F ormerne hos danske Kalkspatkrystaller. Af. H a n s C l a u s e n.. With a ~ummary of the Contents. De Kalkspatkr;ystaller, som her skal omtales, stammer. dels fra Sjællands Kridt-og Tertiærdannelser, dels fra Born-' holms Silurdannelser ; desuden er her beskr.e~et nogle Krystaller fra en Ræt-Lias Sandsten ved Risebæk. Krystallerne er maalt med det Goldschmidtske tokresede Gonimeter, der er særlig fordelagtigt at anvende, naar ;man har at gøre' med et saa daarligt udviklet Krystalmateriale,. som Tilfældet er her. Det viser sig nemlig at være et Fællestræk for alle de kendte Kalkspatkrystaller her fra Danmark, at de overvejende ~r begrænset af krumme Flader. Kun + 1 og -;- t viser helt plane Flader, alle andre forekommende Flader er mere eller mindre krumme. Dette Forhold er saa. meget mærkeligere, som Kalkspat ellers plejer at krystallisere i smukt udviklede Krystaller. Beskrivelsen af de enkelte Typer af Krystaller er. benyttet GOLDSCHMDTS Symboler m. H. t. G 2 ; i omstaaende Oversigt over Maalingernes Resultater er tillige anført Symbolerne m. H. t. G> samt de almindeligt benyttede BRAVAS ndices!). En Klamme, som sammenknytter to eller flere Flader, be-. 1) For Omformningen af p q [G2] til P q [Gt] gælder Ligningen p q [Go] =P~2q p;q {Gt]. Af p q [G] faasbravas Symboferne efter Skemaet p q -> p q (p+q) 1. Jfr. V. GOLDSCHl\DT: ndex der Kristallformen der Mineralien Band S. 33. Berlin 1886.
Oversigt over de iagttagne Former. ep Q,p q [G.l pq[g,l Bravais (hikl) +30 00' 90 00' + ex:; +ex:;0 1010 Ul +30 00 44 36 +1 + 10 1011 '< 0-3. _. +30 00 26 15 '+ t +to 0112 +21 03 70 00 +t2 +lt 1562. "O ::l ~ o- til,. 5 - <:: ±30 00 90 0.0 + ex:; + ex:; O 1010 'Ul +30 00 57 38t +t +to 0885 '< 0-3. _. "O ::l { +11 46 74 37 +Vt + 17.i. 3 17 8 25 6 = ~ +17 00 5 78 49t +73 + la"! t 13 4 17 3," ~ 0- ::r: ±30 QO 90 00 + ex:; + ex:; O 1010 ru., til +30 00 44 36 +1 '+10 1011 o- Q) ::l.. '::l ~ +30 00 26 15 +t +to 0112 0-;; +22 25 72 49 + 4t +3t 1672 +30 00 90 00 + ex:; + ex:; O 1010 ±25 17 90 00 + tex:; +10 ex:; 10 1.f1 0 +30 00 26 15 +t +to 0112 Q)?;= Ul() '<., o- Q) ::r 2. Q) Q) < :;o;" ::l Q) ~ - {. +25 17 73 54 +43 +-J..}-t 1 10 11 3 ::l T +30 00 75 47 +4 +40 0441 +30 00 44 36 +1 + 10 1011., 0-3 '+30 00 63 07 +2 + 20 0221 ~~ ~ ~ +30 00 71 20 +,3 + 30 0331 ~ :4- p. +30 00 75 47 +4 + 40 0441 ±30 00 90 00 '+ ex:; +000 1010 10~ _:;o;" ~ +30 00 26 15 ' + t +to 0112., ~ ~. +10 54 75 40 + 6t +3t 3692 o.p -
Medd. fra Dans~,geol. r{)rening. KØbe!1havn. Bd.,7 [1926]. 35 tyder,_~tdisse Flader, maa antages, tilsammen at danne ~de større krumme Flader, som giver Bælter af Reflexer i Stedet for Enkeltreflexer. n d e n i f or s t e n e d e S ø p i n d s v i n findes ofte udskilt ganske smukke Kalkspatkrystaller,saa at hele ndersiden af Skallen er beklædt dermed. Ganske betegnende for Udseendet er disseoskallers folkelige Navn: Sukkerskaale. SkØnt disse Kalkspatkrystaller for øjet viser et smukt Fig.!. - og regelmæssigt Udseende, er de i Virkeligheden meget daarligt udviklede, hvilket tydeligt viser, sig, naar man maaler dem paa Goniometret. Af godt udviklede-flader p~a Krystallerne fra "Sukker-. skaalene" forekomm~r kun + 1 og -+--t. ogdet er endda kun kendt fra een Skal (Type ). Krystallerne i denne viste iøvrigt følgende Flader: + -~ og T t 2. Af 3 _maalte Krystaller fandtes forskalenoedret igennemsnittp 21. 03' ~700. 37'; den grafiske Beregnirig af ndices gav p = -+- t, q = -+- 2, hvortil teoretisk svarer (f' 21. 03' ~ 70. 00'. Prismefladerne var meget diminutiyt udvikled~ baade i Retning af StØrrelse" og Hyppighed, ligesom deogsaa var meget krumme. Habitus af Krystaller af denne Type er angivet i Fig. L SØpindsvineskaller fra MØens Klint, Herføgle og Kag,; strup er Habitus af Krystallerne en noget anden (Type- ) end den lige omtalte. Fladerne er alle krumme her, saa der; maatte benyttes kun'stig Orientering til Maalingerne. De na-, turlige, krumme F,ader paa Krystallerne -giver ikke _ en be~
M ltansclausen: Former~e hos danske Kalkspatkrystallel'. stemt afgrænset Reflex, men et Bælte af udviskede Reflexer; for de stærkest fremtrædende af disse er ep og Q Værdierne iagttaget, og derpaa har jeg indført disse Værd jer i et Koordinatsystem med 'ep som Abscisse og Q som' Ordinat. HerVed -vindes et bedre O~erblik over Reflexernes' Fordeling for de forskellge Krystalindivider,- saa -at man med større Sikkerhed kan antage et Sæt Middelværdier af ep ogq som værende af særlig Betydning for Habitus af Krystallen; men Fig. 2. ilndet.-og mere end det omtrentlige Udseende angiver den til Middeltallet svarende Flade naturligvis ikke. Krystallerne fra' disse SØpindsvineskaller er begrænset af en Serie n~gative Rhomboedre, der tilsammen danner store, krumme:fade~; endvidere findes en Serie Skalenoedre, der ogsaa tilsarhmemdanner store, krumme Flader. Desuden kan undertiden være udviklet' enkelte Flader af Prismerne, - ±oo; disse Flader er dog smaa. ep 30 0 Ved den grdfiske Afbildning skønnes for "Rhomboedret",. Q 57 io ; grafisk Beregning giver Symbol:+- t, hvortil de teoretiske Værdier er' ep 30 Q 57.3S'r For Skalenoeder..: fladerne skønnes som omtrentlige Yderpunkter ep + toio Q 74 Og,-ep + 16 Q tsio; heraf faas S~boler~e '+ V t og +73: hvortil teoretisk svarer henholdsvlsep -+- 11 46 Q 74.-37 og ep +17 0 00' Q 78 0 49'..,', petomtrentige Udseende af denne type Krystaller er vist i Fig.-2. '
Medd. fra Danskgeol. Forening. KØbenhavn. Bd. 7 [1926]..~7 - "'., K a l k s pa t k ry s ta l r ud s k i t i. Fax e k a l k (saakaldet Travertin).' Disse Krystaller har meget daarigt udviklede Flader. Med Sikkerhed kan kun Rhomboedret.+ 1 bestemmes, men oftestinaa allig~vel "kunstig Orientering'" anvendes. Ellers er af væsentlige Flader kun udviklet '. en Serie buede negative Rhomboederflader, hvis Q Værdier maales fra ca.' 62 til ca. 77. Ved Afbildning i Koordimi.tsystem med lp og Q som Axer' har jeg som Middelværdi skønnet ep 30 Q 701, der fører til Symbolet -+- 3, hvortil svarer ep' 30 00' q 71.20'. Yderværdierne af q for Serien af negative Rhomboederflader har jeg skønnet til at være 75 og 63, hvortil svarer Flad~rne med Symbolerne henholdsvis -+- 4 og'-+- 2; de teoretiske Q Værdier er her 75.47' og 63.07'. Krystallernes udviklede Del er'2 il. 3 mm lang. K a l k s p a t k r y s t a l e r U d s k i l t i:h æ r d n e t K a 1 k s an d fra BrØnden til Tunnelen under KØbenhavns Sydhavn, Enghave Brygge. i., Krystallerne er temmelig sm'aa, de største, er henved 3 mm paa den ene Led og ca. 1,5':'.mm paa;den anden. Kun faa har tilstrækkelig gode og store Flader til, at Krystallerne kan polstilles paa Goniometret Af veludviklelde Flader findes + 1 Og -+- l,' Hertil kommer af krumme Flader Skalenoedrets + 4t samt baade + 00 og -+- 00, men Prismerne viser dog kun faa og smaa Flader., ForSkalenoedret er (grafisk) fundet Middelværdien P + 23 q 7, 2t~; til --;.:. 4t svarer teoretisk ep 22.25' :q 72.49', Nogle ligeledes smaa K a l k s p a t k r y s t a l ø r f r a C r a n i a k a l k e n 'i KØbenhavns Sydhav'n viser tilsyn~ladende kun faa Flader; men Maalingerne med Goniometret, viser, at der i Virkeligheden kan udsondres nogle flere,flader, idet de nemlig alle med, Undtag~lse rf Rhomboederfladerne -+- t er krumme. ;,,,',.. ' " ' Der er saaledesiagttaget et Bælte' af Reflexet' fra,ca. P 24 q 73 til' ca. ep 30 q 75to med tydelig;; fremtrædimde.y derpunkter idenævnte Punkter, som svarer til Symbolerne + 43 og -+- 4. med teoretisk henhol<1:svis P 25.17' q 73.54' og <jl~300. 00' q 75 6.'47'. ' Øvrigt findes Reflexer svarende til ~aavel + 00 som -+ 00 Endvidere leveres ~eflexer, der lig~
38 HANS CLAUSEN: Formerne hos.danske Kalkspatkrystaller.,ger nær. rp +25 Q 90 ; d~ maa stamme fra Prismefladerne hørende til -+- 400 og +-}oo. '. " Paa Bornholm haves forskellige Forekomster af Kalkspat~Krystaller. S a n d s t e n,ved R i s e b æ k findes udskilt nogle yderlig 'slet udviklede Klystaller, der viser sig ganske umaalelige paa Goniometret. De~es Længdeudstrækning er for de størres Vedkommende lidt over 5 mm. Kry- 'stallerne har fra JOHNSTRUP'S Tid henligget paamineralogisk Museum og er betegnet som "tresidet pyramidalske Kalkspatkrystaller";; sto~t andet er der heller ikke at sige om dem. De er begrænset af en Serie negative Rhomboederflader og minder for saavidt 'om de maalte Krystaller fra Faxekalken, kun synes hos de bornholmske Rhomboedrene at være mindre stejle end hos de andre. dekalkkonkretioner, som findes ved Øleaa (fra Gyrtograptusskiferen), kan ofte'være udskilt temmelig' store Kalkspatkrystaller ; undertiden findes de sainmen"med Kvarts' ("bornholmske Diamanter"). Disse Kalkspatkrystaller tager sig ud som værende begrænset af + 00, det 'negative Rhomboeder -+-! samt Skalenoedret + 6t. 'Heraf giver kun Rhomboedertladerne skarpe Reflexer; Skalenoederfladerne giver "taagede" Reflexer me9 omtrentlig ep 11 Q 75. Til+. 6i svarer de teoretiske Værdier rp 10.54' Q 75.40'; men det ses let, at manogsaa kunde have valgt + -Y: i med tpll.46' Q 74. 37'. Det første Symbol er valgt paa Grund af sin større Sandsynlighed, da det er simplere Tal end det andet. Prismefladerne er, skønt de fremtræder saa tydeligt, daarligt udviklede og giver ikke enkelte Reflexer, men et omtrent 'kfesformet :Hæfte: af Reflexer, som ved' Maalingen tydelig viser' Forskellen paa-+- 00 og + 00. De "Prisnieflader" nemlig, som ligger 'under et positivt Rhomboeder (altsaa ep -+- 30 ) kan opfattes som dannede, af øverst et stejlt Rhomboeder ~(Q ca. 82 ), som gaar o~er i Em Serie Skalenoedre, der bliver stejlere og stejlere gennem en Maximumsværdi' for f p, som ligger ved ca. -+- 25 og tilsidst gaar over i Prismet + 00.,De andre "Prismeflader ll svarer til Beskrivelsen af de før : ste, naar blot Krystallen vendes op og ned.
Medd. fra Dansk geo!. Forening. KØbenhavn. :Bd. 7 [1926]. 39 Virkeligheden har vi altsaa kun Prismeflader direkte under de negative Rhbmboedre, medens de positive Rhomboedre afstumpes af Skalenoedre, der til sidst mødes med Prismet -7-00 fra den anden Ende af Krystallen, der j o iøvrigt ikke er udviklet. Angaaende Størrelsen af Kalkspatkrystallerne fra Øleaa, saa er paa de største Prismefladerne ca. 3 mm brede, og Længdeudstrækningen af Krystallen er da ca. 5 mm. Krystallernes Habitus ses i Fig. 3..,. ------- _ - _!..----- --------1- " Fig. 3. Summary. The Forms of Danish. calcite crystals. All the calcite crystals examined have poorly developed faces; only + 1 and -7-! show, when present, plane faces. The indices and ep and (! of the forms to which the curved, badly reflecting faces probably belong, are given in the table. A bracket in the latter, jo.ining two or more faces, means that these faces together produce a band of reflexes, in which the mentioned.faces are especialy prominent. The. figures show only. the approximate aspect of the crystals and thus illustrate only the generaloutline.