Årsberetning 2012 Tandlægernes Tryghedsordninger



Relaterede dokumenter
Vi indledte bestyrelsesåret med et internatmøde, hvor vi havde særlig fokus på dagpengesystemet.

Medlemsmøder Obligatoriske Forsikringer. Via Tandlægernes Tryghedsordninger

Tandlægernes Tryghedsordninger. Generalforsamling 2012

Tandlægernes Tryghedsordninger. Generalforsamling 2012

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 12. januar 2012 på Svanemøllevej

Nyt siden generalforsamling 2016

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 28. november 2014 på Munkebjerg Hotel

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 23. maj 2012 på Svanemøllevej

Tandlægernes Tryghedsordninger. Årsberetning 2014

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 30. januar 2014 på Schæffergården

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 16. august 2012 på Svanemøllevej

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 10. oktober 2012 på Svanemøllevej

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 21. august 2014 på Svanemøllevej

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 22. marts 2012 på Hornbækhus, Hornbæk

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 7. marts 2013 på Schæffergården

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 19. marts 2015 på Skovshoved Hotel

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 30. oktober 2017 på Svanemøllevej

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 20. oktober 2014 på Svanemøllevej

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 25. august 2016 på Svanemøllevej

Tandlægernes Tryghedsordninger. Generalforsamling 2014

Studerende kan indmeldes i aftalen, når de påbegynder studiets 10. semester.

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 21. maj 2014 på Svanemøllevej

Årsberetning for Tandlægernes Tryghedsordninger dækkende perioden fra generalforsamling november 2016 til generalforsamling 2018

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 7. oktober 2013 på Svanemøllevej

Pension med med muligheder mange muligheder

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 26. oktober 2016 på Svanemøllevej

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 10. januar 2013 på Svanemøllevej

Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA.

Arbejdsløse tandlæger kan, såfremt de fortsat er medlem af Tandlægeforeningen, opretholde den samlede dækning i op til to år.

Telia pensionsordning. Pension

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 25. marts 2014 på Svanemøllevej

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 26. januar 2015 på Svanemøllevej

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 14. januar 2016 på Svanemøllevej

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 15. august 2013 på Svanemøllevej

TandlægeTrygheds dagpengeordning

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 22. maj 2013 på Svanemøllevej

PFA Start. Dansk Erhverv

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 20. august 2015 på Svanemøllevej

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 1. december 2015 på Svanemøllevej

Nedsættelse af fradragsloftet fra kr. til kr.

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 19. maj 2015 på Svanemøllevej

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Din pensionsordning skal passe til dit liv. MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 12. januar 2017 på Comwell Sorø

Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra. pensionsordninger med indbygget tryghed

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Nye vedtægtsbestemmelser for dagpengeordningen

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen.

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

TANDLÆGERNES TRYGHEDSORDNINGER

Årskursus Tandlægernes Tryghedsordninger. Pensions- og forsikringsrådgiver Christian Carpentier

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 10. marts 2016 på Kokkedal Slot

Pensionsseminar 14. september PFA Soraarneq

Godkendt. Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 18. januar 2018 på Comwell Sorø. Til stede:

Reguleringsvilkår for. Topdanmark Link Livsforsikring

DET SIGER SIG SELV...

Tandlægernes Tryghedsordninger. Budget 2015 og 2016

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Pension for Selvstændige er skabt for at tjene medlemmerne ikke for at tjene penge

I N V A L I D E P E N S I O N

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 24. august 2016 på Svanemøllevej

Pensionskoncept. Sundhed Tryghed Frihed

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Gruppeordning en fremtid uden tvang?

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

Tandlægernes Tryghedsordninger CVR-nr Årsrapport 2009

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

Referat fra bestyrelsesmøde i Tandlægernes Tryghedsordninger den 23. marts 2017 på Munkebjerg

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

Generalforsamling DKBL den 25. august Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE

DET SIGER SIG SELV...

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE

PENSION MED GODE MULIGHEDER

Aktuelle forsikringer indgår i bonusopgørelsen med ændringer for så vidt angår dækningens størrelse og løbetid.

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension

Spørgsmål og svar vedrørende pensionsindbetalinger fra Grønland

Pension for selvstændiges. velfærdspakker. Pension forsikring sundhedssikring

PENSIONS- OG SUNDHEDSORDNING

Pension for Selvstændige er skabt for at tjene medlemmerne ikke for at tjene penge

DIP S GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 20. APRIL 2017 KL

Pensionsvilkår. Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr

PENSIONSKONCEPT SUNDHED TRYGHED FRIHED

VI SKABER TRYGHED OM DINE VISIONER

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen

Information om din gruppeordning. Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP)

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

TANDLÆGERNES TRYGHEDSORDNINGER

QA vedrørende ændringer i indbetalinger til pensionsordninger for medlemmer i Grønland

PENSION FOR SELVSTÆNDIGE PENSION FORSIKRING SUNDHEDSSIKRING

Bilag til din pensionsoversigt

Euro Accident Liv. Standard forsikringsbetingelser. Tab af erhvervsevne. Gældende fra 1. juli

Fakta om din pension hos

16,4 mia. kr. i afkast i Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af De gode takter fortsætter her i 2012

Transkript:

Årsberetning 2012 Tandlægernes Tryghedsordninger Bestyrelsen måtte ved GF i 2011 sige farvel til 2 bestyrelsesmedlemmer. Palle Skjødt havde siddet det antal år i bestyrelsen, som vedtægterne giver mulighed for, og Bo Verner Linderup overgik til offentlig ansættelse og var dermed ikke længere valgbar. Begge blev på bedste vis takket for deres store indsats for Tryghedsordningerne. Niels Bruun blev genvalgt, Ulla Friberg og Svend Ulrich Jensen blev nyvalgt til bestyrelsen, som derudover består af Marianne Clemensen, Anders Boel Pedersen samt Kirsten Melchior, der modtog genvalg som formand. Jan Frederiksen blev efterfølgende genudpeget som HB s kontaktperson. Bestyrelsen valgte enstemmigt Niels Bruun som næstformand, og Niels indgår dermed som et fast medlem af Forretningsudvalget sammen med formanden. Vi fortsætter konstruktionen med skiftende bestyrelsesmedlemmer til FU møderne, så alle kommer i spil hen over året. De nye bestyrelsesmedlemmer blev grundigt introduceret til sekretariatet og de forskellige ordninger, men vi må erkende, at der er voldsomt mange facts at forholde sig til. Vi har sikret os, at vores underudvalg består af mindst 1 erfarent bestyrelsesmedlem, så de nye kan finde deres egne ben stille og roligt. Vi har i foråret afholdt et bestyrelsesseminar, hvor vi med ekstern eksperticehjælp gennemgik bestyrelsesarbejdets udfordringer. Vi fik gennemgået arbejdsgange, ansvar, muligheder og begrænsninger, så vi føler, at bestyrelsen er godt rustet til fremtiden. Vi fik sat fokus på styrker og svagheder. Vores styrke er bl.a., at vi er 6 tandlæger, der kender hverdagen for medlemsskaren til mindste detalje og derfor let kan forstå de problemer, der kan opstå ved sygdom og ulykke. Vores svaghed er, at vi er 6 tandlæger, der har ansvar for en stor økonomi, og mange komplicerede forsikringsordninger bl.a., vores obligatoriske ordninger, hvor de forsikringsmæssige spørgsmål ofte kræver en specialistviden på aktuarniveau for at kunne gennemskue og besvare dem på bedste og mest korrekte vis. Vi blev enige om, at vi fremover skal benytte os af eksterne eksperter ved meget komplicerede spørgsmål, det være sig aktuarer, økonomer eller jurister med specialistviden, for at sikre bedst mulige ordninger og økonomi. Sekretariatet gør et meget stort arbejde for at hjælpe bestyrelsen med at holde styr på de forskellige ordninger, men af og til kommer også deres viden til kort, når der ønskes ændringer, der f.eks. kræver aktuarberegninger. Bestyrelsen blev på GF gjort opmærksom på, at vi har et kommunikationsproblem. Medlemmerne forstår ganske enkelt ikke, hvad vi skriver til dem. Vi har taget kritikken til os og engageret en ekstern kommunikationsekspert, som vil hjælpe os med at takle den udfordring. Bestyrelsen besluttede sig for, på baggrund af tilladelse givet på GF 2011, at sætte trækket op til dagpengeordningen med 0,25 % pr. den 1. maj 2012. Årsagen hertil skal ses på baggrund af 15 måneder, hvor udbetalingerne har oversteget indbetalingerne. Vi har en forventning om, at udbetalingerne fremover vil holde sig på det niveau og fremlægger derfor et budgetforslag, som angiver forskellige løsningsmodeller, der kan bringe balance i økonomien. Det høje udbetalinger på ca. 38 mio. kr. i 2011 viser, at der er godt brug for ordningen. Erhvervsudygtighedsforsikringen gav igen i år anledning til debat og kritik på HGF. Især PTO, som repræsenterer en gruppe klinikejere, var og er hård i sin kritik af den obligatoriske ordning. I år var det den økonomiske grænse, der er indbygget i forsikringen, der især var genstand for kritik. Bestyrelsen har henover foråret holdt 3 møder med vores samarbejdspartner PFA, hvor vi har gennemanalyseret mulighederne for at ændre på forsikringsbetingelserne på dette punkt. Det vil ikke kunne lade sig gøre uden væsentligt forøgede omkostninger for alle tandlæger. PTO har været behjælpelig med at levere materiale til disse analyser. Én klar forbedring er der imidlertid gennemført pr. 1. juli 2012. Fra dette tidspunkt vil en udbetalt forsikringssum fra en sygedriftstabsforsikring ikke længere blive medtaget som indkomst i indtægtsberegningen. Det betyder, at hvis et medlem udover sin obligatoriske erhvervsudygtighedsforsikring også har valgt at tegne en sygedriftstabsforsikring, så vil denne tandlæge i 9 måneder både kunne modtage erstatning for sygedriftstabsforsikringen og udbetaling fra erhvervsudygtighedsforsikringen selvfølgelig under forudsætning af at de relevante betingelser i de 2 ordninger er opfyldt. Bestyrelsen mener fortsat, at vi har en rigtig god ordning, den bedste forsikring med faginvaliditet, som kan købes for de penge, vi vil give for produktet. Vi er af den opfattelse, at bogstavelig talt alle medlemmer bliver tilgodeset som tiltænkt ved fuld uarbejdsudygtighed, langt de fleste får udbetalinger ved nedsat arbejdsevne, mens ganske få evner at opretholde en indtjening under sygdom, der blokerer for udbetalinger. Sidste år fik ca. 200 medlemmer udbetalt 54 mio. kr. fra ordningen, 4 klinikejere fik afslag på udbetalinger p.g.a. for høj indtjening. Hvor mange, der har undladt at søge om udbetaling, har vi ikke tal på, men

det kunne være interessant, hvis vi kunne få antal på det. Ring eller mail gerne til Tryghedsordningerne, hvis du har afholdt dig fra ansøgning, p.g.a for høj indtjening. Det er bestyrelsens opfattelse, at man skal holde sig for øje, at kollektive, solidariske ordninger tilgodeser alle, på nogle få områder lidt mere de svageste, måske på bekostning af de mest ressourcestærke. Man skal imidlertid passe på, at man ikke i sin iver for at tækkes de få stærke, kommer til at ramme flertallet, hvis man ændrer på betingelserne eller priserne. Bestyrelsen påtager sig gerne det ansvar, det er at sikre, at flest muligt tilgodeses bedst muligt inden for de rammer repræsentantskabet udstikker. Tryghedsordningerne og Tandlægeforeningen har en aftale om, at Tryghedsordningerne informerer Tandlægeforeningen om medlemmer, der enten ikke overholder deres betalingsforpligtelser eller ikke tegner den obligatoriske erhvervsudygtighedsforsikring, idet de derved overtræder Tandlægeforeningens vedtægter. Siden 2007 er 9 tandlæger blevet indberettet, hvoraf 5 har været betalingsrelaterede de øvrige 4 har nægtet at tegne forsikringen. Det er muligvis ikke mange i forhold til en forsikringsbestand på knap 2700, men det er efter bestyrelsens opfattelse 9 for mange. Lige efter GF gik vores nye hjemmeside www.tryghedsordningerne.dk i luften, og vi ser med glæde, at den besøges ofte. Vi har bestræbt os på at få en nem, overskuelig og brugervenlig side, og synes selv, det er lykkedes ganske godt. På initiativ fra 4. kreds, har vi fået lavet en tjekliste, man kan have glæde af at bruge, hvis sygdom eller ulykke skulle ramme. Vi vil arbejde på at få links mellem TF s og Tryghedsordningernes hjemmeside på de punkter, hvor der er fælles interesser, så det bliver nemmest muligt for medlemmerne at søge oplysninger. Vi har endnu ikke hørt fra Dyrlægeforeningen, men en anden sundhedsorganisation har henvendt sig omkring et muligt samarbejde omkring forsikringsordninger. Vi er ikke afvisende overfor at stille vores ekspertise til rådighed, og afventer yderligere kontakt. Det blev ved TF s generalforsamling vedtaget at holde GF hvert andet år, og Tryghedsordningerne følger denne beslutning op med vedtægtsændringsforslag til samme procedure. Fakta og økonomi vedr. de enkelte ordninger Tidslinje over muligheder for økonomisk hjælp ved sygdom Rød = obligatorisk Grøn = frivillig Dagpengesikring

Dagpengeordningen er obligatorisk og erstatter i forbindelse med sygdom de privatpraktiserende tandlægers sygesikringsomsætning med 130 % i op til 253 dage efter 20 hverdages karenstid. Varer sygdomsperioden mere end 40 hverdage efterbetales karensen. Erhvervsudygtighedsforsikring - grundmodul/tillægsmoduler Ved længerevarende sygdom dækker den obligatoriske erhvervsudygtighedsforsikringen i et vist omfang det økonomiske tab, der kan opstå som følge af den manglende evne til at arbejde som hidtil. Forsikringen dækker efter 3 måneders erhvervsudygtighed. Grundmodulet udgør 300.000 kr. obligatorisk, og der kan tegnes yderligere 7 tillægsmoduler af hver 100.000 kr. Op til det 55. år vil der ske udbetaling i 5 år vurderet på evnen til at arbejde som tandlæge, faginvaliditet. Efter 5 år vil det være den generelle erhvervsevne, der vil være afgørende for en eventuel fortsat udbetaling. Efter det 55. år vil erhvervsevnen kun blive vurderet på baggrund af faginvaliditet. Ved udbetaling under faginvaliditet, er der tillige et indtjeningsmaksimum. Forsikringen løber til det 65. år. Sygedriftstabsforsikring Sygedriftstabsforsikringen er en virksomhedsforsikring, der dækker, hvis en tandlæge eller tandplejer, der er omfattet af forsikringen, bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller ulykke. Sygedriftstabsforsikringen dækker det første år ved uarbejdsdygtighed udover 4 uger. Ved sygdom i mere end 8 uger ophæves og efterbetales karensen. 5 A Den samlede udbetaling i 2011 blev det højeste beløb, der nogensinde er udbetalt. Der blev udbetalt 38 mio. kr. i alt, heraf 30 mio. kr. til sygemeldte tandlæger mens de sidste 8 mio. kr. er udbetalt til tandlæger på barsel, vikarhjælp, dødsfald og særlig trang. Samlet er det 7 mio. kr. mere end i 2010 og stort set hele stigningen kan henføres til udbetaling ved sygdom. Der bliver stadig flere sygemeldinger og samtidig er der flere medlemmer, der i deres sygeperiode får store summer udbetalt. Enkelte modtager meget store ydelser per dag. Gennem de senere år ses tillige mange flere deltidssygemeldte end før. Medlemmerne er fuldtidssygemeldt i kortere perioder, går hurtigt i gang igen på klinikkerne, men melder sig til gengæld ikke helt raske og starter langsomt op med en delvis sygemelding. Flere artikler, der har omtalt dagpengeordningen på forskellig vis, er blevet læst af mange medlemmer, som derfor retter henvendelse til Tryghedsordningerne ved både sygdom og barsel. Det er positivt, at så mange som muligt af dem, der er berettiget til at modtage en ydelse, får søgt om den i rette tid. Udbetalingerne i forbindelse med både mødres og fædres barsel ligger nogenlunde stabilt. Til gengæld er der igen i 2012 en øget udbetaling til vikarer, der muligvis kan henføres til de længere perioder med delvis sygdom. Krisehjælp Det samlede antal medlemmer, der benytter sig af muligheden for at få psykologhjælp har været stabilt gennem flere år. Baggrunden for ønskerne om hjælp er meget forskellige, men næsten en tredjedel drejer sig om arbejdsrelaterede problemer af forskellig art. Andre lider af stress, depression og personlige kriser. Kun 12 % af dem, der søger hjælp, er mænd. Den 1. marts 2012 ophørte Tryghedsordningernes aftale med PsykiatriFonden om psykologhjælp. Der blev indgået en ny aftale med Erhvervspsykologisk Rådgivning, som ejes af en tidligere konsulent fra PsykiatriFonden og det forventes ikke at give anledning til ændringer, da aftalen er enslydende med den tidligere. I 2011 har der kun været et enkelt medlem, der har søgt hjælp i forbindelse med afhængighed af alkohol. Via dagpengeordningen kan det konstateres, at der heller ikke dér er mange, der har et erkendt afhængighedsforhold. Statistisk set burde der være flere med misbrugsproblemer, men de er svære at få til at søge hjælp.

Erhvervsudygtighed I 2011 indbetalte 2683 tandlæger i alt 68,5 mio. kr. i præmie på erhvervsudygtighedsforsikringen. Der blev i 2011 udbetalt erstatning til 196 tandlæger på i alt 54,6 mio. kr. De seneste års gunstige skadesforløb betød, at den årlige præmie for erhvervsudygtighedsforsikringen i 2012 kunne nedsættes med 10 %. Skema over tilkendelsesårsager: Tilkendelsesårsager 2011 TF s EU forsikring PFA bestand Diverse 9 % 9 % Tumorer 15 % 14 % Bevægelsesapparat 45 % 34 % Psykiske Lidelser 15 % 19 % Nervesystemet 12 % 17 % Hjertekarsygdomme 3 % 5 % Lungesygdomme 1 % 2 % En stor del af tilkendelserne i 2011 skyldes skader i bevægeapparatet, der primært må tillægges uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Sygeperioden skal strække sig ud over den 3 måneders karensperiode, som ordningen indeholder. Dette skal sammenlignes med PFA s generelle bestand for lignende skader, der ligger på 34 %. Tandlægernes skadeprocent i disse sager ligger således meget højt. Tilkendelser på grundlag af tumorer ligger på samme niveau som PFA s øvrige bestand, mens tilkendelser der skyldes psykiske lidelser, lidelser i nervesystemet, hjertekarsygdomme eller lungesygdomme, ligger en del lavere for tandlæger end generelt for PFA s bestand. I PFA generelt tilkendes 2-3 personer pension efter Tab af erhvervsevne pr. 1000 forsikrede. I 2011 blev der foretaget 25 tilkendelser på tandlægernes Erhvervsudygtighedsforsikring, hvilket svarer til 9 skader pr. 1.000 forsikrede tandlæger. Gennemsnit pr. 1.000 tandlæger siden 2002 udgør ca. 10 skader årligt! Forsikringens bestand er fordelt på 59 % kvinder og 41 % mænd. Fordelingen på skadeslidte er hhv. 57 % kvinder og 43 % mænd. Sekretariatet har i 2011 arbejdet med at informere om indtægtsgrænserne ved udbetaling af Erhvervsudygtighedsforsikring. I artikler både i PTO- og Tandlægebladet samt på Tryghedsordningernes hjemmeside er det beskrevet, hvordan Erhvervsudygtighedsforsikringens virkemåde er i forbindelse med udbetaling fra forsikringen. Som en konsekvens af det vedvarende arbejde med at forbedre og tilrette forsikringen er indtægtsberegningen pr. 1.7.2012 ændret, således at forsikringssummer fra en frivillig tegnet sygedriftstabsforsikring ikke længere medtages i indkomstfastsættelsen for erhvervsudygtighedsforsikringen. Sygedriftstabsforsikring I 2011 havde 349 tandlæger tegnet sygedriftstabsforsikringen via Tryghedsordningerne i Codan Forsikring. Den samlede præmie for disse forsikringer var lidt over 8,6 mio. kr. Skadesprocenten på ordningen har desværre været høj i både 2010 = 150 % og igen i 2011 = 100 %. De fleste udbetalinger skyldes cancer og depression. Codan oplyser, at den forventede skadesprocent på en ordning som tandlægernes, skal ligge på ca. 68 %. Codan vurderer, at der godt kan være plads til 1-2 år med en fortsat høj skadesprocent, men at det er nødvendigt at se på præmien i efteråret, hvis tendensen fortsætter. Der er i februar 2012 indarbejdet en ny dækning på Sygedriftstabsforsikringen med virkning fra 1. januar 2012. Tilskud fra Regionernes Lønnings og Takstnævn har indtil 1. januar 2012 ikke været dækket på Sygedriftstabsforsikringen for en medforsikret ansat Tandplejer det er det nu. På bestående ordninger har tandlægevirksomhederne haft mulighed for at fravælge den nye dækning, mens den er en automatisk del af forsikringen ved en nytegning.

I løbet af året har der været drøftelser med Codan Forsikring om muligheden for at hæve aldersgrænsen for forsikringens udløb fra 65 år til fx 70 år. Dette er imidlertid ikke aktuelt en mulighed som Codan ønsker at tilbyde, da en sådan udvidelse vil forventes at medføre en uforholdsmæssig stor præmiestigning for alle, begrundet i en relativ stor udbetalingsfrekvens for gruppen over 65 år. Forsikringen vil derfor også i de kommende år have en absolut udløbsalder ved 65 år. Klinikforsikringen (specialforsikring) I 2011 havde 1198 klinikker tegnet klinikforsikring via Tryghedsordningerne i Codan Forsikring. Forsikringerne dækker i alt 3888 units og årets præmieindbetaling udgjorde i alt knap 16 mio. kr. Forsikringen er pr. 1. januar 2012, kun steget med almindelig indeks. Den årlige præmie pr. unit er således steget fra 4.053,- kr. til 4.128,- kr.. Opkrævning foretages medio december og gælder for 1 år. Pr. 1. maj 2012 er forsikringen ændret, således at der er indført en generel selvrisiko på 3.000 kr. Forsikringen er desuden udvidet til at omfatte det driftstab, der kan påføres klinikken, hvis den offentlige vandforsyning bliver forurenet. Der er en karenstid på 24 timer, og udbetalingen er maksimeret til 3 arbejdsdage. Regnskabet for 2011 så meget fornuftigt ud, og var nede på en skadesprocent på 55,1, hvilket er på det niveau den bør være, i forhold til forsikringsbetingelserne. Codan vil i samarbejde med en sikringskonsulent og 2 klinikker, forsøge at klarlægge, hvad man evt. kan gøre for at sikre sig yderligere mod indbrud på klinikkerne. Her tænkes på sikringsskabe eller lignende, så udgifterne til de store indbrudstyverier nedbringes. Pension Efter et stille 2010 er der nu kommet gang i pensionsindbetalingerne igen. 652 tandlæger har i 2011 indbetalt knap 44 mio. kr. i løbende indbetalinger. Herudover er der betalt 32,5 mio. kr. i indskud. Tandlægerne har vænnet sig til det nye livsvarige livrenteprodukt med opsparingsgaranti. Dette betyder at det beløb der er opsparet på ordningen, altid udbetales ved dødsfald før pensioneringstidspunktet. Fra 1. januar 2012 er der en del pensionsordninger, der skulle ændres, pga. af at den maksimale indbetaling til ratepension med skattefradrag er nedsat fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Ved pensionsindbetalinger, der overstiger 50.000 kr. er ordningerne ændret til livsvarige livrenter, for det beløb der overstiger 50.000 kr. Ratepensionsloftet på 50.000 kr. er dog først gældende, for klinikejere i personlig virksomhed, fra udgangen af 2014. En del tandlæger har valgt at stoppe indbetalingen og holde hel eller delvis pause i pensionsindbetalingerne, som følge af skattereformen. Gruppeliv 2685 tandlæger havde i 2011 en forsikring i FG via Tryghedsordningerne. Skadesprocenten svarer til markedsniveauet. Der er i alt foretaget 29 udbetalinger af Kritisk Sygdom, hvoraf de 22 skyldes cancer. Fra d. 1. januar 2011 er dækningen blevet forbedret. 1) Dækningen ved dødsfald for tandlæger under 50 år er forhøjet til 840.000 kr., mellem 50 og 60 år til 420.000 kr. og. fra 60 år til 210.000 kr. 2) Dækningen for visse kritiske sygdomme er ligeledes hævet til 157.500 kr. Samtidig er det nu muligt, at tegne forsikringen indtil det 70. år, mod tidligere til det 67. år. I forbindelse med udvidelsen på ordningen blev præmien hævet for det enkelte medlem til 480,- kr. pr. kvartal. Medlemmerne betaler kun ca. 1/3 af den faktiske præmie, hvilket i 2011 udgjorde 5,1 mio. kr. Den resterende 2/3 skal betales via den opsparede bonus i ordningen.

Et stigende skadesforløb i kombination med at præmierne ikke løbende er blevet reguleret har dog gjort, at den samlede økonomi i ordningen i løbet af nogle år vil blive negativ. Det er derfor nødvendigt at hæve præmierne for at få en stabil økonomi i ordningen. Pr. 1. januar 2012 er præmien derfor hævet til 2.210,- kr. årligt pr. medlem. Samtidig er der orienteret om yderligere stigning pr. 1. januar 2013 (2.475,- kr.) samt i 2014 (2.777,- kr.). Disse stigninger skal være med til at få skabt en bedre balance i ordningen. Fra 1. januar 2012 blev præmien opkrævet helårlig, hvilket gør opkrævningsdelen noget mere smidig. Sundhedsforsikring 1352 tandlæger havde i 2011 en sundhedsforsikring via Tryghedsordningerne i Tryg Der er ikke sket ændringer på forsikringen det seneste år. Forsikringen steg med almindelig indeks pr. 1. januar 2012, fra 2.570,- kr. til 2.619,- kr. og for børn fra 759,- kr. til 773,- kr. Samlet udgjorde præmieindtægten for 2011 3,2 mio. kr. Med Finansloven for 2012 fjernes skattefriheden for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede sundhedsforsikringer forsikringerne er fremover skattepligtige for den enkelte medarbejder. Klinikejeren kan fortsat trække udgiften fra, hvis alle ansatte er blevet tilbudt forsikringen. Pr. 1. januar 2011, har det via Tryghedsordningerne været muligt, at etablere en individuel sundhedsforsikring til tandlæger, der er fyldt 67 år Sundhedsforsikring til livserfarne. Det kræves blot, at der allerede er tegnet én anden forsikring i Tryg. Dette krav gælder dog ikke tandlæger, der ønsker at videreføre en allerede eksisterende sundhedsforsikring i Tryg efter det fyldte 67. år. Der skal ikke afleveres helbredsoplysninger ved oprettelsen af forsikringen. Da der er tale om en nytegning og ikke en fortsættelse af en eksisterende ordning i Tryg eller andet selskab, er der en karens på 2 år på lidelser, der er opstået før tegning af forsikringen. Sundhedsforsikringerne opkræves og reguleres én gang om året hvilket sker medio december. Det betyder, at har man til- eller afmeldt personer i løbet af det foregående år, vil reguleringen herfor ske i forbindelse med den årlige fornyelse i december måned. Privatforsikringer I Tryg gruppeforsikring er der i alt 7202 policer fordelt over forsikringer for biler, indbo, villaer, fritidshuse, ulykkesforsikringer samt nogle få mindre forsikringer for fx hund, knallert m.v. Der er fortsat stigende vækst på stort set alle privatforsikringerne. Flere tandlæger er blevet opmærksomme på de konkurrencedygtige priser hos Tryg, primært på bilforsikringen. Som resten af markedet er tandlægerne også ramt af stadig flere og dyrere skader end tidligere. Dette forhold samtidig med skybruddet i juli måned 2011 gør, at skadesprocenten samlet set er for høj. Med en præmieindtægt for hele 2011 på 18,3 mio. kr. og udbetalinger for 18,7 mio. kr. er der behov for forskellige tiltag for at bringe udbetalingerne ned. En stigning på rejseforsikringen på mellem 10-25 % er allerede iværksat, og det kan forventes, at de øvrige forsikringer følger efter. Flere af de øvrige selskaber har eller vil ligeledes komme med præmiestigninger. Det er dog muligt at nedsætte forsikringspræmien, ved at ændre i sin selvrisiko på de forskellige forsikringer og dette har ganske mange tandlæger heldigvis valgt at gøre. Trods de løbende justeringer af præmierne, er det stadig Tryghedsordningernes overbevisning, at Tryg er en god og kompetent samarbejdspartner. Markedet undersøges jævnligt og ud fra de markedsundersøgelser som er foretaget, er privatforsikringerne i Tryggruppe stadige konkurrencedygtige både hvad angår produkt, pris og service.

Kriminalitetsforsikring Tryghedsordningerne tilbyder en kriminalitetsforsikring til klinikejere. Forsikringen dækker mod økonomisk kriminalitet, computerkriminalitet (indbrud i internetbank), underslæb m.m. Præmien bliver beregnet ud fra hvor mange ansatte, hvor stor en sum man ønsker at være dækket for, og hvor stor en selvrisiko man vælger. Der er ikke den store efterspørgsel på forsikringen, men det er vigtigt, at Tryghedsordningerne kan tilbyde forsikringen. Netbankforsikring Fra den 15. december 2011 er det blevet muligt at tegne en Netbankforsikring gennem Tryghedsordningerne. Netbankforsikringen dækker virksomhedens direkte tab af penge på virksomhedens bankkonti som følge af tredjemands netbankindbrud i virksomhedens computersystemer. Forsikringen er etableret i forsikringsselskabet Chubb Insurance Company. Forsikringen tegnes alene via nettet (et link fra Tryghedsordningernes hjemmeside). Der har været stor interesse for forsikringen og der er indtil den 1. maj 2012 tegnet 210 forsikringer. Regnskab Regnskabet for 2011 udviser et underskud på 8,1 mio. kr. Set i forhold til de foregående år, hvor regnskaberne viste overskud på henholdsvis 4,9 mio. kr. i 2010 og 12,2 mio. kr. i 2009 er det klart utilfredsstillende og en udvikling der giver anledning til en vis bekymring. Årets dårlige resultat skyldes især 2 forhold, nemlig dels en voldsom stigning i dagpengeudbetalingerne og dels den finansielle krise, som har betydet et meget dårligt formueafkast. Udgiften til dagpenge er i 2011 steget voldsomt og nåede et historisk højdepunkt på 38,3 mio. kr. Dette er en stigning på 23 % i forhold til 2010 og da indbetalingerne kun har fulgt den almindelige prisudvikling endte 2011 med et underskud på dagpengeordningen på 5,2 mio. kr. Udviklingen startede allerede i 2010 og derfor søgte bestyrelsen ved GF 2011 om tilladelse til midlertidigt at sætte trækket fra RLTN op fra de hidtidige 2,25 % til 2,5 % for at bedre økonomien i ordningen. Formuen har givet et negativt afkast på 0,7 mio. kr., men set i lyset af et meget turbulent år på de finansielle markeder må man trøste sig med at det trods alt ikke gik værre. Egenkapitalen er som resultat heraf skrumpet til 94 mio. kr. og sammenholdt med de stigende udgifter til dagpenge må bestyrelsen erkende, at det kniber med at opretholde den buffer på tre års dagpenge som tidligere har været vores mål. Det kan blive nødvendigt både at se på en permanent hævelse af sygesikringstrækket til 2,5 % eller mere og på udbetalingsprocenten, som de seneste 10 år har været på 130 %, for at få balance i dagpengeordningen. Udviklingen har jo desværre vist hvor vigtig denne ordning er for rigtig mange af vores medlemmer. Ny hjemmeside Den 21. november 2011 har Tryghedsordningerne lanceret en ny hjemmeside: www.tryghedsordningerne.dk. Siden lanceringen har tandlægerne i stigende grad benyttet sig af at kunne få information om Tryghedsordningernes ydelser og produkter via hjemmesiden. I perioden 21. november 2011 til 1. maj 2012 har der været 8.325 besøg på hjemmesiden mod til sammenligning 261 besøg på hjemmesiden i samme periode forrige år. Hjemmesiden fungerer som en god service overfor tandlægerne, der kan finde informationer, få svar på spørgsmål, bestille tilbud eller bestille et opkald fra Tryghedsordningerne direkte på hjemmesiden. Den mobile udgave af hjemmesiden imødekommer tandlægernes brug af mobilenheder som fx iphone og ipad, idet statistikken viser, at 876 har besøgt hjemmesiden via mobilenheder i ovennævnte periode.

Tryghedsordningerne formidler relevante nyheder omkring forsikring, pension og dagpenge direkte på hjemmesiden og via udsendelse af nyhedsmails til medlemmerne. I samarbejde med tandlægebladet og tandlægeforeningen, koordinerer Tryghedsordningerne nyheder, artikler og annoncer på tværs af de forskellige medier, for at sikre optimal information til tandlægerne. Aktiviteter Vi har i 2011 haft pensionskampagner rettet mod alle tandlæger, både de der tidligere har indbetalt til private pensionsordninger, til de tandlæger der har indbetalt via arbejdsgiver og til klinikejere i eget anpartsselskab og i personlig virksomhed. Vi har fået udfærdiget piktogrammer til vores annoncer og hjemmeside, for at styrke genkendeligheden. Sponsoraftale Vi har fornyet sponsoraftalerne med Tandsundhed uden grænser, og Odontologisk forening i Aarhus og København. Seniormøder Der har om lørdagen på ÅRSKURSUS 2012, i samarbejde med PFA pension, været afholdt et 50+ kursus med ca. 35 deltagende tandlæger. De unge I efteråret 2011 er alle færdige tandlæger fra årgang 2011 kontaktet om deres studenterforsikringer. Deres forsikringer er gennemgået og ændret til den nye status som færdige tandlæger. I denne sammenhæng er deres forsikringsbehov generelt gennemgået. Vi har i efteråret 2011 kontaktet kandidaterne årgang 2010 vedrørende tegning af pension. Vores henvendelse er blevet meget positivt modtaget af de unge og der har været stor interesse for tegning. Der har i maj 2012 været afholdt møder med Odontologisk Forenings bestyrelser i København og Århus med indlæg om Tryghedsordningerne. Muligheden for at gøre Tryghedsordningerne generelt mere synlige på deres hjemmeside blev drøftet og indgåede sponsoraftaler blev gennemgået. Tryghedsordningerne har deltaget på Københavner og Århus RUS-turene med et indlæg om Tryghedsordningerne. Kandidataften Tryghedsordningerne afholdt Kandidataften, for de tandlæger der blev færdige i 2011. Arrangementet blev afholdt i Aarhus på Aros kunst museum og i København på Charlottenborg Kunstmuseum. Begge stedet havde vi et indlæg af en Ergoterapeut fra PFA. Tilbagemeldingerne på arrangementerne var meget positive. Kurser i samarbejde med Tandlægeforeningen Tryghedsordningerne deltog i 2011 på Tandlægeforeningens nye kursus Hjælp, jeg overvejer at købe klinik. Kurserne blev afholdt i november 2011 i hhv. København og Horsens. Tryghedsordningerne planlægger også fremover at være med på dette kursus. Der har i marts 2012 været afholdt 10. semester kandidat orientering i København og Århus med deltagelse fra Tryghedsordningerne. Årskursus Tryghedsordningernes stand var igen i 2012 placeret helt perfekt og vores navn over standen og nye plakater gav stor synlighed. Vi har i år uddelt kuglepenne og mørkeblå muleposer, begge med vores nye hjemmesideadresse. Der var rigtig mange henvendelser, og det gav mange gode og spændende dialoger om vores forsikringer og ligeledes mange nytegninger. Tryghedsordningerne udskænkede, torsdag og fredag eftermiddag vin til medlemmerne af Tandlægeforeningen. Dette blev en stor succes, der trak mange til og gav god mulighed for at få en snak om forsikringer og pension med medlemmerne.

Om lørdagen afholdt Tryghedsordningerne i samarbejde med PFA Pension et indlæg for 50+ tandlæger om pension med temaet Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner - og hvad der skal tages højde for når man nærmer sig pensionsalderen. Stor ros fra de deltagende tandlæger. Sekretariatet er glade for på denne måde, at få mulighed for at få en god dialog med tandlægerne. Klinikejerkonference Vi havde en stand på Klinikejerkonferencen i Odense i Januar 2012. Bestyrelsen takker også i år for et rigtig godt samarbejde med HB, kreds- og regionsformænd, og en tak til PTO for hjælp i forbindelse med EU forsikringsanalyserne. Vi sætter pris på den interesse, der vises for vores arbejde, og vi vil fremadrettet lægge os yderligere i selen for at medlemmer og repræsentantskab kan få en forståelse for vores komplicerede ordninger. Tak til sekretariatet og samarbejdspartnere for endnu et godt år.