Værd at vide om Orienteringsløb af Rolf Andersen
Afsnit 1. Sværhedsgrader Indenfor O-Sport i Danmark opdeler man O-Baner i 4 sværhedsgrader. Disse er.. På den måde sikrer man at der er baner til alle uanset om man er Begynder eller Elite løber. På indbydelser til løb kan man se denne farvekodning, og for flere af disse 4 kategorier kan der være baner af forskellige længder. Det er vigtigt at man som begynder IKKE kaster sig ud i noget der er for svært, for så mister man hurtigt motivationen. Er du helt ny, så vælg en GRØN bane! Gerne et par gange så du får en god fornemmelse for et O-Løbs helhed. Har du løbet et par gange, og er blevet lidt fortrolig med hvad det overhovedet går ud på så vælg en HVID bane. Synes du nu du er blevet ret god såååååå Tag et par HVIDE baner mere, det giver selvtillid, og det er godt at have når man vil prøve en GUL bane. Er du nået op i GUL bane, så løb gerne mange af disse. Ofte så er det ikke lykkedes banelæggerne at respektere niveauet, og mange banelæggere får lavet for SVÆRE gule baner. Først når du føler at det hører til undtagelsen at BOMME (det kommer i en senere mail, men det betyder at man ikke kan finde posten eller er faret vild) skal du prøve en SORT bane. Når du kaster dig ud på en SORT bane, kan det være en god ide at alliere sig med en erfaren O-Løber, og bede denne skygge dig, det vil sige følge efter dig og holde øje med at det ikke går helt skævt for dig. Det er bl.a. dette som klubbens og forbundets træningsløb er velegnede til.
Afsnit 2. Baner og klasser. Ved Orienteringsløbs stævner opererer vi med 2 begreber, nemlig Baner og Klasser En BANE er de poster som banelægger har bestemt løbere skal opsøge, normalt i nummerorden, mellem Start og Mål. En BANE kan have betegnelsen 7,4 Km Svær 18 Poster. Det betyder at Banen fra start til mål, målt i luflinje fra Start og via alle poster til Mål, er 7,4 Km lang, at der er tale om SVÆR orientering (jævnfør mail #1) og at der udover Start og Mål er 18 poster på banen. En KLASSE er en gruppering af løbere opdelt efter forskellige kriterier, så som : Køn, Alder, Evner mm. En KLASSE Kunne være Begyndere, en anden kunne være KVINDER mellem 35 og 39 ÅR som løber SVÆR orientering Som løber inddeles man i aldersklasser der normalt for voksne springer med 5 års intervaller. I de yngre rækker er det lidt anderledes samt at der kun er en klasse mellem 21 og 35 år. En KLASSE kunne f.eks. hedde H 45-A Den er for MÆND (H for Herrer, for kvinder hedder den D for Damer!) der i kalenderåret fylder 45 år eller mere men som ikke fylder 50 år i kalenderåret, og som løber SVÆR orientering, angivet ved A et til sidst. I et kalender år løber man således i den samme klasse HELE året. Man kan også være B eller C løber d.v.s Mellemsvær eller Let orientering. Ved et stævne forberedes et antal BANER i henholdt til stævnereglementet. Flere KLASSER kan godt løbe den samme BANE, men man konkurrerer kun mod andre i samme KLASSE. De der løber samme BANE men i en anden KLASSE har deres egen resultatliste. Endelig skal nævnes Åbne Baner, hvor der IKKE stilles krav til hvor KØN man er ;-) hvor GAMMEL man er, eller hvor RUTINERET man er! Her er der fri ret til at stille op lige hvor man har lyst. M.h.t. KLASSER skal det siges at man altid gerne må rykke OP i KLASSERNE, men ikke ned. Det vil sige en D 45-A løber (kvinde fra 45 og til og med 49 der løber SVÆRe baner) må gerne stille op i f.eks. D 21-A, D 35-A eller D 40-A da disse KLASSER løbere længere baner, end man egentlig skulle ifølge sin alder, men man kan jo have lyst til at løbe lange baner, selvom man er kommet op i alderen. Denne D 45-A løber må dog IKKE stille op i f.eks. D 50-A, for her vil hun kva sin alder have en fordel. I praksis må man dog gerne, hvis der er særlige grunde, f.eks. ved genoptræning efter en skade, men man løber UDEN FOR KONKURRENCE som markeres med UFK både på startlisten og på resultat listen hvor arrangøren kan vælge at placere vedkommende i tidsorden, men tydeligt mærket UFK, eller nederst, sammen med Fejlkipperne og de ikke startende.
Her ser i en tabel der viser KLASSER: De lodrette pile angiver den retning man gerne må RYKKE OP, og de vandrette angiver at Kvinder gerne må løbe Mande baner, men Mænd må IKKE løbe KVINDE baner (Ligesom i det virkelige liv hvor kønnenes ligestilling også er slået helt igennem.. eller HVA`???... ;-) Herunder ser i en baneoversigt som er gældende for visse stævner. Der findes flere andre, som finder anvendelse ved Danmarks mesterskaber, Divisionsturnering, Kreds-løb mm.
Her anvendes ikke opdeling i A, B og C og her kan i også se at f.eks. bane 6 løbes både af piger/kvinder op til og med 20 år, og af Mænd på 55 år til og med 59 år. At jeg vælger at fremhæve netop denne kombination har intet med tallet 6 at gøre samt at jeg skulle antyde at denne blanding af Køn og Alder falder særligt godt i min smag. Ved særlige stævner kan de længste A baner eventuelt tilbydes i forkortede udgaver, de ville så hedde M for Mellem eller K for Kort. Et Stævne kunne tilbyde: H 21-A (19,4 Km) H 21-AM (15,2 Km) H 21-AK (12,3 Km). Her er alder, køn og sværhedsgrad den samme, men der er forskellige længder at vælge mellem.
Afsnit 3. Elektronisk tidtagning og postkontrol Der findes i Danmark 2 systemer til elektronisk tidtagning og kontrol af at man har været på alle poster. Det ene hedder EMIT og det bruges primært i Jylland. Systemet består af en postenhed og en Brik som løberen har med. I princippet fungerer det på samme måde som SI (se nedenfor) men brikken indeholder også en lille papir lap, og Postenheden har nogle søm i et mønster så man kan aflæse dette mønster hvis Postenheden skulle svigte. Hvorfor er der 2 systemer? Aner det ikke, og jeg kan ikke forstå at vi ikke kan nøjes med et i lille Danmark L I Østdanmark, her hvor vi fra AMOK hovedsagligt løber, bruger vi SI-Systemet. SI er forkortelse for Sport-Ident og fungerer ligesom EMIT ved at der er en elektronisk postenhed som kan programmeres med et kontrolnummer. Tror du allerede du kender alt om SI så læs alligevel videre. Det kunne være??? Løberen medbringer sin SI brik, Når man stempler skal SI Postenheden give et bip, og en lille rød lampe vil blinke, som kvittering. Det kan ske at enheden ikke fungerer korrekt, men hvis blot ENTEN den bipper ELLER lampen blinker, så burde det være OK! Skulle der hverken komme et bip eller et blink, så må man ty til nødstempling, da der IKKE som i EMIT systemet er indbygget en mekanisk backup funktion. På O-Kort hvor SI systemet anvendes skal der være et antal reserve klippe felter, normalt 3, og første gang man møder en post der IKKE virker, så skal man klippe i felt nr 1 med den klippetang der også er anbragt på posten. som man ved hver post stopper i et dertil beregnet hul, hvor enheden så overfører det programmerede postnummer, samt klokkeslæt for stempling til SI Brikken. Man skal altså IKKE klippe med tangen, hvis man har fået elektronisk OK. Skulle man møde flere døde SI enheder på sin tur, må man klippe i felt 2 o.s.v.. Skulle der ikke være felter nok, må man klippe i kortet i forlængelse af nødfelterne.
På visse baner f.eks. Åbne baner med Put and Run skal man stemple STARTEN, som er signal til at tidtagning er startet. Ved stævner hvor man er tildelt en bestemt start-tid skal man IKKE stemple starten, medmindre dette klart angives. Systemet kender jo din tildelte start-tid. Skulle det ske at man ved sådan et løb kommer for sent til start, får man som regel lov til at starte alligevel, og man sendes af sted hurtigst muligt uden at genere andre løbere der starter til tiden. Tidtagningen starter dog derfra hvor man skulle have startet, så der må regnes med forøget registreret løbs tid svarende til hvor meget man kom for sent. Ved særlige stævner kan startpersonale nægte en at starte hvis man ikke er fremme til tiden. Man skal altid stemple i MÅL, og det er her at tidtagningen for dig stopper. I forbindelse med målgang skal man efterfølgende have registreret sin tid og at posterne er besøgt i rigtig rækkefølge. Det sker enten umiddelbart efter MÅL, men det kan være at man skal begive sig til stævnecentret der ikke er beliggende ved mål for at registrere her. Oftest får man også udleveret et stykke papir med sine registrerede data på. Om MÅL skal følgende fremhæves!!!! Det er MEGET vigtigt, uanset om man har gennemført hele løbet, eller har valgt at afbryde sit løb, at man registrerer sig i MÅL. Arrangørerne ved hvor mange løbere der er sendt af sted, og stævnepladsen lukker ikke før ALLE STARTENDE er registreret i mål. Det er alle deltageres pligt at deltage i en eftersøgning såfremt løbere ikke er registreret i mål, og det er altså surt, og meget upopulært, hvis den man søger efter står under bruseren eller er på vej hjem! HUSK DETTE!!!! I Mål skal man også huske at meddele hvis der har været funktionssvigt på SI enheder, og man har klippet i kortet med klippetangen. Ellers bliver man noteret for fejlklip og dermed diskvalificeret. Normalt vil en enhed svigte for alle, så alle som skulle have været på den post som svigtede for dig, har sikkert samme besked til Målpersonalet men. Der kan være årsager til at dette kun rammer dig. Din SI brik kan være defekt eller også Og her kommer vi lige til en detalje mere om SIbrikker. Dem vi normalt bruger (de er røde) kan indeholde ca 30 klip. Man skal derfor altid huske før man starter på et løb at CLEARe sin brik, d.v.s. tømme den for gamle data. Det sker enten på stævnepladsen eller/og senest ved start. Her findes en enhed der er mærket CLEAR og en anden mærket CHECK den første renser og den anden bekræfter at alt er i orden. Skulle man glemme at CLEARE kan brikken godt stadig registrere poster, men man risikerer at den bliver fyldt op, og så er der ikke plads til de sidste poster, og derfor virker DIN SI brik ikke mere. Til slut noget om at klippe forkerte poster. Husk under løbet altid at kontrollere at posten du finder i skoven også er den du skal have. TJEK Postens KONTROLNUMMER (det kommer i en senere V at V). Skulle man komme til at klippe en post man IKKE skulle have haft, så sker der ikke noget ved det, medmindre det sker så tit under et løb, at din SI-Brik er fyldt op inden du når de sidste poster og Mål. L Skulle du begå en fejl og f.eks. komme til at springe en post over, så kan denne fejl rettes uden at man bliver diskvalificeret. Lad os antage at du har klippet Post 1-2-3-4-5 men kommer til at springe 6 over og kommer frem til 7 som du klipper. Så opdager du at du mangler nr 6 Løb derfor tilbage og find nr 6 og klip den, og så IGEN hen til 7 og derefter 8-9- o.s.v. Det er underordnet hvad du har af unødige klip, så længe de poster du SKAL have findes i korrekt rækkefølge. Følgende rækkefølge ville blive godkendt: 1-2-3-7-8-9-4-5-6-7-8-9-10-11 Følgende vil IKKE blive godkendt: 1-2-3-7-8-9-4-5-6-7-10-11
Afsnit 4. Startprocedure Et O-løb begynder altid med en startprocedure. Når der tales om stævner er der bestemte procedurer der skal følges. Der findes indenfor O-Løb 4 former for startprocedure. 1) Fast starttid (f.eks. fastlagt ved lodtrækning) som sikrer at løbere på samme bane ikke starter lige i hælene på hinanden. 2) Fri start hvor man stiller sig i kø når man selv er klar og starter når startpersonalet siger OK. 3) Samlet start, hvor alle stiller op til et bestemt tidspunkt, og alle starter samtidig (bruges specielt ved stafetløb og andre specielle løb) 4) Jagtstart som bruges ved etapeløb, hvor ens samlede løbs tid forud for sidste løb i en serie afgør hvornår man starter. De hurtigste først, og de langsommere derefter. 1) og 2) vil jeg nu gennemgå nærmere Ved de fleste stævner er det denne model der anvendes og der kan ved samme stævne godt være både start med fast start tid 1) og Fri start såkaldt Put and Run 2) Har man tilmeldt sig en Klasse med fast start tid, vil man forud for stævnet kunne finde sin start tid f.eks, på stævnets hjemmeside. Begiv dig til start i god tid. Turen til start kan passende bruges til opvarmning. Husk at CLEARE og CHECKE din SI brik hvis dette foregår på stævnepladsen. Det vil dog altid være muligt at gøre det i forbindelse med Start. Om vinteren tilbydes der ofte transport af overtrækstøj tilbage til stævnepladsen, medens det om sommeren ikke er relevant. Tjek om der tilbydes transport af overtrækstøj (som du IKKE skal have på under selve løbet) inden du går til start. Husk at få alt med: Kompas, SI-brik, Holder til løse postdefinitioner, evt briller, Sved- Pandebånd, sol eller regnskærm/kasket, og hvad du ellers bruger under et O-Løb. Mange kan godt lide selv at tage tid, med et armbåndsur med mellemtider, men det er ved elektronisk tidtagning ikke nødvendigt. Det er IKKE tilladt at medbringe andre hjælpemidler, så som mobiltelefon eller GPS. Det er dog tilladt at anvende simple armbånds GPS er så som Garmins Forerunner eller lignende, som ikke rigtig er anvendelig som hjælpemiddel, men som kan logge den rute man følger, og som derfor kan være meget nyttigt ved det efterfølgende analyse arbejde af dagens løb. Ved fast start tid er det dit eget ansvar at sørge for at være klar til tiden. Tjek derfor altid afstande fra Parkering til Stævneplads, fra Stævneplads til Start og beregn tiden for dette samt den tid du skal bruge til omklædning og klargøring.
Fremme ved start vil du finde et indrettet startområde. Det kunne se sådan her ud: Har du fast start tid så vær opmærksom på Fremkalde tiden. Tit bliver ens navn råbt op, men det kan ske at man selv skal henvende sig ved startbåsen, når løbsuret viser DIN starttid. Når startpersonalet siger til, træder du ind i den første boks. Her bliver navn, SI-brik nummer starttid mm ofte kontrolleret. Her er også sidste chance for at CLEARE og CHECKE SI-brikken. Et løbsur bipper med et bip hvert sekund i alt 5 sekunder før starten og ved start lyder der et langt biiiip. Efter 1 minut i 1.boks træder man så ind i nr 2. Her kan man ofte få udleveret løse postdefinitioner. Disse må man dog kun tage hvis man har en dertil egnet holder, f.eks. en plastik manchet om håndleddet. Har man ikke sådan en må man ikke tage en, da de har det med at blive tabt i skovbunden, og Skovsvin er det sidste vi ønsker at signalere. Efter 1 minut her træder man i boks 3. På visse baner udleveres kortet her, andre må bare pænt vente. I sidste boks stiger spændingen. Kortet bliver tit lagt på jorden foran en, eller også ligger kortene i kasser markeret med Baner og Klasser. Hvis kortene ligger i kasser, er det DIT ansvar at finde den rette kasse, og først i det øjeblik starten går, må du tage kortet op af kassen, og du er i gang J Skulle du komme for sent til start, d.v.s. du skulle være løbet, må du henvende dig til personalet. Der er tit et skilt der viser vej (toppen af tegningen ovenfor) Så er det bare med at komme af sted men.. HUSK CLEAR af SI-brik først. Ved Åbne Baner Put and Run stiller man sig i den anviste kø når man er klar, og så går det næsten helt af sig selv. Alle indledende forberedelser skal dog stadig gennemføres! Om 3) skal kun siges at alle forberedelser stadig skal gennemføres inden start men når start tiden nærmer sig, bliver man kaldt frem som regel opstillet i lange rækker skulder ved skulder. Kortet ligger enten på jorden foran dig, eller hænger med en tøjklemme i en tørresnor I startøjeblikket tager man kortet og.. AFSTED. Denne startform kan opleves meget stressende fordi 50 eller 100 eller flere løbere tonser af sted på en gang. Bliv ikke grebet af panik. Kig på kortet, kom i gang stille og roligt, medmindre du løber for at få en topplacering, og løb dit eget løb! Først i mål på hver Klasse er vinder af klassen (hvis altså man har alle poster!)
Om 4) skal siges at det er meget sjældent det bruges, men når det gør, så er det for at få spænding idet dem der har den korteste løbstid fra tidligere etaper starter først, og de andre starter det antal minutter efter som man har været langsommere på foregående etaper. Man bliver kaldt frem i den beregnede startrækkefølge og går så frem i en kø medens startpersonalet sender den ene løber af sted efter den anden, ofte med få sekunders mellemrum! Det betyder at første løber i mål er samlet vinder, og der kan her lægges op til nogle meget spændende dyster, hvor en løber indhenter en tidligere startende, og så er det løbe evner og ikke mindst evnerne til at holde hovedet koldt der kan afgøre løbet, eventuelt et regulært spurtopgør på mål linien. Så meget om Startprocedurer, det lyder måske indviklet, men indtil du starter er der altid nogen der vil hjælpe dig hvis du er i tvivl. Straks du er startet er det ifølge reglementet principielt slut med at få hjælp!
Afsnit 5. Vejvalg BIIIIIIP det var lyden fra start-uret der signalerede at nu må du kigge på kortet og begive dig ud på løbet. Fat i kortet.. Hvor løber alle de andre hen, hovedet under armen og efter dem.. Sådan er du heldigvis ikke Nu er det at dine evner til at Orientere skal prøves. Jeg kan ikke anbefale det nok. Hvis man vil have et godt O-Løb er det vigtigt at komme godt i gang. En stresset og forhastet start fører meget ofte til BOM (herom senere) og til ærgrelser, flere BOM og en dårlig oplevelse, samt en dårlig placering på resultatlisten. Tag kortet og, er du relativt ny, så BLIV STÅENDE eller GÅ langsomt fremad. Find den rød/violette start trekant og kig på strækket til Post 1. Tag også gerne et hurtigt kig rundt på hele banen. Når du bliver mere rutineret, så kan det være nyttigt at vide lidt om hvad der venter dig senere i løbet. Når du har fundet start og post 1 på kortet, skal strækket planlægges. Er du på en begynder eller let bane vil det være relativt indlysende hvilken vej du skal, men løber du mellemsvær eller svær bane, så er det dig der skal afgøre hvad der hurtigst bringer dig hen til post 1. Jeg vil tage udgangspunkt i processen for Svær Orientering, men det kan sagtens bruges på lettere baner også. Planlæg baglæns! Kig på post 1 placering er der ledelinjer der fører lige hen til posten, og som kommer sådan cirka fra den side af posten som du forventer at komme fra. Altså er der ledelinjer der starter et sted mellem START og Post 1, og som fører ind til Posten. Ved Svær orientering bør svaret være NEJ! Det er det der kendetegner Svær Orientering. Er der i mellem dig (Start) og Post 1, så tæt på Post 1 som muligt en eller flere tydelige terrængenstande eller linjer som du hurtigt og relativt nemt kan Orientere hen til? Det bør der være, men afstanden herfra og til posten kan variere, og i særlige tilfælde kan det faktisk være der hvor du står lige nu! Dette kaldes at finde Sidste Sikre Udgangspunkt SSU. Det er fra dette punkt at du skal FINORIENTERE ind til Posten. Planlægningen og gennemførelsen er nu at komme hurtigst muligt hen til SSU! Planlæg altså baglæns. Fra SSU studerer du kortet bagud og til der hvor du står lige nu. Det gælder om at finde nogle gelændere som man kan holde fast i så længe som muligt på vej til posten. Starter gelænderet allerede ved Start, så hold fast i det og følg det så langt som muligt til SSU. Det gælder om at få øje på disse gelændere. På Begynder og lette baner vil det være stier, og du står allerede på den! I mellemsvær og svær orientering kan det godt være at gelænderet først starter et stykke fra hvor du står nu. Du skal altså finde en hurtig vej hen til starten af gelænderet. Det kan være en grov kompaskurs hen mod gelænderet Når du først har fat i gelænderet gælder det om at holde fast.
Brug stier, grøfter, vækstgrænser, jord eller sten diger og, når du bliver mere øvet, højdekurver som gelænder altså ting der her en lineær udstrækning. (I modsætning til punktformede objekter, som sten, huller, punkthøje og lignende) Det kan godt være at du skal skifte gelænder undervejs hvis der ikke er et ubrudt et, der fører helt frem til SSU. Ved gelænderskift gør du på samme måde som da du gik fra start og frem mod første gelænder. Inden du kaster dig ud på gelænderstrækket skal en anden teknik nævnes, nemlig FORENKLING. For ikke at skulle stoppe hele tiden og tjekke at kortet nu også passer med hvad du ser, så er det en god ide at fjerne alle overflødige detaljer fra din opmærksomhed. Kig på dette stræk fra Post 1 til 2 (ja, det er i Kongelunden) SSU har jeg valgt til at være sti krydset lige syd for posten Gelænderet har jeg også tegnet ind (du har her venstre hånd på gelænderet) Altså - først hen til gelænderet. Her kan den grønne tæthed afgøre hvad vej du vil løbe. Du kan vælge den venstre pil væk fra post 1, idet der i starten er markeret en bedre gennemløbsretning, men senere kommer der mere tæthed. Du kan også vælge den højre pil og dermed undgå det tætte, men du skal i stedet på tværs af gennemløbsretningen. VALGET ER DIT!!!! Jeg personligt ser det IKKE som en mulighed at følge gennemløbsretningen SYD på altså ned mod det du kan se af 10 tallet for at følge stierne rundt, men som sagt, VALGET ER DIT ;-) Når du er kommet ud på stien, hvad enten du valgte venstre eller højre pil, så gælder det om at få bekræftet at det er den rigtige sti du står på. Havde du valgt den venstre pil, så skal du løbe TIL HØJRE når du kommer ud på stien Havde du valgt den højre pil, så skal du løbe TIL VENSTRE når du kommer ud på stien Hvad nu hvis du havde valgt den venstre, men p.g.a. tætheden før stien var drevet for meget til højre.? Hvis du ikke på stien tjekker stiens retning v.h.a. kompasset, så kunne du jo tro at du faktisk havde fulgt den venstre pil og derfor skulle til HØJRE ad stien. Hvis nu du uden at bemærke det var svajet for meget til højre, og så, ude på stien (den med det gule omkring) løber til HØJRE som du jo havde planlagt..? Så er du på vej i stik modsat retning og på vej sydover
Derfor.. Når du skal ramme sådan en sti så skal du, vel ude på stien have bekræftet at det er den rette. Til dette skal vi ved hjælp af kompasset kunne RETVENDE kortet. Det gemmer vi til en senere mail. Lad os antage at det gik godt, du valgte den venstre pil og ramte stien og løb til højre hen til sti sammenløb, der hvor gelænderet starter. Herfra skal vi FORENKLE frem til SSU. Det må være: Fortsæt ad stien til første stikryds. Passer grøften og find den sti der går i en vinkel på 45 grader (alle de andre er 90 grader). Ud ad denne til første kryds og så til venstre til første kryds her. STOP. Du er nu ved SSU! Fra SSU lægger vi kompasset på (det kommer senere) og følger kompaskursen ind til posten. I dette tilfælde her, har vi et fortrinligt OPFANG bag ved posten, nemlig de to grøfter der krydser hinanden lige nord for den lille lavning. Skulle vi ramme en grøft uden at have fundet lavningen, så gælder her nøjagtig det samme som da vi forlod post 1 Kompasset på og RETVEND kortet for at finde ud af hvilken af de 2 grøfter du står ved, og om du derfor skal til venstre eller højre for at komme til grøftekrydset meget tæt på posten. Vi krydsede et par grøfter på vejen, men de er uvæsentlige for denne grovorientering, så der er ingen grund til at stoppe op og tjekke om grøften på kortet nu også er der i virkeligheden.
Afsnit 6. Postdefinitioner Denne gang kigger vi lidt på Postdefinitoner og postens kontrol nummer. Her er et eksempel: Orienteringsløb er at finde vej i ukendt terræn ved hjælp af kort og kompas. Det er der vistnok ikke noget nyt i. Det er hensigten at det er en terræn genstand der skal findes, og når man har fundet denne, skulle posten også gerne være synlig. Det er altså terrængenstanden og IKKE Post SKÆRMEN der skal findes. Hvad er forskellen? Jo forskellen er at man ikke kan anbringe en postskærm, midt i INGENTING og så regne med at O-Løberne alene v.h.a. kompas og afstandsmåling finder SKÆRMEN. For at oplyse løberen om hvad det er for en terrængenstand der skal findes er der udviklet et internationalt tegnsæt, så alle, uanset sprog og nationalitet kan forstå disse. Det gør at man på sin ferie til f.eks. Japan kunne deltage i et O-Løb uden at kunne det japanske sprog og skrifttegn. Ikke mindst er det jo yderst hensigtsmæssigt, når man afholder internationale stævner og for eksempel VERDENS mesterskaber. Denne norm for postdefinitioner kaldes IOF Control description (IOF er International Orienteering Federation = det Internationale Orienterings forbund) Bortset fra øverste linje, som kan være arrangementets navn, og som i dette tilfælde ligner volapyk, så skal resten kunne forstås af alle. M16 er Klassens/banens navn ( se mail nr 2) den er 4,1 Km lang målt i luftlinje fra post til post, og der er i dette tilfælde i alt 120 meters stigning på banen.
Om stigning kort: det er ikke sådan at man slutter 120 meter højere end hvor man startede, men man lægger den samlede stigning sammen uden at tage hensyn til at man også engang imellem løber nedad. Denne information fortæller noget om hvor fysisk krævende banen kan være. Et højt tal = meget opad! Det er ikke alle løb der oplyser dette, og det er sjældent at det finder sted i Danmark! Herefter kommer det vigtige: Trekanten er startpunktet i dette tilfælde et STI KRYDS! Post nr 1 har KONTROLNUMMER 40 og ligger OPPE I den SYDØSTLIGE SLUGT. Hvordan ser jeg det? Tallet 40 til højre for 1 tallet er postens kontrolnummer. Ved de allerfleste løb er der mange poster sat ud i skoven, og de enkelte baner udgør et udvalg af disse poster. INGEN poster i skoven har SAMME kontrolnummer og man starter som regel nummereringen fra 31 og opefter. Hvorfor det? De færreste baner har over 30 poster (husk de SI brikker vi anvender kan rumme ca 30 poster!), og for ikke at skabe forvirring mellem postens nummer i rækkefølgen af dem du skal have nemlig Start 1 2 3 4 5 Mål og kontrolnummeret vælger man at starte ved 31. Hvis du f.eks. skulle til post nummer 11 der har kontrol nummer 13 kunne du let bytte rundt på dette, så derfor! Når du finder en post i skoven kan du straks overbevise dig om at det også er den post som du er på vej til. Er du på vej til Post 1 i ovenstående eksempel og du finder en skærm med nummer 40 på, så har du fundet den rette post. Finder du en skærm med nummer 54, så er det IKKE en du skal have! Finder du en skærm med nummer 53, så er det faktisk din post nummer 2 og dermed en hjælp til dig om hvor du er lige nu, men var du på vej til Post nummer 1 (kontrolnummer 40) så må du altså lige tilbage til den før du atter vender tilbage til nr 2. Husk fra V at V #3 at der ikke er noget ulovligt i at bippe nr 2 før du løber til nr 1, men du skal altså engang mere forbi nr 2 og bippe, før du kan løbe videre til nr 3! Tredje kolonne er en nærmere udpegning af terræn genstanden, hvis der er flere af samme slags indenfor postcirklen. Af ovenstående må man kunne slutte at der nok ligger en slugt mere meget tæt på, men nordvest for den som du skal finde. Symbolet der ligner en vase der står på hovedet betyder en SLUGT! Det sidste tegn, de to lodrette streger med en prik i toppen, betyder OPPE I (der er også et tegn for NEDE I (gæt hvordan det ser ud), samt et for OPPE PÅ, som ikke er det samme som oppe I!) Sådan fortsætter man så gennem hele banen, og jeg henviser til vedhæftede korte fortegnelse for de fleste symboler, hvor du selv kan prøve at fortolke det. Nederst i denne mail finder du et link til den komplette fortegnelse over IOF post definitioner på dansk. På mange løb vælger man at give sidste post før mål nummer 100. Som regel skal ALLE løbere forbi denne før opløbet til mål, men det er mig bekendt IKKE et krav at gøre sådan. Fra sidste post er der 180 meter afmærket rute til Mål! På begynder baner anbefales det at man også giver postdefinitioner i klart sprog, men det kan selvfølgelig ikke bruges ved internationale stævner! Normalt er definitionerne trykt på kortet, enten som en del af kortprintet, men kan også vær påklistret bagsiden af kortet.
Tillige tilbydes der ofte løse postdefinitioner ved start. Disse er kopierede små papirlapper, og disse må kun tages, hvis man har en sikker måde at medtage dem på. Der tilbydes et bredt udvalg af plastiklommer til at spænde på armen, og man skal have sådan en for at tage en. Dette er fordi man har det med at tabe den, hvis man løber med den i hånden, og det er grimt visitkort at smide i naturen. HUSK. Det er dit eget ansvar at tage den rigtige postdefinition, hvis du vælger en løs! Hvorfor tilbyder man overhovedet løse definitioner hvis de er på kortet? Det er fordi de fleste folder kortet således at kun den lille del man lige nu har brug for er synlig, og det kan være tidskrævende ved hver post at skulle folde hele kortet ud for at læse definitioner, og så folde det igen for at komme videre. Derfor tilbydes denne service ofte, så man kan have definitionerne lige ved hånden selvom kortet et foldet! Tillige oplyses det i instruktionen om denne service tilbydes, så man kan vide om man skal tage sin holder med til start eller ej. Link til en fyldig vejledning i Postdefinitioner fra DOFs hjemmeside. http://www.dof.dk/dok/normer/2004_postbeskrivelser_f uld_farve.pdf
Afsnit 7. Mere om Klasser Der er 3 ting der afgør hvilken KLASSE man løber i. Det er: 1) Dit Køn altså H for Herre eller D for Dame 2) Din alder og 3) Dine Orienterings tekniske evner For 1) Kig sydpå ;-) For 2) se mail #2 For 3) (Orienterings tekniske evner) gælder: 1) E for Elite løber (SORT) 2) A for rutineret med højt Orienterings teknisk niveau (også SORT) 3) B for nogen rutine (GUL) 4) C for den der er kommet over BEGYNDER stadiet, men som stadig mangler rutine (HVID) 5) Begynder for den absolutte begynder (GRØN) Der er ikke nogen regler for hvornår man er A B C eller Begynder, men rent sportsligt så bør man ikke stille op i en for let klasse blot for at skaffe point, eller vinde klassen! Samtidig skal man være forsigtig med at rykke op for tidligt, for det giver ingen rutine, men til gengæld nogle dårlige oplevelser, som kan føre til at man giver op Det er med andre ord fuldt lovligt at skifte mellem de forskellige tekniske klasser efter behag!
I reglementet er de 4 sværhedsgrader uddybet lidt:
Afsnit 8. Korthåndtering og Nord vending af kortet. I forlængelse af vores teoriaften tirsdag den 8.marts er her lidt mere om korthåndtering og nordvending af kortet. Se på dette kortudsnit, og lad os antage at vi skal fra post 12 til post 13. Når du kommer frem til enden af den røde streg (ved mindestenen og den store sti) skal du så til højre eller venstre? Hvis du kigger på kortet som du ser det ovenfor, så skal du til VENSTRE på kortet, men det er til HØJRE i virkeligheden! Hvis du i stedet havde holdt kortet således at dit startsted (i dette tilfælde post 12) var nærmest dig og retningen til næste post ( post 13) pegede væk fra dig Sådan her : Læg mærke til at jeg har indtegnet en kompasnål som er orienteret med nord mod kortets top og parallel med meridianerne (den sorte streg gennem nålen) Som du ser det her, så er kortet NORDVENDT! Den røde streg (tegnet ved siden af stien for at du kan se stien) viser den vej man kunne vælge at løbe men Så er det meget nemmere at se hvilken retning man skal løbe i når man når frem til mindestenen nemlig: Til HØJRE på kortet OG til HØJRE i virkeligheden.
Læg mærke til at kortet fortsat er nordvendt idet kompasnålen er er parallel med meridianen Fremme ved fjerde sti til venstre drejer vi igen kortet sådan. Fremme ved mindestenen drejer vi kortet (og kroppen = løberetning) lidt sådan at strækket hen ad den store sti nu vender FREMAD sådan: Læg igen mærke til kompasnålen! Fra mindestenen skal vi så ad FJERDE sti til venstre! ( eller nummer 5 hvis du tæller stien ved mindestenen med) Hvorefter vi løber frem ad stien og krydser én sti, og fremme ved der hvor grøften (med det lille vandhul på venstre side af stien) krydser stien skal vi. Jeps. Til HØJRE ind til grøfteknækket og post 13! Hvorfor er nålen hele tiden parallel med meridianerne, når nålen jo bevæger sig inde i kompasset? Det er den fordi vi selv skifter løberetning, og altså drejer kroppen (som holder kortet som vist) således at nålen peger mod nord PÅ KORTET! Giver det mening?
Afsnit 9. BOMTEKNIK At Bomme : Fra Norsk (skydning) at skyde forbi Hvornår har man bommet : Når posten ikke står der hvor man forventer at finde den, eller når man slet ikke kan få kortet til at passe med det terræn man står i. Hvem har ALDRIG bommet? Selv Elite løbere bommer Hvem har oplevet BOM hvor tids tabet var mere end 10 minutter? De fleste O- Løbere har mindst én gang oplevet det! Det sværeste er AT ERKENDE BOMMET og gøre det HURTIGT! Tankevirksomhed under O-Løb : Hvor kommer jeg fra (tommelfingerkompas på sidste kort kontakt), hvor er jeg (skridt tælling), hvor er jeg på vej hen (forenkling), Sidste Sikre Udgangspunkt (SSU), Postens kontrolnummer og definition af terrændetaljen for postens placering, hvad skal jeg når jeg når frem (retning væk fra posten mod næste post)? Tankevirksomhed under jogging uden opgave??? ALT MULIGT ANDET!!! (f.eks kors hvor er det kedeligt, og så gør det ondt :-) Prøv efter et O-Løb at spørge dig selv: Hvor meget andet end O-opgaveløsningen har jeg tænkt på under løbet? (formentlig INTET!) Når man har erkendt et bom eller blot har en mistanke om det så. = STOP! Tænk tilbage, hvor kommer jeg fra, passer kortet med hvad jeg har set siden jeg sidst konsulterede kortet. Brug max 30 sekunder på at få kort og terræn til at passe sammen. PAS PÅ, det er meget nemt at finde enkeltheder der passer, men helheden er stadig forkert. Søg TILBAGE til sidst kendte sted, eller hen til en meget markant terræn detalje, som med sikkerhed kan stedfæstes på kortet. Start forfra som om dit nye stå sted er forrige post, læg en ny plan for grov/fin orientering og Sidste Sikre Udgangspunkt. SSU Løb med nedsat fart og mere kontrol af kort og terræn. Lad være med at stresse og forsøge at indhente det tabte, det gør ondt værre! Hold denne lavere fart indtil du føler at du har genvundet rytmen Under hele forløbet: Nordvend kortet hyppigt og tjek at kort og terræn stadig passer sammen.