Bilag 6. Interview med Emil

Transkript

1 Interview med Emil Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig. Cecilia: Du må jo bare sige, hvis du pludselig skal et eller andet, så du må løbe. Emil: Ja, det skal jeg nok. Der er ro på lige nu, så det går nok. Cecilia: Jeg kan lige starte med at sige, at jeg optager, og det er derfor, den er på højtaler, men det er kun mig, der kan høre det. Men det kan godt være, at lyden derfor er lidt underlig. Emil: Det er fint. Cecilia: Jeg har en anden telefon til at optage nemlig. Og så kan jeg fortælle, at jeg studerer virksomhedskommunikation på Aarhus Universitet og er ved at skrive speciale om Politiet, så det er derfor, jeg ligesom har brug for nogle indsigter. Og det er så der, du kommer ind i spillet. Så jeg ved ikke, om du vil fortælle Nej, først skal jeg høre, hvor langt du er på studiet? Emil: Jeg er ca. to år inde to år godt og vel. Jeg startede 21/10 i 13. Cecilia: Så du er ude i det praktiske nu? Emil: Ja, det der hedder andet praktikforløb modul 4. Cecilia: Okay, super. Vil du fortælle lidt om, hvad din motivation eller grund til at søge ind til Politiet var? Emil: Som jeg skrev til dig, læste jeg på uni Aarhus Universitet cand.merc international business og kunne ligesom se, hvilken type job det ville ende ud i. Det var sådan et kedeligt i anførselstegn otte til fire job, og det kunne jeg ikke lige forlig mig med, at jeg skulle lave, mens jeg stadig var ung. Så jeg ville gerne have lidt mere action i hverdagen og have en skiftende arbejdsdag, hvor der både er kontorarbejde og noget udadfarende. Cecilia: Så det, der tiltrak dig ved Politiet, var selve arbejdsopgaverne? Emil: Ja, det var det faktisk. Dertil kommer så de karrieremuligheder, der er inden for Politiet. Der er jo et hav af afdelinger og muligheder for forskellige veje at gå, og så er 1 af 5

2 der også gode muligheder for en lederstilling senere hen, hvis det er det, der har interesse. Cecilia: Så du kan se en fremtid derinde? Emil: Ja. Cecilia: Okay. Identificerer du dig med det at være politibetjent? Emil: Det tror jeg, jeg gør sådan ubevidst. Jeg tror, jeg er blevet lidt mere lovlydig, siden jeg kom ind. Cecilia: Okay. Hvilke værdier forbinder du med Politiet? Emil: Årh, det er et svært spørgsmål. Cecilia: Ja, det er rigtig svært. Jeg ved det godt. Emil: Lovlydighed, respekt for andre mennesker, det at have en positiv indstilling, ja til andre mennesker og til samfundet generelt. Cecilia: Er det nogle værdier, der stemmer overens med dine personlige værdier? Emil: Ja, det synes jeg da. Det synes jeg også, man kan se ved de fleste af mine kolleger. Det synes jeg ligesom er et must. Cecilia: Ja, at værdierne stemmer overens? Emil: Ja. Der er noget, der hedder Det gode krav inden for Politiet. Det ved jeg ikke, om du er bekendt med? Cecilia: Nej? Emil: Det er noget omkring, hvordan du skal opføre dig, når du er betjent. Og værdisæt. Så det fik vi udleveret i sin tid. Det skulle vi prøve at læse lidt på og tænke over. Også når vi havde fri. Så der var forventninger til, at vi opførte os på en bestemt måde. Cecilia: Hvordan opfatter du Politiet generelt altså deres image? Emil: Det er meget forbedret de seneste år især efter terrorangrebet. Cecilia: Okay. Vil du uddybe det? Emil: Ja. Jeg synes og har kunnet fornemme, at der har været en negativ holdning til Politiets arbejde. At de sylter indbrudssager og skriver færdselssager, det med måltalene. Men jeg synes ligesom, der er sket en ændring, hvor man egentlig lidt fandt ud af, at vi er afhængige af Politiet, og at vi har dem. Så jeg synes, trods at indbrudssagerne nok stadig bliver syltet, og at der stadig skrives måltalssager, så synes jeg, det lader til, at vores image i samfundet og medierne især er blevet forbedret. 2 af 5

3 Cecilia: Okay, hvad så hvis vi kigger på Politiet som arbejdsplads. Jeg læser jo artikler, hvor medarbejdere ved Politiet eller politibetjente klager over stress og ringe arbejdsvilkår og overarbejde. Hvad tænker du om deres image som arbejdsplads? Umiddelbart, for mig at se, så ser det jo ikke særlig godt ud. Emil: Nej. Der er jo selvfølgelig en del brok, og noget af det er også berettiget. Politiet som arbejdsplads Jeg ved ikke, om den er værre en så mange andre. Det tror jeg nu ikke. Der er også en stor grad af frihed afhængig af, hvilken afdeling man er i selvfølgelig. Kører man i beredskabet, ordenspolitiet i gamle dage, så er du ude at køre efter det, du nu vil. Køre ud og lave noget færdselsregulerende et eller andet, eller køre efter nogle unge mennesker og holde lidt øje med dem. Så jeg synes egentlig den grad er frihed, gør at Politiet er en bedre arbejdsplads Eller det ved jeg ikke. En mere fri arbejdsplads end visse andre. Cecilia: Så du tænker, der er nogle ting ved Politiet, som ligesom opvejer det, du ser i medierne? Emil: Ja, det synes jeg egentlig. Jeg kan også godt følge kollegerne, som klager over det. Især for tiden hvor der er mange, der har timers arbejdsuge. Det er ikke det, jeg har skrevet mig ind for. At man forventer en arbejdsuge på de der 40 timer eller sådan noget, og så er det ligesom det. Cecilia: Hvis alt det her var i medierne, da du overvejede at søge ind. Havde det så haft en betydning for om du havde søgt ind til Politiet? Det er jo noget, der har været i løbet af det seneste år. Emil: Det er det jo, ja. Det tror jeg ikke. Cecilia: Altså at det havde haft betydning, eller at du ikke havde søgt ind? Emil: Jeg tror stadig, jeg havde søgt ind. Cecilia: Ja. Pga. den varierede arbejdsdag? Det var det vigtige for dig? Emil: Ja. Det er det. Og ja, jeg har endnu ikke oplevet, at det er så slemt igen, men nu er jeg også lidt beskyttet, da jeg stadig er under uddannelse. Det havde nok set lidt anderledes ud, hvis jeg nu havde været på bevogtning i København to gange om måneden eller sådan noget, som nogen jo er. Men så tror jeg bare, jeg ser det sådan, at det her er en midlertidig situation, og om et halvt års tid eller sådan noget, så er vi ovre den, og så er det tilbage til normalt igen. 3 af 5

4 Cecilia: Så du lader dig ikke Det jeg forstår ved det der er, at du lader dig ikke påvirke af, at det er slemt lige nu. Det har ingen betydning for dit job ved Politiet. Emil: Nej det har det ikke. Cecilia: Nej. Okay. Altså man kan jo se lidt på organisationer eller virksomheder eller jobs på den måde, at man giver noget, og så får man noget igen. Man giver arbejdskraft, og så får man løn igen sådan groft sagt. Men hvordan tænker du, det er med Politiet. Du giver arbejdskraft, men hvad får du så igen udover lønnen selvfølgelig? Hvad giver det dig? Emil: Jamen det giver mig jo en glæde ved at gå på arbejde, en forventning om at der sker noget spændende, jeg møder ind, og jeg møder nogle gode kolleger og har en interessant og egentlig også sjov dag. Det jeg oplevede, da jeg var i beredskabet i mit første praktikophold, det var, at jeg mødte ind og satte mig ud med en eller anden kollega og kørte rundt, og pludselig var der gået otte timer, og så var dagen sådan set slut, hvor jeg før har oplevet i studiejobs, og hvad jeg nu ellers har lavet, så har jeg kigget lidt på uret, og hvornår fanden er den dag gået? Cecilia: Ja, hvert kvarter. Emil: Ja lige præcis. Det oplever jeg ikke på samme måde her. Det vidste jeg ikke, inden jeg søgte ind. Cecilia: Okay, men hvis det ikke var det, der gjorde, at du søgte ind, hvad var det så? Emil: Jamen det var det med den varierende arbejdsdag. Det, jeg ikke vidste, var, at tiden bare ville flyve afsted. Det er det, jobbet giver mig, synes jeg. At jeg rent faktisk synes, det er sjovt at gå på arbejde. Cecilia: Nu nævner du også, at du har en forventning om at møde ind til gode kolleger. Vil du prøve at uddybe det, altså hvad betyder det? Emil: Ja. Sammenholdet betyder utrolig meget. Jeg tror ikke, det findes stærkere andre steder end ved Politiet. Cecilia: Nej? Emil: Man kører sammen med en makker, så er vi jo ude os to til, det kan være alt muligt, og så skal vi stole på hinanden og kan bakke hinanden op, og det at man har den viden og vished om, at makkeren er der for en, det betyder rigtig meget, og det kan man tage med tilbage på stationen, hvor sammenholdet så er rigtig godt. Der er en gensidig respekt kollegerne imellem. 4 af 5

5 Cecilia: Identificerer du dig med dine kolleger? Emil: Det må du nok uddybe. Cecilia: Ser du dig som en del af dem? Emil: Det kan du godt sige. Vi er en enhed. Udover færdselspolitiet så er vi aldrig ude på gaden alene, vi vil altid gå to og løser opgaverne sammen. Så i den forstand er vi jo én enhed, og så må vi jo identificere os med hinanden. Vi bliver jo også lidt ens. Der er jo sidemandsoplæring, når vi starter på det, der hedder modul to. Så sidder jeg ved min vejleder, som lærer mig alt det, han ved, eller hun ved. Cecilia: Ja. Emil: Og så på den måde, så bliver man Cecilia: En del af det? Emil: Ja. Cecilia: Okay. 5 af 5