HOLSTEBRO FOLKEUNIVERSITET www.holstebrofolkeuniersitet.dk JUBILÆUMSPROGRAM 2014/2015 50-ÅRS JUBILÆUM - RECEPTION 11. SEPT. DET GODE LIV 60+ NORDVESTJYSK SLÆGTSHISTORISK FORENING ULVEN I DANMARK HOLSTEBRO MUSEUM VIFU HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM FUP OG FAKTA OM DIN SUNDHED LEDELSE
HOLSTEBRO FOLKEUNIVERSITET HAR 50-ÅRS JUBILÆUM Gratis adgang 11/09* Jubilæumsforedrag /Tom Buk-Swienty Med udgangspunkt i bøgerne Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als, som danner baggrund for efterårets meget omtalte tserie om krigen i 1864. Uddannelsescenter Holstebro Auditoriet, Døesej 76, kl. 20.00 Holstebro Folkeuniersitet har i år eksisteret i 50 år. Det il i gerne markere med en Reception torsdag den 11. september kl. 19.00 på Uddannelsescenter Holstebro, Døesej 76 hor Folkeuniersitetet er ært ed lidt mad og drikke. 24/11 Vestjylland er ikke det ringeste sted for Holstebro Museum en bogelsker... kl. 19.30 /journalist Henrik Højgaard Sejerkilde Kl. 20.0030/11 kommer Billedkunstens Tom Buk-Swienty renæssance og holder et og jubilæumsforedrag Holstebro Gymnasium og HF - se mere info oenfor. reformation kl. 19.00 Bøgerne er bleet /lektor filmatiseret Hans Jørgen og kører Frederiksen, oer skærmen i efteråret 2014. Aarhus Uniersitet Alle er meget elkomne til både reception og jubilæumsforedrag. 7/12 Opdagelsesrejsende og mødet med de Holstebro Gymnasium og HF His du er interesseret ilde i at deltage i receptionen og/eller foredraget, kl. 19.00 skal jeg gerne ide det senest 25. /docent aug. 2014. Ole Højris, Aarhus Uniersitet Send en 8/12 mail til Broncealderens Gert Jensen, gj@holstebro-uc.dk samfund om antallet, Holstebro der deltager Museum i receptionen og hor /museumsinspektør mange billetter, I Jens gerne Henrik il hae Bech, til foredraget. kl. 19.30 Museet for Thy og Vester Hanherred Vær sikker på en plads - bestil billetter på www.holstebrofolkeuniersitet.dk eller mød blot op. Entré kr. 50 - studerende ed foreisning af studiekort kr. 25.
LEDELSE Gratis adgang 09/10* Den rette ledelse på det rette nieau /Stephanie Bäckström Aalborg Uniersitet Uddannelsescenter Holstebro Auditoriet, Døesej 70 kl. 15.30 18.00 Den offentlige Leadership Pipelines bud på rette ledelse på rette nieau Ledelse blier ofte talt om som noget, der bedries efter særlige gyldne principper på tærs af organisationen - His du il ære en god leder, skal du bare gøre X. Denne forestilling om god ledelse gør Leadership Pipeline teorien op med og understreger, at der er beho for forskellige former for ledelse alt efter, had der skal ledes. Toplederen skal f.eks. ikke lede på samme måde, som en leder af medarbejdere skal. Forskerne Kristian Dahl og Thorkil Molly-Søholm ed Aalborg Uniersitet har udiklet teorien Den offentlige Leadership Pipeline, som bygger på de samme principper om, at der skal bedries den rette ledelse på rette nieau i organisationen. Herudoer tydeliggør de igennem deres forskningsprojekt, hilke 8 særlige offentlige kompetencer, der er beho for i dansk offentlig ledelse. Hilke færdigheder, arbejdsærdier og prioriteringer skal lederne hae på de forskellige nieauer, og hilke faldgruber man skal ære særligt opmærksom på på hert nieau. Foredraget il bære præg af oplæg, hor du får et indblik i Leadership Pipeline-teorien tæt koblet til praksiseksempler og refleksion oer lederrollen. Oplægsholder Stephanie Bäckström er erherspsykolog og arbejder med proceskonsultation, coaching, ledelsesealuering og kreatiitetsledelse ift. Leadership Pipeline. Hun har erfaring fra forskellige konsulenthuse og er bl.a. initiatitager til Center for Coaching ed Aalborg Uniersitet. Det er igtigt for Stephanie Bäckström at tage højde for og integrere nyeste forskning i sit erherspsykologiske arbejde samt ære med til at skabe ny iden igennem aktionsforskning. Aktuelt er hun en del af et nordisk forskningsprojekt, der undersøger effektie ledergrupper på tre organisatoriske nieauer, som er et samarbejde mellem LEAD, det norske konsulentfirma Bang & Midelfar, samt Oslo og Aalborg Uniersitet. Stephanie Bäckström har en stor interesse for kreatiitet og muligheden for at skabe et stabilt kreatit klima i organisationer igennem motiation og ledelse af kreatiitet. Stephanie Bäckström fremstår sel kreati og nærærende i sin formidling og proceskonsultation.
RELATIONEL LEDELSE Gratis adgang 2015 Mandag 27/04* Relationel ledelse /Jørgen Rønsholdt Aalborg Uniersitet Uddannelsescenter Holstebro Auditoriet, Døesej 70 kl. 15.30 18.00 Hordan kan ledere lære at bruge sig sel bedre i relationerne til medarbejderne Relationel ledelse tager afsæt i psykologiske perspektier på relationerne mellem leder, medarbejdere og organisation. Disse igtige relationer belyses ud fra udiklingspsykologiske, dybdepsykologiske og humanistiske teorier. Der er mange forandrings- og ækstmuligheder, når der arbejdes med lederens egne relationelle mønstre, hans relation til den enkelte medarbejder og dialektikken mellem disse to forhold, der forgrener sig helt ud i organisation, kultur og samfund. Her kan man ære særligt opmærksom på tidlige relationelle erfaringer, følelser og ubeidste strukturer, da disse forhold har en magt i den professionelle dagligdag, der langt oerstiger den sparsomme opmærksomhed, de lenes i traditionel ledelsesteori. Relationel ledelse kan praktiseres med udgangspunkt i en relationel beidsthed, etableringen af anerkendende samspil, et ressourceorienteret fokus og en refleksi forholdemåde, der baserer sig på elfunderet teori. Gennem Relationel Ledelse kan ledere lære at forstå og optimere deres ene til at bruge sig sel som instrument til at styrke og udikle relationerne i organisationen. Oplægsholder Jørgen Rønsholdt er psykolog og medejer af Institut for Relationspsykologi. Han er en garet oplægsholder og underiser, som i mange år har beskæftiget sig med relationspsykologi og har blandt andet arbejdet sammen med Aalborg Uniersitet. Arbejder med længerearende udiklingsprojekter i organisationer og i institutioner inden for den relations- og ressourceorienterede psykologi med henblik på at skabe nye refleksioner og bliende forandringer. Jørgen Rønsholdt er, i samarbejde med andre, i gang med at skrie en bog om Relationel ledelse. Bogen forentes at udkomme foråret 2015.
ULVEN I DANMARK Gratis adgang 2015 Tirsdag 17/02* Vild natur med ilde store dyr i Danmark horfor og hordan? /professor Jens-Christian Senning Holstebro Gymnasium og HF Auditoriet, Døesej 64 kl. 19.00 21.00 Efter 200 års fraær er der igen ule i Danmark og rundt om i landet er der stigende chancer for at se kronhjorte, bæere, bisoner, ilde heste m.m. Er det muligt, at elge og elefanter i fremtiden il migrere til landet? Hør om de store dyr, der hører hjemme i den danske natur, hilken betydning de har for økosystemerne, og hordan fremtidsperspektierne ser ud for store ilde dyr i Danmark og Europa, samt hilken rolle de kan spille i naturforaltningen. Tirsdag 03/03* Ule i baghaen /seniorforsker Mark Desholm Holstebro Gymnasium og HF Auditoriet, Døesej 64 kl. 19.00 21.00 Ulen er endt tilbage til ort land og det har skabt megen debat, glæde og bekymring blandt danskerne. Ulen ar engang et almindeligt dyr i den danske natur, men had er ulen egentlig for et dyr? Hilke ulekonflikter og løsninger på samme - il i kunne forente at skulle løse i fremtidens uleland - Danmark? Og il i igen kunne lee med ulen omkring os denne gang uden frygt for at skulle ende som ulemad? Dette er nogle af de spørgsmål, der il blie endt på denne aften, der står i ulenes tegn.
DET GODE LIV 60+ Gratis adgang Foredragsrækken afholdes i samarbejde med Ældresagen, Holstebro Grundet pladshensyn og serering af kaffe/te + brød i pausen er der tilmelding til foredragene i serien DET GODE LIV 60+. Sele foredraget er gratis, men man betaler kr. 40,- ed indgangen for den kaffe/ te + brød, som Ældresagen sererer. Tilmelding til det enkelte foredrag sker senest dagen før, enten på mail til folkeuniersitetet: toeanders@urtehae.dk, eller telefon til Ældresagen: 70 23 00 01, herdage kl. 8.00 10.00 2014 25/09* Had skal der til for at blie 100 år? /Kaare Christensen, cand.med., ph.d., dr.med. og professor i epidemiologi, Syddansk Uniersitet i Odense Laden, Brogårdsej 4 7500 Holstebro kl. 19.30 Aldring er langt mere påirkelig end tidligere antaget, og sel de mest forsigtige fremskrininger forudsiger, at ældrebefolkningen i de kommende år il okse til en hidtil uset andel af den danske befolkning. Men had karakteriserer egentlig mennesker, som leer meget længe? Og er det sandsynligt, at leealderen il fortsætte med at stige? His ja, il fremtidens ældre så ikke blot lee længere, men også med et bedre helbred? Og er det uundgåeligt, at mænd i gennemsnit il lee æsentligt kortere end kinder? 2015 29/01* Hold kroppen i gang /Lars G. Hid, ph.d., postdoc / Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Uniersitet. Laden, Brogårdsej 4 7500 Holstebro kl. 19.30 Aldring har en markant indirkning på kroppen, hilket blandt andet kommer til udtryk ia ændringer i den fysiske funktion (fx enen til at gå). Det tyder dog på, at fysisk aktiitet/træning delist kan bremse disse ændringer. Forelæsningen il gennemgå disse elementer, samt hilken fysisk aktiitet/ træning, der anses for at ære mest effekti og hordan dette bør gennemføres. 26/03* Spis dig Sund og Glad /Lone Viggers, klinisk diætist, NHH-kandidat Laden, Brogårdsej 4 7500 Holstebro kl. 19.30 Lone Viggers er forfatter til bogen SPIS SUNDERE og er diætist ed ernæringsenheden, Regionshospitalet Vest. Foredraget belyser ernæringens betydning for et sundere og bedre li som ældre.
VIFU Gratis adgang 2014 Tirsdag 04/11* Umami - Hemmeligheden bag elsmagen /Ole G. Mouritsen, professor Syddansk Uniersitet Erhersakademi Midt Vest Valdemar Poulsensej 4, Holstebro, kl. 19.00 Madens smag er bestemt af de stoffer, som råarerne indeholder, eller som dannes ed tilberedning af råarerne og under sele madlaningen. De samme stoffer bestemmer madens ernæringsærdi, og de er af betydning for ores sundhed. Enen til at smage og udælge føde og tilberede mad med elsmag har utilsomt giet mennesket eolutionære fordele. Foredraget omhandler de fem grundsmage, især den femte smag, umami, og il afsløre, hordan denne smag irker, og hordan i kan frembringe den i ores køkkener. Tirsdag 25/11* Fristelser og aner - had påirker ores ener til lisstilsændringer / Anette Schreiber, ph.d., psychologist Erhersakademi Midt Vest Valdemar Poulsensej 4, Holstebro, kl. 19.00 Vi kender det alle: man sidder fredag aften i sofaen og uden at man har tænkt oer det, er slikskålen tom, eller had med de sidste cigaretter fra festen i går, der nærmest råber efter dig indtil du får tændt dem også selom du faktisk er holdt op med at ryge, men bare lige skulle festryge lidt. Ph.d. og cand. psych. Anette Schreiber fra Via Uniersity College fortæller om forskellen på aner og fristelser og ikke mindst had der skal til for at bryde dem. I dette spændende oplæg kan du helt sikkert genkende nogle af dine egne handlinger, og du il få en forklaring på, horfor det er så sært at lae om på ting, og også få forslag til had man kan gøre for at ændre på dårlige aner og manglende ene til at modstå fristeler. 2015 Tirsdag 20/01* Fødearebåren irus - Horfor blier i syge af hindbær? /Annna Charlotte Schultz, seniorforsker DTU Erhersakademi Midt Vest Valdemar Poulsensej 4, Holstebro, kl. 19.00 Beskrielse/bemærkning: Horfor blier i pludselig syge af serbiske frosne hindbær? Og er det også et problem med de danske produkter? I de seneste år har i opleet en lang række udbrud af sygdomme, som skyldes fødearebåren irus. Seniorforsker Anna Charlotte Schultz fra Fødeareinstituttet på DTU fortæller, had irus er for en størrelse, under hilke forhold de findes i ores mad og hordan i kan begrænse dem og forebygge smitte. Hun il også komme ind på udiklingen af sygdomsudbrud forårsaget af irus, hor de oftest opstår og hilke symptomer og konsekenser smitte har for den enkelte.
NORDVESTJYSK SLÆGTSHISTORISK FORENING Gratis for Storkunder 2014 25/09** Efter Dybbøl 1864 /forfatter Magne Lund, Smørum Samarbejder med Historiecenter Dybbøl Holstebro Museum Museumsej 2, Holstebro, kl. 19.00 Et foredrag om faldne og sårede soldater, tilærelsen efter krigen samt forsørgelse af krigsenker og børn. Magne Lund il også hae eksempler fra Ringkøbing Amt. 30/10** Det danske imperium i opløsning /lektor, ph.d. Michael Bregnsbo, Syddansk Uniersitet Holstebro Museum Museumsej 2, Holstebro, kl. 19.00 1814 og adskillelsen fra Norge. Tirsdag 18/11** Ejendomshistorie før 1920 /genealog Anton Blaabjerg, Viborg Dejbjerglund Efterskole Uglbjergej 10, Dejbjerg Skjern, kl. 19,00 Ved at følge gårdenes og ejendommenes historie og ed at finde ud af hem stamfaderen oertog efter og afstod til, fås et godt indblik i de forskellige slægtleds økonomiske forhold og deres sammenhæng. 27/11** Dybbøl og Als 1864 baggrund og forløb /lektor Jørn Buch, Hadersle Holstebro Museum Museumsej 2, Holstebro, kl. 19.00 Krigen hade sin rod i de nationale modsætninger i hertugdømmerne og monarkiets forfatningsproblemer.
NORDVESTJYSK SLÆGTSHISTORISK FORENING Gratis for Storkunder 2015 26/02** Hordan laer man en slægtsbog? /bibliotekar Kathrine Tobiassen, Randers Holstebro Museum Museumsej 2, Holstebro, kl. 19.00 His i il ud oer rampen med or slægtsforskning, må i formidle den, så den blier spændende at læse. Kathrine er forfatter til bogen At skrie slægtshistorie. 26/03** Internettets muligheder i slægtsforskning /cand. phil. Erik Christiansen, Aarhus Holstebro Museum Museumsej 2, Holstebro, kl. 19.00 Om slægtspræsentationer, slægtsbøger, personbaser, affotograferede kilder, kort m.. 16/04** Lægdsruller /Erik Kann, seniorkonsulent ed Kennedy Centret, Københan Dejbjerglund Efterskole Uglbjergej 10, Dejbjerg Skjern, kl. 19,00 Lægdsrullerne registrerer fra 1788 alle unge mænd, der kunne udskries til militærtjeneste. De er en æsentlig kilde i slægtsforskningen. Dette skyldes ikke mindst, at de rummer oplysninger om fødesteder og om alle de flytninger, de registrerede foretog. Der skulle ære styr på folk, his de skulle indkaldes.
FUP OG FAKTA OM DIN SUNDHED Gratis adgang Sundhed er godt stof, og blandt andet derfor blier i konstant bombarderet med ofte modstridende budskaber om, had der er sundt. Vender madpyramiden spidsen opad eller nedad? Forebygger rødin og kaffe isse sygdomme, eller fremkalder indtagelsen ligefrem sygdommene? Man kan let få det indtryk, at det, der er sundt i den ene uge, er den rene gift i den næste. Meget forirrende kan begge budskaber imidlertid ære sande, for mennesket er en kompleks konstruktion. Det, der er sundt for den ene, kan ære mindre hensigtsmæssigt for den anden. Få stof til eftertanke, når eksperterne går bag om nogle af de mange sundhedsbudskaber. Mandag 03/11* Slankekure - er de sunde eller usunde? Og taber man sig oerhoedet? /cand.scient. i human ernæring Per Brændgaard Mandag 10/11* Organer i balance. Skal udfordres eller udrenses? /lektor i biomedicin Ole Sonne, Aarhus Uniersitet Mandag 08/12* Hormonbalancer. Styrer hormonerne din krop? /lektor i biomedicin Ole Sonne, Aarhus Uniersitet Mandag 12/01* Er du kulhydratforskrækket og proteinhysterisk? /klinisk diætist Anne Ran, Aarhus Uniersitet Alle foredrag finder sted på VUC, Valdemar Poulsens Vej 8, Holstebro kl. 19.00.
HOLSTEBRO MUSEUM Gratis for Storkunder Foredraget foregår på Holstebro Museum, Museumsej 2, Holstebro kl. 19.30 og entreen er kr. 50,-. 08/10** Nørre Vosborg Danmarks bedst dokumenterede herregård! / museumsinspektørerne Esben Graugaard, Helle Henningsen og Lis Helles Olesen - alle Holstebro Museum I anledning af udgielsen af to-binds bogærket om Nørre Vosborg initerer Holstebro Museum til en foredragsaften, hor de tre museumsinspektører Lis Helles Olesen, Esben Graugaard og Helle Henningsen både il fortælle om det tærfaglige forskningsprojekt Nørre Vosborg i tid og rum, der har gjort Nørre Vosborg til Danmarks bedst dokumenterede herregård, og om noget af det, de har arbejdet med i projektet. Lis Helles Olesen Luftfotoarkæologi i Nørre Vosborg-projektet Luftfotoarkæologien har æret med til at kortlægge bebyggelseshistorien i ikingetid og middelalder i området langs den sydlige del af Nissum Fjord, så i i dag er meget klogere på det kulturlandskab, det middelalderlige Vosborg ar en del af. Helle Henningsen Vosborg i middelalderen Der entede arkæologerne flere oerraskelser, da de gik i gang med at udgrae det, der skulle ære Nørre Vosborgs middelalderlige forgænger. Esben Graugaard Herregårdsli ifølge Marie Meinert Marie Catharine Meinert kom til Nørre Vosborg som nygift frue i 1797, og her leede hun til sin død i 1855. Gennem hele sin leetid på herregården førte hun dagbog, og hendes beskrielser af mennesker og begienheder gier os et enestående indblik i liet på den estjyske herregård i 1800-tallet.
HOLSTEBRO MUSEUM Gratis for Storkunder Alle foredrag foregår på Holstebro Museum, Museumsej 2, Holstebro. De starter kl. 19.30 og entreen er kr. 50,-. 2014 15/10** Danskere på estfronten 1914-18 /Claus Bundgaard Christensen, lektor i historie, RUC Mere end 25.000 dansksindede kæmpede på tysk side under Første Verdenskrig. I foredraget følger i dem og deres særlige krigserfaring som dansksindede i den tyske hær. Foredraget er baseret på Claus Bundgaard Christensens bog Danskere på Vestfronten, der i 2009 ble kåret som Årets Historiebog. Claus Bundgaard Christensen betragtes som en af landets førende eksperter på Den første Verdenskrig og besættelsen. Og så har han rødder i Holstebro! 05/11** Ulen menneskets bedste en! /museumsinspektør Peter Vang Petersen, Nationalmuseet Hunden er menneskets bedste en, men den er også en ul i fåreklæ r, og som ort ældste husdyr har ulen/hunden haft stor betydning for menneskets kulturudikling. For jægerne ar hunde uundærlige til at spore ildtet i tæt sko og til at forsinke dyrenes flugt, så jægerne kunne komme på skudhold. Knogleanalyser iser, at stenalderhundene spiste samme kost som deres herrer, og at de i udseende har mindet om nutidens spids-hunde. Nogle stenalderhunde ble begraet som kære familiemedlemmer. Andre ble pelset og spist. 19/11** Krigsbytteofringerne i Ejsbøl mose /museumsinspektør Hans Christian H. Andersen Museum Sønderjylland Arkæologi, Hadersle I Ejsbøl mose er fundet et af de største åbenofferfund fra jernalderen i Danmark. Arkæologerne har igennem årene udgraet op mod 3000 genstande i mosen. Fundene fortæller en grusom historie om old, mord og modbydeligheder, men også en historie om et samfund i forandring. Fra tiden omkring år 0 er der fundet enkelte lansespidser og skjoldbuler, men den største ofring skete dog først 300 år senere. Ofringen bestod her af åben, rytterudstyr og personligt udstyr fra op mod 150 soldater, 12 officerer, en næstkommanderende og en hærfører - en hel besejret hær. Fra omkring 400 e.kr stammer en mindre ofring med udstyr fra op mod 30 soldater, to underofficerer og to officerer. 03/12** Vikingetid i Vestlimfjorden /museumsinspektør Astrid Skou Hansen, Holstebro Museum I det meste af ikingetiden ar Limfjorden et knudepunkt på de færdselsruter, som forbandt Jylland med resten af ikingernes erden. Det ændrede sig brat, da naturen som så ofte før og siden endte op og ned på leeilkårene ed fjorden med tilsandingen af fjordens estlige og nordlige udløb. Men hordan påirkede trafikken på fjorden liet i de landsbyer, der lå langs sejlruterne? Og hordan forandredes liet ed fjorden i de knapt 400 år fra ikingetidens start til dens slutning? I foredraget fortælles om, had de sidste års arkæologiske fund omkring fjorden kan fortælle os om det samfund, der blomstrede her for tusind år siden.
HOLSTEBRO MUSEUM Alle foredrag foregår på Holstebro Museum, Museumsej 2, Holstebro. De starter kl. 19.30 og entreen er kr. 50,-. 2015 14/01** Fortidsminder i Midt- og Vestjylland /Kira Jørstad Klinkby, museumsinspektør, Holstebro Museum Gratis for Storkunder Siden 2007 har Holstebro Museum ført tilsyn med 5500 fredede fortidsminder i Midt- og Vestjylland. Til dette foredrag il arkæolog Kira Jørstad Klinkby, som har æret ansarlig for museets tilsyn gennem hele perioden, berette om resultaterne af det store arbejde med at fotografere, dokumentere og eftersøge de mange fortidsminder. Aldrig før har fortidsmindernes tilstand æret så eldokumenteret. Og netop derfor barsler museet nu med en bog om de fredede fortidsminder, deres historie og deres nutidige tilstand. Foredraget il ligesom bogen introducere tilhøreren til forskellige typer af fortidsminder og fortælle om, horfor og til had de ble opført. 28/01** Guld og grønne skoe /forfatter Jørgen Henneke, Christiansfeld En række adelsmænd og københanske rigmænd købte og tilplantede mange tusind hektar jysk hede i slutningen af 1800-tallet på foranledning af Enrico Dalgas og grosserer Holger Petersen. I foredraget fortælles historien om 18 markante hedeejendomme fra Kongeåen til Limfjorden om de pompøse landsteder, deres baggrund og deres grundlæggere. Det er også beretningen om et sammenstød af lisformer i et omfang, der aldrig tidligere har fundet sted i Danmark. 25/02** Lejre centrum i riget /Tom Christensen, museumsinspektør, Roskilde Museum Middelalderens krøniker og sagaer skre Lejre ind i Danmarkshistorien som centrum i riget - her lå skjoldungernes kongsgård. De moderne historikere skre den ud igen som sagn og myter. Udgraningsresultaterne iser imidlertid, at Lejre skal tilbage på landkortet. Med fund som søl- og guldskatte, den unikke Odinfigur og nogle af de største bygninger, i kender fra Danmarks oldtid, kan i beskrie en bebyggelse, der må ære en kongsgård med halbygninger, som beskreet i Beowulf og sagaen om Rolf Krake, men altså uden naneskilt på døren. Lejre skal igen hae sit eget kapitel i Danmarkshistorien, men det blier nok en ny og anderledes fortælling 11/03** Stemmeretskampen, kindetoget og kindens politiske deltagelse i 100 år /Jytte Nielsen, forskningsbibliotekar og specialkonsulent, KVINFO Den nye grundlo i 1915 ar kulminationen på en årelang kamp for kinders og arbejderes inklusion i demokratiet. Forrest i kampen stod kindebeægelsen, der i løbet af 1900'erne mobiliserede mange tusinde kinder og mænd landet oer for kraet om lige algret, og som på dagen for underskrielsen af den nye grundlo arrangerede et optog med mere end 10.000 kinder i Københans gader. Men et ar at få den formelle stemmeret - noget andet at få den omsat til lige repræsentation på Tinge. 25/03** Fliegerhorst Groe (flyestation Karup) som tysk befæstningsanlæg /oberst Michaël SES Sejgaard, Karup Flyestation Flyestationen ble bygget af Luftwaffe under Anden Verdenskrig og ble operati 9. august 1940. Indledningsis ar den på mange måder indrettet som en fredstids facilitet, men efterhånden som krigens alor gik op for tyskerne, ble den base for natjagere og disses højere hoedkarterer, og den ble i 1943 udbygget som en egentlig støttepunktsgruppe, der kunne forsares 360 grader rundt. Som noget helt specielt indrettede man også et forsar, der kunne imødegå en luftlandsætning midt på flyefeltet.
HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM Gratis for Storkunder KUNSTHISTORIENS STORE MESTRE Kunsthistorikeren Signe Jacobsen fortsætter sin populære foredragsrække, hor hun fortæller om kunsthistoriens store mestre. Også denne gang kommer hun idt omkring både tidsmæssigt og geografisk. Foredragene i denne sæson handler om Albrecht Dürer, Anthonis an Dyck, Thomas Gainsborough, William Morris, Edard Munch og Max Liebermann. 2014 01/10** ALBRECHT DÜRER (1471-1528) Tiden omkring år 1500 er en storhedstid for det tyske område. Den tysk-romerske kejser inder magt, bogtrykkerkunsten opfindes og de religiøse uoerensstemmelser udløser reformationen. Albrecht Dürer, født i Nürnberg, er det tyske områdes store maler og grafiker. I ham kombineres Nederlandenes hang til naturalisme og detaljetrohed og den italienske renæssancens idealisme og kølige intellekt med en særlig tysk, psykisk dimension: en særpræget surrealistisk tone, der sniger sig ind og gier Dürers mægtige lisærk en hel speciel dimension, som er sær at få hold på. Vi il se nærmere på hans portrætter af tidens mennesker, både de mindre kendte og dem med de allerhøjeste poster. Altertaler og bibelske motier gies der righoldige eksempler på, ligesom hans nærmest Leonardo da Vinci-agtige naturundersøgelser i tegning og akarel tages op. Der gies også eksempler på hans storslåede grafiske lisærk i kobberstik og træsnit. 29/10** THOMAS GAINSBOROUGH (1727-1788) Gainsboroughs irtuose malerier er ren øjenfryd, både i portrætter og landskaber. Hans let rokoko-prægede kunst er typisk for den engelske præromantik, ds. for den særlige følsomme stemning, som prægede England op mod år 1800. Det er herregårdenes og højadelens tidsalder, men det er også det opkommende borgerskabs epoke her i tiden omkring frihedskrige og industriel reolution: Gainsboroughs hensmeltende nostalgi i hans pittoreske skildringer af den uskyldige landbefolkning i pagt med naturen skal ses på netop dén baggrund. Gainsborough er en fuldgyldig, frydefuld og sympatisk repræsentant for engelsk 1700-tal. 12/11** EDVARD MUNCH (1863-1944) Edard Munch er Skandinaiens store ekspressionistiske maler. Præget af en barndom med sygdom og død led han hele liet af sorte, dødsangste perioder, som satte deres ubestridelige præg på hans billedkunstneriske udtryk. Han slider sig fri fra den hårde kristendom, han oksede op med, kaster sig ind i det moderne li, tager sine maleriske forbilleder blandt naturalismens og impressionismens malere, inden han finder sit helt eget, dybt originale billedudtryk: Hem kender ikke f.eks. Skriget og Madonna, billeder fulde af eksistentiel angst og kal inden for kærlighedsliet, hor kinden synes ham en farlig skabning.
HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM Gratis for Storkunder Alle foredrag under Holstebro Kunstmuseum foregår på Holstebro Kunstmuseum, Museumsej 2, Holstebro. De starter kl. 19.30 og entreen er kr. 50,-. 2015 04/02** ANTHONIS VAN DYCK (1599-1642) Anthonis an Dyck ble oplært hos bl.a. Antwerpens store maler Rubens, men udiklede en mindre robust og mere fintfølende kunst end hans. Efter en længere periode i Italien ble han i 1632 hofmaler i England, og her bringer hans portrætter en afgørende epoke i dette lands historie til lie. Kong Charles I og Dronning Henrietta Maria og deres børn og landets fremtrædende personligheder blier malet i tidens barokke formsprog, egnet for eneældens fyrster, krydret med en sand idunderlighed i den maleriske håndtering. Engelsk historie op til Charles I s henrettelse i 1649, landets store personligheder, kultur- og kunsthistorie belyses med udgangspunkt i an Dycks betagende portrætter. 18/02** WILLIAM MORRIS (1834-1896) En magtfuld fortaler for det gode håndærk i modsætning til industrialismens masseproduktion, er tekstildesigneren, kunstneren, forfatteren og samfunds-debattøren og den utopiske socialist William Morris (1834-1896), som også ar tæt forbundet med Prærafaelitterne. Han dannede kunsthåndærkerbeægelsen The Arts and Crafts Moement (pendant her hjemme kaldes Skønirke), og hans udødelige designs til tekstiler sælges den dag i dag. William Morris skabte sit eget firma, Morris & Co, hor maleren William Burne-Jones også arbejdede. Han hade sit eget forlag kaldet The Kelmscott Press, hor han udga egne bøger og dyrkede det gode boghåndærk. 04/03** MAX LIEBERMANN (1847-1935) Opokset i en hoedrig jødisk familie i Berlin i sit fædrene palads på Pariserplatz (hans egen fremtidige bolig), hade Max Liebermann store sociale fordele, men nåede i sit lange li også at oplee de ulykkelige politiske forhold i 1930 erne, hor hans mange store poster i kunstliet ble frataget ham: For Max Liebermann ble en af sin tids største tyske kunstnere, og hans indflydelse på tysk kunst og museumsindsamling kan ikke oerurderes. Hans motier er portrætter, folkelisbilleder og landskaber, udført med en gennem liet stadig mere imponerende teknisk irtuositet. Hans kunst spænder fra naturalisme til impressionisme, og i hans sidste år i eksil på landstedet ed Wannsee udikler han tilmed en nærmest ekspressionistisk farekraft i blomsterbilleder fra den hae, hor han finder fred og trøst.
HOLSTEBRO FOLKEUNIVERSITET www.holstebrofolkeuniersitet.dk Praktiske oplysninger: * Gratis for alle ** Entré kr. 50,- (dog gratis for storkunder) - studerende, der kan foreise studiekort kr. 25,- Som storkunde har irksomhedens medarbejdere gratis adgang til alle foredrag inden for folkeuniersitetets program. Folkeuniersitetets storkunder er: Holstebro-Lemig-Struer 010814-1322