Ny forskning Fortrydelsesparagraffer i forhold til oplysninger i selvangivelsen af lektor, ph.d. Inge Langhave Jeppesen Med foråret kommer også den tid, hvor man skal til at tænke på sin selvangivelse. Tidligere tiders papirudgave er ganske vist for mange af os erstattet af et elektronisk dokument i vores skattemappe. Men det ændrer ikke på, at vi har modtaget en selvangivelse. Og selv om vi ikke reagerer på den, fordi SKAT allerede har alle oplysningerne, er der fortsat tale om, at vi med vores selvangivelse har afgivet oplysninger til skattemyndighederne. Oplysninger, der danner grundlag for årsopgørelsen, som viser, om vi skal betale mere eller måske have penge tilbage i skat. For den almindelige lønmodtager har SKAT allerede de fleste oplysninger, men for den, der driver virksomhed enten som selvstændig erhvervsdrivende eller i selskabsform er det nødvendigt at opgive en række oplysninger i selvangivelsen, som SKAT ikke kender på forhånd. Men hvilke muligheder har skatteyder efterfølgende for at fortryde sådanne oplysninger? Spørgsmålet kan være aktuelt, enten fordi oplysningerne viser sig at være forkerte, eller baserer sig på valg, som indebærer nogle uhensigtsmæssige skattemæssige konsekvenser. Der er fortrydelsesret I dansk skatteret dækker begreberne genoptagelse, omgørelse og selvangivelsesomvalg over skatteyders overordnede muligheder for at fortryde sine oplysninger og er hjemlet i skatteforvaltningslovens 26, 27, 29 og 30. Men én ting er, at der er hjemmel til at fortryde de oplysninger, der er afgivet i selvangivelsen, noget andet er, hvornår denne hjemmel så rent faktisk kan anvendes. Den mest simple adgang til fortrydelse er såkaldt ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens 26. Den forudsætter blot, at der fremlægges nye oplysninger, som med en vis sandsynlighed ville have resulteret i en anden skatteansættelse, hvis de havde været lagt til grund tidligere. Det kan f.eks. være oplysninger om et manglende fradrag eller et fejlagtigt indtægtsført beløb. Anvendelsen er derfor primært begrænset af frist- og forældelsesreglerne, der betyder, at skatteyder skal fremsætte sin anmodning senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Hvis man eksempelvis ønsker at ændre en oplysning, som man har afgivet i forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2008, skal man anmode om det senest den 1. maj 2012. Anderledes vanskeligt kan det forholde sig med den ekstraordinære genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens 27. Ekstraordinær genoptagelse kan være relevant, hvis skatteyder ønsker at ændre en forældet skatteansættelse, og er derfor forbundet med et såkaldt fristgennembrud. Lovgiver har fastsat skarpe grænser for, hvornår det er muligt, idet bestemmelsen angiver 7 konkrete muligheder for genoptagelse. Derudover indeholder den dog også en ottende mulighed en såkaldt»sikkerhedsventil«, som giver adgang til ekstraordinær genoptagelse, når der foreligger»særlige omstændigheder«. En anden mulighed for at fortryde sine oplysninger har betegnelsen omgørelse. Den kan for eksempel være aktuel, hvis en far har overdraget en ejendom til sin datter til en for lav værdi og efterfølgende bliver opmærksom på, at datteren skal betale gaveafgift af forskellen på den overdragede værdi og handelsværdien. Far og datter ønsker at undgå denne situation og vælger enten at ophæve handlen eller at lade overdragelsen ske til handelsværdien. Anmodningen om omgørelse består i, at skatteyder ønsker at ændre sin skatteansættelse, så den svarer til den ændrede aftale omkring overdragelsen. Muligheden for omgørelse er hjemlet i skatteforvaltningslovens 29 og forudsætter blandt andet, at dispositionen har haft»utilsigtede skattemæssige virkninger«.
Den sidste og nyeste mulighed for fortrydelse består i det såkaldte selvangivelsesomvalg, hvor skatteyder kan fortryde et valg, som er truffet i forbindelse med selvangivelsen. Denne mulighed er hjemlet i skatteforvaltningslovens 30 og forudsætter, at SKAT har foretaget en indkomstansættelse, som har haft betydning for et valg, som skatteyder har truffet i sin selvangivelse med deraf følgende»utilsigtede skattemæssige konsekvenser«. Det kan for eksempel være den situation, hvor skatteyder har truffet et valg i forhold til virksomhedsordningen, som efterfølgende viser sig at være uhensigtsmæssigt som følge af SKAT s ændringer af indkomstansættelsen. Fortrydelse kræver godkendelse af SKAT Fælles for de nævnte tilfælde er, at adgangen til at fortryde forudsætter en godkendelse af SKAT. Godkendelsen skal foretages på grundlag af en subjektiv vurdering af, om der foreligger»særlige omstændigheder«,»utilsigtede skattemæssige virkninger«eller»utilsigtede skattemæssige konsekvenser«. Alle de situationer, hvor der anmodes om ekstraordinær genoptagelse, omgørelse eller selvangivelsesomvalg er præget af det samme hensyn nemlig skatteyders mulighed for at fortryde de oplysninger eller valg, der er truffet i forbindelse med selvangivelsen. Men praksis viser, at den subjektive vurdering af, hvornår det skal være muligt, ikke bliver foretaget efter ensartede kriterier. Vurderingen spænder fra en restriktiv fortolkning af»særlige omstændigheder«som betingelse for ekstraordinær genoptagelse til en vid og lempelig fortolkning af «utilsigtede skattemæssige konsekvenser«som betingelse for selvangivelsesomvalg. De utilsigtede skattemæssige konsekvenser, der kan begrunde et selvangivelsesomvalg, deler sig i to typer. De foreligger for det første, når SKAT foretager en ændring af det selvangivne, der har en vis indflydelse på forudsætningerne for det trufne valg, uden at ændringen nødvendigvis har en direkte betydning for valget. For det andet foreligger de, når valget beror på en egentlig fejltagelse også selv om der ikke er foretaget en ændring af det selvangivne, der har betydning for valget. Som et eksempel kan nævnes TfS 2007, 551 DEP/SKM2007.371.DEP, hvor en brancheforening ønskede at indsende et erklæringsskema, jf. FBL 15, stk. 2, frem for en egentlig selvangivelse. Den valgte selvangivelsesform havde medført en fejlagtig skattebetaling på ca. 200.000 kr. Foreningen fik tilladelse med den begrundelse, at der var tale om en fejltagelse, der kunne begrunde et selvangivelsesomvalg, hvis SKAT ændrede det selvangivne. Der foreligger derimod ikke særlige omstændigheder, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse, hvis skatteyder har begået en fejltagelse, der skyldes skatteyders egne forhold. Det kan f.eks. være, hvis skatteyder fejlagtigt har bogført et beløb som indtægt to gange. Til gengæld foreligger der utilsigtede skattemæssige virkninger, som kan begrunde en omgørelse, når blot skatteyder ikke var vidende om eller ikke havde forudset de skattemæssige virkninger af sine dispositioner. I praksis er der således givet tilladelse til omgørelse i situationer, hvor skatteyder har begået fejl i form af manglende overholdelse af formalia. Forskellige kriterier Det er altså muligt at fortryde sine oplysninger i selvangivelsen, men adgangen hertil er forskellig alt efter, hvad og hvordan man ønsker at fortryde. Det kan undre, at adgangen til ekstraordinær genoptagelse er meget begrænset selv i tilfælde, hvor fejlen kan dokumenteres, mens der uden problemer gives tilladelse til omgørelse i situationer, hvor fejlen skyldes manglende opmærksomhed omkring formalia. Indtil videre må man blot som skatteyder og rådgiver være opmærksom på denne forskellighed, der medfører, at det ikke i alle tilfælde er muligt at fortryde sine oplysninger. Hvis du vil vide mere Har du fået lyst til at vide mere om emnet, kan du læse artiklen Kan man fortryde? af lektor, ph.d. Inge Langhave Jeppesen i Juridiske emner ved Syddansk Universitet, der udkommer i efteråret 2009.
Publikationer Artikler Nis Jul Clausen har publiceret NASDAQ OMX Copenhagen Afgørelser og udtalelser 1. januar-31. december 2008, Nordisk Tidsskrift for Selskabsret 2008:4 s. 33-48. Nis Jul Clausen har sammen med Karsten Engsig Sørensen offentliggjort artiklen: Stock Exchange Mergers - The new Driver in the Harmonisation of Securities Market Regulation? i European Company and Financial Law Review, s. 30-70. Ole Hammerslev har sammen med Kim Esmark redigeret: Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab nr. 1-2 2009: Temanummer om»det religiøse felt«. Ole Hammerslev har sammen med Kim Esmark skrevet»redaktionens forord«i Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab nr. 1-2 2009: Temanummer om»det religiøse felt«, s. 5-6. Ole Hammerslev er medredaktør på 32. udgave af tidsskriftet Retfærd., der er et retsvidenskabeligt tidsskrift, Juristog Økonomforbundets Forlag, 2009. Troels Michael Lilja har publiceret artiklen: Når enden er god er alting godt -»indre selskab«eller blot kommanditselskab i Nordisk Tidsskrift for Selskabsret 2008 nr. 4, s. 155-167. Malene Rowlandson Stokholm har publiceret artiklen: sædelighedsbestemmelsens fortsatte berettigelse i patentretten i Ugeskrift for Retsvæsen nr. 12, 21. marts 2009, s. 107-115. Kristina Siig har udgivet artiklen: Kikkerten for det blinde øje, i Udenrigs 1, juni 2009, Det Udenrigspolitiske Selskab, København, s. 26-32. Peter Starup har sammen med Matthew James Elsmore udgivet artiklen: European Court of Justice: Metock and Others, i International Legal Materials (udgivet af ASIL, The American Society of International Law), Vol. 47 No. 6 2008, s. 858-874. Bøger Jakob Juul-Sandberg har udgivet bogen: Forbedringer - Energibesparende foranstaltninger i lejeretlig belysning, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2009, 189 sider. Hans Viggo Godsk Pedersen har sammen med Bernard Gomard og Anders Ørgaard udgivet bogen: Almindelig kontraktsret, 3. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009, 309 sider.
Nyt fra Juridisk Institut Ny institutleder Nina Dietz Legind er udnævnt til professor med særlige opgaver inden for bankjura og samtidig ansat som ny institutleder se under nyheder fra Syddansk Universitet. Redaktør af Retfærd Ole Hammerslev er blevet nordisk redaktør af Retfærd. Nordisk Juridisk Tidsskrift. Tiltrædelsesforelæsning om skat Professor Jane Bolander holdt sin tiltrædelsesforelæsning den 1. maj 2009. Konference om skattereformen I umiddelbar forlængelse af sin tiltrædelsesforelæsning afholdt skatteretsprofessor Jane Bolander en konference om skattereformen. Konferencen var velbesøgt og bød blandt andet på indlæg af medlem af Skattekommissionen, professor Michael Møller (CBS), lovdirektør Jens Drejer, Skatteministeriet, og formanden for FSR s skatteudvalg, statsautoriseret revisor John Bygholm (Deloitte). FSE-støtte på godt to millioner Nina Dietz Legind, Camilla Hørby Jensen og Nis Jul Clausen har i forbindelse med Forskningsrådet for Samfund og Erhvervs (FSE) forårsuddeling 2009 modtaget 2.145.000 kr. i støtte til projektet: Indirekte investorbeskyttelse efter implementeringen af Den Finansielle Handlingsplan. De studerende arrangerer tur til Dubai Juridisk Forening SDU arrangerer i efteråret 2009 en studietur, og destinationen er den voksende millionby, Dubai. Turen vil omfatte virksomhedsbesøg, som har en relevans for de studerende på de juridiske uddannelser. Besøgene omfatter bl.a. advokatfirmaer, transportfirmaer og det Danske Konsulat. Studieturen er i uge 42, hvor 27 studerende samt 2 ansatte fra Juridisk Institut tager til Dubai for at opleve mulighederne for at arbejde i udlandet samt skabe kontakter til brug for de studerende. EU-holdet i ELMC nåede til semifinalen Et»EU-hold«fra Syddansk Universitet deltog i European Law Moot Court (ELMC), der i år drejede sig om selskabers etableringsret og statsstøtte, og nåede i semifinalen.
SDU s Procedurekonkurrence Procedurekonkurrencen den 26. marts blev en stor succes, ikke mindsta takket være sponsorerne og tutorerne, der hjalp de studerende med at udfærdige stævninger og svarskrifter samt den mundtlige procedure. Ny ph.d.-studerende med speciale i menneskeret og organiseret kriminalitet Fenella Billing er ansat som ph.d.-studerende pr. 15. juni. Den foreløbige arbejdstitel på hendes projekt er: Human Rights to What End? Globalisation, human rights and the investigation of transnational organised crime. Fenella er fra Australien og har arbejdet som forhandler i internationale organisationer og med strafferet i henholdsvis Australien og Irland. Vis Moot-holdet nået langt Der var tre udmærkelser i Hong Kong i slutningen af marts, og i begyndelsen af april sluttede holdet som nr. 19 i Wien (ud af 260 hold). Ph.d.-forsvar om luftbefordring Den 20. marts forsvarede Kenneth Melancton Nielsen sin afhandling med en forelæsning om Luftbefordrerens forsinkelsesansvar ved passagerbefordring. Warszawa-systemet, Montreal-konventionen og EU-reguleringen på baggrund af det nordiske syn på forsinkelsesbegrebet. Kenneth er blevet ansat som adjunkt pr. 1. maj 2009. Karrieredagene Karrieredagene er en årlig messe, hvor virksomheder og studerende har mulighed for at møde hinanden og skabe kontakter for fremtiden. Karrieredagene er derfor din virksomheds mulighed for at profilere sig direkte overfor kommende medarbejdere eller få en personlig kontakt med de rette studerende - allerede inden de er færdige. Se også programmet for Juridisk Instituts egen karrieredag den 20. april. Prisopgave om retssikkerhed Prisopgaven er udskrevet af Advokatrådet som opfølgning på retssikkerhedsprogrammet og med priser på henholdsvis 500.000, 300.000 og 200.000 kr. Frist for indlevering er den 1. juni 2010. Juridiske Emner 2009 Den nye bog med artikler fra forskere på Juridisk Institut vil udkomme til 10-års jubilæet den 4. september. De tidligere årgange kan ses på nettet.
Sommerskole i Petrozavodsk igen i 2010 Der arrangeres sommerskole i Petrozavodsk igen i 2010, se bloggen fra de studerende, som deltog sidste år. Alumnedag Den 15. maj afholdtes det første arrangement i den nystiftede Juridisk Alumneforening med et stort fremmøde af tidligere studerende. Ledige stillinger Et professorat i udbudsret og markedsret er opslået med ansøgningsfrist den 15. juli. Efteruddannelse Valgfag (tompladsordning) Juridisk Institut udbyder et stort antal valgfag på kandidatniveau. Der er mulighed for at følge et eller flere af disse fag på den såkaldte tompladsordning. For 5000 kr. kan man følge og gå op i eksamen i et fag. De udbudte fag i efteråret er: Børs- og kapitalmarkedsret Domstolene i det 21. århundrede EU markeds- og procesret European Company Law Forbrugerret Forsikringsret Funktionærret Handel med fast ejendom International and European Human Rights Immaterialret Insolvens og rekonstruktionsret International Perspectives on Criminal Justice and International Criminal Law International Trade Law Disputes International Transport Law Introduction to Russian Law and Administration Kapitalselskaber Moms- og afgiftsret Praktisk fogedret Reguleringen af konkurrencen i EU Virksomhedsbeskatning Vis Moot Court World Trade Organisation
Man bør være opmærksom på, at der vil være forskellig undervisningsform afhængig af antal tilmeldte til faget. Yderligere information kan fås på Studiesekretariatet for Jura ved Dorte Juel Petersen (djp@sam.sdu.dk). Kalender Sommer 2009 30. juni 2009: Dimittendafslutning kl. 14.00 i Auditorium U45. Tilmelding kan ske til dimjur@sam.sdu.dk, hvor du angiver dit navn og hvor mange gæster, du tager med til arrangementet. 20.-21. august 2009: Juridisk Institut lukket på grund af seminar Efteråret 2009 4. september 2009: Der afholdes et jubilæumsarrangement for at fejre de juridiske studiers første 10 år. Uge 42: Studietur til Dubai. Disclaimer: Indholdet af dette nyhedsbrev er en service og offentliggøres i informationsøjemed. Vi tilstræber, at indholdet er korrekt og udtryk for gældende ret, men eventuelle fejl kan ikke medføre ansvar for Juridisk Institut eller Syddansk Universitet.