen, forskningen og arbejdet med børne- og unge- området, dækker Arla Fondens bestyrelse alle aspekter af arbejdet omkring unges forhold til mad. Jakob Knudsen Hanne Søndergaard Ansvarlig for Arlas globale kategorier og mærker, herunder Arla mærket. Hanne arbejder til daglig med globale strategier, innovation, og udvikling af forbruger kommunikation. Peter Giørtz-Carlsen Administrerende direktør for Arlas danske forretning. Peter er også ansvarlig for Arlas samfundsansvar og samfundsbidrag på det danske marked. Maja Møller Ansat I Arlas danske forretning, hun koordinerer Arlas omverdenskontakt og CSR projekter. Maja er uddannet i ernæring, sundhed og kommunikation og har i mange år drevet og udviklet Arlas dialog og forbrugerkommunikation i Danmark og Arlas overordnede initiativer ift. sundhedsfremme. Ida Husby Uddannet inden for ernæring og Folkesundhed. MPH (Master of Public Health) ph.d.-grad i sundhedsvidenskab. Ida har forsket i børn, madog måltidsvaner og i, hvordan man kan fremme sundhed. Ida Husby har været ansat i blandt andet Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og FDB og hun er i dag uddannelseschef på Ernæring og Sundhed Ankerhus, UCSJ. Cand. Merc. og adjungeret professor på CBS. Alfred har været administrerende direktør for Irma i 13 år og er aktuel som foredragsholder, ledelsesrådgiver, ledelseskommentator og coach. Han er er formand for UNICEF, Danmark og Sport One, og medlem af bestyrelsen for Madkulturen børnetøjsmærket Ticket to Heaven. Nikolai Moltke-Leth Arbejder med udvikling af personligt lederskab og sociale kompetencer hos børn og unge samt kompetenceløft af undervisere i uddannelsessystemet gennem virksomheden True North. Nikolaj er uddannet sociolog, kaptajn af reserven, jægersoldat. Hvis du vil vide mere om bestyrelsen og Arla Fondens arbejde, kan du gå ind på hjemmesiden: arlafonden.dk eller scanne QR-koden.
Arla Fonden Sønderhøj 46 8260 Viby J. Tlf. + 45 70 22 55 00 arlafonden.dk