Databrud i RAS Danmarks Statistik

Transkript

1 Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere end en tilstand som modtager af tjenestemandspension. Det har primært betydning for personer under 22 år der er under uddannelse og samtidigt modtager tjenestemandspension fra en afdød forælder. Fra 2004 bliver disse personer opgjort som uddannelsessøgende Der findes sammenlignelige tal fra 1981 (nov. 1980) til 2002 (nov. 2001). I 2003 forekommer der et brud i statistikken der særskilt betyder at antallet af beskæftigede personer faldt med i forhold til hvis den hidtidige metode var blevet anvendt. I forbindelse med bruddet blev udsendte Danmarks Statistik følgende pressemeddelelse; "Forandringer på arbejdsmarkedet har skabt behov for ændringer i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Samtidig har bedre kilder gjort disse ændringer mulige. Derfor kunne Danmarks Statistik i uge 22 offentliggøre en forbedret registerbaseret arbejdsstyrkestatistik. Statistikken er forandret med hensyn til hvordan beskæftigelsen opgøres og hvordan grupperne uden for arbejdsstyrken opgøres og kategoriseres." Bruttoliste over ændringer 1. Personer på efterløn og overgangsydelse, der arbejder, bliver opgjort som beskæftigede. 2. Der anvendes en ny kilde (lønstatistikken for den offentlige sektor) til at afgøre om job i den offentlige sektor relaterer sig til referencetidspunktet ultimo november. 3. Når medlemskab af en a-kasse anvendes som kriterium for at afgøre om et job relaterer sig til referencetidspunktet, kræves det også, at personen ikke er aktiveret i en foranstaltning uden løn. 4. Kravene til en vis minimumsaktivitet for selvstændige er blevet skærpede. 5. Prioriteringsrækkefølgen for bruttobestandene af erhvervsaktive er ændret. 6. Der skal være udbetalt løn i lønmodtagerjobbet (og ikke blot ATP-bidrag). 7. Personer under forskerordningen indgår. 8. Modtagere af ledighedsydelse og aktiverede ifølge kontanthjælpsstatistikken (som ikke optræder i statistikken for arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger) indgår som bruttobestande uden for arbejdsstyrken. 9. Modtagere af barsels- eller sygedagpenge skal ikke længere komme fra ledighed eller aktivering ifølge andre kilderegistre. 10. Prioriteringsrækkefølgen for personer uden for arbejdsstyrken er ændret. Følgende væsentlige ændringer i forhold til opgørelsesmetoden blev foretaget i 2003:

2 Personer under forskerordningen indgår Det er muligt at blive ansat under den såkaldte forskerordning ( 48). Tidligere har disse job ikke været en del af RAS-statistikken, da disse job ikke har været i kilderegistrene. Personer på efterløn og overgangsydelse med arbejde tælles som beskæftigede Personer på efterløn og overgangsydelse, der arbejder bliver fra 2003 opgjort som beskæftigede. Tidligere blev beskæftigede der modtager efterløn og overgangsydelse opgjort som værende udenfor arbejdsstyrken. Baggrunden for ændringen var: - den nye efterlønsordning som ikke lægger samme begrænsninger på mulighederne for at arbejde og samtidigt modtage efterløn. - der foreligger nu information, der med større sikkerhed gør det muligt at afgøre om personen arbejder på referencetidspunktet. Ny kilde for ansatte i den offentlige sektor Fra 2003 blev lønstatistikken for den offentlige sektor også anvendt som kilde til at afgøre om personen er beskæftiget ultimo november. Udbetaling af løn i jobbet Fra 2003 er det indført krav om, at der skal være udbetalt løn i jobbet før personen opgøres som beskæftiget. Tidligere var det blot et krav, at der skulle være udbetalt løn eller ATP. Yderligere krav til arbejdsløshedsforsikrede jobaktiverede Før 2003 blev arbejdsløshedsforsikrede personer med job, der ikke var ledige opgjort som beskæftigede. Fra 2003 er der yderligere indført krav om at personerne ikke må være aktiverede i en foranstaltning uden løn. Minimumsaktivitet for selvstændige Fra 2003 er der indført krav om, at selvstændige skal have haft overskud eller underskud i virksomheden i årets løb for at blive opgjort som selvstændig. Bruttobestanden af selvstændige blev fra 2003 delt i to: selvstændige over og selvstændige under aktivitetsgrænsen. De to bestande prioriteres forskelligt i prioriteringsrækkefølgen. Prioritering for bruttobestande af erhvervsaktive ændres Grundet ændringerne viste det sig at være hensigtsmæssigt at ændre prioriteringsrækkefølgen mellem bruttobestandene. Prioriteringsrækkefølgen før Arbejdsløse 2. Efterlønsmodtagere og personer på overgangsydelse 3. Arbejdsgivere 4. Beskæftigede lønmodtagere, der er beskæftigede på heltid 5. Momsbetalere 6. Arbejdsløshedsforsikrede selvstændige 7. Beskæftigede lønmodtagere, der er beskæftigede på deltid eller i uoplyst omfang 8. Øvrige selvstændige 9. Medarbejdende ægtefæller 10. Modtagere af efterløn og overgangsydelse

3 11. Deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger 12. Modtagere af barsels- og sygedagpenge 13. Modtagere af revalideringsydelse eller kontanthjælp 14. Børn og unge 15. Modtagere af alders- eller førtidspension 16. Modtagere af tjenestemandspension 17. Personer under uddannelse 18. Øvrige uden for arbejdsstyrken Prioriteringsrækkefølgen fra Arbejdsløse 2. Arbejdsgivere 3. Beskæftigede lønmodtagere, der er beskæftiget på heltid 4. Momsbetalere med aktivitet over bagatelgrænsen 5. Beskæftigede lønmodtagere, der er beskæftiget på deltid eller i uoplyst omfang. 6. Momsbetalere med aktivitet under bagatelgrænsen 7. Modtagere af efterløn og overgangsydelse 8. Arbejdsløshedsforsikrede selvstændige 9. Øvrige selvstændige 10. Medarbejdende ægtefæller 11. Deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger 12. Modtagere af revalidering 13. Modtagere af ledighedsydelse 13. Modtagere af barsels- eller sygedagpenge 14. Modtagere af kontanthjælp eller introduktionsydelse 15. Børn og unge 16. Modtagere af alders- eller førtidspension 17. Modtagere af tjenestemandspension 18. Uddannelsessøgende 19. Andre modtagere af aktiveringsydelser 20. Øvrige uden for arbejdsstyrken Ændringerne i prioriteringsrækkefølgen betyder at: 1. Modtagere af efterløn og overgangsydelse prioriteres lavere end hidtil, idet de ikke længere er udenfor arbejdsstyrken, når de har job ved siden af. 2. Arbejdsløshedsforsikrede selvstændige prioriteres lavere end lønmodtagere på deltid. 3. Momsbetalere er nu underopdelt i to kategorier. Den ene kategori er kendetegnet ved at have en aktivitet, der ligger over den aktivitetsgrænse, der er indført i erhvervsregistret. Bruddets betydning for RAS Ifølge den registerbaserede arbejdsstyrke statistik faldt antallet af beskæftigede med fra 2002 til Af dette fald kan henføres til ændringer i opgørelsesmetoden. De mest markante ændringer i opgørelsesmetoden er: - grupperne af efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse der arbejder, opgøres nu som beskæftigede. Det øger antallet af beskæftigede.

4 - for gruppen af selvstændige stilles skærpede krav til en vis minimumsaktivitet i årets løb. Dette mindsker antallet af selvstændige. En del af de personer der ikke længere opgøres som selvstændige, opgøres nu som lønmodtagere. - oplysninger om deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger anvendes i nogle tilfælde når beskæftigelsen opgøres. Dette mindsker antallet af beskæftigede. - for gruppen af beskæftigede i den offentlige sektor inddrages lønstatistikken som kilde til at afgøre om jobbet er aktivt ultimo november. Dette mindsker antallet af beskæftigede. Forskelle mellem den nye og gamle opgørelse Som følge af den nye opgørelsesmetode faldt erhvervsfrekvensen og er 0,4 pct. point lavere end hvis den gamle opgørelsesmetode var videreført. Forskellene i erhvervsfrekvenserne fordelt på aldersgrupper er dog mere markante. For de årige blev erhvervsfrekvensen 1,5 pct. point lavere som følge af metodeændringen, for de årige blev den 2.0 pct. point højere efter den nye opgørelsesmetode. I denne pdf-fil finder du fler tabeller og beskrivelser af forskellene mellem den nye og den gamle opgørelse i forhold til bl.a. sektor og socioøkonomisk status Fra 1998 er der indført en ny klassifikation af personer uden for arbejdsstyrken. Med den nye klassifikation er statusgrupperne udvidet med deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, modtagere at barsels- og sygedagpenge, kontanthjælpsmodtagere og modtagere af tjenestemandspension. Den nye klassifikation medfører bla. at gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" er reduceret væsentligt. For hovedparten af undergrupperne uden for arbejdsstyrken er der ikke sammenlignelighed før og efter den nye klassifikaton. Dette gælder dog ikke for efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse.

5 1997 Fra 1997 er variablen arbejdsstilling afløst af socioøkonomisk status. Den socioøkonomiske klassifikation svarer for de fleste grupper til den hidtil anvendte. Ændringen vedrører alene lønmodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Lønmodtagerne er opdelt efter færdighedsniveauer baseret på DISCO-88. Tidligere blev lønmodtagerne opdelt i en funktionærgruppe og en arbejdergruppe. I Statistiske Efterretninger i serien Arbejdsmarked nr. 1998:21 tabel 9, er der vist en overgangstabel mellem den gamle og nye klassifikation I 1993 ændredes branchenomenklaturen fra DSE77 til DB93.