Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september 2014 blev Grønnedal nedlukket, således at området nu henligger uden bemanding. Forsvarsområdet dækker et område på ca. 250 ha. Grønnedal er beliggende i bunden af Arsuk Fjord i Sydvestgrønland i Sermersooq Kommune og ca. 5 km nord for den tidligere kryolitmine i Ivittuut. Nærmeste bebyggelse, som er beboet året rundt, er bygden Arsuk, der er beliggende ca. 20 km vest for Grønnedal. Placeringen af Grønnedal er vist på Figur 1. Al transport af mennesker, materiel mv. til og fra Grønnedal foregår med skib/båd. Der er en mindre helikopterlandingsplads i Grønnedal, men denne skal fjernes i forbindelse med miljøoprydningen. 9101 Grønnedal Information om Grønnedal 1
Figur 1 Oversigtskort, som viser placeringen af Grønnedal Forsvarsministeriet ønsker at igangsætte en miljøoprydning af Grønnedal. Miljøoprydningen skal foregå således, at den naturlige vegetation i Grønnedal beskadiges mindst muligt, og området skal efter miljøoprydningen være således, at forholdene for den naturlige retablering af vegetationen over en årrække er bedst muligt. Omfanget af opgaven er overordnet beskrevet i udbudsbekendtgørelsen. Aktiviteterne i Grønnedal omfattede tidligere bl.a. beboelse, fællesfaciliteter, værksteder, havneanlæg, olieoplag (POL-området), Heliport, antenner, bunkers, skydebaner mv. På nedenstående Figur 2 er vist områdeinddelingen (12 områder) i 2014, hvor skydebanerne beliggende syd for område 12, Syddumpen og grusgrav ikke er medtaget. I udbudsmaterialet vil de 12 områder blive suppleret med enkelte yderligere delområder, hvor der skal foregå miljøoprydning. 9101 Grønnedal Information om Grønnedal 2
Figur 2 Overordnet områdeinddeling af Grønnedal Geologi/landskab Området omkring Grønnedal er et regionalt geologisk vigtigt område i Sydgrønland med forekomster af sjældne mineraler, bl.a. kryolitforekomsten ved det nærliggende åbne brud, Ivittuut, som ligger ca. 5 km syd for Grønnedal. Bruddet var i drift fra 1856 til 1987, og Ivittuut er i dag ikke fast beboet. Selve stationsområdet i Grønnedal (område 4 Stationen) er opført på delvis menneskeskabte terrasser af sedimentære løsbjergarter, formentlig primært bestående af moræne (till) og smeltevandsaflejringer (diluviale aflejringer) oven på grundfjeldet. På nedenstående Figur 3 er vist højdekurver fra området baseret på en droneoverflyvning udført i 2013. Området er tilsvarende området vist på Figur 2. 9101 Grønnedal Information om Grønnedal 3
Figur 3 Højdekurver i Grønnedal, opmålt i 2013 ved hjælp af droneoverflyvning Der er i perioden 2008-2013 udført i størrelsesorden ca. 200 filtersatte boringer og ca. 200 boringer, som ikke er filtersatte. I boringerne er der overvejende konstateret sandede sedimenter med varierende indhold af grus, sten og blokke, men lokalt ses der også indslag af silt og ler. Der er i flere af de kystnære boringer ved konstateret ler- og siltlag. I enkelte prøver fra lerlag blev der konstateret indhold af skalfragmenter, og disse lag vurderedes derfor at være af marin oprindelse. En del af boringerne er udført til toppen af grundfjeldet, og grundfjeldet er i boringerne truffet i dybder mellem ca. 1 meter under terræn til ca. 21 meter under terræn. Flere steder i området ses grundfjeldet ved terræn. Dybeste boring i Grønnedal er B233, beliggende ved Admiralsboligen i område 4, "Stationen" og er udført til ca. 21 meter under terræn. 9101 Grønnedal Information om Grønnedal 4
I forbindelse med udførelsen af boringerne blev der konstateret et stort indhold af sten med en diameter større end 2 cm, og der er flere delområder, hvor det er vanskeligt at udføre maskinelle snegleboringer på grund af en forholdsvis stort fraktion af sten med en diameter større end 5-10 cm. I 2014 blev der udført sigteanalyser i forbindelse med prøvegravninger ned til 1-2 meter under terræn syv steder i Grønnedal. Sigtestørrelsen var i intervallet 2 mm-75 mm. På baggrund af de udførte sigteanalyser vurderedes det, at en del af de opgravede materialer bestod af sten med en diameter større end 64 mm, i størrelsesorden minimum 20-30 vægt %. Hydrogeologi Grundvand i Grønnedal afviger fra den normale opfattelse af et grundvandsspejl, som det forekommer i Danmark. De vandførende lag er ikke egentlige grundvandsmagasiner, men overvejende vandførende lag beliggende i jordlagene lige over grundfjeldet i området. Strømningsretningen i den vandmættede zone (efterfølgende benævnt grundvand) i aflejringerne i Grønnedal er generelt rettet mod Arsuk Fjord. Grundvandsstrømningen vurderes overordnet styret af den markante topografi i området, men er også lokalt styret af udformningen af det underliggende grundfjeld, der mange steder stikker op gennem jorden til terræn. Grundvandet kan derfor løbe i jorddækkede "kanaler" i grundfjeldet og følge grundfjeldet på skråninger under varierende dæklag af sand, grus, sten og blokke. Det vurderes umiddelbart, at der kun helt kystnært kan forventes at findes mere sammenhængende grundvandsspejl. Boringer placeret i kystzonen er tidevandspåvirkede. Vandspejlskoterne er nedbørs- og årstidsafhængige, og lokalt kan vandspejlet inden for mindre end et døgn ændres op til mere end 2 m efter en nedbørsperiode eller sneafsmeltning. Dybden til vandspejlet varierer alt efter placeringen af grundfjeldet i de enkelte områder. Recipienter og den tidligere drikkevandsforsyning i Grønnedal Da flådestationen var i drift, blev drikkevandet indvundet fra Maskinmesterens Elv og Bryggerens Elv. Maskinmesterens Elv får sit vand fra en mindre sø beliggende på Brattefjeld i kote 285 m umiddelbart øst for den nordligste del af Grønnedal, dvs. områderne 2 og 3 på Figur 2. Vandet blev indvundet fra Maskinmesterens Elv ved en mindre opstemning i den østligste del af området benævnt 5 Vandværket på Figur 2. Maskinmesterens Elv fryser til om vinteren og kan tørre ud i nedbørsfattige perioder. Bryggerens Elv er vandførende året rundt, og der indvindes vand herfra tæt på udmundingen i Arsuk Fjord (område 8 Pumpehus og Bådhus), når Maskinmesterens Elv ikke er vandførende. Oplandet til Bryggerens Elv er dalen, og de bagvedliggende fjelde beliggende øst for stationen. Bryggerens Elv samt flere mindre bække og elve løber gennem Grønnedal og munder ud i Arsuk Fjord, der er beliggende umiddelbart vest for Grønnedal. 9101 Grønnedal Information om Grønnedal 5
Arsuk Fjord har generelt en stor vanddybde tæt ind til kysten, og fjorden er op til ca. 700 m dyb ud for Grønnedal. Ud for udløbet ved Bryggerens Elv er der et fladt område, der blotlægges ved lavvande. Kystmorfologi og tidevand Tidevandet har stor indflydelse på kystzonen i området ved Grønnedal. Generelt er der to gange højvande og lavvande dagligt, med op til 3 m i tidevandsforskel. Klima Der er ikke permafrost i området ved Grønnedal. Der er kun sparsomme publicerede klimadata fra DMI s vejrstation i Grønnedal. På baggrund af data fra perioden 1961-1974 er det oplyst, at: Den gennemsnitlige årsnedbør er på 1040 mm De tørreste måneder er april-juni (Gennemsnit 61 mm/måned) De mest nedbørsrige måneder er september-oktober (Gennemsnit 111 mm/måned) Der er ca. 81 dage om året med snefald (overvejende oktober-april) Der er ikke tilgængelige temperaturdata for lokaliteten til angivelse af minimum-, maksimum- eller gennemsnitstemperaturer. På DMI's hjemmeside kan der følges vejrdata for Ivittuut, som er beliggende ca. 5 km syd for Grønnedal: http://beta.dmi.dk/groenland/vejret/byvejr/by/vis/gl/9998/ Dyreliv på land (pattedyr) I Grønnedalsområdet er der en vild bestand af moskusokser, som vandrer rundt i området. Der ses desuden sneharer og ræve. I området er der tidligere konstateret rævegalskab. Fotos fra området Nedenfor er der vist nogle fotos fra området. Alle fotos er taget i perioden mellem 13. og 26. juni 2015. 9101 Grønnedal Information om Grønnedal 6
Foto 1 Foto taget fra Brattefjell mod syd. I forgrunden ses en del af område 3 POL-området, og i baggrunden ses område 10 Halv Tolv og kommunen, område 11 Heliport samt område 12 Syddumpen og grusgrav. Foto 2 Foto taget fra Brattefjell mod vest over den sydligste del af område 2 Havnen og containerpladsen. 9101 Grønnedal Information om Grønnedal 7
Foto 3 Foto taget fra Brattefjell mod nord over område 1 Norddumpen og TV-byen. Foto 4 Foto taget fra område 12 Syddumpen og grusgraven mod nord-nordøst og Brattefjell. Område 1 Norddumpen og TV-byen ses til venstre og midt i fotoet ses område 10 Halv Tolv og Kommunen. 9101 Grønnedal Information om Grønnedal 8
Foto 5 Foto taget over den vestligste del af område 4 Stationen mod nord-nordøst og mod område 1 Norddumpen og TV-byen. Den blå bygning i forgrunden er "Katedralen". Foto 6 Foto taget over den sydøstlige del af område 3 POL-området mod Brattefjell. Den blå bygning til højre i fotoet er Kraften, som ligger i område 4 Stationen. 9101 Grønnedal Information om Grønnedal 9
Foto. 7 Foto taget fra område 1 Norddumpen og TV-byen mod syd-sydøst. En del af område 3 POL-området med de to store hvide tanke ses til venstre i billedet, og fra havneanlægget se vejen Havnebakken op mod område 4 Stationen. Foto. 8 Foto taget over den sydlige del af område 10 Halv Tov og Kommunen mod vest-sydvest. 9101 Grønnedal Information om Grønnedal 10