Ringgården Update Tema: De passer på vores afdelinger Juni 2015 # 114 Manden med nøglerne et tilbageblik Fem ejendomsfunktionærer fortællinger fra hverdagen Et kig i krystalkuglen fremtidens ejendomsfunktionær
ejendomsfunktionærernes arbejdsfelt spænder vidt... Forsidefoto Afd. 24, Præsteager i Lisbjerg Indhold 04 Interview fremtidsforsker Anne-Marie Dahl 06 Det kræver sit at være ejendomsfunktionær 08 Mit job gør mig glad 10 Varmemesterens opgaver er et fælles ansvar 12 Vi skal bruge lugejernet igen 14 En dag sammen med dem der passer på afd. 8 Christian Mariegaard formand i Boligforeningen Ringgården 18 Alsidigheden er det bedste 20 Opslagstavlen 22 Udsigten fra mit vindue 23 Nye afdelingshjemmesider Danmarks almene boliger er blandt meget andet kendetegnet ved beboerdemokratiet, og at der til de fleste afdelinger er tilknyttet en eller flere dygtige og engagerede ejendomsfunktionærer. Krumtappen i beboerdemokratiet er de årlige afdelingsmøder. I Ringgården bliver afdelingsmøderne afholdt i september i alle vores afdelinger. Hvis du har en idé til noget, du synes, der skal laves om i din afdeling, er det ved at være tid til at få forslaget formuleret og nedfældet på skrift, så det kan blive behandlet på det kommende afdelingsmøde. Her i bladet kan du læse hvordan, man stiller et forslag. De passer vores afdelinger I dette nummer af Ringgården Update har vi valgt at sætte fokus på ejendomsfunktionærerne. Ejendomsfunktionærernes arbejdsfelt spænder vidt, men består typisk af vedligeholdelse og renholdelse af udearealer samt beboerservice i form af mindre reparationer. Men dertil kommer administrative opgaver, rekvirering af håndværkere og sidst, men ikke mindst, kontakt til og samarbejde med bestyrelsen i afdelingen. Ud over det arbejde de reelt er ansat til og får løn for, følger der en del andre opgaver med jobbet: Klager, krav, trusler og beboere, der skal opdrages til oprydning og skraldesortering. Men det kan også være unge, der skal skabes relation til for at minimere hærværk i bebyggelsen, eller udsatte eller ensomme beboere, der har behov for at snakke. En undersøgelse fra Psykiatrifonden og fagbladet Boligen, der udgives af BL Danmarks Almene Boliger, viser at 88 procent af boligorganisationernes ansatte har oplevet udfordringer med psykisk syge beboere. 60 procent oplever, at der er kommet flere episoder de seneste fem år. Og over halvdelen svarer, de ugentligt eller månedligt står over for udfordringer med psykisk syge beboere. Som afdelingens frontpersonale vil det typisk være ejendomsfunktionærerne, der først bliver konfronteret med disse vanskelige problemstillinger, hvilket kræver betydelig menneskelig indsigt. Her i bladet kan du læse om dem der passer på vores afdelinger. Vi har blandt andet besøgt fem ejendomsfunktionærer, som fortæller om deres arbejde. Du kan læse om de kompetencer som er nødvendige for at bestride jobbet som ejendomsfunktionær. Et kig i krystalkuglen Det er som bekendt svært at spå om fremtiden. Men vi har alligevel vovet det ene øje og bedt fremtidsforskeren Anne-Marie Dahl om et bud på fremtidens ejendomsfunktionær. Hun tegner et scenarie, hvor ejendomsfunktionærernes arbejde for fremtiden bliver mindre fysisk. I den nye fagre verden vil ny teknologi overtage meget af det fysiske arbejde. I stedet får ejendomsfunktionærerne til opgave at nurse om beboernes individuelle behov på en helt anden måde, end vi kender i dag. Desuden får ejendomsfunktionærerne en helt anderledes central rolle i det sociale liv i afdelingen, idet hun forudser, at det i fremtiden bliver endnu vanskeligere at engagere beboerne i det beboerdemokratiske arbejde. Måske bliver sociale medier som f.eks. Facebook et centralt arbejdsredskab for fremtidens ejendomsfunktionær? Kun tiden vil vise, om hun får ret i sin forudsigelse, eller om det er et helt tredje scenarie, der tegner sig i horisonten i en ikke helt så fjern fremtid. Redaktionen ønsker alle læserne en god sommer. 04 Interview Anne-Marie Dahl Hvis du vil skrive til bladet eller har idéer til artikler, så skriv til os: lg@bf-ringgaarden.dk eller ml@bf-ringgaarden.dk 26 Repræsentantsskabsmøde 24 Friheden og mit hakkejern 26 Kamp om pladserne 28 Sådan stiller du forslag på afdelingsmødet 30 Fedt at fyre energi af 32 Manden med nøglerne 36 Frihed og frisk luft 38 Kort nyt 39 For 25 år siden 14 En dag i afd. 8 32 Manden med nøglerne Redaktion: Christian Mariegaard, ansv. Kirsten Andersen Annie Svejgaard Nielsen Erling Svendsen Ivan Søndergård Jensen Mette Broager Lauritzen Ann Brødsgaard Lulu Grønlund Mia Løvkvist Oplag: 3.850 eksemplarer Layout: Mia Løvkvist Tryk: Silkeborg Bogtryk Eftertryk tilladt med kildeangivelse Synspunkter, der fremkommer i bladet, behøver ikke nød ven digvis at være udtryk for hovedbestyrelsens holdning.
Interview Fremtidens ejendomsfunktionær et kig i krystalkuglen Robotter klarer en del af det fysiske arbejde både ude og inde, mens ejendomsfunktionæren, udover at styre robotterne, tager hånd om beboernes behov og fungerer som en central figur i det sociale liv i afdelingen. Det er det scenarie, fremtidsforsker Anne-Marie Dahl ser for sig. måske skal ejendomsfunktionærerne lære at håndtere konflikter mellem robotter og beboere... Ejendomsfunktionærerne vil opleve, at deres arbejde i fremtiden bliver mindre fysisk. De vil derimod få en tættere kontakt med de mere servicekrævende beboere. Det mener fremtidsforsker Anne-Marie Dahl. Hun lever af at tegne disse scenarier for fremtiden. Og så er det scenarie hun tegner på flere områder ikke så langt væk. Robotterne flytter ind Anne-Marie tror, at robotter vil overtage meget af det fysiske arbejde og tegner et levende billede af den fagre nye verden: Vi vil se firbenede robotter klippe den høje bøgehæk, slå græsset og fjerne skvalderkålen i lavendelbeddet. Beboerne vil få besøg af en robot, når afløbet er stoppet. Vi vil se robotter der fejer fortovet og rydder sne om vinteren. Ejendomsfunktionærerne skal lære at styre og programmere robotterne. Måske de også skal lære at håndtere konflikter mellem robotter og beboere, siger hun med et stort grin. Når curling børnene flytter ind Gode evner til at omgås mennesker er allerede et krav i dag, men det bliver endnu vigtigtere i fremtiden. Anne-Marie arbejder en del med ungdomskulturer og tror, at de tendenser hun ser her, vil slå igennem blandt kommende almene beboere hvis ikke allerede. De unge er MIG-orienterede, vant til hurtig respons og likes på Facebook. De er curlet af forældre, papforældre og pædagoger og opfatter voksne som serviceydere. Når de flytter ind hos jer, er det ejendomsfunktionæren der skal curle. De unge beboere vil forvente hjælp, når de ikke forstår en besked fra skattevæsenet, eller hvis internetforbindelsen er røget osv. Og det er her og nu! Kun fantasien sætter grænser Det handler altså om at ruste ejendomsfunktionæren til at takle beboerne de skal kunne sige fra på en god måde, når det bliver for meget af det gode, forklarer Anne-Marie. Fremtidens beboere vil bruge deres tid på at udvikle sig selv. Skal der være tid til at passe jobbet, løbe de 10 km, bage de rigtige boller osv. er der andre ting, der ikke er tid til. Måske kan man i fremtiden købe en gang hundeluftning, få hentet børnene i institutionen, måske pårørende kan købe en kontaktperson til forældre/bedsteforældre der bor i afdelingen osv. Kun fantasien og økonomien sætter grænser. Hun peger også på, at der bliver flere og flere singler, som kan have behov for praktisk hjælp af en handyman eller -kvinde. På Facebook Ejendomsfunktionæren vil være en central figur i afdelingens sociale liv, mener Anne-Marie. Ikke mindst fordi det er vanskeligt at engagere beboere i de seje træk som arbejdet i afdelingsbestyrelsen. Jeg tror, at der er ved at ske et skred socialt. Vi gider godt noget, men vi vil ikke bindes til noget fast. Facebook, eller et andet digitalt forum, er eminent til give signal om, at der sker noget nu, og så kan vi vælge til hvis det passer os. Måske gider beboeren ikke være besøgsven hos gamle fru Jensen hver mandag, men måske her og nu, hvis hun kan læse på Facebook, at fru Jensen er syg og kunne have brug for at nogen kiggede forbi. Anne-Marie synes det er helt oplagt, at ejendomsfunktionæren er en slags tovholder på afdelingens Facebook side. Det er ham/hende der kender rigtig mange beboere og ved, hvad der kunne være behov for. Måske er det ejendomsfunktionæren der skriver på Facebook: Meteorologerne lover godt vejr på lørdag, jeg lover fadøl, hvis I er med på at svinge penslerne på legepladsen. Måske dukker der ingen op, måske en hel sværm. Ejendomsfunktionærerne undervises allerede i dag i pyskologi, men ingen tvivl om der nok er behov for at udbygge faget i fremtiden. Og så er det helt essentielt, at fremtidens ejendomsfunktionærer kan kapere at intet kan planlægges, og at de kan bevare overblikket i kaos, spår Anne-Marie. lulu Anne-Marie Dahl driver sit enmandsfirma Futuria i det kreative iværksættermiljø i Filmbyen i Aarhus. 4 Ringgården Update Ringgården Update 5
Det kræver sit at være ejendomsfunktionær 50 ejendomsfunktionærer passer Ringgårdens afdelinger. Deres arbejdsfelt spænder vidt og kræver forskellige kompetencer. FAKTA 24 varmemesterkontorer servicerer 40 af Ringgårdens i alt 45 afdelinger. Afd. 30 Hjortshøj Møllevej, har fravalgt at have en varmemester, læs mere på side 10. I de små villa afdelinger 9A, 9C, 14 og 14A, er der ingen varmemester tilknyttet de kontakter inspektøren efter behov. Halvdelen af varmemesterkontorerne betjener to eller flere afdelinger På 10 af varmemesterkontorerne er der kun én medarbejder På 15 af varmemesterkontorerne er der mellem to og fire medarbejdere ansat Fire af ejendomsfunktionærerne er faste afløsere, som hjælper til i afdelinger, hvor der er behov for et par ekstra hænder. Vi har altid ejendomsserviceteknikerelever (pt. to). Som en del af uddannelsen kommer de rundt i de fleste af Ringgårdens afdelinger. ORGANISERING Inspektør Ejendomsfunktionær Afdelingsbestyrelse Varmemester Beboer Ejendomsfunktionær Ejendomsfunktionær De faglige kompetencer Det kræver sit at være ejendomsfunktionær. Mange tror måske, at det at være ejendomsfunktionær er som et traditionelt viceværtjob, hvor man har til opgave at slå græs, feje og rydde sne m.m. Jobbet som ejendomsfunktionær indeholder langt flere arbejdsopgaver, end man skulle tro, og det stiller krav til den, som besidder jobbet. Som varmemester og ejendomsfunktionær er du en all-round medarbejder, som skal yde en bred og god service over for beboerne. For at kunne det, er det nødvendigt, at du har en bred viden. Du skal fx kunne håndtere forskellige maskiner der optimerer din tid. Du skal kunne bruge en computer, da IT er et værktøj der dagligt anvendes, især af varmemestrene, i forbindelse med fx vedligeholdelsesaktiviteter, økonomistyring osv. Uddannelse Hovedparten af Ringgårdens ejendomsfunktionærer har uddannelsen som ejendomsservicetekniker. Du kan blive ejendomsservicetekniker på tre måder. Du kan tage ungdomsuddannelsen der samlet set varer 3½ år, med en blanding af skole og praktik i en boligorganisation. Du kan tage uddannelsen som voksenlærling, hvor du kommer i lære i en boligorganisation og har en række skoleperioder. Eller du kan tage uddannelsen med merit og gennemføre på kortere tid, forudsat du har to års praktisk erfaring som ejendomsfunktionær. Opgaver Som ejendomsfunktionær er du frontpersonale, som der stilles krav til. Den væsentligste opgave er at yde service til beboere og afdelingsbestyrelser, der henvender sig i forbindelse med praktiske problemer i boligen og boligområdet. Det kan være service i form af at vejlede beboere om det offentlige serviceapparat, boligsociale aktiviteter, boligens brug og vedligeholdelse, muligheder for ændringer af bygningens og boligens indretning m.m. Skal der foretages arbejde i en afdeling, som ligger ud over ejendomsfunktionærens arbejdsopgaver, er det ejendomsfunktionæren, der tager kontakt til den håndværker som skal løse opgaven. I Ringgården har fokus på miljø betydet, at der i flere afdelinger er behov for, at ejendomsfunktionærerne kan betjene teknologi der overvåger energiforbruget i bygninger. Ligesom en ny opgave kan være at vejlede beboerne om miljøbevidst adfærd i forhold til energiforbrug. At være varmemester eller ejendomsfunktionær kræver altså både praktisk håndelag og evnen til lytte og kunne tale med mange forskellige mennesker. mette & lulu For at kunne fungere som varmemester, skal man kunne lede og fordele det daglige arbejde og kunne arbejde sammen med kollegaerne i Ringgården og den lokale afdelingsbestyrelse. På de kontorer, hvor der er mere end én ansat, fungerer varmemesteren som daglige leder for ejendomsfunktionærerne. Ansvaret for det overordnede tilsyn og ledelse af varmemesterkontorerne ligger hos Ringgårdens tre inspektører, der fordeler varmemesterkontorerne mellem sig. Ligesom varmemesteren skal inspektøren samarbejde med afdelingsbestyrelsen og resten af Ringgårdens administration. 6 Ringgården Update Ringgården Update 7
Tema: De passer på vores afdelinger Mit job gør mig glad At Ole Bundesen, der er varmemester i afd. 12 på Stendalsvej, hver dag glæder sig til at komme på job, skyldes i høj grad den sociale dimension af arbejdet. Normalt er Ole alene om at passe opgaverne i afd. 12. Dog ikke i denne uge, hvor havemøblerne skal have den store tur, så de er klar til sommeren. Ole har hjælp af eleven Danny, som synes det er fedt at prøve kræfter med skruemaskinen i stedet for lugejernet. Før Ringgården havde jeg forskellige ufaglærte jobs: Fabriksarbejde, skraldemand, lastvognschauffør, kloakinspektion m.m. Jeg søgte arbejde i Ringgården, fordi jeg ønskede et job som rummer mere kontakt med mennesker. FAKTA Ole Bundesen 53 år Varmemester i afd. 12 Stendalsvej, Aarhus V Enmandsafdeling Antal boliger: 86 Ansat i Ringgården siden 2005. I afd. 12 siden 2010. Baggrund: diverse ufaglærte jobs. Uddannet som ejendomsservicetekniker i 2008. Det bedste ved jobbet: Netop at jeg i modsætning til mit tidligere job, har kontakt med mange beboere og oplever mennesker i al deres forskellighed. Jeg vægter den personlige kontakt meget højt. Afdelingen har en størrelse, så jeg lærer beboerne at kende på en måde, som gør mig i stand til at tage individuelle hensyn i mit daglige arbejde. Det er meget tilfredsstillende for mig og gør, at jeg glæder mig til at gå på arbejde. Også udfordringerne ved at skulle løse et utal af forskellige arbejdsopgaver er meget tilfredsstillende. Styrker i forhold til jobbet: Jeg vil pege på kombinationen af mine sociale og praktiske evner. En typisk arbejdsdag: Dagen begynder med en inspektionsrunde. Først en udendørs runde, hvor jeg samler det sammen, som ligger og flyder, og herefter en tur gennem kælderen, hvor jeg tjekker vaskerierne m.m. Et andet fast punkt er træffetiden fra 8.30 til 9.00 her på kontoret. Hvis der ikke kommer beboere, er der altid noget administrativt, jeg kan ordne. Så går jeg i gang med dagens arbejde. De opgaver som fylder mest i dagligdagen er vedligeholdelse af udearealer og fælleslokaler i kældrene. Uanset om jeg er ude eller inde møder jeg i løbet af dagen beboere, som lige har noget, de skal spørge om. Måske er der én, der skal have hjælp til at betjene den nye vaskemaskine, en anden har måske brug for hjælp til at forstå et brev fra det offentlige. Derfor er der ikke to dage, der er ens. En særlig oplevelse: Jeg vil ikke nævne én bestemt oplevelse, men det gør mig glad, når jeg oplever, at jeg kan gøre en forskel for beboerne. Jeg bliver også glad og stolt, når en beboer fortæller, hvordan hendes datter, sidst hun var på besøg, roste afdelingens udearealer. Noget om mig selv: Jeg holder meget af min kolonihave, hvor jeg bor i sommerhalvåret. Det er et dejligt fristed for mig. Jeg er aktiv i bestyrelsesarbejdet derude, og der igennem er jeg med til at påvirke udviklingen for haveforeningen. lulu 8 Ringgården Update Ringgården Update 9
Varmemesterens opgaver er et fælles ansvar I afd. 30 på Hjortshøj Møllevej har de ingen varmemester det har de aldrig haft. Update har besøgt formanden Lise for at høre, hvordan afdelingen får løst de opgaver, som normalt varetages af varmemesteren. Man skal nok ikke vælge at bo her i afdelingen, hvis man er den type som synes, at alt skal være trimmet, klippet, regelret og ensartet, siger Lise. Hun er på andet år formand i afd. 30 på Hjortshøj Møllevej. Vi har et fælles ansvar I afd. 30 er beboerne fælles om at klare de opgaver som en varmemester traditionelt udfører i Ringgårdens afdelinger. Sådan har det været, siden afdelingen blev bygget i 2002. Det er med til at holde huslejen nede, men at lave noget praktisk sammen, er også med til at styrke det sociale liv i afdelingen. En del af varmemesteropgaverne løses i arbejdsgrupper, ved fælles arbejdsdage og ved turnusordninger i forhold til græsslåning, lugning, beplantning, fælleshus m.m. Grupperne er selvkørende, afdelingsbestyrelsen har alene det overordnede ansvar for økonomien. Arbejdsgrupper Sedler på opslagstavlen i fælleshuset giver et godt indblik i, hvordan opgaverne organiseres. Det er primært fire grupper, som tager hånd om traditionelle varmemesteropgaver i udearealerne, i vaskeriet, affald og alt hvad der vedrører fælleshuset. Man kan se sort på hvidt, hvem der er med i de forskellige grupper, og hvad de hver især har ansvar for. Det er ikke sådan, at gruppens medlemmer laver alt arbejdet. De indkalder til arbejdsdage, når der skal være forårsklargøring i udearealerne, når fælleshuset kalder på hovedrengøring eller maling. Ca. 4-6 gange om året. Arbejdsdage Fremmødet er faktisk rigtig godt, p.t. måske 15 beboere pr. gang, men det svinger lidt fra år til år, fortæller Lise. Grupperne er gode til at koordinere, motivere og skabe hygge omkring arbejdsdagene. Jo bedre arbejdsdage, des mere motiverer det folk til at møde op. Det har i perioder knebet lidt med engagementet. Men på det seneste er der flyttet nye ind, som har lyst og tid til at deltage, både i det sociale fællesskab og i det praktiske. Alle har selvfølgelig et ansvar for at deltage, men ingen kan jo tvinge hesten til truget. Det er vigtigt, at respektere, at alle kan have perioder, hvor vi af en eller anden grund ikke har overskud til at bidrage med så meget. Det nytter altså ikke at sætte sig ned og surmule over det. Beboerservice Afdelingsbestyrelsen, og især Lise som formand, står for at koordinere de opgaver i boligerne, som en varmemester vil klare selv eller rekvirere håndværkere til. Hvis en vandhane trænger til udskiftning, et afløb er stoppet m.m. sender beboerne en mail til Lise. Jeg prøver at finde ud af, om det er et akut problem, eller noget der kan vente. Hvis vi eksempelvis skal have fat i en tømrer, er det jo smart, at samle lidt flere opgaver sammen, så vi kan minimere udgifterne. VVS-opgaver i det små, kan vi selv klare, da vi har en beboer som er VVS-mand. Han hjælper frivilligt med at løse en masse opgaver. De mere specielle ting sender hun videre til inspektøren Bjarke i Ringgårdens administration. Hvis en gruppe går lidt op i hat og briller, kan det hænde, at nogle taler om, at vi kunne have brug for en varmemester. I 2012 blev der stillet forslag om en varmemester på deltid. Men, det blev forkastet, og heldigvis for det, siger Lise. Jeg tror, at det at vi selv tager ansvar for vores afdeling, er med at føde mange idéer og drømme. Ja, der er rigtig mange gode idéer herude, og det er så fedt, når de der har idéerne også har de hænder, som sætter tingene i værk. Så føles her højt til loftet. lulu Mange herude har glæde af fællesskabet, siger Lise. Ikke kun det som udfolder sig her i fælleshuset, men i høj grad også det uforpligtende samvær med naboerne, mens der luges ukrudt eller monteres et nyt tørrestativ. 10 Ringgården Update Ringgården Update 11
Verner og Ulla arbejder i den nyrenoverede gård i afd. 1 Vi skal bruge lugejernet igen nu hvor hverdagen er normal De to ejendomsfunktionærer Verner og Ulla, oplevede en noget anderledes hverdag i de fem år, afd. 1 var en kaotisk byggeplads. Folk flyttede ud og ind, efterhånden som blokkene skulle tømmes for at blive revet ned og bygget op igen. I hele perioden var der mere brug for snakketøjet end for lugejernet. Efterhånden som gårdene mellem afdelingens seks blokke blev indrettet til byggeplads og skurbyer, blev der mindre at lave af det normale udendørs arbejde, fortæller Ulla og Verner. Til gengæld havde beboerne mere brug for deres hjælp, ligesom de har været bindeled mellem de mange implicerede i den omfattende byggesag. Verner er varmemester i afd. 1 og 2, de to naboafdelinger ved det gamle Amtssygehus. Han har dagligt hjælp af Ulla, som er varmemester i afd. 4 på Silkeborgvej. Så samtidig med at det gik løs i afd. 1, har de haft en normal hverdag i deres øvrige afdelinger. Ghettoblastere og parkerede biler I hele processen har der været beboere, som levede midt i byggerodet både beboere som endnu ikke var flyttet ud og nye indflyttere. Det har indimellem trukket store veksler på Ulla og Verner. For eksempel når beboerne klagede over, at håndværkernes mange ghettoblastere var skruet op på fuld drøn. Så måtte Verner i aktion. Men det hjalp nu kun kort, så blev der skruet op igen, så det var en tilbagevendende ting, siger Verner. Til gengæld havde håndværkerne brug for Verner og Ullas hjælp, når beboerne parkerede deres biler, så de ikke kunne udføre deres arbejde. Selv om Verner ikke altid vidste, hvem der var bilens ejer, så lykkedes det for det meste. For Ringgårdens administration har Ulla og Verner været en uvurderlig hjælp i renoveringsprocessen. I den periode, hvor Ringgården havde ugentlig åbent i en genhusningsbutik, kom de trofast og var en stor støtte for medarbejderne. Det var også her interesserede kunne komme for at få fremvist boliger, også der hjalp de flittigt til. De har trofast delt informationer rundt og dem har der været rigtig mange af. Ligesom de har været gode til at kontakte os her i Ringgården, hvis de mente der var brug for at informere beboerne om et eller andet. Farvel og goddag Beboerne har haft rigtig meget brug for at tale med os om andre ting under renoveringen, fortæller Ulla. Ja, nogle gange har man skullet være sådan lidt småpsykolog. Ulla og Verner har været tæt på beboerne især i forbindelse med udflytning og indflytning. Mange af de ældre, har de hjulpet, når de skulle flytte med at få gardinstænger ned, tage ting ned fra væggene osv. Verner fortæller også, at de var til fraflytningssyn sammen med inspektøren, og der fik de sagt ordentligt farvel til de beboere, som ikke ønskede at vende hjem igen. Det var rigtig fint. Når en ny blok var indflytningsklar, og man skulle sige goddag til 24 hold nye beboere, var der virkelig knald på. Der skulle uddeles nøgler og beboermapper, de fik en velkomstblomst, og så fulgte vi dem op i deres lejlighed I den første tid efter de er flyttet ind, er der en del spørgsmål, måske er der nogle ting i boligen, som de ikke er helt tilfredse med. Men heldigvis er de fleste glade og positive. Ulla og Verner er ikke i tvivl om, at processen har gjort, at de kender deres beboere rigtigt godt. Både de der er vendt hjem og de nye. Vi har brugt meget tid på at give dem en god service, det vil vi selvfølgelig fortsat gøre. Men hverdagen er blevet normal, så vi skal have fat i lugejernet igen. lulu, annie & mia 12 Ringgården Update Ringgården Update 13
En dag sammen med dem der passer på afd. 8 08.00 Margits rengøringsvogn er udstyret med alt, hvad man kan få brug for på inspektionsrunden. Et vigtigt redskab er snapperen, den forlængede arm som kan nå papir, der ligger i bede og buske. Det kræver lidt mere øvelse at lære at fange cigaretskoddene. De holder virkelig af det! Det er indtrykket efter en dejlig solskinsdag med ejendomsfunktionærerne i afd. 8. De er fire om at passe afd. 8, Ringgårdens største afdeling med 365 boliger. De mødes hver morgen i frokoststuen til en kop kaffe. Ikke så meget for at tale om dagens opgaver, dem har de nemlig sat i systemer. For det første er afdelingen naturligt delt op i tre områder, og de tre ejendomsfunktionærer har hver ansvar for udearealer og kældre i deres område. For det andet har de sammen med afdelingens inspektør Ole Andersen lavet en liste over de opgaver, de hver især skal klare dagligt, med faste intervaller eller efter behov. Varmemesteren Jan, som snart har 40 års jubilæum i afd. 8, er chefen. Det er ham, der har den daglige træffetid på varmemesterkontoret mellem kl. 9-10. Det er også Jan, der som udgangspunkt står for at klare beboerservicen, men er der for mange opgaver, uddelegerer han til de andre. Eller rekvirerer håndværkere. Man kan sige, at vi selv klarer det, som en husejer med hænderne skruet rigtigt på, selv kan klare, forklarer de mig. 07.00 Det dufter af dejligt af kaffe. De fire der passer på afd. 8 sidder klar og venter på de rundstykker, jeg havde lovet at tage med lidt kompensation skal de da ha for at have mig på slæb en dag. Th. varmemesteren Jan, herefter Odinn som er afløser for Kim, der holder tidlig ferie. Margit for bordenden og Mikael tv. Filosofien er at holde rent i stedet for at gøre rent, siger Margit da vi er på inspektionsrunde. Når vi tager en runde hver dag, ser her altid ordentligt ud. Der er jo en tendens til, at alle passer bedre på det, som er pænt og ryddeligt. På turen gennem vaskerier og tørrerum i kældren er der i store træk pænt og ordentlig. Her skal beboerne selv gøre rent efter sig, så alle rum er udstyret med kost, fejeblad og affaldsspand, så der er kun dårlige undskyldninger... Margit må dog flere steder gribe en kost og et fejeblad. På storskraldspladsen er der flere containere og affaldsstativer, så beboerne kan sortere deres affald i flere fraktioner. Alligvel er der behov for, at Margit finsorterer og får styr på den kaotiske bunke. Solen har fået magt, da vi tager inspektionsturen rundt i de grønne arealer. Alt imens vi snapper affald, giver Margit en lektion i botanik. Der er slet ingen sure miner over det folk bare smider fra sig det er nu heller ikke så slemt. 09.45 De tre ejendomsfunktionærer skiftes til at slå afdelingens store græsarealer. I dag er det Mikaels tur. Her diskuterer han og Margit, hvordan de undgår hjulspor på græsplænen, som er noget blød på grund af alt for megen regn. 07.20 Inspektionsrunden starter i kældrene. Selv om beboerne selv klarer rengøringen i vaskerierne, kan der være behov for at gribe kosten. 07.50 Der skal også ryddes lidt op på storskraldspladsen, blandt andet ender den søde gris sit liv i containeren til småt brandbart. vi holder rent i stedet for at gøre rent... 09.00-10-00 Imens har Jan træffetid i højhuset der kommer dog ingen beboere i dag. Så Jan bruger tiden på at udlevere nøgler til de håndværkere, som er ved at udskifte vinduer, og klare lidt administration. 14 Ringgården Update Ringgården Update 15
12.30 Efter frokost skal jeg hjælpe Jan med et stoppet afløb fra brusenichen. Beboeren har netop fået udskiftet sine vinduer og har lige et par ting, hun gerne vil spørge Jan om. 10.30 Det er afgørende, at hver ting har sin faste plads her på værkstedet, når vi er fire der skal kunne finde tingene, siger Margit. Hun er ved at pakke en spand med de ting, hun tænker, hun får brug for i en lejlighed, hvor en bruserstang skal sættes op. 13.00 Efterfølgende er jeg med Jan en tur rundt i teknikrum og vaskerier i kældrene, hvor han med faste intervaller skal aflæse forbrugstal som rapporteres til Ringgårdens energikonsulent. Det er en lang tur rundt. Den kan tage lang tid, hvis jeg møder mange beboere på vejen, siger han. I afd. 8 er der fuld gang i vinduesudskiftningen en proces der forventes at vare til begyndelsen af 2016. Vi passer afdelingen som vi plejer, siger Margit. Også selv om det ser noget mistrøstigt ud med byggepladsrod rundt omkring. Langs hele havefacade på Fuglesangs Allé er de lave hække eller pur som Margit belærer mig netop skåret ned, så håndværkerne kan komme til. Margit er noget bekymret for beddet langs havefacaden på Ekkodalen. Hvor meget bliver ødelagt, når håndværkerne kommer med deres lifte? Skidt med dværgsyrenen, som dufter himmelsk, den kan skæres ned og skal nok komme igen. Det er værre med de gamle lavendeler og de høje klippede tujaer, som bliver brugt til lyskæder i december måned. De kan komme til at se lidt mærkelige ud, hvis de bliver klippet for langt ned, mener hun. Margit har tidligere været kok og procesteknolog og kom først til Ringgården for 10 år siden. Men hun har altid, lige fra barnsben, holdt af at arbejde i haven. Det mærkes. Hun kender hver en plante og hver en busk i afdelingens flotte parklandskab med vandløbet. Bortset fra træet med den forunderlige bark, som ingen kan fortælle Margit, hvad er. Jeg tror, det vil være for hårdt at være ejndomsfunktionær, hvis man ikke bryder sig om arbejdet i det grønne. Kollegaen Mikael, som har været i afdelingen i fem år, var ikke vant til havearbejde, da han startede. Men han kan heldigvis godt li 11.15 Inden frokost skal vi også gerne nå at slå de kanter, hvor Mikael ikke det, og så er han god til at lytte og lære, siger Margit med kan komme til med traktoren, med en mindre plæneklipper. et grin. Dagen flyver i bogstaveligste forstand afsted. For en relativ nybagt haveejer, har det været en utrolig lærerig dag. Jeg skal helt sikkert have købt mig et par nye haveredskaber og jeg har fået man skal bryde gode fif undervejs. Jeg kigger på skridttælleren, som jeg har haft i lommen. Indtil videre, inkl. min morgentur derhjemme med hunden, er jeg oppe på 14 km. Men det er ikke kun i benene, sig om arbejdet jeg mærker trætheden. De mange indtryk og informationer, frisk luft det meste af dagen, ja, jeg nærmest falder omkuld, da jeg i det grønne... kommer tilbage på kontoret. Vel kendte jeg i forvejen noget til ejendomsfunktionærenes job, men det var alligevel noget andet at opleve det på nært hold og på egen krop. De holder jo virkelig af at passe deres afdeling, og det håber jeg, at beboerne i Selv om Margit tænkte sig godt om, da hun pakkede afd. 8 værdsætter. sin værktøjsspand, mangler der alligevel en stjerneskruetrækker. Heldigvis har beboeren en, så vi slipper lulu for at gå tilbage til værkstedet. 13.45 Tilbage til Margit som jeg kan hjælpe med at rengøre et bed, der strækker sig langs en lærkehæk. 16 Ringgården Update Ringgården Update 17