Carsten Hansens tale til Landdistrikternes Dag Det talte ord gælder Jeg vil gerne starte med at takke Landdistrikternes Fællesråd for invitationen til at komme her i dag. Dagen i dag er en god anledning til at samle op på regeringens landdistriktsinitiativer her i 2013. At afholde en dag for landdistrikterne netop her på Christiansborg er samtidig en oplagt måde at bringe den lokale debat tættere på det landspolitiske niveau. Derfor er jeg også glad for at se, at så mange lokale politikere, ildsjæle samt MF ere har taget sig tid til at deltage. Emnerne som skal drøftes i dag favner bredt men omhandler både iværksætteri, turisme og finansiering. Det er emner, som indeholder kimen til at skabe en positiv udvikling i landdistrikterne. Men hvorfor er det nu lige, at denne regering er så optaget af spørgsmålet vedr. landdistrikterne? Hvorfor har vi for første gang i danmarkshistorien etableret et ministerium for landdistrikterne? Hvorfor ikke bare erkende, at de store byer bliver trækplastre fremover? Svaret skal findes i den kendsgerning, at denne regering er optaget af sammenhæng i hele landet. Sammenhængen opnår vi ved at binde landet sammen - ikke bare igennem vækst, beskæftigelse og infrastruktur men også i forhold til en række fælles værdier, som vi skal værne om. Mange af os som er til stede i dag er rundet af landdistrikter. Og det danske samfund er på mange måder rundet af en udvikling, som er startet i landdistrikterne. Derfor går der også noget dybereliggende tabt for den danske kultur og selvforståelse, hvis vi lader stå til i landdistrikterne. For det er netop de mindre landsbysamfund, som igennem århundreder har været garant for de mange ildsjæle, som har været kimen til foretagsomhed og et voksende foreningsliv. Langt hovedparten af foreningsdannelsen i første halvdel af det 19. århundrede skete ude i landdistrikterne, hvor andelsforeninger blev oprettet på initiativ fra de selvejende bønder. Frivilligt arbejde og den særlige danske tillid opstod dermed i høj grad i landdistrikterne. Og netop tillid til hinanden er en værdi, vi skal værne om, da den styrker sammenhængen mellem os alle sammen både i byerne og på landet. For at styrke sammenhængen er det vigtigt, at landet har et solidt fundament. En del af dette fundament er vækst og beskæftigelse, hvor der fra dag ét i denne regering har været fokus på at iværksætte en offensiv erhverv- vækstpolitik.
Vi ser ikke snævert på vækst, som noget der kun foregår i byerne. Tværtimod er vækst noget, som finder sted i forskellige former i hele landet. Og det skal vi understøtte. Regeringen arbejder derfor aktivt med tre overordnede principper, når vi taler om vækst og udvikling i landdistrikterne. Det handler for det første om, at vækstpolitikken skal ske under hensyntagen til den nødvendige strukturelle tilpasning af udviklingen i Danmark samtidig med, at der også sker en positiv udvikling i yderområderne. Målet med landdistriktspolitikken er altså ikke at vende den strukturelle udvikling 180 grader. Det drejer sig derimod om, at sikre at yderområderne også får del i den vækst og udvikling som følge af den igangværende urbanisering og samtidig afbøder nogle af de problemer, som også følger med. For det andet skal vækst i landdistrikter og yderområder bygge på lokale ressourcer og muligheder. I landdistrikterne hvor globalisering og outsourcing har sat sine tydelige aftryk bliver det vigtigt at bygge sit fundament på de ressourcer, der ikke kan outsources, og som samtidig kan afsættes på det globale marked. Det handler derfor om at udnytte de lokale stedbundne ressourcer og potentialer. Og for det tredje skal vækstpotentialet og iværksætterånden i landdistrikter og yderområder understøttes i regi af bl.a. landdistrikts- og fiskeriprogrammerne, de lokale aktionsgrupper, kommuner og vækstfora. Det er vigtigt, at der på tværs af de forskellige niveauer sker en koordinering af de forskellige indsatser. Ellers får vi ikke indfriet vækstpotentialet og udnyttet effekterne af tiltagene ordentligt. De tre principper er udformet på baggrund af en række potentialer for vækst, som eksisterer i landdistrikterne. Det gælder inden for tiltrækningen af produktionsarbejdspladser, for produktionen af kvalitetsfødevarer og for udviklingen af kystturismen. Regeringens indsats på landdistriktsområdet tager altså udgangspunkt i at adressere de udfordringer, som urbaniseringen i større eller mindre omfang betyder for landdistrikternes sammensætning. Og helt lavpraktisk arbejder vi ved at se på, hvilke udfordringer der konkret opleves lokalt og derefter hvilke redskaber og løsningsmodeller, vi har mulighed for at bruge. Nogle gange sker det gennem større udspil som fx VækstplanDK, som indeholder en landdistriktspakke på 660 mio. kr. over de næste to år til målrettede indsatser til gavn for landdistrikterne. Samtidig har regeringen med Vækstplan DK styrket finansieringsmulighederne for små og mellemstore virksomheder. Der er blandt andet afsat 135 mio. kr. til etablering af en ny låneordning for iværksættere. Midlerne vil give basis for udlån på omkring 1 mia. kr. målrettet iværksættere. Andre gange arbejder vi med mindre justeringer og tilpasninger, som giver de lokale beslutningstagere mere fleksible rammer. Et godt eksempel her er den nyligt vedtagne lempelse af planloven, som med en ny
landdistriktsbestemmelse giver kommunerne nye, enklere og forbedrede muligheder for at stimulere bosætning og erhverv i de vanskelligt stillede områder. Et af de erhvervsområder, hvor vækstpotentialet er størst er turismeerhvervet. Og netop landdistrikterne har en række lokale ressourcer, som rummer et potentiale for at styrke turismen og oplevelsesøkonomien. Særligt kysterne er landdistrikternes største enkeltstående naturmæssige ressource. Dermed ligger der en stor mulighed i at skabe oplevelser i de kystnære områder og styrke forbindelserne mellem kyst og by. Og kystturismen udgør faktisk en stor andel af det samlede turismeerhverv, hvilket tæller godt 68.500 stillinger, som i 2012 havde en omsætning på 33,7 mia. kr. Netop dette område er regeringen optaget af netop nu og vil om kort tid fremlægge en vækstplan for turisme, som belyser nye vækstmuligheder til gavn for hele landet. Der er to sider i en succesfuld udvikling lokalt i kommunerne. Dels skal der, som jeg netop har opridset, være fornuftige rammevilkår. Lige så vigtigt er det, at der lokalt er ildsjæle til at gribe bolden. Jeg ved, at det er et godt brugt ord men ikke desto mindre er ildsjælene og deres engagement vigtig for at skabe og viderebringe de lokale initiativer. Det er de Lokale Aktionsgrupper et godt eksempel på. LAG erne skaber bedre rammer for lokallivet og tiltrækker samtidig private investeringer og jobs. Inden for denne programperiode har LAG erne således alene skabt ca. 1000 nye jobs lokalt. Fundamentet for et godt liv i landdistrikterne betyder, at der skal være mulighed for at opretholde en attraktiv boligmasse og attraktive områder. Også her er det vigtigt at anlægge en fleksibel tilgang, hvilket den flexboliglov, som jeg før sommerferien fik vedtaget, er et godt eksempel på. Med de nye bestemmelser har kommunerne mulighed for at give tilladelse til at helårshuse benyttes som fritidsboliger. Lovændringen er blevet positivt modtaget blandt fagfolk i kommunerne, i ejendomsmæglerbranchen og i medierne. De første flexboliger er allerede blevet solgt. Også områdefornyelsen og de nye midler fra Vækstplan DK til nedrivning og istandsættelse af faldefærdige huse samt indsatsen mod boligspekulanter er med til at gøre døde områder aktive og sikre kvalitet i boligmassen i landdistrikterne. Det er med til at tiltrække nye beboere. Mange borgere samt mindre virksomheder i landdistrikterne rammes af realkredit- og bankbranchens restriktive lånemuligheder.
Jeg vil gerne her pointere, at jeg i tæt samarbejde med erhvervs- og vækstministeren nøje følger udviklingen. Det er i denne sag afgørende, at den enkelte kreditvurderes på baggrund af ens personlige økonomi og ikke på baggrund af ens geografiske bopæl. Jeg har derfor også afholdt møder med realkreditbranchen i år for at sikre, at dette er tilfældet. Og vi arbejder aktuelt sammen om at indgå i en tættere og løbende dialog, hvor vi vil se på gode løsningsmodeller, som kan give branchen mere præcise indikationer om de enkelte lokalområder. Men jeg er også interesseret i at se på alternative finansieringskilder. Derfor har jeg i efteråret været i England, hvor de har stor succes med community shares. Begrebet kan bedst oversættes til lokalsamfundsandele og er nærmest en moderne version af andelstankegangen. Modellen sikrer små- og mellemstore virksomheder i landdistrikterne et finansieringsgrundlag, og samtidig skabes der lokal opbakning og en fast lokal kundekreds. Vi er derfor i færd med at se på muligheder og barrierer for, hvorvidt community shares-modellen eventuelt vil kunne udbredes i en dansk kontekst. Et sidste og helt afgørende fundament, som styrker sammenhængen mellem land og by er infrastruktur. Infrastruktur har stor betydning for at tiltrække bosætning og erhverv i landdistrikterne. Og her er det helt afgørende, at vi både taler om en fysisk og digital infrastruktur. Jeg er glad for, at vi med togfonden er med til at bringe flere landdistrikter inden for pendlingsafstand af de større byer. Desuden har vi med puljen til forbedring af kollektiv trafik i yderområderne reserveret 57 mio. kr. årligt fra 2013 til 2017, som skal forbedre den kollektive transport i yderområderne. Foruden den fysiske infrastruktur er det samtidig helt afgørende, at vi fortsat arbejder for at sikre en tilstrækkelig mobil- og bredbåndsdækning i alle egne af landet. På mine ture rundt i landet oplever jeg selv, hvor svært det kan være at få tilstrækkelig forbindelse - eller bare forbindelse overhovedet. Det er en direkte hæmsko for væksten og udvikling i landdistrikterne, da alle i dag skal kunne tilgå de digitale bølger. Det gælder alle lige fra skoleeleven, som afleverer lektier over Dropbox til landmanden, som skal kunne sende informationer om malkeproduktion over internettet. Endelig er det også afgørende, at vi har gode bredbåndsforbindelser i hele landet, så vi kan føre vores netop offentliggjorte digitale velfærdsstrategi ud i livet. Derfor lancerede regeringen i marts 22 initiativer, som skal forbedre bredbånds- og mobildækningen i hele landet. Udspillet indeholder en række værktøjer til kommunerne, og samtidig vil regeringen indgå i en tættere dialog med kommunerne om deres arbejde på området. Med udspillet har vi også vedtaget en målsætning
om, at alle i 2020 skal kunne tilgå en uploadhastighed på 30 Megabit per sekund. Denne målsætning supplerer den tidligere målsætning om, at alle skal kunne have en downloadhastighed på mindst 100 Megabit per sekund i 2020. Jeg er godt klar over, at få andre lande i verden har målsætninger, som er højere end de danske. Men det særlige med vores målsætning er, at det skal gælde alle danskere, uanset bopæl. Jeg vil dog samtidig godt påpege, at vejen til udvikling af landdistrikterne ikke kun skal findes ved at have mulighed for at tilgå en hurtig bredbåndshastighed. Det er samtidig af afgørende betydning, at man lokalt arbejder med at anvende de digitale muligheder. Dette gælder bl.a. inden for sundhedsområdet og uddannelsesområdet, hvor det er afgørende, at man som borger ved hvordan man anvender den nye teknologi, og samtidig er tryg ved det. Som I kan fornemme har regeringen gennemført en række tværgående initiativer til gavn for landdistrikterne. Initiativerne er udarbejdet med det sigte, at kommunerne for bedre rammevilkår til arbejdet med at skabe lokal udvikling i landdistrikterne. Listen over initiativer er lang. Og det er her vigtigt, at vi får det formidlet disse mange initiativer videre til kommunerne, som skal benytte de mange nye værktøjer. Derfor havde jeg tilbage i maj måned et møde med samtlige landdistriktsborgmestre i landet, hvor jeg præsenterede 10 gode råd. Disse råd er formuleret på baggrund af regeringsinitiativer, som kommunerne kan bruge i deres arbejde med landdistrikterne. Og de tilbagemeldinger jeg fik fra mødet var særdeles positivt. For godt nok er der stadig mange udfordringer, men kommunerne har nu med mit ministerium en samlet indgang, hvor de kan adressere deres udfordringer. Som jeg indledte med, arbejder denne regeringen for at skabe et sammenhængende Danmark på tværs af by og land. Centralt i disse bestræbelser står skabelse af vækst og arbejdspladser i hele landet. Det er en målsætning, som vi arbejder stenhårdt på at indfri i samarbejde med alle gode kræfter, herunder kommuner, ildsjæle og frivillige organisationer som fx Landdistrikternes Fællesråd. Vi har iværksat en række både store og små initiativer, og mange af den er allerede godt i gang med at tage form rundt omkring i landet. Men det er også vigtigt for mig at understrege, at tingene tager tid og arbejdet er langt fra færdigt. Jeg glæder mig derfor til debatten i dag og høre om jeres tanker på området.
Lad mig slutte med lidt opmuntrende tal. For det viser sig nemlig, at der er mange i dette land, som faktisk gerne vil flytte ud og bo i landdistrikterne. Faktisk vil hver syvende dansker helst bo på landet, hvis de selv kunne vælge. Og det er næsten tre gange så mange, end der bor på landet i dag. Dette må da give optimisme og grund til håb på landdistrikternes vegne. For at realisere disse drømme blandt mange danskere kræver det, at vi både nationalt og lokalt sikre optimale rammevilkår. Dette arbejder vi utrætteligt på. Og det vil vi fortsætte med. Tak for lejligheden til at komme her i dag. Jeg ser frem til en spændende dag.