Styrk kommunestyret og hold fast på visionerne med kommunesammenlægningen

Styrk kommunestyret og hold fast på visionerne med kommunesammenlægningen Først vil jeg henvise til KANUKOKA-bestyrelsens beretning til delegeretmødet her i 2013, som blev rundsendt sammen med det øvrige mødemateriale for en måned siden. Beretningen har også været offentligt tilgængelig på organisationens hjemmeside i den periode det er den del af delegerethæftet, der starter på side 7. Beretningen har temaet Styrk kommunestyret med tilføjelsen: Og hold fast på visionerne med kommunesammenlægningen. Vi tager tråden op derfra i denne forelæggelse af beretningen. Vi vil her komme tilbage til nogle af de nævnte emner, som er følgende: 1) Kommunernes økonomi, herunder specielt ønsket om en anden skatteudligning. 2) Råstofområdet, herunder samarbejdet mellem kommunerne og Selvstyret samt internt mellem kommunerne. 3) Løn- og personaleområdet, herunder specielt betydningen af samråd og koordinering mellem de offentlige arbejdsgivere omkring overenskomstforhandlinger. 4) Fælleskommunale IT-projekter, hvor det er nødvendigt at træffe beslutninger nu. 5) Børn og ungeområdet, hvor det er vigtigt, at kommunerne får tid til at forberede sig på ændringerne i forbindelse med den kommende lov om hjælp til børn og unge. 6) Den nye politiske arbejdsstruktur i KANUKOKA, herunder oprettelse af fire politiske udvalg. Og endelig... 7) vil vi gerne komme tilbage til de tre spørgsmål, bestyrelsen stiller til delegeretmødet som afslutning på beretningen, til evaluering af den nye kommunestruktur. Som det også kan udledes af beretningens afsnit om kommunernes økonomi, har vi i sidste valgperiode haft udligningssystemet mellem kommunerne som en væsentlig udfordring. Denne udfordring har været og er stadigvæk svær at løse til alles tilfredshed. Vore kommuner er af forskellige størrelser på mange områder. Og netop i sidste valgperiode har vi måttet erkende, at selvom 18 kommuner er blevet lagt sammen til fire således at de blandt andet skal være mere økonomisk robuste er der stadig en skæv fordeling i dag. Og noget tyder på, at det bliver mere og mere skævt fremover, medmindre vi gør noget aktivt for at forhindre det. 1

Dertil er der et stort behov for en politisk debat. I et samarbejde mellem kommunale kræfter, KANUKOKA og repræsentanter for Selvstyret er man i gang med at udarbejde grundlag for denne debat. Arbejdet er baseret på revideringen af budgetsamarbejdsaftalen mellem kommunerne og Selvstyret. Budgetsamarbejdsaftalen er grundlaget for en række elementer i den kommunale økonomi, men har ikke været fornyet siden 2003. En redegørelse, eller en hvidbog, er under udarbejdelse. I hvidbogen foreslås blandt andet ændringer i de nuværende udligningsmetoder. Udligningen i dag sker jo ikke bare via skatteindtægterne, men også bloktilskudsmodellen indeholder udligningsmekanismer. Ved at udarbejde en hvidbog forsøger vi at sikre, at en eventuel ændring kommer i alle hjørner og samarbejdsrelationer imellem kommunerne og Selvstyret. Det er planen, at hvidbogen færdiggøres i løbet af sommeren og derefter sendes til politisk behandling hos kommunerne og Selvstyret. Dette skal gerne ende med anbefalinger til nyt budgetsamarbejdsaftale samt nyt udligningssystem. For at bidrage til informationsgrundlaget for en løbende debat om den kommunale økonomi og dens elementer, har vi i øvrigt via KANUKOKA s hjemmeside i januar publiceret en side med overskriften Udligningen - hvordan fungerer den? Den skulle også være til hjælp til almindelig forståelse af den kommunale økonomi. De store forventninger, vi alle har til råstofområdet afspejler sig fortsat i KANUKOKA s virke. Der er et tæt samarbejde om udformningen af høringssvar som det også beskrives i bestyrelsens beretning afsnit 8. Og landsforeningens sekretariat har gennem Kommunernes Fælles Råstofgruppe en god dialog med de kommunale medarbejdere, der sikrer, at der bakkes op om kommunernes holdninger i de høringssvar, råstofgruppen afgiver. London Mining s store projekt i Isukasia har naturligvis også fyldt meget op på dagsordenen i det forløbne år. Borgmestrene enedes om, at den samfundsmæssige vurdering af projektet (SIA en) skulle danne udgangspunkt for deltagelsen i de forhandlinger, der lige nu pågår med London Mining og Selvstyret. Kommuneqarfik Sermersooq som hjemkommune for projektet og Qeqqata Kommunia, der i følge samfundsvurderingen påvirkes direkte af projektet, er derfor repræsenteret ved forhandlingsbordet. For at sikre, at de to andre kommuner får indflydelse og mulighed for at lære af forhandlingsforløbet, er der etableret et kontaktforum mellem KANUKOKA/kommunerne og Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked/Råstofstyrelsen. KANUKOKA s bestyrelse bakker op om denne organisering. Etableringen af kontaktudvalget blev forsinket af udskrivelsen af valg til Inatsisartut. Men det har nu endelig holdt sit første møde. I løbet af foråret har der været drøftelser om nærmere samarbejde på råstofområdet mellem kommunerne samt mellem kommunerne og Selvstyret. Jeg har som KANUKOKA s formand 2

holdt møde med det nye Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer og fulgt op på dette ønske om tættere samarbejde. Mødet foregik i en meget positiv ånd, og der blev fra begge sider lagt op til et nært og konstruktivt samarbejde, som tegner godt for fremtiden. Kommunerne har som bekendt gennem flere år haft en velfungerende associeringsaftale med affaldsselskabet MOKANA i Aalborg. Aftalen sikrer, at kommunerne kan komme af med alt deres farlige affald på en miljømæssigt forsvarlig måde, og giver kommunerne adgang til rådgivning om korrekt håndtering af deres farlige affald. MOKANA s bestyrelse var i slutningen af maj på besøg i Nuuk for at orientere om planer om at fusionere MOKANA med RenoNord. Dette vil ikke umiddelbart medføre ændringer af den service, MOKANA yder, men vil udvide den vifte af affaldstyper, selskabet kan behandle. Det betyder også, at den eksisterende aftale skal opdateres. Gode samarbejdsrelationer præger i det hele taget affaldsområdet: På initiativ fra Kommuneqarfik Sermersooq har de fire kommuner i fællesskab og i samarbejde med konsulentfirmaet Inuplan fået udformet et gennemarbejdet forslag til en kommende modulopbygget affaldsuddannelse. Uddannelsen skal fremover medvirke til at højne uddannelses- og løn-niveauet generelt i kommunernes affaldshåndtering, og forhåbentlig dermed sikre, at det bliver nemmere at fastholde personalet. Forslaget er sendt til Selvstyret, og vi forventer at uddannelsen snart er at finde i udbuddet af faglige uddannelser. Hvad angår overenskomster på løn- og personaleområdet fortalte vi i beretningens afsnit 9, at der har været mange forhandlinger i 2012, hvorved overenskomster og aftaler blev fornyet. Forhandlingsmandaterne har båret præg af, at samfundets økonomi er under pres. Og det har betydet en generel økonomisk mådeholdenhed. Det har så præget resultatpapirerne på forhandlingerne med de forskellige fagorganisationer, hvor den økonomiske ramme generelt har været lav. Vi nævner dog en undtagelse, nemlig pædagogernes faglige organisation PIP, som jo har taget navneforandring til NPK. Kommunerne ønskede at gøre det mere attraktivt at være ansat på institutionerne, så pædagogforbundet fik en procentmæssigt bedre resultat i overenskomstforhandlingerne end andre fagforbund. Det fører til tanken om, at samordningen af fastlæggelsen af løn- og ansættelsesvilkår for de ansatte i hele den offentlige forvaltning, det vil sige både kommunerne og Selvstyret, egentlig har stor betydning for den grønlandske samfundsøkonomi. Der er gennem årene udviklet et system, hvor kommunernes og Selvstyrets mandater til overenskomstforhandlinger bliver behandlet i Forhandlings- og Aftaleudvalget, som formidler 3

samråd og koordinering. Der skal nemlig samråd og koordinering til også på det offentlige overenskomstområde for at modvirke værdiforringelse i det statslige bloktilskud til Grønland. Dette fællesoffentlige aftalesystem sikrer også i dag mod uhensigtsmæssig konkurrence på lønområdet internt mellem kommunerne samt mellem kommunerne og Selvstyret. Og så kan de offentlige arbejdsgivere her sammen drøfte særlige behov og prioritere herfra sådan som det er sket på pædagogområdet i 2012. Et nærliggende eksempel er, at kommunerne nu i en årrække har været med til over bloktilskudssystemet at finansiere ekstraordinær indsats på uddannelsesområdet en indsats, hvor det kommunale bidrag svarer i dag til omkring 80 mio. kr. årligt. Som en naturlig konsekvens heraf, og for at tilskynde til uddannelse, kan kommunerne sige, at det skal kunne betale sig at tage en uddannelse og så må der prioriteres derfra gennem det fællesoffentlige aftalesystem. I afsnit 7, Borgerservice og IT, er der en beskrivelse af den vifte af organisatoriske, administrative og tekniske faktorer, der har betydning for det, vi plejer at kalde IT-området. Det er et komplekst område, og snakken herom kan følgelig blive noget omstændelig og indforstået med mange specielle begreber og forkortelser. Vi skal her ikke komplicere det yderligere, men holde os til et underafsnit, hvor der er særlig grund til at dvæle ved, nemlig Fællesoffentligt økonomisystem ERP (enterprise resource planning). Det er et projekt, som på grønlandsk har fået arbejdstitlen Pisariillisaaneq som står for dét at gøre det enklere, nemmere. Og det er jo sagens kerne. ERP kan betegnes som et stort, samlende system til at håndtere og planlægge stort set alle områder i kommunernes forretningsprocesser indenfor økonomi og administration. Sagen er nemlig den, at vi skal undgå, at fremtidige systemer bliver udviklet som lukkede, isolerede løsninger med begrænset genbrug af data og funktionalitet. Formålet er at standardisere og automatisere kommunernes forretningsgange, så reduktion af omkostninger bliver mærkbar, samtidig med, at effektiviteten forbedres, uden at kvaliteten bliver forringet. Der er stort behov for, at kommunerne og Selvstyret i et bredt og fællesoffentligt samarbejde går sammen om at effektivisere administrationen, optimere arbejdsprocesser og anskaffe standardiserede og tidssvarende it-systemer i en proces, hvor alle kommuner deltager aktivt og hvor Selvstyret lytter til kommunernes behov. ERP-systemet kan bidrage væsentligt til dette ønske. Det skal også bruges til at skabe bedre overblik over de forskellige områder på tværs af kommunen. I sidste ende betyder det større muligheder for at kunne tilbyde borgerne en bedre service. Under det stærke pres, kommunernes økonomi til stadighed er, er det nødvendigt, at der er mere effektive fællesredskaber omkring økonomien til strategiske beslutninger og til bedre styring af administrationen. Her kan ERP-systemet blive en afgørende faktor. 4

I kommunerne er der behov for at målrette indsatserne. Udfordringerne er store indenfor især folkeskolen og det sociale område, og derfor har vi kun råd til at gøre det, der virker. Kommunerne bruger i dag over 9 mio. kr. årligt på at udvikle vores it-system. Det er forholdsvis mange penge. Det er det samme system, som vi har brugt igennem en årrække, men systemet har ikke en uendelig levetid. Systemet lever ikke op til de moderne krav, som er i kommunerne omkring måling af effekter og langsigtet styring af økonomien og derfor skal vi enten skrue op for udviklingen af vores it-system eller skifte hest. Det drejer sig således om en væsentlig og nødvendig beslutning, kommunerne skal træffe om projektet, der er delt i faser. Som det fremgår af bestyrelsens beretning, afsluttes analysefasen på ERP-projektet i august 2013. Og her skal kommunerne på baggrund af analysens resultater tage beslutning om, om man vil være med i næste fase af projektet. Det er ikke noget let valg, men det er vigtigt, at vi tager en samlet beslutning i august, når beslutningsgrundlaget ligger klar. Derfor er det også nødvendigt at starte kompetenceudvikling i et tidligt stadium i forhold til projektet for at opnå den mest effektive forankring i den offentlige administration. Den kompetenceudvikling blandt kommunernes personale bør startes nu. Hvad angår børn og unge-området fortæller vi i beretningen, at et forslag til lov om hjælp til børn og unge har været til høring ved årsskiftet. Behandling af forslaget i Inatsisartut blev udsat på grund af valget til Inatsisartut marts 2013. Departementet for Familie og Justits har i maj 2013 meddelt, at lovforslaget forventes fremsat for Inatsisartut på forårssamlingen 2014. Da den kommende lovgivning forventes at indeholde væsentlige ændringer, som vil have betydelige konsekvenser for kommunerne, mener Naalakkersuisut, at det er vigtigt, at kommunerne fra vedtagelsen af loven og indtil loven trænder i kraft, får tid til at forberede sig på ændringerne. Naalakkersuisut har fundet det vigtigt, at kommunerne i højere grad bliver inddraget i lovgivningsprocessen og får mulighed for at fremkomme med synspunkter. Naalakkersuisut vil derfor i den kommende tid foretage besøg i kommunerne med det formål at skabe en åben dialog med kommunerne om de ændringer, Naalakkersuisut påtænker i den kommende lovgivning. I bestyrelsesberetningens afsnit 2 med overskriften Bestyrelsen og det politiske arbejde beskrives de tiltag og overvejelser, der trinvist er gjort for at tilpasse og udvikle det fælleskommunale arbejde gennem KANUKOKA. 5

Bestyrelsen nedsatte i sommeren 2012 på grundlag af en principbeslutning på det ekstraordinære delegeretmøde i 2010 fire politiske udvalg, som skal være sparringspartnere til bestyrelsen på baggrund af et ønske om en større grad af inddragelse af kommunalpolitikere i det fælleskommunale arbejde i fremadrettede, politikskabende fora, som det udtrykkes i kommissoriet. Udvalgene beskæftiger sig med områderne personaleområdet, børn- og kulturområdet, arbejdsmarked og erhverv samt social- og sundhedsområdet. Møderne i de nye udvalg er foregået pr. telefon. Formanden eller tovholderen er et bestyrelsesmedlem i KANUKOKA. De øvrige tre medlemmer er udpeget af de andre kommuner, som ikke er repræsenteret ved udvalgets formand. Selvom udvalgene har eksisteret i forholdsvis kort tid før det sidste kommunalvalg og der har været mere aktivitetet i bestemte udvalg end i andre har det vist sig at være en egnet form for inddragelse af kommunalpolitikere på kysten til at være sparringspartnere i det fælles kommunalpolitiske arbejde. Vi vil anbefale, at den nye bestyrelse sørger for, at arbejdsformen med udvalgene videreudvikles i den nye valgperiode. Det politiske arbejde via KANUKOKA som det fælleskommunale forum spiller dog også på andre strenge. Bestyrelsen er det naturlige omdrejningspunkt, hvor der på 10-14 telefonmøder i løbet af året løbende bliver taget stilling til overordnede spørgsmål. Efter at de fire borgmestre er blevet faste medlemmer, er bestyrelsen iøvrigt blevet udstyret med stærkere og smidigere handlekraft end tidligere. Derudover er der siden foråret 2011 blevet holdt 5 særlige arbejdsseminarer, som vi kalder fælleskommunale seminarer, hvor man med deltagelse af respektive kommunalpolitikere og embedsfolk sætter fokus på udvalgte områder. En form, der på en indbringende måde kan bruges til at gøre status på udvalgte strategiområder og projekter. Efter kommunesammenlægningen er der ikke længere årlige delegeretmøder i KANUKO- KA, da de nye kommunalbestyrelser i udpræget grad har overtaget delegeretmødets rolle under de 18 tidligere kommuner som forum for behandling af specifikke, regionalpolitiske problemstillinger. Bestyrelsen anbefaler derfor, at man i KANUKOKA-samarbejdet fremover koncentrerer sig om at få en god vekselvirkning mellem bestyrelsesarbejdet, de nye politiske udvalg og de særlige fælleskommunale seminarer og på den måde strukturere et slagkraftigt kommunalt samvirke, der svarer til nutidens behov. 6

Inden jeg lægger op til en evalueringsdebat omkring den nye kommunestruktur, har vi nogle afklarende bemærkninger om KANUKOKA s regnskab for 2012. Disse bemærkninger hører ellers til den skriftlige beretning, men da det reviderede regnskab først forelå senere, har vi ikke kunnet kommentere det i den skriftlige beretning. Det er sådan, at bestyrelsen bevilgede 4 mio. kr. i 2012 til analyse af muligt grundlag for et fællesoffentligt ERP-system. Heraf blev der i 2012 brugt 1.752.000 kr. Derudover er der bevilget udgifter til konsulent i KANUKOKA på IT-området. Disse to sammenlagt giver et forbrug på Fælles IT-projekter på 2.274.153 kr. som finansieres af de henlagte midler. Dette forbrug vises i regnskabet som et merforbrug i forhold til budgettet. Merforbruget er finansieret af disse henlagte midler. Årsresultatet for 2012 uden Fælles IT-projekter er således et underskud 22.674 kr. mod budgetteret underskud på 447.000 kr. Det vender vi tilbage til under punktet om de seneste tre årsregnskaber. Bestyrelsens beretningen slutter med afsnit 13, der har overskriften Spørgsmål til åben debat. Vi tænker her på den nye kommunestruktur, vi gik ind til pr. 1. januar 2009. Det er nemlig passende med denne bestyrelsesberetning til det delegeretmøde, der sker en valgperiode efter kommunesammenlægningen at lægge op til en generel, principiel drøftelse, en evaluering, af den nye kommunestruktur. I løbet af de fire år har man både i kommunaldirektørgruppen, der på initiativ fra KANUKO- KA holder telefonmøder med korte mellemrum, og i landsforeningens bestyrelse, løbende fortalt om indtryk fra den politiske og administrative udvikling. Nu er det tid til at samle op og ræsonnere ud fra følgende spørgsmål: Hvad har kommunesammenlægningen styrket? Hvad har kommunesammenlægningen ikke styrket? Hvad skal man efter overgangsperioden satse på for bedre at leve op til hensigterne med strukturreformen i den offentlige sektor, herunder kommunesammenlægningen? Det er bestyrelsens ønske, at man her på delegeretmødet bruger en del af tiden på en samlet, åben og ærlig evaluering af den store samfundsreform, som kommunesammenlægningen i grunden er. Og spørgsmålene gælder for både borgerbetjeningen, administrationen og demokratiet i bred forstand ikke mindst i forhold til bosætningsmønsteret i kommunerne og eksempelvis i forhold til folkeskolen i bygderne. Vi forventer dog ikke lange afhandlinger og udredninger som svar på disse spørgsmål netop i dette forum. Men alle, der har mulighed og lyst, er meget velkomne til at sende os sådanne 7

uddybende svar. Og evalueringen vil så blive fortsat i det arbejde, der er i gang for at fornye budgetsamarbejdsaftalen mellem kommunerne og Selvstyret altså den aftale, der har en afgørende betydning for rammerne i den kommunale økonomi. Det, som bestyrelsen beder de delegerede om, det er at de i deres drøftelser af beretningen i grupperne i eftermiddag forholder sig til spørgsmålene. Og vi glæder os til at høre, hvad I er nået frem til, når vi samles til plenum i morgen formiddag. Meningen med en sådan evaluering er selvfølgelig at bidrage til at gøre kommunernes arbejde med borgerbetjening og lokaldemokrati bedre, mere tidssvarende og stærkere. Jeg har hermed haft den fornøjelse at forelægge bestyrelsens beretning. Og til slut vil jeg endnu en gang ønske jer et godt og konstruktivt møde. Ved det forrige ordinære delegeretmøde i foråret 2010 argumenterede man fra KANUKO- KA s side ud fra devisen stærke kommuner betyder et stærkt Selvstyre. Det var med en klar henvisning til den noget anstrengte forhandlingssituation, kommunerne dengang var i, i forhold til Selvstyret omkring økonomien. Mens repræsentanter for de nye kommunalbestyrelser og for den nye regering i Selvstyret er til stede her i dag, vil jeg tillade mig at gentage påstanden om, at stærke kommuner betyder et stærkere selvstyre. Devisen, eller princippet, har nemlig en vedvarende aktualitet. Man plejer jo også tilsvarende at sige, at vi skal gøre de enkelte familier stærkere for at opnå et stærkt samfund. Tak fordi I lyttede. Martha Abelsen, formand for KANUKOKA 8