DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

Transkript

1 DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK

2 DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet er kendetegnet ved at være en overgangsfase, hvor de unge giver slip på barndommen og løsriver sig fra forældrenes beskyttelse og bekymring. De unge orienterer sig i retning af et liv præget af selvbestemmelse og gør krav på de friheder og rettigheder, der knytter sig til voksenlivet. Ungdomslivet er derfor et frirum med mulighed for at afsøge og afprøve sin identitet i samspil med andre unge. I den fase spiller de unges selvfremstilling en afgørende rolle. I et narrativt perspektiv har de historier, de unge fortæller om sig selv, og de historier, der fortælles om dem, stor betydning. For hvordan oplever de sig selv? Hvordan fremstiller de sig selv? Hvordan bliver de påvirket af andre unges historier? Og hvordan kan man anvende det narrative perspektiv i den pædagogiske praksis? Det er blot nogle af de spørgsmål, der stilles skarpt på til konferencen, hvor der både vil være stof til eftertanke og redskaber til værktøjskassen til lærere, vejledere og andre fagpersoner, der arbejder med unge. Vel mødt til en spændende konference! PROGRAM Ankomst, registrering og morgenkaffe Velkomst Ungdomslivets præstations- og perfektionskrav anno Er det et privilegeret ungdomsliv? V/ Jens Christian Nielsen Glem alt om offermentalitet. Nutidens unge bebrejder sig selv, når de ikke kan håndtere ungdomslivets udfordringer. Det forstærkes af, at unge ofte oplever, at andre unge lever et ungdomsliv, som er noget nær perfekt. Det perfekte ungdomsliv fremstilles som normen, og selv om unge ikke oplever, at de kan leve op til denne norm, sætter de sjældent spørgsmålstegn ved den. Oplægget tegner et portræt af, hvordan unge oplever ungdomslivet anno 2015, og hvordan de forholder sig til de udfordringer, det stiller dem overfor Pause

3 De unges fortællinger V/ Anna Fjeldsted I et narrativt perspektiv er identitetsbegrebet tæt koblet til de fortællinger, den unge kan fortælle om sig selv og sit liv. Der er ikke én sand fortælling om den unge, omend det kan føles sådan, hvis en fortælling gentages gang på gang. Inden for den narrative praksis er vi altid interesseret i alt det andet, der også er at sige. Alle de alternative fortællinger, der kan vokse frem i samtaler. Jo flere fortællinger, der kan fortælles, desto flere handlemuligheder åbner der sig for én. I oplægget kommer Anna med bud på, hvordan man kan støtte de unge i arbejdet med at skabe alternative fortællinger Frokost så den unge ikke oplever sig selv som et problem. I stedet for at gå efter løsninger, arbejder narrativ praksis med dekonstruktion af problemer; med at skabe nye forståelser af problemer, som giver nye fortællinger og handlemuligheder. I oplægget kommer Martin med konkrete eksempler på, hvordan man i den daglige pædagogiske praksis kan bruge narrative ideer til at skabe forandringer og nye selvfortællinger hos de unge. Martin kommer endvidere med bud på, hvordan narrativ praksis kan bidrage til at styrke relationen mellem den unge og mentoren/læreren, og hermed føre til et tillidsfuldt samarbejde, som kan bidrage til ønskede forandringer Pause Som at stå i en konstant armbøjning nedbrydende perfektionistisk! V/ Anna Fjeldsted Det narrative perspektiv i pædagogisk praksis V/ Martin Nevers Unge oplever som alle andre problemer i deres liv. Ofte får de at vide, at de skal fokusere på det positive, eller på dét som virker. Det kan opleves, som om det er forkert at tænke på eller tale om problemer. Narrativ praksis tilbyder en måde at tale om problemerne, Hvordan kan vi sammen med de unge få øje på projekt selv? Et projekt, som de unge hver især knokler med, men som den enkelte har en tendens til at isolere sig med. Hvis projektet ikke lykkes, er der kun en selv at bebrejde, og det er svært at tale med andre om oplevelser af fiasko eller utilstrækkelighed. Spørgsmålene er, hvordan vi kan flytte perspektivet

4 fra det er mig, der er noget galt med til en fælles undersøgelse af de normer og idealer, som dikterer, hvordan man bør leve som ung i dag? Og hvordan vi på enkle og overskuelige måder kan bringe de unges egen viden i spil, så de får nemmere ved at navigere i krav og forventningspres? Anna bringer sine erfaringer med samtaler i ungegrupper og skoleklasser i spil og introducere konkrete måder, man kan tale med unge på, om oplevelsen af ikke at slå til, når perfektionismen stiller krav Eftermiddagskage I oplægget introducerer Martin bevidning som et narrativt bud på, hvordan man kan gå imod denne tendens. Bevidning kan inspirere til responsformer, som fremmer fællesskabet og følelsen af at have betydning uden at blive evalueret. Martin kommer med eksempler på, hvordan han har brugt bevidning i en skole- og uddannelseskontekst, og deltagerne får mulighed for selv at gøre sig nogle erfaringer med bevidning Tak for i dag Fra bedømmelse til bekræftelse hvordan styrker vi følelsen af at have betydning uden at evaluere? V/ Martin Nevers Det er ikke selvtillid, men selvværd, vores kultur savner. I mangel på det poster unge på facebook og håber på at få så mange venner og likes som muligt, så de kan få en fornemmelse af, at de er noget værd, når nu de ikke rigtig tør tro på det selv. Evalueringskulturen har ramt os for fuld tryk og med den en fornemmelse af, at jeg burde gøre det bedre - det gør de andre jo.

5 PRÆSENTATION AF OPLÆGSHOLDERNE PRAKTISKE OPLYSNINGER Jens Christian Nielsen er lektor og forskningsleder ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Jens Christian har gennem en årrække forsket i unge, ungdom og ungdomsliv. Et centralt tema for hans forskning de senere år har været de udfordringer, det moderne ungdomsliv og dets perfektionskrav stiller unge overfor. I den forbindelse har han bl.a. publiceret Et helt normalt perfekt selv. Konstruktioner af selvet i unges beretninger om mistrivsel, Når det er svært at være ung i DK og Den svære ungdom. Anna Fjeldsted arbejder som selvstændig psykolog og udbyder samtaler, undervisning og supervision inden for en narrativ/poststrukturalistisk ramme. Hun har et særligt fokus på samtaler med unge og har ud over sit selvstændige virke blandt andet været fast tilknyttet ungdomsuddannelsen ASK på Nørrebro, Psykiatrifondens Ungdomsprojekt og Samtalehuset i Helsingør. Anna er desuden uddannet dramalærer og har i en årrække undervist børn og unge i drama og psykologi. Martin Nevers er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet som lærer og leder. Han er desuden uddannet ved DISPUK (Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning og Konsultation), hvor han i dag arbejder som underviser, foredragsholder og supervisor. Hans interesse for skolen og udvikling af narrativ pædagogisk praksis har han blandt andet skrevet om i Fra terapi til pædagogik og i Narrativ praksis i skolen. Martin er kendt som en levende og engageret formidler, som på kreative måder arbejder med at omsætte teori til praksis. Tid kl Pris Kr ,- + moms. Prisen inkluderer forplejning. Rabat 10 % ved samlet tilmelding af fem eller flere deltagere fra samme ansættelsessted og fakturering på samme EAN-nr. Sted Scandic Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense Konferenceleder Helle Gammelgaard, Helle@kurserogkonferencer.dk Tilmelding kurserogkonferencer.dk Afmelding Eventuel afmelding skal ske skriftligt og inden Afmelding herefter medfører fuld betaling. Yderligere info Maja Sandberg, maja@kurserogkonferencer.dk, tlf

6 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK