AR TI KE L M Ap ÅN ril ED 20 E 15 N S TEKNIKERE PÅ MUSEUM om teknisk afdeling ved Femern-projektet Af: Lars Meldgaard, museumstekniker Fra venstre: Kurt, John, Kim, Anders, Meldgaard, Henrik, Frederik. Da Museum Lolland-Falster for flere år siden begyndte planlægningen af de arkæologiske udgravninger forud for etableringen af forbindelsen til Femern, blev det besluttet at oprette en selvstændig afdeling med ansvar for teknik og logistik. Det er denne afdelings opgave at servicere arkæologerne i det daglige arbejde og sørge for, at alle tekniske detaljer altid er på plads og i orden. Her følger en beskrivelse af vores opgaver og hverdag i Teknisk afdeling. I starten I april 2012 fik Teknisk afdeling sin spæde start med kun en enkelt ansat og opbygning af værkstedsfaciliteter, indkøb og opstilling af kontormøbler samt indretning af feltstationen som de første opgaver. Femern A/S udlånte huset på Humlegårdsvej 4 i Rødbyhavn til museet. Huset gennemgik i den næste tid en radikal ombygning fra hjem for et ældre ægtepar til feltstation for arkæologerne med kontorer, fundvaske-faciliteter, laboratorium osv. Fem tørlast-containere blev opbygget med lagerreoler til opbevaring af kerneboreprøverne. De mange hundrede meter borekerner fra forundersøgelserne blev opbevaret på selvbyggede reoler i fem tørlastcontainere, indtil de blev opmålt, soldet og registreret. I den første tid var det også vigtigt at finde den rigtige placering af afdelingen i museets organisation. Her viste det sig at være en rigtig god ide at vælge en tekniker til arbejdsmiljøudvalget, da en meget stor del af det daglige logistikarbejde handler om sikkerhed. I de enkelte udgravningsbudgetter er der taget højde for udgifterne til teknisk hjælp, og disse penge giver tilsammen afdelingens økonomi.
Under forundersøgelserne blev logistikken udviklet til at opfylde projektets voksende behov for udstyr, skurvogne, transport af folk og nyudviklede vaskemetoder. Det var undervejs også nødvendigt at opbygge et ekstra fund-vaskeanlæg på Frilandsmuseet i Maribo for at håndtere de mange hundrede boreprøver. Her indgik afdelingens folk i produktionen på lige fod med arkæologerne i det omfattende bore- og soldearbejde. I sommeren 2013 blev der ansat flere arkæologer, og pladsen på feltstationen på Humlegårdsvej 4 var nu så trang, at vi udvidede med kontorvogne, trådløst netværk og andre løsninger. Da dette heller ikke længere var nok, måtte hele staben flyttes til Borekernerne blev udvasket og soldet i dette hjemmebyggede system af cementblandere. Det var opstillet på Frilandsmuseet i Maribo for at aflaste vandforsyning og afløb på Humlegårdsvej 4. Gennem vinteren 2012 foretog vi et stort antal snegleboringer. Det krævede både en boremaskine og en gravemaskine til at sætte foringsrør i hullerne. Jorden blev løftet op til overfladen og gennemgået med håndkraft. lejede lokale på Gl. Badevej. Her har vi nu opbygget den nye feltstation, mens Humlegårdsvej 4 blev ombygget til fundhåndtering. Arbejdet og vejret Langt det meste af afdelingens arbejde foregår i udgravningsområdet, hvor vi sørger for, at arkæologerne kan udføre deres arbejde på en god og sikker måde. Udover vores daglige opgaver hjælper vi ofte til med at optage de større og tungere fund. Der er dog også mange værkstedsopgaver med reparation og vedligehold af udstyr, og vi har en del opgaver i forbindelse med besøg af konsulenter, eksperter og andre gæster. Samtidig er det også os, der sørger for at fordele projektets ret omfattende bilpark, således at alle udgravninger har et passende antal biler i forhold til de folk, der arbejder der. Udgravningerne har pga. forskelligt vejrlig stor brug for afdækning med telte. Regn og sne er ikke godt for hverken fund eller personale, men sol og vind skal også gerne holdes ude for at beskytte fundene mod udtørring. Efter forskellige forsøg har teltsektioner på 9 x 10,5 m. vist sig at være den bedste løsning. De kan sammenbygges, og sektionerne kan løftes med enten lastbilkran eller gravemaskine. Det giver os mulighed for at flytte teltene rundt i selv de mest besværlige jordbundsforhold. Vinden er en udfordring, både under flytningerne og når teltene står på stedet. De er derfor sikret med et stort antal betonklodser. Flytningerne af teltene må nøje forberedes, og vejrudsigten tjekkes konstant for at undgå, at telte eller maskiner beskadiges. Teltflytning kræver både godt vejr og samarbejde mellem maskinføreren og teknikerne på jorden. Vi bruger nogle små radio-håndsæt til kommunikationen for at undgå råben og misforståelser.
Forsyninger Teltene er oplyst af et stort antal lysstofrør og halogenlamper for at give gode lysforhold for arbejde og fotografering. Vi har desuden en stor mængde pumper, der holder udgravningsfelterne fri for regn og overfladevand. Det er en daglig rutine at efterse, oprense, udbygge og vedligeholde dette system af brønde og dykpumper. For at aflaste arkæologerne for det tunge arbejde med jordflytning opstiller vi, på strategiske steder, transportbånd, som flytter overskudsjord op fra udgravningerne. nere, der kan flyttes rundt imellem felterne. Teknisk afdeling tilser, at der altid er den rigtige mængde grej på de enkelte udgravninger. Ligeledes sørger teknikerne for hver morgen og aften at køre rundt til udgravningerne med den såkaldte Gis-Bus, en lille varebil, og uddele og indsamle det meget kostbare GIS-opmålingsudstyr. Alle udgravninger får en container med graveudstyr og forskelligt håndværktøj leveret. Vi sørger for, at den altid er pakket med det nødvendige grej. Der bruges en hel del strøm til lys i teltene og til drift af pumper og transportbånd. Vi forsyner udgravningerne i det kæmpestore udgravningsområde med strøm fra to centrale punkter. Sikkerheden Sikkerhedsarbejdet på en udgravning af Femernprojektets størrelse er meget omfattende. Her er det Teknisk afdeling, der sikrer adgangsvejene i felterne med gangbroer, trapper og gangbrædder, afdækker dybe huller, sørger for belysning og markering af parkeringspladser samt køre- og gangveje. Vi er som sagt også repræsenteret i arbejdsmiljøudvalget, der i samarbejde med Femern A/S og de andre underleverandører fastlægger og overvåger niveauet for sikkerheden på pladsen. Der skal et stort net af pumper og slanger til for at holde udgravningerne fri for vand. Her ses nogle af udfordringerne med de store mængder overfladevand. Disse ting kræver naturligvis en del strøm. Vi har derfor opsat et net af kabler og elskabe, så vi kan forsyne alle udgravninger fra 2 centrale punkter. Det har vist sig at være meget mere effektivt end brugen af mange små generatoranlæg. Alt håndværktøj og udstyr er fordelt i 10 contai- Sikkerheden i udgravningsområdet er ekstremt vigtigt, så vi tilpasser og vedligeholder konstant alle vore trapper, broer og gangveje i udgravningsfelterne.
findelser undervejs som f.eks.: særligt profilmåleudstyr, graveplatforme, broer, gangbrædder og en 3D-fotoautomat. Hverdagen for teknikerne bliver på denne måde sjovere og mere udfordrende. Et andet eksempel på problemløsning er den mobile soldecontainer, vi har opfundet og bygget. På den kan man fra seks arbejdspladser vandsolde op til 15 tons jord ad gangen, kun ved brug af genbrugsvand. Containeren er indrettet, så den nemt kan tømmes, læsses på en lastvogn og flyttes. Andre har set den i drift, og der er nu opbygget og leveret endnu en container, købt af et nabomuseum. Arbejdsforholdene i fundhåndteringen på Humlegårdsvej 4 er efterhånden blevet så trange, at den endnu en gang er flyttet til nye lokaler, og vi har måttet opfinde en mobil fundbehandlings-pavillon, der ligesom soldecontaineren kan flyttes med lastvogn til en hvilken som helst udgravning. Pavillonen er opbygget med egen varme-, vand- og strømforsyning, og er derfor ret uafhængig af faste installationer. Den tænkes også brugt på de fremtidige arkæologiske projekter, som museet bliver involveret i. Ud over transport- og løfteopgaver bruger vi teleskoplæsseren, når der skal tages oversigtsfotos. Fra kurven i toppen af armen er det muligt at få et overblik over omfanget af udgravningerne. Når projektets fotografer skal til vejrs for at tage oversigts- og lodfotos, foregår det fra en mandskabskurv monteret på vores teleskoplæsser. Det er af sikkerhedsgrunde en tekniker, der opstiller maskinen og er operatør på den fjernstyrede kurv. Vi har til sammen en stor mængde certifikater og kørekort til forskellige køretøjer og maskiner, så vi altid kan stille med en chauffør eller operatør med den rigtige uddannelse. En anden del af sikkerhed på pladsen er kravet om brug af sikkerhedssko, hjelm og synlighedstøj; her er det også meget vigtigt, at de folk, der arbejder i området, har det rette arbejdstøj og fodtøj, tilpasset de forskellige årstider. Teknisk afdeling sørger for, at alle har det udstyr, de har brug for, sommer og vinter. Opfindelserne Projektets størrelse og specielle karakter gør det nødvendigt at løse mange små og store tekniske udfordringer hver dag. Derfor har vi gjort en del op- Soldecontaineren er en af de opfindelser, vi har gjort for at lette og effektivisere arbejdet. Den er meget mobil, og kan let tømmes og flyttes rundt mellem udgravningsfelterne. Om vinteren står den frostfrit indendørs, og jorden transporteres i stedet dertil. En teknikers profil? Teknisk afdeling er nu vokset fra 1 til 7 ansatte. Det er ikke nødvendigvis folk med specifikke uddannelser, der udgør afdelingen, men derimod er det en flok med vidt forskellige tekniske og håndværksmæssige baggrunde og først og fremmest stor erfaring og kompetencer fra mange faglige områder. Udover vores primære opgaver på Femern-projek-
tet er vi jævnligt udlånt til andre udgravninger og afdelinger på museet. Her hjælper vi blandt andet med opstilling og nedtagning af udstillinger, opbygning af det årlige Damptræf på Frilandsmuseet og opgaver på museets mange magasiner. Udgravningerne ved Hoby er også hver sommer et af de faste punkter på afdelingens program. Beredskab Mens resten af museets ansatte holder jule- eller påskeferie, opretholder vi et vagtberedskab, hvor udgravningerne konstant overvåges og holdes i orden, så arkæologerne ikke møder op til alt for mange grimme overraskelser som nedstyrtninger af jord eller oversvømmelser efter ferien. Juleferien 2014 er et godt eksempel på, at det er vigtigt med konstant overvågning! Store regnmængder havde op mod jul samlet sig på arealerne i vindmølleparken, dræningskanalerne kunne til sidst ikke følge med, og natten til d. 23/12 nåede vandet så højt op, at det gennembrød barriererne og oversvømmede to udgravninger og et stort område imellem dem. De store mængder sand, som flere steder blev skyllet med ned i felterne, dækkede nogle af vores dykpumper, så de satte resten af det elektriske anlæg ud af drift. Det kostede en hel del overarbejdstimer at få anlægget tilbage på fode og tømme udgravningerne igen. Forskelligt gods drev rund på felterne, efter at de var blevet ramt af den massive oversvømmelse. Det var selvsagt en stor opgave at få ryddet op og bragt udgravningerne på fode igen. Arbejdsdage Der er aldrig to dage, der er ens for en tekniker i arkæologiens tjeneste, men vi forsøger altid at lave en vis struktur på vores arbejdsdag. Den første bølge af teknikere møder kl. 7 og forbereder dagens opgaver, laver kaffe til graveholdene og fordeler biler. Klokken 8 møder resten, og vi holder et lille morgenmøde, hvor vi fordeler opgaverne iblandt os og aftaler, hvordan vi bedst får tingene til at hænge sammen. Herefter køres opmålingsudstyret ud til udgravningerne, og vi kører ud og går i gang med de ting, vi har aftalt. I dagens løb strømmer det ind med små og store opgaver, så vi konstant må omprioritere tingene og nytænke for at få det løst til alles tilfredshed. Telefonerne er konstant i brug, og vi mødes gerne til frokost og middag, hvor der også lige bliver tid til at lægge nye planer eller aftale ændringer. Inden fyraften indsamler vi igen opmålingsudstyret og efterkommer de sidste forespørgsler fra arkæologerne. Fremtiden En oversvømmelse ramte udgravningerne i julen 2014 og rev store mængder sand med sig ned i felterne. Trapper og gangveje blev også hårdt skadede af vandet. Vejret drillede dog stadig, selvom det værste regnvejr var overstået. Således fik vi både sne og meget kraftig vind mellem jul og nytår. Det gjorde bestemt ikke oprydningsarbejdet nemmere! Mandag efter nytår vendte arkæologerne tilbage til en arbejdsplads, som bar præg af feriens vejrlig, men som var tilpas klargjort til, at arbejdet kunne genoptages med det samme uden de helt store gener. Når Femern-projektet inden for de næste år er færdigt, vil der nok blive en justering af medarbejderantallet, men det er sandsynligt, at flere af teknikerne flytter med til de næste store og mindre udgravningsprojekter, som ligger og venter i fremtiden på Lolland og Falster. Vi indsamler hver dag viden om, hvordan man griber sikkerheden og teknikken an på de meget store udgravninger. Denne viden kan formentlig, sammen med nogle af vores opfindelser, på et tidspunkt også skabe beskæftigelse i form af konsulentvirksomhed og vidensdeling.