AT FÅ HUND Hundejerens første håndbog ULLA BARVEFJORD Fotos: EIVOR RASEHORN ATELIER
Se alle hundebøgerne på www.atelier.dk ICA bokförlag, Forma Publishing Group AB, Västerås 1999, 2007 Ulla Barvefjord och ICA bokförlag, Forma Publi - shing Group AB, Västerås 2007 Forlaget Atelier, København Oversat og bearbejdet af Vibeke Sandberg Alle rettigheder forbeholdt Redaktør: Birgitta Weigl Grafisk formgivning: Bill Mason Fotografier: Eivor Rasehorn, hvis andet ikke er angivet. t ISBN 978-87-7857-729-0
Indhold Forord 5 Jordens hunde 7 Hunderacer 8 Racegrupper 12 Racerestriktioner 17 Overvejelser før købet 20 Vælg den rigtige race 20 Racehund eller blanding? 23 Hanhund eller tæve? 25 Økonomi 26 Delehund 28 Hunde og børn 30 Hunde og ældre mennesker 34 Hunde og katte 38 Før du køber hund 40 Vælg en god opdrætter 44 Køb en voksen hund 45 Fodervært hvad er det? 45 ID-mærkning 47 Valg af hvalp 49 Hvalpen kommer hjem 51 Hvalpen hentes 51 Hvad skal hunden hedde? 53 Forsikringer 56 Udstyr 57 Legetøj 58 Nu skal vi lege... 61 Hverdagslydighed 65 Hvalpen bliver renlig 66 Hvad er lederskab? 69 Gå pænt i snor 73 Indkald 77 Hunden er skudræd 82 Fodring 86 Din hunds pasning 90 Bad 90 Poter og kløer 92 Tandpleje 94 Øjne og ører 96 Analkirtlerne 98 Forhudsbetændelse 99 Ormekurv 100 Aktiver din hund 102 Tips til gode aktiviteter 103 Led efter kantareller 105 Lær hunden at trække og bære ting 107 Agility 108 Hundeudstillinger 112 Kvalitetsbedømmelsen 113 Konkurrencebedømmelsen 115 Farverne siger alt 115 Den første udstilling 116 En handler hvad er det? 120 Hunden med på rejse 122 Hunden i bilen 122 Hunden i båden 124 Hunden med toget 126 Hunden med fly 127 Køresyge 127 Tag hunden med udenlands 128 Hundepension 130 Sygdomme 133 Racespecifikke sygdomme 133 Avlsrestriktioner 135 Kløe 136 Forgiftning 141 Diarré og opkastning 143 Mavedrejning 146 Potebandage 148 Neutralisering 149 Falsk drægtighed 150 Hundeslagsmål 151 Hunde, der arbejder 153 Førerhunde 153 Politihunde og narkohunde 153 Lavinehunde 155 Hyrdehunde og kvæghunde 156 Handicaphunde 158 Skal tæven have hvalpe? 160 Vi skal have hvalpe! 162 Dansk Kennel Klubs etiske anbefalinger for opdræt 163 Parringen 167 Den gamle hund 169 Afslutningen 172 Register 176
Forord Hunden menneskets bedste ven har fulgt i hælene på os, lige siden vi boede i huler. Nu er vi allerede et godt stykke inde i det 21. århundrede, og jeg har skrevet denne bog for hundens skyld. I grunden har hundene nemlig ikke forandret sig særlig meget i løbet af de forløbne årtusinder. Menneskene og ikke mindst de omgivelse, vi lever i, har til gengæld forandret sig, og det er ikke blevet lettere at være hund i den moderne verden. Meget tidligt lærte vi at anvende hunden. Den var god at have med på jagt, fordi den kunne opspore byttet. I de kolde vintermåneder fik hundene lov til at komme ind i boligen, for med en eller flere hunde i sengen blev det lettere at holde varmen, og som tak fik hundene rester fra menneskenes måltider. Selv når hunden døde, kunne den stadig være til nytte, for dens pels blev forarbejdet til varmt tøj. Ingen kan vide med sikkerhed, hvilket forhold vore forfædre i huler og primitive hytter havde til deres hunde. Men så snart vi begynder at tale om civiliserede kulturer, opdager vi, at hunden spiller en rolle overalt. Lige fra at være dyrket som et guddommeligt væsen, til at være forhadt og jaget. I dag har hunden mange forskellige opgaver verden over. Der findes stadig religioner, som anser hunden for at være et urent dyr. I disse lande har man ikke hunde som kæledyr. Her er de fleste hunde halvvilde og de bliver til nød accepteret som levende rengøringsmaskiner, eftersom de er tvunget til at leve af affald og rester. Hvis de kommer for tæt på mennesker, bliver de sparket og jaget væk. I andre kulturer er hunden nødvendig for at mennesket kan overleve. Der findes stadig steder på Jorden, hvor et kobbel hunde foran en slæde er den sikreste måde at komme frem på, selv om der efterhånden står en snescooter parkeret hos enhver inuit i polarområderne. Der findes mennesker, som lever af fiskeri og jagt, og som ikke kan undvære deres jagthunde. Selv i den vestlige kultur er hunden uundværlig. Vi har endnu ingen tekniske hjælpemidler, der lige så effektivt kan erstatte lavinehunde, politihunde, redningshunde og narkotikahunde Men hunden gør også nytte bare ved at være til for ensomme mennesker, for børn, for familier og måske endda for den stressede forretningsmand eller -kvinde. Der er foretaget mange videnskabelige undersøgelser i de seneste tiår som viser, at hundeejere har det bedre fysisk og psykisk end mennesker, der ikke har hund. En hund giver os muligheden for større socialt samvær og bedre livskvalitet. Men det må ikke kun foregå på vore betingelser. Vi er forpligtet til at give vore hunde et godt og indholdsrigt liv. Jeg takker mine venner Ulla Björnehammar og Berit Wallin Håkanson, begge uddannede dyrlæger. Uden jeres gennemlæsning af manuskriptet havde jeg ikke turdet sende det til trykning. Åsa Ahlbom og Marie Hansson har også været til stor hjælp. Ulla Barvefjord 5
Jordens hunde Hvordan der kom liv på Jorden er stadig et stort og ubesvaret spørgsmål. Hvis vi tror på teorien om, at alt liv skabtes i havet og at dette liv gradvist kom op på landjorden og begyndte at ånde med lunger i stedet for gæller, taler vi om en tid, vi stadig ved meget lidt om og vores viden er fortsat kun teorier. Til gengæld ved vi, at der fandtes hundelignende dyr, da mennesket begyndte at gå oprejst for cirka 40.000 år siden. Hvis vi tager et langt spring frem i tiden men stadig 12.000 år tilbage i tiden - har mennesket bredt sig til store dele af jordkloden. Dengang var alle folkeslag jægere. Til at begynde med konkurrerede de med de hundelignende dyr om jagtbyttet, men ikke nok med det, man jagede også hundene og spiste dem. De hunde, der fandtes på jorden, udviklede sig allerede forskelligt for 10.000 år siden. Ulvetypen var den mest almindelige. Men i ørkenområderne fandtes der andre hundetyper, som havde tilpasset sig det varme klima og en helt anden form for jagt. De blev stamfædre til mynderne. Mennesket fandt ud af, at man kunne tæmme hundene og få gavn af dem. Man kunne bruge dem som trækdyr. De var gode til at holde vagt og afværge truslen fra vilde dyr og andre mennesker. De kunne hjælpe til på jagten. Mennesket tog altså hunden til sig, og den fik lov at komme ind i boligen og sove i den store fælles soveplads i de kolde vintermåneder. En firhundsnat I Australien findes der stadig aboriginere, der beskriver temperaturen med antallet af hunde. De har sikkert også et termometer, men det siger dem ikke så meget. Hvis de derimod siger, at det var en firhundsnat, betyder det, at det har været rigtig koldt. Så koldt, at man skulle bruge fire hunde i sengen for at holde varmen. Ubevidst begyndte mennesker at påvirke hundeavlen. Hvis de havde en god jagthund, beholdt de afkommet efter den i stedet for afkommet efter en knap så god jagthund. Ved at udvælge afkom efter den bedste jagthund var mennesket allerede godt i gang med at styre hundeavlen. Dengang vidste man ikke noget om arvelighedslære, genetik og hvordan man kunne påvirke avlen. Man kun- Pharaohund. Sådan så hunde ud i oldtidens Egypten. Det ved man fra arkæologiske fund. Nutidens Pharaohund stammer fra Malta og er sandsynligvis resultatet af et forsøg på at genskabe racen, så den lignede den oprindelige egyptiske hund så meget som muligt. Mynder stammer oprindeligt fra ørken- og steppeområder, hvor de har levet i mange tusinde år. Den moderne Grayhound ligner stadig sine forfædre meget. 7
jordens hunde Pekingeser en af verdens ældste hunderacer. ne blot se, at gode hunde fik godt afkom og dårlige hunde fik dårligt afkom. Som århundrederne gik, kom mennesker til at styre hundenes liv mere og mere. Vi begyndte mere selektivt at udvælge, hvilken hanhund tæven skulle parres med. Jagtegenskaber og temperament blev mere og mere vigtigt for hundenes ejere. Verden så de første hundeopdrættere. Lige siden har mennesker formet de forskellige hunderacer efter deres egne behov. Hver enkelt race har fra begyndelsen haft et formål, et bestemt arbejdsområde. Selv Pegingeseren, der skulle skræmme onde ånder bort med sit grumme udseende. I dag findes der omkring 400 hunderacer på Jorden, og cirka 300 af dem findes i Danmark, heraf er omkring 266 racer registreret hos Dansk Kennel Klub. Alle disse racer har forskellige egenskaber og forskelligt udseende. Nogle af dem passer måske til dig. HUNDERACER 8 Hvem bestemmer, hvornår en hund kan kaldes raceren? Og hvad er egentlig en race? I næsten alle lande findes der en forening, der svarer til Dansk Kennel Klub (DKK). Disse foreninger er for det meste medlem af en større international forening. DKK tilhører fx den største, nemlig FCI (Fédèration Cynologique Internationale).
jordens hunde Der har altid været personer, der interesserede sig særligt for én speciel type hund og som har hengivet sig til udelukkende at opdrætte netop den. Sprogforskere hævder, at ordet race anvendes om dyr for første gang i 1765. Den allerførste forening af hundeinteresserede blev dannet i 1873. Det var The British Kennel Club. Det er ikke så mærkeligt, at briterne kom først. Der har altid været tradition for konkurrencer i Storbritannien, men for at man kunne konkurrere om, hvilke hunde der var bedst og smukkest, måtte man have noget at gå efter et skønhedsideal. Englænderne begyndte at skrive idealerne for mange hunderacer ned i en såkaldt breed standard - en racestandard. En racestandard beskriver præcis, hvordan en hund skal se ud for at være et perfekt eksemplar af racen. I FCI har man vedtaget, at det er kennelklubben i hver hunds oprindelsesland, der fastlægger racestandarden. Danmark har skrevet standard for broholmer og gammel dansk hønsehund. Sverige og Danmark bestemmer i fællesskab standarden for dansk/svensk gårdhund. Sverige har for eksempel lov at fastlægge standarder for drever, hamiltonstøver, jämthund, norrbottenspids, schillerstøver, smålansstøver, svensk lapphund, svensk hvid elghund og västgötaspids. Gotlandsstövaren og hälleforhunden er endnu ikke godkendt som racer af FCI. Norge har skrevet racestandarder for dunkerstøveren, haldenstøveren, hygenhund, norsk buhund, lundehund, norsk elghund (grå) Islændingene har fastlagt racestandarden for islandsk fårehund. Finnerne har fastlagt standarden for finsk spids.