Husorden afd. 11
HUSORDEN Lille Tingbakke, Vodskov Generelt Denne husorden skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af at opretholde faste regelsæt i en fælles bebyggelse som Lille Tingbakke, hvor mange mennesker bor så tæt, som tilfældet er her. Ikke alt kan komme med i en husorden men generelt skal det påpeges, at selv om alt ikke er nedskrevet, siger den sunde fornuft, hvor grænsen går. Er der tvivl, afgøres denne af afdelingsbestyrelsen. Hensyn til dine naboer Støj med boremaskiner og lignende stopper kl. 20.00. Musik af alm. styrke dæmpes kl. 22.00. Skal der afholdes fest, hvor man forventer, at støjniveau og tidspunkter ikke vil blive overholdt, skal der senest dagen før sættes et opslag op i opgangen. Udendørs er det efter kl. 22.00 kun tilladt at benytte borde og bænke omkring fælleshuset. Hvis du er utilfreds med støj fra en nabo, bør du altid først rette henvendelse til denne. Hvis det skulle ske, at en nabo er utilfreds med dine støjsignaler, bør du vise forståelse overfor dette og dæmpe dig. Husk på, at vi ikke altid er klar over, at vi generer andre. - Venlighed koster ikke ekstra. Stk. 1 Hvilke husdyr Husdyr Det er tilladt beboerne at holde hund og kat, dog med den begrænsning, at hunderacer omfattet af Lov om ændring af lov om hunde, der trådte i kraft 1. juli 2010, ikke er tilladt. De forbudte hunderacer og krydsninger af disse må ikke medbringes ved indflytning i områdets lejligheder og må ikke efterfølgende anskaffes eller forefindes på boligselskabets område. Stk. 2 Erklæring om husdyr Der skal ved underskrivelse af lejekontrakt afgives erklæring om ejede/medbragte husdyr på indflytningstidspunktet og lejeren har ved anskaffelse af husdyr efter indflytning pligt til at lade husdyret registrere hos Vivabolig. Afgivelse af urigtige oplysninger, eller manglende oplysning om husdyr, vil som udgangspunkt medføre opsigelse af lejemålet, hvis ikke forholdet umiddelbart lovliggøres. Stk. 3 Adfærdsregler for husdyr
3.1 Husdyr skal føres i snor/bånd dette gælder både for hunde og katte af hensyn til gener for andre beboere. 3.2 Husdyr skal bære halsbånd med navn på ejer og dennes adresse og være mærket og registreret i henhold til husdyrlovens regler. 3.3 Husdyr må ikke besørge på områdets veje, stier og fællesarealer. Ejeren af husdyret skal omgående fjerne eventuelle efterladenskaber som følge af uheld. 3.4 Husdyr må ikke henstå lænkede i haverne eller andre steder i boligområdet. 3.5 Husdyr må ikke være til gene for andre beboere. Eksempler på disse gener er hundes længerevarende gøen udenfor lejemålet, herunder i haverne eller kattes besørgen i haver uden for eget lejemål. Stk. 4 Utryghed ved husdyr Det er målet, at alle beboere (voksne og børn) skal kunne føle sig trygge ved udendørs færdsel i området både ved eget lejemål og på fællesarealerne. Husdyr må derfor aldrig give anledning til utryghed hos andre beboere uanset om husdyret udgør en direkte fare for vedkommende. Ingen må føle sig bange for at blive bidt eller angrebet af et husdyr. Stk. 5 Klager over husdyr Alle klager over husdyr skal fremsendes skriftligt til afdelingsbestyrelsen i form af underskrevet og dateret brev i formandens postkasse. Klager behandles anonymt af Vivabolig og eventuelle sanktioner besluttes af Vivabolig efter høring af afdelingsbestyrelsen. Stk. 6 Sanktioner og håndhævelse 6.1 Husordenen håndhæves af afdelingsbestyrelsen. 6.2 Vurderes overtrædelsen at være reel og af væsentlig betydning, vil der blive stillet krav om fjernelse af husdyret. 6.3 Såfremt påbud om fjernelse af husdyr ikke efterleves vil der kunne forventes en opsigelse af lejemålet. 6.4 Opsigelse af lejemål i forbindelse med overtrædelse af husdyrreglerne i denne husorden behandles af boligselskabet.
Affald De opstillede beholdere anvendes til henholdsvis glas og papir. Ved brug af nedstyrtningsskakt skal alt affald være pakket ind. Større affaldsgenstande kan henstilles i affaldsrummet. Der henvises endvidere til storskraldsordningen. Spørgsmål vedrørende affald rettes til varmemesteren. Trappeopgang Det er tilladt at opbevare barnevogne og handicapkøretøjer under trappen. Alt andet som opbevares i opgangen samt på gangarealet ved loftsrummene vil blive fjernet uden varsel. Det er ikke tilladt at anvende trappeopgangen som varmestue. Parkeringsregler Campingvogne, trailere og lastbiler skal parkeres på pladserne længst oppe ved Tingvejen. Området indgår i et offentligt P-zone område. Dette betyder: - at parkering uden for afmærkede båse er underlagt kommunens P-kontrol, hvilket kan give en p-afgift af kommunens parkerings-vagter. Cykelskure Her er det tilladt at parkere cykler, knallerter, EU-scootere og barnevogne. Alt andet vil blive fjernet uden varsel. Det er ikke tilladt at henstille cykler og lignende op af mur- og træværk. Sker dette vil de blive fjernet af viceværten. Vaskeri Vaskeriet lukker kl. 22.00, det må kun benyttes af voksne. Børn må ikke færdes her alene. Der må ikke medbringes dyr i vaskeriet. Udluftning For at undgå fugtdannelse og de deraf opståede fugtskader, bør der foretages effektiv udluftning gennem vinduer og døre gerne flere gange dagligt,
f.eks. 5-10 minutter af gangen, specielt udluftning efter badning er vigtig, da ikke alle badeværelse er lige godt etableret. Ved uheld Skulle der ske rørskader, radiatorsprængninger eller lignende alvorlige skader i din bolig, ring da til viceværten eller til én fra afdelingsbestyrelsen. Træffer du ikke nogen hjemme kontakt da Falck på tlf. 70 10 20 30. Husk skader på dit eget indbo m.v. skal dækkes af egen forsikring. Boligorganisationen har tegnet Glas- og kummeforsikring. Vicevært Viceværten kan træffes Store Tingbakke 72, eller tlf. 98 29 21 14, 98 29 42 38 på hverdage fra kl. 07.00-07.30 og 12.00-12.30. Eventuelle meddelelser til viceværten kan lægges i hans postkasse. Afdelingsbestyrelsen Godkendt på beboermødet den 8. februar 2011