Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund



Relaterede dokumenter
Besøg. Fredensborgværket

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand

Redegørelse for foranstaltninger til sikring mod at tilførte stoffer ikke kan ledes til forbrugerne

Dansk Vand Konference 2010

Vandrådsmøde i Lejre. Tirsdag d

Tilladelse til midlertidig ændring af vandbehandling med tilsætning af CO 2 på

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til april 2020.

Rensning for salte. Nikolaj Bjerring Jensen

Ikast Vandforsyning Kildevej Ikast 8. juni 2017

Camilla Sønderby -1-

FREMGANGSMÅDEN VED LØSNING AF ARSENPROBLEMET VESTERMARK, FENSMARK OG AARUP VANDVÆRKER

Vejledning nr /2011 Gammelt nr. 105

Thyholm Private Fælles Vandværk

Anvendelse af ren ilt på vandværket. Dansk Vand Konference 2014 Af Sonsoles Quinzaños. Indhold. Teknologi og udfordringer

Application Water Utility. Christian Schou Application manager, Grundfos GMA. Application Water Utility. Hvad oplever i. - derude med Svovlbrinte???

Har I overskridelser af ammonium og nitrit?

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017

Krüger a/s Veolia Water Technologies, Danmark. AARHUS Haslegårdsvænget 18 DK-8210 Aarhus V T

Bilag 1: Kontrolprogram for Visse Vandværk

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning

Hvor kommer snavs i ledningsnettet fra. Af Kate Wieck-Hansen, Dansk Fjernvarme

SAMN FORSYNING DRIKKEVAND. Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn.

SAMN FORSYNING DRIKKEVAND. Samn passer vi på dit drikkevand og renser dit spildevand til gavn for dig og dine børnebørn.

Vejledning i valg af metalliske materialer i vandinstallationer baseret på vandkemien i Frederikshavn Vand A/S' forsyningsområde

Kontrolprogram. Sødring - Udbyhøj Vandværk A.m.b.a

ANALYSERAPPORT /12 Udskrevet: Version: 1 Udtaget: Modtaget: Påbegyndt: Udtaget af: LAB/JBE

Serietest LCW 510 Klor/Ozon

Kontrolprogram. Gjerlev Vandværk A.m.b.a

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total nitrogen i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Vandkvalitet og kontrol

Kousted Vandværk. Kontrolprogram Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1]

Bestyrelsens beretning 2017

Nitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L

Endelig tilladelse til ændring af behandlingsanlæg (nyt vandværk) for: Horbelev Vandværk

Kontrolprogram. Hvidsten Vandværk A.m.b.a

Selektiv ionbytning af phosphat

NY UNDERSØGELSESBORING VED VILSTRUP KILDEPLADS

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Struer Forsyning Vand

Kuvettetest LCK 320 Jern 2+/3+

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Videregående vandbehandling i dag og i morgen - med særligt fokus på UV-behandling

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Selektiv ionbytning kan fjerne nikkel i drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Drastrup Mark Vandværk Kontrolprogram

Kontrolprogram. Eriksborg Vandværk Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker

Temadag om vandbehandling og korrosion

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/

Kuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof

Indholdsfortegnelse. Tabel 1: Oversigt over lokaliteter med grundvandssænkning. Lokalitetsnr. Lokalitetsnavn Boring

Vand parameter beskrivelse

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kontrolprogram. Slyngborg Vandværk Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker

Ferritslev Vandværk. Til Kommunalbestyrelsen for Faaborg-Midtfyn Kommune

Bestyrelsens beretning 2018

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

ANDEBØLLE OG OMEGNS VANDVÆRK c/o Rev A Olsen Kirkevej 31 Tommerup St 5690 Tommerup 28. februar 2018 Sags id: 18/2664

PLEJE AF SPABAD. Gør dit bassin til det bedste

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2018

Nikkel i drikkevand. Nikkel i drikkevand

3 Forslag til afrapportering 5 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Vandkvalitet i sprøjten

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN BILAG 1

Notat om HOFORs ansøgning om tilladelse til blødgøring af vandet fra Værket ved Søndersø ved hjælp af kalkfældning

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

HORSENS VAND VANDVÆRKER

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til august 2015.

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Bekendtgørelsens område. Godkendelse af og tilsyn med svømmebadsanlæg

Blødgøring af drikkevand en kort guide til implementering af pille reaktoren på dit vandværk. Januar 2017

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Bestyrelsens beretning 2014

Torup Vandværk. Kontrolprogram Kontrolprogrammet er udarbejdet med inspiration fra skabelon til kontrolprogram fra Danske Vandværker [1]

Vandkvalitetsrapport Resumé

Kvalitetskrav til drikkevand

3 Forslag til afrapportering 6 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Uglev Vandværk ligger Mølletoften 2A, Uglev 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til oktober 2013.

Venø Vandværk. Indvindingstilladelse. Organisationsform. Kildepladser

Oddesund Nord Vandværk

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit

Na + -selektiv elektrode

Kvalitetskrav til drikkevand

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Kvalitetskrav til drikkevand

Kontrolprogram. Stolsbjerg Vandværk A.m.b.a

Vedr. Klemensker Svømmebad Den 24. August 2016

Klintholm I/S Nedsivningstilladelse for overfladevand og perkolat. Klintholm I/S. Att.: dir. Jørgen Nestor og Martin Johansen

Kvaliteten af grund og drikkevand i forhold til sundhed og økonomi

Transkript:

Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Iltning af svovlbrinte 2 3 Måling af svovlbrinte og brintperoxid 3 31 Dosering af brintperoxid 3 32 Måling af svovlbrinte i vand 3 33 Måling af brintperoxid i vand 4 4 Sikkerhed og risiko 4 5 Sammenfattet vurdering og anbefaling 5 1 Baggrund Kalvehave Vandværk har højt indhold af svovlbrinte i den ene af de to boringer, som forsyner vandværket med råvand Man har hidtil fjernet svovlbrinte i en INKA-belufter, men denne metode kræver meget luft, hvilket bevirker at der udblæses store mængder kuldioxid af vandet, hvorved vandets kalkudfældningspotential stiger voldsomt Det resulterer i en kraftig efterudfældning af kalk i ledningsnettet Der er ombygningsplaner for vandværket, hvor den uøkonomiske INKAbelufter skal fjernes og erstattes af en mindre luftkrævende proces Dette forudsætter dog, at man kan fjerne svovlbrinten på en anden måde Vandværkets rådgiver, Aktor Innovation, har på vegne af Kalvehave Vanværk søgt om tilladelse til en ændring af vandbehandlingen, så vandet fra den svovlbrinteholdige boring fremover behandles med brintperoxid, hvilket kan fjerne svovlbrinte ved en iltning Metoden og løsningsforslaget er nærmere vurderet i dette notat Projektnr P-73352 Version 1 Udgivelsesdato 19082010 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt FDL BEVI BEVI

2 / 6 2 Iltning af svovlbrinte Svovlbrinte kan iltes med brintperoxid, chlor eller jern(iii)chlorid samt flere andre kemikalier Aktor Innovation ønsker at anvende brintperoxid, da det har flere fordele, når det drejer sig om iltning af drikkevand Processen er hurtig, det danner ingen uønskede biprodukter og overskud kan let omdannes til ilt og vand Ved iltningen dannes der fortrinsvis fri svovl ved ph < 9,2 og sulfat ved ph > 9,2 Aktor Innovation anfører disse to reaktionsligninger (1) og (2): (1) 8H 2 S + 8H 2 O 2 S 8 + 16H 2 O (2) S -2 + 4H 2 O 2 SO 4-2 + 4H 2 O I (1) dannes frit svovl, hvilket er det normale ved en ph-værdi på 7-8, som der findes i drikkevand I (2) dannes sulfat, hvilket foregår ved højere ph Der bruges 4 gange så meget brintperoxid til dannelsen af sulfat som til dannelsen af frit svovl Da der er jern i vandet, må vi også regne med disse to reaktionsligninger: (3) H 2 O 2 + 2H + + 2Fe +2 2Fe +3 + 2H 2 O (4) H 2 S + 2Fe +3 2Fe +2 + S + 2H + I (3) iltes jern(ii) til jern(iii) med brintperoxid, og i (4) iltes svovlbrinte med jern(iii) til frit svovl Resultatet er imidlertid det samme som i ligning (1), og det er derfor ikke afgørende, om processen foregår på den ene eller den anden måde, fordi brintperoxid bliver forbrugt til iltningen i begge tilfælde, og slutresultatet bliver det samme Aktor Innovation peger også på, at der vil kunne dannes hydroxylradikaler ved reaktionen mellem brintperoxid og vand Det kan have en fordel, da hydroxylradikaler giver en hurtigere iltning end brintperoxid alene Også her bliver slutresultatet det samme, nemlig en iltning af svovlbrinte til frit svovl Overskud af brintperoxid fra iltningen vil ifølge (3) blive forbrugt, når vandet fra boring DGU226682 bliver blandet med vand fra boring DGU226652, som indeholder forholdsvis meget jern(ii) Også tilstedeværelsen af MnO 2 i filteret vil bevirke en katalytisk nedbrydning af brintperoxid, når vandet filtreres COWI kan konkludere, at iltning med brintperoxid i kombination med jern er en meget velegnet metode til iltning af svovlbrinte Dels er den en hurtig og effektiv proces, og dels giver den ingen uønskede biprodukter Det er dog vigtigt at kunne styre og kontrollere doseringen samt sikre at overskud af brintperoxid fjernes, før vandet sendes ud til forbrugerne

3 / 6 3 Måling af svovlbrinte og brintperoxid 31 Dosering af brintperoxid Aktor Innovation oplyser, at doseringen af brintperoxid vil blive styret ud fra råvandsflowet, så der bliver en fast dosering pr m 3 råvand Det forventes, at der skal doseres 3-6 g 35% H 2 O 2 pr m 3 råvand svarende til 2,7-5,4 ml/m 3 Ifølge ligning (1) skal der forbruges 1 gmol 100 % brintperoxid pr gmol svovlbrinte Da molvægten af svovlbrinte og brintperoxid er den samme, betyder det, at 1 g svovlbrinte forbruger 1 g 100 % brintperoxid Det medfører, at 3 g 35 % brintperoxid kan ilte 1,05 g svovlbrinte De seneste analyser viser, at svovlbrintekoncentrationen i vandet fra boring DGU226682 er 0,9 mg/l eller 0,9 g/m 3, hvilket betyder, at der teoretisk skal forbruges 0,9 g 35 % brintoverilte pr m 3 Da også andre stoffer i vandet vil forbruge lidt brintoverilte, forekommer det sandsynligt, at forbruget vil ligge på 3-6 g 35 % brintperoxid pr m 3 svarende til en doseringskoncentration i vandet på 1-2 mg/l H 2 O 2 Aktor innovation vil følge doseringen med en flowswitch, hvilket er en god måde at registrere, at doseringen rent faktisk finder sted 32 Måling af svovlbrinte i vand Man vil endvidere måle sulfidkoncentrationen i det behandlede vand med en sulfid selektiv elektrode, for at sikre sig, at der er doseret nok, hvilket resulterer i, at sulfidkoncentrationen er nul Det vil ifølge COWIs praktiske erfaringer og specifikationerne for selektive sulfid elektroder ikke være muligt, da målingen skal foregå ved ph > 13 for at sikre, at vi har sulfidioner til stede Ved ph = 7-8 har vi ca 50 % svovlbrinte og ca 50 % hydrogensulfid, men ingen sulfid Derfor vil måling ved ph = 7-8 ikke kunne foretages særlig nøjagtigt, og det vil som minimum kræve at målingen foretages med en ph-kompensation Selv i det tilfælde kan det i praksis være vanskeligt at nå en måleusikkerhed på under 500 %, viser COWIs undersøgelser i en tidligere sag, hvor vi ville måle sulfid i renset spildevand fra et raffinaderi Os bekendt findes der ingen umiddelbart let tilgængelig metode til kontinuert måling af sulfid/svovlbrinte i vand Vi er bekendt med, at nogen har forsøg at uddrive svovlbrinte af vandet og man har herefter målt koncentrationen i luften Det forekommer umiddelbart som en brugbar, men meget kompliceret metode Det skal nævnes, at sulfid let kan måles med kolorimetrisk måleudstyr i området 0,02-1,00 Metoden er hurtig og let at anvende, og kan eventuel anvendes til kontrol af øjebliksprøver eller blandingsprøver af renset drikkevand Denne driftskontrol kan også foretages med en selektiv sulfidelektrode, som først kalibreres med standardopløsninger, hvorefter der måles i en vandprøve tilsat passende bufferkemikalier Denne metode er mere følsom end den kolorimetriske metode, men den er også betydelig mere tidskrævende

4 / 6 33 Måling af brintperoxid i vand Aktor Innovation anfører, at overskud af brintperoxid i vandet vil blive målt med en redoxmåler, så man undgår overdosering Selv om en redoxmåling ikke er særlig god til at måle større koncentrationen af brintperoxid, så vil den sandsynligvis godt kunne anvendes til den aktuelle opgave, hvor man har redoxsystemet Fe +2 /Fe +3 til stede, og det drejer sig kun om et meget lille overskud af brintperoxid Det skal dog nævnes, at redoxpotentialet er ph-afhængigt, og derfor må ph ikke variere ret meget, hvis redoxpotentialet skal kunne "omregnes" til brintperoxidkoncentration Ud fra ansøgningen fremgår det ikke helt klart, hvor på anlægget redoxmålingen skal foretages Det er COWIs vurdering, at redoxmålingen med fordel kan foregå lige efter reaktionsbassinet, før det behandlede vand blandes med vand fra andre boringer Det anføres, at redoxmåleren vil blive kalibreret med test strips, så man kan omregne redoxpotentialet til en brintperoxidkoncentration COWI har mange års erfaring i anvendelse af peroxid teststrips fra Merck De dækker koncentrationsområdet 0,2 til 25 mg/l Aflæsningsmetoden betyder dog, at der er stor relativ usikkerhed på måleresultatet, fordi aflæsningen foregår i ret store spring Derfor finder COWI ikke, at teststrips er tilstrækkeligt i denne sag, hvor der typisk skal doseres 1-2 mg H 2 O 2 pr liter, og koncentrationen efter iltningen formentlig er nede på 0,5 mg/l eller lavere Det anbefales, at man i stedet for anvender en mere nøjagtig kolorimetrisk metode fra Merck eller andet fabrikat COWI har gode praktiske erfaringer med kolorimetriske målinger af brintperoxid En kolorimetrisk metode er både billig, hurtig og nøjagtig, og den kan således sikre en mere præcis kalibrering af redoxmåleren Det skal for god ordens skyl nævnes, at man kan få en amperometrisk brintperoxidmåler, som er selektiv over for brintperoxid Måleren benytter samme princip som de fleste chlormålere i danske svømmebade Måleren er lidt dyrere end redoxmåleren og mere sensibel, men den vil formentlig være velegnet til at måle brintperoxid i drikkevand COWI har praktisk erfaring i at benytte måleren til måling af brintperoxid i spildevand, der oxideres kemisk med brintperoxid 4 Sikkerhed og risiko I ansøgningen står der, at der ikke er problemer vedrørende renheden af brintperoxid COWI er enig i denne vurdering, da doseringen af brintperoxid er så lav som ca 5 ml/m 3 Brintperoxid kan leveres i flere kvaliteter - herunder en fødevarekvalitet, hvor indholdet et sporforurening er meget lavt COWI vurderer ligeledes, at der ikke er risiko for dannelsen af giftige biprodukter ved dosering af så små mængder brintperoxid, som der her er tale om Da brintperoxid er desinficerende, vil doseringen måske ligefrem kunne reducere et eventuelt kimtal i vandet

5 / 6 Håndtering af brintperoxid frembyder ikke noget stort problem Forudsætter vi, at der fremover årligt skal behandles ca 20000 m 3 svovlbrinteholdigt vand fra boring DGU 226682 og en dosering på ca 5 ml 35 % brintperoxid pr m 3, bliver forbruget af 35 % brintperoxid ca 100 liter pr år Det betyder, at brintperoxid mest hensigtsmæssigt skal leveres i 20 liter plastdunke, hvor der enten kan doseres direkte fra dunkene eller fra en lille lagertank (feks 25 liter), som fyldes op efter behov fra dunkene Opbevaring af maksimalt 4 dunke er realistisk for at undgå nedbrydning af brintperoxid over tid Placering i spildbakke som anført i ansøgningen er sikkerhedsmæssigt i orden Overdosering af brintperoxid kan formentlig måles med redoxmåleren Endvidere vil iltmåleren, som nævnt i ansøgningen, også indirekte kunne anvendes til at sikre mod for stor overdosering af brintperoxid Overskydende brintperoxid spaltes til ilt og vand, som kan måles med iltmåleren Under indkøringen bør det dog nøjere undersøges, hvor store koncentrationer af brintperoxid, systemet selv er i stand til at spalte Endvidere bør redoxmålerens respons på brintperoxid i det aktuelle vand afprøves ved indkøringen Underdosering af brintperoxid kan registreres gennem for høj sulfidkoncentration i det rensede vand Problemet er imidlertid, at det er meget vanskeligt at måle sulfid kontinuert, som man har foreslået i ansøgningen Derfor er den bedste sikkerhed for, at sulfid er fjernet, at der er doseret tilstrækkelig brintperoxid, og at processen har haft tilstrækkelig reaktionstid Sulfidkoncentrationen kan som nævnt ovenfor kontrolleres ved manuelle målinger kolorimetrisk eller med sulfidelektrode Under indkøringen bør det nøje undersøges, hvor meget brintperoxid der skal doseres, samt at reaktionstiden i anlægget er tilstrækkelig til at opnå en komplet iltning af sulfid, så man kommer under grænseværdien for svovlbrinte i drikkevand på 0,05 mg/l 5 Sammenfattet vurdering og anbefaling COWI finder den planlagte løsning og ombygning på Kalvehave Vandværk god og fornuftig Litteraturen og talrige praktiske erfaringer viser, at svovlbrinte forholdsvis let kan iltes med brintperoxid Med denne løsning kan man kan nedlægge den uøkonomiske INKA-belufter, som giver et stort kalkudfældningspotentiale i vandet Man løser således på én gang to problemer: Fjernelse af sulfid og reduktion af kalkudfældningspotentialet Det er afgørende, at man kan styre doseringen af brintperoxid, så der tilsættes nok til at oxidere svovlbrinte Der må dog ikke tilsættes mere, end at systemet selv kan destruere overskud af brintperoxid, så der ikke er brintperoxid i det producerede drikkevand Lidt ekstra dosering af jernsalt kan vise sig nødvendig for at få tilstrækkelig hurtig reaktion Ifølge ansøgningen er det planlagt løbende at måle sulfidkoncentrationen i det behandlede vand med en selektiv sulfidelektrode På den måde kan man sikre sig, at der er doseret nok brintperoxid Ifølge datablade for sulfidelektroder samt ud fra COWIs praktiske erfaringer kan dette ikke lade sig gøre ved den

6 / 6 normale ph-værdi i vandet Tilsyneladende er der ikke nogen enkel metode på markedet til kontinuert måling af brintperoxid COWI vil derfor anbefale, at man sørger for tilstrækkelig dosering af brintperoxid Det kan kontrolleres gennem løbende måling af redoxpotentialet af det behandlede vand, ved at overvåge doseringen med en flow-switch samt ved en løbende måling af iltkoncentrationen Det er dog afgørende, at redoxmåleren er korrekt kalibreret, hvilket bedst foretages på det aktuelle vand tilsat brintperoxid Ved kalibreringen måles brintperoxid ved en hurtig og nøjagtig kolorimetrisk metode Peroxid teststrips kan bruges til en hurtig kontrol af brintperoxid i vandet, men de er efter COWIs opfattelse ikke nøjagtige nok til kalibrering af redoxmåleren Ved indkøringen skal brintperoxidforbruget fastlægges, så doseringspumpen kan indstilles til den optimale dosering Ifølge ansøgningen skal der doseres en fast mængde brintperoxid pr m 3 vand Da svovlbrintekoncentrationen i råvandet kan variere, skal doseringsmængden kunne klare selv den maksimale koncentration af svovlbrinte Ved indkøringen er det ligeledes vigtigt at undersøge, at overskud af brintperoxid fra iltningen bliver nedbrudt på anlægget (kontakt med jern(ii) og MnO 2 ), så der ikke forekommer uacceptable koncentrationer af brintperoxid i det producerede vand, som sendes ud til forbrugerne Ønskes en løbende måling og overvågning af brintperoxidkoncentrationen i det producerede drikkevand, kan det foretages med en amperometrisk brintperoxidmåler