Det kan lade sig gøre!

i Køge Det kan lade sig gøre! Støt projektet, bliv medlem for 200,- kr./år Kontakt venneforeningen: Orlogsskibet HUMMERENs Venner www.ohvkoege.dk Formand: Per Sørensen - Tlf. 40 95 47 40 / E-mail: formand@ohvkoege.dk Kasserer: Steen Holbek - Tlf. 42 64 15 00 / E-mail: kasserer@ohvkoege.dk - Køge Kommune, layout: Boysen & Lemée-2014-02 Christian 4 s orlogsskib bygges i Køge Nutidigt maleri af et orlogsskib fra 1600-tallet. Orlogsmuseet, København - Foreningen HUMMEREN -

Konklusion Rundt om i Europa foregår der flere store skibsbygningsprojekter, hvor sigtet er at bygge rekonstruktioner af historiske skibe. I Nederlandene har Batavia Werf eksisteret i snart 20 år, hvor store renæssanceskibe, som ostindiefareren BATAVIA og orlogsskibet DE ZEVEN PROVINCIËN er blevet rekonstrueret. I Sverige har rekonstruktionen af det store handelsskib GÖTEBORG fra 1700tallet foretaget en sørejse til Kina. I Frankrig bygges L HERMIONE, som er en tro kopi af en 1700-tals fregat. Disse skibsprojekter anvender egetræ indkøbt i Danmark. Formål med projektet HUMMEREN var et af kong Christian 4 s bedste orlogsskibe. Det blev søsat i 1624. Projektets hovedformål er at bygge en rekonstruktion af dette renæssanceskib. HUMMEREN bliver et konkret eksempel fra Danmarks storhedstid som søfartsnation. Dette unikke skibsbygningsprojekt sigter imod at udnytte det store potentiale, som skibet har i forhold til forskning, turisme og kulturformidling, både hjemme men også i udlandet. Christian 4, 1611. Maleri af Pieter Isaacsz. Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot, Hillerød. Udsnit af kobberstik, som viser skibsbyggeriet på Bremerholmen i København. Johan van Wijk, 1611. Det Kongelige Bibliotek. Den historiske baggrund Danmark besad i 1620 erne og 1630 erne den største krigsflåde i Europa. Danmark var et storrige, som omfattede den sydlige Østersø, Norge og strakte sig helt op til Island og Grønland. HUMMEREN hørte til Christian 4 s orlogsflåde, der besejlede det danske søterritorium og håndhævede Danmarks suverænitet over det enorme territorialfarvand. Desuden garanterede flåden en fredelig sejlads for de mange udenlandske handelsskibe der betalte Øresundstold. HUMMEREN har sejlet konvojsejlads for at beskyttede danske handelsskibe, der skulle til Spanien efter salt og har jagtet sørøvere i Nordatlanten. Skibet deltog også i 1600-tallets søslag. Det har været anvendt som admiralskib, med selveste kongen ombord. HUMMEREN viste sig at være et særdeles godt skib og derfor blev der bygget i alt otte skibe af samme type. KONTAKT: Christian Lemée Projektudvikler, arkitekt MAA, phd. Kulturafdelingen Køge Kommune Torvet 1 4600 Køge Tlf.: 28 49 11 16 E-mail: c.lemee@koege.dk Følg projektet på FACEBOOK: www.facebook.com/hummeren HUMMEREN kan bygges af de mange egetræer, som blev plantet landet over i starten af 1800-tallet, for at kunne genopbygge den danske flåde, efter at den var blevet ranet af englænderne i 1807. Nu står disse prægtige egetræer, såkaldte flådeege, klar til at blive anvendt. Mange af disse træer findes på godser og herregårde i Køges opland. At man i Danmark selv skulle anvende disse 200 år gamle træer til deres oprindelige formål, at bygge en autentisk rekonstruktion af Christian 4 s orlogsskib, burde være en selvfølge!

Et økonomisk bæredygtigt projekt At bygge skroget, aptere det, rejse master, slå sejl på ræerne, udruste det med funktionsdygtige kanoner kræver betydelige midler. Det anslås, at det koster 50 millioner kroner at bygge HUMMEREN. Byggeriet fordrer, at der opnås tilsagn om økonomisk støtte, som umiddelbart synes at kunne indhentes fra fonde, sponsorater fra virksomheder og private, EU-midler, m.m. Entreindtægter fra besøgende på værftet, og senere fra gæster som besøger skibet, bidrager til finansieringen af projektet. Drift Det er sigtet, at det færdige og funktionsdygtige skib skal kunne drives som rederi med det formål at tjene ind til dets drift og vedligeholdelse. Private såvel som virksomheder skal tilbydes muligheden for at leje sig ind på særlige rundvisninger, tage på udflugter, konference, fester eller længere sejltogter. Besætningen på HUMMEREN vil inddrage gæsterne i skibets manøvrering. Gæsterne vil blive aktive deltagere og en del af orlogsskibets mandskab.. Et lille dansk orlogsskib i kamp med et større svensk krigsskib. Det danske skib har til gengæld større kanoner, som skyder ildgranater, hvorimod det svenske skyder med små kanoner og mindre kugler. Fra manuskriptet Bericht von Pulver und Feurwerken, Rudolf Deventer, 1585. Manuskriptet har været anvendt til undervisning af den unge prins Christian, senere kongen Christian 4. Det Kgl. Bibliotek. Indtil 1648 var Danmark et storrige, som strakte sig langt ind i Østersøen, helt op til det nordligste Norge, til Island og Grønland. Rekonstruktionstegning af orlogsskibet FIDES, som var af samme størrelse som HUMMEREN. Tegning: N.M. Probst

Et forskningsprojekt Hummeren skal bygges på grundlag af den originale byggekontrakt fra 1623, som angiver skibets hovedmål og som er bevaret på Rigsarkivet. Det helt særlige er at en original byggetegning fra 1620 erne,findes også bevaret. Det var ikke udbredt at bygge skibe efter tegning; det blev først almindelig praksis omkring 70 år senere. HUMMERENS s bygmester, den skotske skibsbygger David Balfour, var dengang en af de få, hvis ikke den eneste i Danmark, der kunne tegne skibe i tre dimensioner, før de byggedes. Det almindelige var at bygge på klamp, det vil sige uden tegning, men efter overleverede tommelfingerregler. Konstruktionstegningen må betragtes som en af tidens helt store opfindelser indenfor skibsbyggeri, og det er enestående, at vi i Danmark har bevaret en håndfuld originale tegninger, der kan dateres til de første årtier af 1600-tallet. De tilskrives David Balfour, men enkelte er tegnet af selveste kong Christian den 4. Tegningerne er nogen af de ældste i verden og viser, hvordan den danske flåde blev udvidet med skibstyper, der var helt på forkant med tidens teknologiske udvikling. Ved byggeriet af HUMMEREN vil den originale tegning og den originale kontrakt blive suppleret med tekniske oplysninger fra arkæologiske skibsfund. En sejlende ambassadør HUMMEREN udgør et vigtigt bindeled mellem de mange velbevarede 1600-tals huse, som findes i Køge og byens havn, som har været en væsentlig faktor i byens udvikling i middelalderen og renæssancen. HUMMEREN vil blive en sejlende ambassadør for Køge by, regionen og hele Danmark. Efter en vellykket søsætning, hvor byens borgere og de mange gæster har kunnet opleve HUMMEREN komme i vandet for allerførste gang, bliver skroget udrustet med master, kanoner og alt, hvad der hører til. Det rigges op, og en skønne dag fanger hørsejlene vinden. Nu kan skibet komme ud på det salte hav. Det besejler de fleste danske havnebyer, hvor det deltager i festligheder. Gæster kan komme ombord og bese, hvordan søfolk levede på flådens skibe i 1600tallet, opleve hvordan artilleriet blev affyret og se admiralens og kongens egne kahytter. På dækket serveres der den samme mad, som man spiste i 1600-tallet. Mange vil nok undres over de trange kår og det barske liv, det måtte have været at tilbringe flere måneder i søen, før man endelig så land. Skoleklasser, foreninger og andre er ivrige besøgende, alle tager en uforglemmelig oplevelse med hjem. HUMMERENs første udenlandsrejse bringer det til Sverige og Norge, hvor det gæster de historiske havne. Senere går turen nordover for at holde farvandet fri for sørøvere, eller fange ulovlige hvalfiskere, før skibet sejler hjem til Køge. Undervejs har mange tusinder besøgt skibet, som udgør en fantastisk formidlingsplatform. Kaptajnens kahyt på rekonstruktionen af skibet BATAVIA, oprindeligt bygget i Holland i 1628. Original tegning af orlogsskibet HUMMEREN, tilskrevet den skotske skibsbygmester David Balfour, som byggede ca. 30 skibe til Christian 4. Linjerne, som i plan, snit og opstalt markerer flakket, skibets bund og (I), den største bredde (II) og kobryggen, det øverste dæk (III) er fremhævet. Tegning: Keld Boysen. Søsætning af større skib i Holland, slutningen af 1600-tallet. Ukendt kunstner.

Dett Nye Skib Anlangende Et Noahs Ark for truede håndværk Med HUMMEREN og skabelsen af det historiske skibsværft grundlægges et videnscenter, et Noas ark for truede håndværk og Køge bliver foregangsby i forhold til at bevare og videreføre gamle håndværkstraditioner, der er i fare for at forsvinde. På videnscentret kan der tilbydes kvalificeret rådgivning og de specialiserede håndværkere kan løse opgaver indenfor de gamle håndværksfag på højeste niveau, ligesom der tilbydes kurser og uddannelse. Vigtige traditioner og nedarvet viden bliver på den måde bevaret og videreformidlet. Samtidig bliver både den sejlende og den landfaste kulturarv skibe og bygninger - bevaret og kan restaureres og vedligeholdes i overensstemmelse med de oprindelige byggemetoder, materialevalg og arbejdsprocesser. Køge by får med HUMMEREN og det historiske værft en turistattraktion i verdensklasse, og det anslås at 30.000 til 60.000 besøgende vil lægge vejen forbi, når man sammenligner med tilsvarende projekter i udlandet. Længde på køl: 40 alen Brede på Bjælker: 13 alen Forstævnen falder: 11½ alen Agterstævnen falder: 2 alen Hækbjælken bred: 7 ½ alen Skørtingen agter: 4 alen Dybde mellem hoveddæk og halvdæk: 3 alen Dybde mellem garnering og Underkant af hoveddæksbjælke: 3 alen Bredde på flak (bunden): 11½ alen Oplænger skal være tykke: 11 tommer Og opefter: 10, 9, 8, 7, 6 og 5 tommer Master, stænger, ræer, skibsbåd med sit udstyr, så vel som kahytter, som for og agterkastel fordrer, køjer og kahytter skal være vel udførte med paneler, vel snedkereret og udstyret med borde, bænke, køjer og alt hvad her skal bruges. Dertil skal han fremstille magasiner, kabyssen, kabelrum, sejlrummet, krudtmagasin, osv Foto af den oprindelige byggekontrakt for HUMMEREN, dateret 1623. Moderne transskription til højre. Skibsbyggeri i Holland, efter Witsen 1670. Model af HUMMERENs skrog, fremstillet på baggrund af konstruktionstegningen. Linjerne, for flakket, skibets bund (I), den største bredde (II) og kobryggen, det øverste dæk (III) er visualiseret med trælister. Modellen beviser, at tegningen kan anvendes til at bygge et skib. Model & foto: Christian Lemée. Planker bliver bukket over ild. Rålamb 1691. Til venstre: Skrogene af flere store skibe, bygget i 1500- og 1600-tallet blev udgravet på Christianshavn af Nationalmuseet i 1996 og 1997. Flere udtjente skibe var blevet hugget op og sænket med vilje for at danne fundamentet til en skibbro og en bradbænk. Grunden ejedes dengang af Christian 4 s skibsbygmester David Balfour, som anlagde et skibsværft. Her byggede han flere orlogsskibe, bl.a. et af HUMMEREN s søsterskibe.

Et attraktivt formidlingsprojekt HUMMEREN og det historiske skibsværft er en unik attraktion og kan blive et kulturhistorisk fyrtårn, som yder et vigtigt bidrag til et aktivt kulturliv i Køge og trækker folk til fra nær og fjern. Byggepladsen for HUMMEREN er et historisk skibsværft med både bedding og tilknyttede værksteder. Her vil man kunne følge skibets tilblivelse på et ægte, arbejdende værft med dets lugt af tjære, egetræ og beg, lyden af spanter der hugges ud, planker der saves, og heden fra ilden, som træet varmes over, før det kan sættes i skibets skrog. Man kan se og opleve, hvordan skibstømrere, borere, savskærere, smede, blokdrejere, rebslagere, sejlmagere, billedhuggere og mange andre håndværkere arbejder, og frivillige vil også få mulighed for at deltage i byggeriet af HUMMEREN. Et skibsværft i slutningen af 1600-tallet, efter Rålamb 1691. Renæssanceværftet som det kan tage sig ud på Køge Marina. Fotomontage: Keld Boysen. Et værft for HUMMEREN kan placeres på Køge Marina, hvor et stor nyopfyldt område er udlagt til rekreative og kulturelle formål. Her vil HUMMEREN udgøre en unik attraktion. HUMMEREN og det historiske skibsværft er et sted, hvor viden omdannes til oplevelse. Det bliver et levende kulturprojekt, der virkeliggør et stykke Danmarkshistorie, som kan opleves af mennesker i alle aldre og alle steder fra. Man kan gå rundt på egen hånd, men man kan også vælge en rundvisning på værftet. Hverdag kl. 12.00 affyres en af skibets kanoner, betjent af dens kanonbesætning. Når røgen har lagt sig, kan man gå videre på opdagelse, for sig selv eller i en omvisningsgruppe, og fordybe sig i historien, håndværket og oplevelsen. Skulle sulten melde sig, kan man bestille de lækreste retter i gæstgiveriet og nyde dem, mens man betragter udsigten over Køge Bugt.