STUD.PROSA.DK Prosit feb 08 D E I T - S T U D E R E N D E S F A G B L A D I dette nummer Side 2 PROSAbladets web-panel Støtte til aktiviteter CeBIT 2008 PROSIT i din mailboks PROSArepræsentant Side 3 Multimediedesignere er ude dikutal.dk Cand. mag. i it og kognition Nye it-uddannelser er kommet godt fra start Side 4-5 Side 4-5 Nye it-uddannelser Nye softwareudviklere Digital Design Informationsteknologi Datalogi Side 6-7 Hvad er SAP? Side 8 Gratis glæder for alle it-studerende Sudoku Hvad er SAP? B Side 6-7 Afsender PROSA Overgade 54 5000 Odense C Står dit navn her? Ellers meld dig ind i PROSA - medlemsskab er gratis under studiet. Tag med til CeBIT Side 2
Sæt dit fingeraftryk på PROSA-Bladet Vi har brug for din mening og indsigt for at kunne lave PROSA-Bladet. Tilmed dig det nye bruger-panel, som du altid kan framelde dig, og brug 10 minutter om måneden, så bringer vi dine egne historier i det månedlige blad og online. Hver måned udfordrer vi din faglighed og dine holdninger i en række spørgsmål: Hvilke it-produkter anvender du på dit arbejde og i din fritid? Hvilke tre it-teknologier interesserer du dig mest for? Har du det fint med mere overvågning? Hvis du frit kunne vælge et efteruddannelsestema, hvad var det så? Det gør vi, for at levere vedkommende historier tæt på din virkelighed. Tilmeld dig via prosa.dk/link/35 Mvh PROSA-Bladet Få støtte til lokale aktiviteter Gang i aktiviteterne PROSA/STUD vil fremover stille en pulje penge til rådighed for det lokale arbejde på it-studiestederne. Målet er at give et bedre grundlag for de lokale aktiviteter. Tag med til CeBIT 2008 THE NO. 1 MARKETPLACE FOR DIGITAL BUSINESS BUSSER TIL CEBIT-MESSEN 8. MARTS Tag med til CeBIT 2008 og få indblik i de nyeste digitale trends på verdens største messe for it- og telekommunikation. PROSA gentager succesen fra sidste år med en stærkt nedsat medlemstur. AFGANGE MED OG UDEN OVERNATNING Afgange fra Aalborg, Århus, Kolding Odense og København. Afrejse fredag, natten til lørdag d. 8. marts. Hjemkomst uden overnatning omkring midnat d. 8. marts - eller med overnatning søndag eftermiddag d. 9. marts. PRISER Uden overnatning: Studerende: 450 kr., øvrige medlemmer: 570 kr. Med overnatning: Studerende: 700 kr., øvrige medlemmer: 820 kr. Priserne er inkl. bus, morgenmad, indgangsbillet samt evt. overnatning, aftensmåltid og en øl. Turen er kun for medlemmer af PROSA! - For it-studerende er medlemskab gratis! TILMELDING OG INFORMATION: www.prosa.dk/cebit Der er begrænset antal pladser! Tilmeldingsfrist 18. februar! PROSA Forbundet af It-professionelle En 20 er halvårligt pr. medlem Ordningen vil fungere sådan, at der gives tilskud til lokale aktiviteter på 20 kr. halvårligt pr. medlem af PROSA på studiestedet. Vi blander os ikke i hvad pengene går til det bestemmer I selv. Betingelser Det lokale studenterråd, fagråd, De studerendes Råd eller lignende skal udpege en PROSA-repræsentant, der sikrer kontakten til PROSA/STUD eller der skal vælges en PROSArepræsentant blandt PROSA/STUDs medlemmerne på studiestedet. Muligheder Hvis man skaffer flere medlemmer lokalt vil man kunne øge støtten til det lokale arbejde. Derved håber både at kunne styrke de lokale aktiviteter og PROSA/STUD. Udover den fast støtte vil man altid kunne søge yderligere støtte til f.eks. foredrag mv. Læs nærmere oplysninger på stud.prosa.dk BLIV PROSA- REPRÆSENTANT PÅ DIT STUDIE Og vær med til at sikre at: - Alle på dit studiested får besked om PROSA/STUDs aktiviteter - Plakater om arrangementer kommer op på dit studiested - Der er kontakt til jeres lokale aktiviteter - Vi får et praj, hvis der sker noget, som fortjener at komme i de it-studerendes eget blad, PROSIT Du får til gengæld: - en smart computertaske til din bærbare pc. Få PROSIT i din mailbox! Vil du hellere læse PROSIT på webben, så kan du tilmelde dig PROSITs elektronisk nyhedsbrev på PROSAmin: https://portal.prosa.dk Har du ikke en profil så opret en ny profil og aktivér dig med dit medlemsnummer, som du kan læse på adressefeltet på PROSIT og PROSAbladet. Du modtager også en aktiveringkode med brev, den kan du også bruge til at aktivere dig med og åbner samtidigt også til den digitale a-kasse, når/ hvis du er medlem af PROSAs a-kasse. Du vil også kunne fravælge at få PROSIT med posten, hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet. PROSIT it-studerendes fagblad feb 08 Udgiver: PROSA/STUD, Overgade 54, 5000 Odense C Telefon.: 6617 9211 e-mail: prosit@prosa.dk Ansvarshavende: Bjarke Walling Redaktionssekretær: Jesper Kiel Layout: Palle Skramsø, PROSA Oplag: 5000. Tryk: Skive Folkeblad Deadline: 14/3 08
Nye regler i PROSA for multimediedesignere Alle nuværende medlemmer kan blive optaget i PROSA og a-kassen som dimittender efter endt uddannelse. Der er lukket for nyindmeldelser i PROSA/STUD. Alle kan blive optaget i PROSA efter endt uddannelse, hvis/når de får et egentligt it-arbejde og de kan bliver overflyttet til PROSAs a-kasse i den forbindelse. Alle med it-arbejde i fritiden kan blive optaget i PROSA under studiet, som almindelige medlemmer Efter dette nummer af PROSIT vil bladet heller ikke blive sendt til de uddannelsessteder, som kun har multimediedesignere. PROSA lukker for multimediedesignere Der er ikke nok it i uddannelsen. Derfor kan multimediedesignerstuderende og nyuddannede fra uddannelsen ikke længere automatisk blive optaget i PROSA. Multimediedesignerne har ikke alene på baggrund af deres uddannelse kvalifikationerne til at lave it-systemer. Der er ikke nok it i uddannelsen til, at de kan få et it-job. Uddannelsen er gearet til at lave indhold. I dag bruger de fleste større web-sites CMS-systemer til at styre layout og indhold. Og vi betragter ikke det at anvende et CMS som værktøj til at skabe web-indhold for it-arbejde. De, der udvikler og installerer CMS systemer, er derimod typisk it-folk. Det giver problemer for vores a-kasse, når de skal prøve at hjælpe ledige med at få job i it-faget. De kan ikke hjælpe multimediedesignerne, fordi de typisk ikke har nok it-kvalifikationer til at få it-job, siger formand for PROSA, Peter Ussing. Fjollet af PROSA Meldingen møder ikke forståelse alle steder. Janni Kjær Gottlieb, som er medlem af PROSA og læser til multimediedesigner, mener at det er synd, at PROSA vil gå glip af fremtidens it-folk. - Det er fjollet, at PROSA ikke vil optage multimediedesignere. Til en workshop, PROSA holdt, diskuterede vi krav til fremtidens it-folk. Konklusion var, at fremtidens it ikke handler om at kode, men om at projektlede, koordinere, Hvor kan multimediedesignere blive medlemmer? Når man som multimediedesigner efter endt uddannelser skal vælge fagforening og a-kasse, er der fremover følgende fagforeninger, som optager multimediedesignere som dimittender: Teknisk Landsforbund - tl.dk -HK hk.dk - Dansk Journalistforbund journalistforbundet.dk -Dansk Metal danskmetal.dk Disse uddannelser giver adgang til PROSA: Aktuelt kan studerende fra følgende it-uddannelser blive optaget i PROSA/STUD: designe brugervenlige flader og implementere it. Alt det som vi lærer på multimediedesignuddannelsen. PROSA skyder sig selv i foden, siger hun. De multimediedesignere som er blevet medlemmer før 2008 bliver ikke berørt af beslutningen. De vil også fortsat kunnet blive dimittendoptaget i a-kassen. Beslutninger gælder kun for fremtidige medlemmer. Og hvis en multimediedesigner får et it-job, så er de velkomne i PROSA ligesom andre it-professionelle, siger formanden for PROSA. Kilde: PROSAbladet Ny webportal for studerende på DIKU Efter måneders intenst arbejde kan Foreningen for varetagelse af DIKUs studenterwebportal af 2007 endelig præsentere en ny studenterwebportal dikutal.dk. Af Jesper Kiel, koordinator for PROSA/STUD Det er en webportal for de studerende ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU) og skal være med til at løfte det eksisterende studiemiljø til et nyt niveau. Den 14. februar lanceres portalen ved en reception på DIKU. Vi har et stærkt socialt miljø på DIKU, men vi mangler en pålidelig og opdateret informationskanal samt at få den digitale side af studiemiljøet med det håber vi på at dikutal.dk kan være med til, udtaler Dirk Hasselbalch, formand for foreningen bag webportalen og fortsætter: dikutal.dk vil også give omverdnen et bedre billede af datalogiuddannelsen, og vil derfor, udover at hjælpe de nuværende studerende, være med til at tiltrække flere studerende til datalogifaget. Skal samle de studerende DIKU bliver i disse måneder splittet fysisk op i en længerevarende udflytning fra det Naturvidenskabelige Fakultet ved Fælledparken på Østerbro til det nye Søndre Campus på Amager. Mellem 10 og 15 undervisere fra DIKU vil i første omgang flytte til Ørestaden. Vi er bange for hvad flytningen vil betyde for studiemiljøet og det stærke sociale sammenhold på DIKU. Det er vores håb, at et virtuelt studiemiljø som dikutal.dk kan samle de studerende i en splittet tid, forklarer Dirk Hasselbalch. Økonomisk støtte Foreningen er blevet støttet økonomisk af KU s innovationspulje til studiemiljø og af Datalogisk Institut. Vi er meget glade for den støtte, DIKU og KU har givet os, uden den var vi ikke kommet langt. Men skal dikutal.dk blive en succes, har vi brug for yderligere støtte, fortæller Dirk Hasselbalch og fortsætter: Foreningens bestyrelse arbejder frivilligt, men for at gøre dikutal. dk attraktiv skal portalen være opdateret og indeholde de nyeste informationer. Det er et hårdt arbejde, og derfor har vi ansat folk til at varetage de opgaver. Vi håber derfor meget på yderligere støtte til foreningen. Inddrager brugerne Som de fleste studerende ved Københavns Universitet oplever, er it-studiemiljøet på universitetet nærmest fraværende. De diskussionsfora der udbydes, er forældede eller dårligt fungerende. Kalendere og andre former for webkommunikation skal man ligeledes lede langt efter. Mange studerende bruger selvfølgelig Facebook, Blogspot og lignende på nettet, men vi vil gerne have en webportal nær de studerende. Derfor inddrager vi flest mulig af de kommende brugere i udformningen af webportalen med det mål at få et produkt, som de studerende kan relatere til, fortæller Dirk Hasselbalch. Torsdag den 14. februar offentliggøres dikutal.dk. Det sker ved en reception i DIKU s kantine kl. 15:30, hvor prorektor Lykke Friis trykker på den store røde knap og åbner den længe ventede portal. Cand. IT Datalogi Datamatiker Datatekniker Civilingeniør i it Datalingvistik, Cand.ling.merc. Datalogi bifag Datalogi og samfund, BSc. Datalogi, cand.merc. Datateknik og it, BSc. Datateknik og it, cand.polyt. Datateknik. Datateknologi, BSc. Datateknologi, cand.polyt. Digital design - it, æstetik og interaktion, BA Diplomingeniør i datateknik Diplomingeniør i elektronik Diplomingeniør i elektronik og it Diplomingeniør i IKT/IT Elektrodiplomingeniør Elektronik og it, BSc. Elektronik og it, cand.polyt. HA(dat),Bach. Humanistisk Informatik, cand.mag. Informatik, BSc Informatik, cand.scient. Informatik, Humanistisk, Bach. Informationsteknologi, cand.polyt. Informationsvidenskab, BA Informationsvidenskab, cand.mag. IT- og Elektronikteknolog It og kognition, cand.mag. It, BSc. It-supporter Kommunikationsteknologi Medialogi Multimedier, cand.mag. Økonomi og Informationsteknologi, Prof.Bach. Ph.D. i it software, BSc. Software,cand.polyt. Softwareteknologi, BSc. Softwareteknologi, cand.polyt. Softwareudvikling, BSc. Ny uddannelse: Cand. mag. i it og kognition It og Kognition er en ny tværfaglig kandidatuddannelse, der bygger på de tre discipliner psykologi, datalogi og sprogteknologi. Uddannelsen indeholder en kombination af kognitionsfag, tekniske fag og redskabsfag. På uddannelsen læres der om metoder, der kan bruges til at udforske hvorledes mennesker reagerer når de interagerer med f.eks. computergrænseflader. For at blive optaget på uddannelsen skal man have enten en dansk universitetsbacheloruddannelse i Datalogi eller Psykologi, eller tilsvarende.
Nye it-uddannelser er kommet godt fra start Sidste sommer opstod en række helt nye it-uddannelser. De nye studier er svaret på de senere års efterhånden mere og mere desperate efterlysning af højtuddannede it-folk. Vi har kigget ind hos de dugfriske uddannelser og hørt, hvordan starten er gået. Af Jeanette Grøn Nielsen, journalist Nye softwareudviklere på IT-Universitetet Den nye bacheloruddannelse på det københavnske IT-Universitet fokuserer på softwareudviklingsprocessen fra analyse over design, til udvikling, test og idriftsættelse. Ifølge Trine Eltang, daglig leder af Studie- og Erhvervsvejledningen på IT-Universitetet, har tilbagemeldingerne fra uddannelsens første semester været positive og ikke givet anledning til væsentlige justeringer. En enkelt er droppet ud og af de resterende 41 studerende er fem kvinder. En fokusgruppeundersøgelse inden jul tegnede et billede af generelt tilfredse softwareudviklings-studerende: - De studerende fremhæver de engagerede undervisere og de gode rammer, der er herude, med masser af plads og lys, fortæller Trine Eltang, daglig leder af Studie- og Erhvervsvejledningen fra IT-Universitetet, der blev opført i Ørestaden i 2004, primært i glas og metal. Hun bakkes op af en af de nye softwareudviklingsstuderende Stina Matthiesen, der efter en omvej over CBS nu føler, hun er landet på den rette hylde: - Det er tydeligt at mærke, at der både er brugt tid og penge på vores uddannelse. Fagene og underviserne er gode og fordi alting er så nyt, har vi god mulighed for at få indflydelse på vores egen læring, siger den 24-årige IT-U-studerende og fremhæver også det særlige sammenhold på holdet, som opstår når alle er fælles om at betræde ny grund. Softwareudviklingsuddannelsen giver kompetencer, så man kan vælge at arbejde med udvikling af meget avanceret software eller i stedet have kundebehov, forretning, samarbejde og mennesker i centrum. Stina Matthiesen læser softwareudvikling på IT-U og mærker, at der er blevet brugt krudt på den nye uddannelse. Digital Design giver kompetencer indenfor udvikling, implementering og anvendelse af it til kunst og underholdning, brugerdrevet interaktionsdesign, projektstyring, bred kulturhistorisk og analytisk fundament og indsigt i digital kunst og kultur. Digital Design på århusiansk Den nye bacheloruddannelse på Aarhus Universitet hedder Digital Design og består af et samarbejde mellem to institutter, der ikke tidligere har samarbejdet, nemlig Information og Medievidenskab og de æstetiske fag. Lone Koefoed Hansen har undervist de 35 studerende på den nye uddannelse i brugsdesign på første semester. I modsætning til mange andre it-studier, er fordelingen mellem mænd og kvinder næsten ligelig. Lone Koefoed Hansen kalder både studiets opbygning og måde at forstå verden på for ny: - De studerende lærer at forholde sig analyserende og konstruerende i forhold til design. De kan ikke programmere mobilen, men de kan sætte den ind i en kulturel kontekst. De lærer at forholde sig til de oplevelsesmæssige og kulturelle aspekter, når det gælder brugen af it, forklarer underviseren. Før jul var de nye Digital Designstuderende til en mundtlig eksamen, som alle bestod. I en evaluering har de studerende overvejende betegnet sig som tilfreds og meget tilfreds med deres nye studie. - I betragtning af, at vi er i gang med første år, så er det gået over al forventning. Det er kun småting, vi skal justere, fortæller Lone Koefoed Hansen.
Nye studier giver flere it-studerende De seneste års deprimerende lave interesse for at læse it er vendt. De nye it-studier har fået 24% flere til at starte med at studere it. Antallet af nye it-studerende er faldet de seneste år. Lyspunkterne har været små og meldingerne om unges manglende interesse for faget måske afskrækket af et nørdet image og snak om datamatiker-ledighed har domineret. Nu ser det ud til, at de helt nye it-studier er med til at vende den kedelige tendens og tiltrække nye studerende til faget. I 2007 startede 24 % flere unge på en it-uddannelse i forhold til 2006. De mest populære har været Digital design på Aarhus Universitet, Informationsteknologi på Aalborg Universitet og Softwareudvikling på IT-Universitetet. På førstepladsen ligger Aarhus, der kunne notere sig en fremgang på 46% it-studerende i kraft af de to nye uddannelser Digitalt design og Bacheloruddannelsen i it. Optagelsestallet for de gamle uddannelser på Aarhus Universitet - Datalogi og Informationsvidenskab - er ikke faldet, dermed tyder det på, at de nye it-studier tiltrækker en ny type studerende. Finn Støy, direktør for IT-forum Midtjylland er glad for samarbejdet på Katrinebjerg, hvor Aarhus Universitet lytter til branchens opfordringer. - Vi har fra branchens side længe sagt, at der er behov for at kigge på it på en anden måde, f.eks. ved at kombinere teknologi med design, forretningsforståelse, sundhed osv. Set i det lys var vi rigtig glade for, at Aarhus Universitet introducerede de nye bacheloruddannelser. Når vi så ser nu, at de studerende også tager godt imod dem, så er det jo bare super. Det er virkelig det, der er behov for, siger Finn Støy. Helge Sander tog også godt imod de positive tal, der endelig var på it-studierne og udtalte: - Det tyder på, at oprettelsen af flere universitetsuddannelser på dette område har givet pote, og at erhvervslivet kan se frem til flere højtuddannede inden for it. Det er et væsentligt skridt på vejen til at sikre, at udbuddet af stærke it-kompetencer i fremtiden kan matche efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Jeg har kun ros til overs for de universiteter, der tænker anderledes og tværfagligt. Det er væsentligt, at uddannelsesudbuddet er fremtidsrettet og udvikler sig i takt med samfundets behov. Informationsteknologi med små startvanskeligheder i Aalborg Bacheloruddannelsen i it giver en solid viden om den tekniske side af it kombineret med design og forretningsforståelse. Lasse Storgaard hoppede fra datalogi og er nu en af de første i landet, der læser Informationsteknologi i Aalborg. Lasse Storgaard, 22 år, er en af de nye informationsteknologi-studerende på Aalborg Universitet. Ved første semesters start var der 24 studerende. Det tal er i dag reduceret til 21, hvor kun to er kvinder. Lasse Storgaard startede på datalogi-studiet, men er glad for at have skiftet til det mere alsidige og lidt mindre matematisk-orienterede Informationsteknologi. - Det er godt, at der er elementer som økonomi og brugervenlighed med. I det hele taget er der mange elementer i uddannelsen, der tiltaler mig, fortæller den nye informationsteknologi-studerende, der dog også kan mærke, at det er en ny uddannelse med de fejl og mangler, det kan medføre. - Jeg har da oplevet start-vanskeligheder som dårlig koordinering af afleveringer, at noget undervisning ikke var så relevant og at der var afsat for lidt tid til nogle case-undervisningsforløb, fortæller den nye informationsteknologi-studerende. Informationsteknologi giver teknologiske kompetencer: De klassiske datalogiske fag inden for programmering og systemudvikling. Dertil kommer kommunikative og forretningsmæssige kompetencer: Brugerforståelse, interaktionsdesign, æstetik, digitale mediers formsprog. Datalogiske entreprenører i Aarhus Søren Poulsen er manager på den nye bachelor i it i Aarhus og fortæller, at de studerende er glade for det innovative element på studiet. 1 kvinde og 43 mænd startede efter sommerferien i IT-Byen, Katrinebjerg i Aarhus på den nye bachelor i it. Cirka fire er faldet fra i løbet af første semester, men de resterende studerende er glade for den nye uddannelse, fortæller Søren Poulsen, der er manager for den nye it-uddannelse: - På vores evaluering kan vi se, at de er rigtig glade for kursets indhold og ikke mindst det innovative element, hvor vi vægter entrepreneurship højt. Vi har lyttet til erhvervslivet, der har efterspurgt kompetencer indenfor både datalogi, markedsforståelse og konceptudvikling, forklarer Søren Poulsen. For yderligere at erhvervsrette uddannelsen skal de studerende vælge speciale efter halvandet år og indgå i en studiejobordning efter to år, hvor et relevant job skal følges ved siden af studiet og kobles med undervisning.
Hvad er SAP? Mange har utvivlsomt hørt om SAP. Flere af jer har måske via et job, endog prøvet at registre data med SAP. Denne artikel vil prøve at kaste lidt lys over, hvad SAP er og hvordan, man kan komme til at arbejde med produkterne. Af Henrik Kroos, SAP-seniorkonsulent SAP er en gigantisk tysk softwarevirksomhed med hovedkvarter i Waldorf. Den producerer primært ERP-systemer og tilhørende løsninger. Produkterne har mange navne og flere af dem har endog skiftet navn over tid. Et af de mest kendte er SAP R/3, som dog nu kaldes SAP ERP. Som nævnt har SAP en stor portefølje af softwareløsninger og det vil komme for vidt at gennemgå dem alle her, så jeg vil her koncentrere mig om SAP ERP 6.0 og den fælles tekniske platform SAP Netweaver 04s. Lidt fakta omkring SAP: I dag har de mere end 43.400 kunder over hele kloden, SAP er verdens største forretningssoftwarefirma og verdens tredjestørste uafhængige softwarefremstiller. SAP har omkring 42.800 ansatte i mere end 50 lande. 43.400 kunder Lidt fakta omkring SAP: I dag har de mere end 43.400 kunder over hele kloden. SAP er verdens største forretningssoftwarefirma og verdens tredjestørste uafhængige softwarefremstiller. SAP har omkring 42.800 ansatte i mere end 50 lande. SAPs produkter retter sig primært mod store og mellemstore virksomheder, såvel i det private som i det offentlige. Blot for at angive spændvidden af løsninger, findes de f.eks. til olieproducerende virksomheder, industrivirksomheder, butiksløsninger, løsninger til postvæsner, hospitalsløsninger og løsninger til forsvar (hær, søværn, flyvevåben) osv. Danmark er meget tæt dækket af SAP, blandt de danske kunder er SAS, Danfoss, Foss, Lego, Toms, B&O, Forsvaret, ISS, Post Danmark, DONG, DSB, Grundfoss, Banestyrelsen, CPH, Jysk, Dansk Supermarked og SKAT. Dertil kommer en lang række andre såvel offentlige som private virksomheder. For at denne artikel ikke blot skal blive til en opremsning vil jeg henvise til www.sap.com, hvor du kan finde meget mere information. ERP 6.0. SAPs primære produkt ERP (tidligere benævnt R/3) findes i forskellige versioner : 4.6, 4.7, 5.0 og det nyeste 6.0. (Versioner før 4.6 er udgået). ERP 6.0 indeholder funktionalitet indenfor økonomi, logistik og HR (personalestyring), hvilket betragtes som kerne-funktionalitet i langt de fleste virksomheder. Blot for at nævne et par moduler inden for hvert hovedområde: Økonomi: Finansregnskab, investeringsmanagement, projektstyring, ejendomsadministration Logistik: Materialestyring, salg og distribution, produktion, vedligehold HR: Personaleadministration, tidsstyring, løn, organisationsstyring, rejsestyring Totalt er der mere end 30 hovedområder, som hver har et større eller mindre antal delområder. En række af disse er globale og en række af disse er nationale, altså tilpasset de enkelte landes love og regler. En SAPapplikationskonsulent dækker normalt et til to hovedområder, da hver af disse - udover teknisk viden - kræver stor indsigt i såvel SAPs standardforretningsprocesser og kundens varianter af disse. Brugerne har forskellige måder at tilgå systemet på. De to primære er SAP GUI en særlig tung klient som installeres lokalt og SAP-portalen som tilgås via en Internet Browser. Desuden er der et tæt samarbejde med Microsoft så data også kan bearbejdes i Excel, Word og Outlook. Portalen eksempel fra medarbejder-selvbetjening Teknisk platform Først og fremmest er SAPs mål, at kunden kan vælge frit blandt hardware-, operativsystemer og databaseprodukter, blot disse er certificerede af SAP. SAP kan f.eks. køre på Windows 2003, UNIX, AIX og Linux. Ligeledes kan man vælge blandt f.eks. DB2, Oracle, Maxdb (en særlig variant af MySql), MS SQL og på hardware siden stort set alt fra IBM s mainframes til pc-agtige servere fra HP, Dell osv. Kundens valg styres ofte af, hvad man har før, SAP indføres, da en del af ekspertisen på disse områder jo allerede findes i virksomheden. Jeg møder oftest kombinationen IBMhardware, AIX, Oracle eller Windows, Oracle på HP/Dell-udstyr. Men jeg har skam også mødt Linux/MaxDb og Windows /MS SQL rundt omkring, dog oftest i meget små virksomheder. Når kunden har valgt hardware/os og database, pålægges SAP Netweaver 04s, (NW04s) som i dag er SAPs tekniske platform. Denne tekniske platform indeholder to stakke. En ABAP-stak (som er SAPs eget sprog), der primært benyttes i backenden og en J2EE-stak som er Javabaseret, der primært benyttes i portalen og andre internetrettede produkter. Danmark er meget tæt dækket af SAP, blot for at nævnte nogle få danske kunder: SAS, Danfoss, Foss, Lego, Toms, B&O, Forsvaret, ISS, Post Danmark, DONG, DSB, Grundfoss, Banestyrelsen, CPH, Jysk, Dansk Supermarked, SKAT. Dertil kommer en lang række andre såvel offentlige som private virksomheder. Eksempel på et skærmbillede fra en SAP GUI, her er det fra personaleadministration. Billedet viser de forskellige dele af NetWeaver. Mere end 70.000 tabeller Teknisk set er ABAP-stakken en lang række.exe og.dll filer, samt indhold i databasen. Det vil sige, at installationen består i et setup, hvor filerne placeres i foldere, registreres og diverse parametre sættes, derefter loades databasens tabeller med indhold som består af ABAP-programmer og tusindvis af tabeller med costumisering og masterdata. Blot for at angive størrelsen, består et ERP 6.0-system af mere end 70.000 tabeller og mere end 85.000 views. Antallet af tabeller varierer selvfølgelig med hvilken version af SAP, vi taler om. J2EE-delen loades efter samme principper, hvor nogle filer placeres direkte i filsystemet og andre i databasen. J2EE-delen har normalt kun ganske få data i sin egen database, da data som hovedregel læses/skrives i ABAP-basen. Medlemstilbud SAP Netweaver Portal Isbn 1592291457 Helmut Krcmar SAP Press 400 sider Normalpris: 550,- kr. Pris for PROSA-medlemmer: 440,- kr. hos FTU boghandel UDGIVELSESDATO: 28 februar 08 Køb den og mange andre bøger med rabat på: www.prosa.dk/fordele/ftu.php
REPORT Zdemo_select_all_columns. * * Eksempel på et ABAP program * * programmet læser alle felter fra en tabel spfli * hvor feltet carrid = LH * dernæst udskrives udvalgte data. * og så læses næste række. * DATA wa TYPE spfli. SELECT * INTO CORRESPONDING FIELDS OF wa FROM spfli WHERE carrid EQ LH. WRITE: / sy-dbcnt, wa-carrid, wa-connid, wa-cityfrom, wa-cityto. ENDSELECT Udfordringer Når man køber systemet, har man primært fire udfordringer: a) Systemet skal installeres og teknisk opsættes. b) Kundens forretningsprocesser skal tilpasses SAPs best practice-processer. c) Systemet skal tilpasses enten via costumisering eller kodning, selvfølgelig inkl. konvertering af data fra andre systemer og interfaces. d) Systemet skal derefter driftes, optimeres og selvfølgelig på et passende tidspunkt opgraderes til næste version. Et SAP-projekt køres normalt efter ASAP-metoden (Accelerated SAP). Det er en SAP-udviklet metode, som er velegnet til at køre SAP-projekter efter. Personligt har jeg aldrig brugt denne metode til andet end SAP, men som andre metoder har den elementer, der kan bruges uafhængigt af produkter. I en livscyklus for et SAP-system, som beskrevet i punkt a-d, er der behov for forskellige roller, jeg vil kort gennemgå disse og prøve at sætte kompetencer/uddannelser på: a) Installation og opsætning. Dette kræver, at man er teknisk minded, har indsigt i / forstand på hardware, operativsystemer og databaser. I store virksomheder er dette ofte opdelt i forskellige afdelinger. Udover dette bør man have gennemgået en række SAP-basiskurser, gerne afsluttet med en SAP-certificering. Typiske profiler i Danmark er edb-assistenter, datamatikere samt ingeniører, dertil kommer selvfølgelig en lang række autodidakte. Udover denne opgave er det oftest samme gruppe, der udfører (d) altså den daglige drift, optimering, fejlretning mv. b) Forretningsprocesser. Dette kræver normalt, at man har forstand på det funktionelle område, der skal på SAP, samt stort kendskab til det eller de moduler i SAP, der skal benyttes. I mange tilfælde er konsulenterne akademisk uddannet, f.eks. cand. Merc., cand. polit. og selvfølgelig en lang række af ingeniøruddannelser (produktionsingeniør, salgsingeniør osv.), også revisorer samt personer med lang erhvervserfaring (f.eks. lønbogholdere, sælgere), ofte kombineret med SAP-certificeringer og projektledelseserfaring/-certificering. c) Tilpasning af systemet. Tilpasningen udføres ofte af samme gruppe som under (b) nævnt, ofte suppleret af egentlige applikationskonsulenter. Applikationskonsulenterne er igen ofte akademikere med speciale inden for området, eller folk med lang erhvervserfaring. Applikationskonsulenterne har normalt en relevant SAP-certificering og har gennemgået en række SAP-kurser, i mange tilfælde har disse været på SAP-Akademi en uddannelse over fem til seks uger i dette område. Programmørerne: Som nævnt er der to sprog i SAP: ABAP og JAVA. ABAP-programmører er i sagens natur SAP-uddannede, og kun i meget få tilfælde selvlærte. ABAP sproget er et højniveausprog med ligheder fra COBOL, dette kan relativt let læres af en person med programmøruddannelse. Det skal bemærkes, at der også er ABAP Objects som er en objektorienteret udgave af ABAP. Det svære er IKKE at lære syntaksen, men at finde rundt i SAPs mange tabeller og funktionsmoduler samt at forstå præcis, hvordan og hvorledes der skal gribes ind i standardsystemet, så programmet fungerer korrekt, både nu og efter opdateringer af SAP. ABAP-rogrammører er ofte edb-assistenter, datamatikere, ingeniører, dataloger og selvlærte. JAVA-programmørerne er i dag en begrænset skare, da mange kunder vælger at lave mest muligt i ABAP. Men da JAVA er et forholdsvis nyt sprog, ser jeg ofte datamatiker og ingeniører (samt enkelte dataloger) inden for dette område. d) Som nævnt under (a) samt en række applikationskonsulenter og programmører der driver support, fejlretning; nævnt under (c) Udover disse hovedområder er der selvfølgelig behov for flere roller i SAPprojekterne, i flæng kan nævnes projektledere, projektassistenter, arkitekter, testere, undervisere, folk til dokumentation mm. Når jeg ikke beskriver disse nærmere, skyldes det, at disse kompetencer er mere generiske og i mange tilfælde kan udføres af folk uden det detaljerede SAP-kendskab. Ofte ser man dog, at disse folk har SAP-erfaring fra tidligere projekter. Hvordan kommer jeg til at arbejde med SAP? Først og fremmest: Få en akademisk uddannelse! Antallet af autodidakte eller folk uden videregående uddannelser er forholdsvist lavt og er i mange tilfælde personer, der er +45. Når du er færdig med din uddannelse, kan du gå målbevidst efter SAP, det kan gøres ved at søge SAP-trainiee-stillinger, der jævnligt opslås af såvel store som små virksomheder. Hvis du ønsker at gå konsulentvejen, skal du selvfølgelig gå efter konsulentvirksomhederne. Normalt er disse traineeforløb baseret på et SAP-Akademi (femseks uger) inden for et område, sideløbende med, at man deltager i projekter eller support. En anden vej er at søge ind i en af de virksomheder, der allerede har SAP og så søge internt over i de respektive afdelinger. Listen over virksomheder med SAP er jo på lidt over 43.000, så mon ikke det er en farbar vej. Hvad hvis jeg vil vide mere allerede nu? www.sap.com er et godt sted at starte. Er du mere teknisk interesseret, er sdn.sap.com et perfekt sted, her kan i øvrigt downloades prøveversioner af SAP. Vil du vide mere om de enkelte funktionaliteter er help.sap.com stedet, ellers er det bare at google. Om forfatteren: Henrik Kroos arbejder som SAPseniorkonsulent i 2BM A/S et mindre konsulenthus i København. Henrik har arbejdet med SAP siden 1995, og arbejder i dag primært med SAPteknologi, uddannelse af SAP-konsulenter og SAP HR-modulet, for såvel store som små kunder i ind- og udlandet. PROSA-mæssigt er Henrik medlem af hovedbestyrelsen for PROSA/ ØST, Henrik har tidligere været formand og næstformand for PROSA. Få ere penge til dig selv Studiekonto i PROSA-Bank - både til lærlinge og studerende: Gratis VISA/Dankort og MasterCard. Mulighed for årsrejseforsikring - kun 395 kr. årligt. Kassekredit på op til 50.000 kr. uden gebyrer. Kun 6,75% p.a. ÅOP 6,92%. Høj indlånsrente 5,25% p.a. op til 30.000 kr. Over 30.000 kr. 2,50% p.a. Gælder op til 3 år efter endt studie. Læs mere på www.prosa.dk eller kontakt os på telefon 3378 1974 eller prosa@lsb.dk. Rentesatserne er gældende pr. 01.01.2008. Kreditten gives på baggrund af en almindelig kreditvurdering og under forudsætning af, at din SU eller løn går ind på kontoen. bedst til private PROSA-Bank A/S (Lån & Spar Bank A/S), København K, telefon 3378 1974, CVR 13538530
8 Gratis glæder for alle it-studerende PROSA har ændret reglerne for it-studerende med it-job i fritiden. Fremover vil alle kunne blive gratis medlem af PROSA/STUD. Tidligere skulle alle med selv det mindste lille it-job i fritiden betale kontingent, nu er det gjort frivilligt. Af Jesper Kiel, koordinator for PROSA/STUD Har du it-arbejde i fritiden kan du vælge at betale kontingent, og det er der stadig gode grunde til. PROSA har nemlig ikke ændret på, at man skal betale kontingent for at kunne få hjælp, hvis man får problemer på sin arbejdsplads og vil have PROSAs bistand. Men omvendt vil PROSA gerne give alle it-studerende mulighed for at kunne gøre brug af de tilbud, der følger med det gratis medlemskab af PROSA/STUD. Det får du gratis Studiemedlemmer kan deltage i foreningens aktiviteter på lige fod med PROSAs øvrige medlemmer. Man får: Adgang til netværk med andre it-professionelle Adgang til PROSAs arrangementer, fx virksomhedsbesøg, foredrag og workshops, de fleste er gratis PROSIT de studerendes eget blad - 6 gange årligt PROSAbladet PROSAs medlemsblad - 11 gange årligt Årligt træf for it-studerende Medlemstur til CeBIT-messen i Hannover, til nedsat pris Adgang til alle vores kontante medlemstilbud, fx Billig studieforsikring gennem RUNA Forsikring, Fordelagtig studiekonto med gratis Visa/Dankort og MasterCard og 20% rabat på it-bøger, Billig årsrejseforsikring incl. Hjemtransport og 50% rabat på Computerworld Mulighed for kommentering af ansættelseskontrakt Hjælp til problemer med dit studiested. PROjob modtag dugfriske stillingsannoncer i din mailboks It-fagets bedste lønstatistik, bl.a. med startlønninger for forskellige uddannelser SMS-service - informationer direkte til din mobil: fx arrangementer, konkurrencer mv. Faglig bistand til lærlinge Er du i lære/praktik som IT-supporter eller datatekniker, skal du ikke betale kontingent for at få faglig bistand i forhold til problemer med din praktikvirksomhed. Det kan betale sig at betale! Hvis du har et it-arbejde ved siden af dit studie, kan det månedlige kontingent være givet godt ud. Som it-studerende med et it-arbejde kan du lige som alle andre løbe ind i problemer med din arbejdsgiver, og det er et must at have en faglig sparringspartner, der kender it-faget til bunds. Uanset om du blot har brug for et godt råd, eller du får problemer på din arbejdsplads, er PROSAs faglige medarbejdere klar til at hjælpe dig. Vi har ekspertise i såvel jobsøgning, ansættelseskontrakter og overvågning som usaglig afskedigelse, konkurs, chikane, bortvisning, klausuler, rådighedsvagter, udbetaling af overarbejde, lønforhandlinger, Det koster det pr. måned It-studerende m. it-arbejde under 15 timer pr. uge 98,00 It-studerende m. it-arbejde 15-30 timer pr. uge 185,00 It-studerende m. it-arbejde mere end 30 timer pr. uge 341,00 Kontingentet er fradragsberettiget! arbejdsskader, fratrædelsesgodtgørelse osv. Er du ansat på en arbejdsplads med overenskomst, har du som betalende medlem også indflydelse på overenskomsten. Penge først For at modtage hjælp i forhold til din arbejdsgiver er det en betingelse, at du er meldt ind i PROSA som betalende medlem, inden du står med problemerne. Bliver vi, for at sikre dig din ret, nødt til at sætte advokat på med store advokatregninger til følge, vil det ske uden yderligere udgifter for dig. Det kræver dog at du har været betalende medlem enten i 3 mdr. eller fra det tidspunkt, hvor du påbegyndte arbejdet hos den arbejdsgiver, du har konflikt med. Og hvorfor så det? Det er ligesom med brandforsikringen, den skal tegnes, før det brænder. PROSA/STUD din egen afdeling I forbindelse med det årlige studietræf i oktober afholder PROSA/ STUD sin generalforsamling, hvor bestyrelsen vælges og aktiviteter og økonomi fastlægges. PROSA/STUD arbejder bl.a. for at forbedre de it-studerendes uddannelser og levevilkår. Som aktiv i PROSA/STUD kan du også få indflydelse på PROSIT, de it-studerendes eget blad - som bl.a. skriver om ny it-viden, livet som it-studerende og de seneste tendenser på dit fremtidige arbejdsmarked. Vind 2 biografbilletter Vinder af lodtrækningen mellem de rigtige svar for PROSIT-sudoku i PROSIT december 07 er: Helle Friis Petersen, datalogistuderende ved Aarhus Universitet Man sender løsningen ved at maile bogstavrækkefølgen i de gule felter til prosit@prosa.dk Alle medlemmer af PROSA/STUD kan deltage og der trækkes lod om to biografbilletter til en vinder. Svaret skal sendes senest: 14. marts 2008 og vil blive offentliggjort i næste nummer af PROSIT. Sodoku en er lånt fra www.menneske.no