Danmarks Statistik 29. september 2011 Arbejdsmarked og Nationalregnskab MLN/BSU Forskel i beskæftigelsesudvikling mellem RAS, ATR og NR fra referenceåret 2008 til 2009 Baggrund Indeværende notat beskriver forskellene i niveauer og udviklinger fra 2008 til 2009 mellem RAS, ATR og NR, jf. tabel 1. Tabel 1 Samlet beskæftigelse opgjort i forskellige kilder 4. kvartal 2008 / Nov. 2008 4. kvartal 2009 / Nov. 2009 Udvikling 2008-2009 RAS 2 801 519 2 684 992-116 527 Forskel fra RAS ATR 2 879 498 2 738 011-141 487-24 960 NR 2 985 400 2 831 500-153 900-37 373 Anm.: RAS: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (opgjort ultimo november i året) ATR: Arbejdstidsregnskabet (gennemsnitlig beskæftigelse 4. kvartal i året). Ikke-sæsonkorrigerede tal. NR: Nationalregnskabet (gennemsnitlig beskæftigelse 4. kvartal i året). Ikke-sæsonkorrigerede tal. RAS ATR NR Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er opgjort på baggrund af eindkomst, hvilket er den bedste kilde til belysning af lønmodtagerbeskæftigelsen for den bosiddende befolkning. Beskæftigelsesoplysninger for selvstændige og medarbejdende ægtefæller er opgjort på baggrund af registeroplysninger 1. Beskæftigelsen er personens primære tilknytning til et arbejdssted (dvs. tidsmæssige parallelle bijob tæller ikke med) og inkluderer også midlertidigt fravær som orlov og barsel 2. Arbejdstidsregnskabet (ATR) er opgjort ved at fremskrive ultimo november beskæftigelsen i RAS ved hjælp af kvartalsvise kilder, der belyser beskæftigelsesudviklingen hen over året. Men niveauet for beskæftigelsen er den gamle RAS, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen er opgjort ud fra årlige CORindberetninger (dvs. før RAS skiftede inputkilde til eindkomst), hvor de seneste indarbejdede strukturdata for ultimo november (4. kvartal i ATR) er fra 2007. Den konjunkturkilde, der bruges til at fremskrive lønmodtagerbeskæftigelsen i ATR er udviklingen i antal job fra MIA-lignende indberetninger 3. Arbejdstidsregnskabet er således baseret på gamle kilder, og er på dette tidspunkt endnu ikke gået over til at bruge eindkomst. Den primære konjunkturkilde, der er brugt til at fremskrive ultimo november beskæftigelsen for selvstændige og medarbejdende ægtefæller efter november 2007 er Arbejdskraftundersøgelsen. Endelig justeres beskæftigelsen i Arbejdstidsregnskabet, hvis de primære kilder viser udviklinger, der ikke virker plausibel i forhold til anden tilgængelig statistik på område. Nationalregnskabet (NR) baseret sig primært på ATR s beskæftigelsesoplysninger, men foretager en justering af populationen fra den bosiddende befolkning 4 til de der arbejder i landet 5. Nationalregnskabet laver også et tillæg for sort beskæftigelse, dvs. beskæftigede der udelukkende er beskæftiget med sort arbejde (ikke registreret til skattevæsenet). Nationalregnskabet benytter også andre kilder til beskæftigelsen end ATR, bl.a. for Offentlig forvaltning og service og for aktivitetsdefinerede brancher. 1 Registeroplysningerne stammer fra Erhvervsregisteret (ejerskab af personlige interessentskaber), momsstatistikken (momsbetalere), og Indkomststatistikken (hovedindkomst fra selvstændig virksomhed eller medarbejdende ægtefælle) 2 Angivelsen af, at der kun er tale om et midlertidigt fravær indebærer, at der stadig er en tilknytning til arbejdsstedet, enten i form af en fortsat lønudbetaling eller en aftale om, at man efter fraværet kan komme tilbage i beskæftigelse i den pågældende virksomhed. 3 Månedlige indberetninger af A-indkomst (MIA) indeholder ikke volumenoplysninger som løn eller arbejdstimer, men er blot en angivelse af, at der fra det angivne SENR (der er en såkaldt administrativ enhed, der kan sammenlignes med et kontonummer) har fundet en lønudbetaling sted til den pågældende person, der vedrører den angivne referenceperiode. 4 Natbefolkningen, der benyttes i arbejdsmarkedsstatistikken. 5 Dagbefolkningen, der anvendes i den økonomiske statistik.
Endelig foretager nationalregnskabet rettelser for at sikre konsistens med andre (økonomiske) kilder. Forskel mellem RAS og ATR Under 15 år I de år, der i ATR er indarbejdet strukturbeskæftigelse fra RAS, udgør forskellene alene, at der i ATR ikke indgår beskæftigede under 15 år 6, jf. tabel 2. Dette forklarer godt 5.000 af forskellen i udviklingen på knap 25.000 beskæftigede mellem RAS og ATR fra 2008 til 2009. I de år, hvor ATR er fremskrevet ved hjælp af konjunkturkilder, og ikke baserer sig på RAS (dvs. efter 4. kvartal 2007), kan den forskellige beskæftigelsesudvikling skyldes en eller flere af nedenstående forhold: ATR fremskrives med udviklingen i job fra MIA og ikke med udviklingen i beskæftigelsen MIA benytter et bredere jobbegreb end RAS Lønmodtagerafgrænsningen kan være forskellig i MIA og RAS Beskæftigelsen for selvstændige og medarbejdende ægtefæller Rettelser i ATR Tabel 3 til tabel 5 vil blive brugt til at illustrere den relative betydning hver af disse årsager udgør for forskellene i beskæftigelsesudviklingen mellem ATR og RAS fra november 2008 til november 2009. MIA job udvikling I RAS foretages en prioritering af jobbene ultimo november i forhold til, om det er personens primære eller personens øvrige job (bijob). Beskæftigelsen beskriver alene personens primære job. I det gamle MIA system var der ikke tilknyttet volumenoplysninger til indberetningerne (f.eks. time- eller lønsum). Der var blot en registrering af, om der havde fundet en optjening af A-indkomst sted for den pågældende person tilknyttet det pågældende indberettede SENR. Det har derfor ikke været muligt at prioritere disse oplysninger i forhold til om det var primære job eller sekundære job. Grunden til, at man ikke blot kan benytte antallet af personer fra MIA i fremskrivningen af beskæftigelsen er, at man ikke kan tilknytte arbejdsstedsrelaterede oplysninger, med mindre man har knyttet disse personer til et job, og det er jo netop disse job, som man ikke kan prioritere i forhold til størrelse på baggrund af MIA. Derfor er fremskrivningen af både job og beskæftigelse i ATR sket vha. udviklingen i antal MIA -job (om end niveauerne er fastlagt af hhv. RAS og Erhvervsbeskæftigelsens ultimo november opgørelser). 6 Årsagen til dette er, at der i de tidligere tilgængelige kilder ikke forelå tilstrækkeligt gode kilder til at belyse arbejdsomfanget for under 15 årige. Når ATR omlægges til eindkomst vil beskæftigelse for under 15 årige indgå.
Tabel 2. Beskæftigede under 15 år i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik Nov. 2008 Nov. 2009 Udvikling 2008-2009 RAS under 15 år 24 939 19 849-5 090 Tabel 3. Ultimo november opgørelser af beskæftigelse og job Beskæftigede Sekundære job Tertiære +job I alt 2008 Arbejdsstedsdefineret Lønmodtagere 2 586 777 229 176 151 772 2 967 725 SENR defineret Lønmodtagere 2 586 777 228 516 150 990 2 966 283 2009 Arbejdsstedsdefineret Lønmodtagere 2 474 422 209 604 123 322 2 807 348 SENR defineret Lønmodtagere 2 474 422 208 041 122 355 2 804 818 Udvikling nov. 2008-2009 Lønmodtagere Arbejdsstedsdefineret job SENR defineret job -112 355-19 572-28 450-160 377-112 355-20 475-28 635-161 465 Anm.: Kilde: Ultimo november opgørelser fra beskæftigelsesstatistikregisteret af job der tilhører personer i den bosiddende befolkning 1. januar året efter. Den arbejdsstedsdefinerede beskæftigelsen svarer til RAS-opgørelsen. Den SENR definerede jobbegreb er alene dannet til indeværende analyse. Tabel 4. Job og personer i MIA 4. kvartal 2008 4. kvartal 2009 Udvikling 2008-2009 MIA personer 2 607 871 2 489 763-118 108 (- 4,5 pct.) MIA job (SENR) 2 878 219 2 716 411-161 808 (- 5,6 pct.) Anm.: MIA: Månedlige indberetninger af A-indkomst. Joboplysninger er alle lønmodtagerjob (ikke blot det primære og sekundære). Selv om indberetningerne er månedlige, så er oplysningerne alene brugt som gennemsnit i kvartalet, dvs. antal hhv. job og personer i hver af de 3 måneder divideret med 3. Oplysninger er begrænset til den bosiddende befolkning. Tabel 5. Beskæftigelse opdelt på socioøkonomisk status 4. kvartal 2008 4. kvartal 2009 Udvikling 2008-2009 I alt RAS 2.801.519 2.684.992-116.527 ATR 2.879.498 2.738.011-141.487 Lønmodtagere RAS 2.586.777 2.474.422-112.355 ATR 2.685.799 2.544.598-141.201 Medarbejdende ægtefæller RAS 6 294 5 646-648 ATR 5.763 5.677-86 Selvstændige RAS 208 448 204 924-3 524 ATR 187.936 187.736-200 Anm.: Personer under 15 år indgår ikke i ATR s beskæftigelsen. Der var ultimo november 2008 16 selvstændige under 15 år. Ultimo november 2009 var dette tal faldet til 15 selvstændige. Der er ingen medarbejdende ægtefæller under 15 år.
Antal job i MIA inkluderer også eventuelle job ud over personens hovedbeskæftigelse og største bijob. I tabel 4 fremgår det gennemsnitlige antal hhv. job og antal personer (forskellige cprnr) i 4. kvartal fra MIA. Inkluderes job ud over personens primære, så er udviklingen i job større (5,6 pct.) sammenlignet med beskæftigelsesudviklingen (4,5 pct.) 7. Ganger man denne aggregerede udvikling på RAS-beskæftigelsen fra ultimo november 2008 får man, at fremskrivningen vha. MIA-job betyder, at beskæftigelsen bliver ca. 28.000 lavere (ultimo november 2009=4. kvartal 2009 i ATR) end den ville være blevet ved at fremskrive med udviklingen i antal forskellige CPR-nr i MIA (beskæftigede lønmodtagere). Selve fremskrivningen i ATR sker på væsentligt mere detaljeret niveau, hvilket gør, at de 28.000 er et meget groft overslag. Vurderer man job- og beskæftigelsesudviklingen ultimo november på baggrund af beskæftigelsesstatistikregisteret (som RAS og EBS tager udgangspunkt i), jf. tabel 3, så er der et fald i (den arbejdssteds definerede) lønmodtagerbeskæftigelse ultimo november på 112.355 personer fra 2008 til 2009, mens antallet af lønmodtagerjob faldt med hele 160.377 job, dvs. en forskel på 48.022 job. MIA job defineret pba. SENR Lønmodtagerafgrænsning Udvikling for selvstændige og medarbejdende ægtefæller I øjeblikket foregår fremskrivningen af job og beskæftigelse for lønmodtagere i ATR ved, at man bruger udviklingen af de indberettede oplysninger (på SENR) til eir (sådan som indberetningerne forelå til SKATs tidligere MIA system) 8. RAS benytter e- Indkomstregisterets output oplysninger (på ARBNR). Det betyder, at jobbegrebet, der bruges i fremskrivningen, er et bredere jobbegreb end det, der benyttes i RAS. MIA s jobbegreb er en tilnærmet afgrænsning i form af en persons tilknytning til et SENR, og ikke som de internationale retningslinjer foreskriver - en persons tilknytning til et arbejdssted (der anvendes i RAS). I tabel 3 ses dog (de sidste 2 rækker i tabellen), at denne forskel i jobbegreb ikke betyder ret meget fra november 2008 til november 2009 9. Den mere præcise lønmodtagerafgrænsning foregår som en del af de behandlingsprocesser, der foretages i eir. Lønmodtagerafgrænsningen i MIA er blot defineret ved, at personen har modtaget A-indkomst, der relaterer sig til referenceperioden 10. I eindkomst, og dermed i RAS, er der foretaget en mere præcis lønmodtagerafgrænsning 11. Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget nogen præcise målinger af, hvor stor en betydning dette har udviklingen af job i MIA. I MIA- s produktionssystem foretages en vis frasortering af sociale SENR, selv om denne ikke er lige så nøjagtig og opdateret som i eindkomst. Det er klart, at lønbegrebet ikke kan afgrænses så fint med de meget sparsomme oplysninger i MIA-indberetningerne. Fornemmelsen er dog, at den finere lønmodtagerafgrænsning ikke har den store betydning for den forskellige beskæftigelsesudvikling i MIA og RAS fra ultimo 2008 til ultimo 2009. Endvidere bruger ATR oplysninger for udviklingen i beskæftigelse for selvstændige og medarbejdende ægtefæller fra Arbejdskraftundersøgelsen (på aggregeret niveau, jf. ATR varedeklarations). RAS benytter registeroplysninger (se fodnote 1) for disse grupper. 7 Udviklingen i antal job har en større amplitude end udviklingen i beskæftigelsen. Dette kan siges på mange måder. Det betyder, at der i lavkonjunktur netto er flere, der mister et job, end antallet af personer der ikke længere har en beskæftigelse, og der i højkonjunktur netto er flere, der får et job, end folk der kommer i beskæftigelse. Samme person kan godt have flere job men tæller kun som én beskæftiget. 8 MIA er efter SKATs nedlæggelse af MIA-systemet beregnet på baggrund af indberetninger til eir. 9 I perioder, hvor der sker hyppige enten sammenlægninger af SENR eller opdelinger af SENR vil denne forskel sandsynligvis have en større betydning (f.eks. i forbindelse med strukturreformen 2007-2008). 10 I eindkomst er der ikke registreret oplysninger for selvstændige og medarbejdende ægtefæller. 11 I eindkomst sikrer man sig, at det alene er løn og der ikke er tale om indberetninger på sociale SENR (dvs. ikke overførsler fra kommunerne såsom dagpenge, kontanthjælp, efterløn eller fleksydelse, og der heller ikke er tale om privattegnede eller arbejdsgiveradministrerede pensionsudbetalinger eller SU)
I tabel 5 fremgår det, at forskellen mellem RAS og ATR er endnu større, hvis man alene ser på udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen. Af udviklingen i beskæftigelsen på -116.527 personer (jf. tabel 1) fra ultimo november 2008 til ultimo november 2009 i RAS, så kan de -4.172 personer tilskrives beskæftigelsesudviklingen for selvstændige og medarbejdende ægtefæller. I ATR udgør udviklingen i beskæftigelsen for selvstændige og medarbejdende ægtefæller kun -286 personer ud af en samlet beskæftigelsesudvikling på -141.487 personer. Det betyder, at forskellen i lønmodtagerbeskæftigelsen er på -28.846 personer, hvilket er mere end forskellen i udviklingen i den samlede beskæftigelse på -24.960 personer mellem ATR og RAS fra ultimo 2008 til ultimo 2009. Rettelser i ATR Endelig kan der være forskelle i udviklingen mellem RAS og ATR, fordi der i foretages justeringer af data i ATR inden de offentliggøres (bl.a. i samråd med andre konjunkturstatistikker). Der er ikke lagt nogen rettelser ind fra ATR s side i forbindelse med udgivelsen af ATR 2009K4, der påvirker beskæftigelsesudviklingen fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2009 12. Senere justeringer til bl.a. beskæftigelsen i ATR (efter den første offentliggørelse) er dokumenteret i dokumentet Revisioner i ATR siden 2009 på: http://dst.dk/vejviser/portal/arbejdsmarked/atr.aspx Disse justeringer kan både være foranlediget af: ændringer i de primære kilder som ATR benytter ændringer i virksomheds- og arbejdsstedsoplysninger fra erhvervsregisteret og i de fordelinger som kommer ud af den maskinelle arbejdsstedsfordeling, der foretages af de primærkilder til ATR, der indberettes på SENR-niveau korrektioner som ATR foretager. Der er sket nogle omfordelinger af beskæftigelsen i forbindelse med offentliggørelsen af ATR 1. kvartal 2010, men den samlede beskæftigelse i 2009K4 er kun steget med 352 personer. I forbindelse med offentliggørelsen af ATR 2. kvartal 2010 blev den samlede beskæftigelse sat ned i referenceperiode 2008k4 med 4.247 personer og beskæftigelsen blev sat op i referenceperioden 2009K4 med 4.555 personer. Det bidrager til en samlet ændring (stigning) i beskæftigelsesudviklingen i ATR på 8.802 personer fra 2008K4 til 2009K4. Alle ændringerne relaterer sig til ATR-justeringer af beskæftigelse for selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Det betyder, at hvis der ikke havde været justeringer til de oprindelige opgørelser i ATR, så ville forskellen i beskæftigelsesudviklingen mellem RAS og ATR have været endnu større (9.000 personer). 12 DA fremskrivningen af job og beskæftigelse i ATR sker ved at overføre udviklingen fra 4. kvartal året før til det aktuelle års kvartaler, så er det alene relevant at vurdere omfanget af justeringer, der skete i forbindelse med offentliggørelsen af ATR for 4. kvartal 2009. Her er der ikke lagt nogen rettelser ind, der kan bidrage til at forklare den forskellige udvikling i beskæftigelsesudviklingen mellem RAS og ATR fra 2008 til 2009.
Konklusion mht. forskel i ATR og RAS beskæftigelsesudvikling Tabel 6. Opsummerende kan det konkluderes, at den langt overvejende grund til forskellene i beskæftigelsesudviklingen mellem ATR og RAS mellem ultimo 2008 og ultimo november 2009 er, at fremskrivningen af lønmodtagerbeskæftigelse i ATR sker på baggrund af udviklingen i job og ikke beskæftigelse. Oversigt over forklaringer på RAS vs. ATR beskæftigelsesudvikling Påvirkning af beskæftigelsesudviklingen (antal personer) Under 15-årige -5 000 Fremskrivning med job og ikke beskæftigelsesudvikling - ifølge MIA -28 000 Job definition i MIA (SENR og ikke ARBNR) Ubetydelig Lønmodtagerafgrænsning Ubetydelig Selvstændige og medarbejdende ægtefæller 4 000 Rettelser i ATR 9 000 Samlet forklaret forskel : -20 000 Når ATR udkommer på nyt grundlag, vil RAS indgå direkte i ATR, og fremskrivningen af lønmodtagerbeskæftigelse og job vil ske med brug af Beskæftigelse for Lønmodtagere (BfL), der indeholder arbejdsstedsrelaterede oplysninger med arbejdstimer og lønsum, der gør det muligt at foretage en prioritering af jobbene i primære job og bijob. Forskel mellem NR og ATR Forskellen i udviklingen mellem beskæftigelse i NR og ATR mellem 4. kvartal 2008 og 4. kvartal 2009 er i gennemsnit på 12.414 personer. Forskellen mellem NR og ATR er belyst i nationalregnskabets overgangstabeller skyldes: brug af alternative kilder tillæg for sort beskæftigelse tillæg for grænsearbejde samt korrektioner Hvor årstallene i ATR dannes som summen af kvartalerne i det kvartalsvise ATR, er det omvendte tilfældet i NR. Dvs. kvartalstallene i Nationalregnskabet bliver opregnet til årstotalerne fra det årlige NR. Det betyder, at det ikke er muligt at redegøre detaljeret for overgangen mellem NR og ATR på kvartaler, kun på år. Derfor vil det følgende primært vedrøre årstallene. Nationalregnskabets revisionsrytme betyder, at et år først bliver endeligt ca. 3 år efter årets udløb. Det betyder, at det seneste endelige år på nuværende tidspunkt er 2007, mens 2008-2010 er foreløbige år og stadigt bliver reviderede. De foreløbige år beregnes på en mere summarisk måde end de endelige år. Bl.a. indarbejdes ikke alle korrektioner særskilt, for de foreløbige år, men for nogle typer sker der blot en fremskrivning af korrektioner indarbejdet i tidligere år med udviklingen i branchens almindelige beskæftigelse. Det har ikke på den korte tid, der har været til rådighed, været muligt at foretage disse fremskrivninger på detaljeret brancheniveau. I stedet er korrektionerne i nedenstående tabel fremkommet ved at fremskrive totalerne. Det er i 2008 tilfældet for korrektionen for sort beskæftigelse. I 2009 gælder det for alle korrektioner undtaget grænsearbejdere, aktiverede i offentlig virksomhedspraktik og øvrige korrektioner.
Tabel 7. Overgang mellem beskæftigelse i ATR og NR 2008 2009 Udvikling 1.000 personer Arbejdstidsregnskabet (ATR) 2 857 2 771-86 Alternative kilder 14 15 1 Tillæg for sort beskæftigelse 19 19-1 Tillæg for grænsearbejdere 73 65-8 Korrektioner i øvrigt -6-4 2 Nationalregnskabet (NR) 2 957 2 866-91 Som det fremgår af tabellen, kan størstedelen af forskellen i niveauet mellem ATR og NR i 2009 tilskrives tillægget for grænsearbejdere. Det samme er tilfældet, når man ser på forskellen i udviklingen i ATR og NR fra 2008 til 2009. Det lidt større procentvise fald i NR fra 2008 til 2009 skyldes et lidt kraftigere fald i antallet af grænsearbejdere end i den danske beskæftigelse. Der er dog tale om en meget lille forskel i udviklingen på ATR og NR i perioden. ATR s beskæftigelse falder 3,0 pct. fra 2008 til 2009, mens NR s beskæftigelse i samme periode falder 3,1 pct. Tabel 8. Tillæg for grænsearbejdere i NR Referencekvartal Grænsearbejdere 1. kvartal 2008 68 896 2. kvartal 2008 72 558 3. kvartal 2008 73 502 4. kvartal 2008 75 239 1. kvartal 2009 65 280 2. kvartal 2009 65 522 3. kvartal 2009 64 732 4. kvartal 2009 63 953 Ser man på udviklingen fra 2008k4 til 2009k4 falder NR s beskæftigelse med ca. 12.000 personer flere end ATR i samme periode. Men ser man på den procentvise udvikling falder NR 5,1 pct. mens ATR falder 4,9 pct. Igen kan det ekstra fald i NR s beskæftigelse primært henføres til faldet i antallet af grænsearbejdere, der accelererer i løbet af 2009, fra en faldende årsudvikling på knap 4.000 i første kvartal 2009, til et fald på godt 11.000 fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2009.