Næsten hele rejseselskabet: fra venstre Arvid Møller, Inge Kjær, Svend-Erik Kjær, Johannes, Else Svenningsen, Niels Kjær, Ilse Hansen, Henning Jørgensen, Dorthea, Flemming Markussen, Tina Jarabi, Georg Hule. Karsten B. Hansen står bag kameraet. USA-tema Nogle læsere kunne ikke forstå, hvorfor vi i sidste nummer bragte så lidt stof fra klubbens USA-tur. Det skyldtes ganske enkelt, at stoffet ikke var færdigt. Det er det imidlertid nu. Først bringer vi en hilsen fra Aase & Carl-Erik i Californien og derefter Karsten B. Hansens beretning om de flymæssige aspekter af ekspedition! Kære alle KZ-venner. En lille efterårshilsen med tak for jeres herlige besøg her hos os i Californien. Som det nok er bekendt, bor Carl-Erik og jeg (Aase) nu i Californien, godt en halv times kørsel fra San Francisco. Vi nyder vores nye tilværelse, der fik ekstra krydderi denne sommer, hvor KZ&V lagde vejen forbi, inden turens store mål Oshkosh blev nået. Vi havde i forvejen mailet med turens planlæggere og havde længe glædet os til at se gamle og nye venner. Dagen oprandt, selskabet kom til San Francisco, og Carl-Erik tog en hurtig tur gennem byen i de medbragte biler fredag eftermiddag, inden vi alle samledes på vores terrasse for at nyde grillen og det gode vejr. Megen tak skal lyde herfra for alle jeres herlige påfund og medbragte gaver. Det føltes så godt igen at være blandt fly-venner. gamle, spændende og interessante ting. Som flyverkone til flyverkone - mere end nok af fly!!!! Vejret var herligt med strålende sol, men flyvepladser har det med at mangle skyggefulde omgivelser, så efter et par timers vandring mellem hangarerne var vi nogle stykker, der ikke kunne rumme flere fly. Vinslot i Napa Valley. Casa Olsen i Orinda. Aase & Carl-Erik ved frokostbordet. Selskabet bestod virkelig af både gamle og nye venner. Jeg håber, at alle fik et godt udbytte af dagene i vores område, og at I finder denne vej igen en anden gang. Naturligvis havde Carl-Erik fået en masse flyfolk aktiveret i området, og lørdag besøgte vi en lille speciel plads en times kørsel nordpå, hvor rigtig mange gamle halehjulsfly holder til. Der blev set på mange Heldigvis fortsatte turen op gennem Napa Valley til vingården Sattui, hvor vi hyggede os med at smage lidt på de gode dråber. Dagen sluttede i den store by, hvor vi hørte, at der havde været en lang spadseretur om aftenen. Om søndagen havde Carl-Erik flere fly på programmet, dennegang i Livermore, men vi var en lille flok, der hellere ville se på byen! Jeg tog derfor til San Francisco tidlig på formiddagen, mødte holdet på hotellet og planlagde så en laaang gåtur, der bragte os omkring nogle af de steder i centrum, som er specielle. Vi stod uden for rådhuset, der selvfølgelig var lukket for besøgende på en søndag!!!, beundrede Operahuset og det nye bibliotek. Snusede til et søndagsmarked med alskens herligheder og skiltes på Union Square, hvor nogle gerne ville handle (der er jo som regel åbent hver dag) og andre nyde stemningen i byens hjerte med en kop kaffe. Derfra hen til den Kinesiske Port og en tur op igennem Chinatown, hvor vi fandt et sted at spise frokost. Verden er lille, ved nabobordet sad et selskab af danskere, der fandt ud af, at man havde fælles bekendte i det nordjyske. Sådan er der så mange sjove oplevelser. Videre gennem finanskvarteret ned til Embarcadero ved alle kajerne, hvor vi kiggede på fine butikker og kunstnere i det fri. Hen på eftermiddagen skiltes vi, trætte i benene efter mange timers traven rundt, for senere at samles hjemme hos os til en sidste fælles middag, inden den planlagte tur gik videre ind gennem de meget varme ørkenområder og mod Oshkosh. Det var en stor fornøjelse at have besøg, og vi nød det meget. Endnu en gang tak for, at I lagde vejen her omkring. Kærlig hilsen fra Carl-Erik og Aase 6 Oscar Yankee - 4-2005
Denne nummerplade tilhører selvfølgelig Aase og Carl-Erik Karsten B. Hansen var flittig med kamera og notesblok på turen. På grundlag af dette materiale samt research på internettet om de enkelte flys historie fortæller Thorbjørn (deltog ikke i turen) her om nogle af de mange fly og flyvepladser, som turen var bygget op om. Denne AN-2 landede på Nordpolen 13. april 1998 under en mindeflyvning for Eilson and Wilkins, der fløj fra Barrow i Alaska til Spitsbergen i Norge 70 år tidligere i en orange Lockheed Vega. Eilson kendes som pioner for kommerciel bushflyvning i Alaska. Han fik Distinguished Flying Cross for sin flyvning over Nordpolen og præsterede samme år at gentage succesen over Antarktis. Eilson omkom i 1929 i en voldsom snestorm. (arkivbillede) I Seattle besøgte vi Boeings enorme produktionshal. Al fotografering var strengt forbudt, og ethvert fotooptagende apparat skulle deponeres i vore biler. Ved opslag blev der truet med meget høje bøder, politiindberetning og konfiskationer. Jeg havde mit lille fotoapparat i inderlommen, men jeg turde ikke. En bus fragtede os til forskellige destinationer på det enorme produktionsområde, - via en kælderkanal kom vi med en 50 pers. elevator op på et udsigtsområde, hvor vi kunne se ned på en samlebåndsagtig produktion af B-737, B-767 og B-777, bussen kørte os også til lakerings-hangaren, apterings-hangaren og slut test-hangaren, hvor vi bl.a. så nogle fragtfly til Japan. Boeings fabrik ligger i Everett, ca. 55 km. nord for Seattle. Hallen er oprindelig fra 1968 men udvidet senest i 1993 til nu at dække et areal på 399.480 m2. og indeholdende et volumen på 13.385.378 m3. Produktionshangaren betegnes stadig som verdens største hal. Ca. 2 km. fra produktionshallen var der en lille hal, som man vel kunne sammenligne med vor AAA, idet pensionerede flymekanikere gik og skruede i spændende apparater. Her følger en fortegnelse over nogle af de seværdige fly på Museum of Flight Restoration: Boeing 727-100, de Havilland Comet 4C, Boeing 247D (én ud af fire tilbageværende og den eneste, som kan flyve), Lockheed F-104C Starfighter (har bl.a. fløjet i Vietnam og som NASA Space Re-Entry Trainer), Boeing B-52G (også denne gjorde tjeneste i Vietnam), Chance-Vought F7U-3 Cutlass, Chance-Vought XF8U-1 Crusader (det første eksemplar, der tilmed fløj supersonisk på sin første testtur), McDonnell Douglas AV- 8 Harrier, North American T-28, Sikorsky S-62, Vertol H-21C Work Horse Helicopter, SR-71A Blackbird (kun næsesektionen), Messerschmitt ME- 108 Trainer, Grumman F4F Wildcat, Antonov AN-2 N61SL Polar 1 (fløj over Nordpolen i 1998), Stinson Voyager 150, USAF Cessna O-2 337 Skymaster (fløj 3000 timer under Vietnam-krigen som FAC (Forward Air Controller), Fouga CM-170 Magister, Howard 1942, Bolus Baby Albatross (hjemmebygget træ-svævefly), Taylorcraft A, Stevens Acro, Jetcopter Hiller YH-32 Horne samt en del svævefly. Én ud af 17 Fouga Magistere på amerikansk register. Denne hedder N505DM og står på Everett - Snohomish County / Paine Field Airport. En fotograf bemærker: Den hviner højere end min datter på 4 år. Cockpittet i den udstillede de Havilland Comet, som i øvrigt skal restuareres helt op til flyvende stand. Flere eksperter har allerede anerkendt, at denne Comet bliver flottere og mere gennemført end nogen af de originale produktionseksemplarer. Der er siden 1995 blevet lagt tusindvis af frivilige arbejdstimer i projektet. Flyet er registreret N888WA, står i BOAC-farver og har fløjet for Mexicana som XA-NAR. Cometen beskrives i øvrigt af projektets leder som den flykonstruktion, der halverede verdens størrelse... Oscar Yankee - 4-2005 7
Én af de helt store attraktioner var en Hispano Curtis Jenny JN-4H fra 1917, som Frank Schelling, aeronautisk ingeniør, havde arbejdet på i 32 år. 50% af træet og 90% af fittings var originale. I Seattle boede vi lige overfor et lokalt mediehus, King Broadcasting Co., der havde egen helikopter - Eurocopter AS-350B-2 Ecureuil. Motoren er den originale V8 150 HP. Flere er bygget som replika med automotorer, men der er kun 2 fly med den originale V8. Frank fortalte også, at han havde fået en ny køler fra et sted i Europa. Et lille beskedent emblem på siden viste, at det var Nissen Kølerfabrik i Horsens, der havde hjulpet ham med denne vigtige reservedel. Jeg nævnte selvfølgelig, at jeg kun bor ½ times flyvning fra denne fabrik. Han har nu min mailadresse, hvis jeg skal formidle yderligere kontakt. Vandflyverne opererede i en sø, ikke så langt fra vort opholdsområde i Seattle, så dér gik vi ned og så på de 5-6 fly, der gav rundture. Vi var for nærige til at ofre dollars på det og nøjedes med at spise en stor 16 oz. steak på det derværende spisested. Et af flyene var en rimelig stor maskine med oliefyrsmotor, der med fuldvægt havde kræfter til at komme op af vandet på ganske kort længde. (øverst - De Havilland Canada DHC-2 Beaver N900KA Maggie / nederst - De Havilland Canada DHC-3 Turbo Otter N90422 mere info: www.kenmoreair.com) Under vores tur gennem Californien besøgte vi Schellville Antique Aerodrome - en lækkerbisken for alle med interesse for spændende veteranfly. Synes du ikke, at de nedennævnte eksempler er tilstrækkelig information, kan du se mere på den spændende og uhøjtidelige hjemmeside www.napanet.net/~arbeau/usaah/ Denne DC-3 DST-217A er en stor sjældenhed, som ejes af Lee Schaller (han vil da heller ikke af med den, selv om der er blevet budt betragtelige summer for den). Den blev leveret i august 1939 og er så tidlig en version, at adgangsdøren sidder i højre side, hvor venstre jo ret hurtigt blev standard. Flyet står i Pacific National Airways farver. Don Carter s Bücker Jungmeister (ex D-EDAD) er bygget i Schweiz med en 160 HKs Siemens-Bramo Radialmotor. Jungmeisteren, der har fremragende kunstflyvningsegenskaber, fungerede som træningsfly for en hel del af de tyske piloter, der tog del i 2. verdenskrig. Den blev efter svensk design bygget på en fabrik udenfor Berlin med produktionsstart i 1935 samt på licens i en række lande. Det menes, at der er ca. 75 flyvende eksemplarer tilbage. Ét af de kendteste amerikanske eksemplarer blev fragtet over Atlanten ombord i det senere så skæbnesvangre luftskib Hindenburg. 8 Oscar Yankee - 4-2005
Denne Curtis Wright 19 R årg. 1938 er også et unika. Helmetalflyet med 420 HK motor tilhører Jack Wallace og er det eneste flyvende i verden. FlyBaby er resultatet af EAAs hidtil eneste designkonkurrence. Konstruktionen stammer fra 1960 og er et en-sædet lavvinget fly med foldbare vinger. Præstationerne ligger tæt på dem, der ses hos en Aeronca Champ, mens vingefanget næsten når op på siden af en Cessna 150. Der er også her tale om et hjemmebygget fly af plansbuilt typen med meget lave bygge- og operationsomkostninger. Et væld af information om typen kan findes på www.bowersflybaby.com Her ses Hank Gallarates Model 90A Monocoupe, som er forsynet med en 145HKs Warner stjernemotor. Monocoupe regnes for at være ét af de smukkeste fly, der nogensinde er bygget. Den har power nok til både at fungere som cross-country-cruiser og aerobatic maskine. Herfra kørte vi til Sonoma Airport, hvor Carl-Erik hurtigt formåede at få åbnet nogle hangarer med spændende fly. Alexander Eaglerock blev gjort berømt af 20 ernes barnstormere. Firmaet Alexander beskæftigede sig egentlig med produktion af reklamefilm til biografer, og til distributionen af disse film ønskede de en hel flåde af småfly. Da ingen fabrikker kunne levere 40-50 fly på tilstrækkelig tid, besluttede man sig for selv at tage vare på produktionen. Det blev til et biplan med en 90 HKs Curtiss-motor, som var billig og let tilgængelig efter 1. verdenskrig. Én af de ansatte blev den senere grundlægger af Mooney-fabrikkerne, Al Mooney. Eaglerock en var i øvrigt med i opløbet om at blive Charles Lindberghs Atlanterhavsflyvning. Denne tosædede skønhed er en 1929 Pietenpol Air Camper med en Ford A 40 HK motor. Det var det første praktisk anvendelige hjemmebyggede fly med en billig og forhåndenværende bilmotor. Lige siden 1929 har den fløjet low and slow (cruisespeed er ikke meget over 60 mph)! Konstruktøren Bernard H. Pietenpol regnes for den førende amerikanske pioner indenfor hjemmebygning af fly. Air Camperen stiller ikke de store krav til startbaner, da den kan både starte og lande indenfor 100 meter. Man skal til gengæld ikke forvente at stige til mere end 100 meters højde indenfor det første minut... En nylakeret Waco - lige parat til slutmontering - nød vi også synet af. Oscar Yankee - 4-2005 9
appellerede til tidligere jagerpiloter med sin store manøvredygtighed. Understellet blev lidt for ofte glemt - endda af Al Mooney selv under en demoflyvning - men belært af de dårlige erfaringer indførtes en lydadvarsel, når gassen blev kørt tilbage mod tomgang. Desuden placeredes et lille vindue i bunden af cockpittet, så næsehjulets udfældning kunne kontrolleres. Håndtaget på instrumentbordet var til regulering af propellens indfaldsvinkel. Mite n har i øvrigt den typiske hale, som senere har gjort Mooney Bravo en så kendt. Endelig hilste vi på en Ercoupé fra 1948. Vor deltagende pensionerede SAS kaptajn, Flemming Markussen, har en gang muntret sig med sådan én i Skovlunde. Vi undgik selvfølgelig ikke at lægge vejen forbi Livermore Airfield, hvor Carl-Erik har sin KZ VII stående. Da I har set så mange billeder af denne - og der kommer endnu flere i dette nummer - får I i stedet en flot sølvskinnende P-51 Mustang under opstart. Noget senere på turen kom vi til flyver-mekkaet Oshkosh. At gøre sig et realistisk begreb om størrelsen af dette arrangement er vanskeligt, hvis man ikke selv har været der. Jeg kan kun anbefale læserne at gå på opdagelse på websitet www.airventure.org men vil i forbifarten nævne nogle facts, der sætter det hele lidt i relief: 700.000 tilskuere var inde på området. Godt 40.000 af dem camperede i nærheden. Flere end 10.000 fly landede. Knap 3000 af dem gav opvisning (heraf 1267 hjemmebyggede fly, 924 veteranfly, 386 warbirds, 196 ultralights, 130 amfibiefly og 24 helikoptere. Der var 900 medieakkrediterede fra 5 kontinenter. Vi fortsatte til Tracy Airport, der glimrede ved ubeskrivelig varme (42 grader!). Det virkelige højdepunkt var denne M-18 Mooney Mite - et lærredsbeklædt en-sædet fly med optrækkeligt understel og stilbar propel. Det er ét af de mest økonomiske privatfly, som nogensinde er konstrueret (den blev lanceret som a-penny-a-mile ). Mite n Ikke mindst SpaceShipOne og Virigin Global Flyer tiltrak sig enorm opmærksomhed. Med deres banebrydende designs kan de give en pejling af, hvordan fremtidens fly måske kommer til at adskille sig fra de mere traditionelle konstruktioner, som befolker himmelrummet lige nu. Begge understreger den betydning, Burt Rutan og hans forskerteam har haft og fortsat vil få for at gå nye veje indenfor flyindustrien. SpaceShip Ones evne til at transportere pengestærke turister op i de højere atmosfæriske lag synes allerede nu at kunne blive en guldgrube. 10 Oscar Yankee - 4-2005
Blandt de hjemmebyggede fly tiltrak denne spritnye X Eight Llc CA-8 sig stor opmærksomhed. Den er forsynet med 6 sæder og en Walther turbinemotor. Der er foreløbig kun bygget to af typen - begge i USA. Den iøjnefaldende gule DC-3 Duggy var konstant i gang med faldskærmsudspring og rundflyvninger. Se mere på www.duggy.com en hjemmeside, som børn også vil have stor fornøjelse af. DC3- vennernes sidste blad rummer også en omtale af Duggy. (øverst) Med en wing-let et Lancair IV-P i forgrunden ser vi her ud over en lille del af de hjemmebyggede fly. Der var heldigvis udsigtsplatforme, uden hvilke det ville have været vældig vanskeligt at skaffe sig et bare nogenlunde overblik over det gigantiske område, hvor flyene stod vinge ved vinge i lange rækker. Til en Europabyggers (Karstens) store skuffelse var der kun 2 Europaer tilstede. Nedenstående træ-cockpit gav dog glimrende inspiration til den lange vinters byggeaftener derhjemme. Jon Karkow har venligst stillet dette imponerende billede af stævnepladsen i Oshkosh til rådighed for offentliggørelse. Oscar Yankee - 4-2005 11
Rotorway præsenterede sin nyeste helikoptermodel - EXEC 162F - med luggagepod under kroppen. EXEC-modellerne er blevet konstant videreudviklet og forbedret siden 1980. Om denne udvikling kan du læse meget mere på www.rotorway.com Ovenfor: En Grumman HU-16B Albatross fra US Coast Guard taxier ud fra AirVenture Seaplane Base. Albatrossen er et sjældent fly med en spændende forhistorie. Den kendes bedst som redningsfly. Under Koreakrigen reddede denne type næsten 1000 FN-folk fra kystområder, der ofte lå bag fjendens linier. Senere foretog Albatrosser talrige andre dramatiske og farlige redningsaktioner på forskellige sydøstasiatiske destinationer. Typen har også rekorden for tophøjde i kategorien tomotorede søfly med knap 33.000 fod. 2 stk. Wright R-1820 motorer på hver 1,425 HK bragte den derop. Den normale cruise speed er 165 mph. over en rækkevidde på 1,650 miles. Nedenfor: En Maule MX-7-180C svømmer i andemaden. En vigtig del af showet i Oshkosh er STEMNING. Hertil bidrog en stribe faldskærmsudspringere med flag, mens en operasanger fremførte den amerikanske nationalmelodi. Et team af Harvarder fra Aeroshell kredsede omkring springerne på vejen ned. Noget tilsvarende kunne løfte vort rally i Stauning! Vi var 4 personer, der måtte bo privat, da der ikke var tilstrækkelig plads på Universitetet, hvor resten boede. Dorthea og Flemming samt Ilse og jeg boede hos Sandra og Lyle Forsgren, ca. 15 km. vest for Oshkosh. Lyle havde altid interesseret sig for modelfly. Allerede i garagen sås det tydeligt, og i kælderen, hvor vi boede, var der masser af radiostyrede modeller i hel og halv fabrikata. Lyle havde også lavet en rigtig flyvemaskine - en RV-6A med en super flot bemaling. En Grumman AA-5-B har han også. Dertil hører selvfølgelig en god bane med tætklippet græs mellem majsmarkerne, ca. 800 meter lang og dejlig jævn. Pladsen tjente til nødlandingsplads for Oshkosh tilflyvende. Vi så ofte 8-10 fly ligge i holding over en sø nogle km. længere mod vest. Her er den danske gruppe foran Visitor teltet. I bageste række fra venstre Karsten B. Hansen, Søren Jacobsen (Dansk Fly Elektronik), Preben Rafn Larsen, Mogens, Jesper Hansen (co-pilot for Carl-Erik Olsen), Flemming Markussen. I forreste række fra venstre: Ilse, Norm Pedersen (amerikansk medlem af KZ&V),? (jeg husker desværre ikke hendes navn), Dorthea Jessen og Carl-Erik Olsen. Norman ville kun fotograferes sammen med den ansvarlige for internationale gæster fra Indien, Egypten, Tyrkiet, Arabien, Israel, Palæstina m.fl. - de havde nu truffet hinanden på 27. år. Damen kunne 7 sprog og blev meget brugt som translatør. 12 Oscar Yankee - 4-2005
Det sidste fly på den foregående side, er en Percival EP9, som tidligere har været annonceret til salg her i bladet, idet det tilhører vort anerikanske klubmedlem Jan Christie. Det er den unge herre til højre i billedet. Jan må ikke selv flyve for tiden og havde fået ham til venstre til at være sin chauffør på denne tur. EP9 eren er fra 1955 og har været anvendt til faldskærmsudspring, marksprøjtning, ulovlig pelssmugling og charterflyvning. Nu er der kun to flyvende i hele verden - én i England (G-AOZO) og Jan s i USA! række bemærkelsesværdige rekorder. I sin modificerede RV-4 Exxon Flyin Tiger har han præsteret at nå en tophøjde på 47.500 fod (kun 300 fod lavere end en gammel B-29 rekord) og desuden at nå 12 km s højde på 20½ minut... RV eren er blevet forsynet med en EZ autopilot, så måske danske hjemmebyggerpiloter skulle ønske sig sådan én til deres næste fødselsdag (du kan læse mere om den på www.trioavionics.com/ez_pilot.htm). Det gule bil-lignende apparat er såmænd den restaurerede prototype af verdens eneste seriefremstillede (4 stk.) fly-bil, en Taylor Aerocar model 1. Interiøret er bygget som en standardbil til to personer fra slutningen af 1940erne. Foldbare vinger er monteret i taget, og bagpå sidder en Lycoming O-290 motor. Aerocar en var således i stand til at opføre sig som både bil og fly - i luften dog med en forholdsvis langsom hastighed (100 mph). Konceptet slog aldrig rigtig an - bl.a. som følge af problemer med vibrationer i transmissionen fra motoren til propellen, der var placeret for enden af en lang aksel i flyets agterende, og der findes nu kun to flyvedygtige Aerocars i hele verden. Sky Baby er verdens mindste hjemmebyggede biplan - konstrueret af Raymond Stits i 1952. Kroppens længde udgør knap 3 meter, vingefanget er 2,8 meter, og tophastigheden er 298km/t. Motoren er en modificeret Continental C-85 med 112 HK. Air Venture Museum er et imponerende flymuseum tæt ved Whitman Regional Airport ( Oshkosh ). Én af attraktionerne er denne Lockheed P-38L Lightning, der trods sit meget militære udseende aldrig har været på én eneste mission for andre end nogle kortopmålingsfirmaer... (foto - EAA) Og så var der Tina & Henning, som købte billetter til en uforglemmelig tur i den legendariske Ford Trimotor. Den er bygget i 1929, og farten er derefter - 90 mph i cruise! Dette tidlige bud på et trafikfly fik baghjul af bl.a. DC3, men vil altid leve videre som et prægtigt eksempel på en pionerindsats for at gøre flyvning til hvermandseje. Ja, og hermed slutter vores beretning for denne gang. Forhåbentlig har vi antydet, at der er nok at kikke på derovre på den anden side af dammen - og transatlantiske flyvninger koster ikke længere en formue! For- og baggrund i dette billede har ikke nogen umiddelbar sammenhæng - og dog, det handler om pionerer... Plakaten er til ære for Texas-piloten Bruce Bohannon, som har sat en Oscar Yankee - 4-2005 13