Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet



Relaterede dokumenter
Investér i produktion af grøn energi

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter

ENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder.

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

FAKTA om Kystnære havvindmøller 25 % billigere grøn energi. Hvad er Kystnære havvindmøller?

Opfølgning op markedsdialog II om udbudsbetingelser for teknologineutralt udbud 2018

Investeringsprojekt TORTOMANU Vindmøllepark

1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på molen Forslag til etablering af vindmøller på molen i Køge

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Energistyrelsen Att.: Birgit Gilland Amaliegade København K

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

F AK T AAR K 28. november Nye rammer for kystnære havmøller

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

EL-mobility på Færøerne

Offshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark

Landvind er grøn realisme. Dansk Energi, 14. januar 2016 Rasmus Christensen, SE Blue Renewables

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD)

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

Til Økonomiudvalgets aflæggerbord og Teknik- og Miljøudvalgets orientering

+ 100 % VE i Klima & Energi 2020 Lemvig Kommune. mere end 100 % vedvarende energi i Opfølgning på baggrund af energiregnskabet 2017

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

CLEVER TEMA: Opladning

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Folketinget - Skatteudvalget

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien

SOLCELLER energi for alle

LOKAL EJERSKAB I VINDMØLLEPROJEKTER. Jette I. Kjær M. Sc. Projektleder vindaktiviteter

Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050

Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Green Globe International I/S

Regeringens planer for elbiler

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

SEBRs udvikling af Ny Overgaard

Tema aften solenergi. Nicolai Andresen ATsolar, Sønderborg

Møde med Klimaforum Assens Kommune

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Udvikling Ny Overgaard

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009

Muligheder for investering i vindmøller

Indsats i Borgmesterpagten

Vindenergi Danmark din grønne investering

HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE?

Regeringens energiplan for har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi.

Odder Kommune Dok Plan /CT Sag Vindmølleplanlægning. Debatoplæg. August side 1

SJ-CONSULT, LANDSKABSPLANLÆGGERE ved Susan Jessien VINDMØLLER I KOMMUNAL MILJØSTRATEGI

Klimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Formandens orientering om driften i det forløbne år til brugermødet den 29. maj 2017

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Brint til transport Planer & rammer

Fremskrivning af landvind

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Energipolitik Vision

Strategi for vindkraft og biogas - Vestgruppen. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Kan elbusser betale sig i Danmark? Et mulighedsstudie

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Der er masser af plads på land! Men hvordan skaber man accepten? Ifølge Energinet.dk er der 1000 steder i Danmark med plads til 3 5 store vindmøller.

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Energivision hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

K/S H-H F Mølle I (laugmølle) Udbudsmateriale i henhold til køberetsordningen i VE-loven

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

EPC Seminar i Hamar, 15. Marts EPC i Danmark. Nils Daugaard, EC Network

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Behov for flere varmepumper

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2013

EU-Kommissionens forslag til en revision af el-markedsdesigndirektivet

Kommuner og vindmøller

2. Uudnyttede midler Afregningsform Fastholdelsesbod Vilkår for folkelige andelsselskaber solcellelav...

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015.

Vindmøller i Køge bugt området - på land og i bugten VE projektet i Københavns Energi Søren Thorpstrup Laursen

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Transkript:

Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Hvid bog om indførelsen og finansieringen af elektriske biler og færger på Ærø gennem folkeejet vindkraft Resumé Ærø har tidligere investeret i en række projekter for at gøre øen og samfundet mere bæredygtigt. Der er allerede blevet integreret metoder for bæredygtig produktion af elektricitet og fjernvarme, men der er stadigt brug af fossile brændstoffer i transportsektoren. Finansielle omstændigheder, nødvendige infrastrukturelle ændringer og samfundsmæssige barrierer står i vejen for at forbedre bæredygtigheden i denne sektor. En måde at takle disse på kunne være gennem såkaldte folkemøller, vindmøller der er ejet af lokalsamfundet som en helhed, hvor pengene hjalp til de nødvendige tekniske og sociale ændringer der skal til for at Ærø kan operere deres transportsektor på vedvarende energikilder. Specifikt kan prissætningerne på vindmølleenergi generere en fortjeneste der kunne bruges til at bygge infrastrukturen og indkøbe det teknologi nødvendig for have en elektrisk transportflåde. Det er i denne hvidbog vist at denne metode kan hjælpe Ærø med at opnå sit mål om 100% vedvarende energi. 1

Introduktion Offshore og kystnære vindmølleparker har nu udviklet sig i en sådan grad at de er set som sikre investeringer. Nye vindmølleprojekter tiltrækker derfor udlånere og banker der ikke er risikovillige med deres kapital til lav rente og derfor med stort udbytte for projektejeren. Dette tillader samfund at investere med en lille egenkapital. Da samfund kan låne med en lille del af den Overskuddet fra totale investering, kan de dette projekt vil helteller delvist kunne være villige til at fuldt ud finansiere betale lånet før de selv for overgangen til del i overskuddet, hvilket elektrisk transport er tiltrækkende for långivere. Ærø ville derfor som fællesskab let kunne låne sig til og profitere fra et fællesejet offshore eller kystnært vindmølleprojekt. Overskuddet fra dette projekt ville så kunne hel- eller delvist finansiere overgangen til elektrisk transport på Ærø. På denne måde ville Ærø komme et stort skridt nærmere på at blive den ledende bæredygtige ø og samfund i Danmark. Regeringen har i deres nationale energiplan erklæret deres ønske om at implementere endnu mere bæredygtig energi i Danmark. Som en del af denne proces har den ledende statslige myndighed for energi, Energistyrelsen lavet en større undersøgelse af mulige arealer til kystnære vindmølleparker nær de danske kyster. Der er i Energistyrelsen af disse arealer blevet foretaget en forundersøgelse der inkluderer vindholdene, bundforholdene, pris for opsætning og flere faktorer for hvert område. Vejsnæs området sydøst for Ærø var medtaget i denne undersøgelse, hvor det var fundet at området havde gode vindforhold og gode muligheder for opsætning af kystnære vindmøller. De seks bedste placeringer i denne undersøgelse blev valgt til at blive udbudt fra staten, hvor Vejsnæs ikke var iblandt. Idet at Vejsnæs ikke er med i statens udbudsproces der involverer en auktion, typisk blandt de store energiselskaber, kan området nu bruges til en anden type udbudsproces. Processen der er mulig er kaldet Åben-dør proceduren og placerer mere økonomisk ansvar hos projektejeren i stedet for på staten. I denne procedure kommer projektejeren selv med forslaget om placeringen og hvordan denne udnyttes til Energistyrelsen, der så enten afviser eller godkender denne. Når først et projekt er godkendt kan ingen andre byde ind på området. Der skal derefter foretages en indledende undersøgelse samt en miljøundersøgelse kaldet Vurdering af virkninger for miljøet, forkortet VVM. VVM er i denne procedure betalt af projektejeren. Finder VVM at der ikke er store miljømæssige problemer med projektet, godkender Energistyrelsen endnu en gang projektet til gennemførelse. Målet med dette projekt er at finansiere indførelsen af elektriske biler (forkortet PEV) på Ærø. Vindmølleprojektet skal der for ses i lyset af dette og kun som en måde at få PEV projektet finansieret. Vindmølleprojektet er foreslået til at opfylde fire Borgerne på Ærø vil store mål: Have andele have adgang til en som alle øens borgere kan fond, der hjælper købe ligeligt til billig pris, projekter og virksomheder, der har finansiere indførelsen af bæredygtighed som elektriske færger til en mærkesag fastlandet for billigere overfart, delvist finansiere indførelsen af PEV for mennesketransport og finansiere den nødvendige infrastruktur der er nødvendig for disse. De forskellige dele af projektet er forklaret enkeltvist nedenfor. 2

Kystnær vindmøllepark Området Vejsnæs sydøst for Ærø har vindforhold der er sammenlignelige med eksisterende offshore vindmølleparker i Danmark. Det er forventet at vindmøller i området kan producere over 4.000 fuldlasttimer per år hvis den rigtige vindmøllemodel benyttes. En økonomisk model er lavet der benytter de sidste nye 8 MW vindmøller fra Vestas opererende med en mere forsigtigt estimat på 3.800 fuldlasttimer per år. Området var i Energistyrelsen undersøgt for en mulig park på 200 MW, men de 42,5 km 2 som området er, tillader væsentligt mere kapacitet. Selvom denne kapacitet er set som stor for en kystnær vindmøllepark, vil størrelse foreslået i sidste ende være baseret på hvad lokalsamfundet på Ærø har brug for. Den økonomiske model er derfor bygget på den krævede omsætning og ikke energiproduktion. Vejsnæs ligger inden for 20-20 definitionen der siger at alle offshore vindmøller der står på mindre end 20 meters vanddybde og mindre end 20 km fra kysten er kystnære. Den økonomiske model benytter sig af tal fra offshore industrien, så udgifter for at skal ses som et estimat med risici. Teknologien der benyttes til denne type projekter er vel prøvet med stor succes, så disse er dog små. Opsætningen og vedligeholdelse er antaget udført af erfarne danske virksomheder med speciale inden for området for at minimere risikoen for nedbrud og forsinkelser. Minimering af risici er et vigtigt aspekt for at opnå en fordelagtig lånestatus. Modellen viser at efter at vindmølleprojektet er fuldt afbetalt, er vindmølleparken i stand til at give over en milliard kroner til projekter for samfundet på Ærø. Figur 1 - Andelssammensætning Ligelig deltagelse i hele samfundet Meget af modstanden mod vindkraft forsvinder hvis de involverede parter er medejere af møllerne. Efterhånden som områderne egnede for vindmøller på land bliver færre og færre samtidigt med at vindmøllerne bliver større og mere synlige forsvinder folks accept som en generel tendens. Samtidigt ses det at projekter hvor lokalsamfundet er medejere, bliver accepteret og gennemført i høj grad. Derfor virker det som en god mulighed at give de involverede borgere og kommuner mere ejerskab over vindmøllerne hvis disse skal opføres. Ligeledes er lokal ejerskab en nødvendighed, hvis overskuddet skal sikres til benyttelse i projekter i lokalsamfundet. Med den foreslåede andelsmodel får enhver individuel person der er fast bosat på Ærø chancen for at købe en andel i vindprojektet. Disse andele, der hver er svarer til cirka 20.000 kwh i løbet af møllernes levetid, kan købes for 250 kr. stykket. Idet Vejsnæs området ligger tæt på Langeland er der medtaget overvejelser for at inkludere enhver af deres borgere i denne andelsmulighed. Købet af disse andele skal ikke ses som en mulighed for stor profit for køberen, men 3

nærmere som et indkøb til projektet. Det vil kun være muligt at købe én andel per person, hvormed det burde være muligt at sælge andele til enhver mand, kvinde og barn på øen og lade dem gavne af det. Begrænsningen af andele købt per person sikrer projektet mod investorer med flertalsret og sikrer ligelig distribution af ret til projekter på øen. Elektriske færger Det foreslåede projekt indeholder planer om at udskifte de eksisterende færger med elektriske. Ærøfærgerne A/S der styrer færgefarten er ejet af kommunen. Idet den nuværende måde at operere færgerne virker som den er, bliver der nødt til at være større incitamenter for udskiftning end kun den kommunale målsætning, for at retfærdiggøre udgiften til nye færger. Derfor vil der blive tilsidesat andele i vindmølleparken for at hjælpe med finansieringen for at afhjælpe bekymringer ved en investering af denne størrelse. Da et byggeri af en færgemodel kan kræve indkøb af flere, er der sat penge af til indkøb af flere færger for at muliggøre samarbejde med andre øer om købet. Elektrificering af færgerne bør nedsætte udgifterne til vedligeholdelse og drift, hvilket vil gøre billetpriserne billigere. Billigere billetter vil hjælpe øen til kontakten og handelen med omverdenen. Elektriske biler Hvis en person ønsker at deltage i ejerskabet af elektriske biler er denne person tilladt at købe 45 ekstra andele i vindprojektet til en pris på 10.000 kr. Disse andele vil være til rådighed for dem der allerede ejer en fossildrevet bil og dem der planlægger at købe en i fremtiden. De indkøbte andele vil give en profit på omkring 150.000 kr. som er cirka ¾ af hvad man forventer en almindelig PEV til en familie vil koste. Den økonomiske model forventer at antallet af biler på øen forbliver den samme som den er i dag, men en vision for projektet vil være at nedsætte antallet af mennesker der har deres egen private bil. Dette kunne gøres gennem forskellige bildelingstiltag og at give andele til gratis offentlige transportmidler. Dette vil også være til gavn for dem der gerne vil ave adgang til en elektrisk bil men som ikke har råd til andelene eller ikke er kvalificerede. En energianalyse foretaget af gruppen anslår at overgangen til elektriske biler ville reducere øens CO2 udslip med en 1/3 (fra 2.400 ton til 1.400 ton per år). En eventuel besparelse i udgifter til brændstof kunne give øens borgere større økonomisk overskud ligeså. Infrastrukturelle ændringer Der skal ske et skift i brugsmetoden når der skiftes til elektriske biler. Dette er en af forhindringerne for elektriske bilers indførsel på stor skala. Den økonomiske model regner med at 150.000 andele skal gå til at finansiere infrastruktur forbedringer der vil tillade denne overgang. Dette inkluderer specielle ladestationer der vil tillade hurtigladning, batteriskiftestationer, værksteder til reparation og en del initiativer hvor biler ikke er ejet af enkeltpersoner, men hele samfundet. Beregningen regner med at alle parkeringspladser får Indkøbte andele vil give en profit på omkring ¾ af den forventede pris på en almindelig PEV tilslutning af el og en ladestander. Samtidigt inkluderer den økonomiske model de forbedringer i hele øens elnet der skal til for at en større flåde elbiler skal kunne oplade samtidigt. Som det er nu vil intet elnet i nærheden af Ærø være i stand til at klare belastningen fra en større vindmøllepark. Prisen for den nødvendige kabeltrækning for at imødekomme 4

dette vil have en større indvirkning på projektets økonomi. Det 66 kv kabel gennemgår Ærø nu er en del af distributionsnettet og ikke en del af det krævede transmissionsnet. Den økonomiske model tillader for en større opgradering af nettet så det når transmissionsstatus. Omkostningerne ved denne ændring vil normalt tilfalde Energinet.dk eller den lokale elnet virksomhed. Der er en god chance for at Energinet.dk vil tage opgaven på sig at opgradere nettet til vindmølleparken, idet det alligevel kræves for PEV projektet. Hvis Energinet.dk undgår at tage opgaven på sig vil den lokale elforsyningsvirksomhed (Ærø Elforsyning A/S) skulle tage opgaven på sig at installere opgraderingen. Skulle dette ske ville det normalt betyde store stigninger for den normale forbruger for brugen af el, da opgraderingen ville koste flere hundrede millioner kroner. Den økonomiske model tager højde for dette og reserverer 500 millioner kroner til udvidelse af infrastrukturen så den almindelige forbruger ikke skal betale ud af egen lomme. Ved stor benyttelse af PEV vil Ærø som samfund kunne spille på det sekundære og tertiære reguleringsmarked for el. Dette kunne der være stor national og international interesse for at teste. PEV opsætningen ville gøre det muligt for Ærø at give eller tage elektricitet fra markedet efter behov. Skulle Energinet.dk tage ansvaret på sig for at installere en større forbindelse til transmissionskablerne kunne beløbet afsat bruges andetsteds til projekter i lokalsamfundet. Fond for projekter i lokalsamfundet Borgerne på Ærø vil have adgang til en fond der hjælper projekter og virksomheder der har bæredygtighed som en mærkesag. Virksomheder, organisationer eller personer vil kunne søge om bevilling til passende projekter. Bevillinger vil blive godkendt af et lokalt nævn. Fonden er i modellen givet en beløb svarende til cirka 2 millioner per år i vindmøllernes levetid. Projektudvikler En passende projektudvikler må lede projektet gennem dets tidlige faser med speciel fokus på at for placeret buddet om området og holde licensen for denne mens forundersøgelser foretages. Det er kritisk for projektet at denne projektudvikler holder principperne for projektet konstante gennem de tidlige faser idet en godkendelse af området til benyttelse vil vække store kommercielle interesser. En projektudvikler er fundet for vindmølledelen af projektet. Denne projektudvikler er en non-profit organisation der hjælper lokale samfund som Ærø med benytte deres energiressourcer på en måde der er bæredygtig og gavnlig for samfundet selv. Projektudvikleren vil eje nogle andele i projektet til udvikling af lignende koncepter på Ærø og i andre lokalsamfund. Projektudvikleren har tidligere erfaring med Ærø. Finansiering Startkapital kræves før et bud på området kan fås. Startkapitalen er højrisiko kapital der skal bevises finansieret, når der bydes ind på området. Startkapitalen benyttes til at betale de omkostninger der er med at fastsætte en Enhver person, der er fast bosat på Ærø, får chancen for at fastpris tarif eller en købe en andel i præmie med Energinet.dk vindprojektet og omkostninger ved en forundersøgelse, afhængigt af udbudsmodel. Garanti for startkapitalen vil blive gjort i at sælge andele i vindmølleprojektet til udlåneren svarende til 5

beløbet investeret som startkapital. Der er kontaktet flere til at give både startkapital og lånet for projektet, ligesom at processen for at sikre sig buddet for området er påbegyndt. Ejeren af startkapitalen vil få sit overskud på samme måde som alle andre involverede i projektet. Udlånere til projektet vil få indtægt gennem renter på lånet. Centrale emner der skal løses For at det foreslåede projekt kan blive realiseret på Ærø skal flere politiske ændringer finde sted der tillader ændringen i energisektoren og som vil gøre projektet attraktivt for flere deltagere. Ærø har muligheden for at skabe en vej for en fossilfri fremtid Nøglespørgsmålet er om der kan opnås en stor nok fastpris tarif eller prispræmie på den producerede vindmølleelektricitet til at finansiere projektet. Desto flere penge der kan blive genereret fra vindmøllerne, desto flere penge er der til brug på Ærø. En fastpris tarif ville være sikret hvis vindmøllerne blev opstillet i et areal der var udbudt af staten, hvilket ikke findes lokalt, men andre steder ved de danske kyster. Fordelene for lokalsamfundet der blev nævnt tidligere ville blive givet til det lokale samfund til møllerne sammen med Ærø. I det tilfælde vil Langeland ikke være med i aftalen. I den ideelle teoretiske situation ville der for Vejsnæs blive givet en fastpris tarif og fordelene ville så deles mellem Ærø og Langeland. Med fleksibilitet kunne projektet realiseres med en præmie på spotmarked prisen med flere forskellige niveauer af realisering. Energistyrelsen har fremsat et lovforslag der ville give projektet en præmie på 58 øre/kwh hvilket ville gøre projektet succesfuldt. En anden mulighed ville være at benytte sig af reglerne for demonstrationsprojekter for integration på elnettet med vindmøller og elbiler. Kapaciteten er stor for et demonstrations-projekt, men projektet ville agere som model for at få finansieret udbygningen af infrastrukturen og inspirere andre lokalsamfund til lignende projekter. Den ideelle situation ville være hvis projektet kunne få den fastpris tarif på 70 øre/kwh for 50.000 fuldlasttimer som demonstrationsprojekter benytter sig af. Dette tilskud, selvom unik, ville kunne betales gennem den danske PSO, der er en afgift alle forbrugere i Danmark betaler for at benyttes bæredygtig energi. Den ønskede indførelse af PEV på Ærø vil have meget at sige for omsætningen af vindmølleparken, men da vindmøllerne ikke skal generere profit men blot dække projektets udgifter vil der her ikke opstå konflikt. Slutresumé Ærø har muligheden for at skabe en vej for en fossilfri fremtid. At opnå dette mål kræver et metode der ikke medfører stigende udgifter, tillader lokal deltagelse og giver en klar investeringsplan for borgerne. Vindmølleparker er erfaret til at være en pålidelig investering og lokal ejerskab af disse har vist sig at give lokale bemyndigelse til at nå fælles mål. Dette projektforslag viser hvordan den private transportsektor på Ærø kunne elektrificereres på en måde der både samfunds-, miljømæssig og økonomisk gavnlig for lokalsamfundet. Der bliver nødt til at blive gjort en indsats nu for at forme grupper og indbyrdes ansvar, samle interessenter og skabe de politiske forhold der kan realisere dette projekt. Things do not happen. Things are made to happen. John F. Kennedy For yderligere information, er du velkommen til at kontakte: sepm22013-4@plan.aau.dk 6