Nationaløkonomisk Institut MSc in International Economic Consulting Forfatter: Thomas From Vejleder: Allan Sørensen FEDTAFGIFTEN Optimal beskatning og casestudy af Mette Munk A/S Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Januar 2012
Abstract The tax on saturated fat affects both the consumers, the state and several companies and thus is the centre of a heated debate in Denmark. Some question the effect of the tax and the motive for implementing it in the first place. Since the tax was first introduced to the public, it has changed form several times, leaving a great deal of confusion and an unconstructive debate. This thesis strives to add clear and thorough information to the debate. The fat-tax was changed several times, and was finally ready by October 1 st 2011. The fat-tax is 16 DKK per kilo saturated fat in foods sold in Denmark, containing more than 2,3% saturated fat. If a product containing any of the taxed ingredients is imported, there must also be paid tax. Any company involved with the dutiable products has to register themselves, document the content of saturated fat in their products, the volume of products, and their waste in a special tax-fat account. Theories on taxation show, how the substitution effects due to taxation on products always cause deadweight loss. The fat-tax doesn t apply to the criteria for good taxation stated by Adam Smith. Neither does the tax correspond to the Diamond- Mirrless Production Efficiency lemma. The fat-tax meets some of the criteria for the inverse elasticity rule and Ramsey rule under the assumption that the dutiable products mainly are necessary goods. Mette Munk A/S is a medium sized industry bakery, which mainly produces bake off Danish pastry. Their implementation of the fat-tax was complicated and time consuming due to complex product recipes and price structures and cost 423,329 DKK, while the monthly administration is expected to take up 7,67 hours at the cost of 3,388 DKK. The implementation process proved frustration due to the many changes in the tax, and a lot of time was wasted. As a consequence the company now wants to increase their exports, and reduce the saturated fat by 20%. It is the author s opinion that the motive behind the tax on saturated fats has been implemented to increase public revenue rather than increase public health, as the effect of the tax is estimated to be limited. It is also deemed unsuitable to tax foods, which have low price elasticity, if the goal is to encourage the public to substitute towards healthier foods. The law is complex and an administrative burden, which places a strain on small and medium sized companies. This seems unnecessary in economically unstable times.
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1 Problemformulering... 2 1.2 Metodevalg... 3 1.3 Afgrænsninger... 4 1.4 Data... 4 2. Forbrugsafgifter og fedtafgiftsloven... 4 2.1 Definition af en forbrugsafgift... 5 2.2 Forbrugs- og punktafgifter i Danmark... 5 2.2.1 Punktafgifter i Danmark... 7 3. Fedtafgiftsloven... 9 3.1 Forårspakke 2.0... 9 3.1.1 Serviceeftersyn af Forårspakke 2.0... 10 3.1.2 Fedtafgiften tilpasses... 10 3.2 Den sundhedsmæssige og økonomiske baggrund for fedtafgiften... 10 3.3 Den endelige fedtafgiftslov... 13 3.3.1 Fødevare omfattet af fedtafgiftsloven... 13 3.3.2 Registrering af virksomheder... 14 3.3.3 Opgørelse af afgiften... 16 3.3.4 Afgiftsfritagelse og godtgørelse... 18 3.3.5 Opgørelse og afregning... 18 3.3.6 Regnskab... 19 3.3.7 Kontrol... 20 3.4 Opsummering... 21 4. Optimal beskatning... 21 4.1 Teoretisk effekt af en produktskat... 21
4.1.1 Dødvægtstab (DWL)... 22 4.2 Optimal beskatningsteori... 25 4.2.1 Generelle egenskaber for optimal beskatning... 28 4.2.2 Allokering af skattebyrden... 32 4.3 Opsummering... 41 5. Casestudy: Mette Munk A/S... 42 5.1 Valg af casevirksomhed... 42 5.2 Virksomheden Mette Munk A/S... 43 5.2.1 Hoved- og nøgletal... 43 5.3 Medarbejdere der deltager i implementeringen af fedtafgiften... 45 5.4 Prisen på en mandetime... 46 5.5 Mette Munk og fedtafgiften... 47 5.5.1 Recepter og afgiftsberegninger... 47 5.5.2 Prisaftaler og prisstrategi... 49 5.5.3 Periode 1 - Februar 2009 frem til januar 2011... 50 5.5.4 Periode 2 - Januar 2011 frem til oktober 2011... 52 5.5.5 Implementerings omkostninger... 55 5.5.6 Løbende administrationsomkostninger... 56 5.6 Konsekvenser af afgiften på mættet fedt for Mette Munk A/S... 57 5.6.1 Økonomiske og konkurrencemæssige konsekvenser... 57 5.6.2 Frustrationer... 58 5.6.3 Uhensigtsmæssigheder... 58 5.7 Opsummering... 59 6. Vurdering af fedtafgiftsloven... 60 7. Konklusion... 61 8. Litteraturliste... 63
1. Indledning Forbrugsafgifter, herunder punktafgifter, er altid et omskridt emne, da de potentielt påvirker store dele af samfundet. Der var ingen undtagelse da Danmark, som det første land i verden, indførte en afgift på mættet fedt, som trådte i kraft den 1. oktober 2011. Regeringen nedsatte en Forebyggelseskommission i 2008, som skulle komme med forslag til, hvordan man kunne tilskynde bedre kostvaner for derved at styrke folkesundheden. Det er et nobelt motiv, som er til at forstå, og umiddelbart noget vi alle vil kunne få glæde af. Men er det nu også så ligetil? Man kunne få mistanke om at politikerne, for at gøre nye afgifter mere spiselige, så på hvilke emner, der var oppe i den offentlige debat. Det kunne jo være med til at forklare de forskellige miljø- og sundhedsregulerende afgifter, der alle har en meget nobel baggrund. Kritiske røster mener, at det bare er endnu en skat forklædt i gode intentioner. Faktisk, kritiserede den forhenværende sundhedsminister Bertel Haarder (V) fedtafgiften i Politikken (Berlingske Business, 2011). Her sagde han, at afgiftens effekt ville være begrænset, da fødevarer beslaglægger en så lille del af velfærdsdanskerens indkomst, at man i de flestes tilfælde ikke ville reagere på prisstigningerne. Så var det jo heldigt, at afgiften kunne være med til, at finansiere den lavere skat på arbejdsindkomst, som var en konsekvens af forårspakken 2.0. Såfremt fedtafgiften faktisk er adfærdsregulerende, vil og skal folk så hjælpes i så stor grad? Er det virkelig nødvendigt, at staten skal holde os i hånden og hjælpe os igennem den farlige forbrugsjungle? Overskrider staten sit mandat når den fratager befolkningens mulighed for selv at bestemme, hvordan man vil leve sit liv? Flere mener, at det allerede er lykkedes at gøre rygere til et forfulgt folkefærd, som har specielle båse, hvor de må udøve deres last, og mange frygter at de overvægtige er de næste der står for skud. En anden kraftig kritik går ud på, at afgiften rammer skævt, og derved belaster de svageste i vores samfund. Det gælder de syge, ældre og underernærede, da de i højere grad har brug for ernæringspræparater, som har et højt indehold af mættet fedt. Det betyder også, ifølge Sundhedsministeriet, en stigende omkostning for Danske Regioner, da de betaler 60 procent af omkostningerne ved lægeordinerede ernæringspræparater (epn, 2010). Der er også dem, som mener, at afgiften hovedsageligt vil gå ud over lavindkomst familier. Flere madvarer med højt fedtindhold betragtes som basale nødvendige varer, og i mange tilfælde er varer med højt fedtindhold også de billigste. Derfor kan 1
prisstigningerne på blandt andet mejeriprodukter og kød medføre, at der ikke længere vil være plads i dagligvarebudgettet til disse ting. De forskellige industrier der er påvirket, er som forventet, absolut ikke tilfredse. Generelt for dem alle er utilfredsheden med et forventet lavere salg, de stigende administrationsomkostninger i forbindelse med at opgøre og betale afgiften. Der bliver også argumenteret for, at afgiften er konkurrenceforvridende. Hver i sær har de alle argumenter for, hvorfor lige præcis deres branche bliver ramt hårdt. Så har vi overhovedet råd til at belaste vores virksomheder yderligere, når vi er midt i et finansielt uvejr? Det er sågar kommet dertil, at nogle virksomheder truer med at flytte arbejdspladser til udlandet (epn, 2011). Det også kommet frem, at forskellige supermarkeder benytter fedtafgiften, som anledning til at skrue prisen en ekstra tand op. Det viste et prischeck udført i 8 supermarkedskæder før og efter indførelsen af fedtskatten (Søndagsavisen, 2011). Fedtskatten er en kompleks afgift, der kan få følelserne frem hos mange parter. Men hvad er fedtafgiften for en størrelse, og hvordan påvirkes samfundet og virksomhederne egentlig, hvis man skærer følelserne væk og tager de nøgterne briller på? 1.1 Problemformulering Indledningen sætter fokus på den megen konflikt og uklarhed, der har været, og stadig er omkring fedtafgiften. Debatten om afgiften er aktuel og relevant, men stadig ikke fyldestgørende analyseret, hvorfor denne afhandling søger at bidrage til debatten. Forudsætningen for en brugbar analyse og konstruktiv debat om afgiften, samt dens konsekvens for samfundet og de berørte brancher, er grundig indsigt i fedtafgiftslovens indhold. Derfor er udgangspunktet for afhandlingen: En grundig redegørelse af fedtafgiften, herunder baggrunden for afgiften og processen ved dens tilblivelse Det er generel konsensus i litteraturen, at skatter og afgifter medfører et tab af velfærd. Derfor er det interessant, at undersøge om dødvægtstabet er søgt minimeret, da fedtafgiftsloven blev konstrueret. For at undersøge dette foretages: Analyse af hvorvidt fedtafgiftsloven tager hensyn til teori omkring optimal beskatning. 2
Fedtafgiften kritiseres, af de ramte virksomheder, for at være ressourcekrævende og kompliceret at implementere og administrere, men der er fremlagt få konkrete omkostningsberegninger. Derfor foretages: En undersøgelse af en virksomheds reelle omkostninger ved indførelse og løbende administration af fedtafgiften ved hjælp af et casestudy. Foruden konklusion på ovenstående problemformulering, gives opgaveskrivers vurdering af fedtafgiftsloven. 1.2 Metodevalg For at kunne besvare problemformuleringen, er afhandlingen delt op i tre hovedafsnit, der hver for sig dækker et centralt område i den endelige afhandling. 1) Som en introduktion til emnet, vil der først være en generel beskrivelse af forbrugsafgifter, og deres anvendelse i Danmark. Derefter vil fedtafgiftsloven blive beskrevet i detaljer. Formålet med afsnittet er at give læseren en generel forståelse for forbrugsafgifter, og en gennemgående forståelse af afgiften på mættet fedt. 2) Anden del af afhandlingen omhandler skatteteori. Da det er generel konsensus, at skatter og afgifter medfører dødvægtstab, vil det blive undersøgt ved hjælp af teorien omkring optimal beskatning, om man har benyttet teorien for at mindske de samfundsmæssige omkostninger, da fedtafgiftsloven blev lavet. For at få en forståelse af den effekt en afgift har på samfundet, vil afsnittet indledes af en gennemgang af den gængse teori omkring produktbeskatning. Dette gøres ved en gennemgang af de generelle egenskaber der kendertegner en optimal skat, og sammenligning med fedtafgiften. Derefter beskrives tre skatteregler fra den optimale beskatningsteori, der giver retningslinjer for, hvordan skattebyrden skal allokeres. Dette sammenlignes igen med fedtafgiftsloven. 3) Den sidste del af afhandlingen vil være et casestudy af virksomheden Mette Munk A/S. Dette gøres for at afdække de omkostninger, både i tid og i kroner og ører, en mellemstor virksomhed har i forbindelse med implementering af fedtafgiften. For at kunne forstå processerne Mette Munk gennemgår, er det nødvendigt, at kende virksomheden, så er der en beskrivelse af virksomheden og dets berørte nøglemedarbejdere. Derefter gennemgås virksomhedens 3
implementering af fedtafgiften, hvor processerne tidsfastsættes. Ud fra dette udregnes de omkostninger, implementeringen har kostet Mette Munk A/S. Afslutningsvis beskrives de konsekvenser, afgiften på mættet fedt har for virksomheden. 1.3 Afgrænsninger Der afgrænses til ikke at se på effekten af fedtafgiftsloven, da det er en ny afgift, og den først trådte i kraft i slutning af afhandlingsperioden. Teorien omkring optimal beskatning afgrænses til det arbejde udført af Ramsey (1927) og Diamond & Mirrlees (1971), da det vurderes i litteraturen til at være det grundlæggende fundament for teorier omkring optimal beskatning (Mankiw, 2009). Det vurderes, at denne baggrund er fyldestgørende, for det omfang der er brug for i afhandlingen, og at en mere dybdegående analyse af teorien ligger udenfor afhandlingens omfang. 1.4 Data Generelt data omkring forbrugsafgifter er indsamlet fra Danmarks Statistik og OECD s databank. Den primære datakilde omkring fedtafgiftsloven er den fælles statslige retsinformation. Derudover er der brugt materiale offentliggjort hos SKAT. Data vedrørende Mette Munk A/S er indsamlet ud fra materiale tilgængeliggjort af Mette Munks ledelse. Derudover er der indsamlet data fra juni til og med december 2011. Dataene er indsamlet ved møder i Odense, Holstebro og Give, ved e-mails og telefonsamtaler. 2. Forbrugsafgifter og fedtafgiftsloven Før blikket rettes mod fedtafgiften, er det hensigtsmæssigt at se generelt på begrebet forbrugsafgift. Først defineres hvad en forbrugsafgift egentlig er. Derefter analyseres det hvilke karakteristika der kendetegner en forbrugsafgift. Herefter vil forbrugs- og punktafgifter i Danmark blive beskrevet kort. Herunder vil der blive set nærmere på forbrugsafgifternes betydning i forhold til den offentlige indkomst, og sammensætningen af punktafgifter. 4
2.1 Definition af en forbrugsafgift Forbrugsafgifter inddeles på flere måder, hvor den vigtigste inddeling er sondringen mellem generelle afgifter og punktafgifter. En generel afgift pålægges næsten alle varer og/eller tjenesteydelser, som for eksempel momsen. En punktafgift derimod pålægges kun den enkelte vare, tjenesteydelse eller grupper heraf. Punktafgifter er i mange tilfælde afgifter, som pålægges de typer varer, man ønsker at påvirke eller regulere forbruget af. En generel afgift kan kun udformes som en værdiafgift, hvilket vil sige en procentdel af varen. Det kan en punktafgift også, men der er også muligheden for at pålægge afgiften som et beløb pr. enhed. Det kunne for eksempel være på mængde eller vægt. Det betyder, at hvis man bruger et værdiafgiftssystem, så ændres prisrelationen mellem varerne ikke. Dette er ikke gældende ved brug af en punktafgift, her vil prisforholdet mellem afgiftspålagte og ikke-afgiftspålagte varer ændre sig. Derudover vil prisforholdet også ændre sig, hvis der er tale om en specifik afgift, for eksempel et bestemt beløb pr. enhed af varens mængde eller rumfang. 5 kr. pr. flaske vin belaster den billige vin forholdsvis mere end den dyre (Gyldendal 2011). Administrativt giver punktafgifter også forskellige udfordringer. Hvis der er tale om et bestemt beløb pr. enhed, er det relativt simpelt for både virksomhed og stat at administrere. Er punktafgiften derimod baseret på værdien, giver det flere problemer, da der skal fastsættes et værdigrundlag. Hvis punktafgiften skal beregnes af den endelige detailpris, kan det blive nødvendigt at hver enkelt vare udstyres med et prismærke udstedt af staten. Hermed bliver forbrugeren involveret i at kontrollere prisen, da det ikke vil være muligt at tage en højere pris end den afgiften er udregnet ud fra, og som står på varen. 2.2 Forbrugs- og punktafgifter i Danmark Forbrugsafgifter er ikke et nyt fænomen i Danmark, de har været benyttet langt tilbage i tiden. De blev ret almindelige i 1650 erne, hvor der blandt andet blev pålagt afgifter på varer, som blev sendt fra landet til forbrug i byerne. Omkring 1850 var de fleste af afgifterne afskaffet, men de blev genoplivet i 1887, da Rigsdagen indførte den første lov om afgift på spiritus og øl. Siden dengang og frem til i dag har området omkring forbrugsafgifter udviklet sig, så der nu er introduceret forbrugsafgifter på en række 5
andre områder (Skat Juridisk, 2011). Hovedgrupperne af forbrugsafgifter er som det ses nedenfor (Skatter og afgifter, 2011). Moms Lønsumafgift Afgifter af motorkøretøjer Energiskatter Forureningsskatter Afgift af spiritus, vin og øl Afgift af ikke-alkoholiske drikke Afgift af chokolade- og sukkervarer mv. Tobaksafgift Afgifter i øvrigt Hver af disse hovedgrupper indeholder en række forskellige skatter. Faktisk har Danmark i 2010 ikke mindre end halvtreds forskellige forbrugsafgifter. Af disse er momsen den, der klart udgør den største andel af forbrugsafgifterne, og har gennem de sidste 10 år i gennemsnit udgjort 63% af de samlede forbrugsafgifter. Hvis momsen udtages af ovenstående liste af forbrugsafgifter, kommer man frem til punktafgifterne i Danmark. Hvor stor betydning forbrugs- og punktafgifter har for de offentlige indtægter ses i den nedenstående figur. Figur 2.1 Forbrugs- og punktafgifters andel af skatter og afgifter fra 2001-2010 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% Forbrugsafgifter i andel af skatter og afgifter Punktafgifter i andel af skatter og afgifter 5,00% 0,00% 2001 2003 2005 2007 2009 Kilde: Skatter og afgifter, 2011 6
Forbrugsafgifters andel af skatter og afgifter udgør i perioden 31-34%, hvilket må siges at være en betydelig del af det offentliges indtægt. Udviklingen viser at andelen er aftagende fra det højeste niveau i perioden på 33,61% i 2001 til 31,42% i 2005. Herefter stiger den til 32,94% i 2007, og er så faldende resten af perioden og ender i det laveste niveau på 31,35% i 2010. Selvom momsen udgør en stor del, så ses det at punktafgifterne også udgør en betydelig del af det offentliges indkomst. Fra 2001-2010 udgør punktafgifterne mellem 10,5.- 13,5%. Andelen stiger fra 12,73% i 2001 til 13,17% i 2002. Derefter er andelen faldende frem til 2009, hvor den når det laveste niveau i perioden på 10,75%. I 2010 stiger den lidt til 11,02%. Udsvingene afspejler at afgifterne er konjekturfølsomme. I højkonjunkturer oplever virksomhederne større indtjening og forbrugerne højere indkomster. Det betyder større indbetalinger af moms og andre forbrugsafgifter til de offentlige kasser. Det omvendte scenarie gør sig gældende i dårlige tider, hvilket kommer godt til udtryk ved, at forbrugs- og punktafgifternes andel af skatter og afgifter er på sit laveste over de sidste 2 år. 2.2.1 Punktafgifter i Danmark Alle punktafgiftslove er i hovedtræk bygget op over den samme skabelon. Den ensartede opbygning betyder dog ikke nødvendigvis ensartende bestemmelser, fordi afgiftsreglerne handler om meget forskelligartede områder og aktiviteter. Det betyder, at man ikke med kendskab til en lov automatisk har kendskab til opbygningen af en anden (SKAT Juridisk, 2011). Som nævnt tidligere pålægges en punktafgift en enkelte vare, tjenesteydelse eller grupper heraf, og i mange tilfælde pålægges afgifterne typer af varer, staten ønsker at påvirke eller regulere forbruget af. Dette afspejles også når man ser på sammensætningen og størrelsen af de forskellige punktafgifter i 2010. 7
Figur 2.2 Punktafgifter i Danmark fordelt på hovedgrupper, 2010 Afgift af chokolade- og sukkervarer mv. 2% Afgift af ikke-alkoholiske drikke 1% Afgift af spiritus, vin og øl 3% Forureningsskatter 2% Afgifter i øvrigt 3% Tobaksafgift 9% Told og importafgifter 4% Lønsumsafgift 5% Afgifter af motorkøretøjer 28% Energiskatter 43% Kilde: Skatter og afgifter, 2011 Når man ser på hovedgrupper af punktafgifterne, fremgår det klart, at den største andel er miljøafgifter. Miljø afgifter defineres her som energiskatter, afgifter af motorkøretøjer og forureningsskatter. Den største gruppe er klart energiskatterne, der i 2010 udgør 43%. Denne gruppe indeholder blandt andet benzinafgift, el-afgift, en række afgifter på olieprodukter, gas, naturgas og CO 2. Afgiften på motorkøretøjer udgør 28% og omfatter bl.a. registreringsafgiften, vægtafgiften og afgiften på ansvarsforsikring. Den tredjestørste gruppe under miljøafgifterne er forureningsskatterne, der udgør 2%. Den dækker bl.a. over afgifter på drivgasser, PVC, spildevand, affald og kvælstof. Tilsammen udgør miljøafgifterne i 2010 73% af de samlede punktafgifter. Ser man på de sundhedsregulerede afgifter, defineres de her som tobaksafgift med en andel på 9%, afgift af spiritus vin og øl med en andel på 3%, afgift af chokolade- og sukkervarer mv. med en andel på 2%, afgift af ikke-alkoholiske drikke med en andel på 1%. Tilsammen udgør de sundhedsregulerende afgifter 15% af punktafgifterne. De sidste tre punktafgifter falder uden for ovenstående definitioner. Den første er lønsumsafgiften, der udgør 5%. Den betales som udgangspunkt af virksomheder, der sælger momsfri varer og ydelser, eller udgiver og/eller importerer aviser. Den anden er told og importafgifter der udgør 4%, de inddrives for EU på nær et opkrævningsgebyr 8
på 25%. Den sidste er øvrige afgifter der udgør 3%. Den indeholder bl.a. afgifter på spil og råstofmaterialer. 3. Fedtafgiftsloven Fedtafgiftsloven var en del af forårspakke 2.0 fra 2009, der var en aftale mellem den daværende regering og Dansk Folkeparti. Afgiften skulle have været indført medio 2010, men grundet forskellige problemer, blandt andet med EU, blev loven forsinket, og først vedtaget den 17. marts 2011. Afsnittet vil gøre rede for indholdet af Forårspakke 2.0, og serviceeftersynet af denne. Herefter ses der på den sundhedsmæssige og økonomiske baggrund for fedtafgiften. Derefter beskrives selve fedtafgiftsloven i dybten. 3.1 Forårspakke 2.0 I februar 2009 blev der indgået en aftale mellem Dansk Folkeparti og den daværende regering, Forårspakke 2.0. Formålet med denne aftale var at lave en omfattende skatteomlægning, der skulle nedsætte skatten på arbejde, og gøre det dyrere at forbruge og producere varer, der er til skade for miljø, klima og sundhed (Forårspakke, 2009). Under overskriften Flere sunde leveår forklares det, at man med denne aftale ønsker at styrke folkesundheden. Danskerne har et forholdsvist højt forbrug af tobak, mættet fedt samt sukkerholdige varer, og forbruget af disse produkter bidrager til udbredelsen af store folkesygdomme, som for eksempel hjertekarsygdomme. Regeringen nedsatte i 2008 en Forebyggelseskommission, som skulle komme med forslag til en styrket indsats på forebyggelsesområdet. Det medførte, at regeringen i juli 2009, fremlagde et lovforslag med baggrund i Forebyggelseskommissionens anbefalinger, der pålagde forbrugsafgifter på tobak, chokolade og sukkervarer, konsum-is, sodavand og mættet fedt. Det første udspil var, at der skulle indføres en afgift på mættet fedt i mejeriprodukter (undtagen mælk) og olier på 25 kr. pr. kg. Mere specifikt omfattede lovforslaget en afgift på smør og andre mælkefedtstoffer, ost og ostemasse, margariner samt vegetabilske spiseolier. Parterne i aftalen er opmærksomme på, at afgifter på usunde varer skal bruges varsomt, da Danmark er en del af en international økonomi. Øges afgifter for meget, vil dette medføre en stigningen i grænsehandlen, og folkesundheden forbedres ikke (Forårspakke, 2009). 9
3.1.1 Serviceeftersyn af Forårspakke 2.0 Det viste sig at den nye grønne kørselsafgift på lastbiler, og den nye afgift på mættet fedt var sværere at implementere end forventet. I aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti, var kød ikke en del af afgiftsgrundlaget, da det blev vurderet, at der ikke kunne differentieres efter den enkelte udskærings indhold af fedt. Dette medførte, at EU-Kommissionen afviste det oprindelige lovforslag fra juli 2009, da det ikke levede op til EU s statsstøtte regler. Det betød, at der den 5. marts 2010 blev offentliggjort et serviceeftersyn af Forårspakke 2.0, selvom hovedparten af indholdet var trådt i kraft. Kød blev inkluderet i afgiftsgrundlaget for at sikre, at afgiften blev udformet i henhold til de gældende EU-regler. Afgiften skulle differentieres ved at se på det gennemsnitlige indhold af mættet fedt i de enkelte dyrearter. Derudover udvidede man også lovforslaget til at omfatte mejeriprodukter, spiseolier, margariner og produkter, som må betragtes som erstatningsvarer for de oprindelige afgiftspligtige varer (Serviceeftersyn, 2010). Ændringerne blev inkluderet i et nyt lovforslag, der blev sendt til høring i oktober 2010, og afgiften skulle nu træde i kraft den 1. juli 2011. Fedtafgiften blev derefter en del af forhandlingerne omkring finansloven for 2011. 3.1.2 Fedtafgiften tilpasses Den 19. januar 2011 offentliggøres det endelige lovforslag, og det indeholder endnu en justering af afgiften. I lovforslaget fra oktober 2010, blev der fastsat gennemsnitssatser for indholdet af mættet fedt i de forskellige kødtyper. Dette mødte kritik, da eksperter ikke mente, at der blev taget hensyn til den sundhedsmæssige profil, da eksempelvis flæsk og koteletter blev belastet med samme afgift. Det blev så muligt at opgøre afgiften efter det reelle indhold af fedt på udskæringsniveau (Pressemeddelelse, 2011). 3.2 Den sundhedsmæssige og økonomiske baggrund for fedtafgiften Som set i afsnittet omkring forbrugsafgifter er sundhedsregulerende afgifter meget brugt i Danmark, og det var også hovedsageligt sundhedsmæssige overvejelser, den daværende regering brugte som argument for indførelsen af fedtafgiften. Generelt set for alle de sundhedsregulerende punktafgifter er det et ønske om at vende den udvikling, der er i antallet af overvægtige danskere. 10
Tabel 3.1 Udviklingen i moderat overvægt* og svær overvægt 1987-2010 1987 1994 2000 2005 2010 I procent Svært overvægtige mænd - 8,2% 9,8% 11,0% 13,8% Svært overvægtige kvinder - 7,0% 9,1% 11,8% 13,1% Svært overvægtige i alt 5,5% 7,6% 9,5% 11,4% 13,4% Moderat overvægtige mænd - - 39,8% 40,9% 40,5% Moderat overvægtige kvinder - - 24,9% 26,4% 26,3% Moderat overvægtige i alt - - 32,3% 33,2% 33,3% *Moderat overvægt defineres af WHO som et BMI mellem 25 og 30 Kilde: OECD Health Data 2011 Som det ses i ovenstående tabel, er danskerne i stor stil blevet overvægtige de sidste 25 år. Fra 1987 til 2010 er antallet af svært overvægtige danskere mere end fordoblet fra 5,5% til 13,4%. Ser man på fordelingen mellem svært overvægtige mænd og kvinder, er tendensen, at den procentvise fordeling er meget lige, men at der er lidt flere mænd, som er svært overvægtige. Ser man på de moderat overvægtige, var hver tredje dansker overvægtig i 2010. Der har været en stigning på 1% fra 2000 til 2010. Ser man her på forskellen mellem moderat overvægtige mænd og kvinder er forskellen noget større, og generelt er der omkring 15% flere overvægtige mænd. Stigningen i den procentvise andel af moderat overvægtige er lille, men at udgangspunktet så til gengæld er højt. Forebyggelseskommissionen argumenterer for, at danskere får en for høj mængde energi fra mættet fedt. Den andel af energi som stammer fra fedt kaldes fedtenergiprocenten (fedt E%). Det vurderes at risikoen for en hjertesygdom stiger med 3% for hvert procentpoint stigning i procentdelen af den energi i kosten, som kommer fra fedt udover de anbefalede 10 E% (Forebyggelseskommission, 2008). Ud fra en opgørelse af danskernes kostvaner fra 2000-2002, baseret på selvrapportering, lavet af DTU Fødevareinstitut, indtager hver dansker gennemsnitligt 1.330 kj/dag fra mættet fedt. Det samlede indtag af energi opgøres til 9.200 kj/dag, hvilket vil sige at den gennemsnitlige andel af kosten som stammer fra mættet fedt er 14,5E%. Forebyggelseskommissionen skønner at afgiften på mættet fedt, vil nedsætte salget af mættet fedt med 2,9% 1. Da man ikke forventer, at afgiften vil nedsætte det samlede energiindtag, betyder det at danskerne i gennemsnit vil få 1.291 kj/dag fra mættet fedt. 1 Dette skøn er baseret på en afgift på 20 kr. per kg mættet fedt og ikke det endelige 16 kg per kg mættet fedt 11
Altså en nedsættelse fra 14,5E% til 13,5E%. Dette vil medføre, at risikoen for hjertesygdomme vil blive nedsat med 4,5% for gennemsnitsdanskeren, hvilket betyder en forventet stigning i levetid for en 0-årig bliver 0,015 år. Der er dog en del usikkerhed omkring tallene, da opgørelsen over kostvaner er baseret på selvrapportering, og det medfører en tendens til underrapportering. Derudover forventes det, at den faktiske sundhedseffekt af fedtafgiften er overvurderet, da de personer der allerede har et lavt indtag af fedt ikke vil få nogen sundhedsgevinst. Slutteligt konkluderes det, at afgiften ikke giver noget økonomisk incitament hos bestemte indkomstgrupper, sammenlignet andre, til at ændre deres forbrug, hvilket betyder at lavindkomstgrupper, der indtager mest mættet fedt, ikke tilskyndes til at ændre deres forbrugsmønstrer (Forebyggelseskommission, 2008). Efter fedtafgiften blev en del af finansloven, ændrede man skønnet på, hvor meget afgiften ville betyde for salget, og endte med at skønne en reducering i 4% i salget af mættet fedt. Ud over at have en effekt på danskernes sundhed, skulle afgiften på mættet fedt også være med til at finansiere en lavere skat på arbejdsindkomst. Hvor stort et provenu afgiften skal indbringe, har varieret frem til den endelige lov. Ud fra Forårspakke 2.0 skulle afgiftsforhøjelserne på mættet fedt være 25 kr. pr. kg. mættet fedt, og indbringe et årligt provenu på ca. 1 mia. kr. (Forårspakke, 2009). Da man efter Serviceeftersynet inkluderede blandt andet kød i afgiften, blev satsen sat ned til 14 kr. pr. kg mættet fedt. Provenuet steg med 500 mio. på grund af det øgede afgiftsgrundlag, og det offentlige vurderede et samlet årlig provenu på 1,5mia.kr (Serviceeftersyn, 2010). I forhandlingerne omkring finansloven for 2011, nedsættes afgiften til 13 kr. pr. kg. Dette ændres igen i det endelige lovforslag hvor afgiften sættes til 16 kr. per kg. da man ellers ikke kan opnå det det ønskede provenu på 1,5 mia. kr. (Forslag, 2011). Kigges der på omkostninger i forbindelse med afgiften på mættet fedt, anerkender Forebyggelseskommissionen, at der vil være betydelige administrative omkostninger for både det offentlige og virksomhederne. Kommissionen konstaterer, at det ikke har været muligt at komme med en vurdering af omkostningernes omfang. 12
3.3 Den endelige fedtafgiftslov Folketinget vedtog den 17. marts 2011 den endelige afgift af mættet fedt i visse fødevarer. Satsen ender på 16 kr. pr. kg mættet fedt i fødevaren. Oprindeligt skulle loven træde i kraft den 1. juli 2011, men med baggrund i en massiv kritik fra erhvervslivet omkring administrative problemer, valgte den daværende regeringen at imødekomme kritikken og udsatte afgiften tre måneder. Loven trådte i kraft den 1. oktober 2011, og afgiftspligtige virksomheder skulle være registreret senest samme dato. Redegørelsen er baseret på Fedtafgiftsloven (2011), Lovbekendtgørelse (2011) og SKAT Juridisk (2011). 3.3.1 Fødevare omfattet af fedtafgiftsloven Loven omfatter kun fødevarer, som egner sig til menneskeføde. Det vil sige at tilsætningsstoffer, kosttilskud, vitaminpiller, medicin og lignende ikke er afgiftspligtige. Loven indeholder en bagatel grænse, hvilket betyder, at produkter der indeholder 2,3% eller mindre mættet fedt, ikke er omfattet af afgiften. Det vil sige, at for eksempel minimælk er undtaget for afgift. Dette er også tilfældet hvis varen indgår i en sammensat fødevare, som for eksempel lasagne. De fødevarer, der er afgiftspligtige, er opdelt i to kategorier. Det gælder fedtafgiftspligtige fødevarer (råvarer) og dækningsafgiftspligtige fødevarer også kaldet sammensatte fødevarer. De fedtafgiftspligtige fødevarer defineres ved hjælp af EU s kombinerede nomenklatur (DST nomenklatur) undtagen punkt 1 og 7, og følgende varer er underlagt afgiften: 1) Kød. 2) Mejeriprodukter under positionerne 0401-0406. 3) Animalsk fedt under positionerne 1501-1504 og 1516, der er udsmeltet eller på anden måde ekstraheret. 4) Spiseolier og fedtstoffer under positionerne 1507-1516. 5) Margarine og andre fødevarer under position 1517. 6) Smørbare blandingsprodukter under position 2106. 7) Andre fødevarer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse og den måde, de markedsføres på, kan blive betragtet som erstatningsvarer for eller efterligninger af de varer, som er nævnt i punkt 1-6. 13
Kød er defineret specielt. Når det gælder kød, er det det rå kød, som opstår, når et dyr slagtes. Så det er kun er et slagteri, som kan fremstille kød. Afgiften omfatter alle dele af dyret, inklusiv indvolde, knogler og sener. Punkt nummer 7 er en opsamlingskategori, der er gældende for fødevarer, der kan erstatte en råvare fra kategori 1-6. Det kunne for eksempel være Cremefine, som ikke er nævnt i nomenklaturen som et mejeriprodukt, men dets anvendelse svarer til madlavningsfløde, hvilket betyder, det er afgiftspligtig. Dækningsafgiften er en afgift på forarbejdede fødevarer fremstillet i udlandet. Man kalder disse sammensatte fødevarer. Det vil sige, at fødevarer der ikke er fedtafgiftspligtige, godt kan være dækningsafgiftspligtige, hvis der er en eller flere dækningsafgiftspligtige råvarer i fremstillingen. Dette inkluderer også spild. Et eksempel på en dækningsafgiftspligtig vare kunne være importerede chips kogt i afgiftspligtig olie. Her skal der betales afgift af den mængde der er brugt til kogningen, og ikke kun den mængde, chipsene indeholder. 3.3.2 Registrering af virksomheder Virksomheder skal registreres inden de begynder med afgiftspligtige aktiviteter. Ved fjernsalg skal den udenlandske virksomhed senest registreres, når transporten af fødevaren begynder. Registreringspligtige virksomheder skal registreres som oplagsholdere, varemodtagere eller for fjernsalg. Derudover er der tre mulige frivillige registreringer, der er mellemhandler-, grossist- og eksport/non-foodregistreringen. Som udgangspunkt skal virksomheder kun have én registrering for fedtafgift, men i de tilfælde hvor der importeres sammensatte fødevarer, skal virksomheden også registreres for dækningsafgift. Derudover er der en registreringsgrænse for virksomheder, der har en årlig omsætning på 50.000kr. eller mindre, eksklusiv afgift, på fedt- eller dækningsafgiftspligtige varer. Det betyder at små importører og producenter ikke skal registreres, opgøre og afregne afgift. 14
Oplagshavere Virksomheder, der producerer fedtafgiftspligtige råvarer, skal registreres som oplagshavere. Det kunne for eksempel være slagterier og mejerier. En oplagshaver betaler afgift når varen udleveres til enten en anden virksomhed (der ikke også er registreret som oplagshaver), registrerede varemodtagere eller en ikke erhvervsdrivende. Oplagshaveren skal også betale afgiften, hvis virksomheden selv benytter råvaren til eget forbrug eller produktion. Varemodtagere Virksomheder der importerer eller indfører fedtafgiftspligtige råvarer skal registreres som varemodtager. Virksomheder der importerer eller indfører dækningsafgiftspligtige varer skal registreres som varemodtager for dækningsafgift. Fjernsalg Udenlandske virksomheder der har fjernslag til Danmark af fedt- eller dækningsafgiftspligtige fødevarer skal registreres. Der er dog en minimumsgrænse på 280.000kr. pr. år og overstiger den udenlandske virksomheds fjernslag ikke dette beløb, er det modtageren af fødevaren som betaler afgiften. Mellemhandlere Virksomheder der udelukkende videresælger afgiftspligtigere varer til virksomheder registreret som oplagsholdere, kan selv blive registreret som oplagsholdere. Registreringen er frivillig, og gælder kun for mellemhandel med afgiftspligtige råvarer. Grossister Virksomheder der bruger fedt- eller dækningsafgiftspligtige råvarer eller sammensatte fødevarer til fremstilling af en anden sammensat fødevare, og kun sælger sine fødevarer en gros kan frivillig vælge at registrere sig som grossist. Denne registrering kan sidestilles med en oplagshaverregistrering, da virksomheden kan indkøbe råvarer eller sammensatte fødevarer afgiftsfrit. Afgiften afregnes først når varen forlader virksomheden. Forskellen på denne og en almindelig oplagshaverregistrering er, at grossisten også skal afregne afgift af det spild, der er i forbindelse med produktionen af fødevarerne. Dette gøres, fordi at virksomheder som ikke kan registrere sig som grossist, allerede har betalt 15
afgift af hele deres indkøb. Fødevareproducenterne skal sidestilles, og derfor har grossisten ikke fradrag for spild. Eksportører og non-food producenter Virksomheder der bruger fedt- eller dækningsafgiftspligtige råvarer eller sammensatte fødevarer til fremstilling af en anden sammensat fødevare, som skal eksporteres, kan frivilligt registreres for sin eksport. Virksomheder der bruger fedt- eller dækningsafgiftspligtige råvarer eller sammensatte fødevarer til fremstilling af non-food produkter, som for eksempel dyrefoder, kan frivilligt registreres for sin non-food produktion. Denne registrering kan sidestilles med en oplagshaverregistrering. Registreringen gælder dog kun for eksport/non-food produktionen. Til denne del af produktionen kan virksomheden købe råvarer uden afgift. Der regnes heller ikke afgift af spild. Producerer virksomheden også til det danske marked, skal der betales afgift af disse råvare ved indkøb, disse kan ikke udskydes til varen sælges. Man udregner mængden virksomheden kan registreres for ud fra det forrige års fremstilling til eksport/non-food. Ved årsskiftet foretages der så en regulering, i forhold til den faktiske andel. Virksomheder, hvor det ikke er muligt at fastsætte mængden fra det forrige år, kan ansøge om godtgørelse på normal vis. Privatpersoner Privatpersoner der modtager eller indfører afgiftspligtige fødevarer, skal betale afgift efter reglerne i opkrævnings- og toldloven, afhængig af hvor fødevaren modtages fra. Indføres der afgiftspligtige varer fra et andet EU land til eget forbrug, skal der ikke betales afgift. Indføres der fra et land uden for EU eller EU s afgiftsområde, skal der betales afgift efter toldloven. 3.3.3 Opgørelse af afgiften Afgiften udgør 16 kr. pr. kg mættet fedt i afgiftspligtige råvarer, og de dele af en sammensat vare der indeholder mættet fedt. Da fedtindholdet i visse fødevarer kan variere, tillader fødevarelovgivningen, at der er et vist udsving i næringsdeklarationerne. For eksempel varierer en osts indhold af mættet fedt med årstiderne. Dette tillades for at undgå, at virksomhederne hele tiden skal lave analyser, hjemhente fabrikanterklæringer og tilpasse sit afgiftsgrundlag. Men skal kunne 16
dokumentere et retvisende gennemsnit for indholdet af mættet fedt. Dette er også gældende for de sammensatte varer. Afgiftsgrundlaget Når afgiftsgrundlaget skal fastlægges, er der forskel på kød og andre råvarer. For at fastlægge afgiftsgrundlaget for de forskellige råvarer, undtaget kød, har virksomheder tre følgende muligheder. Man kan anvende næringsdeklarationerne, hvis disse er tilgængelige, eller man kan anvende fødevaredatabasens gennemsnitlige indhold af mættet fedt (www.foodcomp.dk). Til sidst har firmaerne også muligheden for at lave en teknisk analyse af råvaren. Hvis ikke indholdet af mættet fedt kan fastslås ud fra nogen af disse muligheder benyttes tilbagefaldsreglerne. Her udregnes grundlaget ud fra fødevarens samlede fedtindhold, og er dette ikke tilgængeligt, bliver det ud fra varens nettovægt. Hvis SKAT ikke mener grundlaget er korrekt, har de mulighed for at benytte skøn. Når afgiftsgrundlaget for kød skal findes, kan virksomheden vælge mellem 2 forskellige metoder. Valget af metode er bindende for minimum et år. Den første er, at man benytter nedenstående standardsatser. Disse satser bruges på alle udskæringer af dyret. Tabel 3.2 Standardsatser for mættet fedt i forskellige kødtyper. Heste, muldyr, æsel Kyllinger, høns og vildfugle m.fl. Kvæg Svin Får & geder Ænder & gæs Kalkuner Kaniner & harer Andet vildt Andet kød Mættet fedt pr. 100g 5,2 6,5 6 4 2,5 12,1 0 0 1,6 4,2 Afgift pr. kg 0,83 1,04 0,96 0,64 0,4 1,94 0 0 0,26 0,7 Kilde: Fedtafgiftslovens bilag 1 Vælger virksomheden at benytte sig af denne metode, ser man bort fra at forskellige udskæringer kan have forskelligt indhold af mættet fedt, da satserne er gennemsnittet for alle udskæringerne. Den anden metode virksomhederne kan vælge, opgør afgiftsgrundlaget på udskæringsniveau. For at man kan benytte denne metode, skal der være tale om udskåret kød, som skal leveres udskåret til detailhandlen. Den afgiftspligtige mængde 17
kan opgøres på to måder. Man kan benytte www.foodcoomp.com, eller man kan foretage en konkret måling af udskæringen. Leveres der grovparterede dyr, må man fratrække 27,5% af afgiftsgrundlaget ved svinekød, og 25% ved andre kødtyper. Vælges metode to (udskæringsniveau), skal den benyttes på alt udskåret kød, der er leveret til detailhandlen. Fastlæggelsen af afgiftsgrundlaget for dækningsafgiften for sammensatte fødevarer adskiller sig fra grundlaget for råvarer. Man kan ikke bruge en eventuel næringsdeklaration, da den kun oplyser mængden af mættet fedt i fødevaren, og ikke mængden der indgået i fremstillingen. Derudover kan dele af det mættede fedt i en sammensat vare, stamme fra en råvare der ikke er afgiftspligtig. Derfor anvendes fabrikanterklæringer, der udarbejdes af producenten. Der er ingen formkrav til fabrikanterklæringen. Den skal dog indeholde oplysninger, så det er muligt, at opgøre den afgiftspligtige mængde mættede fedt. For kød vil afgiften dog altid beregnes ud fra standard satserne. Kan der ikke fremlægges en fabrikanterklæring, betales der afgift af det samlede indhold af fedt, og i det tilfælde dette heller ikke kan oplyses, betales der af varens nettovægt. 3.3.4 Afgiftsfritagelse og godtgørelse Der er mulighed for afgiftsfritagelse hvis fødevaren leveres til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv. og dertil knyttede personer. Afgiftsgodtgørelse kan søges for fødevarer, der er eksporteret eller brugt til fremstilling af non-food. Der er dog visse betingelser, som skal opfyldes. Virksomheden må ikke være registreret for sin eksport/non-food produktion, da man så har indkøbt afgiftsfrit. Der skal fremlægges den fornødne dokumentation for betalt afgift og eksport/non-food fremstilling. Godtgørelsen søges for fødevare der er produceret på en afgiftspligtig virksomhed. Virksomheden skal have fakturaer for de afgifts- og dækningsafgiftspligtige råvarer og sammensatte varer som er indgået i produktionen. 3.3.5 Opgørelse og afregning Afgiften afregnes på månedsbasis, og virksomhederne skal have angivet og betalt afgiften senest den 15. måneden efter. Det vil sige at hvis afgiftsperioden er oktober, så skal afgiften være angivet og betalt senest den 15. november. Der er dog en undtagelse 18
for slagterierne, da de kan angive og betale afgiften i den periode dyret slagtes, i stedet for perioden hvor kødet udleveres. Angivelsen sker via TastSelv, og betalingen kan sker via Nets eller netbank. Det er muligt for virksomheder, der er registreret som oplagshaver at fradrage afgiften, så der ikke angives og udbetales afgift ved udleveringen. Dette sker først i senere led. De kan fradrage: Fødevarer der leveres til andre oplagshavere. Fødevare der leveres til udlandet eller non-food. Fødevare der er fritaget som nævnt ovenfor. Fødevarer der går tabt ved indbrud, brand, forlis eller brækage hos oplagshaveren eller under transport. Fødevare der bliver beskadiget, fordærvet eller er blevet uanvendelige hos oplagshaveren eller under transport. Fødevare der returneres til virksomheden, hvis køberen godtgøres inklusiv afgift. Grossister, eksportører og non-food producenter kan også fradrage afgiften, når de leverer til andre oplagshavere, eksportører og non-food producenter. Det er dog under forudsætning af, at de udleverede fødevarer skal bruges til fødevareproduktion i virksomheden. 3.3.6 Regnskab Registrerede virksomheder skal minimum føre regnskab over: Råvarer og afgiftspligtige fødevarer. Tilgang af ikke berigtigede fødevarer. Overførsel af ikke berigtigede fødevarer til registrerede oplagshavere. Eget forbrug af afgiftspligtige fødevarer. Regnskabet skal føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab, så den afgift der skyldes kan opgøres efter hver periode. Hvis det ikke er muligt at indpasse det i forretningsregnskabet, skal virksomheden lave et specielt regnskab efter SKATS anvisninger. Ud fra regnskabet skal det være muligt ved nummerhenvisning at sammenholde posteringer i regnskabet med købs- og salgsbilag, produktionsbilag og 19
andre interne bilag. Derudover skal det fremgå af regnskabet, hvem der har fået udleveret ikke afgiftsberigtigede fødevarer. Regnskabet skal være tilgængeligt for SKAT, og regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Dette er dog kun et år for kassestrimler og lignende interne bilag. Virksomheder der har både afgiftspligtige og ikke afgiftspligtige varer på lager, skal kunne holde disse adskilt. Dette behøves nødvendigvis ikke ske fysisk, en elektronisk adskillelse er nok. Ved fakturering skal faktura indeholde de sædvanlige oplysninger. Fødevarer faktureres til priser inklusiv afgift, det er dog tilladt at anføre afgiften på en separat post. Registrerede virksomheder der udleverer til oplagshavere, skal oplyse afgiftsgrundlaget for fødevaren skriftligt til den modtagne virksomhed. Dette kan man gøre på fakturaen. 3.3.7 Kontrol Med den rette legitimation har SKAT adgang til virksomhedens lokaler med henblik på kontrol. SKAT er berettiget til at lave eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomheden, og må gennemgå varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale og korrespondance mv. Skat har også adgang, hvis materialet befinder sig på et elektronisk medie. Denne adgang omfatter også personer, hvor SKAT har begrundet mistanke om, at personen driver uregistreret virksomhed. Indehaver og ansatte har pligt til at hjælpe SKAT under et kontrolbesøg. Virksomheden har også pligt til at udlevere eller indsende regnskabsmateriale til SKAT hvis ønsket. Hvis der er behov for krydskontrol, har virksomheder, der leverer emballage til fremstilling af afgiftspligtige fødevarer, også pligt til at give SKAT oplysninger hvis det ønskes. SKAT har også ret til at foretage kontrol af afgiftspligtige fødevarer under transport, når varerne sælges erhvervsmæssigt fra udlandet eller transporteres til en ikke registreret virksomhed. Efter aftale mellem ressortministre, kan politiet bistå SKAT ved kontrol. Der er udelukkende tale om bistand til at flytte fysiske hindringer for kontrollen. 20
3.4 Opsummering Det var en lang proces, før den endelige fedtafgiftslov trådte i kraft den 1. oktober 2011. Resultatet er en lov med en omfattende mængde regler. Afgiften omfatter flere typer fødevarer, råvarer såvel som sammensatte fødevarer, og med særlige regler for kød. Virksomhederne skal tage stilling til, hvordan de skal registreres. Denne registrering afgør så hvilke regler der skal følges når virksomheden skal undersøge deres afgiftsgrundlag, og hvordan virksomheden skal betale afgiften. Virksomhederne forpligter sig til at holde et fedtregnskab hvor de skal kunne dokumentere fedtafgiftsgrundlaget, fedtafgiftsmængden samt deres spild. 4. Optimal beskatning Nu flyttes fokus mod optimal beskatning. Først vil den teoretiske effekt af produktskatter blive gennemgået. Derefter ses der på hvordan en stat, ved hjælp af teorien omkring optimal beskatning, kan sammensætte skatter og afgifter for at opnå de ønskede indtægter, og samtidigt minimere det dødvægtstab samfundet oplever. Det er meget vanskeligt at komme med præcise udtalelser omkring det optimale skatte niveau, men teorien giver nogle retningslinjer for, hvorledes skatter og afgifter skal struktureres, og hvilke egenskaber de skal have. Ud fra denne teori vil det blive undersøgt, i hvor høj grad afgiften på mættet fedt opfylder disse retningslinjer. 4.1 Teoretisk effekt af en produktskat Produktskatter opkræves i forbindelse med en transaktion, som involverer købet af en vare. Da informationen om disse transaktioner generelt er offentlig tilgængeligt, egner varer sig godt til beskatning. Ulempen er, at der er bred konsensus om, at beskatningen af varer fordrejer forbrugernes valg og skaber ineffektivitet. Et eksempel på dette var indførslen af vindue skatten i England i 1696. Det betød, at der skulle betales skat, hvis antallet af vinduer i et hus overskred seks. Dette medførte, at mange valgte at mure vinduer til, så man ikke skulle betale skatten. Man undgik at betale skatten, men mistede nytten ved at have de ekstra vinduer (Hindriks, 2006). Produktskatter medfører, at der er en forskel på den pris producenten modtager, og den pris forbrugeren betaler. Dette skaber ineffektivitet, og reducerer den totale mængde velfærd, som kunne være opnået hvis man i stedet havde indført en lump-sum skat. Lump-sum skat betales, uafhængig af 21
folks forbrug, arbejdstid eller indkomst og derfor ikke har nogen indflydelse på folks handlinger (Salanié, 2003). 4.1.1 Dødvægtstab (DWL) Lump-sum skatter betragtes som det perfekte skatteinstrument, da det ikke skaber nogen velfærdsforvridninger. Dette er ikke tilfældet for produktskatter. Ved at indføre en produktskat kan man opleve ændringer i efterspørgselen fra højt til lavt beskattede varer, og det totale forbrug kan blive reduceret som konsekvens af mindre indtjening, eller øget opsparing. Dette er substitutionseffekter, som er fremkaldt af skatter (Hindriks, 2006). Når en produktskat introduceres, skabes der en indtægt for staten, og forbrugernes velfærd reduceres. DWL er forskellen på, hvor meget forbrugernes velfærd reduceres i forhold til statens indtægt. Nedenstående figur 4.1 illustrerer problemstillingen. Figur 4.1 Dødvægtstab Kilde: Hindriks 2006 Før produktskatten er introduceret, er prisen p og produceret mængde er X 0. Her er der et forbrugeroverskud 2 på arealet af trekanten abc. Der introduceres nu en skat t. Det medfører at prisen nu stiger til q, og den efterspurgte mængde falder til X 1. Forbrugeroverskuddet falder til arealet af trekanten adf. Staten opnår en indtægt på tx 1, der er illustreret ved arealet cedf. Den del af forbrugeroverskuddet, som ikke laves om til indtægter til staten, er DWL, vist ved området dbe. 2 Forbrugeroverskuddet er summen af forskellen på alle forbrugernes betalingsvillighed prisen. 22
Man kan udlede et simpelt udtryk, som giver en approksimation af DWL. Arealet af trekanten dbe er lige med ½tdX, hvor dx = X 0 X 1 (forskellen i efterspørgslen). Da det ikke er normalt at have kendskab til efterspørgslen før og efter en skat bliver indført, kan man udlede en alternativ formel. Dette gøres ved at se på dx efterspørgselselasticiteten ε d = p X0. Denne omskrives til dx = εd dp og sættes ind i X dp p den ovenstående formel for DWL og der fås følgende: DWL = 1 2 εd X0 p t2 Da man antager, at der er konstant skalaafkast over hele prisændringen fra p til q, er resultatet en approksimation. Ovenstående formel fortæller to vigtige ting. Den første er at DWL er proportionelt med størrelsen af skatten, så DWL stiger hurtigt i takt med, at skatten stiger ( t 2 ). Derudover ses det, at DWL er proportionelt med efterspørgselselasticiteten, så DWL vil bliver større, jo mere elastisk efterspørgslen for varen er (Hindriks, 2006). Et alternativt perspektiv på produktbeskatning med udgangspunkt i substitutionseffekten og indkomsteffekten ses i nedenstående figur 4.2. Substitutionseffekten er ændringen i forbruget af en vare i forbindelse med en prisændring, mens niveauet af nytte er konstant. Indkomsteffekten defineres ved ændringer i forbruget af en vare i forbindelse med en ændring i købekraften, hvor priserne holdes forholdsvist konstante (Pindyck, 2005). Figur 4.2 Indkomst- og substitutionseffekter Kilde: Hindriks 2006 23