Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder. Herunder gennemgås mulige trusler, som landbruget kan have en indvirkning på, for at der kan fastholdes eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for Natura 2000 områderne. Eutrofiering: Ved for mange næringsstoffer til følsomme naturtyper, kan selv små ekstra tilførsler af næringsstoffer føre til ændret artssammensætning, fordi nogle få næringsstofelskende arter er i stand til at udkonkurrere arter, der er tilpasset et lavt niveau af næringsstoffer. For de terrestriske naturtyper skyldes belastningen af luftbåret kvælstof (deposition), at der er væsentlige lokale kilder. Kvælstof belastningen fra lokale kilder i vanddistriktet må anses for at have minimal indflydelse på lokale Natura 2000 områder. Dette underbygges af, at den generelle deposition i regionen er omkring 13 kg N/ha pr. år, hvilket bevirker at grænsen for de mest sårbare naturtyper kan være overskredet. Dog er der ikke i basisanalyserne taget højde for, at den generelle baggrundsbelastning er faldende. Kvælstofnedfaldet udgør i gennemsnit knap 15 kg N/ha pr. år i Danmark. Heraf tegner landbruget sig for 5,5 kg N. Landbrugets andel er ikke et udtryk for udslippets størrelse. En stor del af udslippet af ammoniak afsættes tæt på kilden. 10-20% af den emitterede ammoniak afsættes således inden for de første 500 meter fra kilden. Kvælstofilter transporteres derimod over længere strækninger. Det er medvirkende til, at det danske bidrag fra kvælstofilter er forholdsvis lille, og det udenlandske bidrag fra kvælstofilter fra Sydeuropa er forholdsvis stort. 1
Landbrugets andel af det samlede N-nedfald varierer betydeligt i forskellige områder af landet. I det tidligere Storstrøms Amt, hvor husdyrtætheden er relativt lille, tegner landbruget sig for under 20% af N-nedfaldet, mens andelen i nogle af de tidligere jyske amter er dobbelt så stort samtidig med, at det samlede N-nedfald er større. Figur 1. Nedfald af atmosfærisk kvælstof fordelt på amter i 2005, kg N/ha pr. År Anm. Alle bidrag er incl. reaktionsprodukter dannet i atmosfæren. Kilde: DMU Den højere andel i det vestlige Danmark skyldes en forholdsvis større husdyrtæthed og en ret stor afstand fra landene syd på, mens den sydlige del af Danmark bærer præg af et højere bidrag af N-nedfald, som stammer fra landene syd for grænsen. Tålegrænserne for de særligt sårbare danske naturtyper svinger mellem 5 og 20 kg N/ha pr. år. Vedvarende overskridelse af tålegrænsen kan medføre, at den økologiske balance forrykkes, hvorved naturområdets struktur, funktion og/eller artssammensætning kan forandres. Den aktuelle og fremtidige tilstand af et naturområde vil også være påvirket af tidligere overskridelser af tålegrænsen. Naturens tålegrænser er således en vurdering af, hvor meget kvælstof en naturtype kan tåle i en langsigtet ligevægt på typisk 30-50 år. Der kan derfor være væsentlige tidsforskydninger mellem påvirkning og effekt. 2
De mest følsomme naturtyper - fx højmoser - har en tålegrænse på omkring 5 kg N/ha eller nogle få kilo højere ved intensiv pleje. Ved det niveau er tålegrænsen i Danmark overskredet mere end et par gange, alene i kraft af det udenlandske bidrag. I praksis betyder det, at selvom hele landbrugets N-nedfald blev fjernet, så ville tålegrænsen stadig være overskredet for en lang række af de N-følsomme naturtyper og arter. Det er dermed ineffektivt at reducere landbrugets N-belastning, når landbrugets andel er lille samtidig med, at andre kilders belastning er stigende og tålegrænsen dermed forbliver langt overskredet. Vi er enige i, at der skal værnes om den danske natur herunder særligt de internationale beskyttelsesområder. Erhvervet har derfor også gjort en stor indsats for at nedbringe udledningen af ammoniak. Herved er ammoniaktabet næsten halveret siden 1985. Dette gode forløb kommer landbruget til at fortsætte med blandt andet ved at opfylde kravene i husdyrgodkendelsesordningen og andre generelle reguleringer. Landbruget er imidlertid kun én af flere bidragsydere. Det udenlandske landbrug samt trafik- og energisektoren i ind- og udland bidrager også. Der er derfor behov for en helhedsorienteret tilgang, hvis naturen skal sikres gunstig bevaringsstatus. Og luftforureningens grænseoverskridende karakter nødvendiggør, at man har en grænse-overskridende tilgang til problemstillingerne. Tilgroning er i dag en alvorlig trussel mod opretholdelsen af de lysåbne naturtyper og deres karakteristiske vegetation. Manglende drift (pleje) betyder, at mange lavtvoksende plantearter bliver skygget bort og efterfølgende bliver til rørsump, krat og slutteligt skov. Vandhuller er som regel lavvandede og fladbundede og gror derfor til, såfremt kanten af disse ikke afgræsses. Afvanding og eutrofiering samt invasive arter kan medføre en accelereret tilgroning. Tilgroning er et stort problem i alle Natura 2000 områder i regionen. Tilstanden kan forbedres gennem aktiv rydning og pleje af arealerne. Hydrologi: Afvanding samt vandindvinding sænker det naturlige vandspejl og medfører en gradvis udtørring af arealet. Kunstigt afvandede arealer med organisk indhold i jorden 3
(tørve jord) vil sætte sig i takt med at det organiske stof nedbrydes, når vandstanden sænkes og jorden får adgang til luftens ilt (f.eks. Højmoserne i Horreby Lyng og Holmegård Mose). En genopretning af naturlig hydrologi i disse områder vil derfor ofte medføre, at arealerne bliver mere våde end før afvanding, hvilket kan betyde, at disse ikke er mulige at afgræsse. For eksempel hindrer for høj vandstand tilstrækkelig afgræsning af Tryggevælde ådal. Naturtyper som strandeng og rigkær kan dog udvikles på gammel havbund eller søbund i forbindelse med inddigning og efterfølgende afvanding. Til gengæld kan kystsikring og diger også være med til at hindre de jordskred og naturlige oversvømmelser, der er en forudsætning for en naturlig vegetationsudvikling på f.eks. kystskrænter. I Busemarke Mose på Møn er der for eksempel et dilemma mellem afvanding eller vinteroversvømmelser med saltvand (mose eller strandeng) samt omkring Nakskov Fjord, hvor der i basisanalysen for området er angivet et ønske om en mere naturlig hydrologi i området, på bekostning af kulturlandskabet og den etablerede natur i inddigningsområdet. Invasive arter: Hører ikke naturligt hjemme i den danske natur og kan danne store bestande, der kan fortrænge det oprindelige plante- og dyreliv. Der er konstateret invasive arter i alle Natura 2000 områderne, og især Kæmpe-Bjørneklo er et tiltagende problem i de fleste områder, mens de kystnære naturområder også har problemer med især Rynket Rose. Aktiv rydning og pleje af arealerne kan begrænse udbredelse af invasive arter. Forslag til prioritering af indsatser i Natura 2000 områder Landboforeningerne på Østlige Øer henstiller til, at der i første planperiode prioriteres plejetiltag til sikring af de nuværende naturtyper og levested for de udpegede arter: Dette kan fremskyndes ved attraktive tilskudsordninger til afgræsning, slæt, rydning samt eventuelt ekstensivering af driften rundt om og i Natura 2000 områderne. 4
Mange af de naturtyper, der ønskes plejet kan ikke levere tilstrækkeligt attraktivt foder til, at det økonomisk kan betale sig at afgræsse eller tage slæt med de nuværende tilskudsordninger. Desuden bør tilskuddet differentieres med hensyn til om arealet mister retten til at opnå enkeltbetaling pga. ændret drift. For at sikre et tilstrækkeligt antal husdyrbrug, som ønsker at lade deres dyr afgræsse ekstensive arealer, bør disse tilgodeses i form af tilskud til ekstra foder i vinterhalvåret. Vi mener, at tilskud til pleje genskaber og opretholder mest natur for pengene i alle landets Natura 2000 områder og sikrer områderne mod tilgroning og invasive arter. Endvidere afhjælpes samtidig effekten af gammel eutrofiering ved, at næringsstoffer fjernes fra sårbare naturområder. I næste planperiode kan der prioriteres større naturgenopretningsprojekter, såsom ændret afvanding, udsætning af truede arter m.v., hvorved dog kun få områder og arter tilgodeses. Tiltag som disse vil ikke sikre grundlaget for den fremtidige pleje af kultur- og naturområderne, men med denne indgangsvinkel er det muligt at se, hvilken basis der er for en given naturtype i et område. Og herefter evt. revurdere udpegningsgrundlaget. 5