RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed



Relaterede dokumenter
En registerundersøgelse af den danske befolkning

Pesticidoverblik. Region Sjælland. Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer. 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder

London, 1850-erne Snow og smittespredning af kolera. INSTITUT FOR MEDICIN OG SUNDHEDSTEKNOLOGI

Statusrapport 2002 Pesticidforurenet vand i små vandforsyningsanlæg

Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger

Revurdering af pesticider i grundvand ved at medtage prøver under detektionsgrænsen i analysen

Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Miljø- og fødevareministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 775 (MOF alm. del) stillet 8. juni efter ønske fra Julie Skovsby (S).

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Dokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning

Pesticider og nedbrydningsprodukter

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

Forenklet kontrol af drikkevand

Pesticider og nedbrydningsprodukter

TEGNER GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN ET FOR PESSIMISTISK BILLEDE AF GRUNDVANDETS TILSTAND?

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Forenklet kontrol af drikkevand

Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T / 1 0 8

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < m 3 /år.

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Anvendelsen af BAMnedbrydende. til oprensning af BAM/dichlobenilforurenet. Delrapport for fase 1. Miljøprojekt nr. 1424, 2012

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer

Undersøgelse af en mulig sundhedsmæssig risiko i Grindsted

Notat om udfordringer for samfundet og vandforsyningen

Veflinge Vandværk. Notat

Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden , Sundhedsstyrelsen 2010.

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Hvad vil vi med vores grundvand?

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Temaredegørelse. Indvinding af drikkevand fra enkeltanlæg Administrationspraksis ved utilfredsstillende vandkvalitet

Status for undersøgelserne for DMS i drikkevandet


Vandkvalitetsrapport Resumé

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten?

Enkeltanlæg - ny administrationspraksis ved utilfredsstillende drikkevandskvalitet

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

DVV TEMALØRDAG PESTICIDER HVAD BETYDER DE FOR OS?

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Vintermøde ATV 9. marts 2010

Bilag nr. 1. Notat Emne: Baggrundsoplysninger om ikke almene vandværker. Baggrund

nyt billede: x 190,5 mm ndsættelse, på billedet det bagerst. t gamle foto Pesticidindsatsen Kontorchef Lea Frimann Hansen

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

Undersøgelsesrapport Boring 1 - DGU nr Råsted Vandværk

Oddesund Nord Vandværk

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til april 2020.

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen

Afgørelse. efter 29 i vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 935 af 24 september 2009):

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.

Vandkvalitetsrapport Resumé

Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2018

Danmarks Naturfredningsforening. EnviNa 3. oktober 2018

Sammenfatning Grundvand Status og udvikling

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Pesticidpakkerne i EU-udbud af regionernes analyser pr. august 2011

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.

Frederikshavn Kommune. Vejledning til ejere af egen husholdningsboring

Vandforsyningsplanlægning - Kontrol med vandkvaliteten for almene vandværker i Aalborg Kommune, kontrol for pesticider, nitrat mv.

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Vanddataanalysen i Region Midtjylland

Cancerregisteret 1996

Nitratindhold mv. hos almene vandværker og ikke-almene vandforsyninger i Rebild Kommune

Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital

Vejledning nr /2011 Gammelt nr. 105

Vandkvalitetsrapport Resumé

Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder. Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning

nye kræfttilfælde i blandt mænd og blandt kvinder

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Drikkevandsforureninger Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?

Fjernelse af pesticidet MCPP (mecoprop) ved traditionel vandbehandling

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til august 2015.

Regler om sprøjtemidler

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Venø Vandværk. Indvindingstilladelse. Organisationsform. Kildepladser

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Kræftepidemiologi. Figur 1

15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017

Varsel om påbud om forbedret vandkvalitet

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.

Transkript:

En registerundersøgelse af den danske befolkning Hyppigheden af medfødte misdannelser i mandlige kønsorganer og forekomst af bryst-, blærehalskirtel og æggestokkræft blandt befolkningen med enkeltvandsforsyning RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed

Samarbejdsprojekt mellem Institut for Miljømedicin, Syddansk Universitet GEUS Embedslægeinstitutionen for Ringkøbing Amt Teknik & Miljø, Ringkøbing Amt Tina Kold Jensen, Helle Raun Andersen & Esben Budtz-Jørgensen, Syddansk Universitet Halfdan Sckerl, Miljøcenter Ringkøbing Børge Sommer, Sundhedsstyrelsen Frants von Platen-Hallermund, Walter Brüsch & René K. Juhler Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøstyrelsen: Miljøprojekt Nr. 1174 2008 Ufuldstændig udvikling af urinrøret. urinrøret udmunder i varierende afstand fra toppen af penishovedet. Misdannelse ledsages af spaltet forhud. Misdannelsen forekommer hos ½ procent af alle drengebørn. De lettere tilfælde med kort afstand til penishovedet udgør 70 procent.

Fokuserer på enkeltvandsforsyninger med baggrund i GEUS undersøgelse Øget risiko for cancer specielt hormonrelaterede cancerformer Øget risiko for neurologiske sygdomme, fx. Parkinson og Sclerose Øget risiko for reproduktionsdeffekter medfødte misdannelser Nedsat fertilitet

Data anvendt til projekt Cpr-registeret BBR-registeret Socialstatus Sundhedsregistre AIS-data GEUS-data

Forsyning af enkelte husstande, baggrund.

Overskridelser af grænseværdierne for drikkevand i 625 små vandforsyningsanlæg i 2001/2002 % 0 10 20 30 40 50 60 70 80 pesticider >=0,1µg/l nitrat >= 50 mg/l 4 bakterielle parametre ogr Coliforme bakterier 31,4% pesticider,nitrat og bakterier

Pesticidtyper /grupper fundet ved undersøgelsen af de små vandforsyningsanlæg 0 10 20 30 40 50 60 % alle analyserede pesticider BAM triaziner og nedbrydningsprodukter atrazin terbuthylazin og deethylterbythylazin glyphosat og AMPA >=0,1 µg/l 0,01 til 0,1 µg/l

Pesticidfund i forskellige anlægstyper Anlægstyper og pesticidfund alle Ukendt Brønd Boring i brønd Boring % >=0,1µg/l % 0,01-0,1 µg/l 0 20 40 60 80 100 andel med fund

BBR registret: 70-50.000 private vandforsyningsanlæg? 30% af anlæggene undersøgt i Storstrøms Amt i 2005 er nedlagt, siden anlæggene blev undersøgt for pesticider i 2001/2002

349 små vandforsyningsanlæg med fund af et eller flere pesticider. Antal stoffer for henholdsvis ler og sandområder i Storstrøms og Viborg amt er vist som middel, median og maksimum værdi, mens koncentrationer beregnet som middel, median og maksimum og sum koncentrationer er vist i µg/l. Ler Storstrøm Sand Viborg Ler, hele undersøgelsen Sand, hele undersøgelsen Antal stoffer middel 3,3 2,4 2,9 2,2 median 3 1,8 2 1,3 maksimum 12 8,5 13 8,5 Koncentration, i µg/l. (maksimum for enkeltstof pr anlæg) middel 0,79 1,12 0,75 0,81 median 0,19 0,24 0,19 0,19 maksimum 9,8 7,2 14 7,3 Sum af pesticider, i µg/l middel 0,94 1,06 0,84 0,83 median 0,32 0,28 0,23 0,18 maksimum 11,71 8,12 11,9 11,1

Antal stoffer fundet i anlæg beliggende i ler og sandområder. Der er i ca 50 % af anlæggene beliggende i sand kun fundet et enkelt stof, mens der er fundet 5 stoffer i ca 10 % af anlæggene beliggende i lerjord antal stoffer i ler og sand % 0 10 20 30 40 50 1 2 3 4 5 antal stoffer 6 7 8 9 10 11 12 13 ler sandjord

Kilder til coliforme bakterier i højtliggende grundvand (samt patogene bakterier og virus) fra Azadpour-Keeley et al, 2005 Gylle tilføres marker, transport af bakterier gennem sprækker i till - i dette tilfælde gennem tørke sprækker Azadpour-Keeley et al, 2005 140 Lave temperatur => flere E.coli? Termotolerante coliforme bakterier 120 100 antal 80 60 40 20 0 0 5 10 15 20 temperatur i vandværksvand

Andel(%) vandprøver med fund af E.coli og coliforme bakterier. v vandprøve fra anlæg v hb højtliggende grundvand fra håndboring 71 prøver Fund af coliforme bakterier og E.coli mod dybde af vandspejlet i håndboringer. Maksimum talte bakterier -160 Fund af coliforme og E.coli i forskellige prøvetyper v 0 25 50 75 100 coliforme bakterier mod dybde til vandspejl i håndboringer 0 50 100 150 200 v brønd 0 v dræn 0,5 1 v grøft 1,5 v hb 2 alle prøver coliforme bakterier E.coli 2,5 3 coliforme E.coli

I denne partielle økologiske registerundersøgelse blandt alle danskere bosiddende i landområder, fødte kvinder, der modtog vand fra en enkeltvandforsyning, hyppigere et drengebarn, hvis testikler ikke var sunket ned i pungen ved fødslen (kryptorkisme) i forhold til kvinder, der modtog vand fra en almen vandforsyning. Medfødte misdannelser i de mandlige kønsorganer. Hypospadi: En misdannelse af urinrøret og evt. penis og pungen, hvor urinrøret ikke som normalt udmunder på spidsen af penishovedet, men derimod på undersiden af penishovedet, penis eller på pungen Ingen forskel men datamateriale er spinkelt. Der var ingen forskel på antallet af fødte drengebørn med misdannelser i penis blandt kvinder med enkeltvand- og almen vandforsyning. Kvinder med enkeltvandforsyning havde ikke hyppigere brystkræft eller kræft i æggestokkene og mænd med enkeltvandforsyning ikke hyppigere kræft i blærehalskirtlen i forhold til kvinder og mænd med almen vandforsyning.

Kvinder, der boede i områder med leret jordbund, havde hyppigere brystkræft og kræft i æggestokkene i forhold til kvinder, der boede i områder med sand jordbund, ligegyldigt om de havde enkeltvand- eller almen vandforsyning, kun resultaterne for brystkræft var statistisk signifikante. Kvinder, der i graviditeten boede i områder med lerjord, havde ligeledes en ikke statistisk signifikant forøget forekomst af fødte drenge med manglende nedsynkning af testiklerne i forhold til kvinder, der boede i sandede jordområder. Da undersøgelsen er partiel økologisk og ikke indeholder individbaserede oplysninger om eksponering, er det ikke muligt at konkludere noget om årsagssammenhænge. Det har f.eks. ikke været muligt at tage højde for forskelle i social status og erhverv mellem personer med enkeltvandsforsyning og almen vandforsyning. Ligeledes er der problemer med kvaliteten af de anvendte registre. Undersøgelsen kan derfor kun give mistanke om en mulig sammenhæng, der skal undersøges nærmere i et til formålet mere egnet undersøgelsesdesign.

Undersøgelsen peger dog på, at befolkningen med enkelt vandforsyning kan være udsat for pesticidrester, der muligvis kan påvirke deres helbred, hvilket understøtter tidligere undersøgelsers fund. Dog er koncentrationerne af pesticider i drikkevand små i forhold til andre eksponeringskilder f.eks. kostindtagelse. Det er dog formentlig andre pesticider, som befolkningen eksponeres for gennem drikkevand end igennem kosten. Det kan diskuteres, om en undersøgelse af denne type overhovedet skulle have været igangsat, når dens konklusioner aldrig vil kunne anvendes i forebyggelse, da der er problemer med data og derved kan undersøgelsen aldrig komme med en brugbar konklusion. En del af projektets formål var dog at sammenkoble registrene for at vurdere gennemførligheden og begrænsninger i registrene. Undersøgelsen har derved identificeret problemer og mangler i de anvendte registre, men har samtidig vist, at det var muligt at sammenkoble informationer fra registrene på trods af disse problemer. Ligeledes har projektet peget på disse problemer og forslået løsningsforslag.

BAS 480F fungicid