HEFTE 2 AAR 1916 REQAKTION: c. FERDINANDSEN ø. WINOE c. MUNDT: INDHOLD: Om Giftsvampe. Pag. 11 JAKOB E. LANGE: En sjælden Fluesvamp (Amanita junquillea Quel.),,,, 15 Forenings-Meddelelser....................................... 17 Smaa Notitser...................................... 18 Hermed som Bilag: Mykologisk Ekskursionsflora Pag. 97-112. KØBENHAVN - BlANCO LUNDS BOGTRYKKERI
Foreningens Publikationer. Ny tiltrædende Medlemmer faar gratis tilsendt, hvad der er udgivet i Indlrædelsesaaret. Det tidligere udkomne kan erholdes til en Pris af 25 Øre pr. Hefte af "Meddelelserne" og 30 Øre pr. Ark af Bilaget ved Henvendelse til Sekretæren, Cand. jur. K. Mu n d t, GI. Kongevej 100, Kbhvn. V. Hertil bedes ogsaa indsendt Reklamationer i Anledning af eventuelle Forsendelsesfejl. C. Mun d t: "Danrilarks spiselige Svampe", kan endnu faas ved Henvendelse sammesteds a 2 Kr. pr. Ekspl. Flytning bedes tilmeldt Sekretæren, Cand. jur. K. Mu n d i, GI. Kongevej 100, Khhvn. V., der ogsaa modtager Indmeldelser i Foreningen. Aarskontingentet er for saavel inden- som udenlandske Medlemmer 2 Kr. Redaktionens Adresse: Mag. sc. C. F e r d i n a n d s e n, Botanisk Museum, Kbhvn. K., og Mag. sc. ø. Wi nge, Carlsberg Laboratorium, Kbhvn., Valby. - Hertil bedes indsendt Bidrag til "Meddelelserne". PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society 2010 - www.svampe.com
Om Giftsvampe. Af C. Mundt. Imellem de utallige Svampearter. som hvert Efteraar skyder frem i vore Skove og paa Marker og Enge, findes som bekendt enkelte Arter, som er giftige og derfor bør kendes og undgaas af dem, der søger Svampe for at benytte dem som Fødemiddel. For en Del af disse "Giftsvampe" gælder det, at alle er enige om deres giftige Egenskaber; men der er ikke saa faa Arter, om hvilke Forfatternes Meninger er delte. Mange Arter, som tidligere har været ansete for mistænkelige eller endog giftige, har i den nyere Tid af Svampekendere faaet et bedre Skudsmaal. Dette gælder f. Ex. om en Del Arter af Slægten Mæ l k e h a t (Lactarius). Mange af disse kan ved Udtrækning med kogende Vand (som bortkastes) gøres uskadelige. Paa denne Maade benyttes f. Ex. Tragt-Mælkehat (L. piperatus) og andre Arter med skarp, brændende Mælkesaft meget baade i Sverige, Finland og Rusland. - En Svamp, som tidligere af enkelte Forfattere har været betragtet som mistænkelig, er Tragt-Taagehat (Clitocybe nebularis), Dette er sikkert en Misforstaaelse. Jeg har selv i mit Hjem benyttet den flere Gange uden nogen Ulempe, og' det samme er Tilfældet med flere andre i min Bekendtskabskreds. Jeg tror derfor, at man uden Forbehold kan henføre den til de spiselige Svarn pe, hvilket har sin store Betydning, da den forekommer i stor Mænge særlig sidst paa Efteraaret, da de andre spiselige Svampe begynder at slippe op. O r a n g"e - Vi n g e s v a m p (Cantharellus aurantiacus), der tidligere har været anført som giftig, er efter nyere Undersøgelser ganske uskadelig. Den er let at kende fra den spiselige Vingesvamp, men har dog hidtil ofte staaet som et "Skræmmebillede for ængstelige Svampesøgere. Disse kan altsaa fremtidig være rolige i saa Henseende. Skulde der være kommet en Orange-Vingesvamp mellem en Høst af Kantareller, er Ulykken ikke saa stor. - Om In d igo R ø r h a t (Boletus luridus) gælder maaske noget lignende. Denne 2
- 12- Svamp har hidtil altid været anset for meget giftig. Dette skyldes manske tildels dens mistænkelige Udseende, den stærke røde Farve paa Stokken og paa Rørmundingerne og dens stærkt blaanende Kød; men det er dog sandsynligere, at det skyldes en Forvexling med en nærstaaende Art, som har det skrækindjagende Na vn S a t a n s R ø r h a t (Boletus Satanas). Denne.meget giftige Rørhat findes heldigvis ikke her i Landet. Hos mange Forfattere opstilles nu Indigo-Rørhatten som uskadelig eller endog som spiselig. Det er meget muligt, at efterhaanden en Del andre, hidtil for giftige ansete Arter ved nærmere Undersøgelse viser sig ikke at være saa slemme, som de har Ord for; men Ulykken er, at Undersøgelser i denne Retning ikke er saa lette at anstille, da man nødig vil benytte sig selv eller sine gode Venner som "Forsøgsdyr"; det er dog højst sandsynligt, at de virkelig notorisk giftige Svampes Antal med Tiden vil blive meget indskrænket. - De farligste findes i Fluesvampenes Slægt (Amaniia) og her maa først og fremmest nævnes den løgknoldede Fluesvamp (Amanitaphalloides), som vel nok baade her i Landet og andensteds er den Svamp, der hyppigst giver Anledning til Ulykkestilfælde. Maaske lige saa farlig, men sjældnere, er den s l i m e d e F l u e s v a m p (A. oirosa). Ogsaa den kugle knoldede F. (A. mappa) er giftig og meget almindelig i Skovene. Alle disse lyse Fluesvampe kan ved stor Uagtsomhed forveksles med Champignoner, og det er ogsaa derved, at Ulykken i Reglen sker. Den røde Fluesvamp (A. muscaria) er ikke nær saa farlig. Ikke fordi den ikke ogsaa er meget giftig, men paa Grund af dens udprægede Habitus, der gør, at den ikke let forveksles med nogen spiselig Svamp. Som et lille a propos skal jeg dog her fortælle et meget interessant Tilfælde, som i Sommer er blevet mig berettet af en Collega. - Han og hans Hustru var under et Ferieophold paa Landet meget ivrige for at indsamle og spise Svampe. Dette blev observeret af en voksen, noget aandssvag Mand, som syntes, at han ogsaa skulde være med til den Sport. Han viste sin Interesse for Sagen ved at spise t o meget store, fuldt udviklede Exemplarer af den røde Fluesvam p. Han spist.e dem raa uden nogen anden Tilberedning, end at han trak den røde Overhud af. Han erklærede, at de smagte udmærket, og havde ikke den mindste Men deraf. Først 20 Timer efter blev min Collega bekendt med Tilfældet, for sent til at tage Forgiftningen under Behandling, hvilket ogsaa var overflødigt, da den slet ikke viste sig ved noget Symptom, men accurat tidsnok til
- 13 ~ at forhindre Manden i at gentage Forsøget. - Dette mærkelige. vel konstaterede Tilfælde synes at tyde paa, at Giftstoffet (Muscarin) kun findes i Svampens Overhud. Jeg mindes at have set et Sted, hvor erindrer jeg ikke, at Panther-FI u e s v a m p (A. paniherina), som ogsaa indeholder Muscarin. skulde være uskadelig, naar man trækker Overhuden af den. Det synes efter det foreliggende Tilfælde, at det samme muligvis kan gælde for den røde Fluesvamps Vedkommende. Jeg vil dog ingenlunde anbefale vore Læsere at gjøre Forsøget, hverken med denne eller andre farlige Giftsvampe. Kun en Moral kan maaske uddrages af denne Historie: p e r l e - F l u e s v a rn p (Amaniia rubescens) anses som bekendt af de fleste Forfattere fol' spiselig. Jeg selv hal' altid advaret imod den, fordi den undertiden skuffende kan ligne Panther-Fluesvampen. Man kunde derfor gøre sig det til Regel, h v i s man vil spise Perle Fluesvampen, da i Forvejen at aftrække Overhuden; saa var man vel nok nogenlunde paa den sikre Side. Naar jeg har omtalt de ovennævnte giftige Fluesvamparler, hvortil endnu maa føjes den lilie, ikke meget almindelige Porfy rv Pl u e s v a m p (Amaniia porphyrea), er der ikke l'et mange sikkert giftige Svampe tilbage, og disse er i hvert Fald ikke vanskelige at undgaa. I Slægten S k ø r hat (Russula) findes saaledes nogle giftige Arter, særlig Gift Skørhat (Russula emetica) og andre med den beslægtede Arter, som i Reglen har en skarp, brændende Smag. Der findes i denne Slægt vel en Del spiselige og endog særdeles velsmagende Arter, men er man ikke meget sagkyndig og rutineret, skal man helst undgaa Slægten Russula, da Arterne ofte er meget vanskelige at skelne fra hinanden. I Mælkehattenes Slægt (Lactarius) findes en Del Arter, som anses for giftige paa Grund af deres skarpe, brændende Mælkesaft, f. Ex. den skæggede M. (L. torminosus"}, den draabeplettede M. (L. blennius), Rødbrun M. (L. rufus) og Manddraber-M. (L. turpis). Umuligt er det dog ikke, at nogle af disse ligesom Tragt-Mælkehatten kan vise sig at være uskadelige efter Udtrækning med kogende Vand. Dog - jeg vil ikke anbefale at gjøre Forsøget. - Af Bladsvampene maa' endnu nævnes Almindelig Taareblad {Hebeloma crustuliniforme), som de fleste er enige om at erklære for giftig. Den har en ubehagelig "ræddikeagtig" Lugt og er i det Hele ikke indbydende. Knippe-Svovlhat (Hupholoma fasciculare), som har en stærkt *) Med Hensyn til denne Svamp henledes Opmærksomheden paa en interessant Meddelelse af C. FERDINANDSEN i dette Tidsskrift, Bd. l, Pag. 13. S!*
- 14- bitter Smag, anses ogsaa for giftig. - I R ø r h a t t e n e s Slægt (Boletus) findes nogle faa Arter, som bør undgaas. Først og fremmest vil jeg advare mod Galde-Rørhat (Boletus [elleus). Denne Svamp, der ofte har en ret skuffende Lighed med vor bedste Madsvamp, Spiselig Rørhat (B. edulis), er, om end langt sjældnere end sidstnævnte, dog ikke saa sjælden, som jeg hidtil har antaget. Den kendes bedst paa sine lyserøde Rørmundinger, sit temmelig grove Aarenet paa Stokken og frem for alt paa sin udpræget bittre Smag. Sikkert giftig er ogsaa den lille Peber-Rørhat (B. piperatus), som har en meget skarp og brændende Smag. - Disse to er vel nok de eneste sikkert giftige Rørhat-Arter her til Lands. Med Hensyn til Tykfadet R. (B. pachypus) og Skønfadet R. (B. calopus) er Meningerne meget delte. ELIAS FRIES, Mycologiens Fader, kalder dem begge spiselige, andre erklærer dem for giftige. Det ses saaledes, at Giftsvampenes Antal i det Hele ikke er stort, navnlig i Sammenligning med den store Mængde spiselige Arter og den langt større Mængde, som hverken hører til den ene eller den anden Kategori. - Med Hensyn til de tvivlsomme Arter er det dog altid sikrest at undgaa dem, indtil nærmere Oplysninger foreligger, og man gør altid vel i ufravigeligt at holde sig til den gode gamle Regel: S p i s a l rir ig e n S v a m p u d e n a t v i d e ID e d Sikkerhed, hvad det er for en Art, og at denne Art af alle Sagkyndige anses for uskadelig.
En sjælden Fluesvamp (Amanita junquillea Quel.), Af Jakob E. Lange. "Fluesvampene" er utvivlsomt den bedst. kendte og omhyggeligst undei'søgte af alle Hatsvampe-Slægter. Ikke blot er alle Arterne store, og mange pragtfuldt farvede; men dertil kommer, at. adskillige fra gammel Tid er kendt som farlige Giftsvarnpe, medens andre, særlig sydevropæiske Arter, er værdifulde Madsvampe. Amanito. [unquillea Quel. 1/ 2 Det er derfor overraskende, at også denne Slægt kan fremvise "nye", hidtil ukendte Arter. Men faktisk er der efter FRIES' Tid kommet flere utvivlsomt gode Arter til, og det sådanne, der næppe kunde være underkendt, om de overhovedet havde været set, og som der for må være yderst sjældne. En af disse "nye" Arter er den først af den udmærkede franske Svampekender QUELET iagttagne Amanita junquillea (beskrevet af ham i 1876). Den er senere udenfor Frankrig fundet i England og Sydtyskland; men hvor sjælden den er skønnes af, at den hverken nævnes i Fortegnelser over Schlesiens, Nederlandenes eller Norges Svarnpeflora, saa lidt som i SEV. PETERSENS "Danske Agaricaceerv.
- 16 - Jeg vilde derfor næppe tro mine egne øjne, da jeg i Oktober Måned i en Granskov i Sydfyn (Gerup Skov ved Korinth) så et pragtfuldt Exemplar af denne Art stråle mig i Møde. Men der var ingen Forveksling mulig: Arten er særdeles let kendelig på sin livlig okkergule Farve. Og siden fandt jeg flere af samme Slags. For det Tilfælde at nogen anden Svampesøger skulde møde den paa sin Vej, skal jeg vedføje en kort Beskrivelse. - Svampen, der passende kan kaldes O k k e r g u l FI u es v a m p, har en 5-7 cm bred, lyst okkergul Hat, der mod Randen er blegere og fint furetstribet. Alle Plantens øvrige Dele er re n t h v id e. Ringen er tynd, hindengtig. ikke furet-stribet på Oversiden, og Fællessvøbet er ligeledes hindeagtigt. Naar Svampen udfolder sig, efterlades Dele af Fællessvøbet som snehvide, snart forsvindende Hudpletter på Hatten, navnlig ved Randen, medens en ganske smal og hindeagtig Rand bliver tilbage på Overdelen af den ægrunde, bløde, noget underjordiske Knold, hvori Stilken ender. Sporerne er næsten kuglerunde, og Planten hører altsaa til de r u n d s p o r e d e s Afdeling, hvis almindeligste Arter er den grønlige A. phalloides og den gulhvide A. mappa, medens de æ g s p o r e d e omfatter den højrøde A. muscaria, den panterplettede, brune A. pantherina og den rødmende A.1 ubescens.
Forenings-Meddel eiser, Ekskursioner i 1916. Søndag den 10. Septbr. Ekskursion til Ravnsholt Hegn. Ca. 50 Deltagere. - Afgang fra Nordbanegaarden KJ. 9 35 til Lillerød St., hvor man, efter en lille Tur i Tokkekjøb Vang, spiste Frokost. Ekskursionen gik herefter Syd paa gennem Ravnsholt Hegn til Bregnerød og videre til Farum, hvorfra man returnerede med Toget. - Undervejs Udstilling og Gennemgang af det indsamlede Materiale. -. Svampefloret var ret godt. Af bemærkelsesværdige Fund kan nævnes den ret sjældne Polyporus amorpbus (O r a n g e-p o r e s v a m p) og den højst ejendommelige Exobasidium mycetophilum, der angriber Oollybia d ryophila (S k o v F l a d h a t) og fremkalder store, hjerneagtigt vundne Udvækster paa Hattens Overside. Henimod Hundrede Eksemplarer af denne Fladhat, fordelte over et Areal af 30-40 Meters Udstrækning, var mel' eller mindre misdannede, undertiden indtil Ukendelighed. ø. W. Søndag den 17. Septbr. Ekskursion til Gels Skov og Rude Skov. Afgang fra Nordbanegaarden 9 35 55 Deltagere. Efter en kort Razzia i Gels Skov gik ma.n ad Landevejen til Rudersdals Kro, hvor Frokost indtoges. Tur gennem Rude Skov til Ebberødgaard, hvorfra' Halvdelen af Deltagerne retur-
- 18- nerede over Birkerød 3 1, efter at det indsamlede Materiale var blevet freml agt og gennemgaaet paa en Friluftsudstilling. De mere udholdende belønnedes med en herlig Tur forbi Agger- og Løgsø gennem Paradisskoven til Holte, hvortil man ankom ved 5-Tiden. - Paa Ekskursionen fandtes prægtige Eksemplarer af Amanita phalloides nær Aggersø; af de øvrige Fund kan fremhæves: Boletus cuan escens, Olava ria pistillaris, Collybia distorta, Cortinaria s larqus, Hypholoma cotoneum og Laciarius fuliqinosu s. C. F. Søndag den 8. Oktb r. Tur t il Farum under Formandens Ledelse. Ca. 70 Deltagere. l Hotel Fiskebæk, hvor Frokosten indtoges, var arrangeret en Svampeudstilling, omfattende ca. 50 Arter, som Dagen i Forvejen var ind samlede af Stationsforstander P a l u d a n - N i e l s e n og ordnede af Formanden. Fra Fisk ebæk over Nør re skov og Hareskov til Hareskov St. Svampefloret var en Del fortørret, men meget artsrigt. Søndag den 15. Oktbr. Ekskursion til Skodsborg-Raavad-Klampenborg under Formandens Ledelse. Ca. 50 Deltagere. Gennem Skoven fra Skodsborg til Raavad, hvor der spistes Frokost, og derfra videre over Eremitagesletten til Klampenborg. Svampefloret var nu stærkt paa Retur ; dog fandtes paa Sletten, som sædvanlig paa denne Aarstid, fler e H yg1'ophorus-knec. K. MUNDT. Udstillin ger i 1916. Sondag den 24. Septbr. aabnedes i Zoologisk Have Aarets Hovedudstilling ; den var, som sæ dvanlig, tilgængelig for Publikum ogsaa de to paafølgende Dage. Materialet var indsamlet af Overgartner R i s u m m. fl. og ordnedes af Bestyrelsens svampekyndige Medlemmer; det omfattede c. 100 Arter, hvoriblandt 75 Agaricaceer. De me st fremtrædende spiselige og giftige Arter var godt repræsenterede, i Særdeleshed Slægten Anianita ; endvidere er der Grund til at fremhæve en Del meg et smukke Eksemplarer af den i forrige Hefte nærmere omtalte Pholloia aurea var. Vahlii. Sømlag den 1. Oktbr. En udførlig Recension i Berl ingske T idende af Udstillingen d. 24. Septbr. forøg ede Til strømningen til denne - men efter dens Lukning. Der blev derfor arrangeret en ny Udstilling d. 1. Oktbr. og følgende Dage; Materialet blev som sædvanlig indsamlet af Overgartner R i s u m, og Ordningen forestodes af Formanden og cand. jur. K. Mu n d t. lalt var 92 Arter fremlagte. Søndag don 8. Oktbr, "Ekskursioner". Udstilling paa Hotel Fiskebæk, se under K. MUNDT. Smaa Notitser. Sildige Svampe 1916. Den 15. Oktbr. foretog Meddel erne heraf en Afsøgning af den V. for Landevejen til Hillerød liggende, mindre Del af Tokkekjøb Vang. Der findes her baade Granskov, Bøgeskov, Birkemose
- 19- og Blandingsskov ; men Svampefloret naaede kun i Granskoven en rigere Udvikling. Til Gengæld var det her næsten yppigt og' for den alt overvejende Del sammensat af følgende tre Arter, med Individrigdom i den nævnte Rækkefølge: Mycena metata, Olitocybe oibecina og Lepiota amianthina. Den lille, rødjadne Mycena metata fandtes paa NaaJedækket i Millionvis, næsten overalt; Clitocfbe vibecina optraadte i indtil 20 Meter lange Rækker og halvcirkelformede Ringe, som radsaaet; Lepiota amianthina var vel meget almindelig, men stod dog langt tilbage for begge de foregaaende i Individrigdom. - I den følgende Liste el' opført i alfabetisk Orden alle de paa Ekskursionen noterede Storsvampe ; vi har dog begrænset os til Arter med forgængelige, g: ikke overvintrende, Frugtlegemer i levende Eksemplarer. A g a r ica c eer: Ainanita mappa, muscaria, pantherina, rubescens j Armillaria mellea, mucida j Centharelius aurantiacus, cibarius (tæt Granskov), infundibuliformis j Clitocube incersa, laccata, meiachro a, n ebularis, odora, pithuophila, suaveolens, vibecina j Collybia butsjracea aseina, confiue ns., distorta, maculata, radicaia, stridula j Caprinus picaceus j Cortinarius anthracinus, cinnamomeus, colliniiue, elatior, seandens j Crepidotus uariabilis j Flammula spumosa (i Bøgeløvet) ; Galera hypnorum j Gomphidius qluiinosus j Hupholoma capnoides, [asciculare, sublat eritium ; Lactarius blennius, cilicioides, deliciosus,,qlyciosmus, subdulcis, trivialis j Limacium eburneuin, pustulatum, Marasmius urens j Mycena epipterygia, qalericulata, qalopu», metaia, poly,qramma, pura j l 'ax illus airotomentosus, inoolutus j Pholiota mutabilis, unicolor j Russula (:yanoxantha, delica, emetica, fellea, qraminicolor, niqricans, ochroleuca, sardonia j Stropherla aeruqinosa, squamosa j Tricholoma fiaoobrunneum, lascioum, nudum, personatum, ruiilans, saponaceum, sulphureum, virgatum. A n d r e St o r s va m p e: Boletus badius, chrysenteron, chrysenteron var. oersicolor(i Granskov; baade Hat og Stok intensivt karminrøde), elegans j Oalocera cornea, oiscosa ; Olavaria abietina ; Cordyceps ophioqlossoides (paa Elaphomyces muricatus) j Craterellus cornucopioides ; Elaphomuces murleatue (i tæt Granskov, flere Eksemplarer); Exidia qiandulosa ; Helvella lacunosa ; H ydnum auriscaipiuin ; Leotia lubrica ; Lucoperdon gemmatum, niqrican» j Mutinus caninus j Phallus impudicusj l JOlyp01'US albidus, caesius j Ulocolla saccharina. C. F. og ø. W. Inocybe frumentacea (Bull. ) Bres., en farlig Girtsvamp. Slægten lnocybe, Trævlehat, indeholder flere Arter, der fra gammel Tid hal' været anset for giftige, saaledes J. rlmosa, J. sambucina og J. fibrosa. De to sidste, der i Slægtskab staar nær J. geophila, er hidtil ikke fundne her i Landet - dog har S e v. P e t e r s e n angi vet en dansk Varietet af J. sambucina, Medens disse lnocybe-arters Giftighed næppe har været almindelig anerkendt, har i Sommer en fjerde Art af Slægten, J. [rumentacea, paa en uimodsigelig Maade hævdet sig som en farlig Giftsvamp. Efter en Beretning af G. D itt r i c h i "Berichte der Deutschen Betanisehen Gesel1schaft" s Seplemberhefte er nemlig en i A s c h e r s l e b e n (Prov. Sachsen) boende Lærer d. 16. Juni d. A. bukket under for en Forgiftning, fremkaldt af denne Art. Døden indtraf hurtigt, c. 12 Timer efter Maaltid et, af Hjertelammelse, og Sygdommen frembød de for Fluesvamp-Forgiftninger ejendommelige Symptomer: Svimmelhed, Krampe og Kuldefornemmelser - med Bevarelse at' Bevidstheden.
- ~o - Den anselige Art, som kan naa 8 cm. i Hattværmaal og i Habitus minder om en Entoloma, er aabenbart meget sjælden og er hidtil ikke fundet hos os; den staar i H. t. Slægtskab nærmest Inoc fbe Bon gardii. C. F. Pholiota aurea (Matt.) Fr., "Vahls Bladsvamps. l Tilslutning til Sev. Petersens Opsats om denne Art (Hefte 1, 1916) vil nogle supplerende Bemærkninger antagelig kunne paaregne Interesse. Ma t t u s c h k a gav i 1799, i sin Optæll ing af Schlesiens vilde Planter, den første Beskrivelse af Arten, som han kaldte Aqaricus aureus, Gy I d e n B l il d s v a m p. Fan Aar efter fandt M. V a h l den ved Bagsværd i Nordsjælland, og S c h u m a c h e r, der aabenhart ikke kendte M a t t u s c h k a s Plante, ansaa Arten for ubeskreven og gav den, i sin Fortegnelse over Nordsjællands Planter, Navnet Aqaricus Vahlii. Under dette Navn er Arten siden optaget og afbildet i Flora Danica. En Sammenligning af de to Originaldiagnoser viser imidlertid ti lfulde, at. A!Jaril'us aureus og A. Vahlii er absolut identiske, og da Artsnavnet aureus har Prioriteten, bør vor Art rettelig benævnes Pholiota aurea (Matt.) Fr. Som det vil ses af S e v. P e t e r s e n s F igur er i den før næv nte Opsats, kan Ringens Underside, saa vel som den tilgrænsende Del af Stokken, være foldet-furet, men dette er ikke altid T ilfældet : paa de nedenunder om talte Eksem plarer fra 'Ordrup Krat var saaledes R ingens Underside ganske jævn, grynet-skællet, ligesom den nedre, "bestøvlede" Del af Stokken. Eksemplarer af denne Type efterligner skuffende, Dimensionerne fraregnede, Lepiota amianihina - en Omstændighed, der sagtens har fristet den franske Mykolog Qu el e t til at henføre Arten til Slægten Lepiota under Navnet L. [urana. Modsætningsvis kan Ringens Underside og hele den bestøvlede Del af Stokken være karakteristisk furet-ribbet, saaledes som jeg har set det paa Eksemplarer fra Vestre Kirkegaard, Kbhvn.; denne Typus henføres af Jak. E. Lange - i den smukke, paa Botanisk Museum i København beroende Billedsamlin g af danske Agaricaceer - til en egen Varietet costata. Under.de for Storsvampe gunstige Forhold i Efteraaret 1916 har Pholiota aurea vist sig paa forskellige Steder her paa Sjælland. En prægtig Bevoksning havde jeg saaledes, efter Anvisning af Dr. phil. O ve' P a u I s en, d. 29. Oktbr. Lejlighed til at se i Ordrup Krat N. fol' København: Over 100 Eksemplarer, fordelte i Smaaklynger, da nnede her en bølge t Række paa 10 Meters Længde; Lokaliteten var fed, ret fugtig Græsjord med N e II i k e r o d, K r y b e n d e R a n u n k e l og B u t b l a d e t S k r æ p p e, en Plæne, ha lvt overskygget af gamle Bøge. Paa Charlottenlunds Traverbane, i Græsset, fandt Fru Rosa Jacobi flere smukke Eksemplarer, der var fremlagte paa Udstillingen d. 24. Septbr. Endelig sendte Apoteker A a b l i n g - T h o m s e n, Køge, mig et prægtigt Eksemplar fra Vallø Storskov, S. for Køge. Arten voksede der, i første Halvdel af Oktober, paa Grøftekanten ved Hovedvejen gennem Skoven, i Græs med 1\1 o s e - B u n k e, Nellikero d, Steffensurt og Mosset Astrophullum undulatum ; som Fø lgeplanterne viser altsaa paa en ret fugtig Lokalitet. I Frederiksberg Have, paa Plænen ved Apis-Templet, har Læge C. M Il n d t gennem en Aarrække fundet Svampen; den er dog n u, formentlig paa Grund af for megen Forstyrrelse, forsvunden. Det er sandsynligt, at Pholiota aurea er en Svamp, som optræd er
- 21- meget sporadisk og med store Mellemrum, under særlig gunstige Betingelser. Landbrugslærer J a k. E. L a n g e har saaledes kun truffet Arten een Gang paa Fyn, nemlig i en Have ved Holmstrup (Oktober 1913, paa fed Jord), og Lærer P o li l L a r s e n har aldrig truffet den i Jylland, skønt han i en lang Aarrække har undersøgt forskellige Egne. Den ynder fede, græs rige, ret fugtige Lokaliteter, hvor der er Halvskygge af store Løvtræer (Bøg) - og finder derfor en gunstig Vokseplads paa Grøftekanter i Landets gode Skovegne, i Parker og paa Kirkegaarde. De hidtil kendte danske Findesteder er følgende: Sjælland: Bagsværd, Ordrup, Charlottenlund, København, Frederiksberg, Vallø, Slagelse. F yen: Holmstrup. C. F. Et stort Eksemplar af Kæmpe-Støvbolden. Under mit Ferieophold i Sommer i Farum bragtes der mig den 19. August et kæmpemæssigt Eksemplar af Kæ ro p e - S t ø v b o l d e n (Lycoperdon giganteum), som var fundet i en Have i Nærbeden af Bagsværd. Det er det største Eksemplar, jeg nogensinde har set af denne prægtige Svamp. Den vejede 8,75 Kilogr, og maalte i Omkreds 1,50 Meter, i Højde 0,45 Meter. Den var fuldkommen frisk og god, endnu ikke begyndt at gulne indvendigt. Flere af vore Bekendte fik Lejlighed til at smage den, - der var jo Føde nok til mange Mennesker. Dens Kød er vel noget blødt og løst, men den smager alligevel aldeles fortrinligt, naar man skærer den i Skiver og steger den som Boeuf med Løg, Peber, Smør etc. Resterne af det omtalte Individ spredtes omkring i min Have, hvor det senere har udviklet sine
- 22- Sporer (naar man støder til Stykkerne, udbreder der sig et tæt Støv af Sporer), som forhaabentlig ad Aare vil bringe en rig.høst af lignende Kæmper, saafremt da Forholdene der ellers er gunstige for Svampens Vækst. C. MUNDT. Champignonavl under Krigen i Tyskland og Østrig. Under Krigen har i Tyskland og Østrig en stor Mængde Bryggerier maattet standse deres Virksomhed, dels paa Grund af Forbud mod Ølfabrikation i normal Udstrækning, dels paa Grund af Mandskabets Indkaldelse. Under disse Omstændigheder har det været vanskeligt at finde Anvendelse for de dybe, fugt ige. og mørke Lagerkældere, der saaledes henstod ubenyttede. - l de sidste Maaneder har der rejst sig en Stemning fol' at udnytte Rummene til Champignonavl for derved at fremskaffe et nyt Næringsmiddel for Befolkningen. Der drives udstrakt Propaganda ved Afholdelse af belærende Foredrag om Champignonavl, og der udstedes i Bryggeri-Fagskrifterne Opraab under Henvisning til det store Udbytte, som Frankrig gennem mange Aar har kunnet opvise. Ifølge tyske Angivelser frembringes aarligt for 9 MilL Mark Champignons i Nærheden af Paris, medens hele Frankrigs aarlige Udbytte repræsenterer en Sum af 40 Mill. Mark. Tyskland indfører heraf normalt for 2 Mill. Mark aarlig. Sikkert vil store Mængder af Champignons kunne frembringes i Kælderne. Fugtighed og Mørke er just to af de vigtigste Betingelser, for at Champignonavl skal lykkes - og i Virkeligheden er flere Rum allerede taget i Brug bg har. efter Sigende fremvist et tilfredsstillende Resultat. Et andet er, 0111 Gødningen, naar det gælder om til det yderste at omsætte den i plantisk Næring, ikke anvendt 'paa anden Maade vilde kunne give bedre Udbytte. ø. W. l